/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
På vej mod en balanceret indvandrerpolitik
Fra : G.B.


Dato : 30-01-05 23:23


Trykt i Politiken 28. juni 2003

Af Masoum Moradi, socialrådgiver

Når man ihukommende generationer kigger tilbage på Danmarks
indvandrerhistorie, vil man nævne flere begivenheder som epokegørende: At
Danmark ratificerede flygtningekonventionen i 1951. At gæstearbejderne
gæstede kongeriget 1967-1973. At Folketinget erklærede indvandringsstop i
1973. At man liberaliserede asylloven i 1983. Og at Danmark fik sin
integrationslov i 1999.
Disse begivenheder vil børn af vore børnebørn blive undervist i som
væsentlige. Men når historielæreren skal udnævne det mest epokegørende i
Danmarks indvandringshistorie, vil folketingsvalget i 2001 have gode
chancer for at løbe af med sejren. Kort sagt droppede danskerne fra denne
dato forestillingen om, at den multikulturelle udvikling skulle være en
uundgåelig, historisk sandhed. Man betror derimod fra nu af
nationalstaten at regulere indvandringens størrelse.
Årsagerne til indvandrervalget i 2001 er mange. Man kunne med en vis
forenkling sige, at den intense kamp for og imod et multikulturelt
samfund blev fløjtet af i 2001, da multikulturalisterne scorede i eget
mål.
Det var i 2001, at danskerne for alvor så, at de ubudne gæster, de havde
lukket ind i stuen, pludselig havde indtaget soveværelset. Fatih Alev,
Bashy Quraishy, Muharrem Aydas og andre indvandrerpopulister kunne man
næsten ikke få ud af soveværelset igen: Folkeskolen skulle laves om,
folkekirken skulle afskaffes og den latterlige provinsielle danskhed
skulle erstattes af en højere multietnisk bevidsthed.
De var sikre i deres sag, for indvandring kunne jo umuligt forhindres.
12.000 nye nydanskere ankom der hvert år, uanset hvad gammeldanskerne
ønskede.
Nu i 2003 er det umulige en realitet. Der skulle faktisk ikke mere end et
par stramninger til, før alverdens 'forfulgte' valgte at gå i en
ordentlig bue uden om kongeriget. Menneskesmuglingsindustrien har
reageret hurtigt på de danske stramninger.
I øjeblikket kommer der ikke ret mange. Og de, der kommer ind, går ikke
som før i årevis forvirret rundt og leder efter grænserne for, hvad man
må og ikke må i dette mærkelige land. Der er sat pegeskilte alle vegne.
Fælles for dem er, at de peger mod integration. Der er også kommet gang i
oprydningsarbejdet. Folk, der i et par årtier har parkeret initiativet
hos kommunerne, bliver i disse dage kaldt til samtale, hvor de kommunale
sagsbehandlere forsøger at give dem bolden tilbage.
Indvandrervalget blev vendepunktet. Måske vender vi om igen. Måske åbner
vi op igen, men den traditionelle, ukontrollerede indvandring er afgået
ved en stille død. Den ny socialdemokratiske politik på området er garant
for, at et magtskifte ikke kan rokke ved denne kendsgerning.
De borgerlige kræfter, der vandt indvandrervalget, er ikke
tilbageholdende med at tage den fulde ære for udviklingen. Men mon ikke
det hele mere eller mindre har handlet om en proces, hvor et homogent
samfund skulle lære at forholde sig til indvandrere og indvandring fra
den tredje verden? Mon ikke stramningerne var kommet, uanset hvilken
regering vi havde fået? Hvad var alternativet? Hvem turde tænke den tanke
til ende, at man skulle fortsætte som i 70'erne, 80'erne og 90'erne, hvor
lykkejægere fra landområderne i den tredje verden på ganske få timer fløj
igennem flere hundrede års udvikling?
Halvdelen landede på kontanthjælp, tit og ofte med smadrede familier og
massive sociale problemer til følge. Hvem turde forestille sig, hvor lang
tid en oprydning ville have taget, hvis vi var fortsat som før? Selv i
den tredje generation viser nogle indvandrergrupper fortsat immunitet
over for integration i de moderne værdier.
Paradoksalt nok blev det humanisten Haarder, der fik den 'uhumane' opgave
at stramme op. Indvandrerpopulisterne elsker at hade ham som selveste
ondskaben, dog bevidste om, at denne 'ondskab' nok ikke begrænser sig til
Haarder alene, men antagelig ligger i de danske gener. For når alt kommer
til alt, gør Haarder kun, hvad et flertal af borgerne har bestilt ham
til.
Det bliver sagt, at det her kan vi ikke være bekendt. Vi kan, som det
rige samfund vi er, ikke være bekendt at lukke porten for de fattige.
Magen til vrøvl skal man lede efter længe. Som om målet med asylloven var
at regulere indsatsen over for fattigdommen. At modtage flygtninge er
ikke ensbetydende med at modtage fattige. Tværtimod. De fattige i den
tredje verden har ikke overskud til noget så luksuriøs som politisk kamp
for frihed. De kan derfor umuligt være drevet på flugt af politiske
årsager.
Når vi har taget os af de fattige i de sidste 30 år i vores asylsystem,
er det, fordi vi ikke har forstået meningen med vores asyllov. Vi, der
bekymrer os over verdens fattige, bør efterhånden kunne indse, at opgaven
med at afhjælpe fattigdommen hos et par milliarder kræver en anden slags
indsats end at give asyl til et par hundrede tusinde af dem.
Der er en del ting i den nuværende indvandrings- og integrationspolitik,
som udspringer af angst for at være som i 80'erne og 90'erne: naiv og
blåøjet. Haarder er gået i den anden grøft for at sikre balancen. Det
behøver oppositionen ikke få mavesår af.
De nuværende overdrivelser kan være små skridt på vej mod en
velafbalanceret indvandrerpolitik, som børn af vores børnebørn vil nyde
godt af.



