/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Den 28. januar 2005: Fortsat borgerlig reg~
Fra : Tommy Rolf Nielsen


Dato : 28-01-05 23:02

I dag kan man i Fagbladet 3F læse at dagpengeforringelser vil komme på
dagsordenen såfremt den borgerlige regering fortsætter efter valget. I samme
blad kan man også læse hvordan skatteyderne er med til at finansiere
eksporten af danske arbejdspladser til for eksempel Østlandene.

I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2004 i efteråret 2003
skulle der have været gennemført forringelser på dagpengeområdet. Det blev
heldigvis ikke til noget da TV-stationerne var vågne og kunne dokumentere at
det var et brud på et løfte til vælgerne, som de borgerlige gav vælgerne
under valgkampen i efteråret 2001. Skal man så tro at disse forringelser så
er droppet - til dette kan jeg svare med et rungende "nej", for de vil
straks blive gennemført efter en borgerlig valgsejr.

Disse forringelser der var tale om ville for det første gå ud over
arbejdstagere, som arbejder mindre end 30 timer om ugen og dermed kan
oppebære supplerende dagpenge. Dette vil med forslaget fra 2003 blive
afskaffet og for de deltidsansatte vil det betyde en indtægtsnedgang på 4000
kr. om måneden. I den gruppe er der mange enlige forsørgere. Efterlønnen vil
også blive afskaffet hurtigst muligt, da det er dagsordenen for den
borgerlige regering. Derfor skal man ikke stole på de borgerliges løfter om
"guld og grønne skove", da det bare er at stikke folk blår i øjnene!

I øvrigt har den nuværende regering et alvorligt forklaringsproblem. Nemlig
om hvordan skatteyderne finansierer eksporten af danske arbejdspladser til
udlandet i form af lån fra Investeringsfonden og Miljøinvesteringsfonden
for Østlandene. Som det fremgår af artiklen i Fagbladet 3F kunne pengene
have været brugt til at sikre og skabe arbejdspladser her i landet. Det er
regeringen ikke interesseret i da den hellere vil skabe arbejdsløshed
nærmest i globaliseringens navn. Her har den i hvert fald misforstået noget.

Derfor: Stem på en af Socialdemokraternes Folketingskandidat når du skal
sætte dit kryds den 8. februar!

Tommy Rolf Nielsen



 
 
G.B. (28-01-2005)
Kommentar
Fra : G.B.


Dato : 28-01-05 23:49

"Tommy Rolf Nielsen" <trnng@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:41fab776$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:


Ja til evindelige skattestigninger!
Ja til et hav af nye afgifter!
Ja til ferieture til kriminelle!
Ja til uhæmmet indvandringspolitik!
Ja til strafafgifter på privatbilisme!
Ja til strafafgifter på ejerboliger!
Ja til nedsatte krav til skoleeleverne!
Ja til afskaffelse af historieundervisningen!
Ja til, at hvad ikke alle kan, må ingen få lov til!

Derfor: Stem på en af Socialdemokraternes Folketingskandidat når du
skal sætte dit kryds den 8. februar!



--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

Tim (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 29-01-05 00:02

"G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:41fac154$0$302$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Tommy Rolf Nielsen" <trnng@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:41fab776$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
>
>
> Ja til evindelige skattestigninger!
> Ja til et hav af nye afgifter!
> Ja til ferieture til kriminelle!
> Ja til uhæmmet indvandringspolitik!
> Ja til strafafgifter på privatbilisme!
> Ja til strafafgifter på ejerboliger!
> Ja til nedsatte krav til skoleeleverne!
> Ja til afskaffelse af historieundervisningen!
> Ja til, at hvad ikke alle kan, må ingen få lov til!
>

Jep... Socialdemokraterne... så ved vi det blir' til noget!

Tim



Sten Schou (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 29-01-05 02:13


"Tommy Rolf Nielsen" <trnng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41fab776$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> I dag kan man i Fagbladet 3F læse at dagpengeforringelser vil komme på
> dagsordenen såfremt den borgerlige regering fortsætter efter valget. I
samme
> blad kan man også læse hvordan skatteyderne er med til at finansiere
> eksporten af danske arbejdspladser til for eksempel Østlandene.
>
> I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2004 i efteråret 2003
> skulle der have været gennemført forringelser på dagpengeområdet. Det blev
> heldigvis ikke til noget da TV-stationerne var vågne og kunne dokumentere
at
> det var et brud på et løfte til vælgerne, som de borgerlige gav vælgerne
> under valgkampen i efteråret 2001. Skal man så tro at disse forringelser

> er droppet - til dette kan jeg svare med et rungende "nej", for de vil
> straks blive gennemført efter en borgerlig valgsejr.
>
> Disse forringelser der var tale om ville for det første gå ud over
> arbejdstagere, som arbejder mindre end 30 timer om ugen og dermed kan
> oppebære supplerende dagpenge. Dette vil med forslaget fra 2003 blive
> afskaffet og for de deltidsansatte vil det betyde en indtægtsnedgang på
4000
> kr. om måneden. I den gruppe er der mange enlige forsørgere. Efterlønnen
vil
> også blive afskaffet hurtigst muligt, da det er dagsordenen for den
> borgerlige regering. Derfor skal man ikke stole på de borgerliges løfter
om
> "guld og grønne skove", da det bare er at stikke folk blår i øjnene!
>
> I øvrigt har den nuværende regering et alvorligt forklaringsproblem.
Nemlig
> om hvordan skatteyderne finansierer eksporten af danske arbejdspladser til
> udlandet i form af lån fra Investeringsfonden og Miljøinvesteringsfonden
> for Østlandene. Som det fremgår af artiklen i Fagbladet 3F kunne pengene
> have været brugt til at sikre og skabe arbejdspladser her i landet. Det er
> regeringen ikke interesseret i da den hellere vil skabe arbejdsløshed
> nærmest i globaliseringens navn. Her har den i hvert fald misforstået
noget.
>
> Derfor: Stem på en af Socialdemokraternes Folketingskandidat når du skal
> sætte dit kryds den 8. februar!

Eller når S siger nej til flere svinefarme, bagefter lukker nogle
slagterier, så er det regeringens skyld.......at sætte sit kryds ved en
socialdemokrat svarer til at begå et langsomt selvmord.

Hilsen Sten



Per Rønne (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 29-01-05 06:23

Sten Schou <mohmedabacha@yahoo.ca> wrote:

> Eller når S siger nej til flere svinefarme, bagefter lukker nogle
> slagterier

Det er fremgået af ugens Weekendavis, at lukningen af slagterierne har
været kendt i de sidste fem år, af VK, af DF og af Socialdemokratiet.
Og at arbejdspladserne bliver i Danmark - de flytter bare til Skive, der
har et topmoderne slagteri:

http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=13850:dpol=2
--
Per Erik Rønne

Sten Schou (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 29-01-05 14:27


"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gr4zje.1d40jgfvhli1nN%spam@husumtoften.invalid...

> Det er fremgået af ugens Weekendavis, at lukningen af slagterierne har
> været kendt i de sidste fem år, af VK, af DF og af Socialdemokratiet.
> Og at arbejdspladserne bliver i Danmark - de flytter bare til Skive, der
> har et topmoderne slagteri:
>
> http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=13850:dpol=2

Det er nu i Horsens de har bygget.

Hilsen Sten



Per Rønne (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 29-01-05 16:00

Sten Schou <mohmedabacha@yahoo.ca> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gr4zje.1d40jgfvhli1nN%spam@husumtoften.invalid...
>
> > Det er fremgået af ugens Weekendavis, at lukningen af slagterierne har
> > været kendt i de sidste fem år, af VK, af DF og af Socialdemokratiet.
> > Og at arbejdspladserne bliver i Danmark - de flytter bare til Skive, der
> > har et topmoderne slagteri:
> >
> > http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=13850:dpol=2
>
> Det er nu i Horsens de har bygget.

Jeg huskede galt, men helt ret har du nu ikke. Der er tale om såvel
Horsens som Sæby. Jeg citerer:

===
Men i virkeligheden handler lukningen af slagteriet i Hjørring om,
hvordan Danish Crown koncernen for små fem år siden besluttede at
investere massivt i danske arbejdspladser, netop for at kunne klare sig
i den internationale konkurrence. Man havde ikke bygget nye slagterier i
Danmark i 23 år. Derimod havde konkurrenter i Tyskland, Holland og
Frankrig bygget nye topmoderne slagterier og forbedret deres
konkurrenceevne. Arbejdspladserne på slagteriet i Hjørring skulle såmænd
ikke flyttes til udlandet. I stedet ville Danish Crown satse på andre
slagterier i Danmark - bl.a. sit nordjyske slagteri i Sæby, hvor
beskæftigelsen i løbet af de senere år er steget fra ca. 700 til ca.
1.000 medarbejdere. Alt i alt har Danish Crown investeret 6 milliarder
kroner i Danmark på fem år. Lidt over 2 milliarder kroner er gået til
det splinternye storslagteri i Horsens. Men også i det ellers så
depressionsramte Nordjylland har koncernen investeret en lille milliard.


Weekendavisen har spurgt såvel Anders Fogh Rasmussen som Mogens
Lykketoft og Kristian Thulesen Dahl, om de vidste, hvornår det blev
bekendtgjort, at slagteriet i Hjørring skulle lukke.


»Den 4. maj 2000,« svarer Fogh uden at blinke. Det samme svarer Thulesen
Dahl. Også Mogens Lykketoft har siden 2000 været opmærksom på
situationen i Hjørring. »Men der var ikke tale om, at hele produktionen
skulle nedlægges. Det fik vi først at vide af slagteriarbejderne i
sidste uge.«


Socialdemokraternes fødevareordfører Ritt Bjerregaard forklarer derimod,
at hendes indtryk fra tillidsfolkene i Hjørring var, at de havde
forventet, at slagteriet ville blive nedlagt i maj 2005 - men at de blev
overrasket over, at det allerede skete i januar.


Statsministeren benytter sig af lejligheden til at beskylde
Socialdemokraterne for hykleri. »Lykketoft var finansminister i 2000.
Men hvor var han dengang?«

Lykketoft understreger, at situationen i Nordjylland i 2000 var helt
anderledes end i dag. »Dengang var beskæftigelsen i Nordjylland jo
stigende.« Og Thulesen Dahl mener, at det er naturligt, at de berørte
bruger sagen til at gøre opmærksom på deres problemer. Men filmen
knækker i valgkampen, fordi det har været kendt, at det reelt var en
omstrukturering inden for landets grænser.«


Mogens Lykketoft siger, at han godt var klar over, at
slagteriarbejdernes jobs i Hjørring ikke blev flyttet til andre lande.
»Men det er jo lige så problematisk at miste sit job alligevel. Vi har
jo længe haft en decideret politik for, hvad man kan gøre i den slags
tilfælde. Blandt andet har vi foreslået, at man etablerer en
varslingspulje med penge til uddannelse og omskoling for mennesker, der
udsættes for massefyringer. Vi har jo netop ikke - som Fogh - pludselig
opfundet en special-indsats til lejligheden. Det her er jo vores
politik, og det har det været længe.«
===

En lidt anden historie end vi fik serveret, da valgkampen var ny.
--
Per Erik Rønne

Sten Schou (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 30-01-05 02:12


"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gr5qw3.11py8gh38mt6yN%spam@husumtoften.invalid...

> Jeg huskede galt, men helt ret har du nu ikke. Der er tale om såvel
> Horsens som Sæby. Jeg citerer:
>
> ===
> Men i virkeligheden handler lukningen af slagteriet i Hjørring om,
> hvordan Danish Crown koncernen for små fem år siden besluttede at
> investere massivt i danske arbejdspladser, netop for at kunne klare sig
> i den internationale konkurrence. Man havde ikke bygget nye slagterier i
> Danmark i 23 år. Derimod havde konkurrenter i Tyskland, Holland og
> Frankrig bygget nye topmoderne slagterier og forbedret deres
> konkurrenceevne. Arbejdspladserne på slagteriet i Hjørring skulle såmænd
> ikke flyttes til udlandet. I stedet ville Danish Crown satse på andre
> slagterier i Danmark - bl.a. sit nordjyske slagteri i Sæby, hvor
> beskæftigelsen i løbet af de senere år er steget fra ca. 700 til ca.
> 1.000 medarbejdere. Alt i alt har Danish Crown investeret 6 milliarder
> kroner i Danmark på fem år. Lidt over 2 milliarder kroner er gået til
> det splinternye storslagteri i Horsens. Men også i det ellers så
> depressionsramte Nordjylland har koncernen investeret en lille milliard.
>
>
> Weekendavisen har spurgt såvel Anders Fogh Rasmussen som Mogens
> Lykketoft og Kristian Thulesen Dahl, om de vidste, hvornår det blev
> bekendtgjort, at slagteriet i Hjørring skulle lukke.
>
>
> »Den 4. maj 2000,« svarer Fogh uden at blinke. Det samme svarer Thulesen
> Dahl. Også Mogens Lykketoft har siden 2000 været opmærksom på
> situationen i Hjørring. »Men der var ikke tale om, at hele produktionen
> skulle nedlægges. Det fik vi først at vide af slagteriarbejderne i
> sidste uge.«
>
>
> Socialdemokraternes fødevareordfører Ritt Bjerregaard forklarer derimod,
> at hendes indtryk fra tillidsfolkene i Hjørring var, at de havde
> forventet, at slagteriet ville blive nedlagt i maj 2005 - men at de blev
> overrasket over, at det allerede skete i januar.
>
>
> Statsministeren benytter sig af lejligheden til at beskylde
> Socialdemokraterne for hykleri. »Lykketoft var finansminister i 2000.
> Men hvor var han dengang?«
>
> Lykketoft understreger, at situationen i Nordjylland i 2000 var helt
> anderledes end i dag. »Dengang var beskæftigelsen i Nordjylland jo
> stigende.« Og Thulesen Dahl mener, at det er naturligt, at de berørte
> bruger sagen til at gøre opmærksom på deres problemer. Men filmen
> knækker i valgkampen, fordi det har været kendt, at det reelt var en
> omstrukturering inden for landets grænser.«
>
>
> Mogens Lykketoft siger, at han godt var klar over, at
> slagteriarbejdernes jobs i Hjørring ikke blev flyttet til andre lande.
> »Men det er jo lige så problematisk at miste sit job alligevel. Vi har
> jo længe haft en decideret politik for, hvad man kan gøre i den slags
> tilfælde. Blandt andet har vi foreslået, at man etablerer en
> varslingspulje med penge til uddannelse og omskoling for mennesker, der
> udsættes for massefyringer. Vi har jo netop ikke - som Fogh - pludselig
> opfundet en special-indsats til lejligheden. Det her er jo vores
> politik, og det har det været længe.«
> ===
>
> En lidt anden historie end vi fik serveret, da valgkampen var ny.

Hvis du engang kommer til udlandet (Jylland), så vil du ud for Horsens,hvis
du kører ad motorvejen,se et mastodontbyggeri af at slagteri,det er det der
er tale om. Forøvrigt er styringen dertil et af de største, Siemens
nogensinde har lavet.

Hilsen Sten



Per Rønne (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-01-05 05:29

Sten Schou <mohmedabacha@yahoo.ca> wrote:

> Hvis du engang kommer til udlandet (Jylland), så vil du ud for Horsens,hvis
> du kører ad motorvejen,se et mastodontbyggeri af at slagteri,det er det der
> er tale om.

Det eneste kørekort jeg nogensinde har taget, er til knallert, og da jeg
er fyldt 18 år, har jeg alligevel ikke brug for det. Når jeg en sjælden
gang er i Jylland er det derfor med tog.
--
Per Erik Rønne

Sten Schou (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 31-01-05 01:46


"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gr6s2t.114aqi91hu9ex6N%spam@husumtoften.invalid...

> Det eneste kørekort jeg nogensinde har taget, er til knallert, og da jeg
> er fyldt 18 år, har jeg alligevel ikke brug for det. Når jeg en sjælden
> gang er i Jylland er det derfor med tog.

Jeg er også vidende om en del tjøwenhawnere, der en sjælden gang er i
Jylland, og så er det ofte Horsens,hvorfor ved jeg ikke. Men skulle din vej
falde forbi, så tag ind at besøg slagteriet.
http://www.danishcrown.dk/page1611.asp

Hilsen Sten



Per Rønne (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-01-05 05:16

Sten Schou <mohmedabacha@yahoo.ca> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gr6s2t.114aqi91hu9ex6N%spam@husumtoften.invalid...
>
> > Det eneste kørekort jeg nogensinde har taget, er til knallert, og da jeg
> > er fyldt 18 år, har jeg alligevel ikke brug for det. Når jeg en sjælden
> > gang er i Jylland er det derfor med tog.
>
> Jeg er også vidende om en del tjøwenhawnere, der en sjælden gang er i
> Jylland, og så er det ofte Horsens,hvorfor ved jeg ikke. Men skulle din vej
> falde forbi, så tag ind at besøg slagteriet.
> http://www.danishcrown.dk/page1611.asp

Når jeg en sjælden gang er i Jylland, så er det i embeds medfør. Som
tillidsrepræsentant i min fagforening, eller som censor til
studentereeksamen.
--
Per Erik Rønne

Sten Schou (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 31-01-05 14:01


"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gr8lih.1huyx8wgo15uN%spam@husumtoften.invalid...

> Når jeg en sjælden gang er i Jylland, så er det i embeds medfør. Som
> tillidsrepræsentant i min fagforening, eller som censor til
> studentereeksamen.

Prøv med en uges ferie herover, her er masser af frisk luft, rigtig mange
vindmøller, og desuden en hel bæverkoloni (som jeg nu mener man burde have
udsat i Mølleåen). I øvrigt kan hovedparten herovre sagtens kommunikere med
folk fra metropolen, uden brug af tolk.

Hilsen Sten



Per Rønne (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-01-05 14:41

Sten Schou <mohmedabacha@yahoo.ca> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gr8lih.1huyx8wgo15uN%spam@husumtoften.invalid...
>
> > Når jeg en sjælden gang er i Jylland, så er det i embeds medfør. Som
> > tillidsrepræsentant i min fagforening, eller som censor til
> > studentereeksamen.
>
> Prøv med en uges ferie herover, her er masser af frisk luft, rigtig mange
> vindmøller, og desuden en hel bæverkoloni

Sidste sommer var jeg i Tirol, og jeg har da været en del i Jylland som
spejder.

> (som jeg nu mener man burde have udsat i Mølleåen).

Jeg ved ikke om villaejerne i området ville blive begejstrede .

> I øvrigt kan hovedparten herovre sagtens kommunikere med folk fra
> metropolen, uden brug af tolk.

Det er jeg skam udmærket klar over. Nogle af dem har /jeg/ dog svært ved
at forstå.
--
Per Erik Rønne

Per Rønne (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 29-01-05 06:23

Tommy Rolf Nielsen <trnng@hotmail.com> wrote:

> I dag kan man i Fagbladet 3F læse at dagpengeforringelser vil komme på
> dagsordenen såfremt den borgerlige regering fortsætter efter valget. I samme
> blad kan man også læse hvordan skatteyderne er med til at finansiere
> eksporten af danske arbejdspladser til for eksempel Østlandene.

3F. Det er SiD og KAD, som er fusioneret. Har altid ligget på den
hidsige side af Socialdemokratiet.

> I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2004 i efteråret 2003
> skulle der have været gennemført forringelser på dagpengeområdet. Det blev
> heldigvis ikke til noget da TV-stationerne var vågne og kunne dokumentere at
> det var et brud på et løfte til vælgerne, som de borgerlige gav vælgerne
> under valgkampen i efteråret 2001. Skal man så tro at disse forringelser så
> er droppet - til dette kan jeg svare med et rungende "nej", for de vil
> straks blive gennemført efter en borgerlig valgsejr.

S har fået vetoret når det drejer sig om »velfærdsreformer«. I øvrigt:

1. DF fik forringelserne begrænset til kun at omfatte de konservative
kernevælgere.

2. Forringelserne som de stod tilbage, var åbenbart tåbelige. Ingen
regering vil fremsætte så åbenbart tåbelige forslag igen. Man vil bruge
en masse penge på at spare nogle håndører.

> Disse forringelser der var tale om ville for det første gå ud over
> arbejdstagere, som arbejder mindre end 30 timer om ugen og dermed kan
> oppebære supplerende dagpenge. Dette vil med forslaget fra 2003 blive
> afskaffet og for de deltidsansatte vil det betyde en indtægtsnedgang på 4000
> kr. om måneden. I den gruppe er der mange enlige forsørgere. Efterlønnen vil
> også blive afskaffet hurtigst muligt, da det er dagsordenen for den
> borgerlige regering. Derfor skal man ikke stole på de borgerliges løfter om
> "guld og grønne skove", da det bare er at stikke folk blår i øjnene!

Jeg erindrer intet om at de supplerende dagpenge skulle ophæves. Derimod
var der forargelse over, at hele to personer, med en årsindkomst på over
1 million, på et tidspunkt havde modtaget supplerende dagpenge. Og over
at 500 personer, med en årsindkomst på over en halv million, havde gjort
det samme.

At forhindre dette ville ikke alene bryde med forsikringsprincippet, men
også mod Fornuften. To personer der har tjent over en million på et år,
har sandsynligvis fået supplerende dagpenge i en enkelt uge, for to
dage. I alt for fire dage, hvilket så har givet 4*654 {dagens højeste
dagpengesats} = 2616. For at spare disse håndører ville alle A-kassers
edb-systemer og manuelle rutiner skulle omlægges - og det samme skulle
ske med skattevæsenet.

Også når man snakker om de 500 med årsindkomster på over en halv million
snakker man om bagateller, som man vil bruge enorme summer for at finde.
Der ville være tale om en form for restskat, da man jo først ved årets
slutning kan finde ud af om de er kommet over denne grænse. Kun en
DJØFer kan finde frem til lignened tåbeligheder. Mon ikke Fogh har lært
af fejlen?

Bortset fra at S har fået vetoret ...
--
Per Erik Rønne

Herluf Andersen (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Andersen


Dato : 29-01-05 20:46


"Tommy Rolf Nielsen" <trnng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41fab776$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>I dag kan man i Fagbladet 3F læse at dagpengeforringelser vil komme på
>dagsordenen såfremt den borgerlige regering fortsætter efter valget. I
>samme blad kan man også læse hvordan skatteyderne er med til at
>finansiere eksporten af danske arbejdspladser til for eksempel
>Østlandene.
>
> I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2004 i efteråret 2003
> skulle der have været gennemført forringelser på dagpengeområdet. Det
> blev heldigvis ikke til noget da TV-stationerne var vågne og kunne
> dokumentere at det var et brud på et løfte til vælgerne, som de
> borgerlige gav vælgerne under valgkampen i efteråret 2001. Skal man så
> tro at disse forringelser så er droppet - til dette kan jeg svare med et
> rungende "nej", for de vil straks blive gennemført efter en borgerlig
> valgsejr.
>
> Disse forringelser der var tale om ville for det første gå ud over
> arbejdstagere, som arbejder mindre end 30 timer om ugen og dermed kan
> oppebære supplerende dagpenge. Dette vil med forslaget fra 2003 blive
> afskaffet og for de deltidsansatte vil det betyde en indtægtsnedgang på
> 4000 kr. om måneden. I den gruppe er der mange enlige forsørgere.
> Efterlønnen vil også blive afskaffet hurtigst muligt, da det er
> dagsordenen for den borgerlige regering. Derfor skal man ikke stole på
> de borgerliges løfter om "guld og grønne skove", da det bare er at
> stikke folk blår i øjnene!
>
> I øvrigt har den nuværende regering et alvorligt forklaringsproblem.
> Nemlig om hvordan skatteyderne finansierer eksporten af danske
> arbejdspladser til udlandet i form af lån fra Investeringsfonden og
> Miljøinvesteringsfonden for Østlandene. Som det fremgår af artiklen i
> Fagbladet 3F kunne pengene have været brugt til at sikre og skabe
> arbejdspladser her i landet. Det er regeringen ikke interesseret i da
> den hellere vil skabe arbejdsløshed nærmest i globaliseringens navn. Her
> har den i hvert fald misforstået noget.
>
> Derfor: Stem på en af Socialdemokraternes Folketingskandidat når du skal
> sætte dit kryds den 8. februar!
>
> Tommy Rolf Nielsen
>
Herluf Andersen

At Tommys påstand om nedsatte dagpenge ved den nuværende regerings

fortsættelse vil ske, bør man ikke være i tvivl om. For vi kan godt være
sikkre

på at Anders Foghs såvel i tale som skrift Socialdemokratisk førte
politik her

op til valget, får han ikke mulighed for at fortsætte med, når han nu
forventelig

genvælges, for det tillader hans bagland ikke.



Men jeg tror næppe ret mange i debatgruppen er klar over, hvor meget

dagpengesatserne og dermed årsindkomsten på dagpenge i faste priser er

faldet de sidste 30 år vel heller ingen kender den stigende andel vi selv
gennem

kontingent er kommet til at betale en udvikling der er sket hvad enten der
har

været Socialdemokratisk eller borgerlig regering.



Grundet mit vel nok lidt udover almndelig engagement i politik og

samfundsøkonomi henvendte jeg mig i november måned 1993 til

Direktoratet for A kasserne og bad om oplysninger om satserne for

dagpenge de sidste 20 år og jeg fik dem helt tibage til 1971 fra økonomisk

statistisk afdeling, og jeg har så omregnet det hele i nutids 2003

forbrugerpriser Årsindkomsten - faglig kontingent 500 kr. 1,72 pct var så
i

1971 28.516 kr. i faste 2003 forbrugerpriser 161.600 kr. i 1975 var

årsindkomsten-faglig kontingent. 1050 kr 1,95 pct. 52.926 kr. i faste 2003

priser 203-659 kr. i 2003 var årsindkomsten - faglig kontingent 8.544 kr

5,45 pct 161.980 kr efter kontingent 153.436 kr. det vil sige 8000 kr
mindre

i faste nutidspriser end i 1971 og 50.000 kr mindre end i 1975



Og i pct af en industriarbejders årsløn var det 77,61 i 1971 og 84,17 i
1975

i 2003 56,63 og jeg mener det er denne sammenligning der bør bruges og

ikke minimumslønnen for det er en meget lille del af de ledige der kommer

fra minimumsløn .Og for efterlønnere er det nøjagtig samme udvikling, men

trods det høres der hele tiden fra borgerlige. at det skulle ikke kunne
betale

sig at arbejde.



Men i stedet for alle de kategorier af overførselsmodtagere

lad os så få en borgerløn som alle kan leve af en kortere tid og selv
vælge

at tage mere eller mindre arbejde ved siden af, stem derfor på
minoritetspartiet.



Herluf Andersen

Herluf Andersen







Jesper (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 29-01-05 23:58

Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:

> Og i pct af en industriarbejders årsløn var det 77,61 i 1971 og 84,17 i
> 1975
>
> i 2003 56,63 og jeg mener det er denne sammenligning der bør bruges og
>
> ikke minimumslønnen for det er en meget lille del af de ledige der kommer
>
> fra minimumsløn .Og for efterlønnere er det nøjagtig samme udvikling, men
>
> trods det høres der hele tiden fra borgerlige. at det skulle ikke kunne
> betale
>
> sig at arbejde.
>
>
>
> Men i stedet for alle de kategorier af overførselsmodtagere
>
> lad os så få en borgerløn som alle kan leve af en kortere tid og selv
> vælge
>
> at tage mere eller mindre arbejde ved siden af, stem derfor på
> minoritetspartiet.
>
>
>
> Herluf Andersen

Dengang i 70'erne og 80'erne kunne det virkeligt betale sig at melde sig
arbejdsløse, hvilket unge gjorde i stor stil.
Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.
Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?

Hvem skal forresten finansere landbytossepartiets borgerlønsordninger.
Det er økonomisk selvmord, Rune Engelbrecht-Larsen har jord i hovedet!
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

Kim2000 (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 30-01-05 00:08

>
> Hvem skal forresten finansere landbytossepartiets borgerlønsordninger.
> Det er økonomisk selvmord, Rune Engelbrecht-Larsen har jord i hovedet!

Pjat, det er kun 295 milliarder der skal findes



Per Rønne (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-01-05 06:03

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Dengang i 70'erne og 80'erne kunne det virkeligt betale sig at melde sig
> arbejdsløse, hvilket unge gjorde i stor stil.

Især da aktiverede unge fik overenskomstmæssig, offentlig løn, som
dengang gav mere end overenskomstmæssig privat løn, når man var
ufaglært. Altså et direkte negativ incitament til at komme i arbejde.

> Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
> faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.

Og under sidste valgkamp lovede Fogh at udstrække ordningen så den
omfattede alle unge under 30. Et af de løfter han /ikke/ holdt - mon
ikke han blev overtalt til at lade det falde? Politikere er faktisk
modtagelige for argumenter. I øvrigt var DFernes tavshed i det
pågældende spørgsmål sigende. »Den der tiger samtykker", passer nemlig
på ingen måde, og da slet ikke i politik. Måske skyldes det hele, at de
25-29-årige hyppigt har sat sig i større faste udgifter, og at det skal
der tages højde for?

I øvrigt kan det vække bekymring at unge bistandsklienter, der modtager
det samme beløb som voksne på starthjælp, stadig modtager mere end SU.
Det giver jo et negativt incitament til at komme i arbejde.

> Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
> før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?

Det samme er der tale om, når der efter et år skal aktiveres. Det er et
af argumenterne for aktiveringen; den bringer ikke de aktiverede i
arbejde, men den gør at en del ledige, som godt kan finde arbejde,
alligevel finder det umiddelbart inden aktiveringen.
--
Per Erik Rønne

Jesper (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 30-01-05 09:38

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> > Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
> > faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.
>
> Og under sidste valgkamp lovede Fogh at udstrække ordningen så den
> omfattede alle unge under 30. Et af de løfter han /ikke/ holdt - mon
> ikke han blev overtalt til at lade det falde? Politikere er faktisk
> modtagelige for argumenter. I øvrigt var DFernes tavshed i det
> pågældende spørgsmål sigende. »Den der tiger samtykker", passer nemlig
> på ingen måde, og da slet ikke i politik. Måske skyldes det hele, at de
> 25-29-årige hyppigt har sat sig i større faste udgifter, og at det skal
> der tages højde for?

"Den der *tiger* samtykker"? Mon ikke du mente "tier"?
Spørgsmålet er om det ikke ville være en god idé at udstrække
halv-dagpenge ordningen for unge under 30 år, i hvert fald i en
forsøgsperiode. De 25-29 årige med større faste udgifter er vanligvis
par med to gode indtægter, så det er kun hvis begge bliver arbejdsløse
det går galt. Her kunne man f.eks. lave en ordning så kun den ene part
kan komme på nedsat ydelse.
>
> I øvrigt kan det vække bekymring at unge bistandsklienter, der modtager
> det samme beløb som voksne på starthjælp, stadig modtager mere end SU.
> Det giver jo et negativt incitament til at komme i arbejde.

På SU må man jo godt arbejde ved siden af, indtil en vis beløbsgrænse,
før der skæres i SU.
>
> > Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
> > før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?
>
> Det samme er der tale om, når der efter et år skal aktiveres. Det er et
> af argumenterne for aktiveringen; den bringer ikke de aktiverede i
> arbejde, men den gør at en del ledige, som godt kan finde arbejde,
> alligevel finder det umiddelbart inden aktiveringen.
> --
> Per Erik Rønne

Aktivering virker også forebyggende
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

Per Rønne (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-01-05 10:09

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> > > Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
> > > faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.

> > Og under sidste valgkamp lovede Fogh at udstrække ordningen så den
> > omfattede alle unge under 30. Et af de løfter han /ikke/ holdt - mon
> > ikke han blev overtalt til at lade det falde? Politikere er faktisk
> > modtagelige for argumenter. I øvrigt var DFernes tavshed i det
> > pågældende spørgsmål sigende. »Den der tiger samtykker", passer nemlig
> > på ingen måde, og da slet ikke i politik. Måske skyldes det hele, at de
> > 25-29-årige hyppigt har sat sig i større faste udgifter, og at det skal
> > der tages højde for?

> "Den der *tiger* samtykker"? Mon ikke du mente "tier"?

Naturligvis.

> Spørgsmålet er om det ikke ville være en god idé at udstrække
> halv-dagpenge ordningen for unge under 30 år, i hvert fald i en
> forsøgsperiode. De 25-29 årige med større faste udgifter er vanligvis
> par med to gode indtægter, så det er kun hvis begge bliver arbejdsløse
> det går galt. Her kunne man f.eks. lave en ordning så kun den ene part
> kan komme på nedsat ydelse.

Det kan altså faktisk også være enlige, der efter endt uddannelse står
med en ikke helt billig ejerbolig, og pludselig kan blive arbejdsløse.
Der er en grund til at regerinen stiltiende har droppet idéen.

> > I øvrigt kan det vække bekymring at unge bistandsklienter, der modtager
> > det samme beløb som voksne på starthjælp, stadig modtager mere end SU.
> > Det giver jo et negativt incitament til at komme i arbejde.

> På SU må man jo godt arbejde ved siden af, indtil en vis beløbsgrænse,
> før der skæres i SU.

Det kan der da også på kontanthjælp.

http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/service.nsf/all/157425502062664641256A5
70042311E?OpenDocument

===
Fradrag for indtægter
Du skal være opmærksom på, at alle dine indtægter trækkes fra i
kontanthjælpen (også fx feriegodtgørelse). Du kan dog beholde 12,45 kr.
pr. arbejdstime uden fradrag. Er du gift og har du modtaget kontanthjælp
i mere end 6 måneder vil beskæftigelsesfradraget udgøre 30,33 kr. pr
arbejdstime
===

Jeg mener i øvrigt også at der er fradrag til nødvendige ekstraudgifter
i forbindelse med jobbet, som buskort og a-kassekontingent. Sidstnævnte
kan have særlig stor betydning for folk der er droppet ud af
dagpengesystemet, og som forsøger at komme tilbage ved at få de ekstra
timer, der mangler.

> > > Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
> > > før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?

> > Det samme er der tale om, når der efter et år skal aktiveres. Det er et
> > af argumenterne for aktiveringen; den bringer ikke de aktiverede i
> > arbejde, men den gør at en del ledige, som godt kan finde arbejde,
> > alligevel finder det umiddelbart inden aktiveringen.

> Aktivering virker også forebyggende

Det er jo netop et af argumenterne for aktivering.
--
Per Erik Rønne

Herluf Andersen (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Andersen


Dato : 30-01-05 10:56


"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1gr6clv.a09uuxvseytvN%spambuster@users.toughguy.net...
> Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:
>
>> at tage mere eller mindre arbejde ved siden af, stem derfor på
>> minoritetspartiet.
>>
>> Herluf Andersen
>>

"Jesper"
> Dengang i 70'erne og 80'erne kunne det virkeligt betale sig at melde sig
> arbejdsløse, hvilket unge gjorde i stor stil.
> Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
> faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.
> Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
> før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?
>
> Hvem skal forresten finansere landbytossepartiets borgerlønsordninger.
> Det er økonomisk selvmord, Rune Engelbrecht-Larsen har jord i hovedet!
> --
> Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> Guess which has occurred. -- David Dixon
> http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract


Herluf Andersen

Jesper stiller spørgsmålet: Hvem skal finansiere borgerlønnen? Det skal da
naturligvis den i landet skabte produktion, ligesom den har gjort altid.
Penge
har reelt kun værdi, i kraft af samfundets vareproduktion. Men er
alligevel
den vtigtigste opfindelse menneskene nogensinde har gjort, for uden dem
havde vi fortsat levet i jordhuler og af jagt og fiskeri,og alle kun
fremstillet
til eget behov. Penge er og bør kun være et byttemiddel, der sikrer den
frie
arbejdsdeling.

Nu har jeg sikkert en lidt mere liberal holdning til alt hvad der vedrører
arbejdsmarkedet end Minoritetspartiet. Jeg mener reelt, at med borgerløn
kunne lønniveauet totalt liberaliseres, alle beskæftigede i fagforeningene
og
med udbetaling af dagpenge ville blive overflødige. Og det hedder sig
også,
at med borgerløn vil ingen arbejde. Jeg vil da gerne stille spørgsmålet
til
Jesper og alle andre i gruppen, om de ikke ville arbejde hvis de havde
mulighed for at tjene al det de ønskede udover de 120.000 kr om året
efter skat svarende til min folkepension.

Jeg forestiller mig, at har man haft godt arbejde en tid, og der er
kommet
lidt godt med penge på kontoen forlader man blot arbejdsmarkedet for en
kortere eller længere periode, som man selv ønsker, til der igen er blevet
lidt
lavvande på kontoen og bruger tiden til uddannelse til evt. bedre lønnet
job
eller til udlandsrejse. Skulle det vise sig, at for mange nøjes med
borgerlønnen
kan den blot sænkes og øges hvis samfundets vareproduktion er mer end
tilstrækkelig, for det er det, det hele drejer sig om og ikke om penge.

Jeg vil nu gerne stille spørgsmålet til dig Jesper og da også til andre i
gruppen: Er der ikke balance i samfundsøkonomien, hvis der produceres
de varer vi forbruger og dem til eksport til betaling af import? Og fra
og
med 1987 har vi i gennemsnit hvert år haft et overskud på vare og
tejenestebalancen på 55-60 milliarder kr. og hver beskæftiget har
udover at dække sit eget forbrug frembragt et overskud på vare og
tjenestebalancen på ca 35.000 kr. Det viser, at der ikke er nogen som
helst vanskeligheder med at finansiere en borgerløn det koster langt mere
samfundsøkonomisk at finansiere overflødig arbejde. Men det kræver
lidt omfattende samfundsreformer og når det sker er al indkomstskat
også overflødig. Om det vil jeg skrive om senere, hvis der ellers kan
komme
en seriøs debat om borgerløn for det er tiltrængt.

Herluf Andersen



Jesper (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 30-01-05 11:35

Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1gr6clv.a09uuxvseytvN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:
> >
> >> at tage mere eller mindre arbejde ved siden af, stem derfor på
> >> minoritetspartiet.
> >>
> >> Herluf Andersen
> >>
>
> "Jesper"
> > Dengang i 70'erne og 80'erne kunne det virkeligt betale sig at melde sig
> > arbejdsløse, hvilket unge gjorde i stor stil.
> > Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
> > faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.
> > Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job umiddelbart
> > før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?
> >
> > Hvem skal forresten finansere landbytossepartiets borgerlønsordninger.
> > Det er økonomisk selvmord, Rune Engelbrecht-Larsen har jord i hovedet!
> > --
> > Three things are certain: Death, taxes and lost data.
> > Guess which has occurred. -- David Dixon
> > http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract
>
>
> Herluf Andersen
>
> Jesper stiller spørgsmålet: Hvem skal finansiere borgerlønnen? Det skal da
> naturligvis den i landet skabte produktion, ligesom den har gjort altid.
> Penge
> har reelt kun værdi, i kraft af samfundets vareproduktion. Men er
> alligevel
> den vtigtigste opfindelse menneskene nogensinde har gjort, for uden dem
> havde vi fortsat levet i jordhuler og af jagt og fiskeri,og alle kun
> fremstillet
> til eget behov. Penge er og bør kun være et byttemiddel, der sikrer den
> frie
> arbejdsdeling.

Du er udenfor pædagogisk rækkevidde, hvis du påstår at man bare kan lade
seddelpressen køre, uden at der er produktionsmæssig baggrund for det.
>
> Nu har jeg sikkert en lidt mere liberal holdning til alt hvad der vedrører
> arbejdsmarkedet end Minoritetspartiet. Jeg mener reelt, at med borgerløn
> kunne lønniveauet totalt liberaliseres, alle beskæftigede i fagforeningene
> og
> med udbetaling af dagpenge ville blive overflødige. Og det hedder sig
> også,
> at med borgerløn vil ingen arbejde. Jeg vil da gerne stille spørgsmålet
> til
> Jesper og alle andre i gruppen, om de ikke ville arbejde hvis de havde
> mulighed for at tjene al det de ønskede udover de 120.000 kr om året
> efter skat svarende til min folkepension.

Og hvor skulle pengene komme fra når folk sætter sig på deres flade og
laver ingenting? Eller måske går minoritetspartiet ind for at vi
importerer negerslaver til at gøre arbejdet, mens vi andre sidder på den
flade. Det var det de gjorde i det gamle Rom.
>
> Jeg forestiller mig, at har man haft godt arbejde en tid, og der er
> kommet
> lidt godt med penge på kontoen forlader man blot arbejdsmarkedet for en
> kortere eller længere periode, som man selv ønsker, til der igen er blevet
> lidt
> lavvande på kontoen og bruger tiden til uddannelse til evt. bedre lønnet
> job
> eller til udlandsrejse. Skulle det vise sig, at for mange nøjes med
> borgerlønnen
> kan den blot sænkes og øges hvis samfundets vareproduktion er mer end
> tilstrækkelig, for det er det, det hele drejer sig om og ikke om penge.

Javel, skal pensionister over 70 år og invalider så også tvinges i
arbejde, når Borgerlønnen sænkes? Er der i det hele taget nogen hjemme
på øverste etage?
>
> Jeg vil nu gerne stille spørgsmålet til dig Jesper og da også til andre i
> gruppen: Er der ikke balance i samfundsøkonomien, hvis der produceres
> de varer vi forbruger og dem til eksport til betaling af import? Og fra
> og
> med 1987 har vi i gennemsnit hvert år haft et overskud på vare og
> tejenestebalancen på 55-60 milliarder kr. og hver beskæftiget har
> udover at dække sit eget forbrug frembragt et overskud på vare og
> tjenestebalancen på ca 35.000 kr. Det viser, at der ikke er nogen som
> helst vanskeligheder med at finansiere en borgerløn det koster langt mere
> samfundsøkonomisk at finansiere overflødig arbejde. Men det kræver
> lidt omfattende samfundsreformer og når det sker er al indkomstskat
> også overflødig. Om det vil jeg skrive om senere, hvis der ellers kan
> komme
> en seriøs debat om borgerløn for det er tiltrængt.
>
> Herluf Andersen

Det er kun en lille del af handelsbalancen der vedrører det offentlige,
der er ikke et overskud på star, amter og kommuners budgetter på 55-60
mia kr. Endnu et eksempel på at du og Rune Engelbrecht-Larsen ikke har
det fjerneste begreb skabt om nationaløkonomi.
Minoritetspartiets borgerlønsforslag er ligeså idiotisk som
Retsforbundets idé med at løse alverdens problemer med skat på jord.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

Herluf Andersen (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Andersen


Dato : 30-01-05 23:56


"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1gr78wp.1rnwl431ur2g6uN%spambuster@users.toughguy.net...
> Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1gr6clv.a09uuxvseytvN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:
>> >
>> >> at tage mere eller mindre arbejde ved siden af, stem derfor på
>> >> minoritetspartiet.
>> >>
>> >> Herluf Andersen
>> >>
>>
>> "Jesper"
>> > Dengang i 70'erne og 80'erne kunne det virkeligt betale sig at melde
>> > sig
>> > arbejdsløse, hvilket unge gjorde i stor stil.
>> > Da en S ledet regering halverede dagpengene for unge under 25 år, så
>> > faldt ungdomsarbejdsløsheden til det halve.
>> > Der er også utroligt mange arbejdsløse der finder sig et job
>> > umiddelbart
>> > før det ryger over på kontanthjælp, mon der er en sammenhæng?
>> >
>> > Hvem skal forresten finansere landbytossepartiets
>> > borgerlønsordninger.
>> > Det er økonomisk selvmord, Rune Engelbrecht-Larsen har jord i
>> > hovedet!
>> > --
>> > Three things are certain: Death, taxes and lost data.
>> > Guess which has occurred. -- David Dixon
>> > http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract
>>
>>
>> Herluf Andersen
>>
>> Jesper stiller spørgsmålet: Hvem skal finansiere borgerlønnen? Det skal
>> da
>> naturligvis den i landet skabte produktion, ligesom den har gjort
>> altid.
>> Penge
>> har reelt kun værdi, i kraft af samfundets vareproduktion. Men er
>> alligevel
>> den vtigtigste opfindelse menneskene nogensinde har gjort, for uden dem
>> havde vi fortsat levet i jordhuler og af jagt og fiskeri,og alle kun
>> fremstillet
>> til eget behov. Penge er og bør kun være et byttemiddel, der sikrer den
>> frie
>> arbejdsdeling.
>
> Du er udenfor pædagogisk rækkevidde, hvis du påstår at man bare kan lade
> seddelpressen køre, uden at der er produktionsmæssig baggrund for det.

Herluf
Vær venlig at påvise hvor jeg har skrevet, at jeg vil lade seddelpressen
køre
uden dækning i vareproduktion


>> Nu har jeg sikkert en lidt mere liberal holdning til alt hvad der
>> vedrører
>> arbejdsmarkedet end Minoritetspartiet. Jeg mener reelt, at med
>> borgerløn
>> kunne lønniveauet totalt liberaliseres, alle beskæftigede i
>> fagforeningene
>> og
>> med udbetaling af dagpenge ville blive overflødige. Og det hedder sig
>> også,
>> at med borgerløn vil ingen arbejde. Jeg vil da gerne stille spørgsmålet
>> til
>> Jesper og alle andre i gruppen, om de ikke ville arbejde hvis de havde
>> mulighed for at tjene al det de ønskede udover de 120.000 kr om året
>> efter skat svarende til min folkepension.
>
> Og hvor skulle pengene komme fra når folk sætter sig på deres flade og
> laver ingenting? Eller måske går minoritetspartiet ind for at vi
> importerer negerslaver til at gøre arbejdet, mens vi andre sidder på den
> flade. Det var det de gjorde i det gamle Rom.

vær nu venlig at forklare hvor det står i det jeg har skrevet, at
arbejdsdygtige
mennesker ikke skal arbejde, hvis der er et varebehov i samfundet, og
skulle
der være mere end rigelig af alt, hvorfor så producere mere. Skriver jeg
ikke, at ved et varebehov må borgerlønnen sænkes, eller det kunne vel også
tænkes at lønnen vil stige, og alle vil gerne arbejde og tjene penge
udover
borgerlønnen, vil du selv nøjes med den hvis du synes du manglede noget?
Intet
viser i noget land at ledigheden bliver mindre ved at sænke levefoden for
landets
borgere.

>> Jeg forestiller mig, at har man haft godt arbejde en tid, og der er
>> kommet
>> lidt godt med penge på kontoen forlader man blot arbejdsmarkedet for en
>> kortere eller længere periode, som man selv ønsker, til der igen er
>> blevet
>> lidt
>> lavvande på kontoen og bruger tiden til uddannelse til evt. bedre
>> lønnet
>> job
>> eller til udlandsrejse. Skulle det vise sig, at for mange nøjes med
>> borgerlønnen
>> kan den blot sænkes og øges hvis samfundets vareproduktion er mer end
>> tilstrækkelig, for det er det, det hele drejer sig om og ikke om penge.
>
> Javel, skal pensionister over 70 år og invalider så også tvinges i
> arbejde, når Borgerlønnen sænkes? Er der i det hele taget nogen hjemme
> på øverste etage?
>>
>> Jeg vil nu gerne stille spørgsmålet til dig Jesper og da også til andre
>> i
>> gruppen: Er der ikke balance i samfundsøkonomien, hvis der produceres
>> de varer vi forbruger og dem til eksport til betaling af import? Og
>> fra
>> og
>> med 1987 har vi i gennemsnit hvert år haft et overskud på vare og
>> tejenestebalancen på 55-60 milliarder kr. og hver beskæftiget har
>> udover at dække sit eget forbrug frembragt et overskud på vare og
>> tjenestebalancen på ca 35.000 kr. Det viser, at der ikke er nogen som
>> helst vanskeligheder med at finansiere en borgerløn det koster langt
>> mere
>> samfundsøkonomisk at finansiere overflødig arbejde. Men det kræver
>> lidt omfattende samfundsreformer og når det sker er al indkomstskat
>> også overflødig. Om det vil jeg skrive om senere, hvis der ellers kan
>> komme
>> en seriøs debat om borgerløn for det er tiltrængt.
>>
>> Herluf Andersen
>
> Det er kun en lille del af handelsbalancen der vedrører det offentlige,
> der er ikke et overskud på star, amter og kommuners budgetter på 55-60
> mia kr. Endnu et eksempel på at du og Rune Engelbrecht-Larsen ikke har
> det fjerneste begreb skabt om nationaløkonomi.
> Minoritetspartiets borgerlønsforslag er ligeså idiotisk som
> Retsforbundets idé med at løse alverdens problemer med skat på jord.
> --
Jeg skulle altså ikke have begreb om nationaløkonomi, jeg har godtnok
ikke gået på universitet eller andre fine steder, men jeg tror nu, at jeg
uden
disse fine uddannelser har sat mig så godt ind i samfundsøkonomi, så jeg
såmænd også vil kunne klare en debat med dem. Men nu er du jo temmelig
godt inde i sagerne kan jeg forstå, så du kan sikkert forklare mig, hvor
jeg kan finde noget, der specielt sætter amters og kommunernes budgetter
i
relation til vare og tjenestebalancen overfor udlandet. Vare og
tjenestebalancen
påviser om det danske samfunnds forbrug af importerede varer og tjenester
er
større eller mindre end vores eksport af samme. overskuddet her har de
sidste
5-6 år været på mellem 75 og 90 mia. kr.og fra og med 1987 har der ikke et
været underskud og jeg mener at i gennemsnit for alle år så er overskuddet

de 55- 60 mia. kr. jeg har tallene i min computer for alle årene siden
1960.
Men der har i mange år siden 1987 været underskud på de offentlige
budgetter, i særdeleshed under de borgerlige regeringer i 80'erne. I 1982
da den borgerlige regering kom til var gælden på statsbudgettet på 522,61
mia. kr. i 1992 var den på 683,12 mia. kr. og den fortsætter med at stige
indtil 1995 hvor den er på 792 mia. kr. men i 2001 er gælden faldet til
570
mia. kr. og det skete på trods af at renteudgifterne på gælden fra 1982
til
1992 var steget fra 27 til 64 mia. kr. så det var noget lettere for
nuværende
regering at starte i 2001. derfor giver jeg ikke meget for deres pral om
skattestop.

Nu har jeg så på vist at vare og tjenestebalance har ingen relation til
offentlige
budgetter. Men vi må bestemt have indkomstskatterne afskaffet for med dem
virker borgerløn ikke som jeg mener den skal. men det vil jeg ikke gøre
ved
kun at øge jordskatterne jeg ønsker i virkeligheden en produktionsskat og
ærlig
talt er alle offentlige udgifter ikke altid blevet betalt med vores
vareproduktion
hvad skulle ellers betale dem. Men det tager jeg så fat på når jeg svarer
dig igen.

Herluf Andersen




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408672
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste