---

Vores anden kat med problemer er Emma, kaldet Flænseren.

Emma er knap 5 år, og noget for sig selv, mildt sagt. Hun har levet sit
første år som vildkat, og blev så indekat uden den store success. Hun
var til stadighed urenlig, var meget sky, og til tider aggressiv.

Vi overtog hende for ca. 4 år siden, og hun lever nu som inde-udekat,
der kommer og går som det passer hende. Hun kan være væk i 2-3 dage, for
så at dukke op igen, og sove et døgns tid. Men vi er ret sikre på, at
hun i sine udeperioder holder til på kornlageret på nabogården, og
ernærer sig som musefanger. Hun kommer næsten dagligt hjem og lægger et
par mus på terassen.

Problemerne opstår når hun er inde. Dels er hun stadig aggressiv, og
burde gå rundt med at advarselsskilt til alle gæster. Hun smider sig med
maven i vejret og vil kæles, men slår pludselig om, og kan blive
møg-sur. Ikke sjovt, når man har klør fem blottet over for hende! Dette
kan vi dog leve med, og blot sørge for, at gæster holder nallerne fra
hende.

Værre er det med urenligheden. For til trods for at hun kan gå ude, og
vi har to store bakker inden døre, så er der faktisk garanti for, at hun
både tisser og skider upassende steder, hver gang hun er inde, hver
gang! Efterhånden er jeg fristet til at have hende som udekat, og slet
ikke lukke hende ind, men er det et godt katteliv? Over for os selv er
hun jo glad og kælen, og vil gerne aes osv. Så et mere alene-udeliv er
vel også synd?

Hun er ikke specielt social over for de andre katte, og er nærmest altid
vranten, hvis hankattene er i nærheden. Faktisk går jeg med tanker om,
hvorvidt hun er en "glad kat", altså har et godt liv her, eller om det
bare er en træls tilværelse med urenlighed, aggression og utilpassethed.
Omplacering af Emma er naturligvis utænkelig, så der er kun ét drastisk
alternativ, som jeg har meget svært ved at acceptere...

Såååh... alle gode input i denne sag er velkomne, jeg er virkelig i
vildrede...

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk/

---

Hmm, det ville da være et forsøg værd at gøre hende til
kun udekat, kan I lave et hyggeligt lille hjørne med læ og en god seng og
lidt fodertilskud og vand, så I kan prøve det af, inden en drastisk
beslutning. Det vil jo stadigt være muligt at I nusser lidt med hende når
hun opsøger sit "hjørne".

--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

"the greatness of a nation and it's moral progress,
can be judged by how its animals are treated"
Mahatma Ghandi

---

Marianne Hellemose wrote:
> Hmm, det ville da være et forsøg værd at gøre hende til
> kun udekat, kan I lave et hyggeligt lille hjørne med læ og en god seng og
> lidt fodertilskud og vand, så I kan prøve det af, inden en drastisk
> beslutning. Det vil jo stadigt være muligt at I nusser lidt med hende når
> hun opsøger sit "hjørne".


Hej Marianne
Jo, vi har sådan set allerede lavet et hyggehjørne i garagen, hvor der
er varmt og rart, mad og vand. Og især om sommeren vil hun jo have
selskab af både os og hundene meget af tiden. Hun vil dog stadig meget
gerne indenfor i huset, og helst op på køkkenbordet at sidde. Inden
længe kan jeg så forvente katte-tis i vasken, på bordet eller et helt
tredie sted, og næste morgen en lort på gulvet næsten hvor som helst...

Og jeg er stadig bekymret over hendes urenlighed og iltre sind. For det
er jo tegn på, at hun i bund og grund ikke har det så godt, eller hvad
synes du? På en eller anden måde er hun totalt utilpasset, og har ikke
de samme reaktioner på ting, som andre katte. De gange jeg har villet
sende hende ud om aftenen, er hun gået helt amok, både på mig, og de
katte/hunde der måtte komme i vejen for hende. Hun er ellers altid
blevet behandlet pænt af de andre, så jeg forstår ikke hendes ekstreme
reaktioner nogen gange.

