/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Nutidsværdi af beløb fra 1835
Fra : Ulla og Rasmus


Dato : 01-04-05 16:21

Hej,
jeg har netop i dag kigget i et skifte fra Greve Sogn, Ramsø-Tune Herred
efter to af mine aner - ægteparret Morten Rasmussen og Mette Christensen.
Han dør i Oktober 1831 og hun i Oktober 1834.
Efter hendes død sælges deres gård ved auktion (han var selvejergårdmand -
matrikel endnu ukendt) og total indtægt i den forbindelse er 7092 rigsdaler
5 mark og 8 skilling.

Jeg har på fornemmelsen at det er temmeligt mange penge - men hvor mange ca.
?

På forhånd tak.

Ulla



 
 
Ukendt (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 02-04-05 16:49

"Ulla og Rasmus" <ulla_rasmus@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:424d6710$0$711$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej,
> jeg har netop i dag kigget i et skifte fra Greve Sogn, Ramsø-Tune Herred
> efter to af mine aner - ægteparret Morten Rasmussen og Mette Christensen.
> Han dør i Oktober 1831 og hun i Oktober 1834.
> Efter hendes død sælges deres gård ved auktion (han var selvejergårdmand -
> matrikel endnu ukendt) og total indtægt i den forbindelse er 7092
rigsdaler
> 5 mark og 8 skilling.
>
> Jeg har på fornemmelsen at det er temmeligt mange penge - men hvor mange
ca.
> ?

Det kommer an på, hvad man sammenligner med. Det giver vidt forskellige
resultater hvis man sammenligner via priser på fx. ædelmetaller, kornpriser
eller lønninger.

1 rigsbankdaler var defineret som 12,64 g sølv. De 7092 rbd 5 mk 8 ß svarer
derfor til 89,66 kg sølv. Men endnu i 1830'erne var nationalbankens
pengesedler ikke indløselige i sølv til pariværdi. (Der var en statsbankerot
i 1813.) Der regnedes derfor i rigsbankdaler navneværdi og rigsbankdaler
sølvværdi. Med en seddelkurs ultimo 1834 på 97% af pari svarer de 7092,92
rbd til 86,97 kg sølv.

På børsen i London noteredes sølv i går til en pris på 7,02 US$/troy ounce.
Med en dollarkurs på 574,91 giver det en sølvpris på 1.297,56 kr/kg. Dvs at
86,97 kg sølv i går havde en værdi på 112.849 kr.

I 1834 var forholdet mellem prisen på sølv og guld som 1:15,73. Dvs. at de
86,97 kg sølv dengang svarede til 5,529 kg guld.

I går noteredes guld i London til en pris på 427,50 US$/troy ounce. Med en
dollarkurs på 574,91 giver det en guldpris på 79.018 kr/kg. Dvs. at 5,529 kg
guld havde en værdi på 436.891 kr.

I 1834 var kapitelstaksten for byg i Sjællands Stift 2 rbd 32 ß pr. tønde.
Den senest offentliggjorte kapitelstakst (korn af høsten 2004) for byg på
Sjælland er 77,76 kr/100 kg. Regnes der med 92 kg/tønde byg vil det sige, at
1 rbd i 1834 kunne købe den samme mængde byg som 30,66 kr i 2004. De 7092,92
rbd svarer således til 217.466 kr. regnet efter kapitelstaksten for byg
1834 og 2004.

Ufaglærte arbejdere i København (jordarbejdere) havde i 1830'erne en dagløn
på en halv rbd. Salgsprisen på gården svarede altså til 14.186 daglønninger.
I 2003 var timefortjenesten for lønmodtagere uden ledelsesansvar indenfor
Bygge og anlæg 201,25 kr. Regnes der med en arbejdsdag i 1834 på 10 timer
(mere om sommeren, mindre om vinteren), svarer 1 rbd til 4025 kr efter
løn-købekraft, og prisen på gården til 28,5 mill. kr.

---
Helmer Christiansen
http://www.helmer-c.dk/Econhist/default.htm



Ulla og Rasmus (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Ulla og Rasmus


Dato : 02-04-05 17:23

Hej Helmer,
jeg takker mange gange for et udførligt og illustrativt svar.

Jeg var i går inde på www.dst.dk og fandt en omregner fra kroner i 1900 til
kroner af i dag. Udfra at en daler (vist) var to kroner så satte jeg 2*7029
kroner ind og det gav godt 800000 kr.

Så jeg kan vist på nuværende tidspunkt konkludere at det har været en
rimelig stor sum penge.

Ulla





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste