Indvandrene viser klart ved deres valg at de ikke ønsker endsige vil
integreres:
Dette gennem at de ved fortsat at klumpe sig sammen i ghettoerne for dermed
primært at omgåes deres egne:
"Der er ingen tegn på, at udviklingen vender, for alene de børn og unge fra
området, som selv stifter familie og gerne vil blive boende, betyder en
stigende tilgang,."
Samt ved heller ikke at deltage i arbejdsmarkedet men i stedet melde sig
arbejdsløse så snart det kan lad sig gøre at få snablen i den økonomiske
kasse:
"2004. I alt var 5800 flere på dagpenge - heraf var de 3600 indvandrere.
Det svarer til en stigning på 16,4 procent, mens stigningen for personer med
dansk oprindelse kun var på 1,5 procent, fremgår det af tal fra Danmarks
Statistik."
Der er derfor kun en løsning tilbage:
Spræng ghettoerne med dynamit (som de gør mange steder i udlandet når et
område er blevet for etnisk og socilat belastet)
Repatrier de mennesker der bor der til deres oprindelseslande.
Om antal indvandrere i ghettoene
Danske ghettoer har vokseværk Der bliver længere og længere mellem de
etniske danskere i de store ghettoer i København, Århus og Odense, selv om
regeringen har haft udtynding af de belastede boligområder højt på
dagsordenen. I Gellerupplanen i Århus er koncentrationen af flygtninge og
indvandrere også stigende, siger direktør Torben Overgaard fra Brabrand
Boligforening. »Vi når vel snart den naturlige grænse, for vi har i
øjeblikket 92,5 pct. med fremmed baggrund. Men der er ingen tegn på, at
udviklingen vender, for alene de børn og unge fra området, som selv stifter
familie og gerne vil blive boende, betyder en stigende tilgang,« .
Om indvandrere på arbejdssmarkedet:
Indvandrere blev hårdest ramt af arbejdsløshed i 2004. I alt var 5800 flere
på dagpenge - heraf var de 3600 indvandrere.
Indvandrere blev hårdest ramt af arbejdsløshed i 2004. Ud af en samlet
stigning i antallet af fuldtidsledige på 5800 personer, var de 3600 af
udenlandsk oprindelse.
Det svarer til en stigning på 16,4 procent, mens stigningen for personer med
dansk oprindelse kun var på 1,5 procent, fremgår
det af tal fra Danmarks Statistik.
Ledighed steg mest blandt indvandrere
Indvandrere blev hårdest ramt af arbejdsløshed i 2004. I alt var 5800 flere
på dagpenge - heraf var de 3600 indvandrere.
Indvandrere blev hårdest ramt af arbejdsløshed i 2004. Ud af en samlet
stigning i antallet af fuldtidsledige på 5800 personer, var de 3600 af
udenlandsk oprindelse. Det svarer til en stigning på 16,4 procent, mens
stigningen for personer med dansk oprindelse kun var på 1,5 procent, fremgår
det af tal fra Danmarks Statistik.
Samlet set steg ledigheden i 2004 til 6,4 procent af arbejdsstyrken - det
svarer til 176.400 fuldtidsledige. I 2003 var ledigheden på 170.600
fuldtidspersoner eller 6,2 pct. af arbejdsstyrken.
Hårdest ramt af arbejdsløshed er yderområderne. På Læsø var 13,4 procent af
arbejdsstyrken uden job, i Rudkøbing på Langeland var det 12,8 procent. I
nordjyske Pandrup - der blev hårdt ramt af Flextronics lukning - var 12,1
procent af arbejdsstyrken uden job.
De laveste ledighedsprocenter i landet er Ledøje-Smørum med tre procent,
Lejre ved Roskilde med 3,2 procent og Allerød med 3,3 procent ledige af
arbejdsstyrken.
link til artikel:
http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=535496/
Danske ghettoer har vokseværk
Der bliver længere og længere mellem de etniske danskere i de store ghettoer
i København, Århus og Odense, selv om regeringen har haft udtynding af de
belastede boligområder højt på dagsordenen, skriver Politiken fredag.
»Andelen af danske beboere er faldende,« siger Kay Jokil, leder af
Vollsmose-sekretariatet i bydelen uden for Odense.
I Gellerupplanen i Århus er koncentrationen af flygtninge og indvandrere
også stigende, siger direktør Torben Overgaard fra Brabrand Boligforening.
»Vi når vel snart den naturlige grænse, for vi har i øjeblikket 92,5 pct.
med fremmed baggrund. Men der er ingen tegn på, at udviklingen vender, for
alene de børn og unge fra området, som selv stifter familie og gerne vil
blive boende, betyder en stigende tilgang,« siger han til Politiken.
link til artikel:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2868868/
Danske ghettoer har vokseværk
Antallet af flygtninge og indvandrere i problemområder stiger trods års
ghettopolitik.
Af Hanne Fall Nielsen og Flemming Christiansen
Der bliver længere og længere mellem de etniske danskere i de store ghettoer
i København, Århus og Odense, selv om både VK-regeringen og den tidligere
regering har haft udtynding af de belastede boligområder øverst på
dagsordenen.
»Andelen af danske beboere er faldende«, konstaterer Kay Jokil, leder af
Vollsmose-sekretariatet i bydelen uden for Odense.
Koncentrationen vokser i Gellerupplan
I Gellerupplanen er koncentrationen af flygtninge og indvandrere også
stigende, siger direktør Torben Overgaard fra Brabrand Boligforening.
»Vi når vel snart den naturlige grænse, for vi har i øjeblikket 92,5 procent
med fremmed baggrund. Men der er ingen tegn på, at udviklingen vender, for
alene de børn og unge fra området, som selv stifter familie og gerne vil
blive boende, betyder en stigende tilgang«, siger Torben Overgaard.
Politiken har i disse dage slået sig ned i Akacieparken i Valby i København.
Også her er udviklingen klar: Da byggeriet var nyt for kun ti år siden var
andelen af beboere med udenlandske sprog som modersmål omkring 20 procent.
Siden er det steget til over 70 procent.
Beboere fra 32 forskellige lande
Afdelingsinspektøren i Akacieparken, Hans Olsen, kan ikke umiddelbart give
en forklaring på, hvorfor så mange danskere så hurtigt har forladt et
kvarter, som ellers er et højkvalitetsbyggeri:
»Danskerne flyttede bare én efter én, fordi de blev skilt eller havde fået
nyt arbejde. Ind kom i stedet mennesker fra nu 32 forskellige lande«.
Han skønner, at syv ud af ti nyindflyttere er af udenlandsk herkomst. Men
der er stadig en hård kerne af danskere, der er vilde med området - en af
dem er Bodil Lehrmann, som selv valgte at flytte ind for to år siden:
»Det er en gave at bo mellem mennesker af så mange kulører og kulturer«,
siger hun.
Haarder erkender
Integrationsminister Bertel Haarder (V) erkender, at den stigende
koncentration i ghettoerne strider mod regeringens intention.
»Kommunerne skal have mulighed for at afvise mennesker på
overførselsindkomster, så de ikke flytter i boligområder, der i forvejen er
belastet«, siger ministeren med henvisning til regeringens ghettoplan, der
afventer valget.
link til artikel:
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=358620