/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Jeg har fået osmose i roret
Fra : Steen Andreasen


Dato : 26-03-05 17:59

Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret. Mit
lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og efterfølgende
lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer. Dette fjerner ikke
problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan efter sigende fungere
i mange år.

Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller uden om
en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af osmose
i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i roret! Min
foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af roret.
Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.

Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?

mvh Steen



 
 
Bjarke Christensen (26-03-2005)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 26-03-05 20:05

Hvordan har dit skrog det ?? Jeg synes man hører om mange Granada'er med
osmose....

Osmosen kommer jo ikke inde fra mellemrummet, men inde fra
glasfibermaterialets kerne. Måske er der også blærer på indersiden af roret,
men det kan man jo ikke se.

Jeg tror ikke det er smart at have vand ind i roret og man ser jo også nogle
der frostsprænger af det.

Jeg har set et par der har boret hul i bunden. Om foråret sættes en prop i
med en klat sikaflex og om efteråret tages proppen ud, så evt. vand kan løbe
ud og sikre roret tørrer og ikke frostsprænger.

Jeg ved ikke om det er den bedste metode, men det virker praktisk.

Personligt må jeg dog erkende, at jeg bare lukker øjnene. Jeg aner ikke hvad
der er inde i mit ror.

/Bjarke




"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> wrote in message
news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret.
> Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
> efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer. Dette
> fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan efter
> sigende fungere i mange år.
>
> Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller uden om
> en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af
> osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i roret!
> Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af
> roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.
>
> Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
> Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
>
> mvh Steen
>
>



Allan (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Allan


Dato : 27-03-05 09:07

Slib, luk hullerne med primer osv. for denne sæson og mange efterfølgende
sæsoner.
ELLER den store omgang - jeg havde samme problem på mit ror, blev ordnet
efter Hempels garantianbefaling mod osmose.

Således:
Tag roret af til efteråret og lad det gennemtørre .
Sandblæs, slib og høvl roret helt i bund til bunden af samtlige huller, så
det kan bygges op med nye måtter.
Lyder voldsomt, men er det ikke, da roret jo ikke er så stort.

Jeg spurgte hos en bådebygger, blev overrasket over den billige pris, lod
selvfølgelig ham ordne det!
Du kan jo nemt selv prime og male evt. også selv slibe. Han har jo høvlen,
og det tager ikke lang tid på et ror.
mvh
Allan

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
meddelelse news:4245b252$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hvordan har dit skrog det ?? Jeg synes man hører om mange Granada'er
med
> osmose....
>
> Osmosen kommer jo ikke inde fra mellemrummet, men inde fra
> glasfibermaterialets kerne. Måske er der også blærer på indersiden af
roret,
> men det kan man jo ikke se.
>
> Jeg tror ikke det er smart at have vand ind i roret og man ser jo også
nogle
> der frostsprænger af det.
>
> Jeg har set et par der har boret hul i bunden. Om foråret sættes en prop
i
> med en klat sikaflex og om efteråret tages proppen ud, så evt. vand kan
løbe
> ud og sikre roret tørrer og ikke frostsprænger.
>
> Jeg ved ikke om det er den bedste metode, men det virker praktisk.
>
> Personligt må jeg dog erkende, at jeg bare lukker øjnene. Jeg aner ikke
hvad
> der er inde i mit ror.
>
> /Bjarke
>
>
>
>
> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> wrote in message
> news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i
roret.
> > Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
> > efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer.
Dette
> > fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan
efter
> > sigende fungere i mange år.
> >
> > Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller
uden
om
> > en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af
> > osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i
roret!
> > Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af
> > roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.
> >
> > Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
> > Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
> >
> > mvh Steen
> >
> >
>
>




Steen Andreasen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Steen Andreasen


Dato : 28-03-05 09:55

Hej Allan

Hvilken bådebygger udførte arbejdet, og hvad måtte du betale for det?

mvh Steen


"Allan" <allan(fjernspam)@guffer.dk> skrev i en meddelelse
news:424668a5$0$73759$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Slib, luk hullerne med primer osv. for denne sæson og mange efterfølgende
> sæsoner.
> ELLER den store omgang - jeg havde samme problem på mit ror, blev ordnet
> efter Hempels garantianbefaling mod osmose.
>
> Således:
> Tag roret af til efteråret og lad det gennemtørre .
> Sandblæs, slib og høvl roret helt i bund til bunden af samtlige huller, så
> det kan bygges op med nye måtter.
> Lyder voldsomt, men er det ikke, da roret jo ikke er så stort.
>
> Jeg spurgte hos en bådebygger, blev overrasket over den billige pris, lod
> selvfølgelig ham ordne det!
> Du kan jo nemt selv prime og male evt. også selv slibe. Han har jo høvlen,
> og det tager ikke lang tid på et ror.
> mvh
> Allan
>
> "Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
> meddelelse news:4245b252$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Hvordan har dit skrog det ?? Jeg synes man hører om mange Granada'er
> med
>> osmose....
>>
>> Osmosen kommer jo ikke inde fra mellemrummet, men inde fra
>> glasfibermaterialets kerne. Måske er der også blærer på indersiden af
> roret,
>> men det kan man jo ikke se.
>>
>> Jeg tror ikke det er smart at have vand ind i roret og man ser jo også
> nogle
>> der frostsprænger af det.
>>
>> Jeg har set et par der har boret hul i bunden. Om foråret sættes en prop
> i
>> med en klat sikaflex og om efteråret tages proppen ud, så evt. vand kan
> løbe
>> ud og sikre roret tørrer og ikke frostsprænger.
>>
>> Jeg ved ikke om det er den bedste metode, men det virker praktisk.
>>
>> Personligt må jeg dog erkende, at jeg bare lukker øjnene. Jeg aner ikke
> hvad
>> der er inde i mit ror.
>>
>> /Bjarke
>>
>>
>>
>>
>> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> wrote in message
>> news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> > Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i
> roret.
>> > Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
>> > efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer.
> Dette
>> > fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan
> efter
>> > sigende fungere i mange år.
>> >
>> > Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller
> uden
> om
>> > en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af
>> > osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i
> roret!
>> > Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af
>> > roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.
>> >
>> > Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
>> > Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
>> >
>> > mvh Steen
>> >
>> >
>>
>>
>
>
>



Allan (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Allan


Dato : 28-03-05 14:34

Jeg gav kr. 650. incl. moms - for høvlning og måttearbejdet.
Roret var så sandblæst, og efterfølgende priming og bundmaling gjorde jeg
selv.
Det var på Juelsminde Bådebyggeri, som desværre nu er lukket grundet
dødsfald.
mvh
Allan
"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:4247c65d$0$216$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Allan
>
> Hvilken bådebygger udførte arbejdet, og hvad måtte du betale for det?
>
> mvh Steen
>
>
> "Allan" <allan(fjernspam)@guffer.dk> skrev i en meddelelse
> news:424668a5$0$73759$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Slib, luk hullerne med primer osv. for denne sæson og mange
efterfølgende
> > sæsoner.
> > ELLER den store omgang - jeg havde samme problem på mit ror, blev
ordnet
> > efter Hempels garantianbefaling mod osmose.
> >
> > Således:
> > Tag roret af til efteråret og lad det gennemtørre .
> > Sandblæs, slib og høvl roret helt i bund til bunden af samtlige
huller,

> > det kan bygges op med nye måtter.
> > Lyder voldsomt, men er det ikke, da roret jo ikke er så stort.
> >
> > Jeg spurgte hos en bådebygger, blev overrasket over den billige pris,
lod
> > selvfølgelig ham ordne det!
> > Du kan jo nemt selv prime og male evt. også selv slibe. Han har jo
høvlen,
> > og det tager ikke lang tid på et ror.
> > mvh
> > Allan
> >
> > "Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
> > meddelelse news:4245b252$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> >> Hvordan har dit skrog det ?? Jeg synes man hører om mange Granada'er
> > med
> >> osmose....
> >>
> >> Osmosen kommer jo ikke inde fra mellemrummet, men inde fra
> >> glasfibermaterialets kerne. Måske er der også blærer på indersiden af
> > roret,
> >> men det kan man jo ikke se.
> >>
> >> Jeg tror ikke det er smart at have vand ind i roret og man ser jo
også
> > nogle
> >> der frostsprænger af det.
> >>
> >> Jeg har set et par der har boret hul i bunden. Om foråret sættes en
prop
> > i
> >> med en klat sikaflex og om efteråret tages proppen ud, så evt. vand
kan
> > løbe
> >> ud og sikre roret tørrer og ikke frostsprænger.
> >>
> >> Jeg ved ikke om det er den bedste metode, men det virker praktisk.
> >>
> >> Personligt må jeg dog erkende, at jeg bare lukker øjnene. Jeg aner
ikke
> > hvad
> >> der er inde i mit ror.
> >>
> >> /Bjarke
> >>
> >>
> >>
> >>
> >> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> wrote in message
> >> news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >> > Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i
> > roret.
> >> > Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
> >> > efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent
primer.
> > Dette
> >> > fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan
> > efter
> >> > sigende fungere i mange år.
> >> >
> >> > Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller
> > uden
> > om
> >> > en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet
af
> >> > osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i
> > roret!
> >> > Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden
af
> >> > roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i
roret.
> >> >
> >> > Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
> >> > Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
> >> >
> >> > mvh Steen
> >> >
> >> >
> >>
> >>
> >
> >
> >
>
>




Claus Tersgov (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 27-03-05 11:07


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev

> Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret.
Mit
> lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og efterfølgende
> lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer. Dette fjerner ikke
> problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan efter sigende
fungere
> i mange år.

Og det lyder ganske fornuftigt. Problemet med osmose er, at for at komme det
rigtigt til livs, så skal man have kontrolerede forhold og følge en ganske
bestemt arbejdsgang, hvilket er fuldstændigt umuligt for ikke værft folk.
Det tager flere måneder.

Jeg ville rense godt op og skære så meget væk som muligt. Derefter ville jeg
lade rorert stå indendøre i 20º og tørre *hele* vinteren, og derefter lukke
med westepoxy. Slut af med masser af Lightprimer. Det burde give dig ti år
mere..

Claus



bentp (27-03-2005)
Kommentar
Fra : bentp


Dato : 27-03-05 11:30

En svensker fortalte mig engang om hvordan de gjorde det for at få arbejdet
certificeret (en ordning Sverige havde engang, eller måske stadig har?)

Sandblæs de angrebne områder.

Vask, vask og atter vask med vand - for at fjerne evt. syrerester.

Og så en masse lag epoxy.

Det hele foregik indendøre, over flere måneder.

Bent
"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:4246855b$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev
>
> > Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret.
> Mit
> > lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og efterfølgende
> > lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer. Dette fjerner
ikke
> > problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan efter sigende
> fungere
> > i mange år.
>
> Og det lyder ganske fornuftigt. Problemet med osmose er, at for at komme
det
> rigtigt til livs, så skal man have kontrolerede forhold og følge en ganske
> bestemt arbejdsgang, hvilket er fuldstændigt umuligt for ikke værft folk.
> Det tager flere måneder.
>
> Jeg ville rense godt op og skære så meget væk som muligt. Derefter ville
jeg
> lade rorert stå indendøre i 20º og tørre *hele* vinteren, og derefter
lukke
> med westepoxy. Slut af med masser af Lightprimer. Det burde give dig ti år
> mere..
>
> Claus
>
>



Claus Tersgov (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 27-03-05 11:51


"bentp" <bentp@tele2adsl.dk> skrev

> Det hele foregik indendøre, over flere måneder.

Det er nemlig lige det, fordi luftfugtighed og temperatur skal kontrolleres
meget nøje. Hempel har engang lavet en arbejdsbeskrivelse til
reparationsværfter, som man skulle følge slavisk, hvis man ville give
garanti på arbejdet.

Den er desværre ikke tilgængelig online.

Men som jeg har sagt og skrevet før masser af gange; frygten for osmose er
opreklameret, og der er antageligvis osmose i de fleste glasfiberbåde på et
eller andet plan, uden det har den mindste betydning. Og det er kun et
fåtal, hvor det virkelig er slemt, og hvor det betyder noget.

Claus



Egon Stich (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 27-03-05 15:20


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:42468f8f$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "bentp" <bentp@tele2adsl.dk> skrev
>
> > Det hele foregik indendøre, over flere måneder.
>
> Det er nemlig lige det, fordi luftfugtighed og temperatur skal
kontrolleres
> meget nøje. Hempel har engang lavet en arbejdsbeskrivelse til
> reparationsværfter, som man skulle følge slavisk, hvis man ville give
> garanti på arbejdet.
>
> Den er desværre ikke tilgængelig online.
>
> Men som jeg har sagt og skrevet før masser af gange; frygten for osmose er
> opreklameret, og der er antageligvis osmose i de fleste glasfiberbåde på
et
> eller andet plan, uden det har den mindste betydning. Og det er kun et
> fåtal, hvor det virkelig er slemt, og hvor det betyder noget.
>
> Claus
>
West system importøren har nogle glimrende bøger om arbejde med glasfiber.
Også en om rep af osmose.
Desværre vil de have penge for bøgerne, som er på engelsk.
Men de er pengene værd.
Efter at have læst dem, "frygter" jeg ikke mere osmose.
Det er en ubehagelighed, men en fornuftig mand med lidt
håndværksfærdigheder, kan godt selv reparere osmose.

MVH
Egon.



Claus Tersgov (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 27-03-05 17:11


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev

> West system importøren har nogle glimrende bøger om arbejde med glasfiber.
> Også en om rep af osmose.
> Desværre vil de have penge for bøgerne, som er på engelsk.
> Men de er pengene værd.
> Efter at have læst dem, "frygter" jeg ikke mere osmose.
> Det er en ubehagelighed, men en fornuftig mand med lidt
> håndværksfærdigheder, kan godt selv reparere osmose.

Jeg har selv een af disse bøger, nemlig Gougeon Brothers on boat
construction (navnet er ikke stavet rigtigt), og det er ganske rigtigt en
fremragende bog.

Der er ingen ben i at reparere osmose selv, problemet består i at slippe af
med det, så det aldrig kommer igen, og det er ikke lige til.

Claus



Steen Andreasen (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Steen Andreasen


Dato : 27-03-05 17:57

Hej igen

Tak for de mange svar.

Nu har jeg slebet blærerne væk og har påført første af tre lag primer. Jeg
regner med at dette må være kuren i denne omgang. Til efteråret vil jeg så
overveje om roret skal afmonteres for en mere tilbundsgående reparation.

Herudover har jeg boret hul i bunden af roret og aftappet omkring 5 liter
vand. Bør dette hul lukkes igen inden søsætning eller skal jeg lade det stå
åbent?

mvh Steen

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret.
> Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
> efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer. Dette
> fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan efter
> sigende fungere i mange år.
>
> Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller uden om
> en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af
> osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i roret!
> Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af
> roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.
>
> Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
> Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
>
> mvh Steen
>
>



Bjarke Christensen (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 27-03-05 18:05

Jeg synes det skal lukkes. Bare med en prop med sealer på.

Bjarke

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> wrote in message
news:4246e5bf$0$244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej igen
>
> Tak for de mange svar.
>
> Nu har jeg slebet blærerne væk og har påført første af tre lag primer. Jeg
> regner med at dette må være kuren i denne omgang. Til efteråret vil jeg så
> overveje om roret skal afmonteres for en mere tilbundsgående reparation.
>
> Herudover har jeg boret hul i bunden af roret og aftappet omkring 5 liter
> vand. Bør dette hul lukkes igen inden søsætning eller skal jeg lade det
> stå åbent?
>
> mvh Steen
>
> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
> news:424594e0$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er blevet angrebet af osmose i roret.
>> Mit lokale værft siger at jeg blot skal slibe blærerne væk, og
>> efterfølgende lukke hullerne med den sædvanlige to-komponent primer.
>> Dette fjerner ikke problemet da osmosen kommer indefra, men løsningen kan
>> efter sigende fungere i mange år.
>>
>> Selve roret er så vidt jeg ved hult, og er bygget op af to skaller uden
>> om en stålkonstruktion. Hvis roret er hult, og det har været angrebet af
>> osmose i en tid må jeg vel gå ud fra at der nu står vand inden i roret!
>> Min foregående båd (Albin Alpha) havde fra værftet et hul i bunden af
>> roret. Sandsynligvis for at undgå at der permanent står vand i roret.
>>
>> Er der nogen der har erfaringer med tilsvarende osmoseproblem?
>> Bør jeg bore et hul i bunden af roret så det kan tømmes for vand?
>>
>> mvh Steen
>>
>>
>
>



Claus Tersgov (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 27-03-05 18:33


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev

> Herudover har jeg boret hul i bunden af roret og aftappet omkring 5 liter
> vand. Bør dette hul lukkes igen inden søsætning eller skal jeg lade det
stå
> åbent?

Antageligvis kommer der vand ind andre steder, så du slipper sikkert ikke
for vand i roret. Jeg ville lade det være åbent. På den måde kan vandet
komme ud, når båden er på land, og du slipper for ubehagelige
frostsprængninger. At lukke vandet inde er næppe smart.

Claus

--
EDB-bord til salg!
www.tersgov.dk/hub



Bjarke Christensen (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 27-03-05 18:50

Klart. Når jeg anbefaler en prop (så siver det måske langsommere ind,
specielt nu det er blevet primet), så er det selvfølgelig med den antagelse,
at proppen fjernes når skibet kommer på land.

/Bjarke


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:4246edf2$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev
>
>> Herudover har jeg boret hul i bunden af roret og aftappet omkring 5 liter
>> vand. Bør dette hul lukkes igen inden søsætning eller skal jeg lade det
> stå
>> åbent?
>
> Antageligvis kommer der vand ind andre steder, så du slipper sikkert ikke
> for vand i roret. Jeg ville lade det være åbent. På den måde kan vandet
> komme ud, når båden er på land, og du slipper for ubehagelige
> frostsprængninger. At lukke vandet inde er næppe smart.
>
> Claus
>
> --
> EDB-bord til salg!
> www.tersgov.dk/hub
>
>



Egon Stich (27-03-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 27-03-05 19:15


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:4246e5bf$0$244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej igen
>
> Tak for de mange svar.
>
> Nu har jeg slebet blærerne væk og har påført første af tre lag primer. Jeg
> regner med at dette må være kuren i denne omgang. Til efteråret vil jeg så
> overveje om roret skal afmonteres for en mere tilbundsgående reparation.
>
> Herudover har jeg boret hul i bunden af roret og aftappet omkring 5 liter
> vand. Bør dette hul lukkes igen inden søsætning eller skal jeg lade det
stå
> åbent?
>
> mvh Steen
>
Jeg har også hult ror.
Med hul boret for afløb.For at undgå frostsprængning.
Jeg lukker det ikke før søsætning.
Vandet der står i roret vil, tror jeg da, fremtræde som "vægtløst".
Og jeg bryder mig ikke om at få en extra påvirkning af rorlejer forårsaget
af den opdrift et hult luftfyldt ror må have.
Jeg ved ikke, om det er det rigtige at gøre, men det er altså det jeg er
kommet frem til er det fornuftige.
(Har du kontrolleret for evt. frostsprængning?)

MVH
Egon.



Harding E. Larsen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 28-03-05 08:59

Steen Andreasen <steen.andreasen@humleby.dk> skrev:
>Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er
>blevet angrebet af osmose i roret. Mit
>lokale værft siger at jeg blot skal
>slibe blærerne væk, og efterfølgende
>lukke hullerne med den sædvanlige
>to-komponent primer. Dette fjerner ikke
>problemet da osmosen kommer indefra,
>men løsningen kan efter sigende fungere
>i mange år.
>
>Selve roret er så vidt jeg ved hult,
>og er bygget op af to skaller uden om
>en stålkonstruktion. Hvis roret er
>hult, og det har været angrebet af osmose
>i en tid må jeg vel gå ud fra at der
>nu står vand inden i roret! Min
>foregående båd (Albin Alpha) havde fra
>værftet et hul i bunden af roret.
>Sandsynligvis for at undgå at der
>permanent står vand i roret.
>
>Er der nogen der har erfaringer med
>tilsvarende osmoseproblem?
>Bør jeg bore et hul i bunden af roret
>så det kan tømmes for vand?
>
>mvh Steen

Hej Steen,

Trods de mange velmenene råde fra "experter" tror jeg nok at du
skal tage de mange input og lægge dem lidt på hylden.
Som du skriver er der to problemer.

1. osmose som du kan se på ydersiden af roret.
2. Vand indvendigt i roret.

De osmoseblærer som du kan se på ydersiden kommer fra vand som
fra ydersiden er difunderet ind til saltansamlinger som er den del
af den polyester som er anvendt til rorets konstruktion.
De vil give dig fortsatte problemer hvis du ikke demonterer og
udtørrer roret i en ovn i gernnem længere tid mindst en uge. Alle
hullerne skal være åbnet forinden.
Herefter kan du spartle og pålægge epoxy i et passende lag.
Epoxy har utrolig mindre vandgennemtrængenhed end den nuværende
gelcoatoverflade.

Ved samme lejlighed bliver indersiden af roret også udtørret om
der er et tilstrækkelig stort hul til at vanddampen kan slippe ud.
Du kan så hælde noget tyndtflydende epoxy ind i hullet og lade det
løbe rundt således at det kan lægge sig på hele den indvendige
overflade.
Bliver denne overflade ikke dækket og du evt. som et af de
velmenene råd anbefaler at lade et hul være åbent, vil
osmosefænomenet blive betydeligt værre på indersiden, Men det kan
du ikke se. Det opdager du først når hele roret er delamineret og
knækker.
Roret skal være tæt. Den lunkne ide med at opdriften i roret
påvirker lejet nævneværdigt, er helt ude i hampen, sammenlignet
med de normale påvirkninger som rorets lejer bliver udsat for ved
normal drift.

God fornøjelse med reparationen!

Harding E. Larsen


Steen Andreasen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Steen Andreasen


Dato : 28-03-05 09:48


"Harding E. Larsen (slet 74ZAH)" <harding@74ZAHlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11119969290.229234363771997@dtext.news.tele.dk...
> Steen Andreasen <steen.andreasen@humleby.dk> skrev:
>>Jeg har en Granada 34 fra 1988 som er
>>blevet angrebet af osmose i roret. Mit
>>lokale værft siger at jeg blot skal
>>slibe blærerne væk, og efterfølgende
>>lukke hullerne med den sædvanlige
>>to-komponent primer. Dette fjerner ikke
>>problemet da osmosen kommer indefra,
>>men løsningen kan efter sigende fungere
>>i mange år.
>>
>>Selve roret er så vidt jeg ved hult,
>>og er bygget op af to skaller uden om
>>en stålkonstruktion. Hvis roret er
>>hult, og det har været angrebet af osmose
>>i en tid må jeg vel gå ud fra at der
>>nu står vand inden i roret! Min
>>foregående båd (Albin Alpha) havde fra
>>værftet et hul i bunden af roret.
>>Sandsynligvis for at undgå at der
>>permanent står vand i roret.
>>
>>Er der nogen der har erfaringer med
>>tilsvarende osmoseproblem?
>>Bør jeg bore et hul i bunden af roret
>>så det kan tømmes for vand?
>>
>>mvh Steen
>
> Hej Steen,
>
> Trods de mange velmenene råde fra "experter" tror jeg nok at du
> skal tage de mange input og lægge dem lidt på hylden.
> Som du skriver er der to problemer.
>
> 1. osmose som du kan se på ydersiden af roret.
> 2. Vand indvendigt i roret.
>
> De osmoseblærer som du kan se på ydersiden kommer fra vand som
> fra ydersiden er difunderet ind til saltansamlinger som er den del
> af den polyester som er anvendt til rorets konstruktion.
> De vil give dig fortsatte problemer hvis du ikke demonterer og
> udtørrer roret i en ovn i gernnem længere tid mindst en uge. Alle
> hullerne skal være åbnet forinden.
> Herefter kan du spartle og pålægge epoxy i et passende lag.
> Epoxy har utrolig mindre vandgennemtrængenhed end den nuværende
> gelcoatoverflade.
>
> Ved samme lejlighed bliver indersiden af roret også udtørret om
> der er et tilstrækkelig stort hul til at vanddampen kan slippe ud.
> Du kan så hælde noget tyndtflydende epoxy ind i hullet og lade det
> løbe rundt således at det kan lægge sig på hele den indvendige
> overflade.
> Bliver denne overflade ikke dækket og du evt. som et af de
> velmenene råd anbefaler at lade et hul være åbent, vil
> osmosefænomenet blive betydeligt værre på indersiden, Men det kan
> du ikke se. Det opdager du først når hele roret er delamineret og
> knækker.
> Roret skal være tæt. Den lunkne ide med at opdriften i roret
> påvirker lejet nævneværdigt, er helt ude i hampen, sammenlignet
> med de normale påvirkninger som rorets lejer bliver udsat for ved
> normal drift.
>
> God fornøjelse med reparationen!
>
> Harding E. Larsen

Hej Harding

Meget af det du skriver stemmer fint overens med udsagn fra mange andre,
bortset fra:

1. Du skriver at roret ikke må være åbent permanent (hul i bunden). Dette
kan i nogen sammenhænge give god mening, idet det jo ikke er muligt at
påføre primer på rorets inderside, og man må derfor formode at indersiden
vil være mere udsat for osmoseangreb. Omvendt er der værfter der konstruerer
roret med hul i bunden. Dette bevirker at der altid er vand i roret når
båden er søsat, men samtidig sikrer det at der ikke vil stå vand i roret når
denne står på land. Måske er det en form for kompromis der indgås i
erkendelse af at roret alligevel vil blive utæt på et eller andet tidspunkt?

2. Ideen med at hælde tyndtflydene epoxy indvendig i roret kan umiddelbart
synes logisk, men er du sikker på at det er gangbar fremgangsmåde ved alle
typer ror? Hvad nu hvis roret eksempelvis er opbygget som
sandwichkonstruktion? Og tror du, at det er muligt at få en god vedhæftning
når det ikke er muligt at slibe og rengøre de indvendige flader i roret?

mvh Steen
>



Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 13:01


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i

> 2. Ideen med at hælde tyndtflydene epoxy indvendig i roret kan umiddelbart
> synes logisk, men er du sikker på at det er gangbar fremgangsmåde ved alle
> typer ror? Hvad nu hvis roret eksempelvis er opbygget som
> sandwichkonstruktion? Og tror du, at det er muligt at få en god
vedhæftning
> når det ikke er muligt at slibe og rengøre de indvendige flader i roret?

Umiddelbart er det spild af tid. Det er næsten umuligt at få lagt et
dækkende lag epoxy inde i roret, som endda hæfter ordentligt. Uanset
hvormeget du vender og drejer roret, så kan du ikke dække fladerne jævnt, og
når epoxyen begynder at hærde, så er det helt sikkert slut med den rette
viskositet.

Hvis du endelig vil bruge noget, så brug Lightprimer, det hærder slet ikke
på samme måde. Men det er min overbevisning, at det simpelthen er *spild* af
tid, fordi vandet skal nok finde andre steder at trænge ind i strukturen, og
fordi overfladen er voldsomt fedtet af alger og andet uhumsk. Se bare,
hvordan en vandtank ser ud inden i efter kort tid.

Det er så godt som umuligt at få noget til at hæfte forsvarligt på en
sådanne overflade. Spar de penge, fordi det er *falsk* tryghed!

Dernæst er det næsten umuligt at lave et ror, som er fuldstændig vandtæt.
Der vil næsten altid altid trænge vand ind ved rorstammen, pga af, at
materialerne giver sig. Jeg har et par gange repareret ror, og der har jeg
gjort det, at jeg laver en stor fordybning rundt om roret. Den fylder jeg op
med epoxy, og de sidste 12-15 mm, både i dybden og i siden, lægger jeg en
sikaflex fuge rundt om stammen. Det giver en rimelig ekspansionsfuge, men
det er utopi at tro, at den er 100% vandtæt.

Claus
--
EDB-bord til salg!
www.tersgov.dk/hub



Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 13:17


"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev

> 2. Ideen med at hælde tyndtflydene epoxy indvendig i roret kan umiddelbart
> synes logisk, men er du sikker på at det er gangbar fremgangsmåde ved alle
> typer ror? Hvad nu hvis roret eksempelvis er opbygget som

Hvis det var mig, som skulle lave det, så ville jeg lave et
*eksperiment*....

Jeg ville fylde roret op, men ikke med skum og slige sager, fordi vi ved jo,
at det vil ekspandere og dermed udgøre en risiko. Jeg ville heller ikke
bruge epoxy, fordi dels er det for tungt og dels er det for dyrt.

Jeg ville simpelthen eksperimentere med billigt acrylfugemasse. Det koster
kun ca 7,- for 300 ml, og så ville jeg finde et egnet opløsningsmiddel til
at fortynde det med indtil man fik en passende masse. Så ville jeg
simpelthen sprøjte hele roret til med dette under tryk (husk at bore masser
af huller). På den måde får man fyldt hele roret op, og der er mindre plads
til vand. Fugemassen vil ikke ekspandere, så man kan ikke ødelægge roret, og
jeg vil gætte på, at vægten forbliver nogenlunde uændret.

Der findes sikkert forskellige kunststoffer som er beregnet til formålet,
men de koster jo også i reglen en formue.

Humlen ved at bruge acrylfugemasse er bare at finde den rette fortynder, så
massen hærder på passende vis, uden at blive geleagtigt. Siliconegel er
sikker også godt, men det ved jeg er rimeligt dyrt. Sliber man så ydersiden
ned, og evt lægger et par lag glasfiber i epoxy, så skal det nok holde
bådens tid ud.

Claus
--

EDB-bord til salg!
www.tersgov.dk/hub



Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 12:44


"Harding E. Larsen (slet 74ZAH)" <harding@74ZAHlarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Trods de mange velmenene råde fra "experter" tror jeg nok at du
> skal tage de mange input og lægge dem lidt på hylden.
> Som du skriver er der to problemer.

Hvor ser du, at folk her i gruppen ligefrem hævder at være eksperter?

> De vil give dig fortsatte problemer hvis du ikke demonterer og
> udtørrer roret i en ovn i gernnem længere tid mindst en uge. Alle
> hullerne skal være åbnet forinden.

Det er en skrøne at man kan slå osmose ihjel i en ovn. Det kan man gøre med
f.eks. tømrersvamp som dør ved 53º, men osmose kan ikke udryddes helt og
aldeles på en uge.

Vil man være helt sikker, så er der kun den metode som hempel anviser.

Claus
--
EDB-bord til salg!
www.tersgov.dk/hub



Harding E. Larsen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 28-03-05 13:19

>
>Hej Harding
>
>Meget af det du skriver stemmer fint
>overens med udsagn fra mange andre,
>bortset fra:
>
>1. Du skriver at roret ikke må være
>åbent permanent (hul i bunden). Dette
>kan i nogen sammenhænge give god
>mening, idet det jo ikke er muligt at
>påføre primer på rorets inderside, og
>man må derfor formode at indersiden
>vil være mere udsat for osmoseangreb.
>Omvendt er der værfter der konstruerer
>roret med hul i bunden. Dette bevirker
>at der altid er vand i roret når
>båden er søsat, men samtidig sikrer
>det at der ikke vil stå vand i roret når
>denne står på land. Måske er det en
>form for kompromis der indgås i
>erkendelse af at roret alligevel vil
>blive utæt på et eller andet tidspunkt?
>
>2. Ideen med at hælde tyndtflydene
>epoxy indvendig i roret kan umiddelbart
>synes logisk, men er du sikker på at
>det er gangbar fremgangsmåde ved alle
>typer ror? Hvad nu hvis roret
>eksempelvis er opbygget som
>sandwichkonstruktion? Og tror du, at
>det er muligt at få en god vedhæftning
>når det ikke er muligt at slibe og
>rengøre de indvendige flader i roret?
>
>mvh Steen
>>

Hej Steen,

Ja årsagen er at angrebet af osmose indvendigt er uomgængeligt da
den indvendige overflade ikke er beskyttet mod
vandgennemtrængelighed.
Er ror lavet med hul i bunden uden nogen form for proplukning vil
vandet, så længe der ikke er utætheder længere oppe kun stå et
lille stykke op i roret, ja det er sandsynligt en indgået
kompromis, som er lavet p.g.a. en dårlig rorkonstruktion.
De fleste "glasfiberror" er lavet omkring en roraksel hvorpå der
er påsvejset nogle pladestykker som i bedste fald har form som
tværprifilet. Omkring disse pladestykker er rorhalvdelene limet
på. Mange ror er efterfyldt med skum.
Kommer der vand ind i roret vil hæftningen mellem skummet og
rorfladerne slippe meget forstærket af vinterens frost.
Vedhæftningen til pladestykkerne forsvinder også og roret vil
opføre sig som en svømmefod. Roret er ikke stift og stabilt.
Endeligt kan nævnes at der som regel ikke er et pladestykke
nederst i roret, derfor ses det ofte at roret er revnet fra det
nederste leje og skråt bagud, Det giver også vand i roret o.s.v.

Ideen med at hælde tyndflydende epoxy indvendigt i roret og så
fordele det, er noget som burde være gjort fra begyndelsen. At
gøre det på et gammelt ror som helt sikkert er jordslået og fyldt
med saltkrystaller indvendigt tjener ikke noget formål.

Er dit ror fyldt med skum, så er der faktisk kun en vej ved rep.
Bor store huller i hver side forskellige steder og skrab al skum
ud. rens helt ned til polyesteroverfladen og mal over fladen
indvendigt med epoxy. Fyld skum i, og afskær det overskydende i
højde med den indvendige overflade af rorhalvdelen. Sørg for at
hullerne laves med cirkulære trappetrin for hvert lag
glasfiberklæde med ca 1 cm flade for hvert lag. Ellers er du ikke
i stand til at opbygge en ny overflade med tilstrækkelig
vedhæftning.
Afslut med spartling og slibning. Slut af med flere lag
epoxyprimer.

Med venlig hilsen
Harding

Og så lige til Claus,

Hvem har sagt hoget om at "Slå Osmose ihjel" Det er vist noget som
du selv har fundet på.

Årsagen til at man skal udtørre i en ovn er at ved opvarmning i
tør luft, så vil det vand der er trængt ind stille og roligt
fordampe over tiden. Det er ikke usandsynligt at roret skal være i
ovene ved 80-100 grader i en uge inden vandet er kommet ud.
Vi man være sikker kræves måleudstyr egnet til at måle dette.

Osmose kan ikke udryddes hverken på en uge eller længere tid.

De opskrifter som Hempel og andre lige så gode firmaer anviser, er
overfladebehandling som væsentligt nedsætter vandindtrængen gennem
polyesteres til de saltmætte opløsninger som findes i
den "Dårlige" polyester som blev anvendt da roret blev støbt.

De forhold hvorunder bådkonstruktioner er lavet, er under
indgåelse af utallige kompromis. Derfor er konstruktionerne ikke
optimale. Skulle vores både have været lavet til en noget højere
standard var der nok ikke blevet solgt nogle både.
At lave plast og komposit arbejder kræver meget specielle
værksteder og udstyr. Behandlingen af måtter og fyldmateriale
kræver konstant overvågning fra fabrikant til anvender i
dybfrossen tilstand.
Værktøjet som anvendes koster millioner og personalet har en lang
og certificeret uddannelse bag sig.
De personer som nok har den bedste grunduddannelse er urmagere, af
den gamle skole. De har den fornødne omhyggelighed i deres
basisuddannelse som der kan bygges videre på.

Med venlig hilsen

Harding


Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 13:46


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Årsagen til at man skal udtørre i en ovn er at ved opvarmning i
> tør luft, så vil det vand der er trængt ind stille og roligt
> fordampe over tiden. Det er ikke usandsynligt at roret skal være i
> ovene ved 80-100 grader i en uge inden vandet er kommet ud.
> Vi man være sikker kræves måleudstyr egnet til at måle dette.

Er man ude i den slags, så skal man lige skelne til, hvad det koster at lave
et nyt ror. Jeg har selv haft ovne til autolakering, så jeg ved godt hvad
det koster at fyre op i det omfang. Det er præcis derfor, jeg foreslår, at
han skal lade det stå inde i 20º hele vinteren, det er endnu bedre end en
ovntørring, som det alligevel er de færreste, som har adgang til.

Begynder man at tale om ovntøring og brug af den slags ressourcer, så er
pengene jo mere eller mindre spildt, hvis man ikke er sikker på, at osmosen
bliver holdt *effektivt* nede i tilstrækkelig mange år. En ovntørring er
direkte spildte penge, hvis man ikke er 100% sikker på, at der ikke
efterfølgende kan trænge vand ind i roret.

Hvor mange almindelige sejlere kender du iøvrigt, der har adgang til en ovn
i de dimensioner?

> De opskrifter som Hempel og andre lige så gode firmaer anviser, er
> overfladebehandling som væsentligt nedsætter vandindtrængen gennem
> polyesteres til de saltmætte opløsninger som findes i
> den "Dårlige" polyester som blev anvendt da roret blev støbt.

Hempel har lavet en speciel *osmosebehandling* til reparationsværfter, hvor
de garanterer, at værfterne kan give garanti på arbejdet, forudsat
vejledningen er fuldt slavisk. Jeg taler ikke om en almindelig vandbarriere
eller overfladebehandling.

Claus

--
EDB-bord til salg!
www.tersgov.dk/hub



Harding E. Larsen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 28-03-05 17:09

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
> Jeg har selv haft ovne
>til autolakering, så jeg ved godt hvad
>det koster at fyre op i det omfang.
>Det er præcis derfor, jeg foreslår, at
>han skal lade det stå inde i 20º hele
>vinteren, det er endnu bedre end en
>ovntørring, som det alligevel er de
>færreste, som har adgang til.

>Hvor mange almindelige sejlere kender
>du iøvrigt, der har adgang til en ovn
>i de dimensioner?


Sådan nogle ovne til autolakering, skal de ikke være varme hele
tiden for at indehaveren kan tjene penge???
Derfor kan Steen Andreasen nok finde en som lige har sådan en
lille ovn kørende og for et par øl, få lov til at stille et lille
ror ind i et hjørne en uges tid. Det er da sådan det gøres.
>
>Begynder man at tale om ovntøring og
>brug af den slags ressourcer, så er
>pengene jo mere eller mindre spildt,
>hvis man ikke er sikker på, at osmosen
>bliver holdt *effektivt* nede i
>tilstrækkelig mange år. En ovntørring er
>direkte spildte penge, hvis man ikke
>er 100% sikker på, at der ikke
>efterfølgende kan trænge vand ind i roret.

To øl er da ikke så dyrt...

100% sikker kan ingen da være, selv ikke Hempel vil da garantere
en sådan rep. på et værft. Der er alt for mange ubekendte.

Dit kendskab til epoxytyper forekommer begrænset. Tillige
arbejdsmetoderne omkring emnet.

Meningen med Steen Andreasens forespørgsel var at få råd om
hvordan en reparation af roret udføres og ikke ammestuehistorier
og fuskerløsninger.
Fejlene kommer af sig selv; men man bør ved beskrivelse af den
korrekte fremgangsmåde vejlede bedst muligt.
Der er kun ganske få personer her i landet som kan udføre et
korrekt job og har det rigtige udstyr m.m.

>
>--
>EDB-bord til salg!
>www.tersgov.dk/hub


Hov, hvad var nu det??????
--

Mvh/
Harding E. Larsen


Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 17:46


"Harding E. Larsen (slet IV8QC)" <harding@IV8QClarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Sådan nogle ovne til autolakering, skal de ikke være varme hele
> tiden for at indehaveren kan tjene penge???

Nej, er du da tosset mand!

De kører jo hovedsagligt på gas og bilen skal ikke være mere end en times
tid i ovenen, så den slukker man når den er færdig med at bage.

Er du mon klar over, hvad det koster at varme sådan en hal op til 80º

> Derfor kan Steen Andreasen nok finde en som lige har sådan en
> lille ovn kørende og for et par øl, få lov til at stille et lille
> ror ind i et hjørne en uges tid. Det er da sådan det gøres.

Bortset fra, at det er noget vrøvl. Der er ingen autolakkerer, som har sådan
en oven kørende i en hel uge uden at slukke. Hvad i himlens navn skulle man
dog det for?

Jeg synes netop, at du taler om ordentlig rådgivning, og ikke
ammestuehistorier. Hvad vil du selv kalde ovenstående?

Jeg har drevet autolakering i flere år, og kender flere inden for branchen,
og jeg kender ikke *een eneste* maler, som lader sin ovn være tændt, når der
ikke er en bil i. Det er da vanvittigt energispild!

> To øl er da ikke så dyrt...

Det har du helt ret i...

Seks forskellige hovedretter med oksemørbrad, hummer og rejecocktail til
forret, is med frugter og alt det øl eller vin, man overhovedet kan drikke.
Dernæst kaffe med cocnag...

*Kun* 29,- kr pr. person...

> Dit kendskab til epoxytyper forekommer begrænset. Tillige
> arbejdsmetoderne omkring emnet.

Jeg tro ikke, du på nogen måde er kompetent til at udtale dig om mit
kendskab til epoxy, og da slet ikke, når du tilsyneladende selv kan foreslå
sådan noget vrøvl!

> Meningen med Steen Andreasens forespørgsel var at få råd om
> hvordan en reparation af roret udføres og ikke ammestuehistorier
> og fuskerløsninger.

Din løsning er netop en fuskerløsning!

Dels så udtaler du dig om ovne, uden du tilsyneladende har kendskab til
dette, og dels råder du ham til at fylde et ror op med epoxy, uden at
redegøre for, hvordan i alverden du vil få den til at hæfte inden i på en
møgbeskidt overflade. Det er ikke særligt god rådgivning, og hvad værre er,
det er direkte spild af penge!

> Fejlene kommer af sig selv; men man bør ved beskrivelse af den
> korrekte fremgangsmåde vejlede bedst muligt.
> Der er kun ganske få personer her i landet som kan udføre et
> korrekt job og har det rigtige udstyr m.m.

Sikke dog noget sludder..

>--
> >EDB-bord til salg!
> >www.tersgov.dk/hub

> Hov, hvad var nu det??????

Det var en signatur!!!!!!

Du ved vel hvad en signatur er, inden du anvender så mange spørgsmålstegn?

Hvis du ikke ved hvad en signatur er, så kig gerne på www.usenet.dk der kan
du læse alt om signaturer og deres anvendelse!

Claus

--
Ting til salg!
EDB-bord, tyverialarm med mere!
www.tersgov.dk/hub



Harding E. Larsen (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 28-03-05 19:22

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>De kører jo hovedsagligt på gas og
>bilen skal ikke være mere end en times
>tid i ovenen, så den slukker man når
>den er færdig med at bage.

Og jeg som troede at du kulfyrede!
>
Jeg var ikke klar over at der var så langt mellem malerarbejderne.

Moderne velisolerede ovne med varme genanvendelse bruger nu ikke
så meget som du gør det til. Men lad det nu ligge Det får vi ikke
lavet det ror af.

og >> To øl er da ikke så dyrt...
>
>Det har du helt ret i...
>
>Men Seks forskellige hovedretter med
>oksemørbrad, hummer og rejecocktail til
>forret, is med frugter og alt det øl
>eller vin, man overhovedet kan drikke.
>Dernæst kaffe med cocnag...
>
>*Kun* 29,- kr pr. person...

Der er du nok kommet ud på det grådige område, selvom prisen er
passende.
>
>> Dit kendskab til epoxytyper
>>forekommer begrænset. Tillige
>> arbejdsmetoderne omkring emnet.
>
>Jeg tro ikke, du på nogen måde er
>kompetent til at udtale dig om mit
>kendskab til epoxy, og da slet ikke,
>når du tilsyneladende selv kan foreslå
>sådan noget vrøvl!

Du må meget gerne oplyse om hvor du har fået din uddannelse og om
det autoriserede certifikat bliver vedligeholdet?
>
>> Meningen med Steen Andreasens
>>forespørgsel var at få råd om
>> hvordan en reparation af roret
>>udføres og ikke ammestuehistorier
>> og fuskerløsninger.
>
Antageligvis kommer der vand ind andre steder, så du slipper
sikkert ikke
for vand i roret. Jeg ville lade det være åbent.

Claus

God rådgivning eller hvad Claus?

>> Fejlene kommer af sig selv; men man
>>bør ved beskrivelse af den
>> korrekte fremgangsmåde vejlede
>>bedst muligt.
>> Der er kun ganske få personer her i
>>landet som kan udføre et
>> korrekt job og har det rigtige udstyr m.m.
>
>Sikke dog noget sludder..

Er du nu helt sikker?
>
>>--
>> >EDB-bord til salg!
>> >www.tersgov.dk/hub
>
>> Hov, hvad var nu det??????
>
>Det var en signatur!!!!!!
>
>Du ved vel hvad en signatur er, inden
>du anvender så mange spørgsmålstegn?
>
>Hvis du ikke ved hvad en signatur er,
>så kig gerne på www.usenet.dk der kan
>du læse alt om signaturer og deres anvendelse!
>
>Claus
>
>--
Hov der var den igen.
Hedder du:
>Ting til salg!
>EDB-bord, tyverialarm med mere!
>www.tersgov.dk/hub

Men stadigvæk tror du at du kan reparere det ror og give garanti i
10 år?

Med venlig hilsen

Harding E. Larsen


Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 22:48


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Du må meget gerne oplyse om hvor du har fået din uddannelse og om
> det autoriserede certifikat bliver vedligeholdet?

Kan du ikke løfte sløret for, hvad det er for et autoriseret certifikat, du
nu snakker om?

Jeg tillader mig at gætte på, at du er een af dem, der har været på
epoxykursus i halvfjerserne, og tilsyneladende ikke er kommet videre inden
for epoxy..

> Er du nu helt sikker?

Jeg aner helt ærligt ikke, hvad det er du efterhånden vrøvler om!

Du taler om *URMAGERE*, som er de bedste til at lave bådebyggerarbejde og
epoxyarbejde pga af deres grunduddannelse, og du taler om udstyr og
kendskab, som folk ikke har i danmark, samtidig med, at du vrøvler om
dybfrossen epoxy og andre materialer!

Det meste af det, du skriver, giver ikke ret meget mening....

> Men stadigvæk tror du at du kan reparere det ror og give garanti i
> 10 år?

For det første, så er dette en debatgruppe, og for det andet, så er det ikke
mig, der skal reparere hans ror.
Men bortset fra det, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan lave hans ror -
også så det holder længere end ti år.

Men hvad har det egentlig med debatten at gøre?

Claus
--
Ting til salg!
www.tersgov.dk/hub



Harding E. Larsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 29-03-05 11:47

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen"
><harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Du må meget gerne oplyse om hvor du
>>har fået din uddannelse og om
>> det autoriserede certifikat bliver
>>vedligeholdet?
>
>Kan du ikke løfte sløret for, hvad
>det er for et autoriseret certifikat, du
>nu snakker om?
>
>Jeg tillader mig at gætte på, at du
>er een af dem, der har været på
>epoxykursus i halvfjerserne, og
>tilsyneladende ikke er kommet videre inden
>for epoxy..

Det var faktisk et spørgsmål til dig, om hvilken baggrund som du
baserer din viden på.
Har du nogensinde hørt om AS og GMI uddennelsen inden for plast og
komposit?
Det er længerevarende uddannelser som er under åverfågning af
Internationale myndigheder.

Min baggrund er såmænd den enkle at jeg bl.a. er projektleder på
bygning af nogle af verdens mest avancerede plast og
kompositanlæg. Herunder formidling af uddannelse i arbejdet med
avancerede dugmaterialer under anvendelse af mange forskelligt
formulerede epoxytyper, samt uddannelse af personalet i anvendelse
af det meget specielle værktøj som skal anvendes, såvel under
bearbejdning af skadesteder og senere styring af genopbygningen.
Mange gange er det lagtykkelser på omkring 0,1 mm i meget
forskelligrettede fibertyper og retninger opbygget omkring
honeycomb materialer. Konstruktioner som besidder meget stor
styrke, deres vægt til trods.
Inden anvendelsen opbevares de avancerede materialer under meget
kontrollerede forhold og arbejdsprocesserne foregår i rene rum med
meget høj luftskifte og filtration med max 45 partikler af en 0,5
My størrelse pr kubikfod luft.

Det er sikker det som du så rammende beskriver:

>Jeg aner helt ærligt ikke, hvad det
>er du efterhånden vrøvler om!
>Det meste af det, du skriver, giver
>ikke ret meget mening....

Det er derfor jeg sætter spørgsmåltegn ved vrøvlet fremkommer du
med.


Hermed afsluttes denne debat.

Med venlig hilsen
Harding E. Larsen


Claus Tersgov (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 29-03-05 12:30


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Det var faktisk et spørgsmål til dig, om hvilken baggrund som du
> baserer din viden på.

Jeg baserer den i hvert fald ikke på et to-ugers AMU sikkerhedskursus, som
du tilsyneladende sigter til. Jeg kender alt til AT kurserne og ved også, at
de ikke indeholder den mindste faglige kompetance - ud over sikkerhed.

> Har du nogensinde hørt om AS og GMI uddennelsen inden for plast og
> komposit?
> Det er længerevarende uddannelser som er under åverfågning af
> Internationale myndigheder.

nej, og der er heller ikke noget, som interesserer mig mindre, fordi det har
absolut intet relevans i forhold til denne tråd. Vi snakker om helt
almindeligt gammeldags bådebyggeri og reparationer.

> Min baggrund er såmænd den enkle at jeg bl.a. er projektleder på
> bygning af nogle af verdens mest avancerede plast og
> kompositanlæg. Herunder formidling af uddannelse i arbejdet med

Jamen det lyder da fint, men så må man stå endnu mere uforstående overfor,
at det er lykkedes dig at afspore et simpelt spørgsmål om reparation af et
ror. Du snakker tågesnak om urmagere, dybfrosne materialer og tynde
plastlag. Det har overhovedet ingen relevans til trådens emne samt det
faktum, at du gav manden et mere eller mindre ubrugeligt råd om epoxy...

> Det er derfor jeg sætter spørgsmåltegn ved vrøvlet fremkommer du
> med.

Ja, det er klart, dybfrossen epoxy og bådebyggerarbejde udført af urmagere
samt teknikker, der ikke er nogen i danmark, der behersker, det er sandelig
også noget, der er sagligt i forhold til mandens problem. Du kan skrive alt
muligt ordgejl, men det ville være bedre, om du holdt dig præcis til emnet
og ikke alle mulige flyvske hypoteser og udenomssnak!

Jeg har i mere end tyve år arbejdet med polyester og glasfiber i mange
afskygninger, og i 12-13 år arbejdet med West epoxy og andre lignende
materialer. Jeg har intet kendskab til, at man i almindeligt
bådebyggerarbejde anvender dybfrosne materialer, og jeg kender ingen
bådebyggere, der anvender den slags.

(og jeg kender iøvrigt heller ingen urmagere, som gør det!)

Jeg anvender i dag kun dette:
www.myboat.dk/westerbedst.jpg og det er den epoxy, som langt størsteparten
af de professionelle bådebyggere og værfter anvender verden over. Det har
jeg snart brugt tons af, ligesom jeg har lavet alle mulige og umulige
reparationer og løsninger med dette, så jeg tør godt påstå, at mit kendskab
og erfaring med West epoxy er mere end almindeligt solidt, og således
rigeligt til at skrive i en nyhedsgruppe. Jeg kan argumentere for mine
udsagn, som er baseret på en solid, praktisk erfaring, mens du på bedste vis
forsøger at forplumre debatten med mere eller mindre uvedkommende udsagn.

Claus
--
Ting til salg!
www.tersgov.dk/salg.htm
Lidt af hvert!



Harding E. Larsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 29-03-05 14:02

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:

>Ting til salg!
>www.tersgov.dk/salg.htm
>Lidt af hvert!


Du er jo umulig, det er i hvert tilfælde ikke studenterhuen der
trykker.
--
Harding E. Larsen


Claus Tersgov (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 29-03-05 16:33


"Harding E. Larsen (slet 89U9P)" <harding@89U9Plarsen.tdcadsl.dk> skrev

> >Ting til salg!
> >www.tersgov.dk/salg.htm
> >Lidt af hvert!

> Du er jo umulig, det er i hvert tilfælde ikke studenterhuen der
> trykker.

Hvad er den præcsie årsag til, at du vedbliver med at spille op?

Nu er det *tredie* gang, du lukker kæften op om noget, du helt åbentlyst
ikke har en skid begreb om!

Du har endda fået en venlig oplysning om, hvor du kan læse mere og således
sætte dig ind i tingene, men alligevel vedbliver du med at spille åndsvag?!

Harding, enten luk kæften, læs de link, du har fået, eller sæt dig ind i
tingene.

Du *dummer* helt og aldeles lige nu!

Claus
--
Ting til salg!
Lidt af hvert!
www.tersgov.dk/salg.dk



Harding E. Larsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 29-03-05 18:31

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen"
><harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Det var faktisk et spørgsmål til
>>dig, om hvilken baggrund som du
>> baserer din viden på.
>
>Jeg baserer den i hvert fald ikke på
>et to-ugers AMU sikkerhedskursus, som
>du tilsyneladende sigter til. Jeg
>kender alt til AT kurserne og ved også, at
>de ikke indeholder den mindste
>faglige kompetance - ud over sikkerhed.
>
>> Har du nogensinde hørt om AS og GMI
>>uddannelsen inden for plast og
>> komposit?
>> Det er længerevarende uddannelser
>>som er under overvågning af
>> Internationale myndigheder.
>
>nej, og der er heller ikke noget, som
>interesserer mig mindre,

Se ovenstående, du blander AMU kurser AT kurser ind i emnet, er
det niveauet? Fyld også lige lidt leverpostej i så er blandingen
perfekt.
Nej Claus, desværre blander du let alt sammen, når du bliver
modsagt, så springer du hen til noget andet irrelevant og bliver
du igen modsagt så begynder du at bruge mere underlødige vendinger
om andres indlæg.
Jeg beundrer dig for din nidkære og vedvarende hjælp vedrørende de
mange spørgsmål som bliver stillet.
Du har ikke altid ret i det som du skrive.
Det er muligt at du kommer til at skrive noget i din iver, for at
komme først med et svar, det hænder at du ikke helt har styr på
baggrunden eller ikke får læst og forstået spørgsmålet.
Tag det som en mand og indrøm engang i mellem at du har taget
fejl.
Der må findes plads til at andre kan tillade sig at komme til orde
uden at at du behøver at indlede mundhuggeri.
Dette forum er ikke din brevkasse!
Køl lige ned og tag en dyb vejrtrækning der findes mere viden end
du kan finde og lave cpy paste med og lade det stå som din
enegyldige sandhed.

