---

Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
mandskab , eller ganske få.
Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
Rasmussen og Bendtsen.

---

"Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> mandskab , eller ganske få.
> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> Rasmussen og Bendtsen.
>
Er du blevet påtvunget et dankort?
Er du blevet påtvunget den bank, du har?

Jeg er også utilfreds med bilforhandlernes priser på bl.a. Hummer,
Porsche, Ferrari og Lamborghini.
Det burde regeringen gøre noget ved, så jeg også kan kan køre
ovennævnte.

Men da både bilforhandlere og banker er private virksomheder, så kan
regeringen og de folkevagte ikke bestemme alt for disse.

J.

---

On 2005-02-20 09:57:48 +0100, "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> said:

>> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i en
>> meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>> mandskab , eller ganske få.
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>> Rasmussen og Bendtsen.
>>
> Er du blevet påtvunget et dankort?
> Er du blevet påtvunget den bank, du har?
>
> Jeg er også utilfreds med bilforhandlernes priser på bl.a. Hummer,
> Porsche, Ferrari og Lamborghini.
> Det burde regeringen gøre noget ved, så jeg også kan kan køre ovennævnte.
>
> Men da både bilforhandlere og banker er private virksomheder, så kan
> regeringen og de folkevagte ikke bestemme alt for disse.
>
> J.

Faktisk påtvinges man en bank, ja. Kan du få din løn udbetalt uden en
bank-konto? Jeg kan ikke. Jeg behøves selvfølgelig ikke et Dankort kan
du sige. Men hvordan får jeg så fat i mine penge? Jeg arbejder i
dagtimerne hvor banken har åbent. Altså skal jeg have et Dankort og
dermed betale banken et gebyr for at få min løn!

---

"Brok" <Brok@pam.co> skrev i en meddelelse
news:4218e86c$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> On 2005-02-20 09:57:48 +0100, "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> said:
>
>>> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i
>>> en meddelelse
>>> news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>>> mandskab , eller ganske få.
>>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>>> Rasmussen og Bendtsen.
>>>
>> Er du blevet påtvunget et dankort?
>> Er du blevet påtvunget den bank, du har?
>>
>> Jeg er også utilfreds med bilforhandlernes priser på bl.a. Hummer,
>> Porsche, Ferrari og Lamborghini.
>> Det burde regeringen gøre noget ved, så jeg også kan kan køre
>> ovennævnte.
>>
>> Men da både bilforhandlere og banker er private virksomheder, så kan
>> regeringen og de folkevagte ikke bestemme alt for disse.
>>
>> J.
>
> Faktisk påtvinges man en bank, ja. Kan du få din løn udbetalt uden en
> bank-konto? Jeg kan ikke. Jeg behøves selvfølgelig ikke et Dankort kan
> du sige. Men hvordan får jeg så fat i mine penge? Jeg arbejder i
> dagtimerne hvor banken har åbent. Altså skal jeg have et Dankort og
> dermed betale banken et gebyr for at få min løn!

Vrøvl.
Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
fornødne.
Desuden er der banker med få eller ingen gebyrer.
www.skandia.dk er en af dem.
Problemet er, at mange danskere hellere vil brokke sig frem for selv at
undersøge, hvordan de kan forbedre deres muligheder.
50 øre er ikke verdens undergang. Jeg betaler 150 kr. for mit
Visa-Dankort, men 0 kr. for andre af mine credit cards.
Bruger du dit dankort, hver gang du køber 2 liter mælk, så betyder 50
øre mere, end hvis du eks. køber stort ind for 500-600 kr.
De fleste danskere, som er utilfredse med de 50 øre, er det fordi de er
harme over, at bankerne tjener penge.
Det er også sådan du lyder.

J.

---

> Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
> fornødne.

Morsomt nok, så kan man prøve at sætte 1000 kroner ind på en konto og
derefter regne lidt frem. Banken giver en rente på typisk 1-2% (max), men
kræver 125-150 kroner for at du har kontoen. Jojo, den er god nok, du
betaler for at låne banken dine penge, sådan var det altså ikke for tyve år
siden - og dengang tjente bankerne også penge....

Bankerne er i dag lig med kapitalismen i dens værste væsen og et klokkeklart
bevis på at statens skal regulere markedskræfterne i et eller andet omfang.

mvh
Kim

---

On Mon, 21 Feb 2005 00:07:30 +0100, Kim2000 wrote:

> Bankerne er i dag lig med kapitalismen i dens værste væsen og et klokkeklart
> bevis på at statens skal regulere markedskræfterne i et eller andet omfang.

Sært, det er da ellers statens fejl at vi har den situation med bankerne,
vi har nu.

--
MVH
osv...

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:XK8Sd.2989$hs5.580@news.get2net.dk...
>> Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
>> fornødne.
>
> Morsomt nok, så kan man prøve at sætte 1000 kroner ind på en konto og
> derefter regne lidt frem. Banken giver en rente på typisk 1-2% (max),
> men kræver 125-150 kroner for at du har kontoen. Jojo, den er god nok,
> du betaler for at låne banken dine penge, sådan var det altså ikke for
> tyve år siden - og dengang tjente bankerne også penge....

Næ du.. banken giver 0% af de første 5000, hvis du er heldig.
Derover hedder det 0,125%.
Hvis du vil have renter, du kan se, så skal du handle obligationer.
Tag en halv mio. ud af budgettet og fyr dem ind på 4% 35, så har du lidt
ekstra lommepenge. Glem alt det andet med renter på en lønkonto.

> Bankerne er i dag lig med kapitalismen i dens værste væsen og et
> klokkeklart bevis på at statens skal regulere markedskræfterne i et
> eller andet omfang.

Der er ingen, der tvinger dig til at lade pengene stå uvirksomt hen på
din lønkonto. Det er tilladt at investere.
Men nå nej, det er jo kapitalistisk.. Du er kun harm på, at nogen tjener
penge. Det kan du selv, hvis du gad og snappe ud af din lille røde
bobbel.
Læs lidt litteratur om investering og se så at blive voksen.

J.

---

> Der er ingen, der tvinger dig til at lade pengene stå uvirksomt hen på din
> lønkonto. Det er tilladt at investere.
> Men nå nej, det er jo kapitalistisk.. Du er kun harm på, at nogen tjener
> penge. Det kan du selv, hvis du gad og snappe ud af din lille røde bobbel.
> Læs lidt litteratur om investering og se så at blive voksen.
>

Du er i hvert fald en af de personer bankerne elsker, du kan end ikke selv
se du bliver flået for dine egne penge.

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:ZZtSd.1336$%J2.137@news.get2net.dk...
>> Der er ingen, der tvinger dig til at lade pengene stå uvirksomt hen
>> på din lønkonto. Det er tilladt at investere.
>> Men nå nej, det er jo kapitalistisk.. Du er kun harm på, at nogen
>> tjener penge. Det kan du selv, hvis du gad og snappe ud af din lille
>> røde bobbel.
>> Læs lidt litteratur om investering og se så at blive voksen.
>>
>
> Du er i hvert fald en af de personer bankerne elsker, du kan end ikke
> selv se du bliver flået for dine egne penge.

Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at vide
om banker.
Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på aktie-
og obligationsinvestering.
Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.

J.

---

> Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at vide
> om banker.
> Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på aktie-
> og obligationsinvestering.
> Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.

Og det er selvfølgelig et flot resultat, vil du lige tjekke hvor mange penge
der gik til gebyrer i processen...

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:dzCSd.107$lg3.28@news.get2net.dk...
>> Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at
>> vide om banker.
>> Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på
>> aktie- og obligationsinvestering.
>> Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.
>
> Og det er selvfølgelig et flot resultat, vil du lige tjekke hvor mange
> penge der gik til gebyrer i processen...
>

Ikke mange, Jeg handler gennem Etrade.

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
news:dzCSd.107$lg3.28@news.get2net.dk...
>> Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at vide
>> om banker.
>> Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på aktie-
>> og obligationsinvestering.
>> Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.
>
> Og det er selvfølgelig et flot resultat, vil du lige tjekke hvor mange
> penge der gik til gebyrer i processen...

Hvis du havde brugt Etrade og købt én aktie og en obligation, eller en aktie
i en investeringsforening med aktier, og én i en investeringsforening med
obligationer, så havde det i alt kostet dig 150,- kr.

Man skulle nok have beholdt sine bankaktier, jeg har selv én gang (eller
to?) tjent på at købe og sælge Danske Bank aktier, og det kunne dække
gebyret i mange år, - men kursen er sikkert fordoblet siden da.
Jeg bruger dog en anden bank selv, med et fast årligt gebyr på 200,- kr som
dækker alt.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cveta0$2n6o$1@news.cybercity.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
> news:dzCSd.107$lg3.28@news.get2net.dk...
>>> Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at
>>> vide om banker.
>>> Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på
>>> aktie- og obligationsinvestering.
>>> Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.
>>
>> Og det er selvfølgelig et flot resultat, vil du lige tjekke hvor
>> mange penge der gik til gebyrer i processen...
>
> Hvis du havde brugt Etrade og købt én aktie og en obligation, eller en
> aktie i en investeringsforening med aktier, og én i en
> investeringsforening med obligationer, så havde det i alt kostet dig
> 150,- kr.
>
> Man skulle nok have beholdt sine bankaktier, jeg har selv én gang
> (eller to?) tjent på at købe og sælge Danske Bank aktier, og det kunne
> dække gebyret i mange år, - men kursen er sikkert fordoblet siden da.
> Jeg bruger dog en anden bank selv, med et fast årligt gebyr på 200,-
> kr som dækker alt.

Desuden er kurtage ikke så forskellig fra broker til broker.
Alligevel er der en forskel på de totale handelsomkostninger.
Det kommer meget an på, hvor ofte man handler.
Da jeg selv er langsigtet investor, så kommer det sig ikke så nøje.
Men man går jo ikke ind i en aktie for at tjene 75 eller 150kr.
Vi taler om investeringer på 100.000 til 400.000 ad gangen.
Men når gevinsten så er på 40.000 eller måske 50.000, så syner 0,15% i
kurtage ikke af meget.
Men mange antikapitalister ønsker ikke at investere, da bankerne jo
tjener penge på at gennemføre handlen. (Og det gør de ikke alligevel, da
kurtagen går videre til KF)
Det er jo en skandale, at banken skal have penge for det. Nej, så
hellere lade være.
Bankerne er jo for dem den store satan, som sikkert er i ledtog med USA
og hvad ved jeg...

Men alt i alt, så er gebyrer og kurtage kommet for at blive.
Man vælger selv, hvad man ønsker af ydelser og handle derefter.
Mange ældre mennesker ejer ikke hverken hævekort eller dankort. De
bruger den gamle metode med en bankbog, hvor de kan se saldoen på, når
de vil.
Og så kan de hæve til deres forbrug efter behov.
Og det koster ikke ekstra. Måske skulle dankortejere, som ikke har råd
til de 50 øre, vælge pensionistmodellen.

J

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> wrote in message
news:421b0128$0$271$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:cveta0$2n6o$1@news.cybercity.dk...
>>
>> "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
>> news:dzCSd.107$lg3.28@news.get2net.dk...

> Men alt i alt, så er gebyrer og kurtage kommet for at blive.
> Man vælger selv, hvad man ønsker af ydelser og handle derefter.
> Mange ældre mennesker ejer ikke hverken hævekort eller dankort. De bruger
> den gamle metode med en bankbog, hvor de kan se saldoen på, når de vil.
> Og så kan de hæve til deres forbrug efter behov.
> Og det koster ikke ekstra. Måske skulle dankortejere, som ikke har råd til
> de 50 øre, vælge pensionistmodellen.

Her er noget af hvad Meier Carlsen mener i dag i BT:

"Dankortet er et smukt dansk alternativ, der sikrer en relativ høj grad af
gennemskuelighed. Parterne bag dankortaftalen var enige om en model, hvor de
faktiske omkostninger ved kortet blev delt i tre dele. Så bankerne,
detailhandelen og forbrugerne betalte hver sin tredjedel. Og for at denne
tredeling skulle blive effektiv, måtte forbrugerne selv betale deres del
konkret og synligt.

Det er jo ikke noget problem for bankerne at finansiere kortet med mere
eller mindre skjulte afgifter. Ligesom man kan argumentere for, at
detailhandelen vil dække sine faktiske udgifter ind ved at lægge på
priserne. Derfor var den konkrete forbrugerbetaling af 50 øre vigtig for at
få aftalen til at hænge balanceret sammen.

De mindre erhvervsdrivende kunne skånes, og den ligelige fordeling kunne
give håb om, at aktørerne ikke misbrugte muligheder for at skjule
ekstragebyrer.

Men lige netop de 50 øre blev genstand for mediers og i en ukendt
udstrækning befolkningens vrede. Presset af både oppositionen og sin egen
statsminister måtte Bendt Bendtsen kapitulere under valgkampen. Det så ikke
kønt ud. Nu undsiger et folketingsflertal tilsyneladende Bendtsen, så der er
ægte risiko for, at hele aftalen falder sammen.

Til skade både for forbrugere og detailhandel. Til skam for politikere og
medier. Men måske til gavn for bankerne, der kan udvikle deres egne kort og
skjule forbrugernes bidrag effektivt. "



Men den med de 50 øre, det var endelig noget alle vælgere kunne forstå, lige
som da vi debatterede farven på det offentlige toiletpapir. Så en god dansk
løsning skal nu smide i toilettet. Ærgerligt.

