---

Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.

Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør de
det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde være til
at forstå for de fleste, hvis man tror man kan tildele ekstra arbejde til
arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man godt pakke sit
intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå. Vi har set disse
planøkonomiske principper praktiseret i Østeuropa og andre steder, alle
steder har det ført til samfundets ruin.

Økonomerne regner endda på fænomenet og er du interesseret kan du se formlen
her http://www.skat.dk/publikationer/skat/1590/1592/ se under
"Forvridningstabet ved beskatning".

Det som vi i skatteborgerforeningen bruger en del tid på er, dels at
fortælle skatteministeren at den omtalte elasticitetsparameter er for lavt
sat i Danmark, dels at Danmark lider under andre faktorer, e.g. viden flugt
og hemmelige danske konti i udlandet, alt i alt vil det danske samfund få
flere penge ind ved at afskaffe topskatten end man får nu.

Man har tidligere set eksempler på øget skatteprovenu ved en sænkning
marginalskatterne, til eksempel under Reagan. Skattetrykket var vokset
gevaldigt i USA og de højeste indkomster skulle betale op mod 77 % af den
sidste $, Reagan satte marginalskatterne gevaldigt ned til omkring 30 %,
hvilket skabte så meget vækst i samfundet at de samlede skatter steg. Oven i
købet viste det sig at de højeste indkomster sendte så meget mere til
beskatning at de reelt betalte mere i skatter.

Så lad os i Danmark få afskaffet topskatten og øget beskæftigelsen.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen griflede den 15-01-2005 08:11:
> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
hmm der lige noget jeg ikke helt forstår..
Jeg e rbestemt ikke skatteøkonom men hvis man forestiller sig at jeg
tilhører mellem/top indkomstgruppen..- hvad ville jeg så købe?
Eftersom jeg havde en rimelig indkomst, ville jeg ikke have behov for at
købe franskbrød nr 3 fra den lokale bager (øget beskæftigelse)
Jeg ville heller ikke se nogen grund til at købe flere trailere til at
flytte alt mit jordiske gods.
Jeg tror faktisk at jeg ville bruge min ekstra indkomst til luksus.
Da langt de fleste luksusprodukter produceres udenlandsk, vil jeg med
min skattenedsættelse bidrage til en forværring af betalingsbalancen
minus den pige som måske blev ansat i det rejseselskab hvori jeg købte
en ekstra ferierejse til et eller andet sted hvor jeg kunne fyre resten
af de omvekslede danske kroner af.

Naturligvis er det en rar ting at tænke på at qua sit forbrug skaber
vækst i Grækenland, Miami etc. - men var det meningen men
skattelettelserne?

> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør
> de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde
> være til at forstå for de fleste, hvis man tror man kan tildele ekstra
> arbejde til arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man
> godt pakke sit intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå. Vi
> har set disse planøkonomiske principper praktiseret i Østeuropa og andre
> steder, alle steder har det ført til samfundets ruin.

Egentlig opfatter jeg mig ikke som specielt planøkonomagtig men jeg er
endnu ikke blevet overbevist om at skattelettelser til den bedst
stillede del af befolkningen skulle gavne flest mest muligt. Tværtom
mener jeg at eksempelvis en udgift for staten på lad os sige 10
milliarder kr. vil give mest gavn i DK for såvidt disse milliarder blev
brugt på anlægsarbejder i DK. Det ville give en varig glæde i landet
eks. endnu en bro, 100/100 mbit internet til alle, flere plejehjem og
whatever..
Desuden vil der være den bonus ved investeringen, at de håndværkere der
skulle udføre arbejdet, ville forbruge mere i colaer, restaurentbesøg
osv. Endeligt ville deres løn blive brugt på det tag de længe havde
drømt om at få skiftet ud = endnu flere kommer i arbejde ( og er de
hurtige kan de stadig nå at købe tegl fra den der fabrik i DK som nu
flyter til Tjekkiet inden længe)

> Man har tidligere set eksempler på øget skatteprovenu ved en sænkning
> marginalskatterne, til eksempel under Reagan. Skattetrykket var vokset
> gevaldigt i USA og de højeste indkomster skulle betale op mod 77 % af
> den sidste $, Reagan satte marginalskatterne gevaldigt ned til omkring
> 30 %, hvilket skabte så meget vækst i samfundet at de samlede skatter
> steg. Oven i købet viste det sig at de højeste indkomster sendte så
> meget mere til beskatning at de reelt betalte mere i skatter.

Her tidligt om morgenen orker jeg ikke en taldebat men jeg er nu
temmeligt sikker på at Reagans skattepolitik som i øvrigt blev udformet
på en serviet ifbm. et restaurentbesøg, netop ikke gav en øget
skatteindtægt. Tværtom gav det et gigantisk underskud på USA´s finanser
som Clinton i sin periode formåede at rette op på. I dag forsøger G.
Bush sig med samme skattestrategi og med et åbentlyst for enhver, ikke
så heldigt resultat - USA´s betalingsbalanceunderskud har slået All Time
Record ( og det er vel at mærke lykkedes G. Bush at formøble det
overskud Clinton havde opbygget) Dertil kommer en udenrigspolitik som i
det mindste økonomisk set, er katastrofalt vanvittigt - selv anerkendte
amerikanske økonomer betegner USA som en 'bananstat' set i forhold til
brugen af nationalbudgettet midler til hhv. våben, krigsførelse og
enkeltfirma goodwill.

Beklager min brovtne tone til morgen


vh
--
/Christian

---

"Christian" <Nothing@Here> wrote in message
news:41e8c876$0$48316$14726298@news.sunsite.dk...
> Thorkild Poulsen griflede den 15-01-2005 08:11:
>> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
>> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
> hmm der lige noget jeg ikke helt forstår..
> Jeg e rbestemt ikke skatteøkonom men hvis man forestiller sig at jeg
> tilhører mellem/top indkomstgruppen..- hvad ville jeg så købe?
> Eftersom jeg havde en rimelig indkomst, ville jeg ikke have behov for at
> købe franskbrød nr 3 fra den lokale bager (øget beskæftigelse)
> Jeg ville heller ikke se nogen grund til at købe flere trailere til at
> flytte alt mit jordiske gods.
> Jeg tror faktisk at jeg ville bruge min ekstra indkomst til luksus.
> Da langt de fleste luksusprodukter produceres udenlandsk, vil jeg med min
> skattenedsættelse bidrage til en forværring af betalingsbalancen minus den
> pige som måske blev ansat i det rejseselskab hvori jeg købte en ekstra
> ferierejse til et eller andet sted hvor jeg kunne fyre resten af de
> omvekslede danske kroner af.
>

Det er ganske rigtigt en del af forbruget vil lande udenlands, men det er
begrænset hvor mange billige dippe-dutter du køber, netop som følge af din
"franskbrøds filosofi", men du vil nok gå ud og spise oftere, gå i
biografen, teatret, forbedre din bolig mere osv.

Men det er rigtigt man skal være opmærksom på betalingsballancen, men her er
det netop vigtigt at fjerne topskatten for at øge den indenlandske vækst.

> Egentlig opfatter jeg mig ikke som specielt planøkonomagtig men jeg er
> endnu ikke blevet overbevist om at skattelettelser til den bedst stillede
> del af befolkningen skulle gavne flest mest muligt. Tværtom mener jeg at
> eksempelvis en udgift for staten på lad os sige 10 milliarder kr. vil give
> mest gavn i DK for såvidt disse milliarder blev brugt på anlægsarbejder i
> DK. Det ville give en varig glæde i landet eks. endnu en bro, 100/100 mbit
> internet til alle, flere plejehjem og whatever..
> Desuden vil der være den bonus ved investeringen, at de håndværkere der
> skulle udføre arbejdet, ville forbruge mere i colaer, restaurentbesøg osv.
> Endeligt ville deres løn blive brugt på det tag de længe havde drømt om at
> få skiftet ud = endnu flere kommer i arbejde ( og er de hurtige kan de
> stadig nå at købe tegl fra den der fabrik i DK som nu flyter til Tjekkiet
> inden længe)
>

Jeg har skrevet et længere indlæg over i "topskat" tråden, som remser de
faktorer op der er af betydning, herunder ikke mindst videnflugt og penge på
hemmelige konti i udlandet. Jeg har regnet en del på det og føler mig
overbevist om det er gratis at afskaffe topskatten - herre gud den
indbringer kun sølle 15 Mia., de kommer rigeligt ind ved de dynamiske
effekter.

Det er et meget stort problem for Danmark at de dygtigste flytter til
udlandet.

>
> Her tidligt om morgenen orker jeg ikke en taldebat men jeg er nu temmeligt
> sikker på at Reagans skattepolitik som i øvrigt blev udformet på en
> serviet ifbm. et restaurentbesøg, netop ikke gav en øget skatteindtægt.
> Tværtom gav det et gigantisk underskud på USA´s finanser som Clinton i sin
> periode formåede at rette op på. I dag forsøger G. Bush sig med samme
> skattestrategi og med et åbentlyst for enhver, ikke så heldigt resultat -
> USA´s betalingsbalanceunderskud har slået All Time Record ( og det er vel
> at mærke lykkedes G. Bush at formøble det overskud Clinton havde opbygget)
> Dertil kommer en udenrigspolitik som i det mindste økonomisk set, er
> katastrofalt vanvittigt - selv anerkendte amerikanske økonomer betegner
> USA som en 'bananstat' set i forhold til brugen af nationalbudgettet
> midler til hhv. våben, krigsførelse og enkeltfirma goodwill.
>
> Beklager min brovtne tone til morgen

Jeg vil svare med en artikel i forbindelse med Robert Barros besøg i
Danmark:

Lagt på www.berlingske.dk den 10. november 2002 kl. 22:30.