Du behøves ikke at svare. Der er lukket ned!

Med venlig hilsen

Harding


Torben Henriksen (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Torben Henriksen


Dato : 30-03-05 00:55


"Harding E. Larsen (slet NW24I)" <harding@NW24Ilarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11121176450.160633707817166@dtext.news.tele.dk...

> >"Harding E. Larsen"
> ><harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
> >
> >> Det var faktisk et spørgsmål til
> >>dig, om hvilken baggrund som du
> >> baserer din viden på.
> >
> >Jeg baserer den i hvert fald ikke på
> >et to-ugers AMU sikkerhedskursus, som
> >du tilsyneladende sigter til. Jeg
> >kender alt til AT kurserne og ved også, at
> >de ikke indeholder den mindste
> >faglige kompetance - ud over sikkerhed.
> >
> >> Har du nogensinde hørt om AS og GMI
> >>uddannelsen inden for plast og
> >> komposit?
> >> Det er længerevarende uddannelser
> >>som er under overvågning af
> >> Internationale myndigheder.
> >
> >nej, og der er heller ikke noget, som
> >interesserer mig mindre,
>
> Se ovenstående, du blander AMU kurser AT kurser ind i emnet, er
> det niveauet? Fyld også lige lidt leverpostej i så er blandingen
> perfekt.
> Nej Claus, desværre blander du let alt sammen, når du bliver
> modsagt, så springer du hen til noget andet irrelevant og bliver
> du igen modsagt så begynder du at bruge mere underlødige vendinger
> om andres indlæg.
> Jeg beundrer dig for din nidkære og vedvarende hjælp vedrørende de
> mange spørgsmål som bliver stillet.
> Du har ikke altid ret i det som du skrive.
> Det er muligt at du kommer til at skrive noget i din iver, for at
> komme først med et svar, det hænder at du ikke helt har styr på
> baggrunden eller ikke får læst og forstået spørgsmålet.
> Tag det som en mand og indrøm engang i mellem at du har taget
> fejl.
> Der må findes plads til at andre kan tillade sig at komme til orde
> uden at at du behøver at indlede mundhuggeri.
> Dette forum er ikke din brevkasse!
> Køl lige ned og tag en dyb vejrtrækning der findes mere viden end
> du kan finde og lave cpy paste med og lade det stå som din
> enegyldige sandhed.
>
> Du behøves ikke at svare. Der er lukket ned!
>
> Med venlig hilsen
>
> Harding

> "Harding E. Larsen (slet 89U9P)" <harding@89U9Plarsen.tdcadsl.dk> skrev

> > Du er jo umulig, det er i hvert tilfælde ikke studenterhuen der
> > trykker.
Claus skrev

> Hvad er den præcsie årsag til, at du vedbliver med at spille op?

Vi kan helt sikkert udnævne Claus til spille op formand i denne NG
der er absolut ingen der kan komme på højde med ham.

> Nu er det *tredie* gang, du lukker kæften op om noget, du helt åbentlyst
> ikke har en skid begreb om!

Han kan også blive formand for de beskidte ords klub.

> Du har endda fået en venlig oplysning om, hvor du kan læse mere og
således
> sætte dig ind i tingene, men alligevel vedbliver du med at spille
åndsvag?!
>
> Harding, enten luk kæften, læs de link, du har fået, eller sæt dig ind i
> tingene.
>
> Du *dummer* helt og aldeles lige nu!

Claus du kan helt sikkert blive æresmedlem i de dummes klub.
Ak ja!! debat på et sobert niveau, det kan man ikke beskylde dig for

Spørgsmål: Ting til salg, kan jeg købe en kasse beskidte ord.

/Torben H.




Claus Tersgov (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 30-03-05 11:24


"Torben Henriksen" <torbh@mail.tele.dk> skrev

> Claus du kan helt sikkert blive æresmedlem i de dummes klub.
> Ak ja!! debat på et sobert niveau, det kan man ikke beskylde dig for

Nu forventer jeg ikke noget videre sagligt fra dig, og jeg noterer da også
med tilfredshed, at du helt og aldelse har over set følgende:

citat:

>Ting til salg!
>www.tersgov.dk/salg.htm
>Lidt af hvert!


Du er jo umulig, det er i hvert tilfælde ikke studenterhuen der
trykker.

Harding E. Larsen

Citat slut

Bemærk hvem der lægger niveauet!

Synes du selv, at ovenstående indlæg er "debat på et sobert niveau"?

Jeg tror ikke, at der er nogen her, (bortset fra de sædvanlige 3-4 stykker)
som kan fortænke mig i at svare bastant på den slags, navnlig når afsenderen
slet ikke har sat sig ind i de ting, han anfægter!

Det må simpelhen være et absolut *minium*, inden man begynder at svine andre
skribenter til med den slags!

FUT dk.admin.netikette

Claus
--
Ting til salg!
Lidt af hvert
www.tersgov.dk/salg.htm



Claus Tersgov (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 30-03-05 11:16


"Harding E. Larsen (slet NW24I)" <harding@NW24Ilarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Nej Claus, desværre blander du let alt sammen, når du bliver
> modsagt, så springer du hen til noget andet irrelevant og bliver


jeg har hele tiden hold mig til sagen i denne tråd. Dett er ikke mig, som
vedbliver at snakke om alle mulige tossede produkter og metoder, som ingen
almindelig sejler har adgang til. Det er heller ikke mig, der snakker om at
bruge urmagere og ikke eksisterende teknikker.

> du igen modsagt så begynder du at bruge mere underlødige vendinger
> om andres indlæg.

Det er direkte usandt!

Jeg har udelukkende brugt underlødige ord omkring din tåbelige og *utidige*
kommentarer angående min signatur, og det *EFTER* du selv begyndte at kaste
med mudder!

Bemærk, dine egne udsagn om min studenterhue!

Jeg har endda givet dig en *venlig* oplysning om, hvor du kan sætte dig ind
i reglerne, som du tilsyneladende slet ikke er bekendt med. *ALLIGEVEL*
vedbliver du at dumme dig med kommentarer angående min signatur, og så er
det klart, at jeg siger fra på en måde, der er til at forstå. Hvis man
bevidst provokerer tilstrækkeligt meget, så er det også klart, at jeg
reagerer!

Du valgte selv et skævt og tåbeligt træk!

Alle kan læse hele tråden, så lad være med at forvanske fakta. Det er en
tand for ynkeligt.

> Der må findes plads til at andre kan tillade sig at komme til orde
> uden at at du behøver at indlede mundhuggeri.

Læs denne tråd igen, og se hvem der henfalder til mundhuggeri. Allerede i
dit *første* indlæg, langer du ud efter gruppens andre skribenter. Det er et
ubestrideligt faktum! Samtidig er det et signal om, at så er stilen lagt...

Da jeg siger dig imod, fordi jeg ikke er enig, så kaster du dig ud i ting,
som du helt åbenlyst ikke har begreb om. Her sigter jeg til dine udsagn om
ovne hos autolakerier. Dernæst begiver du dig ud i en længere smøre om alt
muligt, som er tråden helt og aldeles uvedkommende, og du taler om værktøj
til milioner og mærkelige uddannelser.

De man tilsyneladende ikke bliver imponeret af det, så beslutter du at
fjerne fokus og gå efter manden i stedet for bolden, og til sidst bliver du
tilsyneladende så desperat, at du mod bedrevidende går efter min signatur.

Jeg har hele tiden forsøgt at holde påkus på mandens ror, men du taler om
alt muligt andet.

> Dette forum er ikke din brevkasse!

Du har du fuldtændigt ret!

Men har du set, at jeg nogen steder har hævdet det?

Jeg har præcis samme pligter og rettigheder som alle andre, ogf dem bruger
jeg naturligvis. Kan man ikke tåle at blive sagt imod i et offentligt
debatforum, så må man overveje, om man overhovedet er kommet det rigtige
sted.

Jeg er kommet for at blive, og det er der ingen på denne jord, som kan lave
om på. Jeg bruger hverken alias eller falske e-mails, så det er ganske nemt
at bruge sit killfilter eller ignorere mine indlæg!

> Køl lige ned og tag en dyb vejrtrækning der findes mere viden end
> du kan finde og lave cpy paste med og lade det stå som din
> enegyldige sandhed.

Hvorfor bruger du så ikke den i stedet for dine historier om millionværktøj,
urmagere og årelange uddannelser samt udstyr, som ikke findes i landet?

Hvad skal vi bruge alt det til i denne tråd?

Faktum er, at det råd du gav manden om tyndtflydende epoxy simpelthen ikke
dur og er direkte spild af penge. Det er min erfaring efter 25 år arbejde
med alle former for maling, polyester og epoxyarbejde. Jeg taler alene ud
fra min erfaring med epoxy og ud fra, at jeg selv har haft fingrene alt for
langt nede i skidtet i snart mange år, mens du tilsyneladende taler ud fra
en mere akademisk opfattelse. Du ved i hvert fald ikke meget om ovne i
autolakerier!

Du er sikkert glimrende inden for dit felt, men i denne tråd kan man ikke
ligefrem påstå, at du har bidraget med noget væsentligt i forhold til det,
manden efterspørger. Husk nu, dette er en fritidsgruppe og ikke videnskab!

> Du behøves ikke at svare. Der er lukket ned!

Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om..

Claus
--
Ting til salg
Lidt af hvert
www.tersgov.dk/salg.htm



Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 22:56


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> >--
> Hov der var den igen.
> Hedder du:
> >Ting til salg!
> >EDB-bord, tyverialarm med mere!
> >www.tersgov.dk/hub

Hvad er det helt præcis du vil med ovenstående?

Vil du debattere eller bare spille dum?

Enten synes jeg du skulle sætte dig ind i de regler, som gælder for
signaturer, eller også synes jeg, du skulle stoppe med dine åndsvage
kommentarer. Hvis du mener, at du har styr nok på netikettetreglerne, og
gerne vil anfægte disse, så tager jeg gerne debatten der, hvor den hører
hjemme. Men dine kommentarer angående min signatur hører *ikke* hjemme i
denne gruppe!

Lige nu dummer du dig blot unødigt og tilsyneladende mod bedre vidende!

FUT dk.admin.netikette (betyder at svar havner der)

Claus

--
Ting til salg!
www.tersgov.dk/salg.htm
Tyverialarm, porcelain og EDB-ting



Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 18:07


"Harding E. Larsen (slet IV8QC)" <harding@IV8QClarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Sådan nogle ovne til autolakering, skal de ikke være varme hele
> tiden for at indehaveren kan tjene penge???

Iøvrigt er det fuldstændigt hamrende umuligt at sprøjte en bil i en ovn,
hvor der er 80º.... (!!!)

Lakken vil jo *stivne* inden den kommer ud af sprøjten, og den vil jo
nærmest stege, når den rammer bilen!
(og den stakkels maler vil helt sikkert stege i sin heldragt!)

Claus
--
Ting til salg!
Tyverialarm og EDB-bord
www.tersgov.dk/hub



Egon Stich (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 29-03-05 14:49


"Harding E. Larsen (slet IV8QC)" <harding@IV8QClarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11120263510.582314275627905@dtext.news.tele.dk...
> Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
> >
> Der er kun ganske få personer her i landet som kan udføre et
> korrekt job og har det rigtige udstyr m.m.
>
> Mvh/
> Harding E. Larsen


Så det mener du?
Ikke enig. Vi er flere end få personer.
Men der er nok en del, der ikke forstår at sige nej til en opgave, der
overstiger evner/viden/udstyr.

MVH
Egon.



Harding E. Larsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 29-03-05 19:10

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> skrev:
>> Der er kun ganske få personer her i
>>landet som kan udføre et
>> korrekt job og har det rigtige udstyr m.m.
>>
>>>
>Så det mener du?
>Ikke enig. Vi er flere end få personer.
>Men der er nok en del, der ikke
>forstår at sige nej til en opgave, der
>overstiger evner/viden/udstyr.
>
>MVH
>Egon.

Hej Egon,

Der er forskel på at lave et bådebyggerarbejde til den standard
som er accepteret inden for den branche og så den standard som jeg
omtaler.
For at sige det enkelt så er der ingen sammenligning.
De personer som her i landet kan lave den form for jobs, som jeg
omtaler, skal der ikke mange fingre til at tælle. Det udstyr som
jeg omtaler findes der kun ét sæt af i her i landet.

Det som triggede mig var et svar hvor det blev foreslået at have
et åbent hul i roret, et ror hvor der osmose i. Dernæst et forslag
til et eksperiment med at fylde roet op med akrylater. Det er
noget så amatøragtig.
Så en påstand om at epoxyen, som jeg foreslog indhældt ville hærde
i løbet af meget kort tid inden det kunne befugte fladerne. Der
findes mange epoxytyper og afhængig af deres formulering hærder de
under meget forskellige forhold, nogle kun ved høje temperaturer.
Så er der det lille indlæg, hvor der kun angives to typer: Light
primer og west system.
De andre typer findes også; men det er ikke så lige til at kunne
erhverve og besidde disse produkter.
Produktregistreringsvirksomheden tillader ikke at alle og enhver
anvendes disse produkter uden den fornødne uddannelse og
godkendelse; men det er igen en helt anden snak.

Det er meget rigtigt som du skriver at der nok er en del, der ikke
siger nej til en opgave.
Det hænder at man bliver præsenteret for helt uacceptable
reparationer udført af værfter.
Det er vel heller ikke usandsynligt at bådejere, der ikke har
tilstrækkeligt kendskab selvudfører arbejdet på baggrund af ikke
korrekte informationer. Det bliver arbejdet ikke godt af må man
antage.
At slaske lidt polyester/epoxy op på en skrogside er der ikke
mange ben i, hvorimod reparation af ror uden det fornødne kendskab
til fabrikantens forudsætninger/specifikationer/reparationskrav
nok tangerer hvad de fleste amatører kan udføre korrekt; men som
regel gøres det heldigvis med et vist overforbrug af materialer.

Jeg vil i beskedenhed appellere til at man forsøger at lave
arbejdet så tæt på fabrikantens forskrifter som muligt. Hvor de
oplysninger ikke er tilgængelige, vurdere sagen grundigt og ikke
hoppe på lappeløsninger. Ejeren af båden bærer ansvaret og det er
som regel også ham og hans familie som skal ud at sejle og også
sikkert i havn.

Med venlig hilsen

Harding


Egon Stich (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 29-03-05 20:04


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse >
> Hej Egon,
>
> Der er forskel på at lave et bådebyggerarbejde til den standard
> som er accepteret inden for den branche og så den standard som jeg
> omtaler.
> For at sige det enkelt så er der ingen sammenligning.
> De personer som her i landet kan lave den form for jobs, som jeg
> omtaler, skal der ikke mange fingre til at tælle. Det udstyr som
> jeg omtaler findes der kun ét sæt af i her i landet.
>
> Det som triggede mig var et svar hvor det blev foreslået at have
> et åbent hul i roret, et ror hvor der osmose i. Dernæst et forslag
> til et eksperiment med at fylde roet op med akrylater. Det er
> noget så amatøragtig.
> Så en påstand om at epoxyen, som jeg foreslog indhældt ville hærde
> i løbet af meget kort tid inden det kunne befugte fladerne. Der
> findes mange epoxytyper og afhængig af deres formulering hærder de
> under meget forskellige forhold, nogle kun ved høje temperaturer.
> Så er der det lille indlæg, hvor der kun angives to typer: Light
> primer og west system.
> De andre typer findes også; men det er ikke så lige til at kunne
> erhverve og besidde disse produkter.
> Produktregistreringsvirksomheden tillader ikke at alle og enhver
> anvendes disse produkter uden den fornødne uddannelse og
> godkendelse; men det er igen en helt anden snak.
>
> Det er meget rigtigt som du skriver at der nok er en del, der ikke
> siger nej til en opgave.
> Det hænder at man bliver præsenteret for helt uacceptable
> reparationer udført af værfter.
> Det er vel heller ikke usandsynligt at bådejere, der ikke har
> tilstrækkeligt kendskab selvudfører arbejdet på baggrund af ikke
> korrekte informationer. Det bliver arbejdet ikke godt af må man
> antage.
> At slaske lidt polyester/epoxy op på en skrogside er der ikke
> mange ben i, hvorimod reparation af ror uden det fornødne kendskab
> til fabrikantens forudsætninger/specifikationer/reparationskrav
> nok tangerer hvad de fleste amatører kan udføre korrekt; men som
> regel gøres det heldigvis med et vist overforbrug af materialer.
>
> Jeg vil i beskedenhed appellere til at man forsøger at lave
> arbejdet så tæt på fabrikantens forskrifter som muligt. Hvor de
> oplysninger ikke er tilgængelige, vurdere sagen grundigt og ikke
> hoppe på lappeløsninger. Ejeren af båden bærer ansvaret og det er
> som regel også ham og hans familie som skal ud at sejle og også
> sikkert i havn.
>
> Med venlig hilsen
>
> Harding
>

Jamen, det kan vi da ikke komme særlig meget op at toppes om
Jeg kunne nok komme med et par kommentarer om åbent eller lukket ror.
Men mon den stakkels oprindelige spørger ikke for nuværende er forvirret nok
over "karrusellen"
han fik startet?

MVH
Egon



Claus Tersgov (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 30-03-05 10:43


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Der er forskel på at lave et bådebyggerarbejde til den standard
> som er accepteret inden for den branche og så den standard som jeg
> omtaler.
> For at sige det enkelt så er der ingen sammenligning.

Sikkert ikke, hvad hvad skal vi bruge det til i en *fritids* gruppe. Dine
indlæg mere hjemme i dk.videnskab!

Her arbejder vi med ganske *almindelige* materialer, som kan købes i
bådudstyrsforretningerne, og ikke specielle dybfrosne, højteknologiske
materialer, som er så avancerede, at der skal urmagere eller ikke
eksisterende folk til at betjene dem.

Du er jo helt ude i skoven, når du tilsyneladende ikke vil acceptere, at
bådfolket er "gør det selv folk". Hvis du kendte folk her i gruppen, så
ville du også vide, at folk her er gør det selv folk, dine "ekspert" råd om
at anvende en proffessionel, det kan alle finde ud af, men det er jo slet
ikke det, folk efterspørger og slet ikke i det aktuelle tilfælde!

Så prøv at slå alt det højtteknologiske gejl fra, og erkend, at dette er en
gruppe for hobbyfolk, og ikke Nasa's udviklings center. Du er tilsyneladende
ramt helt ved siden af!

Claus
--
Ting til salg!
Lidt af hvert
www.tersgov.dk/salg.htm



Harding E. Larsen (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 30-03-05 12:29

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen"
><harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Der er forskel på at lave et
>>bådebyggerarbejde til den standard
>> som er accepteret inden for den
>>branche og så den standard som jeg
>> omtaler.
>> For at sige det enkelt så er der
>>ingen sammenligning.
>
>Sikkert ikke, hvad hvad skal vi bruge
>det til i en *fritids* gruppe. Dine
>indlæg mere hjemme i dk.videnskab!
>
>Her arbejder vi med ganske
>*almindelige* materialer, som kan købes i
>bådudstyrsforretningerne, og ikke
>specielle dybfrosne, højteknologiske
>materialer, som er så avancerede, at
>der skal urmagere eller ikke
>eksisterende folk til at betjene dem.
>
>Du er jo helt ude i skoven, når du
>tilsyneladende ikke vil acceptere, at
>bådfolket er "gør det selv folk".
>Hvis du kendte folk her i gruppen, så
>ville du også vide, at folk her er
>gør det selv folk, dine "ekspert" råd om
>at anvende en proffessionel, det kan
>alle finde ud af, men det er jo slet
>ikke det, folk efterspørger og slet
>ikke i det aktuelle tilfælde!
>
>Så prøv at slå alt det
>højtteknologiske gejl fra, og erkend,
>at dette er en
>gruppe for hobbyfolk, og ikke Nasa's
>udviklings center. Du er
>tilsyneladende
>ramt helt ved siden af!
>
>Claus
>--
>Ting til salg!
>Lidt af hvert
>www.tersgov.dk/salg.htm

Hej Claus,

Velkommen ned på jorden igen!

Hvis du igen læser mit første indlæg, så var det også jordnært.

Det, som du kalder Gejl, har du desværre selv været ophavsmand
til; men lad det nu ligge.
Som du rigtigt skriver bør vi kun beskæftige os med ganske
almindelige materialer som kan købes i udstyrsforretninger.

Der må så tillægges at de også anvendes efter hensigten.

Sanitetssiliconemasse eller akrylater er ikke beregnet som fyld af
de store hulrum i ror eller som bundmaling udvendigt på ror.

De bedste sejlerhilsner

Harding


Claus Tersgov (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 30-03-05 13:32


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Som du rigtigt skriver bør vi kun beskæftige os med ganske
> almindelige materialer som kan købes i udstyrsforretninger.
> Der må så tillægges at de også anvendes efter hensigten.
> Sanitetssiliconemasse eller akrylater er ikke beregnet som fyld af
> de store hulrum i ror eller som bundmaling udvendigt på ror.

Harding, hvilken verden lever du i?

Jeg kan vise dig massevis af sejlere, som bruger ting og sager, som de
aldrig har været tiltænkt til. Det er muligt, at du er den type, som gør alt
akademisk korrekt, eller som bare betaler sig fra alt, men den slags sejlere
er altså et fåtal.

