/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
De voldelige klienter
Fra : Per Rønne


Dato : 15-02-05 13:15

Idagens Politiken kan man på:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441

læse følgende kronik af Mehmet Necet og Omar Dhafir:
===
tirsdag 15. feb 2005
De voldelige klienter

I Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
forlange noget konkret igen. Denne almisse-kultur har alvorlige
konsekvenser. Kronikørerne er henholdsvis lektor, ph.d. ved Syddansk
Universitet og ph.d. og tidligere tolk.

Af Mehmet Ümit Necef og Omar Dhahir

Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling har Omar Dhahir iagttaget en ret
udbredt opfattelse hos en del arabiske klienter, der går ud på, at man
skal være grov og truende over for socialrådgivere for at opnå det, man
vil. Ved at tilsvine og overfalde rådgiverne, smadre deres computere
samt at spille psykisk syge eller traumatiserede, får klienterne i nogle
tilfælde deres vilje.

Der er tre distinkte grupper blandt arabiske flygtninge: de
ressourcestærke, de ressourcefattige samt dem, hvis kompetencer ikke
umiddelbart kan bruges i Danmark. Det er i den sidste gruppe, disse
holdninger er ret udbredt.

I dansk forskning er der en nærmest overdreven interesse for at
undersøge og analysere danskernes holdninger til indvandrere og
flygtninge. Undersøgelserne bliver ajourført fortløbende, og man har de
sidste par år kunnet læse et par rapporter om året omhandlende
danskernes holdninger. Desuden er der nærmest gået sport i at undersøge
og afdække 'danskernes racisme' og 'fremmedfrygt'. Den ene forsker efter
den anden udvikler bredere definitioner af racisme samt mere
spidsfindige metoder for at afdække og afsløre danskernes diverse former
for racisme, og der er efterhånden blevet udviklet et omfattende
vokabular: 'subtil', 'indirekte', 'implicit', 'strukturel', 'kulturel'
og 'økonomisk' racisme.
===

En i og for sig meget korrekt beskrivelse af det radikale vælgersegment
på cirka 20% af befolkningen.
===

Imidlertid ved vi meget lidt om indvandrere og flygtninges holdninger
til danskere og til det danske samfund. Der er desværre ikke mange
forskere, der har interesseret sig for, hvilke forestillinger og
fordomme, de etniske minoriteter har om danskere og det danske samfund.
Derfor dækker Omar Dhahirs afhandling, som indeholder mange eksempler
på, hvor galt det nogle gange går i kontakten mellem arabiske klienter
og det danske socialsystem, et vigtigt behov.
===

Lige så korrekt, for det interesserer slet ikke det radikale
vælgersegment. Kun en Naser Khader udgør en undtagelse.
===

Vi kan blive ved med at give flere nedslående beskrivelser af mødet
mellem de arabiske klienter og det sociale system. Men det vigtigste er
at kunne besvare spørgsmålet: Hvorfor opfører nogle af de arabiske
klienter sig på den måde? Man vil normalt forvente, at folk, der flygter
fra krig, undertrykkelse og elendighed, ville være taknemmelige over for
et samfund, som giver dem ly, beskyttelse, et sted at bo, retten til
familiesammenføring, statsborgerskab efter syv år og diverse former for
overførselsindkomster. Men det er de åbenbart ikke, og der må være en
forklaring, som både tilfredsstiller den videnskabelige nysgerrighed og
som kan bidrage til, at man i Danmark forbedrer integrationspolitikken.
Vi kan i flæng nævne begreber som magtesløshed, forvirring, krænkethed,
fornærmethed og så videre, som ikke i sig selv forklarer, hvorfor
klienterne tyer til vold og intimiderende opførsel.

De pågældende flygtninges voldelige opførsel over for socialrådgivere
kan ikke skyldes deres kulturelle baggrund, da man i Irak og andre
arabiske lande ikke ville turde opføre sig aggressivt, uhøfligt eller
truende over for myndighedspersoner. Tværtimod ville man ofte opføre sig
underdanigt. Desuden ville man normalt heller ikke angribe og overfalde
kvinder, og sådan en opførsel ville desuden bringe skam over en mand.
Man kan overveje, om der er et kønsaspekt, da klienten normalt er en
mand og rådgiveren en kvinde, der går ud på, at arabiske mænd ikke vil
tage ordrer eller direktiver fra kvinder og ikke vil føle sig underlegne
i forhold til dem.
===

En sådan forestilling vil ikke blive accepteret af det radikale
vælgersegment, der da heller ikke har brudt sig om det i forbindelsen
med den såkaldte danske tortursag, hvor en /kvindelig/ officer foretog
afhøringen af en iraker, der lige var taget i at have udlagt en
bilbombe. Den egentlige tortur bestod naturligvis at det var en
/kvinde/, og så endda med et meget mandhaftigt kropssprog, der foretog
afhøringen.
===

Der må enten være tale om en dybtfølt krænkethed og fornærmethed eller
en total normløshed og anomali eller måske en blanding af begge dele.
Normløsheden kan skyldes, at flygtningene i Danmark møder en bestemt
opfattelse af staten, som de ikke kender fra deres oprindelige lande. I
de arabiske lande betragtes staten traditionelt enten som fjende/despot
eller mæcen/veldæder. Men den danske stat opfører sig ikke som
fjende/despot, da den hverken forlanger, at man skal arbejde for de
penge, man modtager, eller undertrykker og torturerer sine modstandere.
Danske myndighedspersoner - for eksempel politibetjentene - opfører sig
normalt meget mere høfligt end deres irakiske, libanesiske eller syriske
kollegaer. Ved første øjekast kan den danske stats opførsel ligne en
mæcen/veldæders, men det ville være en forhastet konklusion. En klassisk
veldæder, uanset om han/hun befinder sig i Mellemøsten eller andre
steder, ville ikke bare yde 'hjælp' uden at forlange noget til gengæld i
form af for eksempel politisk støtte til et bestemt parti eller
loyalitet og støtte i tilfælde af et fjendtligt angreb på veldæderen.
Men i Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
forlange noget igen. Her skal man tilføje 'noget konkret', da staten
eksempelvis forlanger, at flygtningen skal deltage i sprog- og
aktiveringskurser, som staten dog selv betaler for. Vi har under vores
samtaler med klienter eller rådgivere set flere eksempler på, hvordan en
del flygtninge ligefrem lyver sig selv eller deres koner syge for at
undgå at deltage i sprogkurser.
===

Næppe særligt hensigtsmæssigt.
===

Den franske antropolog Marcel Mauss (1872-1950) udgav i 1925 en mindre
bog med titlen 'Gaven - Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske
samfund', som er gået hen og blevet en klassiker. Mauss' vigtigste
bidrag til forståelsen af mellemmenneskelige relationer i bogen er, at
der er tre tværkulturelle og tværhistoriske regler for gavegivning: Man
skal give gaver, man skal modtage en gave, og at man er forpligtet til
at gøre gengæld. Gaveudveksling foregår i alle samfund og i alle
samfundslag og er med til at forstærke de sociale bånd. Efter en
eksotisk verdensrejse, hvor vi møder indianere i Nordvestamerika,
stammer i Sibirien, germanere,
===

Den forstår jeg ikke helt. Har Mauss brugt Tacitus som kilde?

===
muslimer, hinduer, kristne og jøder, og efter vi har gennemgået diverse
suraer i Koranen, en række vers i Bibelen og henvisninger til
hinduistiske tekster, kommer Mauss til sit egentlig ærinde. Mauss drager
en række paralleller mellem gaveudveksling i det han kalder »arkaiske«
samfund og det moderne Europa. Han diskuterer de sociale hjælpeordninger
i de europæiske lande som en form for gaveudveksling mellem den enkelte
borger og staten. Han går ind for, at den sociale stat må vise større
omsorg for individet, for hans liv, helbred, uddannelse og familie.

Det vigtigste af Mauss' principper vedrørende gaveudveksling i vores
sammenhæng, er det tredje princip, som påbyder gavemodtageren at gøre
gengæld. Det er nemlig i forhold til dette princip, at det går helt galt
med hensyn til forholdet mellem arabisktalende klienter og den danske
socialstat. Den danske socialstat yder klienterne diverse former for
overførselsindkomst og service ('du skal give gaver'), de arabisktalende
klienter modtager ydelserne og service ('du skal modtage gaven'), men
gør ikke noget til gengæld, det vil sige arbejder ikke og betaler ikke
skat ('du skal gøre gengæld').

Marcel Mauss og andre, der har teoretiseret over gaveudveksling, har
påpeget, at manglende evne eller vilje til at gøre gengæld kan skabe en
række problemer omkring selvrespekt og integritet hos gavemodtageren.
Dette gælder både for - hvis man bruger hans terminologi - 'arkaiske' og
moderne samfund. Som et eksempel på det første beskriver Mauss reglerne
omkring gaveudveksling blandt indianske stammer i Nordvestamerika. I
disse stammesamfund ved man godt, at man ved at tage imod en gave
forpligter sig til at gøre gengæld på en eller anden måde. Gaven kommer
med en række 'attachments'. Man kan ikke bare nøjes med at nyde godt af
en ting eller en fest, da man også har taget imod en udfordring. Man har
kunnet tage imod den, fordi man er sikker på at gengælde, på at bevise,
at man er jævnbyrdig. I disse indianske stammers univers er
forpligtelsen til at gengælde på en værdig måde uomgængelig. Hvis man
ikke gengælder, taber man ansigt for evigt.

Også i moderne samfund kommer man ifølge Mauss i en underlegen
position, hvis man ikke er i stand til at gøre gengæld, ikke mindst hvis
gaven er modtaget uden lyst til at gengælde. Mauss kommer også med en
række overvejelser omkring velgørenhed. Velgøreren mener det
selvfølgelig godt og handler eventuelt ud fra altruistiske motiver, men
det hjælper alligevel ikke modtageren. Den er stadig sårende for
modtageren, da han ved at modtage hjælpen erklærer, at han ikke er i
stand til at styre sit eget liv og sin egen økonomi. Hvordan undgår
modtageren så den dårlige samvittighed? Mauss' svar kan måske hjælpe os
at til at forstå vores 'velgørenhedsmodtageres', det vil sige vores
arabiske klienters myter og opførsel: Modtageren anstrenger sig for at
komme uden om 'almisseuddelerens' utilsigtede, men alligevel fornærmende
patronisering.

Tidligere har man i den danske debat påpeget en speciel måde, hvorpå en
del flygtninge forsøger at undgå den krænkende situation: Ved at skabe
myten om, at de penge, som man får udbetalt af den danske stat kommer
fra FN. Der skulle så være en række formodninger om, hvor pengene, som
FN uddeler, oprindeligt stammer fra: Diverse arabiske sheiker eller den
tidligere shah af Iran, alt efter flygtningens politiske ståsted og
etniske herkomst. En del flygtninge er åbenbart gået et skridt videre og
har skabt en anden måde at komme uden om den krænkende position: At
opføre sig aggressivt og voldeligt.

I Mauss' overvejelser er der to ting, som ligner den uholdbare
situation ved vores klienter og socialrådgivere: på den ene side 'gratis
gaver', det vil sige 'gaver', der udleveres uden at forvente konkret
gengældelse, og på den anden side krænkede og sårede klienter. Det er
tilsyneladende det 'gratis' aspekt ved de sociale ydelser og service,
som af de arabiske klienter opleves som forvirrende, desorienterende,
sårende og krænkende.

Mange danskere kan synes, at Mauss' overvejelser om velgørenhed er
irrelevant i Danmark, fordi man i Danmark ikke har velgørenhed i stort
omfang, da vi har en veludviklet velfærdsstat. Velgørenhedsarbejde
forbinder man ofte med USA og andre lande, som ikke har veludviklede
sociale stater. Med Mauss in mente kan man imidlertid lige så godt
opfatte den danske velfærdstatsmodel som en stor, velorganiseret,
systematiseret og sidst, men ikke mindst upersonliggjort
velgørenhedsorganisation.

På det sidste har vi set et par eksempler på forskning, som forsøger at
afdække, hvad der i virkeligheden foregår blandt indvandrere og
flygtninge og mellem arabiske klienter og danske myndighedspersoner.
Disse er ligesom Shahamak Rezais undersøgelser om sort arbejde og
socialt bedrageri blandt etniske minoriteter et godt tegn på, at den
danske forskning om indvandrere er på vej til at blive normaliseret og
professionaliseret. En række emner, som for et par år siden blev
betragtet som tabubelagte og urørlige, bliver nu udforsket og undersøgt
til bunds. Det siger noget om den politisk korrekte ånd i det danske
forskermiljø, at det er forskere med den 'rigtige' etniske baggrund, der
tør tage de kontroversielle emner op.

Nogle flygtningeklienter i Danmark opfører sig på en uhensigtsmæssig
måde over for det sociale system, som forsøger på at hjælpe dem i det
nye samfund, de er havnet i. Nogle skaber myter, der går ud på, at den
'løn' de får, stammer fra FN, ikke fra danske skatteydere. Andre får
åbenbart deres mentale kort over, hvad der er ret og uret, acceptabelt
eller forkasteligt, rimeligt eller uforskammet, forstyrret i en sådan
grad, at de tyer til vold og løgn for at opnå flere penge og mere
fritid. Er der nogen forskere, som vil undersøge med os, hvad den fritid
bruges til?
Printet fra www.politiken.dk Tirsdag 15. feb 2005
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til
egen, ikke-kommerciel brug.
===

Hvilket vel må siges at være tilfældet her, hvor kronikken anvendes som
debatstart.