Vejen mod vækst


»Reagans plan i 1980erne var at reducere den offentlige sektor og lette
skatterne. Han havde mest succes med skattelettelser, hvilket derfor gav et
hul i statsbudgettet. Men jeg mener, at det var det rigtige at gøre. Det
skabte et pres på politikerne, som jo ikke længere kunne udvide den
offentlige sektor,« siger Robert J. Barro. Foto: Claus Bech Andersen
Ronald Reagans ufinansierede skattelettelser i begyndelsen af 1980erne
banede vejen for 20 års økonomisk fremgang i USA og holdt de offentlige
udgifter i ave. Det mener Robert J. Barro, en af verdens førende økonomer,
som anbefaler Danmark at gå samme vej.

Af Morten Bjørn Hansen

Interview

Vækst.

Så kortfattet kan regeringens erhvervsøkonomiske strategi opsummeres. Et
enkelt ord, som kun de færreste kan erklære sig uenig i - forudsat
selvfølgelig, at det sker miljømæssigt og socialt ansvarligt.

Mere vanskeligt er det at designe en politik, som tilvejebringer det ønskede
resultat. For at blive inspireret - og måske provokeret - har Økonomi- og
Erhvervsministeriet i den anledning inviteret Harvardprofessoren Robert J.
Barro til en vækstkonference i København i dag. Berlingske Tidende mødte
topøkonomen, der utvivlsomt styrer stensikkert mod en fremtidig Nobelpris,
for at høre, hvilken vej han vil anbefale.

Ud over at Robert J. Barro løbende skriver klummer i Business Week og
flittigt optræder i Wall Street Journals spalter, er listen over hans
akademiske værker så lang som telefonbogen for en mindre landkommune.
Desuden er han medredaktør på højprofilerede fagjournaler som Journal of
Monetary Economics og Journal of Economic Growth og har været redaktør for
Journal of Political Economy, Econometrica, American Economic Review - alle
journaler i hvilke det for ambitiøse økonomer er altafgørende at få
publiceret artikler.

Blå bog - Robert J. Barro
Født 28. september 1944.

Robert J. Barro fik sin Ph.D-grad ved Harvard University i 1970. Allerede i
1972 gjorde han sig bemærket med ny økonomisk forskning og har siden leveret
den ene banebrydende indsigt efter den anden - ofte underbygget af massive,
empiriske studier. Barro har undervist og forsket på prestigefyldte
universiteter som Stanford, University of Chicago og UCLA.

I dag er han professor i økonomi på Harvard University, han beklæder et hav
af tillidsposter på udenlandske forskningsinstitutioner og har siden 1978
været tilknyttet NBER (National Bureau of Economic Research) som forsker.

Hovedværker:
»Nothing Is Sacred: Economic Ideas for the New Millennium«, MIT Press, under
udgivelse, 2002.
»Getting It Right: Markets and Choices in a Free Society,» MIT Press, 1996.
Blandt andet oversat til arabisk, fransk, kinesisk, italiensk, japansk,
koreansk, polsk og spansk.
»Economic Growth in a Cross Section of Countries,« Quarterly Journal of
Economics, maj 1991.
»Rules, Discretion and Reputation in a Model of Monetary Policy«, skrevet
sammen med D.B. Gordon, 1983, Journal of Monetary Economics.
»A Positive Theory of Monetary Policy in a Natural Rate Model«, skrevet
sammen med D.B. Gordon, 1983, Journal of Political Economics.
»Rational Expectations and the Role of Monetary Policy,« Journal of Monetary
Economics, januar 1976
»A General Equilibrium Approach to Money Supply and Monetary Policy,«
Economic Inquiry, september 1974.

Robert J. Barros teoretiske værker har haft stor praktisk betydning, både
for finansverdenen og den økonomiske politik.

Opgør med staten

Det er åbenlyst, at amerikansk økonomi - trods sine aktuelle problemer - har
klaret sig langt bedre end Europa de sidste ti år. Hvorfor?

»USAs økonomiske fremgang begyndte faktisk allerede i starten af 1980erne,
og den fortsatte så i løbet af halvfemserne. Det begyndte med, at man fik
bugt med inflationen, og herefter klarede økonomien sig ganske godt, og jeg
ser det som en næsten tyveårig periode med stærk økonomisk vækst,« siger
Robert J. Barro.

Hvad skabte fremgangen?

»Delvist pengepolitikken, som slog inflationen ned, og delvist en
tilbagevenden til markedsøkonomien, hvor den private økonomi fik mulighed
for at virke mere effektivt. Det begyndte under præsident Reagan og
fortsatte under Clinton, der ikke skiftede kurs.«

Men hvad med det store amerikanske budgetunderskud i 1980erne?

»Jeg mener, at det var sekundært. Det væsentlige var, at Reagan delvist
bremsede væksten i den offentlige sektor. Det var et brud med fortiden, hvor
velfærdsstaten i USA var i vækst. Økonomisk vækst handler i høj grad om at
have en lille offentlig sektor og om at reducere skatterne.«

Barro mener, at de danske politikere tager grundlæggende fejl, hvis de tror,
at provenuneutrale skattereformer kan øge den økonomiske vækst. Det er
volapyk at tale for meget om et mere effektivt skattesystem, for den
offentlige sektor i Danmark var aldrig blevet så stor, som den er, hvis ikke
skattesystemet havde været uhyre effektivt. Og politisk mener han, at det er
en katastrofe med nye skattekilder, fordi det bare gør det bekvemt for
politikerne at øge den offentlige sektor.

»At væksten i den offentlige sektor blev holdt nede, og at der blev
gennemført skattelettelser, var hovedgrundene til løftet i amerikansk
økonomi,« siger Barro.

Sænk topskatten

Trods vor relativt store offentlige sektor er det jo gået ganske godt for
dansk økonomi?

»Det undrer mig også. Jeg mener, at det er, fordi I samtidig har en
veluddannet arbejdskraft, lav korruption og gode lovregler. Det er altså på
trods af den store offentlige sektor og de høje skatter, at det alligevel er
lykkedes at skabe et rigt samfund i Danmark.

Den bedste vækstperiode i Danmark var jo også fra 1955 til 1970, men
sidenhen voksede skatterne og den offentlige sektor, hvilket har været til
skade for den økonomiske vækst.«

Der må også være andre metoder til at øge den økonomiske vækst?

»Ja. I bør blandt andet se på niveauet for overførselsindkomsterne. Desuden
mener jeg, at der burde være mere privatfinansieret uddannelse, specielt
inden for de højere, videregående uddannelser, som i Danmark er offentligt
drevet. Det er et plus i USA, at universiteterne er privat finansierede. Det
øger konkurrencen mellem private og offentlige uddannelsesinstitutioner, og
det er baggrunden for, at USA er førende inden for mange områder som f.eks.
forskningen.

Man skal skabe et miljø, hvor man får førsteklasses forskning, og det lykkes
bedst, hvis det forgår i privat regi.«

I Danmark diskuterer vi skattelettelser, og i givet fald hvem de skal komme
til gode. Med det progressive danske skattesystem, hvor skal man så lette
skatten - i bunden eller i toppen af skatteskalaen?

»I bør sænke de høje marginalskatter, hvis målet er at øge den økonomiske
vækst. Der er heller ikke meget provenu i de høje marginalskatter.

Desuden er det ofte politisk umuligt at skære i den offentlige sektor.
Specielt hvis der er høje skatteindtægter. Reagans plan i 1980erne var at
reducere den offentlige sektor og lette skatterne. Han havde mest succes med
skattelettelser, hvilket derfor gav et hul i statsbudgettet. Men jeg mener,
at det var det rigtige at gøre. Det skabte et pres på politikerne, som jo
ikke længere kunne udvide den offentlige sektor,« siger Barro, der anbefaler
den danske regering at gennemføre ufinansierede skattelettelser - simpelthen
fordi det er bedre end ingen skattelettelser overhovedet.

Ufinansierede skattelettelser skal altså disciplinere politikerne til at
spare pengene på sigt?

»Ja. Man kan selvfølgelig ikke have underskud på statsbudgettet for evigt,
men der findes ingen beviser for, at det amerikanske budgetunderskud i
firserne var skadeligt på nogen måde. Tværtimod gik økonomien fremad.«

---

Thorkild Poulsen griflede den 15-01-2005 09:50:
>

>
> Jeg har skrevet et længere indlæg over i "topskat" tråden, som remser de
> faktorer op der er af betydning, herunder ikke mindst videnflugt og
> penge på hemmelige konti i udlandet. Jeg har regnet en del på det og
> føler mig overbevist om det er gratis at afskaffe topskatten - herre gud
> den indbringer kun sølle 15 Mia., de kommer rigeligt ind ved de
> dynamiske effekter.

Vil jeg kigge på


> Lagt på www.berlingske.dk den 10. november 2002 kl. 22:30.
>
> Vejen mod vækst
>
>
> »Reagans plan i 1980erne var at reducere den offentlige sektor og lette
> skatterne. Han havde mest succes med skattelettelser, hvilket derfor gav
> et hul i statsbudgettet. Men jeg mener, at det var det rigtige at gøre.
> Det skabte et pres på politikerne, som jo ikke længere kunne udvide den
> offentlige sektor,« siger Robert J. Barro. Foto: Claus Bech Andersen
> Ronald Reagans ufinansierede skattelettelser i begyndelsen af 1980erne
> banede vejen for 20 års økonomisk fremgang i USA og holdt de offentlige
> udgifter i ave. Det mener Robert J. Barro, en af verdens førende
> økonomer, som anbefaler Danmark at gå samme vej.

Jeg skal naturligvis sætte mig i en række detaljer for at kunne udtale
mig konstruktivt men ;
'Det skabte et pres på politikerne, som jo ikke længere kunne udvide den
offentlige sektor,'
Snakker vi ikke nærmere en politisk tolkning af grænsen for hvor stor en
sektor kan være ( i USA) ?





> Blå bog - Robert J. Barro

Utvivlsomt en indsigtsfuld herre


> Opgør med staten
>
> Det er åbenlyst, at amerikansk økonomi - trods sine aktuelle problemer -
> har klaret sig langt bedre end Europa de sidste ti år. Hvorfor?
>

Jeg har ikke læst dine kilder men hvori ligger det åbenlyse ?
1. USA har aktuelle problemer som nævnt
2. Hvad er definitionen på at ' klaret sig bedre' ?
3. Tænkes der på arbejdsløshedsprocent? - i såfald ser jeg det som en
tvivlsom succes at % er lav men at folk til gengæld er stavnsbundet i
MCjobs som de reelt uhyre sjældent kan gøre nævneværdig karriere
indenfor jvf. Naomi Klein i bogen; No Logo / Forlaget Klim
4. Jvf P1/orientering i starten af december (undskyld ufuldkommen kilde)
refereres en analyse som konkluderer at europæere ganske vist arbejder
mindre end amerikanere men med deres fritid (som har været en europæisk
mærkesag) taget i betragtning, udviser en langt større effektivitet.
5. Hvor kan det aflæses at det er til gavn for amerikansk økonomi at
Kina mfl. asiatiske lande har bundet deres valuta til dollaren?
Er der her ikke tale om et absurd teater hvor asiatiske producenter,
finansierer en kunstig troværdighed af dollarkursen - formodentlig fordi
den opretholder et købedygtigt amerikansk hjemmemarked som ellers under
normale omstændigheder havde mistet sin troværdighed.
6. Kan det på nogen måde være til et lands interesse at gældsætte sig så
historisk voldsomt som det er tilfældet pt? Medmindre ideen er at
bevidst ødelægge egen dollarkurs mhb på forbedrede eksportmuligheder
selvom effektiviten ikke lever op til verdens gennemsnittet. Hvis man er
i det paranoide hjørne, kunne det måske tænkes at USA bevidst forringer
sin økonomi da resten af verdenen er så dybt afhængige af deres
forbrugere, at ingen tør sige: 'jamen han har jo ikke noget tøj på!'

> »USAs økonomiske fremgang begyndte faktisk allerede i starten af
> 1980erne, og den fortsatte så i løbet af halvfemserne. Det begyndte med,
> at man fik bugt med inflationen, og herefter klarede økonomien sig
> ganske godt, og jeg ser det som en næsten tyveårig periode med stærk
> økonomisk vækst,« siger Robert J. Barro.

Resten af industri-landende fik netop også bugt med inflationen i den
periode - eller det var i det mindste målsætningen.


> Hvad skabte fremgangen?
>
> »Delvist pengepolitikken, som slog inflationen ned, og delvist en
> tilbagevenden til markedsøkonomien, hvor den private økonomi fik
> mulighed for at virke mere effektivt. Det begyndte under præsident
> Reagan og fortsatte under Clinton, der ikke skiftede kurs.«

Nemlig, Clinton kunne bla. ikke få et flertal for en offentlig social
sygesikring som kan sammenlignes med en Danmark Ultra Light model.
Hvor stor mon USA´s offentlige sektor mon nu også var?

> Men hvad med det store amerikanske budgetunderskud i 1980erne?
>
> »Jeg mener, at det var sekundært. Det væsentlige var, at Reagan delvist
> bremsede væksten i den offentlige sektor. Det var et brud med fortiden,
> hvor velfærdsstaten i USA var i vækst. Økonomisk vækst handler i høj
> grad om at have en lille offentlig sektor og om at reducere skatterne.«

Jeg skal ikke gøre mig klog på slige sager men kan dog ikke undlade at
gøre opmærksom på at citatet er dækkende for en bestemt økonomisk
tankegang som ikke pr. definition er sand.


> Barro mener, at de danske politikere tager grundlæggende fejl, hvis de
> tror, at provenuneutrale skattereformer kan øge den økonomiske vækst.
> Det er volapyk at tale for meget om et mere effektivt skattesystem, for
> den offentlige sektor i Danmark var aldrig blevet så stor, som den er,
> hvis ikke skattesystemet havde været uhyre effektivt. Og politisk mener
> han, at det er en katastrofe med nye skattekilder, fordi det bare gør
> det bekvemt for politikerne at øge den offentlige sektor.

Rød,blå eller grøn.. når man tager 100% af folks indkomst er det lidt
noget skidt - det tror jeg både højre og venstre kan blive enige om - i
det mindste i snapsetinget.

> »At væksten i den offentlige sektor blev holdt nede, og at der blev
> gennemført skattelettelser, var hovedgrundene til løftet i amerikansk
> økonomi,« siger Barro.

Kan stadig ikke se det løft -udover at landets finanspolitik bliver
skamrost af diverse konglomerater

> Sænk topskatten
>
> Trods vor relativt store offentlige sektor er det jo gået ganske godt
> for dansk økonomi?
>
> »Det undrer mig også. Jeg mener, at det er, fordi I samtidig har en
> veluddannet arbejdskraft, lav korruption og gode lovregler. Det er altså
> på trods af den store offentlige sektor og de høje skatter, at det
> alligevel er lykkedes at skabe et rigt samfund i Danmark.

Underlig argumentation - eller er det bare mig der er overtræt?

> Den bedste vækstperiode i Danmark var jo også fra 1955 til 1970, men
> sidenhen voksede skatterne og den offentlige sektor, hvilket har været
> til skade for den økonomiske vækst.«

Samme periode var en vækstperiode i langt de fleste I-lande - mon ikke
det er internationale konjunkturer der har haft den største indflydelse?
Som hyggelige gamle Anker Jørgensen engang svarede på et spørgsmål om
udgifterne til et velfærdssamfund; 'Formålet er at dæmme op for bølgen'
(måske upassende citat men..)

>
> Der må også være andre metoder til at øge den økonomiske vækst?
>
> »Ja. I bør blandt andet se på niveauet for overførselsindkomsterne.

Aha! Så løsningen på erhvervslivets ringe konkurrenceparametre og de
øvrige internationale konjunkturer er at forhindre folk som uforskyldt
er arbejdsløse pga. for få job etc. i at ha´et eksistensminimum ?
Hvordan vil den gruppe og deres børn mon kunne tilpasse sig fremtiden?
Helt basalt.. en jævn indkomstfordeling giver et jævnt forbrug i
krisetider. Alternativet er vanvittige prisstigninger på forsikringer,
EL-hegn om sit hus (hvis man da er så heldig at ha et hus) og
elendighed, nød og sygdom på gaderne. (Nej jeg mener ikke jeg er ræverød
og hjernevasket)

> Desuden mener jeg, at der burde være mere privatfinansieret uddannelse,
> specielt inden for de højere, videregående uddannelser, som i Danmark er
> offentligt drevet. Det er et plus i USA, at universiteterne er privat
> finansierede. Det øger konkurrencen mellem private og offentlige
> uddannelsesinstitutioner, og det er baggrunden for, at USA er førende
> inden for mange områder som f.eks. forskningen.

Hvor meget seriøs GRUNDforskning kan man forvente i et forsker miljø
præget af et økonomisk encitament til konkurrence og firma-sponsorater?

> Man skal skabe et miljø, hvor man får førsteklasses forskning, og det
> lykkes bedst, hvis det forgår i privat regi.«
´
ak ak ak..



Reagans plan i 1980erne var
> at reducere den offentlige sektor og lette skatterne. Han havde mest
> succes med skattelettelser, hvilket derfor gav et hul i statsbudgettet.
> Men jeg mener, at det var det rigtige at gøre.

ER det bare mig eller snakker den mand sort ?

> Ufinansierede skattelettelser skal altså disciplinere politikerne til at
> spare pengene på sigt?
>
> »Ja. Man kan selvfølgelig ikke have underskud på statsbudgettet for
> evigt, men der findes ingen beviser for, at det amerikanske
> budgetunderskud i firserne var skadeligt på nogen måde. Tværtimod gik
> økonomien fremad.«

Det syns jeg stadig han gør...


Men tak for interessante kildehenvisninger som jeg vil granske i.
Ligeledes tak for en hyggelig morgen / formmidagssnak - jeg følger evt.
kommentarer men syns det er på tide jeg holder lidt kaje.

vh



--
/Christian

---

Thorkild Poulsen griflede den 15-01-2005 08:11:

> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør
> de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde
> være til at forstå for de fleste,

Her er vi dog i grove træk enige

hvis man tror man kan tildele ekstra
> arbejde til arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man
> godt pakke sit intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå.

Hvis det ekstra arbejde skal forståes som tvangs aktivering ala fjerne
tang på stranden etc. er vi helt enige. Men rent faktisk er det slet
ikke så tosset en forretning at klippe hinandens hår - men det var nok
ikke helt det du mente og det er nok en anden diskussion.

vh
--
/Christian

---

"Christian" <Nothing@Here> wrote in message
news:41e8cdef$0$48329$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvis det ekstra arbejde skal forståes som tvangs aktivering ala fjerne
> tang på stranden etc. er vi helt enige. Men rent faktisk er det slet ikke
> så tosset en forretning at klippe hinandens hår - men det var nok ikke
> helt det du mente og det er nok en anden diskussion.

Det er bedre at klippe hinandens hår end at inddrage det offentlige i form
af passiv forsørgelse.

Derfor, væksten indbefatter netop vækst i servicesektoren.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e8c243$0$201$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.

Javist, men en afskaffelse af topskatten hjælper stadig ikke de 25000+
ledige, der står til en forringelse af deres privatøkonomi, hvis de måtte
blive ramt af beskæftigelse.

Derudover har vi i DK en situation med næsten fuld beskæftigelse.

JvA

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
news:41e8e49c$0$48325$14726298@news.sunsite.dk...
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
> meddelelse
> news:41e8c243$0$201$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
>> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
>
> Javist, men en afskaffelse af topskatten hjælper stadig ikke de 25000+
> ledige, der står til en forringelse af deres privatøkonomi, hvis de måtte
> blive ramt af beskæftigelse.
>
> Derudover har vi i DK en situation med næsten fuld beskæftigelse.
>
> JvA

Det er ganske rigtigt, vi skal også lempe i bunden. Sagen er blot den at
fjerner man topskatten skaber man jobs, man sikrer de dygtige bliver i
landet og fremtidssikrer Danmark. OG så er det gratis. At lempe skatten i
bunden er rasende dyrt.

OG så er det på tide vi revurderer brugen af pisken i bunden. Jeg er ikke
tilhænger af tvangsaktivering for at tømme kommunens vandpytter, derimod
mener jeg vi skal svinge pisken ved at reducere overførslen til
arbejdsduelige over tid.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e8e78c$0$268$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
> news:41e8e49c$0$48325$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
> > meddelelse
> > news:41e8c243$0$201$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og
helst
> >> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
> >
> > Javist, men en afskaffelse af topskatten hjælper stadig ikke de 25000+
> > ledige, der står til en forringelse af deres privatøkonomi, hvis de
måtte
> > blive ramt af beskæftigelse.
> >
> > Derudover har vi i DK en situation med næsten fuld beskæftigelse.
> >
> > JvA
>
> Det er ganske rigtigt, vi skal også lempe i bunden. Sagen er blot den at
> fjerner man topskatten skaber man jobs, man sikrer de dygtige bliver i
> landet og fremtidssikrer Danmark. OG så er det gratis. At lempe skatten i
> bunden er rasende dyrt.
>
> OG så er det på tide vi revurderer brugen af pisken i bunden. Jeg er ikke
> tilhænger af tvangsaktivering for at tømme kommunens vandpytter, derimod
> mener jeg vi skal svinge pisken ved at reducere overførslen til
> arbejdsduelige over tid.

Hvis vi et kort øjeblik ser bort fra de økonomiske konsekvenser heraf, må
jeg erkende, at jeg har mine moralske betænkeligheder ved at berige de
velhavende og beskære de underbemidlede.

Hvorvidt en afskaffelse af topskatten er 100 pct. selvfinansierende er jeg
ikke overbevist om.

Ellers er vi stort set enige i at en mindre restriktiv skattepolitik er en
forudsætning for at optimere dansk konkurrenceevne.

JvA

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
news:41e8ee3e$0$48326$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Hvis vi et kort øjeblik ser bort fra de økonomiske konsekvenser heraf, må
> jeg erkende, at jeg har mine moralske betænkeligheder ved at berige de
> velhavende og beskære de underbemidlede.

Altså du skabe lighed ved at holde de dygtigste nede, uden at det af den
grund fører til øget skatteprovenu ?

>
> Hvorvidt en afskaffelse af topskatten er 100 pct. selvfinansierende er jeg
> ikke overbevist om.
>

Jamen jeg kan kun opfordre dig til at beskæftige dig mere med det, jeg har
nu brugt 3 år.

> Ellers er vi stort set enige i at en mindre restriktiv skattepolitik er en
> forudsætning for at optimere dansk konkurrenceevne.
>

Jamen så erkend der er brug for frihed i skattepolitikken, en krone tjent er
din krone, deraf skal vi så bidrage til fælleskassen. Vis skal den
socialdemokratiske middelmådighed til livs, det rager ikke samfundet hvad du
har tilbage, så længe du bidrager med en fair del.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e8f5c4$0$277$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
> news:41e8ee3e$0$48326$14726298@news.sunsite.dk...
>
> >
> > Hvis vi et kort øjeblik ser bort fra de økonomiske konsekvenser heraf,
må
> > jeg erkende, at jeg har mine moralske betænkeligheder ved at berige de
> > velhavende og beskære de underbemidlede.
>
> Altså du skabe lighed ved at holde de dygtigste nede, uden at det af den
> grund fører til øget skatteprovenu ?

På ingen måde Thorkild - jeg agiterer blot for at en skattemæssig
favorisering af de velhavende på bekostning af de underbemidlede er en
moralsk deroute, som jeg har mine betænkeligheder med.

Jeg ser hellere end gerne at det samlede skattetryk på arbejdsindkomst
reduceres, dog under den betingelse at en reduktion ikke fører til
forringelser for samfundets svageste. En regulering af overførselsindkomsten
som led i en afskaffelse af topskatten opfylder ikke denne betingelse.

> >
> > Hvorvidt en afskaffelse af topskatten er 100 pct. selvfinansierende er
jeg
> > ikke overbevist om.
> >
>
> Jamen jeg kan kun opfordre dig til at beskæftige dig mere med det, jeg har
> nu brugt 3 år.

Ok, det har jeg så ikke. Mine interesser ligger indenfor andre områder end
personindkomstskat.

JvA

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
news:41e954bf$0$48328$14726298@news.sunsite.dk...

> På ingen måde Thorkild - jeg agiterer blot for at en skattemæssig
> favorisering af de velhavende på bekostning af de underbemidlede er en
> moralsk deroute, som jeg har mine betænkeligheder med.
>
> Jeg ser hellere end gerne at det samlede skattetryk på arbejdsindkomst
> reduceres, dog under den betingelse at en reduktion ikke fører til
> forringelser for samfundets svageste. En regulering af
> overførselsindkomsten
> som led i en afskaffelse af topskatten opfylder ikke denne betingelse.
>

Hvor socialdemokratisk.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41ea0950$0$222$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
> news:41e954bf$0$48328$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > På ingen måde Thorkild - jeg agiterer blot for at en skattemæssig
> > favorisering af de velhavende på bekostning af de underbemidlede er en
> > moralsk deroute, som jeg har mine betænkeligheder med.
> >
> > Jeg ser hellere end gerne at det samlede skattetryk på arbejdsindkomst
> > reduceres, dog under den betingelse at en reduktion ikke fører til
> > forringelser for samfundets svageste. En regulering af
> > overførselsindkomsten
> > som led i en afskaffelse af topskatten opfylder ikke denne betingelse.
> >
>
> Hvor socialdemokratisk.

Jamen dog, er det virkelig nødvendigt at ty til den slags ukvemsord og så
lige A ordet, der vel nok er noget nær den største fornærmelse du kan
tilføje - din velkendte holdning til Socialdemokratiet taget i betragtning.



JvA

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
news:41ea283d$0$48317$14726298@news.sunsite.dk...
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
> meddelelse
> news:41ea0950$0$222$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
>> news:41e954bf$0$48328$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> > På ingen måde Thorkild - jeg agiterer blot for at en skattemæssig
>> > favorisering af de velhavende på bekostning af de underbemidlede er en
>> > moralsk deroute, som jeg har mine betænkeligheder med.
>> >
>> > Jeg ser hellere end gerne at det samlede skattetryk på arbejdsindkomst
>> > reduceres, dog under den betingelse at en reduktion ikke fører til
>> > forringelser for samfundets svageste. En regulering af
>> > overførselsindkomsten
>> > som led i en afskaffelse af topskatten opfylder ikke denne betingelse.
>> >
>>
>> Hvor socialdemokratisk.
>
> Jamen dog, er det virkelig nødvendigt at ty til den slags ukvemsord og så
> lige A ordet, der vel nok er noget nær den største fornærmelse du kan
> tilføje - din velkendte holdning til Socialdemokratiet taget i
> betragtning.
>
>

Det tænkte jeg nok, det var derfor jeg skrev det.

Men nogle overførsler er kommet for højt op.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Det er ganske rigtigt, vi skal også lempe i bunden. Sagen er blot den at
> fjerner man topskatten skaber man jobs, man sikrer de dygtige bliver i
> landet og fremtidssikrer Danmark. OG så er det gratis. At lempe skatten
> i bunden er rasende dyrt.
>
Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det batter
jo ikke noget for andet end for dem der får de jobs.

Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan
man skabe regulære, almindelige, jobs.

> OG så er det på tide vi revurderer brugen af pisken i bunden. Jeg er
> ikke tilhænger af tvangsaktivering for at tømme kommunens vandpytter,
> derimod mener jeg vi skal svinge pisken ved at reducere overførslen til
> arbejdsduelige over tid.
>
Er du virkelig så naiv at du regner med at kunne skabe jobs ved at
forarme de arbejdsløse?

Vil du acceptere at arbejde til 30-50 kr/time? det er der du skal ned
for at finde jobs hvis du ikke vil være med til at tvinge
arbejdsgiverne, de eneste der jo kan oprette jobs, til at oprette
regulære arbejdspladser til en regulær løn.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csc0tc$1i6s$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Det er ganske rigtigt, vi skal også lempe i bunden. Sagen er blot den at
>> fjerner man topskatten skaber man jobs, man sikrer de dygtige bliver i
>> landet og fremtidssikrer Danmark. OG så er det gratis. At lempe skatten i
>> bunden er rasende dyrt.
>>
> Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det batter jo
> ikke noget for andet end for dem der får de jobs.
>

Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i servicebranchen
(restauranter, havemænd, rengøring ...)

> Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan man
> skabe regulære, almindelige, jobs.
>

Hvis du sænker selvskabsskatten måske, hvis du bruger pisken forlader de
landet.

>> OG så er det på tide vi revurderer brugen af pisken i bunden. Jeg er ikke
>> tilhænger af tvangsaktivering for at tømme kommunens vandpytter, derimod
>> mener jeg vi skal svinge pisken ved at reducere overførslen til
>> arbejdsduelige over tid.
>>
> Er du virkelig så naiv at du regner med at kunne skabe jobs ved at forarme
> de arbejdsløse?
>

Ja.