Sejlere er passionerede gør det selv folk, og netop det at gøre det selv,
uden at det koster en formue, er glæden for mange sejlere. Netop sejlere er
opfindsomme og ressourcefulde mennesker, som er kendt for at løse problemer
på utraditionel vis, og som ikke lader sig diktere af etiketter og
brugsanvisninger samt diverse akademiske filosofier!

Langt de fleste sejlere kigger på resustatet og på prisen, og hvis tingene
virker, så er det flintrende ligegyldigt, hvad een eller anden tilfældig
ingeniør ellers har designet produktet til.

Hvis et stålror kan holdes fri for begroning ved at smøre et tyndt lag
silicone med fungicider, så er det da fuldstændig ligegyldigt, hvad der står
på tuben!
Hovedsagen må være, at ens ror er begroningsfrit, uden at det bliver
ødelagt, og hvis det så endda kan gøres nemt og billigt, så kan det kun være
en fordel.

Hvad tror de, de fleste sejlere ville vælge, hvis det kunne gøres effektivt
for en hund set i forhold til at sende roret til en overfladebehandler, som
antageligvis skal have et par tusinde?

Noget tyder på, at du er imod alle former for opfindsomhed, men heldigvis er
det langt fra alle sejlere, der har den indstilling.

Men hensyn til roret og fugemasse, så ligger det helt fast, at dit forslag
om at hælde tyndflydende epoxy ikke holder en meter. Du har ingen som helst
vished om, at det kommer rundt i hele roret på alle flader. Du beskriver
endda selv, hvordan et ror er opbygget, og du har ikke en kinamands mulighed
for at konstantere, at epoxyen kommer forbi de traverser eller stringere,
som roret er monteret omkring. Ligeledes kan der være lommer og ujævnheder,
og der findes *ikke* noget epoxy i handlen, som er tyndt nok til at man er
sikker på, at det kommer ud i alle hulrum på roret. Så kan man begynde at
fortynde epoxyen, men det er mod producenternes anvisninger, så det antager
jeg, at du ikke vil begive dig af med.

Dernæst er der hele problematikken med at få epoxyen til at hæfte på en
fedtet og beskidt overflade, som ikke er rengjort overhovedet. Før eller
siden vil den epoxy skalle af, og så er det penge lige ud af lommen!

Når jeg forslår fugemasse, som et eksperiment (hvilket du fuldstændig har
overset, at jeg endda gør opmærksom på) så er det ud fra flere
betragtninger:

Dels er det uhyre billigt, og dels er vægten nogenlunde neutral i forhold
til vand. Hovedformålet er at få fyldt rorets hulrum, sådan at der ikke kan
stå vand. Fugemasse suger ikke vand, og det hæfter ganske godt på
forskellige materialer. Sluttelig er det ganske uskadeligt i forhold til
både polyester og andre materialer.

Når jeg netop forslår fugemasse, så er det fordi det kan gøres for ca. 20,-
pr liter hvorimod epoxy er oppe i kr 200,- Epoxy er altså næsten ti gange så
dyrt, og det endelige resultat bliver på ingen måde ti gange bedre.

Dybest set kunne han også bruge voks, alkydmaling eller noget helt andet,
blot man tager hensyn til vægten, og eller sikrer sig, at det er et produkt,
som ikke suger vand. Formålet er blot at få opfyldt alle hulrum, så der ikke
er plads til vandet. Er man professionel og har grundig erfaring med skum,
så kunne det også bruges. Men jeg anbefaler aldrig at folk bruger skum,
fordi jeg massevis af gange har set, hvordan det er gået galt med
ødelæggelser til følge. Og navnlig her er der stor sandsynlighed for, at man
ødelægger roret, hvis man bruger skum, fordi man ikke har mulighed for at se
ind i roret.

Med hensyn til dine mange udfald omkring min uddannelse og mine forslag, så
skal du lige være opmærksom på, at dette er et offentligt forum, og at der
er folk, som har helt andre erfaringer og holdninger end dig. På usenette er
ordet med enkelte begrænsninger fuldstændig frit, og der stilles ingen krav
til skribenternes færdigheder eller uddannelse. Alle bidrager med det, de
har lyst til. Så er det op til den enkelte deltager at være kritisk og selv
vurdere anvendeligheden af disse bidrag, og selv sikre sig, at de kan bruges
i forhold til ens problem. Hvis man er den type, som søger professionel
rådgivning, hvor rådgiveren kan holdes ansvarlig, så er nyhedsgrupperne
*IKKE* det rigtige sted at søge.

Usenettet er en samlig af mange forskellige personer og holdninger, og der
er altid nogen, som er uenige om tingene, alt andet ville være utopi. At
hævde sig selv med årelange uddannelser og at slå folk oven i hovedet med
den slags, det kommer man erfaringsmæssigt ikke langt med i
nyhedsgrupperne...

Som jeg har sagt hundrede gange før, nyhedsgrupperne er et tilbud, ikke et
påbud..

Claus
--
Ting til salg
Lidt af hvart!
www.tersgov.dk/salg.htm



Harding E. Larsen (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 30-03-05 14:15

Kære Claus,

Tillad mig nedenfor at bringe et tidligere indlæg under
overskriften "Claus Tersgov".
Hermed formoder jeg ikke at du kan koge mere suppe på den
pølsepind.

Med stor sejlerhilsen

Harding

Claus Tersgov jeg skriver til dig her i denne NG vel vidende at
dette
ikke har noget med sejlads at gøre og dog.
Jeg har lige som andre opmærksomt fulgt dine indlæg i NG og jeg
tror
du faktisk er en dygtig fyr, der ved en masse om mange ting og har
mange gode tips og tricks til at klare en situation på.
Men problemet som jeg og måske andre ser det er, at du kun kan
se sort og hvidt, eller sagt på en anden måde hvis der er en der
har
en anden opfattelse af tingende og måske er lidt provokerende i sit
svar så falder du over ham med det danskes sprog værste gloser
og det er denne NG for god til. Her er der et kæmpe potentiale
af erfaring som gerne skulle bibeholdes og ikke jages væk eller
for den sags skyld ikke turde skrive et indlæg, angst for at få
et mindre høfligt svar fra dig.
For en ordens skyld, hvis du skulle have glemt det, har jeg klippet
lidt fra usernet.dk Debatteknik.
Vær sober

Overordnet handler det nok om at holde sig til netiketten og om at
skrive i
et høfligt sprog som man kan være bekendt overfor fremmede,
ligesindede
mennesker.

Hvis man er ophidset, vred, eller for den sags skyld beruset -
eller hvis
man ikke kan fordrage den skribent man svarer, bør man nok tænke
sig om tre
gange - evt. vente lidt - før man besvarer, og ikke mindst sender
et indlæg.
Oftest er det bedst at lade være.

Klip slut

Tillad mig at citere

Søren Kierkegaard

-------------------------------------------------------------------
---------
----


"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen
til et
bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor
han er og
begynde der.

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det,
er selv
en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre.

For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han,
men dog
først og fremmest forstå det, han forstår.

Når jeg ikke gør det, så hjælper merforståelse ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gøre min merforståelse gældende, så er det fordi
jeg er
forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne
ham egentlig
vil beundres af ham, men al sand hjælp begynder med en ydmygelse.

Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og derved
forstå, at
det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe
ikke er at
være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er
villighed
til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå hvad
den anden
forstår."


Søren Kierkegaard (1813 - 1855)

Altså Claus, godt ord igen jeg håber ikke jeg har fornærmet dig
alt for
meget, det er på ingen måde tilsigtet.
Lad os starte på en frisk for nu skal vi snart ud på bølgen blå
til en
forhåbentlig rigtig god sommer.)

Med venlig sejlerhilsen
Torben Henriksen




Claus Tersgov (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 30-03-05 14:23


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Tillad mig nedenfor at bringe et tidligere indlæg under
> overskriften "Claus Tersgov".
> Hermed formoder jeg ikke at du kan koge mere suppe på den
> pølsepind.

Hvad vil du med din mudderkastning?
Havd er det helt præcist, du søger at opnå med mudderkastning her i gruppen?

Hvis du er i denne gruppe udelukkende for at trolle eller kaste med mudder,
så er du havnet det helt forkerte sted! Du kan genposte alle de gamle og
uvedkommende indlæg, du vil, men det bliver ikke mere eller mindre legitimt
af den grund!

FUT dk.admin.netikette

Claus
--
Ting til salg
Lidt af hvert
www.tersgov.dk/salg.htm



Ivar Holm (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Ivar Holm


Dato : 28-03-05 15:24

Sidste gang jeg så en osmosereparation på et bornholmsk værft, sagde man, at
man anvendte Force Instituttets fremgangsmåde.

Denne bestod af afhøvling af det angrebne område - her hele
undervandsskroget. (Sandblæsning bedømte man som for voldsomt). Derefter
daglig spuling med ferskvand i en uge. Så tapede man et "skørt" af plastik
omkring undervandsskroget. Efter udtørring med varmekanoner under "skørtet"
i cirka en måned startede genopbygningen.

Denne bestod af spartling med Epoxy Filler, påføring af High Protect,
påføring af primer og til sidst bundmaling. Efter spartling blev der slebet.
Ejeren stod selv for malerarbejdet. Han sagde, at han havde påført 12 lag
High Protect??? I dette tilfælde anvendte man Hempel-produkter.

Arbejdet blev udført i hal og kostede ca. 2,500 kr./m².(Ex.moms).

Det er i øvrigt en udbredt opfattelse blandt fagfolk, at man skal være
varsom med højtryksspuling af både træ og glasfiber. Moderne højtryksrensere
kan levere et tryk, der kan beskadige fiberen, og jeg har set værk spulet ud
af træbåde og yderklædning flosset op.

I gamle dage var det en regel, at "højkvalitetslakering" krævede, at emnet
der blev lakeret, lakken og luften var af nogenlunde samme høje temperatur.

Denne regel gælder nok stadig.

God fornøjelse med forårsklargøringen.

Ivar Holm




Claus Tersgov (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 28-03-05 15:53


"Ivar Holm" <IvarHolm@tdcadsl.dk> skrev

> I gamle dage var det en regel, at "højkvalitetslakering" krævede, at emnet
> der blev lakeret, lakken og luften var af nogenlunde samme høje
temperatur.
> Denne regel gælder nok stadig.

Det gør den helt sikkert. Og det gælder i øvrigt alt malerarbejde

Der er bare mange, som overser dette, og det resulterer i det velkendte
"appelsinhud", man ofte ser. Mange tror, at selv om luften er måske 10-15º,
så er emnet meget ofte koldere, pga af vinden osv. Det gør så, at malingen
får et "chok" når den påføres emnet, hvorved den har vanskeligere ved at
flyde sammen. Og det hjælper ikke meget at opvarme malingen inden påføring.

Claus
--
Ting til salg!
Tyverialarm, EDB-bord og andet!
www.tersgov.dk/hub



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste