Stefan Kristensen skrev:
> Jamen det er så her jeg står af: Når den læser html-koden, har scriptet så
> ikke allerede skrevet emailadressen som en hel, sammenhængene streng lige
> til at læse?
Nej. Du sammenblander serversidescript (asp) og clientsidescript
(javascript). Serversidescript afvikles før siden sendes til browseren,
så det er derfor fuldstændig virkningsløst hvis man fx bruger asp til at
sløre en mailadresse som her:
<% Response.write "peter" & "@" & "minserver." & "dk" %>
- for klienten vil, uanset om det er en spider eller en normal browser,
få den færdige mailadresse ud.
Men javascript afvikles af browseren (forudsat at den understøtter og
forstår det). Derfor kan man godt bruge javascript til at sløre en
mailadresse. Læser man html-koden uden at fortolke den, vil man ikke
kunne se nogle mailadresser. Først når man fortolker html-koden - og det
tilhørende javascript - vil man kunne aflæse en mailadresse.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html