---

I dagens Jyllandsposten kan man på:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=2897328

se følgende læserbrev:

===
Oraklet fra Paris har talt igen

Af John Palm Nielsen, lektor, Fasanvej 31, Assentoft, Randers


ORAKLET FRA PARIS er OECD, og denne organisations seneste rapport om den
økonomiske udvikling i Danmark er gengivet i JP 16/2.

På forsiden er der en overskrift "OECD: Dansk velfærd truet" ledsaget af
et diagram, som antyder, at årsagen til truslen mod den danske velfærd
er, at danskerne arbejder for lidt.

I erhvervssektionen er der et par artikler, som fortsætter, hvor
forsiden slap, og der bliver gennemgået nogle af OECD's forslag til
ændringer af det danske arbejdsmarked og ændringer af
velfærdsordningerne i Danmark.

Artiklerne følger samme mønster, som gør sig gældende, hver gang OECD
udgiver sine rapporter. De refereres fuldkommen kritikløst.

Hvor er den kritiske journalistik blevet af? OECD er ikke nogen
objektiv, værdifri og uafhængig organisation. OECD følger det mønster,
som ligger i forlængelse af organisationens dannelse som OEEC, der blev
oprettet for at administrere den amerikanske Marshallhjælp til Europa
efter Anden Verdenskrig.

Det helt overordnede var at sikre frihandel og markedsøkonomi, hvilket
er udmærket, men det hæver ikke organisationen eller dens udgivelser op
i den evige sandheds højere univers.

Eksempler
To eksempler på kritiske kommentarer:

Diagrammet på forsiden viser antallet af arbejdstimer pr. ansat pr. år:
Er det faktisk antal timer, eller er det overenskomst aftalt antal
timer?

Det er en kendsgerning, at mange danskere arbejder over i forhold til
overenskomsten. Der er også mange rapporter, der viser, at danskerne er
blandt de folk, som arbejder mest. Det fremkommer, hvis man måler
antallet af arbejdstimer pr. person i den erhvervsaktive alder.

Her kommer danskere ofte meget højt op, fordi erhvervsfrekvensen
generelt er høj, og den er specielt høj for kvinderne.
---
Man burde nok også forsøge at opgøre ikke på antallet af arbejdstimer
per ansat, men på antallet af arbejdsgiver per person i den
arbejdsdygtige alder. Per.
---
OECD foreslår på linje med mange andre at sænke topskatten for at øge
arbejdsudbuddet. Under den nys overståede valgkamps hav af gyldne løfter
blev en del forældre spurgt, hvad de ville gøre, hvis
daginstitutionsbetalingen blev nedsat til maksimalt 1000 kr. pr. måned.
Det entydige svar var: Arbejde mindre.

Svaret ligger i forlængelse af det, man ofte får, hvis man spørger folk
om, hvad de vil gøre, hvis topskatten sættes ned: Arbejde mindre. Fordi
de, der betaler topskat, har, hvad de behøver, og deres højeste ønske
er: Tid.

Det kan også formuleres på den måde: Grunden til, at danskerne arbejder
så meget, er, at de skal betale så meget i skat!

Find de kritiske briller
I parentes bemærket er der i erhvervssektionens artikel modsatrettede
forslag vedrørende bundskatten, men det forbigås i tavshed.

Jeg synes, det er på tide, at JP også tager de kritiske briller på over
for OECD's rapporter. Noget tilsvarende gælder også over for "De
Økonomiske Vismænds" rapporter samt for mange andre institutioners
økonomiske prognoser.
===

Den var da til at tage at føle på. Sænkes skatten, behøver danskerne
ikke at arbejde så meget, og så vil de arbejde mindre.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid...
> OECD foreslår på linje med mange andre at sænke topskatten for at øge
> arbejdsudbuddet. Under den nys overståede valgkamps hav af gyldne løfter
> blev en del forældre spurgt, hvad de ville gøre, hvis
> daginstitutionsbetalingen blev nedsat til maksimalt 1000 kr. pr. måned.
> Det entydige svar var: Arbejde mindre.

Ovenstående påstand er sædvanlig socialdemokratisk retorik, men det har ikke
meget med virkeligheden at gøre, og er i det store hele baseret på forkerte
forudsætninger.

Den første forkerte forudsætning er, at skattesænkningen vil komme
arbejdstageren til gode i form af en nettolønstigning.

Hvis gennemsnitsdanskeren er parate til at udføre en times arbejde for 150
kr. netto, hvorfor skulle han så ikke fortsat være det efter en
skattesænkning?

Når du og jeg forhandler løn, forhandler vi ud fra, hvad vi forventer at få
ud af det efter skat. Det er således underordnet for den enkelte
lønmodtager, hvor meget han eller hun afleverer i skat hver måned, og dermed
hvad bruttoindtægten er.

En skattesænkning på lønarbejde vil således først og fremmest afspejle sig i
bruttolønningerne.

Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil være
de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
bruttolønnedgang som følge af faldende skatter. Svaret er, at det bl.a. vil
ske gradvist ved , at folk eksempelvis er i stand til at forhandle relativt
mindre lønninger hjem, når de skifter job. Ligeledes vil de årlige
lønreguleringer blive relativt mindre.

På den korte bane vil nettolønnen for den gennemsnitlige lønmodtager stige,
hvis man sænker skatten. Men på lidt længere sigt vil skattesænkningen
resultere i, at bruttolønnen bliver lavere, end den ellers ville have været,
og nettolønnen vil således være uændret.

Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau, så kan
selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere. Hvis jeg i dag har
en indkomst på 200.000 kr. efter skat, og får 50 kr. ud af at arbejde en
time længere, vil jeg formentlig ikke vælge at gøre det. Men hvis jeg har en
indkomst på 250.000 kr. og får 200 kr. ud af at arbejde en time længere,
forholder det sig i sagens natur anderledes.

> Find de kritiske briller

Over for de læserbreve, du læser, ja.

> Den var da til at tage at føle på. Sænkes skatten, behøver danskerne
> ikke at arbejde så meget, og så vil de arbejde mindre.

Ja, men det er noget sludder.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil være
> de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
> bruttolønnedgang som følge af faldende skatter.

Og hvordan er det med skattesænkningerne sidste år? De kom da netop til
udbetaling til lønmodtagerne, og der var på ingen måde tale om
lønnedgang.

Og hvorfor skulle faldende skat dog give sig udtryk i lavere bruttoløn?
Medmindre, altså, at lønmodtageren vælger at arbejde lidt mindre.

> Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau, så kan
> selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.

Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
mange mennesker valgte at arbejde mindre.

> Hvis jeg i dag har en indkomst på 200.000 kr. efter skat, og får 50 kr. ud
> af at arbejde en time længere, vil jeg formentlig ikke vælge at gøre det.
> Men hvis jeg har en indkomst på 250.000 kr. og får 200 kr. ud af at
> arbejde en time længere, forholder det sig i sagens natur anderledes.

Da ikke hvis du ikke aner, hvad du skal bruge de 200 kroner til, og i
øvrigt hellere vil være sammen med familien.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

>
> > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau, så kan
> > selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
>
> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> mange mennesker valgte at arbejde mindre.

Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det muligt
for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.

I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter automatisk
skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at folk
bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om året,
men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er en
synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads,
det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre for
at besøge min lillebror.

--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
> >
> > > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> > > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau,
> > > så kan selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
> >
> > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
> meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det muligt
> for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.
>
> I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
> ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter automatisk
> skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at folk
> bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
> derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
> ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om året,
> men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
> tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er en
> synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads,
> det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre for
> at besøge min lillebror.

Mig bekendt er der to forskelle mellem Irland og Danmark {som er et af
verdens absolut rigeste lande, på cirka en femteplads sammen med USA}:

http://www.studentsoftheworld.info/infopays/rank/PNBH2.html

- fra før dollarens styrtdyk.

Disse to forskelle kan udmøntes i:

1. Lønnen i Danmark er betydeligt højere end i Irland.

2. Kvindernes erhvervsfrekvens er betydligt højere i Danmark end i
Irland, og gifte kvinder arbejder i Danmark typisk fuld tid.

Det er i det hele taget karakteristisk, at de undersøgelser over
arbejdstid der er lavet, slet ikke tager husholdningernes /samlede/
arbejdstid i betragtning. Der er immervæk forskel på om den samlede
arbejdstid for en kernefamilie med mor, far og tre børn er 37 timer {kun
far arbejder} eller 74 timer {både far og mor arbejder fuld tid}. Det
går diverse internationale undersøgelser som OECDs slet ikke ind og
kigger på.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
> > Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> >
> > >
> > > > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> > > > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau,
> > > > så kan selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
> > >
> > > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> > > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
> >
> > Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
> > meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det muligt
> > for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.
> >
> > I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
> > ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter automatisk
> > skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at folk
> > bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
> > derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
> > ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om året,
> > men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
> > tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er en
> > synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads,
> > det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre for
> > at besøge min lillebror.
>
> Mig bekendt er der to forskelle mellem Irland og Danmark {som er et af
> verdens absolut rigeste lande, på cirka en femteplads sammen med USA}:
>
> http://www.studentsoftheworld.info/infopays/rank/PNBH2.html
>
> - fra før dollarens styrtdyk.
>
> Disse to forskelle kan udmøntes i:
>
> 1. Lønnen i Danmark er betydeligt højere end i Irland.
>
> 2. Kvindernes erhvervsfrekvens er betydligt højere i Danmark end i
> Irland, og gifte kvinder arbejder i Danmark typisk fuld tid.
>
> Det er i det hele taget karakteristisk, at de undersøgelser over
> arbejdstid der er lavet, slet ikke tager husholdningernes /samlede/
> arbejdstid i betragtning. Der er immervæk forskel på om den samlede
> arbejdstid for en kernefamilie med mor, far og tre børn er 37 timer {kun
> far arbejder} eller 74 timer {både far og mor arbejder fuld tid}. Det
> går diverse internationale undersøgelser som OECDs slet ikke ind og
> kigger på.

Muligvis,men Danmark er alligevel så forskellig fra Reagans USA at der
ikke kan drages direkte sammenligninger. Har du andre eksempler på at
folk arbejder mindre fra andre skattenedsættelser?
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1gs7h80.1w1vgvl1fbrmakN%spambuster@users.toughguy.net...
> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
>>
>> > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
>> > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau,
>> > så kan
>> > selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
>>
>> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
>> mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
> meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det muligt
> for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.
>
> I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
> ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter automatisk
> skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at folk
> bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
> derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
> ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om året,
> men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
> tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er en
> synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads,
> det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre for
> at besøge min lillebror.
>
> --
> Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> Guess which has occurred. -- David Dixon
> http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract


At skrive om og ønske skatterne sænket er meget taknemlig Jesper og
stiller ikke særlig store krav til indsigt og viden. Men prøv lige og
gøre rede for, hvad du mener, der er baggrunden, for at vi sikkert har
en lidt større offentlig sektor end de fleste andre lande.

Og vil man ikke
lave større reformer her i landet, så i hvert fald indkomstskatterne og
den 25 pct moms kunne blive overflødig, og alligevel beholde eller
måske endog forbedre velfærdsgoderne. så bør man påvise, hvor
der skal spares.

Og jeg vil da også godt lige oplyse dig om, at det samlede afgifts og
skattetryk her i landet i 1985 var 49,15 pct og i 2004 skulle være
48,93 hvilket godt kan ske bliver ændret lidt. Men middeltallet for
skattetrykket har fra og med 1986 til og med 2004 været på 49,38
så der har reelt ikke været stigende skattetryk siden, men det ved
du sikkert alt om det er blot ikke så interessant at fortælle det. Og
får vi slet ingen ting for vore skatter.

Venlig hilsen

Herluf Andersen

---

Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1gs7h80.1w1vgvl1fbrmakN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> >
> >>
> >> > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> >> > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau,
> >> > så kan
> >> > selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
> >>
> >> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> >> mange mennesker valgte at arbejde mindre.
> >
> > Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
> > meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det muligt
> > for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.
> >
> > I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
> > ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter automatisk
> > skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at folk
> > bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
> > derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
> > ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om året,
> > men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
> > tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er en
> > synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads,
> > det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre for
> > at besøge min lillebror.
> >
> > --
> > Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> > Guess which has occurred. -- David Dixon
> > http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract
>
>
> At skrive om og ønske skatterne sænket er meget taknemlig Jesper og
> stiller ikke særlig store krav til indsigt og viden. Men prøv lige og
> gøre rede for, hvad du mener, der er baggrunden, for at vi sikkert har
> en lidt større offentlig sektor end de fleste andre lande.
>
> Og vil man ikke
> lave større reformer her i landet, så i hvert fald indkomstskatterne og
> den 25 pct moms kunne blive overflødig, og alligevel beholde eller
> måske endog forbedre velfærdsgoderne. så bør man påvise, hvor
> der skal spares.
>
> Og jeg vil da også godt lige oplyse dig om, at det samlede afgifts og
> skattetryk her i landet i 1985 var 49,15 pct og i 2004 skulle være
> 48,93 hvilket godt kan ske bliver ændret lidt. Men middeltallet for
> skattetrykket har fra og med 1986 til og med 2004 været på 49,38
> så der har reelt ikke været stigende skattetryk siden, men det ved
> du sikkert alt om det er blot ikke så interessant at fortælle det. Og
> får vi slet ingen ting for vore skatter.
>
> Venlig hilsen
>
> Herluf Andersen

Det er jo ikke hele sandheden om skatterne: I 1985 betalte 10% af
lønmodtagerne topskat, idag er det 40%.