Den vil efter almindelig standard blive på Politikens hjemmeside i
måneder.
===
Artiklen kan findes på adressen:
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
===

Desværre har jeg tidligere set Mehmet Necet argumentere for, at det
danske velfærdssamfund må demonteres, for at matche indvandrernes
udgangspunkt. Et standpunkt der også er Det Radikale Venstres, og et
standpunkt der nok har medvirket til at arbejdsløse, bistandsklienter og
førtidspensionister strømmer fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti.
S repræsenterer jo ikke længere disse gruppers interesser.
--
Per Erik Rønne

 
 
Lyrik (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 15-02-05 17:35

"Per Rønne" wrote:
> Idagens Politiken kan man på:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
>
> læse følgende kronik af Mehmet Necet og Omar Dhafir:

> Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling har Omar Dhahir iagttaget en
> ret udbredt opfattelse hos en del arabiske klienter, der går ud på,
> at man skal være grov og truende over for socialrådgivere for at opnå
> det, man vil. Ved at tilsvine og overfalde rådgiverne, smadre deres
> computere samt at spille psykisk syge eller traumatiserede, får
> klienterne i nogle tilfælde deres vilje.
++++++++++++++++++++++++++++
Det har i 60-erne også været praktiseret af bistandsklienter, dengang det
var en RET at modtage penge uden nogen vedhæftet betingelse!

"Hvorfor spørger du mig om noget? jeg har ret til de penge, udbetal ved
kasse 1-dumme svin"!

Og så rødmede "kassedamen" og udbetalte pengene!

Det er naturligvis en parasits opførsel-en asocial én af slagsen!

Vejen frem er at knytte betingelser til retten til udbetalingen.Truer du for
eksempel, så skal du udtransporteres og får karantæne inden du kan modtage.
Og du kan i det hele taget kun modtage, hvis du opfylder visse betingelser,
herunder 100% samarbejde med systemet.

Du er ved at få en gave! Derfor er vi ved at modtage din taknemmelighed!
Det er helt enkelt-kan de ikke opføre sig ordentligt, så kan de forsvinde!
Straffen for at smadre inventaret på bistandskontoret og true personalet
burde være udvisning af landet for arabere/indvandrerspirer.

Hilsen
Jens

Hilsen
Jens



Per Rønne (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 15-02-05 17:39

Lyrik <lyrikfjern@heaven.dk> wrote:

> Straffen for at smadre inventaret på bistandskontoret og true personalet
> burde være udvisning af landet for arabere/indvandrerspirer.

Hvad er en »indvandrerspire«?
--
Per Erik Rønne

Lyrik (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 15-02-05 18:00

"Per Rønne" wrote:
> Lyrik <lyrikfjern@heaven.dk> wrote:
>
>> Straffen for at smadre inventaret på bistandskontoret og true
>> personalet burde være udvisning af landet for
>> arabere/indvandrerspirer.
>
> Hvad er en »indvandrerspire«?
+++++++++++++++++++
En som håber på varigt ophold, med statsborgerskab.

Hilsen
Jens



Christian (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 15-02-05 19:08


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs0zd2.w5hlq2j4zyjlN%spam@husumtoften.invalid...
> Idagens Politiken kan man på:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
>
> læse følgende kronik af Mehmet Necet og Omar Dhafir:
> ===
> tirsdag 15. feb 2005
> De voldelige klienter
>
> I Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
> forlange noget konkret igen. Denne almisse-kultur har alvorlige
> konsekvenser. Kronikørerne er henholdsvis lektor, ph.d. ved Syddansk
> Universitet og ph.d. og tidligere tolk.
>
> Af Mehmet Ümit Necef og Omar Dhahir
>
> Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling har Omar Dhahir iagttaget en ret
> udbredt opfattelse hos en del arabiske klienter, der går ud på, at man
> skal være grov og truende over for socialrådgivere for at opnå det, man
> vil. Ved at tilsvine og overfalde rådgiverne, smadre deres computere
> samt at spille psykisk syge eller traumatiserede, får klienterne i nogle
> tilfælde deres vilje.
>
> Der er tre distinkte grupper blandt arabiske flygtninge: de
> ressourcestærke, de ressourcefattige samt dem, hvis kompetencer ikke
> umiddelbart kan bruges i Danmark. Det er i den sidste gruppe, disse
> holdninger er ret udbredt.
>
> I dansk forskning er der en nærmest overdreven interesse for at
> undersøge og analysere danskernes holdninger til indvandrere og
> flygtninge. Undersøgelserne bliver ajourført fortløbende, og man har de
> sidste par år kunnet læse et par rapporter om året omhandlende
> danskernes holdninger. Desuden er der nærmest gået sport i at undersøge
> og afdække 'danskernes racisme' og 'fremmedfrygt'. Den ene forsker efter
> den anden udvikler bredere definitioner af racisme samt mere
> spidsfindige metoder for at afdække og afsløre danskernes diverse former
> for racisme, og der er efterhånden blevet udviklet et omfattende
> vokabular: 'subtil', 'indirekte', 'implicit', 'strukturel', 'kulturel'
> og 'økonomisk' racisme.
> ===
>
> En i og for sig meget korrekt beskrivelse af det radikale vælgersegment
> på cirka 20% af befolkningen.
> ===
>
> Imidlertid ved vi meget lidt om indvandrere og flygtninges holdninger
> til danskere og til det danske samfund. Der er desværre ikke mange
> forskere, der har interesseret sig for, hvilke forestillinger og
> fordomme, de etniske minoriteter har om danskere og det danske samfund.
> Derfor dækker Omar Dhahirs afhandling, som indeholder mange eksempler
> på, hvor galt det nogle gange går i kontakten mellem arabiske klienter
> og det danske socialsystem, et vigtigt behov.
> ===
>
> Lige så korrekt, for det interesserer slet ikke det radikale
> vælgersegment. Kun en Naser Khader udgør en undtagelse.
> ===
>
> Vi kan blive ved med at give flere nedslående beskrivelser af mødet
> mellem de arabiske klienter og det sociale system. Men det vigtigste er
> at kunne besvare spørgsmålet: Hvorfor opfører nogle af de arabiske
> klienter sig på den måde? Man vil normalt forvente, at folk, der flygter
> fra krig, undertrykkelse og elendighed, ville være taknemmelige over for
> et samfund, som giver dem ly, beskyttelse, et sted at bo, retten til
> familiesammenføring, statsborgerskab efter syv år og diverse former for
> overførselsindkomster. Men det er de åbenbart ikke, og der må være en
> forklaring, som både tilfredsstiller den videnskabelige nysgerrighed og
> som kan bidrage til, at man i Danmark forbedrer integrationspolitikken.
> Vi kan i flæng nævne begreber som magtesløshed, forvirring, krænkethed,
> fornærmethed og så videre, som ikke i sig selv forklarer, hvorfor
> klienterne tyer til vold og intimiderende opførsel.
>
> De pågældende flygtninges voldelige opførsel over for socialrådgivere
> kan ikke skyldes deres kulturelle baggrund, da man i Irak og andre
> arabiske lande ikke ville turde opføre sig aggressivt, uhøfligt eller
> truende over for myndighedspersoner. Tværtimod ville man ofte opføre sig
> underdanigt. Desuden ville man normalt heller ikke angribe og overfalde
> kvinder, og sådan en opførsel ville desuden bringe skam over en mand.
> Man kan overveje, om der er et kønsaspekt, da klienten normalt er en
> mand og rådgiveren en kvinde, der går ud på, at arabiske mænd ikke vil
> tage ordrer eller direktiver fra kvinder og ikke vil føle sig underlegne
> i forhold til dem.
> ===
>
> En sådan forestilling vil ikke blive accepteret af det radikale
> vælgersegment, der da heller ikke har brudt sig om det i forbindelsen
> med den såkaldte danske tortursag, hvor en /kvindelig/ officer foretog
> afhøringen af en iraker, der lige var taget i at have udlagt en
> bilbombe. Den egentlige tortur bestod naturligvis at det var en
> /kvinde/, og så endda med et meget mandhaftigt kropssprog, der foretog
> afhøringen.
> ===
>
> Der må enten være tale om en dybtfølt krænkethed og fornærmethed eller
> en total normløshed og anomali eller måske en blanding af begge dele.
> Normløsheden kan skyldes, at flygtningene i Danmark møder en bestemt
> opfattelse af staten, som de ikke kender fra deres oprindelige lande. I
> de arabiske lande betragtes staten traditionelt enten som fjende/despot
> eller mæcen/veldæder. Men den danske stat opfører sig ikke som
> fjende/despot, da den hverken forlanger, at man skal arbejde for de
> penge, man modtager, eller undertrykker og torturerer sine modstandere.
> Danske myndighedspersoner - for eksempel politibetjentene - opfører sig
> normalt meget mere høfligt end deres irakiske, libanesiske eller syriske
> kollegaer. Ved første øjekast kan den danske stats opførsel ligne en
> mæcen/veldæders, men det ville være en forhastet konklusion. En klassisk
> veldæder, uanset om han/hun befinder sig i Mellemøsten eller andre
> steder, ville ikke bare yde 'hjælp' uden at forlange noget til gengæld i
> form af for eksempel politisk støtte til et bestemt parti eller
> loyalitet og støtte i tilfælde af et fjendtligt angreb på veldæderen.
> Men i Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
> forlange noget igen. Her skal man tilføje 'noget konkret', da staten
> eksempelvis forlanger, at flygtningen skal deltage i sprog- og
> aktiveringskurser, som staten dog selv betaler for. Vi har under vores
> samtaler med klienter eller rådgivere set flere eksempler på, hvordan en
> del flygtninge ligefrem lyver sig selv eller deres koner syge for at
> undgå at deltage i sprogkurser.
> ===
>
> Næppe særligt hensigtsmæssigt.
> ===
>
> Den franske antropolog Marcel Mauss (1872-1950) udgav i 1925 en mindre
> bog med titlen 'Gaven - Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske
> samfund', som er gået hen og blevet en klassiker. Mauss' vigtigste
> bidrag til forståelsen af mellemmenneskelige relationer i bogen er, at
> der er tre tværkulturelle og tværhistoriske regler for gavegivning: Man
> skal give gaver, man skal modtage en gave, og at man er forpligtet til
> at gøre gengæld. Gaveudveksling foregår i alle samfund og i alle
> samfundslag og er med til at forstærke de sociale bånd. Efter en
> eksotisk verdensrejse, hvor vi møder indianere i Nordvestamerika,
> stammer i Sibirien, germanere,
> ===
>
> Den forstår jeg ikke helt. Har Mauss brugt Tacitus som kilde?
>
> ===
> muslimer, hinduer, kristne og jøder, og efter vi har gennemgået diverse
> suraer i Koranen, en række vers i Bibelen og henvisninger til
> hinduistiske tekster, kommer Mauss til sit egentlig ærinde. Mauss drager
> en række paralleller mellem gaveudveksling i det han kalder »arkaiske«
> samfund og det moderne Europa. Han diskuterer de sociale hjælpeordninger
> i de europæiske lande som en form for gaveudveksling mellem den enkelte
> borger og staten. Han går ind for, at den sociale stat må vise større
> omsorg for individet, for hans liv, helbred, uddannelse og familie.
>
> Det vigtigste af Mauss' principper vedrørende gaveudveksling i vores
> sammenhæng, er det tredje princip, som påbyder gavemodtageren at gøre
> gengæld. Det er nemlig i forhold til dette princip, at det går helt galt
> med hensyn til forholdet mellem arabisktalende klienter og den danske
> socialstat. Den danske socialstat yder klienterne diverse former for
> overførselsindkomst og service ('du skal give gaver'), de arabisktalende
> klienter modtager ydelserne og service ('du skal modtage gaven'), men
> gør ikke noget til gengæld, det vil sige arbejder ikke og betaler ikke
> skat ('du skal gøre gengæld').
>
> Marcel Mauss og andre, der har teoretiseret over gaveudveksling, har
> påpeget, at manglende evne eller vilje til at gøre gengæld kan skabe en
> række problemer omkring selvrespekt og integritet hos gavemodtageren.
> Dette gælder både for - hvis man bruger hans terminologi - 'arkaiske' og
> moderne samfund. Som et eksempel på det første beskriver Mauss reglerne
> omkring gaveudveksling blandt indianske stammer i Nordvestamerika. I
> disse stammesamfund ved man godt, at man ved at tage imod en gave
> forpligter sig til at gøre gengæld på en eller anden måde. Gaven kommer
> med en række 'attachments'. Man kan ikke bare nøjes med at nyde godt af
> en ting eller en fest, da man også har taget imod en udfordring. Man har
> kunnet tage imod den, fordi man er sikker på at gengælde, på at bevise,
> at man er jævnbyrdig. I disse indianske stammers univers er
> forpligtelsen til at gengælde på en værdig måde uomgængelig. Hvis man
> ikke gengælder, taber man ansigt for evigt.
>
> Også i moderne samfund kommer man ifølge Mauss i en underlegen
> position, hvis man ikke er i stand til at gøre gengæld, ikke mindst hvis
> gaven er modtaget uden lyst til at gengælde. Mauss kommer også med en
> række overvejelser omkring velgørenhed. Velgøreren mener det
> selvfølgelig godt og handler eventuelt ud fra altruistiske motiver, men
> det hjælper alligevel ikke modtageren. Den er stadig sårende for
> modtageren, da han ved at modtage hjælpen erklærer, at han ikke er i
> stand til at styre sit eget liv og sin egen økonomi. Hvordan undgår
> modtageren så den dårlige samvittighed? Mauss' svar kan måske hjælpe os
> at til at forstå vores 'velgørenhedsmodtageres', det vil sige vores
> arabiske klienters myter og opførsel: Modtageren anstrenger sig for at
> komme uden om 'almisseuddelerens' utilsigtede, men alligevel fornærmende
> patronisering.
>
> Tidligere har man i den danske debat påpeget en speciel måde, hvorpå en
> del flygtninge forsøger at undgå den krænkende situation: Ved at skabe
> myten om, at de penge, som man får udbetalt af den danske stat kommer
> fra FN. Der skulle så være en række formodninger om, hvor pengene, som
> FN uddeler, oprindeligt stammer fra: Diverse arabiske sheiker eller den
> tidligere shah af Iran, alt efter flygtningens politiske ståsted og
> etniske herkomst. En del flygtninge er åbenbart gået et skridt videre og
> har skabt en anden måde at komme uden om den krænkende position: At
> opføre sig aggressivt og voldeligt.
>
> I Mauss' overvejelser er der to ting, som ligner den uholdbare
> situation ved vores klienter og socialrådgivere: på den ene side 'gratis
> gaver', det vil sige 'gaver', der udleveres uden at forvente konkret
> gengældelse, og på den anden side krænkede og sårede klienter. Det er
> tilsyneladende det 'gratis' aspekt ved de sociale ydelser og service,
> som af de arabiske klienter opleves som forvirrende, desorienterende,
> sårende og krænkende.
>
> Mange danskere kan synes, at Mauss' overvejelser om velgørenhed er
> irrelevant i Danmark, fordi man i Danmark ikke har velgørenhed i stort
> omfang, da vi har en veludviklet velfærdsstat. Velgørenhedsarbejde
> forbinder man ofte med USA og andre lande, som ikke har veludviklede
> sociale stater. Med Mauss in mente kan man imidlertid lige så godt
> opfatte den danske velfærdstatsmodel som en stor, velorganiseret,
> systematiseret og sidst, men ikke mindst upersonliggjort
> velgørenhedsorganisation.
>
> På det sidste har vi set et par eksempler på forskning, som forsøger at
> afdække, hvad der i virkeligheden foregår blandt indvandrere og
> flygtninge og mellem arabiske klienter og danske myndighedspersoner.
> Disse er ligesom Shahamak Rezais undersøgelser om sort arbejde og
> socialt bedrageri blandt etniske minoriteter et godt tegn på, at den
> danske forskning om indvandrere er på vej til at blive normaliseret og
> professionaliseret. En række emner, som for et par år siden blev
> betragtet som tabubelagte og urørlige, bliver nu udforsket og undersøgt
> til bunds. Det siger noget om den politisk korrekte ånd i det danske
> forskermiljø, at det er forskere med den 'rigtige' etniske baggrund, der
> tør tage de kontroversielle emner op.
>
> Nogle flygtningeklienter i Danmark opfører sig på en uhensigtsmæssig
> måde over for det sociale system, som forsøger på at hjælpe dem i det
> nye samfund, de er havnet i. Nogle skaber myter, der går ud på, at den
> 'løn' de får, stammer fra FN, ikke fra danske skatteydere. Andre får
> åbenbart deres mentale kort over, hvad der er ret og uret, acceptabelt
> eller forkasteligt, rimeligt eller uforskammet, forstyrret i en sådan
> grad, at de tyer til vold og løgn for at opnå flere penge og mere
> fritid. Er der nogen forskere, som vil undersøge med os, hvad den fritid
> bruges til?
> Printet fra www.politiken.dk Tirsdag 15. feb 2005
> Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til
> egen, ikke-kommerciel brug.
> ===
>
> Hvilket vel må siges at være tilfældet her, hvor kronikken anvendes som
> debatstart.
>
> Den vil efter almindelig standard blive på Politikens hjemmeside i
> måneder.
> ===
> Artiklen kan findes på adressen:
> www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
> ===
>
> Desværre har jeg tidligere set Mehmet Necet argumentere for, at det
> danske velfærdssamfund må demonteres, for at matche indvandrernes
> udgangspunkt. Et standpunkt der også er Det Radikale Venstres, og et
> standpunkt der nok har medvirket til at arbejdsløse, bistandsklienter og
> førtidspensionister strømmer fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti.
> S repræsenterer jo ikke længere disse gruppers interesser.
> --
> Per Erik Rønne



Christian (15-02-2005)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 15-02-05 19:09


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gs0zd2.w5hlq2j4zyjlN%spam@husumtoften.invalid...
> Idagens Politiken kan man på:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=365441
>
> læse følgende kronik af Mehmet Necet og Omar Dhafir:
> ===
> tirsdag 15. feb 2005
> De voldelige klienter
>
> I Danmark møder de arabiske flygtninge en stat, som giver uden at
> forlange noget konkret igen. Denne almisse-kultur har alvorlige
> konsekvenser. Kronikørerne er henholdsvis lektor, ph.d. ved Syddansk
> Universitet og ph.d. og tidligere tolk.
>
> Af Mehmet Ümit Necef og Omar Dhahir
>
> Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling har Omar Dhahir iagttaget en ret
> udbredt opfattelse hos en del arabiske klienter, der går ud på, at man
> skal være grov og truende over for socialrådgivere for at opnå det, man
> vil. Ved at tilsvine og overfalde rådgiverne, smadre deres computere
> samt at spille psykisk syge eller traumatiserede, får klienterne i nogle
> tilfælde deres vilje.
>
> Der er tre distinkte grupper blandt arabiske flygtninge: de
> ressourcestærke, de ressourcefattige samt dem, hvis kompetencer ikke
> umiddelbart kan bruges i Danmark. Det er i den sidste gruppe, disse
> holdninger er ret udbredt.



Sådanne er det jo i Danmark, røvhuller præmiere man med at UDBETALE
penge...mens dem som er dygtige og gerne vil yde en ekstra indsats flår man
i topskat...






vidal (15-02-2005)
Kommentar
Fra : vidal


Dato : 15-02-05 23:55

Christian wrote:

> Sådanne er det jo i Danmark, røvhuller præmiere man med at UDBETALE
> penge...mens dem som er dygtige og gerne vil yde en ekstra indsats flår man
> i topskat...

Og de, der bliver flået i topskat får ikke noget
udbetalt?

--
venlig hilsen

Villy Dalsgaard

Per Rønne (16-02-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 16-02-05 09:04

vidal <"vidal"@webspeed.dk> wrote:

> Christian wrote:
>
> > Sådanne er det jo i Danmark, røvhuller præmiere man med at UDBETALE
> > penge...mens dem som er dygtige og gerne vil yde en ekstra indsats flår man
> > i topskat...
>
> Og de, der bliver flået i topskat får ikke noget
> udbetalt?

Naturligvis gør de da det. Det er jo netop topskatteyderne, der arbejder
mest, så meget at man ved en fjernelse af topskatten næppe får dem til
at arbejde mere.

I øvrigt er der store grupper af ansatte på det private arbejdsmarked,
der slet ikke får overarbejdsbetaling. På hele AC-området er det
normale, at der ikke aftales arbejdstid, men kun månedsløn. Overarbejde
findes som sådant ikke; man bliver blot ved med at arbejde, indtil
arbejdet er færdigt.
--
Per Erik Rønne

Lyrik (16-02-2005)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 16-02-05 10:41

"Per Rønne" wrote:

> I øvrigt er der store grupper af ansatte på det private arbejdsmarked,
> der slet ikke får overarbejdsbetaling. På hele AC-området er det
> normale, at der ikke aftales arbejdstid, men kun månedsløn.
++++++++++++++++++++
Hvad er "AC.-området"?

Hilsen
Jens



Per Rønne (16-02-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 16-02-05 11:06

Lyrik <lyrikfjern@heaven.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
>
> > I øvrigt er der store grupper af ansatte på det private arbejdsmarked,
> > der slet ikke får overarbejdsbetaling. På hele AC-området er det
> > normale, at der ikke aftales arbejdstid, men kun månedsløn.
> ++++++++++++++++++++
> Hvad er "AC.-området"?

Der er tre hovedorganisationer på lønmodtagersiden:

LO. Den kender du nok.
FTF. Funktionærer og tjenestemænd.
AC. Akademikernes Centralorganisation.

--
Per Erik Rønne

Lyrik (16-02-2005)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 16-02-05 11:30

"Per Rønne" wrote:
> Lyrik <lyrikfjern@heaven.dk> wrote:
>
>> "Per Rønne" wrote:
>>
>>> I øvrigt er der store grupper af ansatte på det private
>>> arbejdsmarked, der slet ikke får overarbejdsbetaling. På hele
>>> AC-området er det normale, at der ikke aftales arbejdstid, men kun
>>> månedsløn.
>> ++++++++++++++++++++
>> Hvad er "AC.-området"?
>
> Der er tre hovedorganisationer på lønmodtagersiden:
>
> LO. Den kender du nok.
> FTF. Funktionærer og tjenestemænd.
> AC. Akademikernes Centralorganisation.

Tak skal du ha' . Af og til bliver man lidt forvirret over alle de
forkortelser.

Ha' en god dag Per!

Hilsen
Jens



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408670
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste