---

Kloge psykologi-terapeuter - de er få men de findes - taler om at folks
traumer skyldes at de kaster sig over for store problemer og render panden
ind i en mur OG BØR DELE PROBLEMERNE OP I MINDRE - "babysteps" hedder en bog
om den strategi.

Moliere skrev vedr kærlighed at "de små forelskelser vaccinerer imod de
store".

Hannah Arendt har klogt afvist at top-nazierne var mere skyldige i holocaust
end du og jeg - det var "ondskabens banalitet" hos almindelig kontorfolk der
gjorde sig gældende. Alle var pligtopfyldende. Men et bureaukratisk system
var løbet løbsk. Fædrelandskærlighed blev morderiskhed for KRIG ER KRIG. Og
i krig gælder ingen regler (først efter WW2 opdigtedes straffelov vedr
krigsforbrydelser).

HVIS MAN TROR PÅ HÆVNSTRAF så skal man bruge den i det små - i ting der kan
læres af og hvor forebyggelse er mulig.

Det er totalt vanvid at hænge folk når der ikke længere er krig. Der er jo
ingen risiko for at de gentager deres udåd. Og det vil aldrig afskrække
næste kriges diktatorer. De tror på deres idealistiske sag. Er aldrig
egoister mere end du og jeg. Men tændt på at redde deres nation (og sole sig
i folkets beundring og som både Churchill og Hitler skrev - "sejrherrerne
skriver historien så jeg vil blive tilgivet alt". Den ene nød ikke godt af
denne gamle sandhed, selvfølgelig.

"Der er skændselsdåd så extrem, at man er nødt til at straffe" lød det når
retsopgørene skulle undskyldes. Sludder. Man straffer altid for at føle sig
god.

Skueprocesser og tusind Hollywoodfilm viser at når vi ikke har vold i vores
liv, må vi dyrke det på det hvide lærred. Og der skal være en fjer til at
skabe 5 høns. Den fjer var henrettelserne - som var et offer til
retfærdigheds-guden. Helt som når inka-præster skar det bankende hjerte ud
af levende fanger, til gudens ære. Eller når hekse brændtes.