Jeg tror, jeg begynder på en frisk om mine problemer med NetTV.
Det hele startede, da afslutningen af en live streaming udsendelse fra DR
fik min computer til at fryse. Efter den tid har jeg ikke kunne se TV avisen
fra DR. Hvis jeg forsøger, bliver den hængende på 'gemmer i buffer' meget
længe og ender med fejlmeddelelse om, at der er problemer med netværket,
måske proxyindstillingerne. Jeg har tjekket alle indstillinger, der er
identiske med indstillingerne på min mands computer, der bruger samme
adsl-forbindelse, og som ikke har disse problemer. Selv om jeg lukker
Explorer ned, bliver wan act lampen på min router ved med at lyse konstant,
indtil jeg genstarter computeren. For nylig fik jeg tilsvarende problemer
med nyheder fra TV2east. Direkte link fra DR's nyhedsside, der åbner det
normale Media Player, vindue afspilles normalt, ligesom jeg uden problemer
kan se nyheder fra andre stationer, f.eks. hollandsk tv.
Sidst har jeg prøvet med Krøniken. Her var samme problemer, bortset fra, at
den korte trailer kunne afspilles i det samme vindue, som nægtede at
afspille hele afsnittet.
Jeg vil være meget glad, hvis nogen kan gennemskue problemet og dets mulige
løsning.
vh
Elin Kuijers
|