OG hvorfor var skatten så høj i 1985? Landet var ved at gå bankerot
under Anker Jørgensen og den regering der fulgte blev sat til at rydde
op. Og faktum er at skattetrykket er faldet under den nuværende
regering, det toppede under Nyrup.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

"
>> >> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
>> >> mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>> >
>> > Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
>> > meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det
>> > muligt
>> > for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til familien.
>> >
>> > I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
>> > ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter
>> > automatisk
>> > skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så være at
>> > folk
>> > bestiller så meget i Irland? Min lillebror der efterhånden har boet
>> > derover i 9 år kan berette at på få år er gennemsnitslønningerne for
>> > ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000 kr til ca. 200.000 kr om
>> > året,
>> > men pga skattesænkningerne betaler irerne det samme i skat som da de
>> > tjente det halve. Alligevel arbejder irerne som vilde og gale, der er
>> > en
>> > synlig voldosm aktivitet overalt, Dublin er nærmest én stor
>> > byggeplads,
>> > det har jeg kunnet se så sent som i denne uge, da jeg var derovre
>> > for
>> > at besøge min lillebror.
>> >
>> > --
>> > Three things are certain: Death, taxes and lost data.
>> > Guess which has occurred. -- David Dixon
>> > http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract
>>
>>
>> At skrive om og ønske skatterne sænket er meget taknemlig Jesper og
>> stiller ikke særlig store krav til indsigt og viden. Men prøv lige og
>> gøre rede for, hvad du mener, der er baggrunden, for at vi sikkert har
>> en lidt større offentlig sektor end de fleste andre lande.
>>
>> Og vil man ikke
>> lave større reformer her i landet, så i hvert fald indkomstskatterne og
>> den 25 pct moms kunne blive overflødig, og alligevel beholde eller
>> måske endog forbedre velfærdsgoderne. så bør man påvise, hvor
>> der skal spares?
>>
>> Og jeg vil da også godt lige oplyse dig om, at det samlede afgifts og
>> skattetryk her i landet i 1985 var 49,15 pct og i 2004 skulle være
>> 48,93 hvilket godt kan ske bliver ændret lidt. Men middeltallet for
>> skattetrykket har fra og med 1986 til og med 2004 været på 49,38
>> så der har reelt ikke været stigende skattetryk siden, men det ved
>> du sikkert alt om det er blot ikke så interessant at fortælle det. Og
>> får vi slet ingen ting for vore skatter?
>>
>> Venlig hilsen
>>
>> Herluf Andersen
>
> Det er jo ikke hele sandheden om skatterne: I 1985 betalte 10% af
> lønmodtagerne topskat, idag er det 40%.
>
Skyldes det så ikke at beskæftigelsen er steget indenfor de områder
hvor lønningerne er højest og kræver højere uddannelse og faldet
indenfor de områder hvor lønningerne er lavest. og kræver mindre
uddannelse..

> OG hvorfor var skatten så høj i 1985? Landet var ved at gå bankerot
> under Anker Jørgensen og den regering der fulgte blev sat til at rydde
> op.

Jeg spekulerer altså lidt over hvilke ulykker, denne Anker Jørgensen dog
havde lavet, det gør du ikke nærmere rede for, det vil sige, det er bare
floskler og påstande som jævnlig har stået i aviserne og udtalt af
politikerne.
Det kan i hvert fald ikke påvises, at skatterne var stigende, det er
rigtig, at
vi fik store underskud på betalingsbalancen og ligeledes en stærk
Stigende offentlig gæld.

Men såvidt jeg husker rigtig, ret mig venligst hvis jeg husker forkert. Så
mener jeg de borgerlige regeringer i 80'erne fortsatte i nøjagtig samme
spor, eller hvad var det de gjorde anderledes?

vores udlandsgæld på betalingsbalancen var i 1982 på 160 mia. kr.i 1991
var den 322 mia. kr.Statens gæld steg fra 522 til 683 mia. kr. i 1986
sattes
rekord med underskud på betalingsbalancen 36 mia. kr. og vor nuværende
statsminister fik i de år han var kreativ skatteminister skattetrykket op
på
51 pct aldrig tidligere sket og heller ikke siden, så det var også en
rekord.
og der blev ligeledes sat rekord i Offentlige renteudgifter fra 27 til 64
mia.
kr.
Nu har jeg påvist noget negativt i 80'erne jeg håber nu du helt konkret
kan
påvise noget posttivt


Og faktum er at skattetrykket er faldet under den nuværende
> regering, det toppede under Nyrup.
> --
Det er helt rigtig men en stor del af årsagen til væksten i skatterne var
netop
de stigende renteudgifter, men selve skattetrykket var i 1994 på 49,86 og
i 2001 49,92 første gang det er sket og dog over en årrække på syv år, så
den nuværende regering har ikke startet denne udvikling kun fortsat den..

Men når du nu sådan ønsker skatterne sænket og det gør jeg også, men
ikke ved at skære i velfærdsgoderne. Men jeg synes du burde oplyse lidt
om hvilke poster det er du vil skære i:

MVH

Herluf Andersen

> Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> Guess which has occurred. -- David Dixon
> http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:

> "
> >> >> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> >> >> mange mennesker valgte at arbejde mindre.
> >> >
> >> > Og hvorfor gjorde de så det? Fordi den gennemsnitlige arbejdstid er
> >> > meget længere i USA end i Europa. Skattesænkningerne gjorde det
> >> > muligt for en masse almindlige mennesker i USA at få mere tid til
> >> > familien.
> >> >
> >> > I Danmark er situationen en helt anden: Den gennemsnitlige arbejdstid
> >> > ligger helt i bund ift. andre OECD lande. Hvis lave skatter
> >> > automatisk skulle betyde at folk bestilte mindre, hvordan kan det så
> >> > være at folk bestiller så meget i Irland? Min lillebror der
> >> > efterhånden har boet derover i 9 år kan berette at på få år er
> >> > gennemsnitslønningerne for ufaglærte steget i Irland fra ca. 100.000
> >> > kr til ca. 200.000 kr om året, men pga skattesænkningerne betaler
> >> > irerne det samme i skat som da de tjente det halve. Alligevel
> >> > arbejder irerne som vilde og gale, der er en synlig voldosm aktivitet
> >> > overalt, Dublin er nærmest én stor byggeplads, det har jeg kunnet se
> >> > så sent som i denne uge, da jeg var derovre for at besøge min
> >> > lillebror.
> >> >
> >> > --
> >> > Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> >> > Guess which has occurred. -- David Dixon
> >> > http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract
> >>
> >>
> >> At skrive om og ønske skatterne sænket er meget taknemlig Jesper og
> >> stiller ikke særlig store krav til indsigt og viden. Men prøv lige og
> >> gøre rede for, hvad du mener, der er baggrunden, for at vi sikkert har
> >> en lidt større offentlig sektor end de fleste andre lande.
> >>
> >> Og vil man ikke
> >> lave større reformer her i landet, så i hvert fald indkomstskatterne og
> >> den 25 pct moms kunne blive overflødig, og alligevel beholde eller
> >> måske endog forbedre velfærdsgoderne. så bør man påvise, hvor
> >> der skal spares?
> >>
> >> Og jeg vil da også godt lige oplyse dig om, at det samlede afgifts og
> >> skattetryk her i landet i 1985 var 49,15 pct og i 2004 skulle være
> >> 48,93 hvilket godt kan ske bliver ændret lidt. Men middeltallet for
> >> skattetrykket har fra og med 1986 til og med 2004 været på 49,38
> >> så der har reelt ikke været stigende skattetryk siden, men det ved
> >> du sikkert alt om det er blot ikke så interessant at fortælle det. Og
> >> får vi slet ingen ting for vore skatter?
> >>
> >> Venlig hilsen
> >>
> >> Herluf Andersen
> >
> > Det er jo ikke hele sandheden om skatterne: I 1985 betalte 10% af
> > lønmodtagerne topskat, idag er det 40%.
> >
> Skyldes det så ikke at beskæftigelsen er steget indenfor de områder
> hvor lønningerne er højest og kræver højere uddannelse og faldet
> indenfor de områder hvor lønningerne er lavest. og kræver mindre
> uddannelse..
>
> > OG hvorfor var skatten så høj i 1985? Landet var ved at gå bankerot
> > under Anker Jørgensen og den regering der fulgte blev sat til at rydde
> > op.
>
> Jeg spekulerer altså lidt over hvilke ulykker, denne Anker Jørgensen dog
> havde lavet, det gør du ikke nærmere rede for, det vil sige, det er bare
> floskler og påstande som jævnlig har stået i aviserne og udtalt af
> politikerne. Det kan i hvert fald ikke påvises, at skatterne var stigende,
> det er rigtig, at vi fik store underskud på betalingsbalancen og
> ligeledes en stærk Stigende offentlig gæld.
>
> Men såvidt jeg husker rigtig, ret mig venligst hvis jeg husker forkert. Så
> mener jeg de borgerlige regeringer i 80'erne fortsatte i nøjagtig samme
> spor, eller hvad var det de gjorde anderledes?
>
> vores udlandsgæld på betalingsbalancen var i 1982 på 160 mia. kr.i 1991
> var den 322 mia. kr.Statens gæld steg fra 522 til 683 mia. kr. i 1986
> sattes rekord med underskud på betalingsbalancen 36 mia. kr. og vor
> nuværende statsminister fik i de år han var kreativ skatteminister
> skattetrykket op på 51 pct aldrig tidligere sket og heller ikke siden, så
> det var også en rekord. og der blev ligeledes sat rekord i Offentlige
> renteudgifter fra 27 til 64 mia. kr. Nu har jeg påvist noget negativt i
> 80'erne jeg håber nu du helt konkret kan påvise noget posttivt

Udlandsgældstallet kan du ikke bruge til en skid, det er nemlig både
private og staten der optager lån i udlandet.

Statsgælden er en anden sag: En stigning fra 522 til 683 mia i perioden
1982-1986 er en stigning på 30,8%, men inflationen steg i samme periode
altså kun med 23,3%, så den virkelige stigning er altså kun på 6,1%. Når
man ser på de problemer som Anker efterlod, så er det rimeligt godt
klaret. Regeringen Schlüter reddede Danmark efter Anker "Ødeland"
Jørgensen gav op.
>
>
> Og faktum er at skattetrykket er faldet under den nuværende
> > regering, det toppede under Nyrup.
> > --
> Det er helt rigtig men en stor del af årsagen til væksten i skatterne var
> netop de stigende renteudgifter, men selve skattetrykket var i 1994 på
> 49,86 og i 2001 49,92 første gang det er sket og dog over en årrække på
> syv år, så den nuværende regering har ikke startet denne udvikling kun
> fortsat den..

Stigende renteudgifter når renten falder? Den holder da vist ikke vand!
>
> Men når du nu sådan ønsker skatterne sænket og det gør jeg også, men ikke
> ved at skære i velfærdsgoderne. Men jeg synes du burde oplyse lidt om
> hvilke poster det er du vil skære i:
>
Jeg er glad for at du spurgte mig om det:

De fremmede: De skal sendes hjem, der er flere hundrede tusinder
fremmede der enten lever af overførselsindkomst eller besætter stilliger
som de konkurrere med de bogligt svage danskere om.

Undervisning: Der skal ikke længere bruges penge på at undervise
åndssvage og sinker i Folkeskolen.

Førtidspensionister: De mange på "socialt betinget førtidspension" skal
have frataget pensionen og sættes i arbejde da de absolut intet fejler,
hverken fysisk eller psykisk!

Taktreguleringen: Skal følge Forbrugerprisindekset og ikke som nu være
bundet til Lønindekset.

Kontanthjælpsmodtagere: Skal underkaste sig tests for misbrug (alkohol,
hash, stoffer mv) og dem der er misbrugere skal underkaste sig
behandling og holde sig stoffri, ellers skal pengekassen klappes i!

Fængsler: Skal erstattes med prunkløse arbejdslejre bestående af
træbarakker med Natohegn omkring. Arbejdslejrerne skal bygges af fanger.

Efterlønnen: Skal afskaffes.

--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

>>
>> >> Venlig hilsen
>> >>
>> >> Herluf Andersen
>> >
>> > Det er jo ikke hele sandheden om skatterne: I 1985 betalte 10% af
>> > lønmodtagerne topskat, idag er det 40%.
>> >
>> Skyldes det så ikke at beskæftigelsen er steget indenfor de områder
>> hvor lønningerne er højest og kræver højere uddannelse og faldet
>> indenfor de områder hvor lønningerne er lavest. og kræver mindre
>> uddannelse..
>>
>> > OG hvorfor var skatten så høj i 1985? Landet var ved at gå bankerot
>> > under Anker Jørgensen og den regering der fulgte blev sat til at
>> > rydde
>> > op.
>>
>> Jeg spekulerer altså lidt over hvilke ulykker, denne Anker Jørgensen
>> dog
>> havde lavet, det gør du ikke nærmere rede for, det vil sige, det er
>> bare
>> floskler og påstande som jævnlig har stået i aviserne og udtalt af
>> politikerne. Det kan i hvert fald ikke påvises, at skatterne var
>> stigende,
>> det er rigtig, at vi fik store underskud på betalingsbalancen og
>> ligeledes en stærk Stigende offentlig gæld.
>>
>> Men såvidt jeg husker rigtig, ret mig venligst hvis jeg husker forkert.
>> Så
>> mener jeg de borgerlige regeringer i 80'erne fortsatte i nøjagtig samme
>> spor, eller hvad var det de gjorde anderledes?
>>
>> vores udlandsgæld på betalingsbalancen var i 1982 på 160 mia. kr.i
>> 1991
>> var den 322 mia. kr.Statens gæld steg fra 522 mia. kr. i 1983 til 683
>> mia.
kr. i 1992 og i 1986 sattes rekord med underskud på betalingsbalancen
>> 36 mia. kr. og vor
>> nuværende statsminister fik i de år han var kreativ skatteminister
>> skattetrykket op på 51 pct aldrig tidligere sket og heller ikke siden,
>> så
>> det var også en rekord. og der blev ligeledes sat rekord i Offentlige
>> renteudgifter fra 27 til 64 mia. kr. Nu har jeg påvist noget negativt
>> i
>> 80'erne jeg håber nu du helt konkret kan påvise noget posttivt
>
> Udlandsgældstallet kan du ikke bruge til en skid, det er nemlig både
> private og staten der optager lån i udlandet.
>
> Statsgælden er en anden sag: En stigning fra 522 til 683 mia i perioden
> 1982-1986 er en stigning på 30,8%, men inflationen steg i samme periode
> altså kun med 23,3%, så den virkelige stigning er altså kun på 6,1%.

Jeg havde lavet en beklagelig fejl i det jeg skrev om den offentlige gæld,
det
kunne godt forstås som det var fra 1982 til 1986 men det var til 1992 og
det var i faste 2004 forbrugerpriser, som jeg ganske vist ikke havde
oplyst
om.
Når
> man ser på de problemer som Anker efterlod, så er det rimeligt godt
> klaret. Regeringen Schlüter reddede Danmark efter Anker "Ødeland"
> Jørgensen gav op.

Det vat altså Danmarkshistoriens hidtil største underskud på
betalingsbalancen
i 1986 på 36 mia. kr. der reddede Danmark og den efterfølgende økonomiske
nedtur med stærk stigende ledighed


>> Og faktum er at skattetrykket er faldet under den nuværende
>> > regering, det toppede under Nyrup.
>> > --
>> Det er helt rigtig men en stor del af årsagen til væksten i skatterne
>> var
>> netop de stigende renteudgifter, men selve skattetrykket var i 1994 på
>> 49,86 og i 2001 49,92 første gang det er sket og dog over en årrække på
>> syv år, så den nuværende regering har ikke startet denne udvikling kun
>> fortsat den..
>
> Stigende renteudgifter når renten falder? Den holder da vist ikke vand!
Tallene kan findes i Danmarks Statistik offenltige finanser under
Realøkonomisk
fordeling

>> Men når du nu sådan ønsker skatterne sænket og det gør jeg også, men
>> ikke
>> ved at skære i velfærdsgoderne. Men jeg synes du burde oplyse lidt om
>> hvilke poster det er du vil skære i:
>>
> Jeg er glad for at du spurgte mig om det:
>
> De fremmede: De skal sendes hjem, der er flere hundrede tusinder
> fremmede der enten lever af overførselsindkomst eller besætter stilliger
> som de konkurrere med de bogligt svage danskere om.
>
Efter det du skriver her, kan man faktisk få den opfattelse, at du vil
have alle
udlændinge sendt hjem, for de må ikke hverken være på overføselsindkomst
elller i arbejde som kunne udføres af andre danskere, og det må jo så
gælde
for alle lande. Her i familien har vi både en svigersøn og en svigerdatter
fra de
Sydamerikanske lande først fik vi en svigersøn fra Venezuela, for vores
datter
fik i hendes gymnasietid sammenmed en anden pige kontakt til en kristen
organisation "ungdom med opgaver" og efter deres studentereksamen rejste
de
begge til Venezuela og fik arbejde på et børnehjem, og vores datter traf
en ung
mand som hun forelskede sig i. og de blev i 1996 gift i Venezuela hvor vi
var til
bryllup, men da han havde været i Danmark og lært landet at kende, fandt
han
ret hurtigt ud af, at det var bedre at være i Danmark, og de kom til
Danmark
året efter.

Og han har ikke en dag været på dagpenge eller anden offentlig
forsørgelse.
den første måned boede de hos os. og så fik vores datter arbede og de
flyttede i lejlighed. Og straks begyndte han at gå med aviser tre ruter
hver
dag sammen med, at han gik til danskundervisning og om aftenen fra 22 til
24 gjorde han rent på en skole. For to år siden var de i stand til at købe
stort
parcelhus uden nogen form for økonomisk hjælp, de har bil og de har to små
piger. Og alt tyder på, at han nu står til at få en lederstilling i
rengøringsfirmaet
hvor han er ansat Nu vil jeg gerne spørge dig: Hvis du nu var
integrationsminister
ville du så splitte en sådan familie, forlange ham sendt tilbage til
Venezuela med
kun den begrundelse, at han havde udført arbejde som kunne have været
udført
af en anden dansker?



> Undervisning: Der skal ikke længere bruges penge på at undervise
> åndssvage og sinker i Folkeskolen.

Hvilket politisk parti mener du der gå ind for det vel endikke
Fremskridtspartiet

> Førtidspensionister: De mange på "socialt betinget førtidspension" skal
> have frataget pensionen og sættes i arbejde da de absolut intet fejler,
> hverken fysisk eller psykisk!

Forklar hivlket arbejde, skal der stilles krav til alle arbejdsgivere om,
at de
skal deles om at sætte dem alle i arbejde

> Taktreguleringen: Skal følge Forbrugerprisindekset og ikke som nu være
> bundet til Lønindekset.

Og hvordan er det så med denne taktregulering af sociale ydelser f.eks.
modtagere
af dagpenge, efter fradrag af det stigende A kasse bidrag er årsindkomsten
på
dagpenge i faste 2003 forbrugerpriser og før skat 50.000 kr mindre end i
1975
beregnet på baggrund af oplysninger som jeg fik tillsendt fra økonomisk
statistisk
afdeling under direktoratet for Akasserne i November 1993 og siden har jeg
selv
ført det ajour og for efterlønnere er det vist 45.000 mindre end i 1979.
2003 forbrugerpriser.

> Kontanthjælpsmodtagere: Skal underkaste sig tests for misbrug (alkohol,
> hash, stoffer mv) og dem der er misbrugere skal underkaste sig
> behandling og holde sig stoffri, ellers skal pengekassen klappes i!
>
> Fængsler: Skal erstattes med prunkløse arbejdslejre bestående af
> træbarakker med Natohegn omkring. Arbejdslejrerne skal bygges af fanger.
>
> Efterlønnen: Skal afskaffes.
>
og dem der er på efterløn skal vel i arbejde igen og skal de også alle
fordeles
mellem arbejdsgiverne, eller skal de blot på dagpenge for så vilde vist
gerne
bytte.
Kender du faktisk et land der vil føre din socialpolitik ud i livet.

> Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> Guess which has occurred. -- David Dixon
> http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:

> >>
> >> >> Venlig hilsen
> >> >>
> >> >> Herluf Andersen
> >> >
> >> > Det er jo ikke hele sandheden om skatterne: I 1985 betalte 10% af
> >> > lønmodtagerne topskat, idag er det 40%.
> >> >
> >> Skyldes det så ikke at beskæftigelsen er steget indenfor de områder
> >> hvor lønningerne er højest og kræver højere uddannelse og faldet
> >> indenfor de områder hvor lønningerne er lavest. og kræver mindre
> >> uddannelse..
> >>
> >> > OG hvorfor var skatten så høj i 1985? Landet var ved at gå bankerot
> >> > under Anker Jørgensen og den regering der fulgte blev sat til at
> >> > rydde op.
> >>
> >> Jeg spekulerer altså lidt over hvilke ulykker, denne Anker Jørgensen
> >> dog havde lavet, det gør du ikke nærmere rede for, det vil sige, det er
> >> bare floskler og påstande som jævnlig har stået i aviserne og udtalt af
> >> politikerne. Det kan i hvert fald ikke påvises, at skatterne var
> >> stigende, det er rigtig, at vi fik store underskud på betalingsbalancen
> >> og ligeledes en stærk Stigende offentlig gæld.
> >>
> >> Men såvidt jeg husker rigtig, ret mig venligst hvis jeg husker forkert.
> >> Så mener jeg de borgerlige regeringer i 80'erne fortsatte i nøjagtig
> >> samme spor, eller hvad var det de gjorde anderledes?
> >>
> >> vores udlandsgæld på betalingsbalancen var i 1982 på 160 mia. kr.i
> >> 1991 var den 322 mia. kr.Statens gæld steg fra 522 mia. kr. i 1983 til
> >> 683 mia. kr. i 1992 og i 1986 sattes rekord med underskud på
> >> betalingsbalancen 36 mia. kr. og vor nuværende statsminister fik i de
> >> år han var kreativ skatteminister skattetrykket op på 51 pct aldrig
> >> tidligere sket og heller ikke siden, så det var også en rekord. og der
> >> blev ligeledes sat rekord i Offentlige renteudgifter fra 27 til 64
> >> mia. kr. Nu har jeg påvist noget negativt i 80'erne jeg håber nu du
> >> helt konkret kan påvise noget posttivt
> >
> > Udlandsgældstallet kan du ikke bruge til en skid, det er nemlig både
> > private og staten der optager lån i udlandet.
> >
> > Statsgælden er en anden sag: En stigning fra 522 til 683 mia i perioden
> > 1982-1986 er en stigning på 30,8%, men inflationen steg i samme periode
> > altså kun med 23,3%, så den virkelige stigning er altså kun på 6,1%.
>
> Jeg havde lavet en beklagelig fejl i det jeg skrev om den offentlige gæld,
> det kunne godt forstås som det var fra 1982 til 1986 men det var til 1992
> og det var i faste 2004 forbrugerpriser, som jeg ganske vist ikke havde
> oplyst om.

Da Schlüter overtog magten i 1982 havde Anker planlagt et budget med et
underskud på 74 mia kr. For den nye regering var der mange problemer der
skulle løses samtidigt: Underskuddet på statsbudgettet, arbejdsløsheden,
bevarelse af velfærdsstaten og nedbringelse af den rekordhøje inflation.
Havde regeringen gået hårdt til værks og skabt balance allerede det
første år så havde det medført massearbejdsløshed og slagtning af
velfærdssstaten. Det var det de gjorde i New Zealand da de på samme tid
havde økonomisk krise (du kan låne en video om krisen på NZ gratis hos
3F), så det var det muliges kunst.

> > Når man ser på de problemer som Anker efterlod, så er det rimeligt godt
> > klaret. Regeringen Schlüter reddede Danmark efter Anker "Ødeland"
> > Jørgensen gav op.
>
> Det vat altså Danmarkshistoriens hidtil største underskud på
> betalingsbalancen
> i 1986 på 36 mia. kr. der reddede Danmark og den efterfølgende økonomiske
> nedtur med stærk stigende ledighed

Man kan sige at uden det, så skulle der være fyret flere hundrede
tusinder offentlige ansatte. Og så kan du jo gætte engang hvordan det så
var gået med arbejdsløsheden.
>
>
> >> Og faktum er at skattetrykket er faldet under den nuværende > regering,
> >> det toppede under Nyrup. > -- Det er helt rigtig men en stor del af
> >> årsagen til væksten i skatterne var netop de stigende renteudgifter,
> >> men selve skattetrykket var i 1994 på 49,86 og i 2001 49,92 første
> >> gang det er sket og dog over en årrække på syv år, så den nuværende
> >> regering har ikke startet denne udvikling kun fortsat den..
> >
> > Stigende renteudgifter når renten falder? Den holder da vist ikke vand!
> Tallene kan findes i Danmarks Statistik offenltige finanser under
> Realøkonomisk
> fordeling
>
> >> Men når du nu sådan ønsker skatterne sænket og det gør jeg også, men
> >> ikke
> >> ved at skære i velfærdsgoderne. Men jeg synes du burde oplyse lidt om
> >> hvilke poster det er du vil skære i:
> >>
> > Jeg er glad for at du spurgte mig om det:
> >
> > De fremmede: De skal sendes hjem, der er flere hundrede tusinder
> > fremmede der enten lever af overførselsindkomst eller besætter stilliger
> > som de konkurrere med de bogligt svage danskere om.
> >
> Efter det du skriver her, kan man faktisk få den opfattelse, at du vil
> have alle udlændinge sendt hjem, for de må ikke hverken være på
> overføselsindkomst elller i arbejde som kunne udføres af andre danskere,
> og det må jo så gælde for alle lande. Her i familien har vi både en
> svigersøn og en svigerdatter fra de Sydamerikanske lande først fik vi en
> svigersøn fra Venezuela, for vores datter fik i hendes gymnasietid
> sammenmed en anden pige kontakt til en kristen organisation "ungdom med
> opgaver" og efter deres studentereksamen rejste de begge til Venezuela og
> fik arbejde på et børnehjem, og vores datter traf en ung mand som hun
> forelskede sig i. og de blev i 1996 gift i Venezuela hvor vi var til
> bryllup, men da han havde været i Danmark og lært landet at kende, fandt
> han ret hurtigt ud af, at det var bedre at være i Danmark, og de kom til
> Danmark året efter.
>
> Og han har ikke en dag været på dagpenge eller anden offentlig
> forsørgelse. den første måned boede de hos os. og så fik vores datter
> arbede og de flyttede i lejlighed. Og straks begyndte han at gå med aviser
> tre ruter hver dag sammen med, at han gik til danskundervisning og om
> aftenen fra 22 til 24 gjorde han rent på en skole. For to år siden var de
> i stand til at købe stort parcelhus uden nogen form for økonomisk hjælp,
> de har bil og de har to små piger. Og alt tyder på, at han nu står til at
> få en lederstilling i rengøringsfirmaet hvor han er ansat Nu vil jeg gerne
> spørge dig: Hvis du nu var integrationsminister ville du så splitte en
> sådan familie, forlange ham sendt tilbage til Venezuela med kun den
> begrundelse, at han havde udført arbejde som kunne have været udført af en
> anden dansker?
>

Du jo simpelthen ikke det jeg skriver: Kan en bogligt svag dansker
indtage en lederstilling, nej vel?
>
>
> > Undervisning: Der skal ikke længere bruges penge på at undervise
> > åndssvage og sinker i Folkeskolen.
>
> Hvilket politisk parti mener du der gå ind for det vel endikke
> Fremskridtspartiet

Hvilket parti går ind for den tåbelige idé at undervise åndssvage og
sinker i Folkeskolen? S? SF? EL? R? Hvis du taler med politikere fra et
/fornuftigt/ parti, så er jeg overbevist om at de kan indse at det ikke
er en bæredygtig løsning, hverken for Folkeskolen eller de evnessvage.
>
> > Førtidspensionister: De mange på "socialt betinget førtidspension" skal
> > have frataget pensionen og sættes i arbejde da de absolut intet fejler,
> > hverken fysisk eller psykisk!
>
> Forklar hivlket arbejde, skal der stilles krav til alle arbejdsgivere om,
> at de skal deles om at sætte dem alle i arbejde

Mange af de personer på en socialt betinget førtidspension kan overtage
de fremmedes ufaglærte arbejde, når de rejser hjem. Nogen af dem skal
nok på en produktionsskole først og nogen af dem skal nok også have en
Antabus kur eller have indopereret en Naltrexonestav under huden.
>
> > Taktreguleringen: Skal følge Forbrugerprisindekset og ikke som nu være
> > bundet til Lønindekset.
>
> Og hvordan er det så med denne taktregulering af sociale ydelser f.eks.
> modtagere af dagpenge, efter fradrag af det stigende A kasse bidrag er
> årsindkomsten på dagpenge i faste 2003 forbrugerpriser og før skat 50.000
> kr mindre end i 1975 beregnet på baggrund af oplysninger som jeg fik
> tillsendt fra økonomisk statistisk afdeling under direktoratet for
> Akasserne i November 1993 og siden har jeg selv ført det ajour og for
> efterlønnere er det vist 45.000 mindre end i 1979. 2003 forbrugerpriser.

