""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs0zd2.w5hlq2j4zyjlN%spam@husumtoften.invalid...
> Idagens Politiken kan man på:
>
>
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
>
> læse følgende kronik af Mehmet Necet og Omar Dhafir:
> ===
> tirsdag 15. feb 2005
> De voldelige klienter
>
> I Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
> forlange noget konkret igen. Denne almisse-kultur har alvorlige
> konsekvenser. Kronikørerne er henholdsvis lektor, ph.d. ved Syddansk
> Universitet og ph.d. og tidligere tolk.
>
> Af Mehmet Ümit Necef og Omar Dhahir
>
> Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling har Omar Dhahir iagttaget en ret
> udbredt opfattelse hos en del arabiske klienter, der går ud på, at man
> skal være grov og truende over for socialrådgivere for at opnå det, man
> vil. Ved at tilsvine og overfalde rådgiverne, smadre deres computere
> samt at spille psykisk syge eller traumatiserede, får klienterne i nogle
> tilfælde deres vilje.
>
> Der er tre distinkte grupper blandt arabiske flygtninge: de
> ressourcestærke, de ressourcefattige samt dem, hvis kompetencer ikke
> umiddelbart kan bruges i Danmark. Det er i den sidste gruppe, disse
> holdninger er ret udbredt.
>
> I dansk forskning er der en nærmest overdreven interesse for at
> undersøge og analysere danskernes holdninger til indvandrere og
> flygtninge. Undersøgelserne bliver ajourført fortløbende, og man har de
> sidste par år kunnet læse et par rapporter om året omhandlende
> danskernes holdninger. Desuden er der nærmest gået sport i at undersøge
> og afdække 'danskernes racisme' og 'fremmedfrygt'. Den ene forsker efter
> den anden udvikler bredere definitioner af racisme samt mere
> spidsfindige metoder for at afdække og afsløre danskernes diverse former
> for racisme, og der er efterhånden blevet udviklet et omfattende
> vokabular: 'subtil', 'indirekte', 'implicit', 'strukturel', 'kulturel'
> og 'økonomisk' racisme.
> ===
>
> En i og for sig meget korrekt beskrivelse af det radikale vælgersegment
> på cirka 20% af befolkningen.
> ===
>
> Imidlertid ved vi meget lidt om indvandrere og flygtninges holdninger
> til danskere og til det danske samfund. Der er desværre ikke mange
> forskere, der har interesseret sig for, hvilke forestillinger og
> fordomme, de etniske minoriteter har om danskere og det danske samfund.
> Derfor dækker Omar Dhahirs afhandling, som indeholder mange eksempler
> på, hvor galt det nogle gange går i kontakten mellem arabiske klienter
> og det danske socialsystem, et vigtigt behov.
> ===
>
> Lige så korrekt, for det interesserer slet ikke det radikale
> vælgersegment. Kun en Naser Khader udgør en undtagelse.
> ===
>
> Vi kan blive ved med at give flere nedslående beskrivelser af mødet
> mellem de arabiske klienter og det sociale system. Men det vigtigste er
> at kunne besvare spørgsmålet: Hvorfor opfører nogle af de arabiske
> klienter sig på den måde? Man vil normalt forvente, at folk, der flygter
> fra krig, undertrykkelse og elendighed, ville være taknemmelige over for
> et samfund, som giver dem ly, beskyttelse, et sted at bo, retten til
> familiesammenføring, statsborgerskab efter syv år og diverse former for
> overførselsindkomster. Men det er de åbenbart ikke, og der må være en
> forklaring, som både tilfredsstiller den videnskabelige nysgerrighed og
> som kan bidrage til, at man i Danmark forbedrer integrationspolitikken.
> Vi kan i flæng nævne begreber som magtesløshed, forvirring, krænkethed,
> fornærmethed og så videre, som ikke i sig selv forklarer, hvorfor
> klienterne tyer til vold og intimiderende opførsel.
>
> De pågældende flygtninges voldelige opførsel over for socialrådgivere
> kan ikke skyldes deres kulturelle baggrund, da man i Irak og andre
> arabiske lande ikke ville turde opføre sig aggressivt, uhøfligt eller
> truende over for myndighedspersoner. Tværtimod ville man ofte opføre sig
> underdanigt. Desuden ville man normalt heller ikke angribe og overfalde
> kvinder, og sådan en opførsel ville desuden bringe skam over en mand.
> Man kan overveje, om der er et kønsaspekt, da klienten normalt er en
> mand og rådgiveren en kvinde, der går ud på, at arabiske mænd ikke vil
> tage ordrer eller direktiver fra kvinder og ikke vil føle sig underlegne
> i forhold til dem.
> ===
>
> En sådan forestilling vil ikke blive accepteret af det radikale
> vælgersegment, der da heller ikke har brudt sig om det i forbindelsen
> med den såkaldte danske tortursag, hvor en /kvindelig/ officer foretog
> afhøringen af en iraker, der lige var taget i at have udlagt en
> bilbombe. Den egentlige tortur bestod naturligvis at det var en
> /kvinde/, og så endda med et meget mandhaftigt kropssprog, der foretog
> afhøringen.
> ===
>
> Der må enten være tale om en dybtfølt krænkethed og fornærmethed eller
> en total normløshed og anomali eller måske en blanding af begge dele.
> Normløsheden kan skyldes, at flygtningene i Danmark møder en bestemt
> opfattelse af staten, som de ikke kender fra deres oprindelige lande. I
> de arabiske lande betragtes staten traditionelt enten som fjende/despot
> eller mæcen/veldæder. Men den danske stat opfører sig ikke som
> fjende/despot, da den hverken forlanger, at man skal arbejde for de
> penge, man modtager, eller undertrykker og torturerer sine modstandere.
> Danske myndighedspersoner - for eksempel politibetjentene - opfører sig
> normalt meget mere høfligt end deres irakiske, libanesiske eller syriske
> kollegaer. Ved første øjekast kan den danske stats opførsel ligne en
> mæcen/veldæders, men det ville være en forhastet konklusion. En klassisk
> veldæder, uanset om han/hun befinder sig i Mellemøsten eller andre
> steder, ville ikke bare yde 'hjælp' uden at forlange noget til gengæld i
> form af for eksempel politisk støtte til et bestemt parti eller
> loyalitet og støtte i tilfælde af et fjendtligt angreb på veldæderen.
> Men i Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
> forlange noget igen. Her skal man tilføje 'noget konkret', da staten
> eksempelvis forlanger, at flygtningen skal deltage i sprog- og
> aktiveringskurser, som staten dog selv betaler for. Vi har under vores
> samtaler med klienter eller rådgivere set flere eksempler på, hvordan en
> del flygtninge ligefrem lyver sig selv eller deres koner syge for at
> undgå at deltage i sprogkurser.
> ===
>
> Næppe særligt hensigtsmæssigt.
> ===
>
> Den franske antropolog Marcel Mauss (1872-1950) udgav i 1925 en mindre
> bog med titlen 'Gaven - Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske
> samfund', som er gået hen og blevet en klassiker. Mauss' vigtigste
> bidrag til forståelsen af mellemmenneskelige relationer i bogen er, at
> der er tre tværkulturelle og tværhistoriske regler for gavegivning: Man
> skal give gaver, man skal modtage en gave, og at man er forpligtet til
> at gøre gengæld. Gaveudveksling foregår i alle samfund og i alle
> samfundslag og er med til at forstærke de sociale bånd. Efter en
> eksotisk verdensrejse, hvor vi møder indianere i Nordvestamerika,
> stammer i Sibirien, germanere,
> ===
>
> Den forstår jeg ikke helt. Har Mauss brugt Tacitus som kilde?
>
> ===
> muslimer, hinduer, kristne og jøder, og efter vi har gennemgået diverse
> suraer i Koranen, en række vers i Bibelen og henvisninger til
> hinduistiske tekster, kommer Mauss til sit egentlig ærinde. Mauss drager
> en række paralleller mellem gaveudveksling i det han kalder »arkaiske«
> samfund og det moderne Europa. Han diskuterer de sociale hjælpeordninger
> i de europæiske lande som en form for gaveudveksling mellem den enkelte
> borger og staten. Han går ind for, at den sociale stat må vise større
> omsorg for individet, for hans liv, helbred, uddannelse og familie.
>
> Det vigtigste af Mauss' principper vedrørende gaveudveksling i vores
> sammenhæng, er det tredje princip, som påbyder gavemodtageren at gøre
> gengæld. Det er nemlig i forhold til dette princip, at det går helt galt
> med hensyn til forholdet mellem arabisktalende klienter og den danske
> socialstat. Den danske socialstat yder klienterne diverse former for
> overførselsindkomst og service ('du skal give gaver'), de arabisktalende
> klienter modtager ydelserne og service ('du skal modtage gaven'), men
> gør ikke noget til gengæld, det vil sige arbejder ikke og betaler ikke
> skat ('du skal gøre gengæld').
>
> Marcel Mauss og andre, der har teoretiseret over gaveudveksling, har
> påpeget, at manglende evne eller vilje til at gøre gengæld kan skabe en
> række problemer omkring selvrespekt og integritet hos gavemodtageren.
> Dette gælder både for - hvis man bruger hans terminologi - 'arkaiske' og
> moderne samfund. Som et eksempel på det første beskriver Mauss reglerne
> omkring gaveudveksling blandt indianske stammer i Nordvestamerika. I
> disse stammesamfund ved man godt, at man ved at tage imod en gave
> forpligter sig til at gøre gengæld på en eller anden måde. Gaven kommer
> med en række 'attachments'. Man kan ikke bare nøjes med at nyde godt af
> en ting eller en fest, da man også har taget imod en udfordring. Man har
> kunnet tage imod den, fordi man er sikker på at gengælde, på at bevise,
> at man er jævnbyrdig. I disse indianske stammers univers er
> forpligtelsen til at gengælde på en værdig måde uomgængelig. Hvis man
> ikke gengælder, taber man ansigt for evigt.
>
> Også i moderne samfund kommer man ifølge Mauss i en underlegen
> position, hvis man ikke er i stand til at gøre gengæld, ikke mindst hvis
> gaven er modtaget uden lyst til at gengælde. Mauss kommer også med en
> række overvejelser omkring velgørenhed. Velgøreren mener det
> selvfølgelig godt og handler eventuelt ud fra altruistiske motiver, men
> det hjælper alligevel ikke modtageren. Den er stadig sårende for
> modtageren, da han ved at modtage hjælpen erklærer, at han ikke er i
> stand til at styre sit eget liv og sin egen økonomi. Hvordan undgår
> modtageren så den dårlige samvittighed? Mauss' svar kan måske hjælpe os
> at til at forstå vores 'velgørenhedsmodtageres', det vil sige vores
> arabiske klienters myter og opførsel: Modtageren anstrenger sig for at
> komme uden om 'almisseuddelerens' utilsigtede, men alligevel fornærmende
> patronisering.
>
> Tidligere har man i den danske debat påpeget en speciel måde, hvorpå en
> del flygtninge forsøger at undgå den krænkende situation: Ved at skabe
> myten om, at de penge, som man får udbetalt af den danske stat kommer
> fra FN. Der skulle så være en række formodninger om, hvor pengene, som
> FN uddeler, oprindeligt stammer fra: Diverse arabiske sheiker eller den
> tidligere shah af Iran, alt efter flygtningens politiske ståsted og
> etniske herkomst. En del flygtninge er åbenbart gået et skridt videre og
> har skabt en anden måde at komme uden om den krænkende position: At
> opføre sig aggressivt og voldeligt.
>
> I Mauss' overvejelser er der to ting, som ligner den uholdbare
> situation ved vores klienter og socialrådgivere: på den ene side 'gratis
> gaver', det vil sige 'gaver', der udleveres uden at forvente konkret
> gengældelse, og på den anden side krænkede og sårede klienter. Det er
> tilsyneladende det 'gratis' aspekt ved de sociale ydelser og service,
> som af de arabiske klienter opleves som forvirrende, desorienterende,
> sårende og krænkende.
>
> Mange danskere kan synes, at Mauss' overvejelser om velgørenhed er
> irrelevant i Danmark, fordi man i Danmark ikke har velgørenhed i stort
> omfang, da vi har en veludviklet velfærdsstat. Velgørenhedsarbejde
> forbinder man ofte med USA og andre lande, som ikke har veludviklede
> sociale stater. Med Mauss in mente kan man imidlertid lige så godt
> opfatte den danske velfærdstatsmodel som en stor, velorganiseret,
> systematiseret og sidst, men ikke mindst upersonliggjort
> velgørenhedsorganisation.
>
> På det sidste har vi set et par eksempler på forskning, som forsøger at
> afdække, hvad der i virkeligheden foregår blandt indvandrere og
> flygtninge og mellem arabiske klienter og danske myndighedspersoner.
> Disse er ligesom Shahamak Rezais undersøgelser om sort arbejde og
> socialt bedrageri blandt etniske minoriteter et godt tegn på, at den
> danske forskning om indvandrere er på vej til at blive normaliseret og
> professionaliseret. En række emner, som for et par år siden blev
> betragtet som tabubelagte og urørlige, bliver nu udforsket og undersøgt
> til bunds. Det siger noget om den politisk korrekte ånd i det danske
> forskermiljø, at det er forskere med den 'rigtige' etniske baggrund, der
> tør tage de kontroversielle emner op.
>
> Nogle flygtningeklienter i Danmark opfører sig på en uhensigtsmæssig
> måde over for det sociale system, som forsøger på at hjælpe dem i det
> nye samfund, de er havnet i. Nogle skaber myter, der går ud på, at den
> 'løn' de får, stammer fra FN, ikke fra danske skatteydere. Andre får
> åbenbart deres mentale kort over, hvad der er ret og uret, acceptabelt
> eller forkasteligt, rimeligt eller uforskammet, forstyrret i en sådan
> grad, at de tyer til vold og løgn for at opnå flere penge og mere
> fritid. Er der nogen forskere, som vil undersøge med os, hvad den fritid
> bruges til?
> Printet fra
www.politiken.dk Tirsdag 15. feb 2005
> Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til
> egen, ikke-kommerciel brug.
> ===
>
> Hvilket vel må siges at være tilfældet her, hvor kronikken anvendes som
> debatstart.
>
> Den vil efter almindelig standard blive på Politikens hjemmeside i
> måneder.
> ===
> Artiklen kan findes på adressen:
>
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
> ===
>
> Desværre har jeg tidligere set Mehmet Necet argumentere for, at det
> danske velfærdssamfund må demonteres, for at matche indvandrernes
> udgangspunkt. Et standpunkt der også er Det Radikale Venstres, og et
> standpunkt der nok har medvirket til at arbejdsløse, bistandsklienter og
> førtidspensionister strømmer fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti.
> S repræsenterer jo ikke længere disse gruppers interesser.
> --
> Per Erik Rønne