Uddrag fra en artikel i Weekendavisen, til orientering for socialister og
islamister.
"Det åbne samfunds fjender.
Demokratiet har tre fjender, dels fattigdom, dels to religioner: socialisme
og islam.
Af MARTIN PALDAM
professor, dr. oecon.
I et socialistisk system ejer staten alt, så den skal træffe alle de
ubehagelige beslutninger og står for tvang og kontrol. Desuden ejer staten
alle medier, så den har let ved at bruge pressen til at oplyse folk om, at
alt, hvad den gør, er for det fælles bedste, og at de, der siger det
modsatte, er uansvarlige. Ja, de forbryder sig imod det fælles bedste, og så
må man jo spærre dem inde.
Dertil kommer en mærkelig proces. Den startede med en videnskabelig teori,
efter hvilken socialisme var et middel til at opnå mål som demokrati,
velstand og social sikkerhed. Det var der mange, der sluttede sig til.
Men det viste sig, at teorien var fejl: socialisme er et dårligt middel til
at nå målene. I stedet for at opgive socialismen blev den så til et mål i
sig selv. Målet blev efterhånden så vigtigt, at det var værd at ofre alle
disse goder for at nå det. Herved blev socialismen en sekulær religion -
tilmed en religion, der har ført til mange afskyelige handlinger. Der er
mange opgørelser af dødelighedsårsagerne i det 20. århundrede. Socialismen
er en af de store - den har f.eks. slået ca. fem gange flere ihjel end aids.
(Var det ikke en god og kort forklaring på mysteriet om socialismens
tiltrækningskraft?)
HVORFOR er muslimske lande så udemokratiske? Verdens to store monoteistiske
religioner er nærtbeslægtede, og de kommer begge fra Mellemøsten. Den ene
har vist sig at være svær at forene med demokrati, medens det går bedre med
den anden. Min fortolkning er, at det går tilbage til de
to »religionsstiftere«: Jesus var en fattig, omvandrende prædikant, der
aldrig tilstræbte eller fik nogen verdslig magt, og som endte med at blive
henrettet. Der var heller ikke nogen af hans disciple, der kom til magten.
Så adskillelse af Kirke og Stat er noget naturligt for en kristen.
Muhammed blev derimod en velstående politisk leder i Mekka. Ja, han og hans
disciple skabte et arabisk storrige med eksplosiv kraft i det 7. århundredes
anden del. Så islam blev fra starten forbundet med en af de største
politiske og militære triumfer i historien. For en muslim er denne periode
et ideal. Det er ikke noget demokratisk ideal. Det har ført til, at der ikke
er nogen tradition for at adskille stat og religion i islam. Regeringerne
har Gud på deres side, og deres modstandere er altså også Guds fjender.
Sådan nogle ved man godt, hvordan man skal behandle. I det hele taget synes
der at være en stærk nutidig tradition inden for islam for at lede efter
fjender, der har fornærmet islam, og som derfor skal dø. En tilsvarende
tradition fandtes også inden for kristendommen, men her hørte den
middelalderen til."
|