1975 niveauet var alt for højt, derfor er det blevet sat ned.
Efterlønsniveauet var også for højt, der var jo en grund til at Lille
Røde Anker var ved at køre Danmark i sænk økonomisk. Han gav selv op,
det var ikke vælgerne der sagde han skulle stoppe.
Og så er jeg ret ligeglad med historiske satser der er et kvart
århundrede gamle eller mere, og som iøvrigt i dag og i mange år har
været reguleret efter nogen helt andre satser end de blev dengang.
>
> > Kontanthjælpsmodtagere: Skal underkaste sig tests for misbrug (alkohol,
> > hash, stoffer mv) og dem der er misbrugere skal underkaste sig
> > behandling og holde sig stoffri, ellers skal pengekassen klappes i!
> >
> > Fængsler: Skal erstattes med prunkløse arbejdslejre bestående af
> > træbarakker med Natohegn omkring. Arbejdslejrerne skal bygges af fanger.
> >
> > Efterlønnen: Skal afskaffes.
> >
> og dem der er på efterløn skal vel i arbejde igen og skal de også alle
> fordeles mellem arbejdsgiverne, eller skal de blot på dagpenge for så
> vilde vist gerne bytte. Kender du faktisk et land der vil føre din
> socialpolitik ud i livet.

Jeg havde forestillet mig at dem der er på efterløn forbliver på
efterløn men ingen nye kommer til om 8 år, så kan, så bliver efterlønnen
ganske automatisk en saga blott i løbet af 13 år med faldende udgifter
for Staten , år for år om 8 år. De mennesker der er over 52 år og har
planlagt at gå på efterløn kan gøre det, men for alle yngre er
efterlønnen afskaffet.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Jeg havde forestillet mig at dem der er på efterløn forbliver på
> efterløn men ingen nye kommer til om 8 år, så kan, så bliver efterlønnen
> ganske automatisk en saga blott i løbet af 13 år med faldende udgifter
> for Staten , år for år om 8 år. De mennesker der er over 52 år og har
> planlagt at gå på efterløn kan gøre det, men for alle yngre er
> efterlønnen afskaffet.

Hvad forestiller du dig så skal ske med de ganske mange, efter at de er
kommet op i 50erne bliver arbejdsløse, og som grundet alder ikke kan få
nyt arbejde?

I dag bliver de reddet af særreglen for de 55-59 årige, som betyder at
folk i den alder ikke bliver smidt ud af dagpengesystemet, hvis de vel
at mærke er berettigede til efterløn. Når de fylder 60 /skal/ de så gå
på efterløn, til 91% af dagpengemax.

Forestiller du dig at særreglen udvides til de 60-45 årige? Det vil
finansministeren ikke være glad ved, da det vil betyde ekstra
omkostninger, såvel til dagpenge {100% af dagpengemax} som til
udsigtsløs aktivering. Og da den bygger på retten til efterløn, hvordan
skal denne ret så i fremtiden optjenes? Det særlige efterlønskontingent
kan vel næppe her beholdes, men man kan naturligvis vende tilbage til
tidligere tiders system, fra før efterlønsreformen i 1998.

Eller forestiller du dig at man smider 60-årige på bistandshjælp {≈8.500
om måneden før skat} eller privat forsørgelse {af evt ægtefælle}?

Nu nævner i øvrigt en aldersgrænse på kun 52 år for dem den nye ordning
skulle gælde for. /Intet/ parti har forestillet sig en så kort
overgangsordning. De konservative snakker om 40 år, og Det radikale
Højre har aldrig nævnt nogen detailler.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
> > Jeg havde forestillet mig at dem der er på efterløn forbliver på
> > efterløn men ingen nye kommer til om 8 år, så kan, så bliver efterlønnen
> > ganske automatisk en saga blott i løbet af 13 år med faldende udgifter
> > for Staten , år for år om 8 år. De mennesker der er over 52 år og har
> > planlagt at gå på efterløn kan gøre det, men for alle yngre er
> > efterlønnen afskaffet.
>
> Hvad forestiller du dig så skal ske med de ganske mange, efter at de er
> kommet op i 50erne bliver arbejdsløse, og som grundet alder ikke kan få
> nyt arbejde?

Hvad med dem i fyrrene eller dem i trediverne?
Iøvrigt vil arbejdsstyrken falde kraftigt de kommende år pga at så mange
går på pension og så vil det grå guld blive en efterspurgt vare.
Eller mener du vi skal sætte folkepensionsalderen ned til 50?
>
> I dag bliver de reddet af særreglen for de 55-59 årige, som betyder at
> folk i den alder ikke bliver smidt ud af dagpengesystemet, hvis de vel
> at mærke er berettigede til efterløn. Når de fylder 60 /skal/ de så gå
> på efterløn, til 91% af dagpengemax.

Det betyder defacto at folk kan gå på pension som 51 årig. De siger
arbejdet op som 51 årige og går på 4 års dagpenge, så 5 år på
overgangsydelse, så 5 år på efterløn og så måske 20-25 år på
folkepension.

Samlet kommer skatteyderne til at betale for den pågældendes underhold i
måske 40 år eller mere!

Lyder ikke videre samfundsøkonomisk.
>
> Forestiller du dig at særreglen udvides til de 60-45 årige? Det vil
> finansministeren ikke være glad ved, da det vil betyde ekstra
> omkostninger, såvel til dagpenge {100% af dagpengemax} som til
> udsigtsløs aktivering. Og da den bygger på retten til efterløn, hvordan
> skal denne ret så i fremtiden optjenes? Det særlige efterlønskontingent
> kan vel næppe her beholdes, men man kan naturligvis vende tilbage til
> tidligere tiders system, fra før efterlønsreformen i 1998.
>
> Eller forestiller du dig at man smider 60-årige på bistandshjælp {≈8.500
> om måneden før skat} eller privat forsørgelse {af evt ægtefælle}?
>
> Nu nævner i øvrigt en aldersgrænse på kun 52 år for dem den nye ordning
> skulle gælde for. /Intet/ parti har forestillet sig en så kort
> overgangsordning. De konservative snakker om 40 år, og Det radikale
> Højre har aldrig nævnt nogen detailler.

Når jeg nævner 52 år, så er det fordi man opnår fuld efterløn når man
går på efterløn som 62 årig, altså reelt en 10 års frist.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
> > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
> >
> > > Jeg havde forestillet mig at dem der er på efterløn forbliver på
> > > efterløn men ingen nye kommer til om 8 år, så kan, så bliver efterlønnen
> > > ganske automatisk en saga blott i løbet af 13 år med faldende udgifter
> > > for Staten , år for år om 8 år. De mennesker der er over 52 år og har
> > > planlagt at gå på efterløn kan gøre det, men for alle yngre er
> > > efterlønnen afskaffet.
> >
> > Hvad forestiller du dig så skal ske med de ganske mange, efter at de er
> > kommet op i 50erne bliver arbejdsløse, og som grundet alder ikke kan få
> > nyt arbejde?
>
> Hvad med dem i fyrrene eller dem i trediverne?

Om 10-20 år vil de også være i 50erne, med forøget arbejdsløshedsrisiko.

> Iøvrigt vil arbejdsstyrken falde kraftigt de kommende år pga at så mange
> går på pension og så vil det grå guld blive en efterspurgt vare.

Foreløbig er der nu ingen udsigt til dette.

> Eller mener du vi skal sætte folkepensionsalderen ned til 50?

Det er ikke det det drejer sig om. Men om at sikre dem mod
bistandskontoret.

> > I dag bliver de reddet af særreglen for de 55-59 årige, som betyder at
> > folk i den alder ikke bliver smidt ud af dagpengesystemet, hvis de vel
> > at mærke er berettigede til efterløn. Når de fylder 60 /skal/ de så gå
> > på efterløn, til 91% af dagpengemax.

> Det betyder defacto at folk kan gå på pension som 51 årig. De siger
> arbejdet op som 51 årige og går på 4 års dagpenge, så 5 år på
> overgangsydelse, så 5 år på efterløn og så måske 20-25 år på
> folkepension.

Siger de selv op, vil de få karantæne. Og derefter vil de blive sat i
aktivering, eksempelvis som gadefejere iført særlig uniform, som den de
aktiverede bistandsklienter bruger.

> Samlet kommer skatteyderne til at betale for den pågældendes underhold i
> måske 40 år eller mere!

Det lyder som om du mener, at det bedste var at give dem et glas
skarntydesaft. I øvrigt ville bistandshjælpen jo altså også skulle
betales af samfundet.

> Lyder ikke videre samfundsøkonomisk.
> >
> > Forestiller du dig at særreglen udvides til de 60-45 årige? Det vil
> > finansministeren ikke være glad ved, da det vil betyde ekstra
> > omkostninger, såvel til dagpenge {100% af dagpengemax} som til
> > udsigtsløs aktivering. Og da den bygger på retten til efterløn, hvordan
> > skal denne ret så i fremtiden optjenes? Det særlige efterlønskontingent
> > kan vel næppe her beholdes, men man kan naturligvis vende tilbage til
> > tidligere tiders system, fra før efterlønsreformen i 1998.
> >
> > Eller forestiller du dig at man smider 60-årige på bistandshjælp {≈8.500
> > om måneden før skat} eller privat forsørgelse {af evt ægtefælle}?
> >
> > Nu nævner i øvrigt en aldersgrænse på kun 52 år for dem den nye ordning
> > skulle gælde for. /Intet/ parti har forestillet sig en så kort
> > overgangsordning. De konservative snakker om 40 år, og Det radikale
> > Højre har aldrig nævnt nogen detailler.
>
> Når jeg nævner 52 år, så er det fordi man opnår fuld efterløn når man
> går på efterløn som 62 årig, altså reelt en 10 års frist.

Og dropper man fuldstændigt efterlønnen, så får man et skattefrit beløb
på 130.000+ - altså forudsat at man er efterlønsberettiget. Det spiller
faktisk en stor rolle for en del mennesker.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs72mu.eljv9utbt304N%spam@husumtoften.invalid...
> Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:
>
> > Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil
være
> > de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
> > bruttolønnedgang som følge af faldende skatter.
>
> Og hvordan er det med skattesænkningerne sidste år? De kom da netop til
> udbetaling til lønmodtagerne, og der var på ingen måde tale om
> lønnedgang.

Det skrev jeg jo netop heller ikke, at der ville være:

"Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil være
de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
bruttolønnedgang som følge af faldende skatter."

Derimod skrev jeg, at det vil blive indregnet i de lønreguleringer, der
finder sted i år, næste år og næste år igen samt hver gang, du og jeg
forhandler løn.

> Og hvorfor skulle faldende skat dog give sig udtryk i lavere bruttoløn?

"Hvis gennemsnitsdanskeren er parate til at udføre en times arbejde for 150
kr. netto, hvorfor skulle han så ikke fortsat være det efter en
skattesænkning?"

Fordi arbejdsgiverne kan få den samme mængde arbejde for færre kroner!

> > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau, så
kan
> > selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.
>
> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> mange mennesker valgte at arbejde mindre.

Hvilke tal tyder på noget sådant?

> > Hvis jeg i dag har en indkomst på 200.000 kr. efter skat, og får 50 kr.
ud
> > af at arbejde en time længere, vil jeg formentlig ikke vælge at gøre
det.
> > Men hvis jeg har en indkomst på 250.000 kr. og får 200 kr. ud af at
> > arbejde en time længere, forholder det sig i sagens natur anderledes.
>
> Da ikke hvis du ikke aner, hvad du skal bruge de 200 kroner til, og i
> øvrigt hellere vil være sammen med familien.

Jeg kan så kun undre mig over, at du tror, gennemsnitsdanskeren ikke ved,
hvad han skal bruge en lønstigning til. Denne forestilling om, at de fleste
lige netop nu tjener lige netop den løn, som de er 100% tilfredse med,
forstår jeg ganske enkelt ikke.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1gs72mu.eljv9utbt304N%spam@husumtoften.invalid...
> > Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> > > Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil
> > > være de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
> > > bruttolønnedgang som følge af faldende skatter.

> > Og hvordan er det med skattesænkningerne sidste år? De kom da netop til
> > udbetaling til lønmodtagerne, og der var på ingen måde tale om
> > lønnedgang.

> Det skrev jeg jo netop heller ikke, at der ville være:

> "Man kan så spørge, hvordan det i praksis vil ske, eftersom det nok vil være
> de færreste lønmodtagere, der ligefrem kommer til at opleve en
> bruttolønnedgang som følge af faldende skatter."

> Derimod skrev jeg, at det vil blive indregnet i de lønreguleringer, der
> finder sted i år, næste år og næste år igen samt hver gang, du og jeg
> forhandler løn.

Hvorfor dog det? Det er da i bund og grund arbejdsgiveren uvedkommende,
hvad lønmodtageren har tilbage efter skat.

> > Og hvorfor skulle faldende skat dog give sig udtryk i lavere bruttoløn?

> "Hvis gennemsnitsdanskeren er parate til at udføre en times arbejde for 150
> kr. netto, hvorfor skulle han så ikke fortsat være det efter en
> skattesænkning?"
>
> Fordi arbejdsgiverne kan få den samme mængde arbejde for færre kroner!
>
> > > Den anden forkerte forudsætning bygger på den antagelse, at folk i
> > > almindelighed er sådan indrettet, at når de når et bestemt lønniveau,
> > > så kan selv ikke guld og diamanter få dem til at arbejde mere.

> > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> Hvilke tal tyder på noget sådant?

Kan du ikke selv huske at det forholdt sig sådan?

> > > Hvis jeg i dag har en indkomst på 200.000 kr. efter skat, og får 50
> > > kr. ud af at arbejde en time længere, vil jeg formentlig ikke vælge at
> > > gøre det. Men hvis jeg har en indkomst på 250.000 kr. og får 200 kr.
> > > ud af at arbejde en time længere, forholder det sig i sagens natur
> > > anderledes.

> > Da ikke hvis du ikke aner, hvad du skal bruge de 200 kroner til, og i
> > øvrigt hellere vil være sammen med familien.

> Jeg kan så kun undre mig over, at du tror, gennemsnitsdanskeren ikke ved,
> hvad han skal bruge en lønstigning til. Denne forestilling om, at de fleste
> lige netop nu tjener lige netop den løn, som de er 100% tilfredse med,
> forstår jeg ganske enkelt ikke.

Jeg går ganske simpelt ud fra at den enkelte husholdnings præferencer er
forskellige, og at lige nøjagtig den radikale kernevælger, den rigeste i
det danske samfund, gerne vil have lidt mere fritid. Det er da også lidt
vildt med det /andet/ swimmingpool i sommerhuset.

Nu ved jeg ikke om du efterhånden er blevet gift og har fået børn, men
hvis du er {og har}, så har jeg vanskeligt ved at forestille mig at du
hellere ville arbejde 70 timer om ugen, og med to ugers ferie om året,
for at tjene nogle ekstra penge til bankkontoen {arvingerne}, end at
være noget mere sammen med dine børn.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> mange mennesker valgte at arbejde mindre.

Kan du dokumentere det?

---

Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
> > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> Kan du dokumentere det?

Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere »arbejdstimer«
på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man havde troet, og
underskuddet på statsfinanserne blev enorme.

»Reaganomics« lagde grunden til »den amerikanske syge« med massive
underskud på betalingsbalancens løbende poster og statsfinanserne.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs76oq.9aertln06ba6N%spam@husumtoften.invalid...
> > Kan du dokumentere det?
>
> Dokumentere?

Ja, du ved: Give os et link eller en anden henvisning til noget, der
underbygger din påstand.

> Det er da velkendt at selv om der kom flere »arbejdstimer«
> på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man havde troet,

Så der SKETE altså en forøgelse i arbejdskraftsudbudet. Det var bare lige
det, vi skulle have på plads.

Hvad folk troede og ikke troede omkring størrelsen af denne forøgelse, må jo
være op til dem selv. Sagens kerne er, at skattesænkningen SKABTE et større
udbud af arbejdskraft. Det var ellers det, du startede med at påstå, ikke
ville ske.

>og
> underskuddet på statsfinanserne blev enorme.

Ingen har vist nogensinde bestredet, at en skattesænkning ikke kan få
negative finansieringsmæssige følger. Det er bare ikek det samme som, at
enhver skattesænkning VIL få negative finansieringsmæssige følger.

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gs76oq.9aertln06ba6N%spam@husumtoften.invalid...
> Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne wrote:
>>
>> > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at virkelig
>> > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>>
>> Kan du dokumentere det?
>
> Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere »arbejdstimer«
> på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man havde troet, og
> underskuddet på statsfinanserne blev enorme.
>
> »Reaganomics« lagde grunden til »den amerikanske syge« med massive
> underskud på betalingsbalancens løbende poster og statsfinanserne.
> --
> Per Erik Rønne

Herluf Andersen

Per kommer med noget interessant her nemlig at USA's skattelettelser
har medført de store underskud på betalingsbalancen og på statsfinanserne,
disse underskud er så store, så de er kun mulig grundet dollaren er en
verdensvaluta. hvilket reelt betyder at USA bliver økonomisk holdt oppe
af Japan og Europa. Den dag olielandene i mellemøsten beslutter at sælge
olien mod betaling i EURO ser det ikke godt ud for USA.og det er slet
ikke utænkelig at det vil ske.

For den 6. november 2000 besluttede OPEC-landet Irak, at for den olie, man
solgte i henhold til mad for olie-programmet, ville man have betalt i
euro.
Desuden besluttede man at veksle de 10 mia. dollars, som landet havde i
sin
FN-fond, til euro. Sandsynligvis skete dette af politiske årsager,
eftersom
det syntes at være en dårlig handel, da dollaren dengang var mere værd end
euroen.Disse valutaforanstaltninger beseglede efter alt at dømme Saddam
Husseins skæbne. USA besluttede at slå til.For tænk, hvis Saddams eksempel
blev fulgt af andre. Tænk, hvis euroen i stedet for dollaren blev
olievalutaen.
Det ville betyde, at dollaren ville tabe sin stilling som verdensvaluta
til fordel
for euroen og USA's økonomi vil synke til ulandsniveau

USA's store Bruttonationalprodukt opnås altså kun ved at Dollaren er
verdensvaluta. Vi kan godt regne med at Danmark og de øvrige nordiske
lande og måske netop grundet deres ret store offentlige sektor og dermed
store skatter er de rigeste lande i verden.

MVH
Herluf Andersen.

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:ea381$4218b12e$3e3d87b3$25754@nf4.news-service.com...
> Per kommer med noget interessant her nemlig at USA's skattelettelser
> har medført de store underskud på betalingsbalancen og på statsfinanserne,
> disse underskud er så store, så de er kun mulig grundet dollaren er en
> verdensvaluta. hvilket reelt betyder at USA bliver økonomisk holdt oppe
> af Japan og Europa. Den dag olielandene i mellemøsten beslutter at sælge
> olien mod betaling i EURO ser det ikke godt ud for USA.og det er slet
> ikke utænkelig at det vil ske.

Sålænge euro kan købes for dollars og vice versa, kan det vist være ret
ligegyldigt, hvilken valuta, olien handles i.

> For den 6. november 2000 besluttede OPEC-landet Irak, at for den olie, man
> solgte i henhold til mad for olie-programmet, ville man have betalt i
> euro.
> Desuden besluttede man at veksle de 10 mia. dollars, som landet havde i
> sin
> FN-fond, til euro. Sandsynligvis skete dette af politiske årsager,
> eftersom
> det syntes at være en dårlig handel, da dollaren dengang var mere værd end
> euroen.

Ligesom pundet er mere værd end kronen??

> USA's store Bruttonationalprodukt opnås altså kun ved at Dollaren er
> verdensvaluta.

???

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:ea381$4218b12e$3e3d87b3$25754@nf4.news-service.com...
> > Per kommer med noget interessant her nemlig at USA's skattelettelser
> > har medført de store underskud på betalingsbalancen og på statsfinanserne,
> > disse underskud er så store, så de er kun mulig grundet dollaren er en
> > verdensvaluta. hvilket reelt betyder at USA bliver økonomisk holdt oppe
> > af Japan og Europa. Den dag olielandene i mellemøsten beslutter at sælge
> > olien mod betaling i EURO ser det ikke godt ud for USA.og det er slet
> > ikke utænkelig at det vil ske.
>
> Sålænge euro kan købes for dollars og vice versa, kan det vist være ret
> ligegyldigt, hvilken valuta, olien handles i.

Ikke helt. Så længe dollaren bruges til oliehandel, og dollaren
fortsætter sit dyk, så kommer vi til at betale stadig mindre for olien -
ceteris paribus.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > Per Rønne wrote:
> >
> > > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at
virkelig
> > > mange mennesker valgte at arbejde mindre.
> >
> > Kan du dokumentere det?
>
> Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere
»arbejdstimer«
> på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man havde
troet, og
> underskuddet på statsfinanserne blev enorme.

Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
valgte at arbejde mindre men tværtimod.

---

Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:

> > > Per Rønne wrote:

> > > > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at
> > > > virkelig mange mennesker valgte at arbejde mindre.

> > > Kan du dokumentere det?

> > Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere
> > »arbejdstimer« på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man
> > havde troet, og underskuddet på statsfinanserne blev enorme.

> Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
> valgte at arbejde mindre men tværtimod.

Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere. Eller tror
du at »mange« betyder »flertallet«?

Sagen er at husholdningernes prioriteringer er forskellige, og her vil
mange så gerne have mere fritid, eksempelvis til at være sammen med
familien. I et land som Danmark, hvor både far og mor arbejder fuld tid,
vil prioriteringen af øget fritid nok være større end i så mange andre
lande.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs7uvm.wblybrouh36bN%spam@husumtoften.invalid...
> Sagen er at husholdningernes prioriteringer er forskellige, og her vil
> mange så gerne have mere fritid, eksempelvis til at være sammen med
> familien.

Jamen det er ligegyldigt. Sagens kerne er, hvad der sker med det samlede
udbud af arbejdskraft. At enkelte vælger at arbejde mindre er i den
sammenhæng 100% ligegyldigt.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1gs7uvm.wblybrouh36bN%spam@husumtoften.invalid...
> > Sagen er at husholdningernes prioriteringer er forskellige, og her vil
> > mange så gerne have mere fritid, eksempelvis til at være sammen med
> > familien.
>
> Jamen det er ligegyldigt. Sagens kerne er, hvad der sker med det samlede
> udbud af arbejdskraft. At enkelte vælger at arbejde mindre er i den
> sammenhæng 100% ligegyldigt.

Ikke hvis »enkelte« viser sig at være »ganske mange«. Hvis det samlede
udbud af arbejdskraft kun stiger lidt, eller endda falder, så er der jo
ikke opnået noget.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > Per Rønne wrote:
> > > Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > > > Per Rønne wrote:
>
> > > > > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at
> > > > > virkelig mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> > > > Kan du dokumentere det?
>
> > > Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere
> > > »arbejdstimer« på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som man
> > > havde troet, og underskuddet på statsfinanserne blev enorme.
>
> > Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
> > valgte at arbejde mindre men tværtimod.
>
> Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere. Eller tror
> du at »mange« betyder »flertallet«?
>
> Sagen er at husholdningernes prioriteringer er forskellige, og her vil
> mange så gerne have mere fritid, eksempelvis til at være sammen med
> familien. I et land som Danmark, hvor både far og mor arbejder fuld tid,
> vil prioriteringen af øget fritid nok være større end i så mange andre
> lande.

Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?

Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
> mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
> fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
> 60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?

Mig bekendt var det folk der blot valgte at nedsætte arbejdstiden,
eventuelt ved at familien droppede konens halvdagsjob.

> Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?

Det samlede arbejdskraftudbud steg, men på ingen måde dramatisk. Derfor
fik USA sit massive budgetunderskud, som Clinton fik afskaffet, men Bush
II på rekordtid fik genskabt.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
> > Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
> > mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
> > fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
> > 60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?
>
> Mig bekendt var det folk der blot valgte at nedsætte arbejdstiden,
> eventuelt ved at familien droppede konens halvdagsjob.
>
> > Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?
>
> Det samlede arbejdskraftudbud steg, men på ingen måde dramatisk. Derfor
> fik USA sit massive budgetunderskud, som Clinton fik afskaffet, men Bush
> II på rekordtid fik genskabt.

Hvis man giver skattefradrag som et jobfradrag baseret på antallet af
ugentlige arbejdstimer, så vil folk ikke arbejde mindre.

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
> > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
> >
> > > Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
> > > mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
> > > fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
> > > 60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?
> >
> > Mig bekendt var det folk der blot valgte at nedsætte arbejdstiden,
> > eventuelt ved at familien droppede konens halvdagsjob.
> >
> > > Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?
> >
> > Det samlede arbejdskraftudbud steg, men på ingen måde dramatisk. Derfor
> > fik USA sit massive budgetunderskud, som Clinton fik afskaffet, men Bush
> > II på rekordtid fik genskabt.
>
> Hvis man giver skattefradrag som et jobfradrag baseret på antallet af
> ugentlige arbejdstimer, så vil folk ikke arbejde mindre.

Prøv at indse, at forskellige mennesker reagerer forskelligt, fordi de
har forskellige præferencer. I realiteten ved vi ikke hvordan danskernes
overordnede præferencer er.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
> > Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> >
> > > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
> > >
> > > > Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
> > > > mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
> > > > fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
> > > > 60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?
> > >
> > > Mig bekendt var det folk der blot valgte at nedsætte arbejdstiden,
> > > eventuelt ved at familien droppede konens halvdagsjob.
> > >
> > > > Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?
> > >
> > > Det samlede arbejdskraftudbud steg, men på ingen måde dramatisk. Derfor
> > > fik USA sit massive budgetunderskud, som Clinton fik afskaffet, men Bush
> > > II på rekordtid fik genskabt.
> >
> > Hvis man giver skattefradrag som et jobfradrag baseret på antallet af
> > ugentlige arbejdstimer, så vil folk ikke arbejde mindre.
>
> Prøv at indse, at forskellige mennesker reagerer forskelligt, fordi de
> har forskellige præferencer. I realiteten ved vi ikke hvordan danskernes
> overordnede præferencer er.

Altså Per;

Hvis du kun kan få skattefordelen ved at bestille noget, så er det et
stærkt incitament til at bestille noget i stedet for at lave ingenting.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
> > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
> >
> > > Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> > >
> > > > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
> > > >
> > > > > Hvad jeg er nysgerrig efter at få at vide, er om dem der så arbejdede
> > > > > mindre reelt var mennesker der gik på pension. I US of A skal man være
> > > > > fyldt 62 år for at få Social Security ("Folkepension"), så hvor mange
> > > > > 60-62 årige gik på pension, fordi de fik råd under Reagan?
> > > >
> > > > Mig bekendt var det folk der blot valgte at nedsætte arbejdstiden,
> > > > eventuelt ved at familien droppede konens halvdagsjob.
> > > >
> > > > > Arbejdede resten af befolkningen i USA så mere eller mindre?
> > > >
> > > > Det samlede arbejdskraftudbud steg, men på ingen måde dramatisk. Derfor
> > > > fik USA sit massive budgetunderskud, som Clinton fik afskaffet, men Bush
> > > > II på rekordtid fik genskabt.
> > >
> > > Hvis man giver skattefradrag som et jobfradrag baseret på antallet af
> > > ugentlige arbejdstimer, så vil folk ikke arbejde mindre.
> >
> > Prøv at indse, at forskellige mennesker reagerer forskelligt, fordi de
> > har forskellige præferencer. I realiteten ved vi ikke hvordan danskernes
> > overordnede præferencer er.
>
> Altså Per;
>
> Hvis du kun kan få skattefordelen ved at bestille noget, så er det et
> stærkt incitament til at bestille noget i stedet for at lave ingenting.

Ved skattereduktionen opnås fordelen også ved at bestille /mindre/, ved
samme indtægt kombineret med øget fritid.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> >
> > Altså Per;
> >
> > Hvis du kun kan få skattefordelen ved at bestille noget, så er det et
> > stærkt incitament til at bestille noget i stedet for at lave ingenting.
>
> Ved skattereduktionen opnås fordelen også ved at bestille /mindre/, ved
> samme indtægt kombineret med øget fritid.

Ved et timebaseret jobfradrag er fordelen snævert knyttet til at
arbejde. Hvis ikke du arbejder, så får du ikke fordelen og fordelen kan
udmærket være progressiv, hvis det er nødvendigt.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> > > Hvis du kun kan få skattefordelen ved at bestille noget, så er det et
> > > stærkt incitament til at bestille noget i stedet for at lave ingenting.

> > Ved skattereduktionen opnås fordelen også ved at bestille /mindre/, ved
> > samme indtægt kombineret med øget fritid.

> Ved et timebaseret jobfradrag er fordelen snævert knyttet til at
> arbejde. Hvis ikke du arbejder, så får du ikke fordelen og fordelen kan
> udmærket være progressiv, hvis det er nødvendigt.

Der har aldrig været tale om et »timebaseret« jobfradrag, men om at
bortfald af topskatten 1. skulle få de højstbetalte til at overarbejde
endnu mere {hvilket næppe ville gælde for privatansatte akademikere, der
får samme månedsløn uanset hvor meget de overarbejder}, 2. skulle
motivere ufaglærte arbejdsløse til at få et job {for de radikale: de
rige bliver rigere, og vil derfor efterspørge flere goder som gartnere
og stuepiger til de små hjem på Rungsted Kyst}.
--
Per Erik Rønne

---

>
>> > Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere
>> > »arbejdstimer« på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så mange som
>> > man
>> > havde troet, og underskuddet på statsfinanserne blev enorme.
>
>> Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
>> valgte at arbejde mindre men tværtimod.
>
> Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere. Eller tror
> du at »mange« betyder »flertallet«?
>
> Sagen er at husholdningernes prioriteringer er forskellige, og her vil
> mange så gerne have mere fritid, eksempelvis til at være sammen med
> familien. I et land som Danmark, hvor både far og mor arbejder fuld tid,
> vil prioriteringen af øget fritid nok være større end i så mange andre
> lande.
> --
> Per Erik Rønne

Per har jo faktisk ret i det meste af det han skriver. Men interessant
er
det, at i hele gruppen hersker den opfattelse som ogå er gældende
blandt politikerne økonomer og arbejdsgivere, at det kun gælder om
at øge arbejdstyrken, det vil sige øge udbuddet af arbejdskraft. Trods
det, at der alle kategorier medregnet er tæt op mod 500.000 der kunne
arbejde, hvis der ellers var arbejdsgivere der sendte bud efter dem.

Men for at få dem i arbejde har OECD så anbefalet at fjerne
topskatten fantastisk at højtuddannede mennesker kan få den opfattelse
at en lavere skat kun for dem, der betaler topskat skulle kunne udløse
en sådan forøget købekraft, der ville kunne sætte dem i arbejde. Men
man kunne i stedet give de 500.000- 50.000 kr hver ekstra svarende
til det dagpengene er faldet med i Faste priser siden 1975. og hvordan
skulle det kunne skabe inflation eller på anden måde forringe
samfundsøkonomien, hvis de varer som pengene efterspørger blev skaffet.
Findes der mon ikke en i gruppen, der har et svar på det.

MVH
Herluf Andersen

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:648e1$42189bec$3e3d87b3$11720@nf4.news-service.com...
> Per har jo faktisk ret i det meste af det han skriver. Men interessant
> er
> det, at i hele gruppen hersker den opfattelse som ogå er gældende
> blandt politikerne økonomer og arbejdsgivere, at det kun gælder om
> at øge arbejdstyrken, det vil sige øge udbuddet af arbejdskraft.

Det gælder om at øge udbuddet af arbejdskraft, hvis man vil opnå et af
følgende mål:
- Skabe vækst
- Forbedre konkurrenceevnen
- Forøge det samlede skatteprovenu

> Trods
> det, at der alle kategorier medregnet er tæt op mod 500.000 der kunne
> arbejde, hvis der ellers var arbejdsgivere der sendte bud efter dem.

Jeg ved ikke, hvad det er for en arbejdskraftsreserve, du her taler om.

Det er en udbredt misforståelse, at arbejdsmarkedet ikke kan mangle
arbejdskraft, samtidig med at der findes ledige.

Ud over de ledige findes der en del mennesker, der er på efterløn,
førtidspension og andre ordninger, som gør, at de i praksis er uden for
arbejdsmarkedet. Det kan vel heller ikke være dem, du tænker på?

> Men for at få dem i arbejde har OECD så anbefalet at fjerne
> topskatten fantastisk at højtuddannede mennesker kan få den opfattelse
> at en lavere skat kun for dem, der betaler topskat skulle kunne udløse
> en sådan forøget købekraft, der ville kunne sætte dem i arbejde.

Lad os sige, at vi har et samfund, hvor der findes 10 ufaglærte arbejdsløse
uden erhvervserfaring, og hvor der samtidig mangler 5 læger. I det samme
samfund er der i forvejen ansat 50 læger. Det vil sige, at man kan
imødekomme efterspørgslen efter læger på to måder:

- Enten skal nogle af pædagogerne omskoles - eller også skal vi have lægerne
til at arbejde noget mere.

Hvilken strategi tror du mest på i praksis?

Det ville selvfølgelig være dejligt, om de 5 arbejdspladser bør tilfalde
nogen af de arbejdsløse. Men realiteten er, at der er uhyggelig lang vej fra
at være ufaglært arbejdsløs uden erhvervserfaring og til at gennemføre et
medicinstudie. Endvidere er der en tidfsfaktor: Det tager tid at blive læge.
Inden vi når så vidt, er lægemanglen måske blevet endnu større.

> Men
> man kunne i stedet give de 500.000- 50.000 kr hver ekstra svarende
> til det dagpengene er faldet med i Faste priser siden 1975. og hvordan
> skulle det kunne skabe inflation eller på anden måde forringe
> samfundsøkonomien, hvis de varer som pengene efterspørger blev skaffet.

At vi vedtager, at deres arbejde er 50.000 kr. værd, medfører ikke, at det
bliver 50.000 kr. værd. Sådan er det bare.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:lx3Sd.100978$Vf.3914469@news000.worldonline.dk...
> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:648e1$42189bec$3e3d87b3$11720@nf4.news-service.com...
>> Per har jo faktisk ret i det meste af det han skriver. Men
>> interessant
>> er
>> det, at i hele gruppen hersker den opfattelse som ogå er gældende
>> blandt politikerne økonomer og arbejdsgivere, at det kun gælder om
>> at øge arbejdstyrken, det vil sige øge udbuddet af arbejdskraft.
>
> Det gælder om at øge udbuddet af arbejdskraft, hvis man vil opnå et af
> følgende mål:
> - Skabe vækst
> - Forbedre konkurrenceevnen
> - Forøge det samlede skatteprovenu
>
Hvordan vil du opnå ovennævnte mål uden øget efterspørgsel efter
arbejdskraft. Fra landbrug, industri og fremstillingsvirksomhed, Bygge
og anlæg er beskæftigelsen siden 1993 faldet med 45 .000 og der findes
vel ikke andre fag end læger og sygeplejersker hvor der mangles
arbejdskraft.
Og interessant er det at kunne konstatere, at af aldersgruppen 18 -66 år
der modtager indkomsterstattende sociale ydelser, er det kun gruppen
uden erhvervsuddannelse altså ufaglærte, der har haft et fald i antal
modtagere af disse indkomsterstattende sociale ydelser i aldersgruppen
18-66 år alle andre grupper har enten haft uændret eller stigende antal
modtagere. De ufaglærte er sikkert i udpræget grad blevet beskæftiget
indenfor rengøring og anden service.

Men i virkeligheden har antal beskæftigede ingen indflydelse på om
vi kan opretholde vores velfædssamfund, det er udelukkende
vareproduktionen, og selv med den store nedgang i antal beskæftigede
i de varproducerende erhverv, så har vi fra og med 1987 haft et overskud
på vare og tjenestebalancen på vel sikkert 55-60 mia kr i gennemsnit
hvert år. Og det at en større andel af befolkningen kan holde fri og
have til at være menneske må vel være en værdi i sig selv.
>> Trods
>> det, at der alle kategorier medregnet er tæt op mod 500.000 der kunne
>> arbejde, hvis der ellers var arbejdsgivere der sendte bud efter dem.
>
> Jeg ved ikke, hvad det er for en arbejdskraftsreserve, du her taler om.
>
> Det er en udbredt misforståelse, at arbejdsmarkedet ikke kan mangle
> arbejdskraft, samtidig med at der findes ledige.
>
> Ud over de ledige findes der en del mennesker, der er på efterløn,
> førtidspension og andre ordninger, som gør, at de i praksis er uden for
> arbejdsmarkedet. Det kan vel heller ikke være dem, du tænker på?
>
>> Men for at få dem i arbejde har OECD så anbefalet at fjerne
>> topskatten fantastisk at højtuddannede mennesker kan få den opfattelse
>> at en lavere skat kun for dem, der betaler topskat skulle kunne udløse
>> en sådan forøget købekraft, der ville kunne sætte dem i arbejde.
>
> Lad os sige, at vi har et samfund, hvor der findes 10 ufaglærte
> arbejdsløse
> uden erhvervserfaring, og hvor der samtidig mangler 5 læger. I det samme
> samfund er der i forvejen ansat 50 læger. Det vil sige, at man kan
> imødekomme efterspørgslen efter læger på to måder:
>
> - Enten skal nogle af pædagogerne omskoles - eller også skal vi have
> lægerne
> til at arbejde noget mere.
>
> Hvilken strategi tror du mest på i praksis?
>
> Det ville selvfølgelig være dejligt, om de 5 arbejdspladser bør tilfalde
> nogen af de arbejdsløse. Men realiteten er, at der er uhyggelig lang vej
> fra
> at være ufaglært arbejdsløs uden erhvervserfaring og til at gennemføre
> et
> medicinstudie. Endvidere er der en tidfsfaktor: Det tager tid at blive
> læge.
> Inden vi når så vidt, er lægemanglen måske blevet endnu større.
>
>> Men
>> man kunne i stedet give de 500.000- 50.000 kr hver ekstra svarende
>> til det dagpengene er faldet med i Faste priser siden 1975. og hvordan
>> skulle det kunne skabe inflation eller på anden måde forringe
>> samfundsøkonomien, hvis de varer som pengene efterspørger blev skaffet.
>
> At vi vedtager, at deres arbejde er 50.000 kr. værd, medfører ikke, at
> det
> bliver 50.000 kr. værd. Sådan er det bare.
>

Hvad sker der ved at udstede pengene til dem under forudsætning af at
varerene de efterspørger fremskaffes, jeg spørger bare?

MVH

Herluf Andersen

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:6122$42190ea0$3e3d87b3$15308@nf4.news-service.com...
> > Det gælder om at øge udbuddet af arbejdskraft, hvis man vil opnå et af
> > følgende mål:
> > - Skabe vækst
> > - Forbedre konkurrenceevnen
> > - Forøge det samlede skatteprovenu
> >
> Hvordan vil du opnå ovennævnte mål uden øget efterspørgsel efter
> arbejdskraft.

Jeg ved ikke, hvorfor du spøger, da jeg ikke har påstået noget sådant.

Konkurrenceevnen kan i øvrigt forbedres, uden at den samlede efterspørgsel
efter arbejdskraft ændrer sig. Det kan eksempelvis ske gennem faldende
lønninger.

> Fra landbrug, industri og fremstillingsvirksomhed, Bygge
> og anlæg er beskæftigelsen siden 1993 faldet med 45 .000 og der findes
> vel ikke andre fag end læger og sygeplejersker hvor der mangles
> arbejdskraft.

Der findes en lang række fag, hvor der mangler arbejdskraft. www.ams.dk
følger løbende flaskehalsene på arbejdsmarkedet.

> Og interessant er det at kunne konstatere, at af aldersgruppen 18 -66 år
> der modtager indkomsterstattende sociale ydelser, er det kun gruppen
> uden erhvervsuddannelse altså ufaglærte, der har haft et fald i antal
> modtagere af disse indkomsterstattende sociale ydelser i aldersgruppen
> 18-66 år alle andre grupper har enten haft uændret eller stigende antal
> modtagere. De ufaglærte er sikkert i udpræget grad blevet beskæftiget
> indenfor rengøring og anden service.

Eller også er der blevet færre af dem i det hele taget?

> Men i virkeligheden har antal beskæftigede ingen indflydelse på om
> vi kan opretholde vores velfædssamfund,

Jo, i virkelighedens verden har det.

> det er udelukkende
> vareproduktionen, og selv med den store nedgang i antal beskæftigede
> i de varproducerende erhverv, så har vi fra og med 1987 haft et overskud
> på vare og tjenestebalancen på vel sikkert 55-60 mia kr i gennemsnit
> hvert år.

Du tænker her på betalingsbalancen?

> > Jeg ved ikke, hvad det er for en arbejdskraftsreserve, du her taler om.
> >
> > Det er en udbredt misforståelse, at arbejdsmarkedet ikke kan mangle
> > arbejdskraft, samtidig med at der findes ledige.
> >
> > Ud over de ledige findes der en del mennesker, der er på efterløn,
> > førtidspension og andre ordninger, som gør, at de i praksis er uden for
> > arbejdsmarkedet. Det kan vel heller ikke være dem, du tænker på?

Ingen kommentarer til det?

> > At vi vedtager, at deres arbejde er 50.000 kr. værd, medfører ikke, at
> > det
> > bliver 50.000 kr. værd. Sådan er det bare.
>
> Hvad sker der ved at udstede pengene til dem under forudsætning af at
> varerene de efterspørger fremskaffes, jeg spørger bare?

Intet, for hvis forudsætningen holder, sker det da af sig selv.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:lx3Sd.100978$Vf.3914469@news000.worldonline.dk...
> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:648e1$42189bec$3e3d87b3$11720@nf4.news-service.com...

>
>> Trods
>> det, at der alle kategorier medregnet er tæt op mod 500.000 der kunne
>> arbejde, hvis der ellers var arbejdsgivere der sendte bud efter dem.
>
> Jeg ved ikke, hvad det er for en arbejdskraftsreserve, du her taler om.

Det er måske ikke selve tallet du ikke vil anerkende, men her er noget om
det:

"Finn Kenneth Hansen, forskningsleder på Center for Alternativ
Samfundsanalyse (CASA). »Hvis man vil undgå en todeling af samfundet, er det
nødvendigt med en større målrettet indsats for at få de mange hundrede
tusinder personer på overførselsindkomst integreret i samfundet. Det kan jeg
ikke finde noget bud på i grundlaget,« siger han. Den registrerede ledighed
er mindre end den reelle arbejdsløshed. CASA bruger begrebet: uden for
ordinær beskæftigelse, som mål for antallet af personer, der ønsker sig et
job, men ikke har det. I 2003 var der således godt 280.000 registrerede
arbejdsløse, ansatte i støttet beskæftigelse og aktiveringsordninger samt
deltagere i diverse uddannelsesforanstaltninger Derudover findes omkring
160.000 mennesker uden for arbejdsstyrken, som ønsker et job, viser Danmarks
Statistiks arbejdskraftundersøgelser. Blandt andet i pensionisternes og
efterlønsmodtagernes rækker. »Regeringens beskæftigelsesmål skal altså
sammenholdes med mindst 400.000 mennesker, der ønsker sig et job. Og så er
60.000 flere i arbejde i grunden et meget uambitiøst mål,« siger Finn
Kenneth Hansen. "

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid...
>I dagens Jyllandsposten kan man på:
>
> http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=2897328
>
> se følgende læserbrev:
>
> ===
> Oraklet fra Paris har talt igen
>
> Af John Palm Nielsen, lektor, Fasanvej 31, Assentoft, Randers
>
>
> ORAKLET FRA PARIS er OECD, og denne organisations seneste rapport om den
> økonomiske udvikling i Danmark er gengivet i JP 16/2.
>
> På forsiden er der en overskrift "OECD: Dansk velfærd truet" ledsaget af
> et diagram, som antyder, at årsagen til truslen mod den danske velfærd
> er, at danskerne arbejder for lidt.
>
> I erhvervssektionen er der et par artikler, som fortsætter, hvor
> forsiden slap, og der bliver gennemgået nogle af OECD's forslag til
> ændringer af det danske arbejdsmarked og ændringer af
> velfærdsordningerne i Danmark.
>
> Artiklerne følger samme mønster, som gør sig gældende, hver gang OECD
> udgiver sine rapporter. De refereres fuldkommen kritikløst.
>
> Hvor er den kritiske journalistik blevet af? OECD er ikke nogen
> objektiv, værdifri og uafhængig organisation. OECD følger det mønster,
> som ligger i forlængelse af organisationens dannelse som OEEC, der blev
> oprettet for at administrere den amerikanske Marshallhjælp til Europa
> efter Anden Verdenskrig.

[snip]

Det er pudsigt... Når OECD laver en rapport som I højrefløjsere er enige i,
så er der ingen grænser for hvilken ekspertise OECD besidder og når OECD så
laver noget I er knap så glade for, så mangler den kritiske journalist og
det skal straks anføres at OECD skam ikke er uafhængige. Det bidrager
virkeligt til underholdningsværdien

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:

> Det er pudsigt... Når OECD laver en rapport som I højrefløjsere er enige i,
> så er der ingen grænser for hvilken ekspertise OECD besidder og når OECD så
> laver noget I er knap så glade for, så mangler den kritiske journalist og
> det skal straks anføres at OECD skam ikke er uafhængige. Det bidrager
> virkeligt til underholdningsværdien

Ejendommeligt, som dine fordomme skinner igennem. Kan du overhovedet
læse indenad?

Faktisk udgør John Palm Nielsens indlæg et forsvar for det /modsatte/
synspunkt end hvad der er højrefløjens: at en skattenedsættelse og især
ikke af topskatten, ikke vil medføre en øgning af arbejdsudbuddet, men
det modsatte, men det modsatte.

Og hvem udgør så højrefløjen i det billede? Det radikale Venstre og Det
konservative Folkeparti. Det er jo netop de partier, der ivrer mest
ivrigt for at nedsætte skatten for de højeste indkomster, samtidig med
at overførselsindkomster og de lave lønninger skal sænkes {så bliver der
også mulighed for en billig hushjælp}.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > Per Rønne wrote:
> > > Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > > > Per Rønne wrote:
>
> > > > > Erfaringerne fra Reagans skattesænkninger var nu ellers, at
> > > > > virkelig mange mennesker valgte at arbejde mindre.
>
> > > > Kan du dokumentere det?
>
> > > Dokumentere? Det er da velkendt at selv om der kom flere
> > > »arbejdstimer« på arbejdsmarkedet, så var det lagt fra så
mange som man
> > > havde troet, og underskuddet på statsfinanserne blev enorme.
>
> > Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
> > valgte at arbejde mindre men tværtimod.
>
> Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere.

Kan du dokumentere det?

---

Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:

> > > Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at mange
> > > valgte at arbejde mindre men tværtimod.

> > Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere.

> Kan du dokumentere det?

Det har været omtalt så meget, at der ikke er nogen grund til at prøve
at finde dokumentation frem. Men prøv selv at google på den; et
søgekriterium må være Reaganomics.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid...

Jeg tror det er bedst du afholder dig fra så komplicerede emner Per, faktisk
kan jeg ikke finde et mildere udtryk end idiotisk for dit indlæg.

Alle teorier og empirier sætter dig til vægs.

Lyt dog til OECD og erkend dit røde tankegods er primitivt og har slået fejl
verden over.

Thorkild

---

On Sun, 20 Feb 2005 04:51:28 +0100, "Thorkild Poulsen"
<thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:


>Jeg tror det er bedst du afholder dig fra så komplicerede emner Per, faktisk
>kan jeg ikke finde et mildere udtryk end idiotisk for dit indlæg.
>
>Alle teorier og empirier sætter dig til vægs.
>
>Lyt dog til OECD og erkend dit røde tankegods er primitivt og har slået fejl
>verden over.
>
>Thorkild

Uden at tage stilling til hvorvidt undersøgelsen er korrekt, så har
Per ret i at den har fundet sted. Den har været refereret både i W.P.
og N.Y.T. og konklusionen var at højtlønnede ansatte vekslede
skattelettelser til mere fritid.

Regards Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Sun, 20 Feb 2005 04:51:28 +0100, "Thorkild Poulsen"
> <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> >Jeg tror det er bedst du afholder dig fra så komplicerede emner Per, faktisk
> >kan jeg ikke finde et mildere udtryk end idiotisk for dit indlæg.
> >
> >Alle teorier og empirier sætter dig til vægs.
> >
> >Lyt dog til OECD og erkend dit røde tankegods er primitivt og har slået fejl
> >verden over.

> Uden at tage stilling til hvorvidt undersøgelsen er korrekt, så har
> Per ret i at den har fundet sted. Den har været refereret både i W.P.
> og N.Y.T. og konklusionen var at højtlønnede ansatte vekslede
> skattelettelser til mere fritid.

I øvrigt har jeg en fortid som stud.polit., så helt uden forstand på
{national}økonomi er jeg altså heller ikke, selv om jeg endte som
cand.scient. i stedet.

Jeg kender ikke til lektor John Palm Nielsens faglige kvalifikationer,
men hans adresse i Randers kunne fortolkes som om han var gymnasielærer.
--
Per Erik Rønne

---

In article <1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid>,
spam@husumtoften.invalid says...

> Den var da til at tage at føle på. Sænkes skatten, behøver danskerne
> ikke at arbejde så meget, og så vil de arbejde mindre.

Skrupforkert! I virkelighedens verden er virkningen stik modsat. De
høje skatter og specielt den progressive beskatning gør, at folk nu
vælger at arbejde mindre. Det er da klart, når "en ekstra indsats" jo
kun betaler sig for statskassen. Sænkes skatterne, vil det altså få
dollartegn frem i øjnene på den arbejdende klasse, så de vil vælge
arbejde frem for fritid. Det er jo ikke sådan, som din artikel påstår,
at man pludselig "har penge nok" og derfor vælger ikke at arbejde mere.
Faktisk er det korrekt at sige, at hvis man VIRKELIG vil flå de rige i
skat, så SKAL skatterne sænkes. Afskaffes topskatten, vil pengene fosse
ind i statskassen - til gavn for alle. Det vil ikke mindst hjælpe på
manglen på arbejdskraft, som vi har i Danmark. Bliver skatterne derimod
ikke sænket til omkring 40 procent på den sidst tjente krone, så varer
det ikke længe, før vi ser krav om den 7. ferieuge og en 32 timers
arbejdsuge. Og så får vi virkelig svært ved at finansere velfærden for
de arbejdsudygtige.

Carlo.

---

"Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1108919475.f2261cf2e33f80a1eb3d6bf3feeb137c@teranews...
> In article <1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid>,
> spam@husumtoften.invalid says...
>
>> Den var da til at tage at føle på. Sænkes skatten, behøver danskerne
>> ikke at arbejde så meget, og så vil de arbejde mindre.
>
> Skrupforkert! I virkelighedens verden er virkningen stik modsat. De
> høje skatter og specielt den progressive beskatning gør, at folk nu
> vælger at arbejde mindre. Det er da klart, når "en ekstra indsats" jo
> kun betaler sig for statskassen. Sænkes skatterne, vil det altså få
> dollartegn frem i øjnene på den arbejdende klasse, så de vil vælge
> arbejde frem for fritid. Det er jo ikke sådan, som din artikel påstår,
> at man pludselig "har penge nok" og derfor vælger ikke at arbejde mere.

Din motivationsanalyse lyder rigtig, men i Danmark har løn- og
skatteslaverne kun begrænset mulighed for at arbejde mere eller mindre, da
man er bundet op på overenskomster, hvor overarbejdsbetaling skal lønnes
dobbelt. Der vil de fleste arbejdsgivere sikkert helst afværge.


> Faktisk er det korrekt at sige, at hvis man VIRKELIG vil flå de rige i
> skat, så SKAL skatterne sænkes. Afskaffes topskatten, vil pengene fosse
> ind i statskassen - til gavn for alle. Det vil ikke mindst hjælpe på
> manglen på arbejdskraft, som vi har i Danmark. Bliver skatterne derimod
> ikke sænket til omkring 40 procent på den sidst tjente krone, så varer
> det ikke længe, før vi ser krav om den 7. ferieuge og en 32 timers
> arbejdsuge. Og så får vi virkelig svært ved at finansere velfærden for
> de arbejdsudygtige.

Jeg vil mene af mængden af arbejde i Danmark ikke bestemmes af
lønmodtagerne, men af arbejdsgiverne.

En meget stor del af arbejdsmarkedet er politisk bestemt i stedet for
markedsbestemt. At betegne den offentlige sektor og offentligt støttede job
kun som beskæftigelsesterapi er nok for provokerende, men antallet af den
type jobs er ikke direkte uafhængige af skattesatserne.

Eksporterhvervene har ingen umiddelbar fordel af skattelettelser, først hvis
det giver sig udslag i lavere lønudvikling end konkurrentlandene eller mere
helstøbte medarbejdere.

Hjemmemarkedserhvervene kan udvide markedet takket være større efterspørgsel
efter skattelettelser, men alt i alt tror jeg ikke på at skattelettelser er
selvfinansierende.

Erfaringerne fra det skattefrie år 1969 viser godt nok en kraftig
aktivitetsstigning det år, men det er svært at vide om det meste af denne
stigning bare blev taget fra den almindelige aktivitet i 1968 og 1970.

Hovedargumentet for afskaffelse af indkomstskatterne må være den øgede
frihed til skatteyderne. Økonomisk har det jo vist sig at staten kan malke
skatteyderne næsten ubegrænset uden at samfundet bryder sammen. På samme
måde som slavepiskere og ridefogeder i tidligere tider kunne holde årerne i
sving og hjulene i gang.


--
Grundlaget for Fremtidens velbefindende i Danmark hentes nu engang ikke hos
vor menneskenaturstridige offentlige sektor
(Glistrup-citat)

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> wrote in message
news:4219f2e3$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Erfaringerne fra det skattefrie år 1969 viser godt nok en kraftig
> aktivitetsstigning det år, men det er svært at vide om det meste af denne
> stigning bare blev taget fra den almindelige aktivitet i 1968 og 1970.

Selvfølgelig eksploderede arbejdsglæden da skattefrihed
Enormt, husker jeg at alle sagde.
Selvfølgelig var der nogle slags arbejde der var gjort færdigt så man dermed
var ufrivillig arbejdsløs i 1970 og tog på ferie og brugte pengene - mon der
er statistik på efterfølgende forbrugsstigning i de relevante
samfundsgrupper?

Lønslaver kunne selvfølgelig ikke nyttiggøre korttids-paradiset.
Og eksport-firmaet min var var i, kunne kun i ringe grad - så skulle de
sætte priserne ned og ting er træge.

Var det et HALVT år lige før KILDESKATTEINDFØRSEL der blev skattefrit?

---

"Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1108919475.f2261cf2e33f80a1eb3d6bf3feeb137c@teranews...
> In article <1gs6u20.1bq6scenlri90N%spam@husumtoften.invalid>,
> spam@husumtoften.invalid says...
>
>> Den var da til at tage at føle på. Sænkes skatten, behøver danskerne
>> ikke at arbejde så meget, og så vil de arbejde mindre.
>
> Skrupforkert! I virkelighedens verden er virkningen stik modsat. De
> høje skatter og specielt den progressive beskatning gør, at folk nu
> vælger at arbejde mindre. Det er da klart, når "en ekstra indsats" jo
> kun betaler sig for statskassen. Sænkes skatterne, vil det altså få
> dollartegn frem i øjnene på den arbejdende klasse, så de vil vælge
> arbejde frem for fritid. Det er jo ikke sådan, som din artikel påstår,
> at man pludselig "har penge nok" og derfor vælger ikke at arbejde mere.
> Faktisk er det korrekt at sige, at hvis man VIRKELIG vil flå de rige i
> skat, så SKAL skatterne sænkes. Afskaffes topskatten, vil pengene fosse
> ind i statskassen - til gavn for alle. Det vil ikke mindst hjælpe på
> manglen på arbejdskraft, som vi har i Danmark. Bliver skatterne derimod
> ikke sænket til omkring 40 procent på den sidst tjente krone, så varer
> det ikke længe, før vi ser krav om den 7. ferieuge og en 32 timers
> arbejdsuge. Og så får vi virkelig svært ved at finansere velfærden for
> de arbejdsudygtige.
>
> Carlo.

Du skriver at afskaffes topskatten, vil pengene fosse ind i statskassen.
Og det skulle så afhjælpe manglen på arbejdskraft, hvor er det dog,
der mangler arbejdskraft Medregnet alle kategorier af ledige var der i
2003 med kilde arbejdsstyrkestatistik i aldersgruppen 25 til 39 år
153.000 heraf mange højtuddannede. Og da netop denne 15 års
aldersgruppe helt afgjort har den største andel af uddannede på alle
niveauer, end andre 15 årgange, så viser det tydeligt. at uddannelse
absolut ikke giver sikkerhed for job. Ganske vist er ledigheden
på arbejdsmarkedet procentuelt højest blandt specialarbejdere, der
har flest ufaglærte.

Men specialarbejdere er absolut ikke en homogen gruppe, mange tager
korttidskurser evt. betalt af virksomhederne, og har en været i samme
virksomhed i flere år bliver han betragtet som faglært trods manglende
eksamensbeviser

Men interessant er det, og det gælder også denne gruppe. At i den
politiske debat om ledigheden og ønsket om flere beskæftigede tales
kun om et behov for øget udbud af arbejdskraft aldrig om et behov
for øget efterspørgsel fra arbejdsgiverne, og er begge dele ikke
nødvendig for at øge beskæftigelsen? Men du tror vel næppe selv
på, at der med den teniske og automatiserede udvikling med robotter
bliver brug for øget beskæftigelse, i de primære eller sekundære erherv?
Derfor hvor skal de beskæftiges dem der ikke er i arbejde? det synes
jeg alle burde komme med et konkret bud på.

MVH

Herluf Andersen

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> skrev i en meddelelse
news:95509$421b7f6f$3e3d87b3$3014@nf4.news-service.com...
>
>
> Men interessant er det, og det gælder også denne gruppe. At i den
> politiske debat om ledigheden og ønsket om flere beskæftigede tales
> kun om et behov for øget udbud af arbejdskraft aldrig om et behov
> for øget efterspørgsel fra arbejdsgiverne, og er begge dele ikke
> nødvendig for at øge beskæftigelsen? Men du tror vel næppe selv
> på, at der med den teniske og automatiserede udvikling med robotter
> bliver brug for øget beskæftigelse, i de primære eller sekundære erherv?
> Derfor hvor skal de beskæftiges dem der ikke er i arbejde? det synes
> jeg alle burde komme med et konkret bud på.
>
> MVH
>
> Herluf Andersen
>
>
Her du oppe imod en dumhed uden grænser, Herluf.
Eller et forsøg på at efterfølge Dr. Göebbles teori om at lægnen bliver
sandhed ved at blive gentaget?
Det lader til at virke, for man har i årevis set borgerlige paphoveder
påstå, at gør man de rige skattefri, eller det der ligner, får alle det
bedre.
Og du har fat i det helt rigtige.
Men du får aldrig de Brune til at indrømme, at det er arbejde, der mangler.
Og ikke arbejdskraft.
..

MVH
Egon

---

In article <95509$421b7f6f$3e3d87b3$3014@nf4.news-service.com>,
herluf@jellingnet.dk says...

> Du skriver at afskaffes topskatten, vil pengene fosse ind i statskassen.
> Og det skulle så afhjælpe manglen på arbejdskraft, hvor er det dog,
> der mangler arbejdskraft

Der er f.eks. mangel på håndværkere og sygeplejersker.

> Medregnet alle kategorier af ledige var der i
> 2003 med kilde arbejdsstyrkestatistik i aldersgruppen 25 til 39 år
> 153.000 heraf mange højtuddannede. Og da netop denne 15 års
> aldersgruppe helt afgjort har den største andel af uddannede på alle
> niveauer, end andre 15 årgange, så viser det tydeligt. at uddannelse
> absolut ikke giver sikkerhed for job.

Jeg har heller aldrig sagt, at uddannelse giver sikkerhed for job.
Tværtimod har jeg sagt, at uddannelse betaler sig ikke for den enkelte.
Derimod er det en god forretning for staten/velfærdssamfundet, hvis de
kan lokke/tvinge de unge til at tage en uddannelse.

> Men du tror vel næppe selv på, at der med den teniske og automatiserede udvikling med robotter
> bliver brug for øget beskæftigelse, i de primære eller sekundære erherv?
> Derfor hvor skal de beskæftiges dem der ikke er i arbejde? det synes jeg alle burde komme med et konkret bud på.

Indtil videre har vi ikke robotter, der kan gøre rent og bygge huse.
Men ellers er det rigtig nok, at lavteknologisk produktion ikke kan
svare sig i Danmark. Og det er bl.a. pga. alt for høje lønninger, som
primært skyldes alt for høje skatter, som igen skyldes, at alt for
mange belønnes fyrsteligt af det offentlige for ingenting at lave.

Carlo.

---

"Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1109195084.a18d7a6fa88a40ed6e1c74d94e568739@teranews...
> In article <95509$421b7f6f$3e3d87b3$3014@nf4.news-service.com>,
> herluf@jellingnet.dk says...
>
>> Du skriver at afskaffes topskatten, vil pengene fosse ind i
>> statskassen.
>> Og det skulle så afhjælpe manglen på arbejdskraft, hvor er det dog,
>> der mangler arbejdskraft
>
> Der er f.eks. mangel på håndværkere og sygeplejersker.
>
Indenfor træ industri og byggeri var der i 2004 7,5 pct ledighed
for sygeplejersker dog kun 0,9 reet det eneste sed der kan tales
om fuld beskæftigelse

>> Medregnet alle kategorier af ledige var der i
>> 2003 med kilde arbejdsstyrkestatistik i aldersgruppen 25 til 39 år
>> 153.000 heraf mange højtuddannede. Og da netop denne 15 års
>> aldersgruppe helt afgjort har den største andel af uddannede på alle
>> niveauer, end andre 15 årgange, så viser det tydeligt. at uddannelse
>> absolut ikke giver sikkerhed for job.
>
> Jeg har heller aldrig sagt, at uddannelse giver sikkerhed for job.
> Tværtimod har jeg sagt, at uddannelse betaler sig ikke for den enkelte.
> Derimod er det en god forretning for staten/velfærdssamfundet, hvis de
> kan lokke/tvinge de unge til at tage en uddannelse.
>
Skal det der ikke være beskæftigelse til dem for at det kan være en
god forretning for samfundet.
>> Men du tror vel næppe selv på, at der med den teniske og automatiserede
>> udvikling med robotter
>> bliver brug for øget beskæftigelse, i de primære eller sekundære
>> erherv?
>> Derfor hvor skal de beskæftiges dem der ikke er i arbejde? det synes
>> jeg alle burde komme med et konkret bud på.
>
> Indtil videre har vi ikke robotter, der kan gøre rent og bygge huse.
> Men ellers er det rigtig nok, at lavteknologisk produktion ikke kan
> svare sig i Danmark. Og det er bl.a. pga. alt for høje lønninger, som
> primært skyldes alt for høje skatter, som igen skyldes, at alt for
> mange belønnes fyrsteligt af det offentlige for ingenting at lave.
>
> Carlo.
Jeg har helt tilbage til 1953 undersøgt udviklingen i lønningerne
timelønnen var
da 3,76 kr. i faste 2002 forbrugerpriser 47,43 og årsløn faste priser
108.326
i 1973 var timelønnen 23,94 faste 2002 forbrugerpriser 113,98 årsløn
220.776 kr.
Men efter 1976 Får vi direkte faldende realtimeløn, det år var den på
39,11 kr.
faste forbruger priser 135,28 kr og realårsløn 254.329 kr i 1995 er
realårslønnen på 253.975 kr.

Og ser vi på de samlede udgifter til overførselsindkomster så består de af
mange
poster som slet ikke har relation til noget socialt, men jeg vil nu først
påvise
udgifterne til de officielt opgivne poster og udgifterne i faste priser
pr indbygger
det var pr indbygger i 1960 7.259 kr i 1982 29.992 kr en vækst på 22.733
kr
pr indbygger men fra 1982 til 2003 på kun 10.627 kr 114 pct mere i de
første
22 år hvor der ikke er nær så mange på sociale overførsler og meget få
flygtninge
og indvandrere end i de næste 21 år

Kendsgerningerne er da også at alle der har haft gode velønnede job har
sandelig
ikke lidt nogen nød de sidste 25 år
MVH
Herluf Andersen

---

Per Rønne wrote:
> Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > Per Rønne wrote:
> > > Fri Kapitalist <frikapitalist@gmail.com> wrote:
>
> > > > Så resultatet af Regans skattesænkninger var altså ikke at
mange
> > > > valgte at arbejde mindre men tværtimod.
>
> > > Mange valgte at arbejde mindre, lidt flere at arbejde mere.
>
> > Kan du dokumentere det?
>
> Det har været omtalt så meget, at der ikke er nogen grund til at
prøve
> at finde dokumentation frem. Men prøv selv at google på den; et
> søgekriterium må være Reaganomics.

Du kan altså ikke dokumentere dine skiftende påstande?

Reaganomics:
Employment. From 1981 through 1989 the U.S. economy produced 17 million
new jobs, or roughly 2 million new jobs each year. Contrary to the
Clinton administration's claims of vast job gains in the 1990s, the
United States has averaged only 1.3 million new jobs per year in the
post-Reagan years. The labor force United States has averaged only 1.3
million new jobs expanded by 1.7 percent per year between 1981 and
1989, but by just 1.2 percent per year between 1990 and 1995. [15]

Hours Worked. Table 1 confirms that hours worked per adult aged 20-64
grew much faster in the 1980s than in the pre -or post-Reagan years.

Unemployment Rate. When Reagan took office in 1981, the unemployment
rate was 7.6 percent. In the recession of 1981-82, that rate peaked at
9.7 percent, but it fell continuously for the next seven years. When
Reagan left office, the unemployment rate was 5.5 percent. This
reduction in joblessness was a clear triumph of the Reagan program.
Figure 3 shows that in the pre-Reagan years, the unemployment rate
trended upward; in the Reagan years, the unemployment rate trended
downward; and in the post-Reagan years, the unemployment rate has
fluctuated up and down but today remains virtually unchanged from the
1989 rate.

Productivity. For real wages to rise, productivity must rise. Over the
past 30 years there has been a secular downward trend in U.S.
productivity growth. Under Reagan, productivity grew at a 1.5 percent
annual rate, as shown in Figure 4. This was lower than in the 1950s,
1960s, and 1970s but much higher than in the post-Reagan years. Under
Clinton, productivity has increased at an annual rate of just 0.3
percent per year--the worst presidential performance since that of
Herbert Hoover

Conclusion
The 1980s were years of economic progress, not decline. Real GDP grew
by about one-third in the 1980s. The economic gains were widely
distributed among income groups, with every income quintile, from the
richest fifth to the poorest fifth, gaining ground in the Reagan years.


The Reagan tax cuts were not a primary cause of the eruption of the
deficit in the 1980s. The main two causes were an unexpectedly sharp
reduction in inflation in the early 1980s that led to large real
increases in federal spending, and a nearly $1 trillion military
build-up during the last phase of the cold war.

Most significantly, the economy of the 1980s outperformed that of the
1990s in virtually every measurable category. Economic growth was
higher, job creation was faster, incomes rose much faster, and
productivity climbed at a healthier pace.

http://www.cato.org/pubs/pas/pa-261.html