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk

---

dpl wrote:

> Jo, vi har sådan set allerede lavet et hyggehjørne i garagen, hvor der
> er varmt og rart, mad og vand. Og især om sommeren vil hun jo have
> selskab af både os og hundene meget af tiden. Hun vil dog stadig meget
> gerne indenfor i huset, og helst op på køkkenbordet at sidde. Inden
> længe kan jeg så forvente katte-tis i vasken, på bordet eller et helt
> tredie sted, og næste morgen en lort på gulvet næsten hvor som helst...
>
Mon ikke det hænger sammen med, at hun oplever en markant duft af andre
katte alle steder i huset og det stresser hende, fordi hendes tærskel er
meget lavere end de andre kattes?

Det lyder omtrent umuligt, hvis det er sådan, for når der er mange dyr,
vil der selvfølgelig være duftspor alle vegne, og så er der vel ikke
noget at sige til, at man markerer sig på en frustreret måde?

Jeg ville virkelig forsøge at omplacere hende til et hjem som enekat,
for hun vil jo åbenbart gerne være indekat, og så starte med at have
hende lukket inde på et værelse med lille rum men rent toilet.

Bjarne

---

Bjarne Nielsen (Mozilla) wrote:
> Mon ikke det hænger sammen med, at hun oplever en markant duft af andre
> katte alle steder i huset og det stresser hende, fordi hendes tærskel er
> meget lavere end de andre kattes?
>
> Det lyder omtrent umuligt, hvis det er sådan, for når der er mange dyr,
> vil der selvfølgelig være duftspor alle vegne, og så er der vel ikke
> noget at sige til, at man markerer sig på en frustreret måde?
>
> Jeg ville virkelig forsøge at omplacere hende til et hjem som enekat,
> for hun vil jo åbenbart gerne være indekat, og så starte med at have
> hende lukket inde på et værelse med lille rum men rent toilet.


Hej Bjarne
Forstår godt, du synes omplacering er en mulighed, men tro mig, det
ville du ikke, hvis du havde mødt hende! Det tog over et år før hun
faldt bare nogenlunde til her hos os. Og kommer der fremmede, går hun
helt i sort. Enten forsvinder hun, eller går til direkte angreb, når de
kommer for tæt på. Selv mig kan hun flippe helt ud på til tider, og
efterlade tydelige tegn på sit øgenavn Flænseren!

Sådan en kat skal ikke igennem endnu en omplacering, specielt ikke når
jeg er overbevist om, at det kun kan gå galt. Hun er en følsom og meget
speciel kat, som jeg holder meget af. Men det må også i sidste ende
blive min beslutning hvis hun skal herfra. Tror desværre ikke på, at
andre orker at tage turen forfra, som vi har været igennem med hende, og
ville nok ikke selv havde gjort det, havde jeg vidst fra start, hvad det
indebar.

Indtil videre vil jeg forsøge med at have hende som udekat, og evt. lade
hende komme ind i meget korte perioder, i hvert fald ikke natten over.
Så må vi se hvordan det arter sig, og om hun ser ud til at trives med
dette liv. Udenfor har hun ofte selskab af vores store skt.
bernhardshund, som hun holder meget af. De to kan ligge og hygge på
sofaen ude i haven i flere timer, i hvert fald når den ikke er dækket af
sne *smil*.

Hilse Dorthe
http://www.vildkat.dk

---

dpl wrote:
> Hej Bjarne
> Forstår godt, du synes omplacering er en mulighed, men tro mig, det
> ville du ikke, hvis du havde mødt hende! Det tog over et år før hun
> faldt bare nogenlunde til her hos os. Og kommer der fremmede, går hun
> helt i sort. Enten forsvinder hun, eller går til direkte angreb, når de
> kommer for tæt på. Selv mig kan hun flippe helt ud på til tider, og
> efterlade tydelige tegn på sit øgenavn Flænseren!
>
> Sådan en kat skal ikke igennem endnu en omplacering, specielt ikke når
> jeg er overbevist om, at det kun kan gå galt. Hun er en følsom og meget
> speciel kat, som jeg holder meget af. Men det må også i sidste ende
> blive min beslutning hvis hun skal herfra. Tror desværre ikke på, at
> andre orker at tage turen forfra, som vi har været igennem med hende, og
> ville nok ikke selv havde gjort det, havde jeg vidst fra start, hvad det
> indebar.
>
> Indtil videre vil jeg forsøge med at have hende som udekat, og evt. lade
> hende komme ind i meget korte perioder, i hvert fald ikke natten over.
> Så må vi se hvordan det arter sig, og om hun ser ud til at trives med
> dette liv. Udenfor har hun ofte selskab af vores store skt.
> bernhardshund, som hun holder meget af. De to kan ligge og hygge på
> sofaen ude i haven i flere timer, i hvert fald når den ikke er dækket af
> sne *smil*.
>
Hej Dorthe.

Det lyder som det bedste du har valgt, for hun kommer næppe nogensinde
til at trives sammen med alle de andre indendørs.
Det lyder ret hyggeligt hvad du fortæller om hende og hunden. Har du
billeder af dem?

Jeg kan godt se, at omplacering lyder ret teoretisk. Selvom hun er
følsom,ville hun jo nok overleve det, hvis hun pludselig befandt sig som
absolut enekat i et andet hjem, og måske kunne hun også blive gode
venner med en anden kat, hvis hun mødte den rigtige, men sandsynligheden
er ikke ret stor. Hvis man ser det fra modtagefamiliens side, så er hun
nok meget langt nede på en skala fra 1 til 10 over ønskede katte. Og der
er jo rigeligt af dem!

Vi måtte jo opgive at finde et hjem til Ling, som på mange måder var
betydeligt nemmere at have med at gøre.

vh
Bjarne

---

Dorthe skrev
<Og jeg er stadig bekymret over hendes urenlighed og iltre sind. For det er
jo tegn på, at hun i bund og grund ikke har det så godt, eller hvad synes
du? >

Jeg tror at du har ret, og at det kan være svært at ændre på. Emma har en
"bagage" med som er ukendt, og det er utroligt svært at vide hvad der
foregår inde i hendes hoved, så måske er aflivning det bedste for hende.

Skulle der nu sidde nogle af de "nye" derude på spring ved tastaturet og vil
"råbe" *den nemmeste løsning*, så
kan jeg betro jer at for mig, (eller Dorthe) er det overhovedet ikke den
*nemmeste* løsning, der bliver
flået et stykke af mit hjerte hver eneste gang at det er den løsning der
bliver valgt, men engang imellem er det den _rigtige_ løsning. Jeg har lært
det på den hårde måde, at det er faktisk ikke alle katte der har "bedst" af
at blive reddet. En hurtig og human aflivning er engang imellem den største
gave man kan give. Jeg kan igen hive Niels Hausgaards ord op af mølposen,
*Det kan være synd for et dyr at være i live, men det vil aldrig være synd
for et dyr at være er dødt.

--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

"the greatness of a nation and it's moral progress,
can be judged by how its animals are treated"
Mahatma Ghandi

---

Marianne Hellemose wrote:
> Dorthe skrev
> <Og jeg er stadig bekymret over hendes urenlighed og iltre sind. For det er
> jo tegn på, at hun i bund og grund ikke har det så godt, eller hvad synes
> du? >
>
> Jeg tror at du har ret, og at det kan være svært at ændre på. Emma har en
> "bagage" med som er ukendt, og det er utroligt svært at vide hvad der
> foregår inde i hendes hoved, så måske er aflivning det bedste for hende.
>
> Skulle der nu sidde nogle af de "nye" derude på spring ved tastaturet og vil
> "råbe" *den nemmeste løsning*, så
> kan jeg betro jer at for mig, (eller Dorthe) er det overhovedet ikke den
> *nemmeste* løsning, der bliver
> flået et stykke af mit hjerte hver eneste gang at det er den løsning der
> bliver valgt, men engang imellem er det den _rigtige_ løsning. Jeg har lært
> det på den hårde måde, at det er faktisk ikke alle katte der har "bedst" af
> at blive reddet. En hurtig og human aflivning er engang imellem den største
> gave man kan give. Jeg kan igen hive Niels Hausgaards ord op af mølposen,
> *Det kan være synd for et dyr at være i live, men det vil aldrig være synd
> for et dyr at være er dødt.
>
For nogle måneder siden var der en, som i et læserbrev sagde næsten det
samme om nogle irakere, der var blevet torteret ihjel.

For mig er en kat et levende væsen med masser af følelser, og katten har
faktisk kun eet liv.

Der er ingen nemme løsninger, og vi må hver især tage ansvaret for, hvad
vi gør.
Det er forfærdeligt at tage en kats liv og det er ikke en oplevelse
eller et ansvar, som man kan kaste fra sig igen. det bliver ved med at
være der.

Selve "aflivningen" er en grim oplevelse og trist at se på og brænder
sig ind i sjælen.

Desværre er der langt flere katte, som savner et godt hjem, end der er
gode hjem, som savner en kat, og grænser for, hvormange katte vi magter
at tage os godt af.

Hvilke chancer har en kat, hvis man kører den langt ud i skoven?

vh
Bjarne

---

Bjarne skrev
<Der er ingen nemme løsninger, og vi må hver især tage ansvaret for, hvad vi
gør.
Det er forfærdeligt at tage en kats liv og det er ikke en oplevelse eller et
ansvar, som man kan kaste fra sig igen. det bliver ved med at være der.>

Det er så sandt. Desværre er det også alt for sandt at der
er alt for mange katte og for få gode hjem, og så er det ekstra svært når
det er en "problemkat" og min erfaring
viser at det desværre er de katte der i forvejen har problemer, der oftes
bliver kastebolde mellem forskellige ejere og internater, så hvor trist og
barskt det end er, gør
man i de fleste tilfælde katten en stor tjeneste ved at få den aflivet
hurtigt og humant, også selv om det koster tårer og hjertesorg.

At irakerne skal blandes ind i det forstår jeg ikke helt, hmm og måske
alligevel, der var for et par år siden en fyr
der tævede sin kat ihjel fordi den bed ham, det er da en ting man ikke
risikerer hvis man tager katten til dyrlægen,
så er man sikker på at den ihvertfald ikke bliver tortureret
til døde.


--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

"the greatness of a nation and it's moral progress,
can be judged by how its animals are treated"
Mahatma Ghandi

---

Marianne Hellemose wrote:

> Jeg tror at du har ret, og at det kan være svært at ændre på. Emma har en
> "bagage" med som er ukendt, og det er utroligt svært at vide hvad der
> foregår inde i hendes hoved, så måske er aflivning det bedste for hende.
>
> Skulle der nu sidde nogle af de "nye" derude på spring ved tastaturet og vil
> "råbe" *den nemmeste løsning*, så
> kan jeg betro jer at for mig, (eller Dorthe) er det overhovedet ikke den
> *nemmeste* løsning, der bliver
> flået et stykke af mit hjerte hver eneste gang at det er den løsning der
> bliver valgt, men engang imellem er det den _rigtige_ løsning. Jeg har lært
> det på den hårde måde, at det er faktisk ikke alle katte der har "bedst" af
> at blive reddet. En hurtig og human aflivning er engang imellem den største
> gave man kan give. Jeg kan igen hive Niels Hausgaards ord op af mølposen,
> *Det kan være synd for et dyr at være i live, men det vil aldrig være synd
> for et dyr at være er dødt.



Ja, har flere gange i mit arbejde med vilde dyr tænkt på det citat. Står
man med et stresset, skadet eller lidende dyr, kan det nogen gange være
den rigtige løsning, selv om alt i ens krop skriger på, at det er forkert.

Man undres tit over, hvad der foregår i Emmas hovede, tro mig! Nogle vil
påstå, at det vist ikke er ret meget, men jeg ved bedre. Hun er virkelig
følsom og forstående, kommer og trøster når man er ked af det osv. Men
hun er desværre også totalt uforudsigelig, og man ved aldrig om hun
efterlader een med glade tanker, eller grimme flænger på armene.

Vi opgiver naturligvis ikke så let. Hun må prøve at bo udendørs en
periode, og kun komme ind under opsyn. Hvis hun kan trives med dette,
tror jeg hun skal have lov, i hvert fald indtil jeg evt. fornemmer hun
stadig har problemer.

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk

---

dpl wrote:
>
> Ja, har flere gange i mit arbejde med vilde dyr tænkt på det citat. Står
> man med et stresset, skadet eller lidende dyr, kan det nogen gange være
> den rigtige løsning, selv om alt i ens krop skriger på, at det er forkert.
>
> Man undres tit over, hvad der foregår i Emmas hovede, tro mig! Nogle vil
> påstå, at det vist ikke er ret meget, men jeg ved bedre. Hun er virkelig
> følsom og forstående, kommer og trøster når man er ked af det osv. Men
> hun er desværre også totalt uforudsigelig, og man ved aldrig om hun
> efterlader een med glade tanker, eller grimme flænger på armene.
>
Der er jo også mennesker, som har et sind, der kan skifte fra den ene
yderlighed til den anden. Jeg har kendt en, som kunne være som to
forskellige personligheder, og dertil jævnligt ikke kunne huske ting,
hun havde oplevet.
Hvorfor skulle det ikke også gælde katte?
Så gælder det om at være ret opmærksom på signalerne og vide hvor man
har den pågældende lige nu.

Men det kan hjælpe at tænke på, at den person, man var sammen med i går
ikke nødvendigvis er den samme som i dag. Så er det næsten som at se den
samme og alligevel møde nye mennesker.


> Vi opgiver naturligvis ikke så let. Hun må prøve at bo udendørs en
> periode, og kun komme ind under opsyn. Hvis hun kan trives med dette,
> tror jeg hun skal have lov, i hvert fald indtil jeg evt. fornemmer hun
> stadig har problemer.
>
Held og lykke med hende.

Bjarne

---

dpl wrote:
> Såååh... alle gode input i denne sag er velkomne, jeg er virkelig i
> vildrede...
>
> Hilsen Dorthe
> http://www.vildkat.dk/
>

Det lyder ret vanskeligt.

Jeg har kun to forslag:

1)
Hun bliver ren udekat

2)
Hun omplaceres på prøve til et hjem,hvor hun er enekat.

Man kan godt komme til at holde meget af en kat, selvom den river/bider,
når den er nærgående.
Og muligvis vil det gå rigtig godt som enekat med det helt rigtige
menneske,dog næppe spædbørn.

vh
Bjarne

---

dpl <dplahrmann@hotmail.com> wrote in
news:421DAB54.5040106@hotmail.com:

> Vores anden kat med problemer er Emma, kaldet Flænseren.

Jeg kan godt huske du advarede imod hende, men vi så hende vidst
aldrig.

Nu har i jo snakket lidt frem og tilbage om hende og den løsning med at
give hende mere udetid, ville jeg nok også vælge. Hun skal naturligvis
ikke helt forvises fra menneskelig kontakt, men måske bare være inde i
mindre protioner af gangen.
Indrømmet, hvis hun var min kat ville jeg da også havde nogle kraftige
overvejelser i forbindelse med det kommende barn. Hvis Emma er så
uforudsigelig ville jeg da tænke meget over om hun kunne skade barnet.
Jeg håber Emma vil falde lidt til ro hvis hun får mere udetid, evt.
sammen med Nansen (det er da det han hedder, ikke?)

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.