---

Som mennesker har vi ansvaret for vores eget liv, men får vi brug for det,
er der hjælp at hente. Det er udgangspunktet for det danske velfærdssamfund,
og det gælder ikke mindst i vores ældreomsorg.

Den enkeltes ansvar og det fælles ansvar er grundlæggende værdier. Det
gælder naturligvis også ældre mennesker. Det offentlige og de pårørende skal
respektere de ældres ret til at bevare den værdighed, der består i at kunne
vælge og bestemme selv.

De ældre besidder en livserfaring og en viden om vores historie, som ikke må
gå tabt. Det er værdier,som vi skal forstå at værdsætte, selvom samfundet og
udviklingen lægger stadig mere vægt på effektivitet og på at skue fremad. De
ældres erfaring er en værdi og en ressource for os alle, og derfor skal vi
fremme samværet på tværs af generationerne.

De traditionelle familiebånd er ikke længere så stærke. Derfor er der behov
for at hjælpe de ældre til selv at skabe og styrke sociale netværk. I den
sammenhæng er de frivillige samt sociale organisationer uundværlige, men
deres arbejde må understøttes af kommuner og amter.

Ensomhed og følelsen af at være tilovers nedsætter livskvaliteten for nogle
ældre mennesker. Familie, venner og de ældre selv har et stort ansvar her.
Tryghed for ældre handler ofte om, at man indgår i menneskelige netværk og
på en værdig måde får den hjælp, der er behov for. Det offentlige kan aldrig
erstatte en opringning fra børnene, besøg fra naboen etc. Det handler om de
ældres eget ansvar og om omgivelsernes medansvar.

Når et ældre menneske ikke længere kan klare sig selv og får brug for hjælp,
har kommunerne et klart og entydigt ansvar for at tilbyde en bred vifte af
omsorgs- og plejeydelser. Ældre med behov for hjælp skal mødes med omsorg og
kvalitet i det offentliges service.

Ældre er et aktiv for hinanden og for samfundet. Socialdemokraterne vender
sig imod den del af ældredebatten, som gør alle ældre til ofre for deres
egen alder. I stedet fremlægger vi en ældrepolitik, som nuancerer billedet
af de ældre. Dermed kan vi drage større nytte af de ældres ressourcer ? og
vi bliver i stand til at give dem den hjælp, de efterspørger.

Sandy Brinck, socialpolitisk ordfører, Socialdemokraterne

Livsglæde er den bedste medicin

Langt de fleste ældre bruger pensionistlivet til at forfølge de interesser,
der ikke var tid til at pleje ved siden af arbejdslivet. De sætter ofte selv
aktiviteter i gang, men er også flittige brugere af mangfoldige offentlige
og private tilbud.

I dag har vi gode muligheder for at leve et aktivt liv ?- også i den tredje
alder. Ældre får særlige rabatter på blandt andet kulturtilbud, og mange
kommuner tilbyder en lang række aktiviteter som f.eks. idræt, foredrag og
lignende.

Et aktivt liv giver større livsglæde - og det gælder også for ældre. Holder
man sig i gang, forebygger man ensomhed og sygdomme. Derfor skal vi stadig
forbedre de ældres muligheder for at være aktive. Det giver simpelthen et
bedre liv.

Frivillige foreninger samt ældreorganisationer spiller her en uvurderlig
rolle og bør indgå som vigtige samarbejdspartnere for den offentlige
ældreomsorg. Det offentlige og det frivillige kan løfte forskellige opgaver
og supplere hinanden - de er ikke hinandens konkurrenter.

En væsentlig del af samarbejdet mellem kommuner, forenings- og kulturliv bør
være at sikre, at tilbuddene passer de ældre - også når det gælder tid og
sted. Det betyder ikke mindst, at de ældre skal have oplysninger om de
forskellige tilbud, men også at der skal være transportmuligheder, så det er
nemt at komme til at deltage. Vores fælles mål er at give livsglæden de
bedste betingelser for at gro og brede sig.

TV udgør - ligesom for mange andre - en kilde til underholdning for ældre.
Her bør vi bruge public service forpligtigelsen til at sikre flere
udsendelser henvendt til ældre i dagtimerne.

Vi vil prioritere de offentlige ressourcer til de ældre, der har et særligt
behov for hjælp, men vi vil også forebygge og udskyde, at behovet opstår.
Det er en helstøbt ældrepolitik. Både menneskeligt og økonomisk er det sund
fornuft,at ældre får mulighed for at leve et aktivt og indholdsrigt liv og
for at klare sig selv så længe som muligt.

Socialdemokraterne foreslår:

- Partnerskabet mellem de frivillige og det offentlige skal udbygges. Det
offentlige skal understøtte, at ældre selv skaber netværk og aktiviteter.
Det giver livsglæde og forebygger ensomhed, utryghed og dårligt helbred.

- Mange fritidstilbud mv.er udformet, så de passer til den erhvervsaktive
del af befolkningen. Tilbuddene bør i stedet spredes ud over hele dagen, så
andre kan få gavn af dem. Desuden skal TV-mediernes public service
forpligtelse også komme det ældre publikum til gavn.

- Amter og kommuner opfordres til - i dialog med ældreråd - at vurdere de
ældres transportbehov og -ønsker. Ikke alle steder er der lige gode
transportmuligheder til diverse aktiviteter.

- Kommunen skal informere om, hvilke tilbud og muligheder der er for ældre.
Det drejer sig f.eks.om muligheder for botilbud, aktiviteter inden for
kultur, uddannelse, idræt samt oplysning om de frivillige organisationers
arbejde.

- For mange ældre er IT en lukket verden. Det kan udelukke en stor gruppe
mennesker fra at deltage i en stadig større del af samfundslivet.Derfor skal
der være flere tilbud om IT-undervisning for ældre.

De svageste må komme først

Bedre omsorg og rigtig prioritering går hånd i hånd. Alle kan ikke få alt.
Derfor skal de ældre, der har et særligt behov for hjælp og støtte,
prioriteres højest.Tryghed handler om at vide, at hjælpen er der, hvis man
får brug for den.

Menneskelige værdier som værdighed, respekt og omsorg skal være
omdrejningspunktet for kommunernes ældreservice. Derfor skal vi prioritere
og være meget bevidste om vores prioriteringer til fordel for de svageste
ældre.

Hvornår er man så svagelig og hvordan? Man kan have behov for hjælp af flere
grunde: Fordi man er fysisk svækket, er social svagt stillet, eller fordi
man har en dårlig økonomi.

Hvad økonomien angår, vil Socialdemokraterne forbedre pensionisternes
økonomi ved at forhøje pensionstillægget.

Fysisk svækkelse er dels regulær sygdom herunder demens, men det kan også
være funktionsnedsættelser, der medfører handicap. At ting tager lidt
længere tid, fordi man er kommet op i årene er naturligt, men bliver man så
svækket, at man ikke selv kan klare f.eks. rengøringen eller den personlige
hygiejne, skal man have hjælp.

Ældre, der er socialt svage, har ofte ikke mulighed for at leve et aktivt
liv. Det kan skyldes sociale problemer, ensomhed og mangel på omsorg fra
andre. Af den grund skal ældreomsorgen i højere grad også tage højde for de
sociale behov. Hjemmehjælpen skal ikke kun være en praktisk hjælp. Omsorg
for ældre er også at give en hjælpende hånd til at bryde isolationen, så de
ældre kan skabe kontakt til andre og komme ud af ensomheden.

Derfor foreslår Socialdemokraterne,at kommunerne skal kunne tilbyde
omsorgstid til de ældre, der har behov for det. Med omsorgstiden får
hjemmehjælpen tid til at drikke en kop kaffe eller gå en tur med de ældre,
der har behov for det. Hovedformålet er at hjælpe de ældre til at skabe
deres eget netværk, og derfor bør omsorgstiden først og fremmest være et
midlertidigt tilbud. Nogle ældre kan dog have et permanent behov.

Socialdemokraterne foreslår:

- Alle kommuner skal - i dialog og samarbejde med de ældre, de ansatte og de
pårørende - formulere etiske mål, der skal udgøre grundlaget for kommunens
ældreomsorg.

- Ældre skal også kunne få hjemmehjælp af sociale årsager bl.a. for at komme
ensomhed til livs.

Herre i eget hus

At være gammel er ikke det samme som at være svag. Socialdemokraterne vender
sig imod tonen i den ældrepolitiske debat, som respektløst gør alle ældre
til svage borgere. Vores ældreomsorg skal bygge på respekt for den enkeltes
ressourcer og muligheder - og den skal vurderes på tryghed og kvalitet.

Mennesker er forskellige og har forskellige muligheder, behov og ønsker. De
ældres krav til kvaliteten i tilbuddene og mulighederne for selv at vælge
vil vokse. Derfor skal omsorgs-og plejetilbuddene baseres på de ældres
forskellige behov - og ikke på standardiserede systemløsninger.

Den enkelte ældre er stadig en myndig og ligeværdig person,som naturligvis
skal have indflydelse på de enkelte tilbud i ældreservicen. Derfor er det
vigtigt, at tilbuddet kan skræddersyes til hver enkelt bruger. Dermed bliver
fleksibilitet et kodeord i ældrepolitikken. Med fleksibilitet sikrer vi de
ældre mere direkte indflydelse, kvalitet og tryghed i ældreservicen.

Også ældre skal naturligvis være herre i eget hus, og derfor skal de sammen
med hjemmehjælperen kunne tilrettelægge, hvad hjælpen skal bruges til i
dagligdagen. Ældre skal være med til at bestemme, hvad der skal gøres fra
gang til gang i deres eget hjem, og de skal så vidt muligt inddrages i
opgaverne med det formål, at deres egne evner bliver holdt ved lige. Det vil
give både de ældre og de ansatte en større tilfredshed. Friheden til at være
herre i eget hus betyder, at de ældre bevarer deres værdighed. Man skal ikke
umyndiggøres, blot fordi bentøjet ikke lystrer så godt længere.

Frihed til at vælge

Socialdemokraterne synes, at der bliver brugt alt for mange penge på at
opdyrke et privat marked for hjemmehjælp - især set i lyset af hvor megen
ekstra omsorg og hjælp, vi kunne have givet de ældre for pengene. I stedet
er der mere fornuft i, at de mange kommunale udbydere konkurrerer på deres
ekspertise og dermed giver de ældre mulighed for at vælge mellem erfarne
hjemmehjælpsudbydere på tværs af kommunegrænserne.

De ældre har allerede i dag mulighed for at købe ekstra ydelser '
tilkøbsydelser' hos private virksomheder. De kan købe hjælp til f.eks.
snerydning, slåning af græsplænen, hovedrengøring og lignende. Men de ældre
kan ikke købe samme hjælp hos kommunerne. Det giver ikke mening, når målet
er at skabe helhed og tryghed i omsorgen for de ældre. Det er sund fornuft,
at de ældre kan købe sig til lidt ekstra hjælp hos deres vante
hjemmehjælper.

Socialdemokraterne har den pragmatiske holdning, at kommunerne skal kunne
tilbyde de ældre denne ekstra service, hvis man ønsker det lokalt. Det
politiske ansvar handler om, at der stadig er orden i prioriteringerne inden
for ældreplejen, og at de ekstra tilbud ikke suger penge og arbejdskraft fra
den grundlæggende ældreomsorg.

Socialdemokraterne foreslår:

- Kravet, om at der skal være en privat leverandør af hjemmehjælp i alle
kommuner, skal fjernes. I stedet skal de ældre have mulighed for at vælge
mellem erfarne hjemmehjælpere på tværs af kommunegrænserne.

- Kommunerne skal kunne tilbyde ekstra service i form af tilkøbsydelser mod
betaling. Det giver større valgfrihed, helhed og tryghed i omsorgen for de
ældre.

Omsorg for personalet - til gavn for alle

Det kræver et dygtigt og engageret plejepersonale at opfylde målet om tryg
ældreomsorg. Et personale, som skal arbejde på tværs af faglige kompetencer,
så hjemmehjælperen, hjemmesygeplejersken, ergoterapeuten eller
fysioterapeutens arbejde bliver en helhed med den ældre i centrum.

Plejepersonalet skal møde de ældre med respekt og være en værdig hjælp og
støtte i dagligdagen med udgangspunkt i samvær og omsorg. Samværet mellem
plejepersonalet og de ældre er på mange måder omdrejningspunktet for at opnå
en god ældreomsorg.

Personalet yder en god og prisværdig indsats i dag. Men det er nødvendigt at
se på, hvordan det daglige arbejde kan gøres mere fleksibelt og
omsorgsorienteret til gavn for både den ældre og den ansatte.

Alle gode politiske ønsker og løfter kræver, at personalet kan honorere dem
fagligt, og at der er tid og hænder nok til at løse opgaven. Især det sidste
er en udfordring set i lyset af de stadigt mindre ungdomsårgange og den
stigende andel af det nuværende plejepersonale, der går af på grund af
alder. Opgaven er at sikre, at der er hænder nok i ældreomsorgen.

Arbejdet er krævende - både fysisk og psykisk. Det resulterer ofte i megen
sygdom og stor udskiftning i personalet. Arbejdsmiljø er derfor en
hjørnesten både i forhold til at undgå udstødning pga. nedslidning, men også
når det handler om at kunne rekruttere personale nok. Sygefravær er ikke
alene en praktisk udfordring i hverdagen for forvaltningen og de ældre. Det
er også et alvorligt symptom på arbejdsforhold, der i sidste ende fører til
et alt for tidligt farvel til arbejdsmarkedet.

Hvis vi skal opfylde målsætningerne for plejepersonalets uddannelse,
arbejdsforhold og engagement, kræver det god og værdibaseret ledelse. Det
betyder også, at vi skal give personale med ledelsesopgaver de nødvendige
faglige og menneskelige redskaber via efteruddannelse.

Socialdemokraterne foreslår:

- Plejepersonalet skal have mere indflydelse på deres arbejde og dagligdag.
Det opnås blandt andet ved at gøre udførelsen af hjemmehjælpen mere
fleksibel i dagligdagen - både til den ældres og den ansattes tilfredshed.

- Der skal sættes mere målrettet ind for at forbedre arbejdsmiljøet.
Resultatet af dårligt arbejdsmiljø er mere fravær samt forsinkelser eller
aflysninger af plejen til den ældre. Der skal ved tilrettelæggelsen af
arbejdet tages hensyn til arbejdsforhold, som fører til nedslidning mv.af
personalet. Dette kan blandt andet gøres ved at tilbyde mindre belastende
jobs til de medarbejdere, som i længere tid har haft særligt krævende
arbejdsfunktioner.

- Ved ansættelse af personale i plejesektoren skal der ikke kun bedømmes ud
fra formelle kompetencer. Ufaglærte skal have mulighed for at kombinere
opkvalificering og arbejde.Til gengæld skal alle og enhver ikke kunne få
arbejde i plejesektoren ? et sådant job kræver engagement, lyst og evner.
Social- og sundhedsuddannelsen skal gøres mere attraktiv, så vi sikrer en
god rekruttering til området.

- Alt personale skal jævnligt på efteruddannelse for at sikre, at viden om
omsorg og pleje er ført ajour. Dette skal især gælde personalegrupper, som
beskæftiger sig med demente og andre ældre med et særligt behov.

- Personale med ledelsesopgaver skal være uddannet til opgaven med de
menneskelige og faglige kvalifikationer, værdibaseret ledelse kræver.
Mulighederne for efteruddannelse skal være bedre.

Samarbejde ved sygdom

Når ældre bliver syge,er det helt centralt, at de forskellige dele af det
offentlige system arbejder tæt sammen. Ældre må ikke havne mellem to stole,
når de f.eks. skal udskrives fra hospitalet eller genoptrænes efter et fald.
Det er uacceptabelt, at raske ældre optager sengepladser på hospitalerne,
fordi deres kommune ikke har boligtilbud parate til dem.

Kommunernes ældreomsorg og amternes sundhedsvæsen skal i samarbejde sikre en
smidig og effektiv hjælp til de ældre. Det gælder uanset, om det handler om
udskrivning, genoptræning, forebyggelse, hjælp ved længerevarende sygdom
eller omsorgen for døende.

Det er sund fornuft ud fra et menneskeligt synspunkt - men også rent
økonomisk. Det skaber utryghed og koster penge, når man sender patienterne
rundt i systemet. Tiden og pengene bør i stedet bruges på at skabe hele
løsninger for de ældre.

Derfor skal der sættes større fokus på at udvikle og styrke mere
ældrevenlige behandlingsforløb. Især skal vi forbedre indsatsen for
genoptræning og opretholdelse af den ældres funktionsevner.

Samarbejdet omkring forebyggelse skal også styrkes. Det gælder f.eks.de
forebyggende hjemmebesøg samt konkrete tilbud som tandpleje. Forsøg med
kommunal tandpleje for ældre har vist gode resultater, og Socialdemokraterne
mener, at disse erfaringer bør føre til en fast og landsdækkende ordning.

Demens

Nogle ældre gennemgår længere sygdomsforløb, hvor det er særligt vigtigt, at
sundhedsvæsenet og ældreomsorgen samarbejder smidigt. Det gælder f.eks. når
mennesker rammes af demens.

Demens er ikke en aldersbetinget sygdom, men en sygdom som ofte rammer ældre
mennesker. Demens er opslidende for den enkelte og ikke mindst dennes
pårørende: Langsomt mister man det menneske, man kendte. Det er derfor
afgørende, at omsorgen og hjælpen rettes både mod den demente og dennes
pårørende. Det skal ske via aflastning,praktisk hjælp i hjemmet samt ved at
frivillige og andre udgør det netværk, som den pårørende kan styrke sig ved
og søge viden hos.

Det er vigtigt, at der er en tidlig diagnosticering af demens, så læger og
plejepersonale konstant holdes informeret om den nye viden, vi får om
demens. Der skal oprettes botilbud - både til ældre og yngre demente - der
tager udgangspunkt i de dementes præmisser.

Medicinske patienter

Det er et krav for Socialdemokraterne,at der er overskud til de ældre
patienter på sygehusene. Ældre er i stort overtal på sygehusenes medicinske
afdelinger, hvor de udgør mere end halvdelen af alle patienter. Ældre,
medicinske patienter har brug for mere pleje end andre patienter, fordi de
ofte har et kronisk sygdomsbillede og typisk er sværere at diagnosticere og
behandle.

Desværre er de ældre, medicinske patienter en klemt gruppe i
sundhedsvæsenet. Selvom medicinske patienter udgør mere end 80% af samtlige
patienter på sygehusene, er der de seneste år blevet satset entydigt på at
nedbringe ventetider til kirurgiske, planlagte operationer. Ældre må derfor
udholde en række urimelige forhold på de medicinske afdelinger. Mange
medicinske patienter ender på gangene på grund af lejlighedsvise
overbelægninger på stuerne.

Samtidig snydes mange ældre for at få dækket helt basale plejebehov på grund
af underbemandinger på de medicinske afdelinger. I værste fald sker det, at
ældre må vente i timer på toiletbesøg.

Dertil kommer, at mange ældre bliver udskrevet fra sygehuset, før de er
ordentligt raske. Det viser sig ved,at ældre, medicinske patienter
genindlægges langt oftere end andre patientgrupper. Det er alt sammen med
til at tære på de ældres kræfter.

De næste år bliver der flere ældre. Der er derfor øjeblikkeligt brug for
forbedringer, hvis ikke presset på de medicinske afdelinger fremover skal
blive for stort.

Socialdemokraterne vil have flere læger, sygeplejersker og social-og
sundhedsassistenter til de ældre, medicinske patienter, så de mærker, at der
er overskud til deres pleje og omsorg. Kapaciteten til at behandle de ældre
på sygehusene skal i langt højere grad stå mål med de ældres behov.

Den sidste tid

Socialdemokraterne er også af den klare holdning, at har man muligheden, må
det være en basal ret, at man selv afgør, hvor man vil dø. Ønsker man at
tilbringe den sidste tid i eget hjem, på plejehjem, på sygehus eller på
hospice, må der være klarhed for den ældre over, hvilke muligheder der
eksisterer, og det må være den ældre selv, som tager beslutningen.

Socialdemokraterne foreslår:

- Der skal være en klar ansvars-og opgavefordeling, når det gælder
sundhedsvæsenets og kommunernes genoptræningsforløb for ældre efter en
sygdomsbehandling. Der skal findes veje til at forbedre kommunernes og
sundhedsvæsenets tilbud og behandlingsforløb for ældre med et særligt behov
for hjælp. Også samarbejdet ved udskrivelse fra sygehus til pleje og
vedligeholdelsestræning i kommunerne skal forbedres.

- I tilfælde, hvor der ikke er behov for særlige sygehusydelser, bør der
udbygges og sikres opholds-og plejetilbud (akutstuer) i kommunerne som
alternativ til indlæggelser på sygehuse.

- Behandlingen af demente i form af omsorg, pleje og botilbud samt støtten
til pårørende skal forbedres. Desuden er tidlig diagnosticering et centralt
krav, ligesom der skal udbygges og sikres pleje- og opholdstilbud som en
aflastning for pårørende i alle kommuner.

- Tandplejeloven skal ændres, så der kan gives tilbud om kommunal tandpleje
til ældre.

- Døende ældre skal have kendskab til de eksisterende valgmuligheder for
pleje og omsorg i den sidste tid. Valgmulighederne bør indeholde teams til
lindrende behandling og pleje i hjemmet, ene-/stillestuer på sygehus,
hospice og plejehjem.

- Kapaciteten på sygehusene udbygges særligt for de ældste og svageste
patienter. I den forbindelse skal der udarbejdes en strategi for
personalerekruttering særligt til de medicinske afdelinger med henblik på at
komme underbemandingen til livs.

De rigtige rammer

Når man bliver gammel - og måske også syg - er det afgørende, at man ikke
bliver nødt til at flytte væk fra sin kommune og den tryghed, der er i de
kendte omgivelser, familie og venner.

Derfor er det nødvendigt, at alle kommuner har et tilstrækkeligt antal
botilbud med tilknyttede muligheder for pleje- og omsorg. Desuden skal vi
opprioritere udbygningen af tilbuddene om plejeboliger til ældre med behov
for pleje og omsorg.

For at vi bedre kan vurdere og imødekomme de ældres boligbehov, skal der
udarbejdes ensartede retningslinier for, hvordan vi opgør ventetiderne i
kommunerne. Alle kommuner skal have målsætninger for ventetiden til boliger
med tilknyttede muligheder for omsorg og pleje.

I god tid

Boligen kan være en afgørende faktor for, hvorvidt man som ældre har
mulighed for at klare sig selv. Det handler først og fremmest om, i hvor høj
grad man selv kan klare det praktiske derhjemme, at man kan komme rundt uden
problemer osv. Men det handler også om, at boligen ligger centralt i forhold
til daglige gøremål og aktiviteter. Kan man komme ud og omkring, kan man
også i højere grad vedligeholde sit netværk med naboer, familie, venner og
lignende. Det giver tryghed og forebygger ensomhed.

På den baggrund bør det i højere grad være muligt for kommende ældre at
forberede en god alderdom. Det er uhensigtsmæssigt, at det mange steder
først er muligt at flytte i ældreegnede boliger, når man er "syg nok".

Socialdemokraterne ønsker, at der reserveres ældrevenlige boliger i den
eksisterende og kommende boligmasse, hvor eneste kriterium for indflytning
er, at man er fyldt 60 år. Derudover finder vi det relevant, at det ved både
salg og udlejning af boliger oplyses, om boligen er ældreegnet. Målet er, at
man får mulighed for at skifte bolig, mens man stadig er frisk og rørig. Så
kan man bedre opbygge de gode naboskaber, der er så stor brug for senere
hen.

Netværk og indflydelse

I mange by-og boligområder er de lokale, sociale netværk alt for svage.
Mennesker er ensomme. Det gælder bl.a. ældre, der kan have brug for social
kontakt og en hjælpende hånd.

Socialdemokraterne foreslår, at der afsættes midler til, at frivillige
organisationer, kommuner og boligselskaber kan ansøge om støtte til en
social indsats.

Når der laves lokalplaner, bør kommunerne også placere ældreegnede boliger
tæt på eller i tilknytning til ældrecentre og lignende. Dette bør ske i
dialog med de ældre f.eks. via ældrerådene. Vi finder det både urimeligt og
uhensigtsmæssigt, at ældre skal flytte flere gange i løbet af deres
alderdom, efterhånden som helbredet svigter.

Medindflydelse og medbestemmelse for ældre og pårørende skal forebygge
omsorgssvigt og andre krænkelser af de ældres værdighed på plejehjem mv. De
ældre, de pårørende, klageråd og ældreråd skal sikres en bedre mulighed for
at blive hørt og indgå i drøftelser om veje til at skabe mere tryghed og
kvalitet på plejehjem mv.


Socialdemokraterne foreslår:

- Alle kommuner skal sikre et varieret og fleksibelt boligtilbud til de
ældre. Udbygningen af de forskellige boligtilbud til ældre med omsorgs-og
plejebehov skal opprioriteres de kommende år. Målsætningen er yderligere at
nedbringe ventelisterne til boliger med tilknyttet pleje og omsorg.

- For at forbedre vurderingen og imødekommelsen af de ældres boligbehov skal
der udarbejdes ensartede retningslinier for kommunerne ved opgørelsen af
ventelister.

- Alle kommuner skal fastsætte målsætninger for den maksimale ventetid til
en plejehjemsplads og ældreboliger med tilknyttet pleje. Udbygningen skal
tilrettelægges efter, at ventetiden til boliger med omsorgs-og
plejemuligheder kan nedbringes til maksimalt 3 måneder.

- Ældre med et særligt behov skal umiddelbart kunne tilbydes en plejebolig.

- I den eksisterende boligmasse skal reserveres et antal ældrevenlige
boliger, hvor det eneste kriterium for at flytte ind er, at man er fyldt 60
år. Ældre skal, mens de stadig er ved godt helbred, kunne skifte til en
bolig, som de kan blive boende i, hvis helbredet svigter. På den måde bliver
der mulighed for at opbygge netværk - gode naboskaber - aktivitet og liv,
som kommer til ekstra gavn senere hen.

- Ved alle udlejninger og salg af boliger skal det oplyses, om boligen er
ældreegnet. Det er helt naturligt,at man ved, om det er muligt at blive
gammel i den bolig, som man flytter ind i.

- Kommunerne opfordres til at lade ældreegnede boliger indgå i lokalplaner i
tilknytning til ældrecentre mv.

Vi har råd til at blive gamle

Ændringen i befolkningens sammensætning de kommende tiår har givet anledning
til mange panderynker. Særligt har begrebet "ældrebyrde" vakt harme - også
hos socialdemokrater. Dels bryder vi os ikke om,at en befolkningsgruppe
bliver fremstillet som en byrde - et problem - og dels finder vi, at
udfordringen er blevet fremstillet noget mere uoverkommelig og problematisk,
end vi anser den for at være. Alt sammen til ugunst for nuværende og
kommende ældre, som bliver utrygge.

Det er altid svært at spå, og udfordringens omfang afhænger af mange
faktorer. Hvorvidt der bliver tale om et problem, er op til os politikere:
Vi kan skabe et problem, eller vi kan være fremsynede og imødegå
udfordringerne.

Danmark er i en konkurrencesituation med resten af verden. Derfor skal vi
investere i fremtiden - ved at investere i mennesker - også seniorer. Det
handler om hver enkelt dansker og hver enkelt familie. Vi skal forberede os
på at kunne noget mere ?- hver for sig og i fællesskab.

Regeringen har indført et skattestop, der betyder,at vi fremover ikke vil
have den samme velfærd. I stedet vil vi få dårligere hospitaler, ringere
ældrepleje,færre jobs og højere skatter - fordi vi taber i den globale
konkurrence med andre lande og befolkninger.

Der er en anden vej. Vi er ikke dømt til stagnation og tilbagegang. Vi kan
vælge en fremtid med velfærd og udvikling. Men det kræver, at vi investerer
målrettet og systematisk i vores fremtid i stedet for blot at sejle op og
ned ad de internationale konjunkturers bølgedale. Det handler om, at vi
investerer i mennesker ved at investere systematisk i en bedre folkeskole, i
forskning og i uddannelse. Sidst,men ikke mindst, skal der iværksættes en
målrettet indsats mod den stigende arbejdsløshed.

Fremtiden i tal

Den mere sikre del af spådommen er de statistiske fremskrivninger, hvoraf
det fremgår, at antallet af 65-79-årige stiger med 50 procent -eller 280.000
personer - i perioden 2002-2035. Da der vil være samme vækst blandt de
yngre, betyder det, at hvor vi i 2002 havde 3,5 erhvervsaktive pr. ældre,
vil vi i 2035 have 2,3. Dette er den ene side af udfordringen.

Samtidig øges den gennemsnitlige levealder, hvilket giver det, nogle kalder
"den dobbeltealdrings udfordring". Allerede her må vi kaste lidt usikkerhed
ind i spådommen. At vi bliver ældre skyldes selvsagt en bedre
helbredsstilstand generelt. Det må betyde, at en 70-årig i 2035 får mindre
behov for hjælp, end en 70-årig i 2003 har det. Derfor kan vi ikke blot
fremskrive udgifterne til f.eks. hjemmehjælp i fremtiden på baggrund af
nutidens udgifter.

Når vi ikke er så pessimistiske,skyldes det flere forhold.

For det første vil en aktiv beskæftigelsespolitik, med få ledige og gode
arbejdspladser, i sig selv medvirke til finansieringen af velfærdssamfundet.
Desuden bevirker en sådan aktiv politik, at kommende generationer af ældre
vil have lyst til at være på et arbejdsmarked, som også står til rådighed
for seniorer.

For det andet vil en større andel af de ældre have arbejdsmarkeds-og private
pensioner. Dette giver øgede skatteindtægter (pga. udskudte
pensionsskatter), hvilket vil svare til indtægter, der dækker omkring
halvdelen af de øgede udgifter, som det aldrende samfund medfører.

For det tredje kan vi ved at føre en fornuftig økonomisk politik få nedbragt
den offentlige gæld og dermed frigøre penge, som hidtil er gået til
rentebetaling.

For det fjerde vil en økonomisk vækst på 1-2 pct.om året - som hidtil - i
sig selv naturligvis give mulighed for at prioritere flere ressourcer til
ældreområdet.

For det femte åbner det faktum, at vi lever længere og med bedre helbred,
også mulighed for, at vi trækker os senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis
vi alle kan se frem til at blive 90 år, kan vi ikke regne med,at disse 90 år
i fremtiden kan inddeles i en tredjedel uddannelse, en tredjedel arbejde og
en tredjedel otium.

For det sjette vil fremtidens ældre være bedre uddannede og mindre
nedslidte. Hvis vi vel at mærke sørger for, at der er et arbejde til dem,
vil de også være motiverede for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det vil
sammen med en bedre integration øge mulighederne for at løse én af de mest
omdiskuterede ligninger i diskussionen om velfærdsreformer: Det stigende
antal ældre.

Vi har endnu ikke set de fulde virkninger af efterlønsreformen og slet ikke
i en højkonjunktur, hvor der rent faktisk vil være arbejdspladser. Derfor er
det usagligt at begynde at lægge an til nye reformer.


Flere hænder

Et længere arbejdsliv afhænger selvsagt i høj grad af arbejdsmarkedets
rummelighed i forhold til den erfarne arbejdskraft. En rummelighed vi
desværre ikke ser i tilstrækkelig grad i dag.

Socialdemokraterne tror ikke på, at arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt
af, at vi lægger øget pres på de kommende ældre. Det sker tværtimod ved at
lægge et øget pres på arbejdsmarkedets parter og ved at skabe gode
seniorordninger.

Vi ønsker at genindføre seniorjob, der kan give arbejde med tilskud til
ledige over 48 år i servicesektoren. Hermed slår vi to fluer med ét smæk:
Det giver både flere hænder til bl.a.ældreomsorgen, og samtidig øger det den
erfarne arbejdskrafts mulighed for beskæftigelse.

Seniorpolitik på den enkelte arbejdsplads vil også blive helt afgørende. Der
skal være mulighed for nedsat tid eller for at komme til at arbejde i andre
funktioner. Dette må have meget høj prioritet i en tid, hvor selv
midaldrende kan have meget svært ved at få arbejde.

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet er så at sige den største byrde i
diskussionen om de demografiske udfordringer.

Vi har råd

Vi har således råd til et aldrende samfund, hvis vi vil, men også den
enkelte ældre skal have økonomien til en aktivt og tryg tredje alder.

Folkepensionen skal også i fremtiden være en del af de almene
velfærdsydelser. Den skal ikke være en trangsbestemt almisse. Folkepensionen
skal skabe den grundlæggende økonomiske tryghed for ældre.

Socialdemokraterne synes, at kombinationen af offentlige og
arbejdsrelaterede pensionsordninger er med til at skabe et bæredygtigt og
fremtidssikret pensionssystem. Det er vigtigt, at de supplerende
arbejdsmarkedspensioner kommer til at gælde alle overenskomstområder.

Vores opgave er at sikre, at alle pensionister har økonomiske muligheder for
et godt og aktivt liv. Og vi er garanten for, at pensionister med et svagt
økonomisk udgangspunkt modtager supplerende hjælp fra fællesskabet.

Dette er baggrunden for, at vi i vores skattereform har foreslået en
forhøjelse af pensionstillægget. Hermed forhøjer vi pensionen for den
gruppe, som har størst behov, og som i dagens Danmark udgør en betragtelig
del af folkepensionisterne.

Socialdemokraterne foreslår:

- Servicejobs skal genindføres. Det giver flere hænder i bl.a. plejesektoren
og flere jobs til den erfarne arbejdskraft.

- Virksomhederne skal pålægges at gennemføre en seniorpolitik.

- Kampen for flere og bedre jobs er afgørende for et bæredygtigt
velfærdssamfund i fremtiden. Socialdemokraterne vil investere i skole,
uddannelse og forskning, så vi skaber nye produkter og flere værdier i det
danske samfund.

- Vi vil forhøje pensionstillægget. Det vil give de ældre, der har størst
behov, en bedre økonomi.


http://www.socialdemokraterne.dk/



--
Hej fra oz5vib. Børge Højlund Jensen.
Se min Hjemmeside.
http://oz5vib.webbyen.dk