--
"Propaganda does not deceive people; it merely helps
them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

 
 
Knud Larsen (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 31-01-05 16:47


"G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:41fd5e55$0$263$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Trykt i Politiken 28. juni 2003
>
> Af Masoum Moradi, socialrådgiver
>
> Når man ihukommende generationer kigger tilbage på Danmarks
> indvandrerhistorie, vil man nævne flere begivenheder som epokegørende:


Han er bare utrolig god, ikke mange af vores elite og "kunstnere" tør skrive
noget lignende.
Jeg håber at nogen her læser dine glimrende fundne indlæg fra flere medier.
Desværre skriver du jo nogen gange indlæg, som er ultra grove, og som nok
får en del til at "cutte" dig helt ud.
Men det er jo dit valg.

Nu vil jeg lige - i forbindelse med den gode rapport fra Tyrkiet, melde at
jeg synes, at det uden nogen som helst tvivl er danskernes skyld, at der er
blevet så mange fattige mennesker i Tyrkiet og i verden siden 1950.

HVIS vi havde afsat fx 50% af alle danskere - og BNP - i år 1950 til at
rejse rundt og uddele kondomer og P-piller til folk i Pakistan, Indonesien,
Egypten, Tunesien, Marokko, Algeriet, Saudi Arabien, Oman, Khatar, Irak,
Iran, Tyrkiet, Mauritanien, Niger, Malaysia, Somalia, Etiopien, og 45 andre
trængende lande, så havde problemet overhovedet ikke eksisteret, - skylden
er helt klart vores alene, - deri er Seidenfaden og alle kunstnerne enige.

Egypten få de næste 15 år, 20 millioner flere søde og sjove egyptere, - kun
fire gange Danmarks indbyggertal, de mangler allerede nu vand og mad, men
det ved vi jo er danskernes skyld, vi kunne have sendt disse kondom- og
P-pille-uddelere ud i landet for 50 år siden.

Vi er nogle sataner, og vi fortjener ikke bedre, end at disse hundreder af
millioner af mennesker, som vi jo kunne have forhindret i blive født, at de
nu bliver danske statsborgere, med ret til at oppebære 200 til 500 gange
mere end en fattig tjener i deres fødelande, og vi gammeldanskere kan så
evt. flytte til Grønland, - selv om det bliver svært, for de fleste
grønlændere kan jo ikke rigtig lide danskere, - for at sige det mildt.
Sjovt nok har grønlændere det med danskere næsten præcis som arabere har det
med vantro, - grønlænderne er dog lidt mere rabiate end de fleste
almindelige arabere. Men altså: man kan betale, så pengene fløjter om ørerne
på modtagerne, de hader os alligevel.

Min kone og jeg skal ned i arabien om ca fire ugers tid. Hvis man ikke
hører mere fra mig derefter, så er vi nok blevet hyret af al Quedas
finansafdeling., eller vi ligger i en hule i Afghanistan.

Et amerikansk og et dansk pas afleveret i hotellet, man kan kun krydse
fingre for, at der ikke er rabiatister ansat hvor vi skal bo.










G.B. (31-01-2005)
Kommentar
Fra : G.B.


Dato : 31-01-05 22:30

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:ctljuk$2p68$1@news.cybercity.dk:

> medier. Desværre skriver du jo nogen gange indlæg, som er ultra grove,
> og som nok får en del til at "cutte" dig helt ud.
> Men det er jo dit valg.

Det skal du ikke tage dig af - det er ikke sagt så slemt som det er ment.


Men, a prøw'.

--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408672
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste