/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Danske tropper i Irak »frigjort fra koalit~
Fra : Per Rønne


Dato : 01-02-05 08:50

I dagens Politiken kan man på:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=358044

se et efterspil til tv-duellen mellem de to statsministerkandidater,
hvor Lykketoft gav udtryk for at de danske tropper i Irak, når det
nuværende mandat udløver i midten af året, skulle »frigøres fra
koalitionen«. Jeg troede her at han mente at tropperne skulle hjem, men
nej, han mener tilsyneladende at de skal blive, bare uafhængigt af den
amerikansk ledede koalition.

Jeg citerer fra artiklen:

===
....

I valgkampen har Socialdemokratiet talt for at ændre det nuværende
militære bidrag til en humanitær og civilt rettet indsats.

Under tv-duellen søndag aften satte partiformand Mogens Lykketoft (S)
trumf på ved at kræve indsatsen frigjort fra den amerikanskledede
koalition, men det vil have helt uoverskuelige konsekvenser, advarer
forsvarsminister Søren Gade (V).

»At de ønsker os ud af koalitionen er meget vidtrækkende og helt nyt
for mig. Vi vil ikke kunne være i vores nuværende lejr, vi vil ikke have
adgang til efterretningsoplysninger, og vi skal lave vores eget setup,
hvor vi nu er del af en styrke på 150.000 mand«, siger han.

Socialdemokratiet vil satse meget mere på genopbygning og nødhjælp, når
mandatet for den danske indsats udløber 1. juli. Men forsvarsministeren
mener ikke, at tiden vil være moden til at overlade opgaven til
nødhjælpsorganisationerne.

»Jeg tror ikke på, at du her på kort sigt vil kunne trække soldater
hjem og erstatte dem med nødhjælpsorganisationerne. Det vil stadigvæk
være for farligt. Der skal mere styr på sikkerhedssituationen«, siger
Søren Gade.

Samme holdning har Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, der
traditionelt har tætte bånd til Socialdemokratiet.

»Jeg har svært ved at se, at militæret kan trække sig ud til sommer og
overlade opgaven til nødhjælpsorganisationerne. Det ville være skønt,
for det ville betyde, at irakerne selv kunne overtage sikkerheden. Men
jeg tror ikke på det«, siger Flemming Nielsen, formand, HKKF.

Ifølge udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) foreligger der ingen
færdigskrevet socialdemokratisk skuffeplan for indsatsen i Irak.

Partiet har blot ønsket at tilkendegive holdningerne, før mandatet
genforhandles til sommer. »Kardinalpunktet er, at vi ikke mere skal være
en del af en amerikanskledet koalition af militære styrker i landet. Vi
vil have et andet grundlag for vores indsats, og så vil vi gerne veksle
soldaterne til en mere humanitært orienteret indsats. Det vil vi så
forhandle med regeringen om«, siger Jeppe Kofod, der dog ikke vil
udelukke, at danske soldater fortsat skal være aktive i Irak.

....

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD, advarer mod at gå dybt
ned i en diskussion af sammensætningen af det danske bidrag, fordi ingen
kender situationen 1. juli.

»Det savner enhver fornuft. Politisk kan man jo vurdere, at man ikke
vil være der, men det er ikke det, de gør. Her siges blot, at det skal
laves om til noget mere humanitært. Men hvad gør man, hvis behovet først
og fremmest er sikkerhed«, siger Steen Martinussen, formand, HOD.
===

Efter det yderst vellykkede valg vil jeg konkludere to ting:

1. Beslutningen om at gå i krig var en rigtig beslutning, og vi fik
væltet en blodig diktator.

2. Vi er nødt til at blive i Irak, som en del af koalitionen eller hvad
det nu kommer til at hedde, i hvert fald ind til de første egentlige
parlamentsvalg er afholdt, efter køreplanen i december. Det der er sket
nu er jo at der er valgt en grundlovsgivende forsamling, der til august
skal komme med et forslag om en ny forfatning, som så skal til
folkeafstemning til oktober, hvorefter der vælges parlament og evt
præsident {hvis han skal være folkevalgt med reel magt, og ikke bare en
kransekagefigur}.

Folkeafstemningens regler er i øvrigt så viseligt indrettet, at ingen af
de tre væsentligste grupper {shiiter, sunnitter og kurdere} kan holdes
ude. Stemmer blot tre provinser nej med mere end 2/3 {eller 60%?} af
stemmerne, er forfatningen forkastet. Der er tre kurdiske provinser, og
tre sunnitiske provinser, så det shiitiske flertal er nødt til at tage
hensyn til disse to andre grupper, og deres mindretalsrettigheder.

Hvilket så har givet anledning til shiitiske idéer om en tredeling af
landet. Et selvstændigt Kurdistan, et selvstændigt shiitisk Sydirak
omrking Basra, og et selvstændigt sunnitisk Midtirak omkring Bagdad.
Faren ved en sådan deling vil naturligvis være at Iran som lokal
stormagt ikke vil have en passende modpol, men det ville være svært at
forhindre det, hvis det er det den grundlovsgivende forsamling finder
frem til.
--
Per Erik Rønne

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408672
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste