On 2005-02-25, J.K.Arning <spam_remove_@arning.dk> wrote:
> En ting jeg har leget med er apt-get hvilket ser ud til at være en
> rigtigt lækker funktion.
Det er det også
> Når jeg kører apt-get upgrade på boxen .. så kan jeg se at der
> installeres nogle woody pakker men der installeres vist også nogle sarge
> pakker?
>
> Hvad er det jeg opgraderer til når jeg gør det her ?
apt har en konfigurationsfil:
/etc/apt/sources.list - den fortæller hvor den skal hente pakker fra:
deb
http://ftp.de.debian.org/debian sarge main contrib non-free
første led er enten deb ellre deb-src. deb-src bruges hvis man skal
hente kildeteksten til programerne og oversætte selv.
Andet led er hvor det skal hentes fra - altså en server med debianpakker
tredje led er hvilken udgave der skal hentes - det kan enten være woody,
sarge ellre sid, men man kan også bruge betegnelserne stable, testing og
unstable.
sidste mange led er hvilke ting der skal være med. Main er sådan det
primære. Alle pakker - og deres afhængigheder lever op til debians
regler for frihed. Pakker i contrib lever også op til debians
frihedsregler, men afhænger af noget der ikke er frit nok. non-free har
specielle distribueringsregler, der gør at de ikke er frie nok til at
være i main eller contrib.
apt-get update er den funktion der henter en ny pakkeliste ned fra
serveren - der kommer hyppigt nye pakker.
apt-get upgrade opgraderer alle de eksisterende pakker men så nye pakker
som muligt ud fra pakkelisterne, men uden at fjerne pakker eller
installere nye pakker. Hvis man både har woody og sarge-punkter i sin
sources-list vil der blive installeret pakker begge steder.
apt-get dist-upgrade opgraderer alle eksisterende pakker og samtidig
fjerner pakker eller installerer nye pakker, sådan at det kan lade sig
gøre at opgradere alle pakker. Hvis man både har sarge og woody-punkter
i sin sources.list, så vil man højst sandsynlig kun køre sarge-pakker.
Gav det mening?
--
Sune