Det radikale Venstre har med den grøftegravende anti-Haarder-video atter
ladet os få et indblik i deres kynisme og hykleri. Dels stimuleres de
fjendtlige følelser mellem indvandrerne og de underklassedanskere, som de
typisk lever dør om dør med. Dels ofres en af de måske mest humanistiske
venstre-mænd på propagandaens alter. Rollen som integrationsminister er
en uriaspost som Bertel Haarder har klaret misundelsesværdigt flot. Og
misundelige er de vel, de såkaldt ‘liberale’ radikale.
Naturligvis har andre partier været grove, fx. VU og DFU under 2001-
valgkampen, men det er interessant at disse kampagner lavede grove
generaliseringer, mens DRVs video laver personangreb. Er der noget jeg
har lært i løbet af 4½ års web-debat, er det den typiske forskel på
“højrefløjen"s og “venstrefløjen"s forhold til debat:
Venstrefløjen mener at den politiske modstander er ond. De er stærkt
modstandere af generaliseringer, men finder det helt i orden med
personangreb.
Højrefløjen mener at modstanderen er dum. De elsker at generalisere, men
bryder sig mindre om personangreb.
Forholdet til ytringsfriheden kan direkte aflæses af denne forskel.
Venstrefløjen elsker racismeparagraffens (266B) forbud mod at tale
nedsættende om særligt beskyttede grupper. Højrefløjen mener at debat om
gruppers særkende er naturligt og vil ikke have censur.
Kigger man på dette værdimæssige skel, er det oplagt at Det Radikale
Venstre er et venstrefløjsparti. De vil forbud og beskyttelse af grupper.
De er moraliserende og vil hellere angribe folk personligt end lave 4-
kantede generaliseringer om problemkomplekser. Deres debatform tager
udgangspunkt i den enkelte og overser helheden, og deres fornemmelse af
at modstanderen er ond, giver dem legitimitet til deres personhetz.
Desuden er de altså misundelige, netop den karakteristiske og drivende
egenskab for venstrefløjen (de lever som den traditionelle venstrefløj i
høj grad af hadet til USA og ‘ den primitive kapitalisme’).
Problemet for dem ligger selvfølgelig i at der er grænser for hvem og
hvor hårdt man kan hetze, hvis man vil bevare glorien. Haarder er et så
hæderligt menneske at DRV balancerer på en knivsæg. På et tidspunkt
holder folk op med at betragte dem som et moralsk parti og ser dem som
det klamme og kyniske luksus-SF, de længe har været.
Se i øvrigt Erik Meier Carlsen, der er i topform i denne kommentar
[
http://www.bt.dk/valg/artikel:aid=338084/].
Og skulle man stadig være i tvivl, kan man jo spørge sig selv, om ikke
Lone Dybkjærs statsfeministiske tankegang
[
http://politiken.dk/visArtikel.iasp?PageID=356886]
ikke er ganske typisk for det radikale segment.
Liberale? Ikke tale om!
--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg