---

"Vore venner fortæller os, hvad vi skal gøre, vore fjender lære os hvad vi
skal gøre. -Johann Wolfgang Von Goethe



ISÆR I BESKRIVELSEN AF forholdet til Schiller, kan der vistnok udledes
formildende omstændigheder til mundhuggeriet mellem Mikkel Foldmann og mig



"Vi er så meget desto mere sikre på at vi mødes i en midte, da vi går løs
på sagen fra så mange sider". Goethe



Selvom jeg ikke kan se megen fornuft i min debatmodparts argumenteren, så er
der måske for udenforstående en hjælp til at finde et kompromissynspunkt

Konversation uden uenighed er jo tidsspilde, men at man angriber et emne fra
forskellig side, kan føre godt med sig. Især hvis der er fælles
referenceramme



"At være i Goethes selskab ofte ville gøre mig ulykkelig selv overfor sine
bedste venner åbner han sig ikke Man kan ikke holde ham fast ved noget
Jeg tror faktisk at han er egoist af reneste vand Han ejer det talent
at kunne fængsle mennesker og gøre dem afhængig af sig ved store så vel som
små opmærksomheder, men han forstår altid selv at forblive uforpligtet.
Han gør flittigt opmnærksom på sin eksistens, men kun som en gud uden at
give sig selv. Dette forekommer mig at være en konsekvent og
planmæssig handlemåde, der helt er baseret på den højeste nydelese af
egenkærligheden. _Menneskene skulle ikke tolerere et sådant væsen i
deres nærhed_ Derfor er han mig forhadt, omend jeg må elske hans ånd
af hele mit hjerte og tænke stort om ham. Det er en ganske ejendommelig
blanding af had og kærlighed, han har vakt hos mig. " Schiller

---

[snip]
> ISÆR I BESKRIVELSEN AF forholdet til Schiller, kan der vistnok udledes
> formildende omstændigheder til mundhuggeriet mellem Mikkel Foldmann og mig

[snip]
Derfor er han mig forhadt, omend jeg må elske hans ånd
> af hele mit hjerte og tænke stort om ham. Det er en ganske ejendommelig
> blanding af had og kærlighed, han har vakt hos mig. " Schiller

Tænk at Goethe allerede tilbage i et fjernt århundrede, forstod dybden af
den fremtidige romance mellem Bo Warming og Mikkel Foldmann, som skulle
blomstre så mange år efter at Goethe selv var død og begravet. Det siger
bare noget om, at der er mere mellem himmel og jord, end man går og tror...

Jeg skulle i øvrigt spørge Mikkel, fra Bo Warmings kone, om Bo så ikke kan
flytte over hos dig - nu hvor I er forelskede og sådan?

Hun er villig til at give Bo en medgift på 2 ruller fryseposer, en flaske
desinfektionsmiddel, en måneds forbrug af Cipralex og Clozapin, Lademanns 24
binds Leksikon fra 1972 og hele hendes opsparing med, hvis du siger ja

- Og du må selv bestemme, om du vil give Cipralex'en til Bo eller spise den
selv...

/Gainsbourg

P.S: Jeg vedlægger disse tags til fri afbenyttelse for dem der finder det
påkrævet.
<HUMOR> </HUMOR>

---

"Gainsbourg" <isl41688@TORSTENimage.dk> wrote in message
news:37AQd.6$RH3.1@news.get2net.dk...

> Jeg skulle i øvrigt spørge Mikkel, fra Bo Warmings kone, om Bo så ikke kan
> flytte over hos dig - nu hvor I er forelskede og sådan?

Schiller hadede som nævnt Goethe længe, men alligevel kom der konstruktivt
samarbejdsforhold ud af de to specialister, der supplerede hinanden
Hvis Mikkel gik efter bolden, kunne lignende opnås. En kort tid boede de to
tyskere i hver ende af Weimar - den ene fyrsteven, den anden
revolutionsromantiker.

GOETHE OG MORAL
Når vi er misundelige på andre, piller vi dem ofte ned overfor vores egen
indre domstol. Evt finder vi på grunde til at have medlidenhed med dem.
Moral er sjældent et forsøg på at gøre godt, men på at hakke på en
konkurrent.
Når vi fortrænger vore aggressioner bliver de til aktiv forurettelse,
rethaveriskhed, nid, nag, jalousi, bitterhed, hævnlyst - men næsten altid
forklædt som godhed
" Hadet er en aktiv misfornøjelse, misundelsen en passiv, derfor bør man
ikke blive forundret, når misundelse så hurtigt går over til had. Goethe



"The gilded sheath of pity conceals the dagger of envy".Friedrich Nietsche
(han bar altid Goethes "Faust" på sig og forfinede Goethes liberalisme på
værdifuld, sandhedssøgende kynisk vis. Ikke at han afviste illusioner der
kan gøre medmennesker bedre, men realitetssans har trange kår under kristen
kærlighedsromantik og den var den godhedsindustrielle "gud", som han søgte
at gøre "død", når forskel mellem drøm og fact var så stor, at det ikke
giver konstruktiv handling, men kun sinds-splittelse, skitzo.

---

"Gainsbourg" <isl41688@TORSTENimage.dk> wrote in message
news:37AQd.6$RH3.1@news.get2net.dk...
>> ISÆR I BESKRIVELSEN AF forholdet til Schiller, kan der vistnok udledes
>> formildende omstændigheder til mundhuggeriet mellem Mikkel Foldmann og
>> mig

> Tænk at Goethe allerede tilbage i et fjernt århundrede, forstod dybden af
> den fremtidige romance mellem Bo Warming og Mikkel Foldmann, som skulle
> blomstre så mange år efter at Goethe selv var død og begravet.

> P.S: Jeg vedlægger disse tags til fri afbenyttelse for dem der finder det
> påkrævet.
> <HUMOR> </HUMOR>

Jeg tror du undervurderer dine med-usenettere, hvis du ikke tror man selv
kan tilpasse sin humoristiske sans til far fetched paralels.

Goethe var en seriøs videnskabsmand der brugte logik og gik efter bolden.

Revolutionsvoldsmænd i Paris prisbelønnede Schiller for hans romantiske
gejlen op til had mod de rige.

Alligevel kunne både Goethe og Schiller lære af hinandens kvaliteter og
indgå i et tæt samarbejde, der profilerede dem begge gavnligt.

Et af mine yndligscitater er fra et tidsskrift de to udgav sammen og hvor
spildplads overstrøedes med aforismer der kan være skrevet af begge, "Den
skønneste sjælevandring er at se sig selv genopstå i et andet menneske"
Goethe eller Schiller.

"Den der kun tar spøj for spøj og alvor kun alvorligt
/ han har fattet begge dele dårligt". (Piet Hein)