---

Jim wrote:

> Mange ældre mennesker ejer ikke hverken hævekort eller dankort. De
> bruger den gamle metode med en bankbog, hvor de kan se saldoen på, når
> de vil.
> Og så kan de hæve til deres forbrug efter behov.
> Og det koster ikke ekstra. Måske skulle dankortejere, som ikke har råd
> til de 50 øre, vælge pensionistmodellen.

Hmmm ..... Koster ikke ekstra?

Nu var jeg lige hurtigt inde og checke 4 banker, og udover at man
åbenbart ikke umiddelbart kan få en bankbog i Nordea?, så er der altså
ingen af dem der er gratis.

Typisk koster det penge at få en ny bankbog/bankbogsside, der kan kun
hæves gebyrfrit et vist antal gange om måneden/kvartalet osv.

Udover det får du selvfølgelig ingen som helst rente, det er jo klart.

Koster ikke ekstra siger du? Hmmm .....


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:7baea$421b16c5$3e3d8433$23593@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
>> Mange ældre mennesker ejer ikke hverken hævekort eller dankort. De
>> bruger den gamle metode med en bankbog, hvor de kan se saldoen på,
>> når de vil.
>> Og så kan de hæve til deres forbrug efter behov.
>> Og det koster ikke ekstra. Måske skulle dankortejere, som ikke har
>> råd til de 50 øre, vælge pensionistmodellen.
>
> Hmmm ..... Koster ikke ekstra?
>
> Nu var jeg lige hurtigt inde og checke 4 banker, og udover at man
> åbenbart ikke umiddelbart kan få en bankbog i Nordea?, så er der altså
> ingen af dem der er gratis.
>
> Typisk koster det penge at få en ny bankbog/bankbogsside, der kan kun
> hæves gebyrfrit et vist antal gange om måneden/kvartalet osv.
>
> Udover det får du selvfølgelig ingen som helst rente, det er jo klart.
>
> Koster ikke ekstra siger du? Hmmm .....

Nej, der er ikke ekstra.
Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?
Intet er gratis i bankerne.
Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for dig.
Havde du tænkt dig, at du kunne gå igennem tilværelsen uden at betale
for noget som helst?
Du må være anarkist.

J.

---

Jim wrote:

> Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?

Næh, selvfølgelig ikke - Bankerne tjener penge på at jeg har penge
stående hos dem.

> Intet er gratis i bankerne.
> Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for dig.

Nej det gør ikke - Se ovenstående.

Det var da skægt at det før i tiden kunne lade sig gøre at have penge
stående i en bank, uden at betale for det, og uden at betale for at få
udbetalt dine egne penge.
Bankerne var måske altruistiske før i tiden?


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:af5a4$421b93a8$3e3d8433$9260@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
>> Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?
>
> Næh, selvfølgelig ikke - Bankerne tjener penge på at jeg har penge
> stående hos dem.

Klart, de er en forretning.
Og du låner dem dine penge.

>> Intet er gratis i bankerne.
>> Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for
>> dig.
>
> Nej det gør ikke - Se ovenstående.

Jo, hvis noget er gratis, må en anden have betalt for ydelsen.

> Det var da skægt at det før i tiden kunne lade sig gøre at have penge
> stående i en bank, uden at betale for det, og uden at betale for at få
> udbetalt dine egne penge.

Jeg betaler da ikke for at få mine egne penge ud.
Jeg kan endda betale regninger, uden at betale ekstra, altså gebyrer.

> Bankerne var måske altruistiske før i tiden?

Du kan selv være altruistisk.

J.
>
> Mvh. Jan

---

Jim wrote:

>>>Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?
>>
>>Næh, selvfølgelig ikke - Bankerne tjener penge på at jeg har penge
>>stående hos dem.
>
> Klart, de er en forretning.
> Og du låner dem dine penge.

>>>Intet er gratis i bankerne.
>>>Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for
>>>dig.
>>
>>Nej det gør ikke - Se ovenstående.
>
> Jo, hvis noget er gratis, må en anden have betalt for ydelsen.

Hmmm ..... Lad os lige sammenholde disse udtalelser.

- Banken betaler mig ikke noget for at låne mine penge.
- Ergo er det gratis for banken at låne mine penge.
- Ergo er der en anden end banken der betaler.
- Den anden må jo så være mig.
- Ergo, så har jeg allerede betalt til banken
- Hvorfor skal jeg så betale yderligere, i form af gebyrer?

> Jeg betaler da ikke for at få mine egne penge ud.
> Jeg kan endda betale regninger, uden at betale ekstra, altså gebyrer.

I de banker jeg hurtigt checkede, så koster det penge bare det at få en
bankbog/bankbogsblad, typisk 10 kr.
Hvis du hævede mere end fra 2 gange pr. måned til 12 gange pr. kvartal,
så koster det gebyr, typisk 5 kr. pr. hævning

Og hvis du bare har en ganske gemen bankbogskonto, så koster det dig,
temmeligt dyrt endda, at betale regninger i banken.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:af493$421bae40$3e3d8433$1545@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
>>>>Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?
>>>
>>>Næh, selvfølgelig ikke - Bankerne tjener penge på at jeg har penge
>>>stående hos dem.
>>
>> Klart, de er en forretning.
>> Og du låner dem dine penge.
>
>>>>Intet er gratis i bankerne.
>>>>Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for
>>>>dig.
>>>
>>>Nej det gør ikke - Se ovenstående.
>>
>> Jo, hvis noget er gratis, må en anden have betalt for ydelsen.
>
> Hmmm ..... Lad os lige sammenholde disse udtalelser.
>
> - Banken betaler mig ikke noget for at låne mine penge.

Så har du for få penge på kontoen.
Ærgerlig ærgerlig..

> - Ergo er det gratis for banken at låne mine penge.

Nej, den har udgifter i forbindelse med oprettelse af din konto samt
administration af denne.
Det betaler du ikke gebyr for.

> - Ergo er der en anden end banken der betaler.
> - Den anden må jo så være mig.
> - Ergo, så har jeg allerede betalt til banken
> - Hvorfor skal jeg så betale yderligere, i form af gebyrer?

Og resten af dit ævl kan du glemme alt om.

>> Jeg betaler da ikke for at få mine egne penge ud.
>> Jeg kan endda betale regninger, uden at betale ekstra, altså gebyrer.
>
> I de banker jeg hurtigt checkede, så koster det penge bare det at få
> en bankbog/bankbogsblad, typisk 10 kr.

Så få dig et hævekort.

> Hvis du hævede mere end fra 2 gange pr. måned til 12 gange pr.
> kvartal, så koster det gebyr, typisk 5 kr. pr. hævning

Forkert bank.
Prøv Skandiabanken.

> Og hvis du bare har en ganske gemen bankbogskonto, så koster det dig,
> temmeligt dyrt endda, at betale regninger i banken.

Hvorfor går du hen i banken og betaler dem.
Dem betaler man enten med netbank eller tilmelder udgiften til PBS.

Du aner intet om at bruge din bank, kan jeg se.
Se da og få tjent nogen penge, som du kan investere.
Alt det andet der er ren klynk.

J.

---

Jim wrote:

> Så har du for få penge på kontoen.
> Ærgerlig ærgerlig..

Jamen det er da selvfølgelig også helt almindeligt, at stort set alle
har nærmest flere gange titusinder stående på deres almindelige
lønkonto, helt almindeligt ..... NOT!

> Nej, den har udgifter i forbindelse med oprettelse af din konto samt
> administration af denne.
> Det betaler du ikke gebyr for.

Den udgift kan absolut ikke være særlig stor.
Til gengæld tjener banken den så rigeligt, og meget mere til, ind på
rentemarginalen.

> Og resten af dit ævl kan du glemme alt om.

Selvfølgelig, letteste måde at få "ret" på - Undgå at forholde dig til
modpartens synspunkter.
Jeg gjorde jo ikke andet end at ekstrapolere på det du sagde.

> Så få dig et hævekort.
>
>
>>Hvis du hævede mere end fra 2 gange pr. måned til 12 gange pr.
>>kvartal, så koster det gebyr, typisk 5 kr. pr. hævning
>
>
> Forkert bank.
> Prøv Skandiabanken.

Kan man da få en bankbog i Skandiabanken?
Er der filialer hvor man kan hæve?

>
>
>>Og hvis du bare har en ganske gemen bankbogskonto, så koster det dig,
>>temmeligt dyrt endda, at betale regninger i banken.
>
>
> Hvorfor går du hen i banken og betaler dem.
> Dem betaler man enten med netbank eller tilmelder udgiften til PBS.
>
> Du aner intet om at bruge din bank, kan jeg se.

Dette er så en anden typisk måde at få "ret" på - Ændre præmisser for
diskussionen, så præmisserne passer til dine konklusioner.

Det vi diskuterede, det jeg reagerede på, var din påstand at det ikke
kostede ekstra at gøre som du siger mange ældre mennesker gør, nemlig få
en bankbog og så hæve penge efter behov.

Nu påviser jeg så at det rent faktisk koster, og måske endda også koster
ekstra, og så, åbenbart for at undgå åbenlyst at give mig ret?, ændrer
du straks præmisserne for diskussionen og siger man da også er fjollet
hvis man bruger sin bank som du selv siger at mange ældre mennesker gør,
og som du foreslog man skulle gøre hvis man ikke ville betale
dankort-gebyret, for det ville ikke koste ekstra.

> Se da og få tjent nogen penge, som du kan investere.
> Alt det andet der er ren klynk.

Vær du istedet glad for at vi er nogle der "gider" passe på f.eks. de
psykiatriske patienter m.fl., at der er nogle der gider sidde i
butikkernes kasselinier osv. - Vi kan jo ikke allesammen være
børsmæglere, edb-specialister osv.
De fleste mennesker tjener altså ganske almindelige lønninger, hvor det
nok ikke lige er de store investeringer det kan blive til, udover hvad
man investerer i sin pension, når der også skal være penge til at holde
en familie "kørende".
Og ærligt talt, som offentligt ansat tjener sgu'tte formuer - Og nej,
det ville vi heller ikke hvis vi var ansat i en privat virksomhed, for
os er det selve jobbet der indebærer en forholdsvis lav løn, og så er
det ligegyldigt om jobbet er i offentligt eller privat regi.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:885ba$421c2200$3e3d8433$6113@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
> > Så har du for få penge på kontoen.
> > Ærgerlig ærgerlig..
>
> Jamen det er da selvfølgelig også helt almindeligt, at stort set alle
> har nærmest flere gange titusinder stående på deres almindelige
> lønkonto, helt almindeligt ..... NOT!
>
> > Nej, den har udgifter i forbindelse med oprettelse af din konto samt
> > administration af denne.
> > Det betaler du ikke gebyr for.
>
> Den udgift kan absolut ikke være særlig stor.
> Til gengæld tjener banken den så rigeligt, og meget mere til, ind på
> rentemarginalen.
>
> > Og resten af dit ævl kan du glemme alt om.
>
> Selvfølgelig, letteste måde at få "ret" på - Undgå at forholde dig til
> modpartens synspunkter.
> Jeg gjorde jo ikke andet end at ekstrapolere på det du sagde.
>
> > Så få dig et hævekort.
> >
> >
> >>Hvis du hævede mere end fra 2 gange pr. måned til 12 gange pr.
> >>kvartal, så koster det gebyr, typisk 5 kr. pr. hævning
> >
> >
> > Forkert bank.
> > Prøv Skandiabanken.
>
> Kan man da få en bankbog i Skandiabanken?
> Er der filialer hvor man kan hæve?
>
> >
> >
> >>Og hvis du bare har en ganske gemen bankbogskonto, så koster det dig,
> >>temmeligt dyrt endda, at betale regninger i banken.
> >
> >
> > Hvorfor går du hen i banken og betaler dem.
> > Dem betaler man enten med netbank eller tilmelder udgiften til PBS.
> >
> > Du aner intet om at bruge din bank, kan jeg se.
>
> Dette er så en anden typisk måde at få "ret" på - Ændre præmisser for
> diskussionen, så præmisserne passer til dine konklusioner.
>
> Det vi diskuterede, det jeg reagerede på, var din påstand at det ikke
> kostede ekstra at gøre som du siger mange ældre mennesker gør, nemlig få
> en bankbog og så hæve penge efter behov.
>
> Nu påviser jeg så at det rent faktisk koster, og måske endda også koster
> ekstra, og så, åbenbart for at undgå åbenlyst at give mig ret?, ændrer
> du straks præmisserne for diskussionen og siger man da også er fjollet
> hvis man bruger sin bank som du selv siger at mange ældre mennesker gør,
> og som du foreslog man skulle gøre hvis man ikke ville betale
> dankort-gebyret, for det ville ikke koste ekstra.
>
> > Se da og få tjent nogen penge, som du kan investere.
> > Alt det andet der er ren klynk.
>
> Vær du istedet glad for at vi er nogle der "gider" passe på f.eks. de
> psykiatriske patienter m.fl., at der er nogle der gider sidde i
> butikkernes kasselinier osv. - Vi kan jo ikke allesammen være
> børsmæglere, edb-specialister osv.
> De fleste mennesker tjener altså ganske almindelige lønninger, hvor det
> nok ikke lige er de store investeringer det kan blive til, udover hvad
> man investerer i sin pension, når der også skal være penge til at holde
> en familie "kørende".
> Og ærligt talt, som offentligt ansat tjener sgu'tte formuer - Og nej,
> det ville vi heller ikke hvis vi var ansat i en privat virksomhed, for
> os er det selve jobbet der indebærer en forholdsvis lav løn, og så er
> det ligegyldigt om jobbet er i offentligt eller privat regi.
>
>
> Mvh. Jan

Det nytter jo ikke noget, Jan.
Idioten jo selv part i sagen.
Og dermed inhabil.
Han tilhører den syge type borgerlige personer, der vil have i pose og sæk,
ikke betale skat, og slet ikke være solidariske.
MVH
Egon
Som også er skide træt af borgerlige politiker løgne.
Og finder bankerne bør nationaliseres.

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i meddelelsen news:421ba16f$0$217
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Jo, hvis noget er gratis, må en anden have betalt for ydelsen.

Hvis jeg nu gør dig en vennetjeneste uden at kræve en modydelse, er der da
ingen andre der er indblandet overhovedet?

--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

---

"GB" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:421bae7d$0$208$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i meddelelsen
> news:421ba16f$0$217
> $edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
>
>> Jo, hvis noget er gratis, må en anden have betalt for ydelsen.
>
> Hvis jeg nu gør dig en vennetjeneste uden at kræve en modydelse, er
> der da
> ingen andre der er indblandet overhovedet?
>
Nu taler vi jo ikke om vennetjenester, men om ydelser fra firmaer,
butikker og banker og ikke mindst det offentlige.
Nogen har gjort det muligt for mange at modtage noget, de ikke skal
betale for.
At værdigt trængende hvert år kan modtage julehjælp uden beregning, er
jo kun muligt, hvis andre har bidraget til det.
Jeg tror egentlig godt, at du ved, hvad jeg mener.

J.

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i meddelelsen news:421bb8e2$0$254
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Jeg tror egentlig godt, at du ved, hvad jeg mener.

Jow.

--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> wrote in message
news:af5a4$421b93a8$3e3d8433$9260@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
>> Tror du da, at banken yder noget uden beregning for dig?
>
> Næh, selvfølgelig ikke - Bankerne tjener penge på at jeg har penge stående
> hos dem.
>
>> Intet er gratis i bankerne.
>> Hvis noget er gratis, betyder det blot, at en anden har betalt for dig.
>
> Nej det gør ikke - Se ovenstående.
>
> Det var da skægt at det før i tiden kunne lade sig gøre at have penge
> stående i en bank, uden at betale for det, og uden at betale for at få
> udbetalt dine egne penge.
> Bankerne var måske altruistiske før i tiden?

Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån og
udlån, dér blev man "brandbeskattet"

..

---

Knud Larsen wrote:

> Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån og
> udlån, dér blev man "brandbeskattet"

Er du sikker på det?

Min fornemmelse, uden jeg dog er sikker, er, at hvis rentemarginalen
overhovedet er blevet mindre, og det er jeg slet ikke sikker på den er,
så er der kun tale om en marginal sænkning, ikke noget der virkeligt
batter noget.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> wrote in message
news:a8225$421c5220$3e3d8433$25043@nf4.news-service.com...
> Knud Larsen wrote:
>
>> Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån
>> og udlån, dér blev man "brandbeskattet"
>
> Er du sikker på det?

Det er hvad jeg husker, men måske har vi en eller anden som kender området
her?

>
> Min fornemmelse, uden jeg dog er sikker, er, at hvis rentemarginalen
> overhovedet er blevet mindre, og det er jeg slet ikke sikker på den er, så
> er der kun tale om en marginal sænkning, ikke noget der virkeligt

Jeg mener som sagt at der er kommet mere konkurrence på det område, så har
man i stedet valgt gebyrerne at tjene pengene på.

---

Knud Larsen wrote:

> Det er hvad jeg husker, men måske har vi en eller anden som kender området
> her?

Damn, et eller andet sted burde jeg måske nok vide det, var trods alt
ansat i en bank fra 82 - 87 ..... På den anden side, det er sgu' mange
år siden, og der er løbet meget vand i åen siden da, såe .....

> Jeg mener som sagt at der er kommet mere konkurrence på det område, så har
> man i stedet valgt gebyrerne at tjene pengene på.

Jeg er nu langtfra sikker på du har ret.
Tror nu gebyrerne er er kommet efterhånden, som "erstatning" for en
måske marginalt mindre rentemarginal.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> wrote in message
news:9ffce$421c8c55$3e3d8433$29294@nf4.news-service.com...
> Knud Larsen wrote:
>
>> Det er hvad jeg husker, men måske har vi en eller anden som kender
>> området her?
>
> Damn, et eller andet sted burde jeg måske nok vide det, var trods alt
> ansat i en bank fra 82 - 87 ..... På den anden side, det er sgu' mange år
> siden, og der er løbet meget vand i åen siden da, såe .....

OK!

>
>> Jeg mener som sagt at der er kommet mere konkurrence på det område, så
>> har man i stedet valgt gebyrerne at tjene pengene på.
>
> Jeg er nu langtfra sikker på du har ret.
> Tror nu gebyrerne er er kommet efterhånden, som "erstatning" for en måske
> marginalt mindre rentemarginal.

Her er lidt fra
http://www.ks.dk/publikationer/konkurrenceredegoerelsen/kr2002/kap03/


"Danmark har mange pengeinstitutter - næsten 200. Alligevel er
koncentrationen en af de højeste i Europa. Der er også betydelige
adgangsbarrierer i sektoren. Pengeinstitutternes indtjening ligger, lige som
i andre lande med høj koncentration, i den høje ende i EU. Forklaringen på
det er ikke en særlig dansk lovgivning, for stort set hele reguleringen på
området er i dag bestemt i EU. Sektoren kommer imidlertid fra en situation,
frem til ca. 1980, med meget begrænset konkurrence.

I mange år betød udlånsloftet fx, at der ikke var grund til at konkurrere på
udlånsrenten. Den høje værdi af rentefradraget betød, at der blev givet en
indirekte støtte til en høj rentemarginal, og pengeinstitutterne havde
derfor råd til lav effektivitet og mange ansatte. Endelig opbyggede sektoren
en kultur med tradition for tæt branchesamarbejde.

Effektiviteten blev forbedret i starten af 1990'erne i kølvandet på de
fusioner, der ledte til dannelsen af Danske Bank og Unibank (Nordea). Som
følge heraf faldt beskæftigelsen i sektoren. I anden halvdel af 1990'erne er
effektivitetsfremgangen imidlertid stoppet. Danmark har fortsat flere
filialer og bankansatte pr. indbygger end andre lande.

På trods af disse forhold, der peger på en utilstrækkelig konkurrence,
ligger pengeinstitutternes priser tæt på et EU-gennemsnit. Rentemarginalen
for erhverv ligger endda en anelse under EU-gennemsnittet.

Gebyrindtægterne er vokset markant. Eksempelvis er der kommet højere
checkgebyrer og indbetalingsgebyrer. Pengeinstitutterne opkræver normalt
også gebyrer for at flytte kunders konti til et andet pengeinstitut. Til
trods for stigningen i gebyrerne er disse dog ikke højere end i andre lande,
og selv inkl. gebyrer er rentemarginalen lavere end i midten af 1990'erne.

Når indtjeningen i danske pengeinstitutter er relativ høj, på trods af at
priserne ikke er højere end i andre lande, skyldes det en relativ høj
efterspørgsel efter bankydelser, høj indtjening fra værdipapirhandel og små
tab på udlån i perioden pga. gode konjunkturer. Hvis konkurrencen mellem
pengeinstitutterne havde været hårdere, havde de begrænsede tab således ledt
til en lavere rentemarginal."



Så der er jo lidt til begge sider.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cvhvkv$2ps6$1@news.cybercity.dk...
>
> "Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> wrote in message
> news:a8225$421c5220$3e3d8433$25043@nf4.news-service.com...
> > Knud Larsen wrote:
> >
> >> Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem
indlån
> >> og udlån, dér blev man "brandbeskattet"
> >
> > Er du sikker på det?
>
> Det er hvad jeg husker, men måske har vi en eller anden som kender området
> her?
>
> >
> > Min fornemmelse, uden jeg dog er sikker, er, at hvis rentemarginalen
> > overhovedet er blevet mindre, og det er jeg slet ikke sikker på den er,
så
> > er der kun tale om en marginal sænkning, ikke noget der virkeligt
>
> Jeg mener som sagt at der er kommet mere konkurrence på det område, så har
> man i stedet valgt gebyrerne at tjene pengene på.
>
>
De fleste banker opererer med en de fakto rentemarginal på mellem 10 og 20
%..!!
Een af måderne at opnå dette på er at udlåne vores indsatte penge som
Kviklån og lignende. Til tårnhøje renter.
Oplyst af en af de lokale bankdirektører i festligt lag.
Samtidig bilder de, med borgerlige politikeres hjælp, kunderne ind, at de
sætter penge til. Og må have gebyrer..!!


MVH
Egon

---

On Wed, 23 Feb 2005 10:28:33 +0100, "Knud Larsen"
<larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>> Det var da skægt at det før i tiden kunne lade sig gøre at have penge
>> stående i en bank, uden at betale for det, og uden at betale for at få
>> udbetalt dine egne penge.
>> Bankerne var måske altruistiske før i tiden?
>
>Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån og
>udlån, dér blev man "brandbeskattet"

Hvis du sammenligner rentemarginalen fra 60-erne med marginalen i dag,
vil du se at det forholder sig omvendt.

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> wrote in message
news:31bp11d49juvgfg7nu1amttq24o5fuv3gs@4ax.com...
> On Wed, 23 Feb 2005 10:28:33 +0100, "Knud Larsen"
> <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
>>> Det var da skægt at det før i tiden kunne lade sig gøre at have penge
>>> stående i en bank, uden at betale for det, og uden at betale for at få
>>> udbetalt dine egne penge.
>>> Bankerne var måske altruistiske før i tiden?
>>
>>Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån
>>og
>>udlån, dér blev man "brandbeskattet"
>
> Hvis du sammenligner rentemarginalen fra 60-erne med marginalen i dag,
> vil du se at det forholder sig omvendt.

Det mener jeg altså ikke, se fx Konkurrencestyrelsen:

"I mange år betød udlånsloftet fx, at der ikke var grund til at konkurrere
på
udlånsrenten. Den høje værdi af rentefradraget betød, at der blev givet en
indirekte støtte til en høj rentemarginal, og pengeinstitutterne havde
derfor råd til lav effektivitet og mange ansatte. Endelig opbyggede sektoren
en kultur med tradition for tæt branchesamarbejde"

Konkurrencen startede åbenbart først i 80erne, formodentlig efter
kartoffelkuren hvor rentefradraget blev begrænset.

---

On Wed, 23 Feb 2005 20:29:12 +0100, "Knud Larsen"
<larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>>>Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem indlån
>>>og
>>>udlån, dér blev man "brandbeskattet"
>>
>> Hvis du sammenligner rentemarginalen fra 60-erne med marginalen i dag,
>> vil du se at det forholder sig omvendt.
>
>Det mener jeg altså ikke, se fx Konkurrencestyrelsen:
>
>"I mange år betød udlånsloftet fx, at der ikke var grund til at konkurrere
>på
>udlånsrenten. Den høje værdi af rentefradraget betød, at der blev givet en
>indirekte støtte til en høj rentemarginal, og pengeinstitutterne havde
>derfor råd til lav effektivitet og mange ansatte. Endelig opbyggede sektoren
>en kultur med tradition for tæt branchesamarbejde"
>
>Konkurrencen startede åbenbart først i 80erne, formodentlig efter
>kartoffelkuren hvor rentefradraget blev begrænset.

Hvis du vil foretage en reel sammenligning, er du nødt til at gå
tilbage til starten af tresserne, hvor renteniveauet var det samme som
i dag, og det er den periode jeg henviser til. På daværende tidspunkt
var gebyrer slet ikke opfundet, og du fik endda renter på dit
indestående.

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> wrote in message
news:asop11l75tp8nbc024q9pqq32b12mtj92f@4ax.com...
> On Wed, 23 Feb 2005 20:29:12 +0100, "Knud Larsen"
> <larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>>
>>Konkurrencen startede åbenbart først i 80erne, formodentlig efter
>>kartoffelkuren hvor rentefradraget blev begrænset.
>
> Hvis du vil foretage en reel sammenligning, er du nødt til at gå
> tilbage til starten af tresserne, hvor renteniveauet var det samme som
> i dag, og det er den periode jeg henviser til. På daværende tidspunkt
> var gebyrer slet ikke opfundet, og du fik endda renter på dit
> indestående.


Har du tal fra tresserne? Realkreditrenten er jo nu den laveste i over 100
år, er det ikke det samme med bankrenten?

Jeg fik i 1968 i San Francisco, udbetalt hvad jeg havde stående på en konto
med seks måneders opsigelse i Landmandsbanken. Jeg brød altså aftalen om de
seks måneder (måske VAR det et helt år), og forventede at få skåret den del
af renten, som skyldtes denne opsigelsesperiode, væk. Men jeg var optimist,
jeg havde haft pengene stående i tre år svjh, og renten viste sig at blive
lige præcis på NUL kroner, når de havde trukket "straffen" fra.
Beløbet var forøvrigt ikke helt lille, - men heller ikke specielt stort, og
jeg satte det så i "Bank of America", hvorfra jeg fik et underskrevet
velkomstbrev fra direktøren og de ansatte.
Da jeg første gang var inde og hæve lidt kontanter, sagde den søde
kvindelige bankassistent: "That's a very nice amount to have on your savings
account, mr Larsen"
Sådan talte de ikke i Landmandsbanken


Landmandsbanken svor jeg på aldrig at ville bruge igen, nu hedder den jo
Danske Bank, som jeg så alligevel kom til at bruge, fordi en filial lå 50
meter fra hvor jeg boede på Frederiksberg, og når man ofte skulle rende og
hæve osv så . .. . Men NU har jeg skiftet til en ren netbank med fast
gebyrpris pr år, - Basisbank.

Men altså: De vidste også, hvordan de skulle skrælle indlånerne i 1960erne

---

On Thu, 24 Feb 2005 12:34:31 +0100, "Knud Larsen"
<larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>
>"Croc®" <sbm@pc.dk> wrote in message
>news:asop11l75tp8nbc024q9pqq32b12mtj92f@4ax.com...
>> On Wed, 23 Feb 2005 20:29:12 +0100, "Knud Larsen"
>> <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
>>>
>>>Konkurrencen startede åbenbart først i 80erne, formodentlig efter
>>>kartoffelkuren hvor rentefradraget blev begrænset.
>>
>> Hvis du vil foretage en reel sammenligning, er du nødt til at gå
>> tilbage til starten af tresserne, hvor renteniveauet var det samme som
>> i dag, og det er den periode jeg henviser til. På daværende tidspunkt
>> var gebyrer slet ikke opfundet, og du fik endda renter på dit
>> indestående.
>
>
>Har du tal fra tresserne? Realkreditrenten er jo nu den laveste i over 100
>år, er det ikke det samme med bankrenten?

Diskontoen er lavere i dag end i starten af tresserne, men et
gennemsnitligt banklån er ikke billigere i dag end dengang.
>
>Jeg fik i 1968 i San Francisco, udbetalt hvad jeg havde stående på en konto
>med seks måneders opsigelse i Landmandsbanken. Jeg brød altså aftalen om de
>seks måneder (måske VAR det et helt år), og forventede at få skåret den del
>af renten, som skyldtes denne opsigelsesperiode, væk.

Jeg kan godt huske de strafrenter ved utidig ophævelse af indestående.
Taget din alder i betragtning var det vel ikke en smart måde at binde
midlerne på. Jeg er åbenbart lidt yngre, for det jeg kan huske er
renten på børneopsparing, Her bandt man sig også fra år til år,
så det skal nok passe at dit indestående har været båndlagt i et år.

Jeg har ledt som en gal efter publikationer der viser rentemarginalen
i start tresserne, men det er kun lykkedes at finde amerikanske tal.

> Men jeg var optimist,
>jeg havde haft pengene stående i tre år svjh, og renten viste sig at blive
>lige præcis på NUL kroner, når de havde trukket "straffen" fra.
>Beløbet var forøvrigt ikke helt lille, - men heller ikke specielt stort, og
>jeg satte det så i "Bank of America", hvorfra jeg fik et underskrevet
>velkomstbrev fra direktøren og de ansatte.
>Da jeg første gang var inde og hæve lidt kontanter, sagde den søde
>kvindelige bankassistent: "That's a very nice amount to have on your savings
>account, mr Larsen"
>Sådan talte de ikke i Landmandsbanken

Man var da også De's i tresserne i Landmandsbanken.
>
>
>Landmandsbanken svor jeg på aldrig at ville bruge igen, nu hedder den jo
>Danske Bank, som jeg så alligevel kom til at bruge, fordi en filial lå 50
>meter fra hvor jeg boede på Frederiksberg, og når man ofte skulle rende og
>hæve osv så . .. . Men NU har jeg skiftet til en ren netbank med fast
>gebyrpris pr år, - Basisbank.
>
>Men altså: De vidste også, hvordan de skulle skrælle indlånerne i 1960erne
>
>
Du skulle dog ikke betale for at hæve dine egne penge. Det risikerer
man i dag.

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:asop11l75tp8nbc024q9pqq32b12mtj92f@4ax.com...
> On Wed, 23 Feb 2005 20:29:12 +0100, "Knud Larsen"
> <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
> >>>Nej, det var de ikke, der var en meget større rentemarginal mellem
indlån
> >>>og
> >>>udlån, dér blev man "brandbeskattet"
> >>
> >> Hvis du sammenligner rentemarginalen fra 60-erne med marginalen i dag,
> >> vil du se at det forholder sig omvendt.
> >
> >Det mener jeg altså ikke, se fx Konkurrencestyrelsen:
> >
> >"I mange år betød udlånsloftet fx, at der ikke var grund til at
konkurrere
> >på
> >udlånsrenten. Den høje værdi af rentefradraget betød, at der blev givet
en
> >indirekte støtte til en høj rentemarginal, og pengeinstitutterne havde
> >derfor råd til lav effektivitet og mange ansatte. Endelig opbyggede
sektoren
> >en kultur med tradition for tæt branchesamarbejde"
> >
> >Konkurrencen startede åbenbart først i 80erne, formodentlig efter
> >kartoffelkuren hvor rentefradraget blev begrænset.
>
> Hvis du vil foretage en reel sammenligning, er du nødt til at gå
> tilbage til starten af tresserne, hvor renteniveauet var det samme som
> i dag, og det er den periode jeg henviser til. På daværende tidspunkt
> var gebyrer slet ikke opfundet, og du fik endda renter på dit
> indestående.
>
> Regards Croc®

Problemet i dagens danmark er, at det kun er os "gamle", der kan huske
hvorledes sagerne så ud før indførelsen af det liberale "servicesamfund".
Desværre kan man tilsyneladende bilde de yngre generationer alting ind.
For os der kan huske forløbet i banksystemerne igennem 45 år, er der ingen
tvivl om, at vi er udsat for danmarkshistoriens største "bankrøveri".
Muliggjort af de unge borgerlige vælgere, og deres korrupte politikere.
MVH
Egon

---

"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> wrote in message
news:7baea$421b16c5$3e3d8433$23593@nf4.news-service.com...
> Jim wrote:
>
>> Mange ældre mennesker ejer ikke hverken hævekort eller dankort. De bruger
>> den gamle metode med en bankbog, hvor de kan se saldoen på, når de vil.
>> Og så kan de hæve til deres forbrug efter behov.
>> Og det koster ikke ekstra. Måske skulle dankortejere, som ikke har råd
>> til de 50 øre, vælge pensionistmodellen.
>
> Hmmm ..... Koster ikke ekstra?
>
> Nu var jeg lige hurtigt inde og checke 4 banker, og udover at man åbenbart
> ikke umiddelbart kan få en bankbog i Nordea?, så er der altså ingen af dem
> der er gratis.
>
> Typisk koster det penge at få en ny bankbog/bankbogsside, der kan kun
> hæves gebyrfrit et vist antal gange om måneden/kvartalet osv.
>
> Udover det får du selvfølgelig ingen som helst rente, det er jo klart.

Det er der heller ikke på de penge mange gamle gemmer under madrassen, og
der skal jo også være noget til tricktyvene.

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
news:421a85e8$0$203$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZZtSd.1336$%J2.137@news.get2net.dk...
> >> Der er ingen, der tvinger dig til at lade pengene stå uvirksomt hen
> >> på din lønkonto. Det er tilladt at investere.
> >> Men nå nej, det er jo kapitalistisk.. Du er kun harm på, at nogen
> >> tjener penge. Det kan du selv, hvis du gad og snappe ud af din lille
> >> røde bobbel.
> >> Læs lidt litteratur om investering og se så at blive voksen.
> >>
> >
> > Du er i hvert fald en af de personer bankerne elsker, du kan end ikke
> > selv se du bliver flået for dine egne penge.
>
> Og du er en af de personer, som tror, at de ved alt, hvad der er at vide
> om banker.
> Jeg har fordoblet min investeringskapital på 3½ år udelukkende på aktie-
> og obligationsinvestering.
> Kom igen, når du har noget interessant at fortælle.
>
> J.
>
Og?
Vil det sige, at du nu har 200 kr?
Og hvor er sammenhængen til gebyrsagen?
Ahh-- Bankaktier?

Egon

Egon

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
news:XK8Sd.2989$hs5.580@news.get2net.dk...
>> Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
>> fornødne.
>
> Morsomt nok, så kan man prøve at sætte 1000 kroner ind på en konto og
> derefter regne lidt frem. Banken giver en rente på typisk 1-2% (max), men
> kræver 125-150 kroner for at du har kontoen. Jojo, den er god nok, du
> betaler for at låne banken dine penge, sådan var det altså ikke for tyve
> år siden - og dengang tjente bankerne også penge....
>
> Bankerne er i dag lig med kapitalismen i dens værste væsen og et
> klokkeklart bevis på at statens skal regulere markedskræfterne i et eller
> andet omfang.

For at gentage, så er der intet der hindrer dig i at bruge en andelsbank,
hvor du selv er ejeren.

Hvorfor skulle staten blande sig i, at folk ikke kan finde ud af at bruge de
banker, der enten ejes af dem selv, eller tager lidt i gebyr. Skal det hele
være en børnehave?

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
news:4218ee47$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Brok" <Brok@pam.co> skrev i en meddelelse
> news:4218e86c$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > On 2005-02-20 09:57:48 +0100, "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> said:
> >
> >>> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i
> >>> en meddelelse
> >>> news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> >>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> >>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> >>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> >>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> >>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> >>> mandskab , eller ganske få.
> >>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> >>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> >>> Rasmussen og Bendtsen.
> >>>
> >> Er du blevet påtvunget et dankort?
> >> Er du blevet påtvunget den bank, du har?
> >>
> >> Jeg er også utilfreds med bilforhandlernes priser på bl.a. Hummer,
> >> Porsche, Ferrari og Lamborghini.
> >> Det burde regeringen gøre noget ved, så jeg også kan kan køre
> >> ovennævnte.
> >>
> >> Men da både bilforhandlere og banker er private virksomheder, så kan
> >> regeringen og de folkevagte ikke bestemme alt for disse.
> >>
> >> J.
> >
> > Faktisk påtvinges man en bank, ja. Kan du få din løn udbetalt uden en
> > bank-konto? Jeg kan ikke. Jeg behøves selvfølgelig ikke et Dankort kan
> > du sige. Men hvordan får jeg så fat i mine penge? Jeg arbejder i
> > dagtimerne hvor banken har åbent. Altså skal jeg have et Dankort og
> > dermed betale banken et gebyr for at få min løn!
>
> Vrøvl.
> Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
> fornødne.
> Desuden er der banker med få eller ingen gebyrer.
> www.skandia.dk er en af dem.
> Problemet er, at mange danskere hellere vil brokke sig frem for selv at
> undersøge, hvordan de kan forbedre deres muligheder.
> 50 øre er ikke verdens undergang. Jeg betaler 150 kr. for mit
> Visa-Dankort, men 0 kr. for andre af mine credit cards.
> Bruger du dit dankort, hver gang du køber 2 liter mælk, så betyder 50
> øre mere, end hvis du eks. køber stort ind for 500-600 kr.
> De fleste danskere, som er utilfredse med de 50 øre, er det fordi de er
> harme over, at bankerne tjener penge.
> Det er også sådan du lyder.
>
> J.
>

Du er da ualmindelig småt begavet.
Samt besat af en tyrkertro på, at du ved bedst, hvad andre mennesker kan.

Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:LvpSd.980$2%1.708@news.get2net.dk...
>
> "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
> news:4218ee47$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> "Brok" <Brok@pam.co> skrev i en meddelelse
>> news:4218e86c$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> > On 2005-02-20 09:57:48 +0100, "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk>
>> > said:
>> >
>> >>> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk>
>> >>> skrev i
>> >>> en meddelelse
>> >>> news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>> >>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> >>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> >>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder
>> >>> af
>> >>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner
>> >>> af
>> >>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>> >>> mandskab , eller ganske få.
>> >>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> >>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>> >>> Rasmussen og Bendtsen.
>> >>>
>> >> Er du blevet påtvunget et dankort?
>> >> Er du blevet påtvunget den bank, du har?
>> >>
>> >> Jeg er også utilfreds med bilforhandlernes priser på bl.a. Hummer,
>> >> Porsche, Ferrari og Lamborghini.
>> >> Det burde regeringen gøre noget ved, så jeg også kan kan køre
>> >> ovennævnte.
>> >>
>> >> Men da både bilforhandlere og banker er private virksomheder, så
>> >> kan
>> >> regeringen og de folkevagte ikke bestemme alt for disse.
>> >>
>> >> J.
>> >
>> > Faktisk påtvinges man en bank, ja. Kan du få din løn udbetalt uden
>> > en
>> > bank-konto? Jeg kan ikke. Jeg behøves selvfølgelig ikke et Dankort
>> > kan
>> > du sige. Men hvordan får jeg så fat i mine penge? Jeg arbejder i
>> > dagtimerne hvor banken har åbent. Altså skal jeg have et Dankort og
>> > dermed betale banken et gebyr for at få min løn!
>>
>> Vrøvl.
>> Få dig et hævekort eller hæv penge hver den første, så du har til det
>> fornødne.
>> Desuden er der banker med få eller ingen gebyrer.
>> www.skandia.dk er en af dem.
>> Problemet er, at mange danskere hellere vil brokke sig frem for selv
>> at
>> undersøge, hvordan de kan forbedre deres muligheder.
>> 50 øre er ikke verdens undergang. Jeg betaler 150 kr. for mit
>> Visa-Dankort, men 0 kr. for andre af mine credit cards.
>> Bruger du dit dankort, hver gang du køber 2 liter mælk, så betyder 50
>> øre mere, end hvis du eks. køber stort ind for 500-600 kr.
>> De fleste danskere, som er utilfredse med de 50 øre, er det fordi de
>> er
>> harme over, at bankerne tjener penge.
>> Det er også sådan du lyder.
>>
>> J.
>>
>
> Du er da ualmindelig småt begavet.

Ih tak for komplimentet.

> Samt besat af en tyrkertro på, at du ved bedst, hvad andre mennesker
> kan.

Hvis du ikke kan, hvad jeg kan i min bank, så er det fordi du sidder i
spjældet og har fået begrænset dit økonomiske råderum.

J.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev:

> Til skade både for forbrugere og detailhandel. Til skam for
> politikere og medier. Men måske til gavn for bankerne, der kan
> udvikle deres egne kort og skjule forbrugernes bidrag effektivt. "

Meier Carlsen har åbenbart heller ikke fattet ret meget af
problematikken. Hvor svært kan det da være at forstå, at den nuværende
aftale udelukkende er til gavn for bankerne?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Jim wrote:
> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i
> en meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>> mandskab , eller ganske få.
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>> Rasmussen og Bendtsen.
>>
> Er du blevet påtvunget et dankort?

Ingen er blevet påtvunget et Dankort; men det er ikke urimeligt at sige,
Dankortet er forlængelsen af, at vi _blev_ påtvunget at få en lønkonto i
en af bankerne.

Da farmand her var ung, fik man stadig lønnen i en pose. Kontant. Det
var helt unødvendigt at have en bankkonto eller en bank for den sags
skyld. Man havde således hele sin løn kontant på sig fra starten og
behøvede ikke besvære sig hen i bank for at få sig nogen kontanter.

Men så fik bankerne og deres venner den ide, at alle skulle have lønnen
ført gennem en bank. Alle skulle således have en bankkonto. Og når man
nu er tvunget ind i en bank er det nærliggende at benytte den
servicefunktion, der besværer en mindst muligt. Når nu man er tvunget
til at bruge banken.

Det var det første. Det andet er, at bankerne skubbede gevaldigt på, for
at få Dankortet indført i den kendte form. Så kunne de spare en hulens
masse på check og kontanttransaktioner. I den forbindelse blev aftalen,
at Dankortet skulle være gratis at benytte.

Men bankerne er til for at tjene penge til deres ejere. Også gerne ved
tvang overfor borgerne, hvis de kan komme afsted med det. Så det var
forudsigeligt, at bankerne de grådige møgdyr ville gøre hvad de kunne
for at få lagt gebyr på Dankortet alligevel.

> Er du blevet påtvunget den bank, du har?

Vi er blevet påtvunget at have en bank. Vi er tvunget til at gå gennem
en bank for at få vores løn udbetalt. Bankerne kyler efterhånden alle
mulige gebyrer i hovedet på os, når vi kommer for at få vores penge
udbetalt. De penge som banker og konsorter selv har tvunget os til at
køre gennem deres pengemaskiner.

Derfor.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i meddelelsen
news:4218e938$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Ingen er blevet påtvunget et Dankort; men det er ikke urimeligt at
> sige, Dankortet er forlængelsen af, at vi _blev_ påtvunget at få en
> lønkonto i en af bankerne.
....(snip resten)...

Her er et punkt, hvor vi er 100% enige.

--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

---

"Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> wrote in
message news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> mandskab , eller ganske få.
> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> Rasmussen og Bendtsen.

Jeg er meget uenig, men jeg tror, man er nødt til at kentde lidt til
baggrunden, for at kunne tage kvalificeret stilling til det.

Dankortet er i princippet et privat betalingsmiddel lige som Master Card,
Diners og andre kreditkort. Det adskiller sig dog fra andre private
kreditkort på den måde, at staten helt fra starten (1983) har været kraftigt
involveret i udviklingen af kortet. At vi har et dankort i stedet for en
række private betalingskort skyldes grundlæggende, at det var i alle parters
interesse - dvs. banker, butikker og forbrugere. I stedet for at skulle
understøtte et ukendt antal betalingtskort, skal butikker og banker nu kun
unerstøtte ét. Forbrugerne behøver tilsvarende kun at have ét betalingskort.
Der er næppte nogen tvivl om, at dette har sparet alle parter for mange
penge.

Gebyret på 50 øre pr. transaktion blev pålagt forretningerne i forbindelse
med, at dankortterminalerne blev udskiftet. Baggrunden for udskiftningen af
dankortterminalerne er, at man ønskede at indføre såkaldte chipdankort, der
ikke kan kopieres. Dermed øges sikkerheden - igen til fordel for alle
parter.

Dette havde imidlertid en pris, og denne pris blev fordelt gennem den
såkaldte dankortaftale mellem Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service,
Finansrået og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her blev det oprindeligt
aftalt, at butikkerne (i hvert fald de større) skulle betale bankerne 50 øre
pr. transaktion for ændringen. Det var således denne aftale, der gjorde, at
bankerne sagde ja til betale for udskiftningen af dankort, terminaler og
meget andet.

Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i sagens
natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på nogle præmisser,
som gjorde det attraktivt for dem at være med. Disse præmisser bortfalder nu
med det nye regeringsgrundlag.

Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først pålægger
bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente investeringen hjem igen.
dette finder jeg principielt forkasteligt.

Endvidere risikerer det jo at underminere hele fundamentet for at have et
dankort, hvis bankerne på et tidspunkt må konstatere, at de ikke kan stole
på regeringens løfter i forbindelse med dankortaftalerne.

---

On Sun, 20 Feb 2005 10:30:52 +0100, Christian R. Larsen wrote:

> Dette havde imidlertid en pris, og denne pris blev fordelt gennem den
> såkaldte dankortaftale mellem Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service,
> Finansrået og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her blev det oprindeligt
> aftalt, at butikkerne (i hvert fald de større) skulle betale bankerne 50 øre
> pr. transaktion for ændringen. Det var således denne aftale, der gjorde, at
> bankerne sagde ja til betale for udskiftningen af dankort, terminaler og
> meget andet.

Butikkerne betaler da svjv selv for terminalerne og regningen for
udskiftning af Dankort sender bankerne videre til bankkunderne.
Opkoplingen mellem terminal og PBS betaler butikkerne også selv for.

> Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i
> sagens natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på nogle
> præmisser, som gjorde det attraktivt for dem at være med. Disse
> præmisser bortfalder nu med det nye regeringsgrundlag.
>
> Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
> pålægger bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente
> investeringen hjem igen. dette finder jeg principielt forkasteligt.

Var det regeringen der pålagde bankerne at udvikle chipdankortet?
--
MVH
osv...

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.invalid> wrote in message
news:pan.2005.02.20.10.12.01.716144@mail.invalid...
> Butikkerne betaler da svjv selv for terminalerne og regningen for
> udskiftning af Dankort sender bankerne videre til bankkunderne.
> Opkoplingen mellem terminal og PBS betaler butikkerne også selv for.

Bankerne har betydelige udgifter til drift af dankortsystemet. Iflg.
Finansrådet koster det ca. 1,25 kr. pr dankorttransaktion.

> > Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i
> > sagens natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på nogle
> > præmisser, som gjorde det attraktivt for dem at være med. Disse
> > præmisser bortfalder nu med det nye regeringsgrundlag.
> >
> > Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
> > pålægger bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente
> > investeringen hjem igen. dette finder jeg principielt forkasteligt.
>
> Var det regeringen der pålagde bankerne at udvikle chipdankortet?

Ja. Men som modydelse for, at bankerne ville opkræve betaling fra
butikkerne, når de sender en dankorttransaktion igennem.

---

On Sun, 20 Feb 2005 17:46:00 +0100, Christian R. Larsen wrote:

>> Butikkerne betaler da svjv selv for terminalerne og regningen for
>> udskiftning af Dankort sender bankerne videre til bankkunderne.
>> Opkoplingen mellem terminal og PBS betaler butikkerne også selv for.
>
> Bankerne har betydelige udgifter til drift af dankortsystemet. Iflg.
> Finansrådet koster det ca. 1,25 kr. pr dankorttransaktion.

Bankerne skal under alle omstændigheder give kunderne mulighed for at
hæve deres penge. Jeg tvivler på at Dankortet er den dyreste metode for
bankerne.

>> > Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i
>> > sagens natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på
>> > nogle præmisser, som gjorde det attraktivt for dem at være med.
>> > Disse præmisser bortfalder nu med det nye regeringsgrundlag.
>> >
>> > Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
>> > pålægger bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente
>> > investeringen hjem igen. dette finder jeg principielt forkasteligt.
>>
>> Var det regeringen der pålagde bankerne at udvikle chipdankortet?
>
> Ja.

Kilde?

> Men som modydelse for, at bankerne ville opkræve betaling fra
> butikkerne, når de sender en dankorttransaktion igennem.

Den eneste grund til at bankerne vil have gebyret placeret der, er at det
så ikke kan bruges som konkurrenceparameter.

--
MVH
osv...

---

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:VNYRd.100883$Vf.3912887@news000.worldonline.dk...
> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> wrote in
> message news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>> mandskab , eller ganske få.
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>> Rasmussen og Bendtsen.
>
> Jeg er meget uenig, men jeg tror, man er nødt til at kentde lidt til
> baggrunden, for at kunne tage kvalificeret stilling til det.
>
> Dankortet er i princippet et privat betalingsmiddel lige som Master Card,
> Diners og andre kreditkort. Det adskiller sig dog fra andre private
> kreditkort på den måde, at staten helt fra starten (1983) har været
> kraftigt
> involveret i udviklingen af kortet. At vi har et dankort i stedet for en
> række private betalingskort skyldes grundlæggende, at det var i alle
> parters
> interesse - dvs. banker, butikker og forbrugere. I stedet for at skulle
> understøtte et ukendt antal betalingtskort, skal butikker og banker nu kun
> unerstøtte ét. Forbrugerne behøver tilsvarende kun at have ét
> betalingskort.
> Der er næppte nogen tvivl om, at dette har sparet alle parter for mange
> penge.
>
> Gebyret på 50 øre pr. transaktion blev pålagt forretningerne i forbindelse
> med, at dankortterminalerne blev udskiftet. Baggrunden for udskiftningen
> af
> dankortterminalerne er, at man ønskede at indføre såkaldte chipdankort,
> der
> ikke kan kopieres. Dermed øges sikkerheden - igen til fordel for alle
> parter.
>
> Dette havde imidlertid en pris, og denne pris blev fordelt gennem den
> såkaldte dankortaftale mellem Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service,
> Finansrået og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her blev det oprindeligt
> aftalt, at butikkerne (i hvert fald de større) skulle betale bankerne 50
> øre
> pr. transaktion for ændringen. Det var således denne aftale, der gjorde,
> at
> bankerne sagde ja til betale for udskiftningen af dankort, terminaler og
> meget andet.
>
> Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i sagens
> natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på nogle præmisser,
> som gjorde det attraktivt for dem at være med. Disse præmisser bortfalder
> nu
> med det nye regeringsgrundlag.
>
> Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
> pålægger
> bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente investeringen hjem
> igen.
> dette finder jeg principielt forkasteligt.
>
> Endvidere risikerer det jo at underminere hele fundamentet for at have et
> dankort, hvis bankerne på et tidspunkt må konstatere, at de ikke kan stole
> på regeringens løfter i forbindelse med dankortaftalerne.

Hvad tror du der ville ske hvis vi alle sammen som i gamle dage gik ind og
hævede på vores konto jævnligt? Mon ikke dette ville blive meget fordyrende
for bankerne, eller skal vi også plyndres i gebyrer for at hæve vores egne
penge ved kassen? Nej den er hel gal den der og I som går ind for det
gebyr-optrækkeri vender problematikken fuldstændig på hovedet. Vi skulle
spare bankerne for nogle omkostninger ved at tage imod Dankortet og nu
kommer de bagefter og plyndrer os i gebyrer for brug af samme - det er det I
skal tage stilling til. Man skulle fandme tro at I var ansat i bankerne, jer
som går ind for bankernes gådighed.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

"Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
news:e1f5f$42187b07$3e3d8433$21511@nf4.news-service.com...
> Hvad tror du der ville ske hvis vi alle sammen som i gamle dage gik ind og
> hævede på vores konto jævnligt?

Det ville først og fremmest være mere besværligt for alle parter. Så det er
ikke sådan, at bankerne mere end eksempelvis forbrugere eller butikker er
interesserede i at have et dankortsystem.

> Mon ikke dette ville blive meget fordyrende
> for bankerne,

Det ville undre mig meget, eftersom tilvejebringelsen af kontanter jo om
noget er det, bankerne lever af og altid har levet af.

> eller skal vi også plyndres i gebyrer for at hæve vores egne
> penge ved kassen? Nej den er hel gal den der og I som går ind for det
> gebyr-optrækkeri vender problematikken fuldstændig på hovedet. Vi skulle
> spare bankerne for nogle omkostninger ved at tage imod Dankortet

Nej, der tager du helt fejl. Det var skam ikke bare af hensyn til bankerne,
at vi fik dankortet. Både banker, forbrugere og handlende var interesserede
i et fælles betalingskort. Og var det ikke blevet dankortet, havde vi nok
fået et væld af andre kontokort, som det kendes fra andre lande.

> og nu
> kommer de bagefter og plyndrer os i gebyrer for brug af samme -

Bankerne har en omkostning på 1,25 kr. pr. dankorttransaktion - butikkerne
skal betale 50 øre pr. transaktion. Hvorfor er det urimeligt?

Alle andre betalingskort i verden inkl. VISA medfører, at butikken betraler
et transaktionsgebyr. Hvorfor ikke også dankortet?

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:jd3Sd.100969$Vf.3914469@news000.worldonline.dk...
> "Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
> news:e1f5f$42187b07$3e3d8433$21511@nf4.news-service.com...
>> Hvad tror du der ville ske hvis vi alle sammen som i gamle dage gik ind
>> og
>> hævede på vores konto jævnligt?
>
> Det ville først og fremmest være mere besværligt for alle parter. Så det
> er
> ikke sådan, at bankerne mere end eksempelvis forbrugere eller butikker er
> interesserede i at have et dankortsystem.
>
>> Mon ikke dette ville blive meget fordyrende
>> for bankerne,
>
> Det ville undre mig meget, eftersom tilvejebringelsen af kontanter jo om
> noget er det, bankerne lever af og altid har levet af.
>
>> eller skal vi også plyndres i gebyrer for at hæve vores egne
>> penge ved kassen? Nej den er hel gal den der og I som går ind for det
>> gebyr-optrækkeri vender problematikken fuldstændig på hovedet. Vi skulle
>> spare bankerne for nogle omkostninger ved at tage imod Dankortet
>
> Nej, der tager du helt fejl. Det var skam ikke bare af hensyn til
> bankerne,
> at vi fik dankortet. Både banker, forbrugere og handlende var
> interesserede
> i et fælles betalingskort. Og var det ikke blevet dankortet, havde vi nok
> fået et væld af andre kontokort, som det kendes fra andre lande.
>
>> og nu
>> kommer de bagefter og plyndrer os i gebyrer for brug af samme -
>
> Bankerne har en omkostning på 1,25 kr. pr. dankorttransaktion - butikkerne
> skal betale 50 øre pr. transaktion. Hvorfor er det urimeligt?
>
> Alle andre betalingskort i verden inkl. VISA medfører, at butikken
> betraler
> et transaktionsgebyr. Hvorfor ikke også dankortet?

Besparelserne er enorme. Alle de eksperter som ikke har noget i klemme med
bankerne (som du jo åbenbart har) siger, at besparelserne udjævner
udgifterne fuldstændigt. Det er ene og alene grådighed fra bankernes side
men meget vel - jeg synes ikke at de stakkels økonomisk forarmede banker som
giver deres aktionærer rekordoverskud hvert år længere skal administrere
Dankortet, så medicinen må være at staten overtager driften via
nationalbanken af Dankortet. Herefter må bankerne finde på nogle nye gebyrer
at plukke kunderne for så deres aktionærer kan blive endnu federe.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:


>> Butikkerne betaler da svjv selv for terminalerne og regningen for
>> udskiftning af Dankort sender bankerne videre til bankkunderne.
>> Opkoplingen mellem terminal og PBS betaler butikkerne også selv
>> for.
>
> Bankerne har betydelige udgifter til drift af dankortsystemet.
> Iflg. Finansrådet koster det ca. 1,25 kr. pr dankorttransaktion.

Man kan ikke kun se på udgifterne. Husk nu på at uden Dankortet skulle
bankerne håndtere checks og kontanter i langt større udstrækning end de
gør idag. Håndtering af fysiske betalingsmidler er langt dyrere end
elektroniske betalinger.


>> Var det regeringen der pålagde bankerne at udvikle chipdankortet?
>
> Ja.

Nej. Det er bankerne der har villet indføre et chip-dankort, hvilket
skyldes krav fra Visa-International, da Visa ikke vil dække misbrug af
Visa/Dankort uden chip fra en bestemt skæringsdato.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

>> Bankerne har betydelige udgifter til drift af dankortsystemet.
>> Iflg. Finansrådet koster det ca. 1,25 kr. pr dankorttransaktion.
>

Når man hører bankerne grådkvalte fortælle at det har kostet over 300
millioner at udvikle det nye dankort, så klinger det holdt med at alene den
danske bank tjente 10 milliarder sidste år - heraf var 6.2 på gebyr!

Og det var kun den ene bank!

mvh
Kim

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Jeg er meget uenig, men jeg tror, man er nødt til at kentde lidt
> til baggrunden, for at kunne tage kvalificeret stilling til det.

Men det gjorde du så ikke.


> Gebyret på 50 øre pr. transaktion blev pålagt forretningerne i
> forbindelse med, at dankortterminalerne blev udskiftet. Baggrunden
> for udskiftningen af dankortterminalerne er, at man ønskede at
> indføre såkaldte chipdankort, der ikke kan kopieres. Dermed øges
> sikkerheden - igen til fordel for alle parter.

Sikkerheden er ikke øget.


> Dette havde imidlertid en pris, og denne pris blev fordelt gennem
> den såkaldte dankortaftale mellem Forbrugerrådet, Dansk Handel og
> Service, Finansrået og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her blev
> det oprindeligt aftalt, at butikkerne (i hvert fald de større)
> skulle betale bankerne 50 øre pr. transaktion for ændringen. Det
> var således denne aftale, der gjorde, at bankerne sagde ja til
> betale for udskiftningen af dankort, terminaler og meget andet.

Det er skam ikke bankerne der betaler. Det er butikkerne. Med det nye
chipdankort skal butikkerne ydermere betale for selve transaktionen via
telefon eller ADSL dette blev tidligere betalt af PBS.

>
> Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne
> i sagens natur sure over.

Nej da bankerne er uendeligt glade for, at den nyvalgte
regering/folketing vil gøre det forbudt for butikkerne at videreføre
gebyret til deres kunder, hvorved gebyret bliver skjult, hvilket netop
er det bankerne ønskede at opnå.
Bankerne har hele tiden kunnet opkræve gebyr direkte hos deres kunder
men dette har de undladt, da det ville medføre at brugen af Dankortet
ville blive begrænset. En begrænset brug af Dankortet er ikke i
bankernes interesse, da alternativerne dvs. håndtering af checks og
kontanter er langt dyrere end håndtering af elektroniske betalinger.
Oveni dette har bankerne kunne lukke et stort antal filialer og fyre en
stor andel af deres medarbejdere pga. de elektroniske betalinger og har
på baggrund af dette også opnået væsentlige besparelser.
Bankerne har altså ikke en nettoudgift til Dankortet og det eneste
gebyret er et udtryk for er, at bankerne vil have at forbrugerne nu
skal betale to gange for samme produkt.



> Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
> pålægger bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente
> investeringen hjem igen. dette finder jeg principielt
> forkasteligt.

Sludder og vrøvl. Der er på ingen måde tale om ekspropriation og
bankerne har intet erstatningskrav mod hverken den eller den anden. Du
har noget så banalt som misforstået hele problemstillingen, men det er
der jo beklageligvis intet nyt i.


> Endvidere risikerer det jo at underminere hele fundamentet for at
> have et dankort, hvis bankerne på et tidspunkt må konstatere, at
> de ikke kan stole på regeringens løfter i forbindelse med
> dankortaftalerne.

Nej da. Bankerne har INGEN interesse i at droppe Dankortet, da
alternativerne vil være meget dyre for bankerne.


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.invalid> skrev:

>>> Butikkerne betaler da svjv selv for terminalerne og regningen
>>> for udskiftning af Dankort sender bankerne videre til
>>> bankkunderne. Opkoplingen mellem terminal og PBS betaler
>>> butikkerne også selv for.
>>
>> Bankerne har betydelige udgifter til drift af dankortsystemet.
>> Iflg. Finansrådet koster det ca. 1,25 kr. pr dankorttransaktion.
>
> Bankerne skal under alle omstændigheder give kunderne mulighed for
> at hæve deres penge. Jeg tvivler på at Dankortet er den dyreste
> metode for bankerne.

Det er det ikke. Det er den billigste. Christian glemmer jo også meget
belejligt at det er meningsløst at opkræve gebyr for det der er en
virksomheds hovedforretningsområde.


>>> Var det regeringen der pålagde bankerne at udvikle
>>> chipdankortet?
>>
>> Ja.
>
> Kilde?

Findes ikke da det er forkert.
Christian har simpelthen ikke sat sig ind i forholdene angående
gebyret.


>> Men som modydelse for, at bankerne ville opkræve betaling fra
>> butikkerne, når de sender en dankorttransaktion igennem.
>
> Den eneste grund til at bankerne vil have gebyret placeret der, er
> at det så ikke kan bruges som konkurrenceparameter.

Lige netop.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

>> Hvad tror du der ville ske hvis vi alle sammen som i gamle dage
>> gik ind og hævede på vores konto jævnligt?
>
> Det ville først og fremmest være mere besværligt for alle parter.
> Så det er ikke sådan, at bankerne mere end eksempelvis forbrugere
> eller butikker er interesserede i at have et dankortsystem.

Det er bankerne der får overskudet pga. dankortet så naturligvis er det
bankerne der er mest interesserede i et elektronisk betalingssystem.


>> Mon ikke dette ville blive meget fordyrende for bankerne,
>
> Det ville undre mig meget, eftersom tilvejebringelsen af kontanter
> jo om noget er det, bankerne lever af og altid har levet af.

*LOL*


>> og nu
>> kommer de bagefter og plyndrer os i gebyrer for brug af samme -
>
> Bankerne har en omkostning på 1,25 kr. pr. dankorttransaktion -
> butikkerne skal betale 50 øre pr. transaktion. Hvorfor er det
> urimeligt?

Fordi bankerne har sparet enorme summer på ikke at skulle håndtere
checks og kontanter. Man kan ikke kun kigge på udgifterne man skal også
have besparelserne med. Når besparelserne overstiger udgifterne,
hvilket er tilfældet her, er der reelt tale om en indtægt.


> Alle andre betalingskort i verden inkl. VISA medfører, at butikken
> betraler et transaktionsgebyr. Hvorfor ikke også dankortet?

Butikkerne betaler skam allerede.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:VNYRd.100883$Vf.3912887@news000.worldonline.dk...
> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> wrote in
> message news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> > Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> > bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> > Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> > kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> > posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> > mandskab , eller ganske få.
> > Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> > op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> > Rasmussen og Bendtsen.
>
> Jeg er meget uenig, men jeg tror, man er nødt til at kentde lidt til
> baggrunden, for at kunne tage kvalificeret stilling til det.
>
> Dankortet er i princippet et privat betalingsmiddel lige som Master Card,
> Diners og andre kreditkort. Det adskiller sig dog fra andre private
> kreditkort på den måde, at staten helt fra starten (1983) har været
kraftigt
> involveret i udviklingen af kortet. At vi har et dankort i stedet for en
> række private betalingskort skyldes grundlæggende, at det var i alle
parters
> interesse - dvs. banker, butikker og forbrugere. I stedet for at skulle
> understøtte et ukendt antal betalingtskort, skal butikker og banker nu kun
> unerstøtte ét. Forbrugerne behøver tilsvarende kun at have ét
betalingskort.
> Der er næppte nogen tvivl om, at dette har sparet alle parter for mange
> penge.
>
> Gebyret på 50 øre pr. transaktion blev pålagt forretningerne i forbindelse
> med, at dankortterminalerne blev udskiftet. Baggrunden for udskiftningen
af
> dankortterminalerne er, at man ønskede at indføre såkaldte chipdankort,
der
> ikke kan kopieres. Dermed øges sikkerheden - igen til fordel for alle
> parter.
>
> Dette havde imidlertid en pris, og denne pris blev fordelt gennem den
> såkaldte dankortaftale mellem Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service,
> Finansrået og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her blev det oprindeligt
> aftalt, at butikkerne (i hvert fald de større) skulle betale bankerne 50
øre
> pr. transaktion for ændringen. Det var således denne aftale, der gjorde,
at
> bankerne sagde ja til betale for udskiftningen af dankort, terminaler og
> meget andet.
>
> Regeringen er så siden løbet fra denne aftale, og det er bankerne i sagens
> natur sure over. For fra starten af indgik de jo i den på nogle præmisser,
> som gjorde det attraktivt for dem at være med. Disse præmisser bortfalder
nu
> med det nye regeringsgrundlag.
>
> Det minder om ekspropriation uden erstatning, når regeringen først
pålægger
> bankerne en udgift, og bagefter nægter dem at hente investeringen hjem
igen.
> dette finder jeg principielt forkasteligt.
>
> Endvidere risikerer det jo at underminere hele fundamentet for at have et
> dankort, hvis bankerne på et tidspunkt må konstatere, at de ikke kan stole
> på regeringens løfter i forbindelse med dankortaftalerne.
>
>
>
Det er da den mest fordrejede og misforståede forklaring på affæren, man har
set.
MVH
Egon

---

Jørgen Larsen (slet EFVHT) wrote:
> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> mandskab , eller ganske få.
> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> Rasmussen og Bendtsen.
>

Hov hov, læs nu lige det nye regerings oplæg:

"Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover vil
kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra forbrugerne."

Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret direkte
af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med butikkernes
øvrige drifts og service udgifter, og derigennem smitte af på varernes
pris.

Bankerne og butikkerne har jo større interesse i besparelse og teknik
omkring dankortet end forbrugerne, og det er derfor også dem der må
forhandle pris og teknik.

Politikerne skal forsat blande sig (på forbrugernes vegne) for at
sikre at bankerne og butikkerne kun laver eet elektronisk betalings
system, da det jo i sidste ende er forbrugerne der kommer til at
betale for det, og et system må være billigere end flere systemer.

Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den hver
gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.

Flemming K.

---

"Flemming K" <fkofjern@fjernemail.dk> skrev i en meddelelse
news:42190d79$0$33638$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jørgen Larsen (slet EFVHT) wrote:
>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen mandskab ,
>> eller ganske få.
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne Rasmussen og Bendtsen.
>>
>
> Hov hov, læs nu lige det nye regerings oplæg:
>
> "Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover vil
> kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra forbrugerne."

Det er vel også det bedste, hvorfor skulle butikkerne indkræve bankernes
tilgodehavene?

> Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige aftale
> om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret direkte af på
> forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med butikkernes øvrige
> drifts og service udgifter, og derigennem smitte af på varernes pris.

Hvorfor skal det det?

Jeg har bl.a. fravalgt at have et Dankort, så hvorfor skal jeg være med til
at betale for dets opretholdelse?
Det må og kan kun være et forhold mellem kortudbyder og kortholder!

Allan Riise

---

Allan Riise wrote:
>>Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige aftale
>>om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret direkte af på
>>forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med butikkernes øvrige
>>drifts og service udgifter, og derigennem smitte af på varernes pris.
>
>
> Hvorfor skal det det?
>
> Jeg har bl.a. fravalgt at have et Dankort, så hvorfor skal jeg være med til
> at betale for dets opretholdelse?
> Det må og kan kun være et forhold mellem kortudbyder og kortholder!
>
> Allan Riise
>
>

Der er mange ting som butikken har valgt at bruge penge på som du (og
jeg) ikke har glæde af, men alligevel er med til at betale når vi er
kunder i butikken. Der er naturligvis grænser, men udgifter til at
kunne modtage betalinger fra det mest benyttede kort i danmark må nok
siges at høre til i den fornuftige ende.

Løsningen er ikke at hver kunde betaler for de normale butiks
relaterede ydelser de modtager, jeg kan lige se det for mig:

Børn i lege området...............: 5,00 kr
Vejledning fra service medarbejder: 3,50 kr
Toilet besøg......................: 8,00 kr
Betaling med check................: 2,50 kr.

Dertil kommer, at jeg som elektronisk betaler IKKE klager over at
kontant kunderne, som totalt set er 2 til 3 gange dyrer pr betaling,
for lov til at gå igennem kassen uden ekstra betaling.

Flemming K

---

On Sun, 20 Feb 2005 23:21:44 +0100, Flemming K wrote:

> Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
> ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
> transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den hver
> gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.

Ja, de kunne jo nemt komme til at ligne bankerne for meget.
--
MVH
osv...

---

Flemming K <fkofjern@fjernemail.dk> skrev:

> "Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover
> vil kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra
> forbrugerne."
>
> Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
> aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret
> direkte af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med
> butikkernes øvrige drifts og service udgifter, og derigennem
> smitte af på varernes pris.

Så får du effektivt sat konkurrencen ud af spil for såvidt angår
gebyret. Det er netop det bankerne ønsker.


> Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
> ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
> transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den
> hver gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.

Øh hvorfor skal bankerne have lov til at opfinde pseudovarer når
butikkerne i dine øjne ikke må?


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm wrote:
> Flemming K <fkofjern@fjernemail.dk> skrev:
>
>
>>"Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover
>>vil kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra
>>forbrugerne."
>>
>>Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
>>aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret
>>direkte af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med
>>butikkernes øvrige drifts og service udgifter, og derigennem
>>smitte af på varernes pris.
>
>
> Så får du effektivt sat konkurrencen ud af spil for såvidt angår
> gebyret. Det er netop det bankerne ønsker.
>

Ja stod det til bankerne, så skulle gebyret højere op, og hvis
butikkerne kunne slippe af sted med det, så skal det gebyr bankerne
rent faktisk opkræver butikken, bare dirkete videre til forbrugerne.

Det er jo netop IKKE en konkurrence situation, men blot 2 parter der
bliver enige om at lade en 3. betale det de når frem til!

Jeg må gentage: Det er butikkerne og bankerne der har den økonomiske
fordel af elektronisk betaling, og det er dem der må forhandle hvad en
transaktion skal koste. Hvis en butik mener de er bedre kørende uden
elektronisk betaling, så kan de jo blot skippe det.

>
>
>>Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
>>ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
>>transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den
>>hver gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.
>
>
> Øh hvorfor skal bankerne have lov til at opfinde pseudovarer når
> butikkerne i dine øjne ikke må?
>
>

Det siger jeg vel heller ikke at bankerne skal have lov til. En
transaktion er, i mine øjne, en reel vare mellem bank og butik, men en
pesudo-vare mellem butik og kunde.

Det er ligesom underforstået at man skal have lov til at betale når
man køber noget i en butik. Hvilke omkostninger butikken har ifm. min
betaling, det være sig kontant, check eller elektronisk, har hidtil og
bør forsat være mig uvedkommende. Derved vil den almindelige
konkurrence sikre at butikken har fokus på disse omkostninger og prøve
at holde dem nede.

---

On Mon, 21 Feb 2005 18:44:09 +0100, Flemming K wrote:

>>>Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
>>>aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret
>>>direkte af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med
>>>butikkernes øvrige drifts og service udgifter, og derigennem
>>>smitte af på varernes pris.
>>
>>
>> Så får du effektivt sat konkurrencen ud af spil for såvidt angår
>> gebyret. Det er netop det bankerne ønsker.
>>
>
> Ja stod det til bankerne, så skulle gebyret højere op, og hvis
> butikkerne kunne slippe af sted med det, så skal det gebyr bankerne
> rent faktisk opkræver butikken, bare dirkete videre til forbrugerne.

Ja, vil du hellere have at bankerne kan skjule deres gebyrere?

> Det er jo netop IKKE en konkurrence situation, men blot 2 parter der
> bliver enige om at lade en 3. betale det de når frem til!

Butikkerne har ikke rigtigt noget at skulle have sat overfor gebyrets
størrelse.

> Jeg må gentage: Det er butikkerne og bankerne der har den økonomiske
> fordel af elektronisk betaling, og det er dem der må forhandle hvad en
> transaktion skal koste. Hvis en butik mener de er bedre kørende uden
> elektronisk betaling, så kan de jo blot skippe det.

Opdagede du egentlig at du kom til at modsige dig selv?

>>>Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
>>>ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
>>>transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den hver
>>>gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.
>>
>>
>> Øh hvorfor skal bankerne have lov til at opfinde pseudovarer når
>> butikkerne i dine øjne ikke må?
>>
> Det siger jeg vel heller ikke at bankerne skal have lov til. En
> transaktion er, i mine øjne, en reel vare mellem bank og butik, men en
> pesudo-vare mellem butik og kunde.

Bankerne tager da penge for transaktioner hos kunderne.

> Det er ligesom underforstået at man skal have lov til at betale når
> man køber noget i en butik. Hvilke omkostninger butikken har ifm. min
> betaling, det være sig kontant, check eller elektronisk, har hidtil og
> bør forsat være mig uvedkommende. Derved vil den almindelige
> konkurrence sikre at butikken har fokus på disse omkostninger og prøve
> at holde dem nede.

Den holder kun hvis butikkerne kunne forhandle sig til et mindre gebyr hos
bankerne. Det kan de ikke.
Hvorfor er det at du finder det naturligt, at butikkerne skal inddrive
penge for bankerne og samtidigt betale for det?

--
MVH
osv...

---

Frank E. N. Stein wrote:
> On Mon, 21 Feb 2005 18:44:09 +0100, Flemming K wrote:
>
>
>>>>Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
>>>>aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret
>>>>direkte af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med
>>>>butikkernes øvrige drifts og service udgifter, og derigennem
>>>>smitte af på varernes pris.
>>>
>>>
>>>Så får du effektivt sat konkurrencen ud af spil for såvidt angår
>>>gebyret. Det er netop det bankerne ønsker.
>>>
>>
>>Ja stod det til bankerne, så skulle gebyret højere op, og hvis
>>butikkerne kunne slippe af sted med det, så skal det gebyr bankerne
>>rent faktisk opkræver butikken, bare dirkete videre til forbrugerne.
>
>
> Ja, vil du hellere have at bankerne kan skjule deres gebyrere?

Frank, jeg tror at du har misforstået den måde det fungere på: Banken
opkræver transaktions gebyret hos BUTIKKEN ikke hos butikkens kunder.

Butikkerne fik så i den nuværende lov adgang til selv at opkræve et
gebyr hos deres kunder, hvis de betalte med dankort. Det valgte de
fleste butikker at gøre, men ikke alle. Det kalder jeg en pseudo-vare
og er i mine øjne et skråplan som skal stoppes. Det er også hvad der
lægges op til i den nye regerings plan.

>
>>Det er jo netop IKKE en konkurrence situation, men blot 2 parter der
>>bliver enige om at lade en 3. betale det de når frem til!
>
>
> Butikkerne har ikke rigtigt noget at skulle have sat overfor gebyrets
> størrelse.

Jeg tror at du undervurderer detail handlen.

>
>>Jeg må gentage: Det er butikkerne og bankerne der har den økonomiske
>>fordel af elektronisk betaling, og det er dem der må forhandle hvad en
>>transaktion skal koste. Hvis en butik mener de er bedre kørende uden
>>elektronisk betaling, så kan de jo blot skippe det.
>
>
> Opdagede du egentlig at du kom til at modsige dig selv?

Nej.

>
>
>>>>Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
>>>>ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
>>>>transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den hver
>>>>gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.
>>>
>>>
>>>Øh hvorfor skal bankerne have lov til at opfinde pseudovarer når
>>>butikkerne i dine øjne ikke må?
>>>
>>
>>Det siger jeg vel heller ikke at bankerne skal have lov til. En
>>transaktion er, i mine øjne, en reel vare mellem bank og butik, men en
>>pesudo-vare mellem butik og kunde.
>
>
> Bankerne tager da penge for transaktioner hos kunderne.

(se mit svar længere oppe)

>
>
>>Det er ligesom underforstået at man skal have lov til at betale når
>>man køber noget i en butik. Hvilke omkostninger butikken har ifm. min
>>betaling, det være sig kontant, check eller elektronisk, har hidtil og
>>bør forsat være mig uvedkommende. Derved vil den almindelige
>>konkurrence sikre at butikken har fokus på disse omkostninger og prøve
>>at holde dem nede.
>
>
> Den holder kun hvis butikkerne kunne forhandle sig til et mindre gebyr hos
> bankerne. Det kan de ikke.
> Hvorfor er det at du finder det naturligt, at butikkerne skal inddrive
> penge for bankerne og samtidigt betale for det?
>

Jeg vil gerne gentage mit svar: Butikker skal IKKE inddrive penge for
bankerne, butikkerne skal SELV betale bankerne et transaktionsgebyr,
og har hidtil haft MULIGHED for at opkræve deres kunder et gebyr, hvis
disse kunder var så uforskammet at betale med det, der for de fleste
butikker er biligste betalings form, nemlig dankort.

---

"Flemming K" <fkofjern@fjernemail.dk> skrev i en meddelelse
news:421a5347$0$33693$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Frank E. N. Stein wrote:
> > On Mon, 21 Feb 2005 18:44:09 +0100, Flemming K wrote:
> >
>> >
>
> Jeg vil gerne gentage mit svar: Butikker skal IKKE inddrive penge for
> bankerne, butikkerne skal SELV betale bankerne et transaktionsgebyr,
> og har hidtil haft MULIGHED for at opkræve deres kunder et gebyr, hvis
> disse kunder var så uforskammet at betale med det, der for de fleste
> butikker er biligste betalings form, nemlig dankort.

Mærkværdig form for opfattelse.
Men vel blot den sædvanlige borgerlige måde at fordreje sandheden på.
Du ved jo godt, at butikkerne vil påføre priserne et gennemsnitsbeløb + lidt
extra.
Og det er jo det, der er hele fidusen hos korrupte borgerlige politikere.
Alle kommer til at betale. Også ikke dankortbrugere.
Bankernes konkurrenceparametre skjules.
Og den slags skal man høre fra politikere og hvlægere, der ellers påberåber
sig liberalismens evne til at skabe konkurrence?
Jeg må gentage:
Alle borgerlige er småt begavede. Eller selv part i svindelen.

MVH
Egon

---

On Mon, 21 Feb 2005 22:31:50 +0100, Flemming K wrote:

>>>Ja stod det til bankerne, så skulle gebyret højere op, og hvis
>>>butikkerne kunne slippe af sted med det, så skal det gebyr bankerne
>>>rent faktisk opkræver butikken, bare dirkete videre til forbrugerne.
>>
>>
>> Ja, vil du hellere have at bankerne kan skjule deres gebyrere?
>
> Frank, jeg tror at du har misforstået den måde det fungere på: Banken
> opkræver transaktions gebyret hos BUTIKKEN ikke hos butikkens kunder.

Ja, men det er et gebyr på kundens handling, ikke butikkens.

> Butikkerne fik så i den nuværende lov adgang til selv at opkræve et
> gebyr hos deres kunder, hvis de betalte med dankort. Det valgte de
> fleste butikker at gøre, men ikke alle. Det kalder jeg en pseudo-vare
> og er i mine øjne et skråplan som skal stoppes. Det er også hvad der
> lægges op til i den nye regerings plan.

Ligegyldigt hvad du kalder det, er det noget bankerne tager penge for.

>>>Det er jo netop IKKE en konkurrence situation, men blot 2 parter der
>>>bliver enige om at lade en 3. betale det de når frem til!
>>
>>
>> Butikkerne har ikke rigtigt noget at skulle have sat overfor gebyrets
>> størrelse.
>
> Jeg tror at du undervurderer detail handlen.

Hvis du nu tænker dig rigtigt godt om, så vil du nok opdage at
butikkerne helst havde set at gebyret ikke eksisterede. Hvem er det der
undervurderer hvem?

>>>Jeg må gentage: Det er butikkerne og bankerne der har den økonomiske
>>>fordel af elektronisk betaling, og det er dem der må forhandle hvad en
>>>transaktion skal koste. Hvis en butik mener de er bedre kørende uden
>>>elektronisk betaling, så kan de jo blot skippe det.
>>
>>
>> Opdagede du egentlig at du kom til at modsige dig selv?
>
> Nej.

Det er lidt sørgeligt.

>>>>>Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
>>>>>ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
>>>>>transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den
>>>>>hver gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.
>>>>
>>>>
>>>>Øh hvorfor skal bankerne have lov til at opfinde pseudovarer når
>>>>butikkerne i dine øjne ikke må?
>>>>
>>>>
>>>Det siger jeg vel heller ikke at bankerne skal have lov til. En
>>>transaktion er, i mine øjne, en reel vare mellem bank og butik, men en
>>>pesudo-vare mellem butik og kunde.
>>
>>
>> Bankerne tager da penge for transaktioner hos kunderne.
>
> (se mit svar længere oppe)

Så har du misforstået det. Der er banker der tager penge for at flytte
penge fra en konto til en anden konto. Det er en transaktion.

>>>Det er ligesom underforstået at man skal have lov til at betale når
>>>man køber noget i en butik. Hvilke omkostninger butikken har ifm. min
>>>betaling, det være sig kontant, check eller elektronisk, har hidtil og
>>>bør forsat være mig uvedkommende. Derved vil den almindelige
>>>konkurrence sikre at butikken har fokus på disse omkostninger og
>>>prøve at holde dem nede.
>>
>>
>> Den holder kun hvis butikkerne kunne forhandle sig til et mindre gebyr
>> hos bankerne. Det kan de ikke.
>> Hvorfor er det at du finder det naturligt, at butikkerne skal inddrive
>> penge for bankerne og samtidigt betale for det?
>>
>>
> Jeg vil gerne gentage mit svar: Butikker skal IKKE inddrive penge for
> bankerne,

Det synes jeg heller ikke de skal, men det er sådan det er. Det er
bankerne der kræver en betaling for kundens handling i en butik. Havde
bankerne i stedet for sat en fast afgift for at være tilkoblet PBS, havde
udgiften været en sag mellem butik og bank - ligesom håndteringen af
kontanter er.

> butikkerne skal SELV betale bankerne et transaktionsgebyr, og
> har hidtil haft MULIGHED for at opkræve deres kunder et gebyr, hvis
> disse kunder var så uforskammet at betale med det, der for de fleste
> butikker er biligste betalings form, nemlig dankort.

Ja, det er sjovt. Det er den billigste betalingsform for banker og
butikker, men den eneste part der skal tjene på det, er bankerne.

--
MVH
osv...

---

"Allan Riise" <familien_riise@adslhome.dk> skrev:

>> "Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover
>> vil kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra
>> forbrugerne."
>
> Det er vel også det bedste, hvorfor skulle butikkerne indkræve
> bankernes tilgodehavene?

Butikkerne vil fortsat komme til at indkræve gebyret for bankene de må
bare ikke direkte føre det videre til kunderne.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Flemming K <fkofjern@fjernemail.dk> skrev:

> Ja stod det til bankerne, så skulle gebyret højere op, og hvis
> butikkerne kunne slippe af sted med det, så skal det gebyr
> bankerne rent faktisk opkræver butikken, bare dirkete videre til
> forbrugerne.
>
> Det er jo netop IKKE en konkurrence situation, men blot 2 parter
> der bliver enige om at lade en 3. betale det de når frem til!

Begge situationer er skidte men det skjulte gebyr er absolut det
værste, da forbrugerne så glemmer sagen og bankerne derved har opnået
at få en gebyrskrue der kan skrues meget voldsomt op



> Det siger jeg vel heller ikke at bankerne skal have lov til. En
> transaktion er, i mine øjne, en reel vare mellem bank og butik,
> men en pesudo-vare mellem butik og kunde.

Næh egentligt ikke alle parter har fordel af de elektroniske
betalinger. Dem der har størst fordel af det rent økonomisk er
bankerne.
>
> Det er ligesom underforstået at man skal have lov til at betale
> når man køber noget i en butik.

Og det er underforstået at en bank håndterer penge i diverse former.


> Hvilke omkostninger butikken har
> ifm. min betaling, det være sig kontant, check eller elektronisk,
> har hidtil og bør forsat være mig uvedkommende. Derved vil den
> almindelige konkurrence sikre at butikken har fokus på disse
> omkostninger og prøve at holde dem nede.

Der er ikke konkurrence i Danmark i detailbranchen.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Flemming K skrev:


> Her retter de jo den største fejl som de selv lavede i den forrige
> aftale om dankortet, nemlig at butikkerne kunne tvære gebyret direkte
> af på forbrugerne. Det skal naturligvis ind på linie med butikkernes
> øvrige drifts og service udgifter, og derigennem smitte af på varernes
> pris.


Det holder ikke af to grunde:

- Der er ikke nogen love, der forbyder butikkerne at opkræve gebyrer for
deres drifts og serviceudgifter. Der er faktisk butikker, der opkræver 20
kr i ekspedionsgebyr af alle kunder.

- Det er ikke et gebyr som alle andre. Når jeg går ind i en Nettto kan jeg
ikke fravælge opvarmingen, rengøringen eller belysningen. Men når jeg står
ved kassen, kan jeg vælge om jeg vil betale min bon på 48.50kr med
kontanter eller dankort. Dvs, gebyret kan direkte influere valget af
betalingsmåde og det synes jeg er en god ting.

....

> Politikerne skal også blande sig for at sikre at f.eks. butikkerne
> ikke bliver for smarte og opfinder pesudo-varer (som f.eks. 'en
> transaktion') og så tror de kan tvinge kunderne til at købe den hver
> gang de er inde i butikken. Hvad kunne det næste ikke blive.

Det er der butikker, der gør i forvejen og hvorfor skulle de ikke have lov
til det? Kunderne afgør om de vil finde sig i det.

--
Niels Elgaard Larsen
http://www.agol.dk/elgaard

---

> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne

Der er to ganske enkle løsninger:

1) man stemmer for når EL fremsætter lovforslag om at Nationalbanken
udsteder et dankort, inden valget var EL nemlig så smarte at de åbentlyst og
offentlig på tv forhørte sig hos de andre partier, der alle - på nær
venstre - kaldte forslaget for genialt.

2) Man bestemmer ved lov at enhver bank skal udstede et gratis
dankort/betallingskort til deres kunder. Hvis banken mener det gør det
urentabelt at bringe forretning her i landet, jamen så pis dog af, der er 30
andre banker og sparekasser der nok skal overtage, hvor I slap.

mvh
Kim, der godt husker løftet: fra 1981: "det vil altid være gratis at benytte
dankort".

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
news:qH8Sd.2987$0Y4.487@news.get2net.dk...
>
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>
> Der er to ganske enkle løsninger:
>
> 1) man stemmer for når EL fremsætter lovforslag om at Nationalbanken
> udsteder et dankort, inden valget var EL nemlig så smarte at de åbentlyst
> og offentlig på tv forhørte sig hos de andre partier, der alle - på nær
> venstre - kaldte forslaget for genialt.

Eller som forslaget i dag, - og meget billigere end at dublere noget der
allerede kører, lad staten betale bankerne direkte for at administrere
dankortet, så er man fri for vrøvl i butikkerne, og behøver heller ikke
bruge store summer til at holde styr på hver enkelt dankortbrugers gebyr.

>
> 2) Man bestemmer ved lov at enhver bank skal udstede et gratis
> dankort/betallingskort til deres kunder. Hvis banken mener det gør det
> urentabelt at bringe forretning her i landet, jamen så pis dog af, der er
> 30 andre banker og sparekasser der nok skal overtage, hvor I slap.

Der findes ikke sådan noget som "en gratis frokost" som man siger på
engelsk, nogen kommer altid til at betale, og når vi taler om en forretning
så kan det kun blive kunderne, så simpelt er det.

>
> mvh
> Kim, der godt husker løftet: fra 1981: "det vil altid være gratis at
> benytte dankort".

Det vil hverken være mere eller mindre "gratis", selv om man pludselig kan
se, hvad man betaler for ydelsen. Lægehjælp er også "gratis", og mange andre
ting som den, er der nogen som tror på det?

---

Knud Larsen wrote:

> Eller som forslaget i dag, - og meget billigere end at dublere noget der
> allerede kører, lad staten betale bankerne direkte for at administrere
> dankortet, så er man fri for vrøvl i butikkerne, og behøver heller ikke
> bruge store summer til at holde styr på hver enkelt dankortbrugers gebyr.

Eller endnu bedre sæt opgaven med at drive dankortet til EU-licitation.

Jeg har på fornemmelsen at de danske banker ville gøre det meget billigt
for at forhindre at det gik til AcceptCard, en svenk eller tysk bank.
Eller måske ville Danske Bank og Nordea prøve at underbyde hinanden.

--
Niels

---

"Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> mandskab , eller ganske få.
> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> Rasmussen og Bendtsen.
>

Det er da klart nok.
Bankerne er blandt dem der financierer konservative og venstre.
Nu skal de have noget for pengene.
Borgerlige politikere= korrupte politikere.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:JvpSd.979$2%1.361@news.get2net.dk...
>
> "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i
> en
> meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
>> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
>> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
>> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
>> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
>> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
>> mandskab , eller ganske få.
>> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
>> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
>> Rasmussen og Bendtsen.
>>
>
> Det er da klart nok.
> Bankerne er blandt dem der financierer konservative og venstre.
> Nu skal de have noget for pengene.
> Borgerlige politikere= korrupte politikere.

Er du klar på en injuriesag, eller er det bare dig, som er småt begavet.
Bed til, at du enten er på stoffer eller bare et fordrukkent skvat.
Det kan hjælpe dig i en retssag.

J.

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
news:421a3d0b$0$188$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:JvpSd.979$2%1.361@news.get2net.dk...
> >
> > "Jørgen Larsen (slet EFVHT)" <jola.struer@EFVHTmail.tele.dk> skrev i
> > en
> > meddelelse news:11088586140.0733496154861939@dtext.news.tele.dk...
> >> Det er mig komplet uforstående at den nuværende regering lader
> >> bankerne råde og regere her i landet som det passer dem.
> >> Nu har bankerne siden indførelsen af dankortet tjent milliarder af
> >> kroner i sparet mandskab.Nem og hurtig bogføring af de millioner af
> >> posteringer der skal foretages hver dag kræver heller ingen
> >> mandskab , eller ganske få.
> >> Nu skal vi så alle til at betale 50 øre hvergang vi haler dyret
> >> op af lommen, ganske uhørt. Hvor f.... er i henne
> >> Rasmussen og Bendtsen.
> >>
> >
> > Det er da klart nok.
> > Bankerne er blandt dem der financierer konservative og venstre.
> > Nu skal de have noget for pengene.
> > Borgerlige politikere= korrupte politikere.
>
> Er du klar på en injuriesag, eller er det bare dig, som er småt begavet.
> Bed til, at du enten er på stoffer eller bare et fordrukkent skvat.
> Det kan hjælpe dig i en retssag.
>
> J.
>

Du bør vist OGSÅ sætte dig ind i injurielovgivningen.
Den har du heller ikke forstået.
Egon

---

"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev:

>> Det er da klart nok.
>> Bankerne er blandt dem der financierer konservative og venstre.
>> Nu skal de have noget for pengene.
>> Borgerlige politikere= korrupte politikere.
>
> Er du klar på en injuriesag, eller er det bare dig, som er småt
> begavet.

Der er ikke basis for en injuriesag på baggrund af ovenstående udsagn.
For det første er det meget tæt på at være sandt for det andet så må
politikere som offentlige personer acceptere mere end den
gennemsnitlige dansker i forbindelse med offentlige udtalelser.


> Bed til, at du enten er på stoffer eller bare et
> fordrukkent skvat. Det kan hjælpe dig i en retssag.

Skægt nok nærmer du dig selv det injurierende ovenfor når vi skal blive
i den halvlatterlige term.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine