>>
www.minoritetspartiet.dk
>
> Jeg troede egentlig at de samtidig ville lave en lineær beskatning, så
> man
> betalte lige meget skat for den første og sidste krone tjent. Sådan lød
> det
> lidt på Rune Engelbrecht i et program jeg så igår. Øv.
>
> Men jeg har fundet noget jeg synes er et minus. Det er den del af
> financieringen af borgerlønnen:
>
> "Rentefradraget af privat gæld afskaffes gradvist over en årrække,
> hvilket
> inkluderer rentefradraget for boliglån."
>
http://www.minoritetspartiet.dk/politik/politik.php?topic=blreform
>
> Så er der vel ingen der vil låne penge mere. Hvordan skal det gå?
>
>
> --
> Koeffe
>
Nu er min holdning til skat og finansieringen af borgerlønnen ikke
helt lig med minoritetspartiet. Jeg har siden 1954 været medlem af
Retsforbundet som stiller op på minoritetspartiets liste. grundet begge
partier på mange områder har samme politiske holdninger. Men jeg
heller ikke helt samme synspunkt på skat og finansiering som
Retsforbundet angående
...
Jeg ønsker hele indkomstskatten afskaffet, og er det ikke en for høj
indkomstskat der hele tiden er til debat i gruppen, men jeg er sikkert
den eneste der vil foreslå både indkomstskat og moms og langt de
fleste andre afgifter afskaffet og uden at røre ved vore velfærdsgoder.
Du vil helt sikkert sammen med langt de fleste andre og sikkert alle
i debatgruppen mene, at samfundet så vil blive bragt til afgrundens
rand af gæld.
En opfattelse der kommer af at alle har samme syn på offentlige budgetter
som på deres eget, hvilket ikke passer. Når både du og jeg hæver penge
på vores konto, så er den formindsket med det beløb, til der igen
kommer penge ind. Når det offentlige jeg bør sikkert sige samfundet
udsteder penge til vore velfærdsgoder,forsvinder de ikke ud af
samfundet de cirkulerer kun, er vi enige her?
Et næste spørgsmål er så: Er der ikke balance i samfundsøkonomien
hvis der produceres de varer vi selv forbruger og dem til eksport
til betaling af import?
Det kræver så, at penge til forbrug kun kommer fra arbejde med
vareproduktion og tjenester og de ved lovgivning bevilgede velfærdsgoder
heunder borgerløn. Det er kun muligt ved at stoppe al privat fortjeneste
og forbrug fra værdistigning i jord. jeg ønsker derfor direkte
samfundsovertagelse af jord og alle former for naturressourcer mod
erstatning til de nuværende ejere den ved de offentlige vurderinger
fastsatte grundværdi. Der med et pengesystem hvor økonomisk
spekulation også er stoppet ikke koster samfundet noget da pengene
går ud i omsætningen.
for brugsretten betales så en lejeafgift til samfundet, svarende til dens
brugsværdi. ikke samfundets behov til betaling af vore fælles udgifter
herunder borgerløn. Al jordspekulation er hermed stoppet, og hvordan
skulle det kunne skade samfundsøkonomien, vores konkurrenceevne,
eller forringe vores velfærdssamfund?
Men denne reform er ikke nok. Der skal også være en samfundsbank
der rentefrit sikrer samfundets likviditet. Og her er jo så noget der
tyder
på skulle bekymre dig, for du skriver. At med rentefradragets ophævelse
vil folk sikkert ikke låne penge, men jeg synes dog det var bedst om
hverken erhvervslivet eller lønmodtagere havde renteudgifter, hvad ville
der ske ved det?
på internettet har jeg fundet oplysninger fra internationale økonomer der
påviste at 99 pct af al valuta verden over havde ikke relation til handel
med varer og tjenester mellem landene men var ren spekulation. er
denne pengespekulation nødvendig for samfundsøkonomien i noget land?
Jeg mener ene og alene at penge ikke skal være andet end et byttemiddel
der sikrer varernes omsætning og den frie arbejdsdeling, hvilke faktorer
mener du der der gør det nødvending med økonomisk spekulation i penge?
Ved gennemførelse af disse to reformer fri valutakurs hvilket reelt vil
sige en sænkning af pengenes købekraft svarende til værdien af ydelser
udover, hvad der er kommet ind ved jordleje på basis af landets
produktion.
kunne Samfundsbanken uden nogen som helst samfundsøkonomiske
problemer udstede de penge, der er behov for til borgerløn og andre
udgifter. Man kan sige vore offentlige udgifter herunder borgerløn vil
reelt
blive betalt over jordleje og valutakurs hvilket også kan kaldes en
produktionsskat. : Men selvom jeg teoretisk mener det vil være muligt
at betale alle udgifter med disse reformer er det ikke givet det ville
være
fornuftigt. Jeg tror der vil være megen fornuft i, at alle vejudgifter
blev
betalt over varetransport, for det vil animere til, mindst mulig transport
at
varerne, og ligeledes vil jeg også gerne beholde giftskatterne.
Men disse reformers gennemførelse og afskaffelse af indkomstskatterne
vil medføre, at alle udover borgerlønnen skattefrit vil kunne tjene alt
hvad
de ønsker jeg synes sådanne reformer, var værd at få til debat, det kan
da udmærket tænkes, der skal ske ændringer. jeg vil ikke sige jeg har
fundet de vises sten. Men enhver der mener det hele er ubrugelig bør
argumentere seriøst mod det.
Venlig hilsen
Herluf Andersen
skal
naturligvis afskaffes