> Vil du acceptere at arbejde til 30-50 kr/time? det er der du skal ned for
> at finde jobs hvis du ikke vil være med til at tvinge arbejdsgiverne, de
> eneste der jo kan oprette jobs, til at oprette regulære arbejdspladser til
> en regulær løn.
>

Du kan ikke tvinge nogen arbejdsgiver, han vil blot forlade landet.

Hvad dine beløb angår er de helt urealistisk lave for Danmark.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

>> Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det
>> batter jo ikke noget for andet end for dem der får de jobs.
> Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i
> servicebranchen (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>
Og hvad skulle det hjælpe?

Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo ikke
ved at gå og klippe hinnanden.

>> Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan
>> man skabe regulære, almindelige, jobs.
> Hvis du sænker selvskabsskatten måske, hvis du bruger pisken forlader de
> landet.
>
At sænke selskabsskatten ville være ok med mig, blot du ikke vil have
den sænkning financieret ved at hæve den almindelige skat. For så tager
du jo bare penge fra de ansatte og giver dem til virksomhederne. Sådan
en slags omvendt Robin Hood.

Hvis du derimod financierer den med en hævelse af topskatten vil du
tvinge flere jobs frem.

>> Er du virkelig så naiv at du regner med at kunne skabe jobs ved at
>> forarme de arbejdsløse?
> Ja.
>
Ok, så er du naiv. Hvordan skulle de arbejdsløse skabe flere jobs? Det
må du jo have en idé om når du nu mener at det er den vej vi skal gå.

>> Vil du acceptere at arbejde til 30-50 kr/time? det er der du skal ned
>> for at finde jobs hvis du ikke vil være med til at tvinge
>> arbejdsgiverne, de eneste der jo kan oprette jobs, til at oprette
>> regulære arbejdspladser til en regulær løn.
> Du kan ikke tvinge nogen arbejdsgiver, han vil blot forlade landet.
>
Det kommer nu an på hvordan det gøres. Det jeg er ude efter er ikke at
vi skal have ansat en masse ekstra hvor arbejdsgiverne få lov at betale
hele gildet.

> Hvad dine beløb angår er de helt urealistisk lave for Danmark.
>
Hvordan det? Det er jo der du skal ned hvis du skal konkkurere om
arbejdet med dem der får mindst.

Og det er der du kommer ned hvis du ikke vil være med til at vi har en
vis styring med lønniveaut.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cseud5$1o37$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:


>> Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i servicebranchen
>> (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>>
> Og hvad skulle det hjælpe?
>
> Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
> lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo ikke
> ved at gå og klippe hinnanden.
>

Her rører du ved noget ganske interessant i globaliseringen, vi ser
produktionsjob forsvinde, primært masseproduktion. Nu er det sådan at de
stadig tjener penge hjem til Danmark, da det er danske firmaer og den øgede
produktivitet skaber flere jobs i Danmark. Denne jobforøgelse er primært hos
veluddannede, altså vores indtjening på handelsbalancen er begrundet i
veluddannedes arbejde.

Det skaber råderum for øget beskæftigelse i servicebranchen, det er altid
bedre med en kulinarisk rådgiver (tjener) end en socialrådgiver (taber), for
slet ikke at tale om en på overførsel.


>>> Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan
>>> man skabe regulære, almindelige, jobs.
>> Hvis du sænker selvskabsskatten måske, hvis du bruger pisken forlader de
>> landet.
>>
> At sænke selskabsskatten ville være ok med mig, blot du ikke vil have den
> sænkning financieret ved at hæve den almindelige skat. For så tager du jo
> bare penge fra de ansatte og giver dem til virksomhederne. Sådan en slags
> omvendt Robin Hood.
>
> Hvis du derimod financierer den med en hævelse af topskatten vil du tvinge
> flere jobs frem.
>

Hvis du hæver topskatten kommer der færre penge i kassen, skatterne er så
høje folk ikke gider arbejde.

>>> Er du virkelig så naiv at du regner med at kunne skabe jobs ved at
>>> forarme de arbejdsløse?
>> Ja.
>>
> Ok, så er du naiv. Hvordan skulle de arbejdsløse skabe flere jobs? Det må
> du jo have en idé om når du nu mener at det er den vej vi skal gå.
>

Man motiverer dem i højere grad til at tage et job, hvilket danner grun for
øget vækst, helst skabt ved skattelettelser.

> Det kommer nu an på hvordan det gøres. Det jeg er ude efter er ikke at vi
> skal have ansat en masse ekstra hvor arbejdsgiverne få lov at betale hele
> gildet.

Altså planøkonomi, det kender vi jo konsekvenserne af.

>
>> Hvad dine beløb angår er de helt urealistisk lave for Danmark.
>>
> Hvordan det? Det er jo der du skal ned hvis du skal konkkurere om arbejdet
> med dem der får mindst.
>
> Og det er der du kommer ned hvis du ikke vil være med til at vi har en vis
> styring med lønniveaut.

Vi skal ikke konkurrere med kineserne, men det er rigtigt dem vi skal
konkurrere med har øget konkurrencen. For at sænke mindstelønnen og
overførslerne, bliver vi nødt til at sænke skatten i bunden og det er
rasende dyrt, men vi bliver nødt til det.

Derfor er øvelsen, fjern først marginalskatterne, det skaber vækst og holder
viden i landet, dernæst gå i gang med en lang kamp om at sænke bundskatten.
Det sidste kræver vælgerne presser kommunerne til at sænke deres skatter og
reducere i staben.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

>>> Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i
>>> servicebranchen (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>> Og hvad skulle det hjælpe?
>> Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
>> lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo
>> ikke ved at gå og klippe hinnanden.
> Her rører du ved noget ganske interessant i globaliseringen, vi ser
> produktionsjob forsvinde, primært masseproduktion. Nu er det sådan at de
> stadig tjener penge hjem til Danmark, da det er danske firmaer og den
> øgede produktivitet skaber flere jobs i Danmark. Denne jobforøgelse er
> primært hos veluddannede, altså vores indtjening på handelsbalancen er
> begrundet i veluddannedes arbejde.
>
Den der med at de tjener penge hjem til Danmark er da vist, i de fleste
tilfælde, noget de selv bestemmer størrelsen af.

Udfra udtalelser i forbindelse med oversvømmelsen i Asien forstod jeg at
et firma som ØK, stort set, kun har ledelsen tilbage i Danmark.

Hvor stor en del af deres omsætnng tror du ende i Danmark til beskatning?

Nok ikke mere end de selv vil.

> Det skaber råderum for øget beskæftigelse i servicebranchen, det er
> altid bedre med en kulinarisk rådgiver (tjener) end en socialrådgiver
> (taber), for slet ikke at tale om en på overførsel.
>
Hvad er din sammenkædning af socialrådgiver og taber begrundet med?

Hvis vi alle bliver højtlønnede vil et sats på den afdeling kunne betyde
noget væsentligt.

Men da du, såvidt jeg kan fatte det, sætter lighedstegn mellem høj
uddannelse og høj løn tror jeg ikke den model vil have den aller største
betydning for samfundet som helhed.

>> At sænke selskabsskatten ville være ok med mig, blot du ikke vil have
>> den sænkning financieret ved at hæve den almindelige skat. For så
>> tager du jo bare penge fra de ansatte og giver dem til virksomhederne.
>> Sådan en slags omvendt Robin Hood.
>> Hvis du derimod financierer den med en hævelse af topskatten vil du
>> tvinge flere jobs frem.
> Hvis du hæver topskatten kommer der færre penge i kassen, skatterne er
> så høje folk ikke gider arbejde.
>
Det kommer jo an på hvor grænsen for topskat skal ligge. Det er jo ingen
naturlov at den skal være på de 311.000 kr den er nu.

>> Ok, så er du naiv. Hvordan skulle de arbejdsløse skabe flere jobs? Det
>> må du jo have en idé om når du nu mener at det er den vej vi skal gå.
> Man motiverer dem i højere grad til at tage et job, hvilket danner grun
> for øget vækst, helst skabt ved skattelettelser.
>
Det ville da, såvidt jeg kan få øje på, være bedre at rette den
motivation mod arbejdsgiverne.

Hvorfor tror du man afskaffede den ordning med at de arbejdsløse skulle
dokumentere at de var aktiv arbejdssøgende?

Det var da fordi man her havde forsøgt at få folk i arbejde ved at bruge
pisken overfor de arbejdsløse.

De eneste jobs der kom ud af det var da i de virksomheder (hvis nogen
overhovedet) der gik så langt at de ansatte en ekstra medarbejder til at
besvare disse henvendelser fra de arbejdssøgende.

>> Det kommer nu an på hvordan det gøres. Det jeg er ude efter er ikke at
>> vi skal have ansat en masse ekstra hvor arbejdsgiverne få lov at
>> betale hele gildet.
> Altså planøkonomi, det kender vi jo konsekvenserne af.
>
Hvis du mener at en "operation" hvor arbejdsgivere, arbejdstagere og
staten går sammen om at flytte om på hvem der betaler hvad til hvem, og
hvormange, således at ingen får ændret deres netto økonomiske forhold
som følge af ændringen, er planøkonomi. Ja så er det planøkonomi.

Men det jeg er ude efter er at vi sikrer at et øget skatteprovenu på
topskatten ender som "hjælp" til arbejdsgiverne til oprettelse af nye
arbejdspladser.

Vi kan også gå en anden vej. Fjerne topskatten og erstatte den af en
"overarbejdsskat.

Det kunne fungere på den måde at der for hvert eneste ansættelse skulle
ligge en norm for hvad dette arbejde kunne indbringe på en 37 timers
arbejdsuge.

Hvis vi samtidig tog os sammen og fjernede fradragsjunglen, ville vi
kunne ende op med at for hvert erhverv viste man at en 37 timers
arbejdsuge ville give så og så mange kroner brutto. Og af dem skulle man
betale så og så mange kroner i skat.

Hvis man så arbejdede udover 37 timer ville man blive beskattet ekstra
efter en progresiv skala.

"Normlønnen" skulle så løbende tilpasses efter hvad hver enkelt erhverv
kunne finde ud af under overenskomstforhandlingerne.

Det ville give plads til at kassedamen kunne tjene 18.000 kr/md (?) mens
IT-udvikleren kunne tjene 30.000 kr/md (?). (Aner ikke lige hvad de
respektive lønninger er.)

Men det ville motivere alle til at nøjes med at arbejde 37 timer om ugen.

Det ville gå ud over de arbejdsivriges økonomi. Men, selvom de har svært
ved at fatte det, ville de få et bedre familieliv.

>>> Hvad dine beløb angår er de helt urealistisk lave for Danmark.
>> Hvordan det? Det er jo der du skal ned hvis du skal konkkurere om
>> arbejdet med dem der får mindst.
>> Og det er der du kommer ned hvis du ikke vil være med til at vi har en
>> vis styring med lønniveaut.
> Vi skal ikke konkurrere med kineserne, men det er rigtigt dem vi skal
> konkurrere med har øget konkurrencen. For at sænke mindstelønnen og
> overførslerne, bliver vi nødt til at sænke skatten i bunden og det er
> rasende dyrt, men vi bliver nødt til det.
>
Det er dem vi kommer til at konkkurere mod hvis tingene blot får lov at
flyde som du vil det.

Efterhånden som landene i vores dele af verden får smag for velfærdet
vil deres lønninger jo nærme sig vores niveau. Og så skal de
profitfokuserede virksomheder jo til at kigge derover for at finde
passende billig arbejdskraft.

Mens de fleste af os blot bliver fattigere i denne del af verden.

> Derfor er øvelsen, fjern først marginalskatterne, det skaber vækst og
> holder viden i landet, dernæst gå i gang med en lang kamp om at sænke
> bundskatten. Det sidste kræver vælgerne presser kommunerne til at sænke
> deres skatter og reducere i staben.
>
Videnflugten er ikke det største problem. Vi kunne blot gøre som
flyvevåbnet gør med deres piloter.

En jager-pilotuddannelse er en af de dyreste uddannelser vi har. Før man
kan gå igang med den har man forpligtiget sig til at fortsætte i
flyvevåbnet i en bestemt tid efter endt uddannelse. Ønsker man at
forlade flyvevåbnet inden udløbet af sin "pligttid" skal man betale et
forud fastsat beløb om året i den tid der er tilbage.

Den model kunne sagtens bruges overfor dem med de uddannelser der måtte
kunne se en økonomisk fordel ved at "flygte" til udlandet.

IMO er det begrænset hvad man kan hente hos kommunerne. Hvis man ikke
samtidig vil acceptere nedgang i serviceniveauet.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csfkea$2c4v$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>>>> Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i
>>>> servicebranchen (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>>> Og hvad skulle det hjælpe?
>>> Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
>>> lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo ikke
>>> ved at gå og klippe hinnanden.
>> Her rører du ved noget ganske interessant i globaliseringen, vi ser
>> produktionsjob forsvinde, primært masseproduktion. Nu er det sådan at de
>> stadig tjener penge hjem til Danmark, da det er danske firmaer og den
>> øgede produktivitet skaber flere jobs i Danmark. Denne jobforøgelse er
>> primært hos veluddannede, altså vores indtjening på handelsbalancen er
>> begrundet i veluddannedes arbejde.
>>
> Den der med at de tjener penge hjem til Danmark er da vist, i de fleste
> tilfælde, noget de selv bestemmer størrelsen af.
>

Hvorfor skulle de lægge den andetsteds ? Min personlige erfaring siger mig
de i videst mulig omfang lægger den i moderselskabet.

> Udfra udtalelser i forbindelse med oversvømmelsen i Asien forstod jeg at
> et firma som ØK, stort set, kun har ledelsen tilbage i Danmark.
>

Ledelsen er såmænd også flyttet, der er kun aktionærerne tilbage i Danmark,
og så holdes der vel et bestyrelsesmøde i ny og næ. ØK er et dårligt
eksempel, virksomheden er så godt som solgt til udlandet og er flyttet.

> Hvor stor en del af deres omsætnng tror du ende i Danmark til beskatning?
>
> Nok ikke mere end de selv vil.
>

Et firma der lægger sin beskatning på useriøse skattely får et rygte
derefter, derfor har du altid hørt mig kvæle Coca Cola og prise Mc Donnald.


>> Det skaber råderum for øget beskæftigelse i servicebranchen, det er altid
>> bedre med en kulinarisk rådgiver (tjener) end en socialrådgiver (taber),
>> for slet ikke at tale om en på overførsel.
>>
> Hvad er din sammenkædning af socialrådgiver og taber begrundet med?
>

Heldigvis ikke personlig erfaring, men udtalelser, tv udsendelser og
artikler.

> Hvis vi alle bliver højtlønnede vil et sats på den afdeling kunne betyde
> noget væsentligt.
>
> Men da du, såvidt jeg kan fatte det, sætter lighedstegn mellem høj
> uddannelse og høj løn tror jeg ikke den model vil have den aller største
> betydning for samfundet som helhed.
>

Der er alt for mange socialrådgivere i Danmark, jeg giver ærlig talt ikke
ret meget for deres virke.

>>> At sænke selskabsskatten ville være ok med mig, blot du ikke vil have
>>> den sænkning financieret ved at hæve den almindelige skat. For så tager
>>> du jo bare penge fra de ansatte og giver dem til virksomhederne. Sådan
>>> en slags omvendt Robin Hood.
>>> Hvis du derimod financierer den med en hævelse af topskatten vil du
>>> tvinge flere jobs frem.
>> Hvis du hæver topskatten kommer der færre penge i kassen, skatterne er så
>> høje folk ikke gider arbejde.
>>
> Det kommer jo an på hvor grænsen for topskat skal ligge. Det er jo ingen
> naturlov at den skal være på de 311.000 kr den er nu.
>

Fint, så sig hvor den skal ligge, så skal jeg fortælle dig hvad den vil
indbringe.

>>> Ok, så er du naiv. Hvordan skulle de arbejdsløse skabe flere jobs? Det
>>> må du jo have en idé om når du nu mener at det er den vej vi skal gå.
>> Man motiverer dem i højere grad til at tage et job, hvilket danner grun
>> for øget vækst, helst skabt ved skattelettelser.
>>
> Det ville da, såvidt jeg kan få øje på, være bedre at rette den motivation
> mod arbejdsgiverne.
>
> Hvorfor tror du man afskaffede den ordning med at de arbejdsløse skulle
> dokumentere at de var aktiv arbejdssøgende?
>
> Det var da fordi man her havde forsøgt at få folk i arbejde ved at bruge
> pisken overfor de arbejdsløse.
>
> De eneste jobs der kom ud af det var da i de virksomheder (hvis nogen
> overhovedet) der gik så langt at de ansatte en ekstra medarbejder til at
> besvare disse henvendelser fra de arbejdssøgende.

Netop, brug markedskræfterne. Det gjorde Clinton med held. Når folk rammes
på pengepungen finder de squ et job.

Og du kan da godt forsøge at ramme erhvervslivet, de flytter bare til
gunstigere lande. Hvis du er på overførsel og vil flytte til et land med
højere overførsel, hvor vil du så flytte hen ?

>
>>> Det kommer nu an på hvordan det gøres. Det jeg er ude efter er ikke at
>>> vi skal have ansat en masse ekstra hvor arbejdsgiverne få lov at betale
>>> hele gildet.
>> Altså planøkonomi, det kender vi jo konsekvenserne af.
>>
> Hvis du mener at en "operation" hvor arbejdsgivere, arbejdstagere og
> staten går sammen om at flytte om på hvem der betaler hvad til hvem, og
> hvormange, således at ingen får ændret deres netto økonomiske forhold som
> følge af ændringen, er planøkonomi. Ja så er det planøkonomi.
>

Sandsynligvis.

> Men det jeg er ude efter er at vi sikrer at et øget skatteprovenu på
> topskatten ender som "hjælp" til arbejdsgiverne til oprettelse af nye
> arbejdspladser.
>

Du kan ikke øge skatteprovenuet på topskatten. Kom med dine planer om
hvordan, så skal jeg vise dig regnestykket.

> Vi kan også gå en anden vej. Fjerne topskatten og erstatte den af en
> "overarbejdsskat.
>

Tværtimod, det snarere skat på fritid der er brug for.

> Det kunne fungere på den måde at der for hvert eneste ansættelse skulle
> ligge en norm for hvad dette arbejde kunne indbringe på en 37 timers
> arbejdsuge.
>
> Hvis vi samtidig tog os sammen og fjernede fradragsjunglen, ville vi kunne
> ende op med at for hvert erhverv viste man at en 37 timers arbejdsuge
> ville give så og så mange kroner brutto. Og af dem skulle man betale så og
> så mange kroner i skat.
>
> Hvis man så arbejdede udover 37 timer ville man blive beskattet ekstra
> efter en progresiv skala.
>
> "Normlønnen" skulle så løbende tilpasses efter hvad hver enkelt erhverv
> kunne finde ud af under overenskomstforhandlingerne.
>
> Det ville give plads til at kassedamen kunne tjene 18.000 kr/md (?) mens
> IT-udvikleren kunne tjene 30.000 kr/md (?). (Aner ikke lige hvad de
> respektive lønninger er.)
>
> Men det ville motivere alle til at nøjes med at arbejde 37 timer om ugen.
>
> Det ville gå ud over de arbejdsivriges økonomi. Men, selvom de har svært
> ved at fatte det, ville de få et bedre familieliv.
>

Planøkonomi i yderste konsekvens. Des mere folk arbejder, des mere de
betaler i skat, des mere der produceres, des flere kommer i arbejde. Din
teori har bragt kontinenter i ruin.


>>>> Hvad dine beløb angår er de helt urealistisk lave for Danmark.
>>> Hvordan det? Det er jo der du skal ned hvis du skal konkkurere om
>>> arbejdet med dem der får mindst.
>>> Og det er der du kommer ned hvis du ikke vil være med til at vi har en
>>> vis styring med lønniveaut.
>> Vi skal ikke konkurrere med kineserne, men det er rigtigt dem vi skal
>> konkurrere med har øget konkurrencen. For at sænke mindstelønnen og
>> overførslerne, bliver vi nødt til at sænke skatten i bunden og det er
>> rasende dyrt, men vi bliver nødt til det.
>>
> Det er dem vi kommer til at konkkurere mod hvis tingene blot får lov at
> flyde som du vil det.
>

Sikke noget vrøvl. Vejen frem er forskning og uddannelse.

> Efterhånden som landene i vores dele af verden får smag for velfærdet vil
> deres lønninger jo nærme sig vores niveau. Og så skal de profitfokuserede
> virksomheder jo til at kigge derover for at finde passende billig
> arbejdskraft.
>
> Mens de fleste af os blot bliver fattigere i denne del af verden.
>

Vi bliver ikke fattigere, men de bliver rigere. Faktisk er der eksempler som
Japan på hvordan det kan gå.

>> Derfor er øvelsen, fjern først marginalskatterne, det skaber vækst og
>> holder viden i landet, dernæst gå i gang med en lang kamp om at sænke
>> bundskatten. Det sidste kræver vælgerne presser kommunerne til at sænke
>> deres skatter og reducere i staben.
>>
> Videnflugten er ikke det største problem. Vi kunne blot gøre som
> flyvevåbnet gør med deres piloter.
>
> En jager-pilotuddannelse er en af de dyreste uddannelser vi har. Før man
> kan gå igang med den har man forpligtiget sig til at fortsætte i
> flyvevåbnet i en bestemt tid efter endt uddannelse. Ønsker man at forlade
> flyvevåbnet inden udløbet af sin "pligttid" skal man betale et forud
> fastsat beløb om året i den tid der er tilbage.
>
> Den model kunne sagtens bruges overfor dem med de uddannelser der måtte
> kunne se en økonomisk fordel ved at "flygte" til udlandet.
>
> IMO er det begrænset hvad man kan hente hos kommunerne. Hvis man ikke
> samtidig vil acceptere nedgang i serviceniveauet.
>

Pilot uddannelsen er en undtagelse, hvad du plæderer for er i realiteten en
Berlin-mur rundt om Danmark.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

>> Den der med at de tjener penge hjem til Danmark er da vist, i de
>> fleste tilfælde, noget de selv bestemmer størrelsen af.
> Hvorfor skulle de lægge den andetsteds ? Min personlige erfaring siger
> mig de i videst mulig omfang lægger den i moderselskabet.
>
Hvis de skal betale 50+% i skat i Danmark men kun 25% i det land
filialen ligger får pengene da lov at blive i filialen.

>> Udfra udtalelser i forbindelse med oversvømmelsen i Asien forstod jeg
>> at et firma som ØK, stort set, kun har ledelsen tilbage i Danmark.
> Ledelsen er såmænd også flyttet, der er kun aktionærerne tilbage i
> Danmark, og så holdes der vel et bestyrelsesmøde i ny og næ. ØK er et
> dårligt eksempel, virksomheden er så godt som solgt til udlandet og er
> flyttet.
>
Den fremstod da stadig som dansk virksomhed.

>> Hvor stor en del af deres omsætnng tror du ende i Danmark til beskatning?
>> Nok ikke mere end de selv vil.
> Et firma der lægger sin beskatning på useriøse skattely får et rygte
> derefter, derfor har du altid hørt mig kvæle Coca Cola og prise Mc Donnald.
>
Tror du de kan kigge så langt, for klejnerne i kagekassen, at de kan få
øje på rygtet?

>> Hvad er din sammenkædning af socialrådgiver og taber begrundet med?
> Heldigvis ikke personlig erfaring, men udtalelser, tv udsendelser og
> artikler.
>
Jamen er det din opfattelse at man er taber hvis man har arbejde som
socialrådgiver?

>> Hvis vi alle bliver højtlønnede vil et sats på den afdeling kunne
>> betyde noget væsentligt.
>> Men da du, såvidt jeg kan fatte det, sætter lighedstegn mellem høj
>> uddannelse og høj løn tror jeg ikke den model vil have den aller
>> største betydning for samfundet som helhed.
> Der er alt for mange socialrådgivere i Danmark, jeg giver ærlig talt
> ikke ret meget for deres virke.
>
Mon ikke du får en anden indstilling den dag du får brug for deres
hjælp. Tro mig. Det gør de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet.

Du kunne være så heldig at din fagforening har en ansat. Som er på din
side overfor det offentlige.

>> Det kommer jo an på hvor grænsen for topskat skal ligge. Det er jo
>> ingen naturlov at den skal være på de 311.000 kr den er nu.
> Fint, så sig hvor den skal ligge, så skal jeg fortælle dig hvad den vil
> indbringe.
>
Det vil blive der hvor den vil have den bedste virkning for at opnå det
ønskede resultat.

> Netop, brug markedskræfterne. Det gjorde Clinton med held. Når folk
> rammes på pengepungen finder de squ et job.
>
Men de skal lige ned og have solgt deres hus og bil først. For det
bliver der jo ikke råd til når lønniveauet skal fastsættes efter "Der er
altid arbejde til dem der vil arbejde".

> Og du kan da godt forsøge at ramme erhvervslivet, de flytter bare til
> gunstigere lande. Hvis du er på overførsel og vil flytte til et land med
> højere overførsel, hvor vil du så flytte hen ?
>
Så længe arbejdsgiverne kan få lov at have en statsbetalt pulje på
150.000-300.000 arbejdsløse at vælge imellem skal de nok oprette jobs
til erstatning for dem der flyttes til udlandet. Det har vi 20 års
erfaring for.

>> Men det jeg er ude efter er at vi sikrer at et øget skatteprovenu på
>> topskatten ender som "hjælp" til arbejdsgiverne til oprettelse af nye
>> arbejdspladser.
> Du kan ikke øge skatteprovenuet på topskatten. Kom med dine planer om
> hvordan, så skal jeg vise dig regnestykket.
>
Hvis en øget topskat medfører at folk ophører med at arbejde over, og
dermed gør det nødvendigt at ansætte flere, bliver det den sparede
understøttelse der skal ende hos de arbejdsgivere der opretter ne nye
jobs. Det skal være en del af aftalen. Staten skal jo ikke tjene ekstra
på ordningen. Og arbejdsgiverne skal ikke tabe på den.

>> Vi kan også gå en anden vej. Fjerne topskatten og erstatte den af en
>> "overarbejdsskat.
> Tværtimod, det snarere skat på fritid der er brug for.
>
HU?????

> Planøkonomi i yderste konsekvens. Des mere folk arbejder, des mere de
> betaler i skat, des mere der produceres, des flere kommer i arbejde. Din
> teori har bragt kontinenter i ruin.
>
Hvis din model er så god hvorfor er der så ikke nogen der fører den ud i
livet?

Mon det er fordi det vil gå alvorligt ud over et stort antal mennesker?

>> Det er dem vi kommer til at konkkurere mod hvis tingene blot får lov
>> at flyde som du vil det.
> Sikke noget vrøvl. Vejen frem er forskning og uddannelse.
>
Men hvem skal betale for det? Du vil jo nedtætte skatten for dem som får
uddannelserne. Så er det jo kun de lavtlønnede til at betale gildet.

Eller også skal vi have arbejdsgiverne til at betale. Vel egentlig
rimeligt, da det jo er dem der for mest ud af det.

>> Efterhånden som landene i vores dele af verden får smag for velfærdet
>> vil deres lønninger jo nærme sig vores niveau. Og så skal de
>> profitfokuserede virksomheder jo til at kigge derover for at finde
>> passende billig arbejdskraft.
>> Mens de fleste af os blot bliver fattigere i denne del af verden.
> Vi bliver ikke fattigere, men de bliver rigere. Faktisk er der eksempler
> som Japan på hvordan det kan gå.
>
Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De har
blot været bedre til at administrere det end tyskerne.

> Pilot uddannelsen er en undtagelse, hvad du plæderer for er i realiteten
> en Berlin-mur rundt om Danmark.
>
Piloternes binding er jo ikke livsvarig. Blot så længe at der er et
rimeligt forhold mellem hvormeget uddannelsen koster og det dem der har
betalt uddannelsen for ud af det.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csgrgo$igt$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>>> Den der med at de tjener penge hjem til Danmark er da vist, i de fleste
>>> tilfælde, noget de selv bestemmer størrelsen af.
>> Hvorfor skulle de lægge den andetsteds ? Min personlige erfaring siger
>> mig de i videst mulig omfang lægger den i moderselskabet.
>>
> Hvis de skal betale 50+% i skat i Danmark men kun 25% i det land filialen
> ligger får pengene da lov at blive i filialen.
>

Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt konkurrencedygtig
med de store nationer i Europa.


> Jamen er det din opfattelse at man er taber hvis man har arbejde som
> socialrådgiver?
>

Ja.

>> Der er alt for mange socialrådgivere i Danmark, jeg giver ærlig talt ikke
>> ret meget for deres virke.
>>
> Mon ikke du får en anden indstilling den dag du får brug for deres hjælp.
> Tro mig. Det gør de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet.
>
> Du kunne være så heldig at din fagforening har en ansat. Som er på din
> side overfor det offentlige.
>

Jeg er ikke medlem af nogen fagforening, har aldrig været og bliver aldrig.

>> Fint, så sig hvor den skal ligge, så skal jeg fortælle dig hvad den vil
>> indbringe.
>>
> Det vil blive der hvor den vil have den bedste virkning for at opnå det
> ønskede resultat.
>

Så fjern den. Problemet er jo nok du ikke aner hvad du taler om.

>> Netop, brug markedskræfterne. Det gjorde Clinton med held. Når folk
>> rammes på pengepungen finder de squ et job.
>>
> Men de skal lige ned og have solgt deres hus og bil først. For det bliver
> der jo ikke råd til når lønniveauet skal fastsættes efter "Der er altid
> arbejde til dem der vil arbejde".
>

Vrøvl. Men du skal da være velkommen til at argumentere for din sag.

>> Og du kan da godt forsøge at ramme erhvervslivet, de flytter bare til
>> gunstigere lande. Hvis du er på overførsel og vil flytte til et land med
>> højere overførsel, hvor vil du så flytte hen ?
>>
> Så længe arbejdsgiverne kan få lov at have en statsbetalt pulje på
> 150.000-300.000 arbejdsløse at vælge imellem skal de nok oprette jobs til
> erstatning for dem der flyttes til udlandet. Det har vi 20 års erfaring
> for.
>

Jeg tror buen er spændt til det yderste. Faktisk ved jeg flere store
virksomheder allerede nu seriøst overvejer udflagning.

>>> Men det jeg er ude efter er at vi sikrer at et øget skatteprovenu på
>>> topskatten ender som "hjælp" til arbejdsgiverne til oprettelse af nye
>>> arbejdspladser.
>> Du kan ikke øge skatteprovenuet på topskatten. Kom med dine planer om
>> hvordan, så skal jeg vise dig regnestykket.
>>
> Hvis en øget topskat medfører at folk ophører med at arbejde over, og
> dermed gør det nødvendigt at ansætte flere, bliver det den sparede
> understøttelse der skal ende hos de arbejdsgivere der opretter ne nye
> jobs. Det skal være en del af aftalen. Staten skal jo ikke tjene ekstra på
> ordningen. Og arbejdsgiverne skal ikke tabe på den.
>

Sådan virker samfundet bare ikke, jeg ville ønske du ville læse noget
makroøkonomi og forstå hvordan samfundet virker i økonomisk henseende.

>>> Vi kan også gå en anden vej. Fjerne topskatten og erstatte den af en
>>> "overarbejdsskat.
>> Tværtimod, det snarere skat på fritid der er brug for.
>>
> HU?????
>

Ja.

>> Planøkonomi i yderste konsekvens. Des mere folk arbejder, des mere de
>> betaler i skat, des mere der produceres, des flere kommer i arbejde. Din
>> teori har bragt kontinenter i ruin.
>>
> Hvis din model er så god hvorfor er der så ikke nogen der fører den ud i
> livet?
>
> Mon det er fordi det vil gå alvorligt ud over et stort antal mennesker?
>

Der er såmænd nogle der har ført den ud i livet, USA og England til
eksempel.

>>> Det er dem vi kommer til at konkkurere mod hvis tingene blot får lov at
>>> flyde som du vil det.
>> Sikke noget vrøvl. Vejen frem er forskning og uddannelse.
>>
> Men hvem skal betale for det? Du vil jo nedtætte skatten for dem som får
> uddannelserne. Så er det jo kun de lavtlønnede til at betale gildet.
>
> Eller også skal vi have arbejdsgiverne til at betale. Vel egentlig
> rimeligt, da det jo er dem der for mest ud af det.
>

De veluddannede vl til rigelighed kunne betale for deres egen uddannelse,
selv ved flat rate skat.

>> Vi bliver ikke fattigere, men de bliver rigere. Faktisk er der eksempler
>> som Japan på hvordan det kan gå.
>>
> Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De har
> blot været bedre til at administrere det end tyskerne.
>

Tænk dig nu om.

>> Pilot uddannelsen er en undtagelse, hvad du plæderer for er i realiteten
>> en Berlin-mur rundt om Danmark.
>>
> Piloternes binding er jo ikke livsvarig. Blot så længe at der er et
> rimeligt forhold mellem hvormeget uddannelsen koster og det dem der har
> betalt uddannelsen for ud af det.

Heldigvis er den form for tænkning forældet.

Jeg tror du skal til at læse lidt op på hvordan samfundet fungerer Finn.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:


>> Hvis de skal betale 50+% i skat i Danmark men kun 25% i det land
>> filialen ligger får pengene da lov at blive i filialen.
> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt
> konkurrencedygtig med de store nationer i Europa.
>
Men også dem i Asien? (Der hvor ØK har sine hovedaktiviteter)

>> Jamen er det din opfattelse at man er taber hvis man har arbejde som
>> socialrådgiver?
> Ja.
>
Det syntes jeg er en uheldig indstilling. Men heldigvis er det din og
ikke min.

>> Mon ikke du får en anden indstilling den dag du får brug for deres
>> hjælp. Tro mig. Det gør de fleste af os på et eller andet tidspunkt i
>> livet.
>> Du kunne være så heldig at din fagforening har en ansat. Som er på din
>> side overfor det offentlige.
> Jeg er ikke medlem af nogen fagforening, har aldrig været og bliver aldrig.
>
En skam for dig, den dag du skal overbevise en af "taberne" om at du
altså har brug for den og den hjælp.

Den socialrådgiver vi har i vores afdeling ville kunne rådgive mig om at
jeg altså har de og de rettigheder, selvom jeg skulle få en anden besked
på kommunen.

>> Det vil blive der hvor den vil have den bedste virkning for at opnå
>> det ønskede resultat.
> Så fjern den. Problemet er jo nok du ikke aner hvad du taler om.
>
Nok nærmere at min idé er ovre i den afdeling der kaldes "utænkelig" set
fra dit standpunkt.


>> Men de skal lige ned og have solgt deres hus og bil først. For det
>> bliver der jo ikke råd til når lønniveauet skal fastsættes efter "Der
>> er altid arbejde til dem der vil arbejde".
> Vrøvl. Men du skal da være velkommen til at argumentere for din sag.
>
Medmindre der er fornuftige mennesker der stopper det vil "frie
markedskræfter" udløse en negativ lønspiral der ikke vil stoppe før
samfundet er enten brudt sammen, eller der er en klar opdeling i klasser
hvor den/de nederste klasse(r) befinder sig i omegnen af eksistensminimum.

"Frie markedskræfter" anbringer jeg i samme bås som "privatisering".
Begge dele har til formål at samle flest mulige penge hos færrest mulige
mennesker, hurtigst mulig. Og for at det lader sig gøre skal 1)
fagforeningerne slåes i stykker, så arbejdstagerne ikke har et værn mod
løntrykkeri og 2) en stor del af befolkningen til at hutle sig gennem
tilværelsen for de krummer de kan få fra de riges bord.

Smut en tur til Italien, så vil du se hvordan det kommer til at se ud på
vejen ned i uføret.

> Jeg tror buen er spændt til det yderste. Faktisk ved jeg flere store
> virksomheder allerede nu seriøst overvejer udflagning.
>
Så lad dem dog flytte. Er det mange, så vi kommer op over 300.000
arbejdsløse oprettes der ret hurtig nye arbejdspladser så vi kommer
nedad igen med arbejdsløshedstallet. Men ikke ned under
"flaskehalsgrænsen", medmindre der gøres noget andet.

> Sådan virker samfundet bare ikke, jeg ville ønske du ville læse noget
> makroøkonomi og forstå hvordan samfundet virker i økonomisk henseende.
>
Det er kun et spørgsmål om at få det til det.

>>> Tværtimod, det snarere skat på fritid der er brug for.
>> HU?????
> Ja.
>
Jamen hvordan og hvorfor vil du indføre skat på fritid?

> Der er såmænd nogle der har ført den ud i livet, USA og England til
> eksempel.
>
Og hvordan er det lige at være fattig i de lande?

> De veluddannede vl til rigelighed kunne betale for deres egen
> uddannelse, selv ved flat rate skat.
>
Og så skal de mindre og ikke uddannede betale både for deres egen
uddannelse, deres egen "samfundsforbrug" og for de højtuddannedes
"samfundsforbrug" (Samfundsforbrug= forbrug af samfundets fælles
resurser såsom skole, infrastruktur, sundhed, offentlig service, m.v.)

>> Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De
>> har blot været bedre til at administrere det end tyskerne.
> Tænk dig nu om.
>
Hvor mener du da jeg er fejl på den?

>> Piloternes binding er jo ikke livsvarig. Blot så længe at der er et
>> rimeligt forhold mellem hvormeget uddannelsen koster og det dem der
>> har betalt uddannelsen for ud af det.
> Heldigvis er den form for tænkning forældet.
>
Den kunne jo blive ny igen. Og den er da ikke ældre end at den stadig
bruges.

> Jeg tror du skal til at læse lidt op på hvordan samfundet fungerer Finn.
>
Jeg syntes ikke jeg behøver at begive mig ud i prægende læsning for at
finde ud af hvad jeg selv mener.

Jeg kan heller ikke se jeg har brug for at "købe" et eller andet
partiprogram til det.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cshpos$1jt9$1@news.cybercity.dk...


>> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt konkurrencedygtig
>> med de store nationer i Europa.
>>
> Men også dem i Asien? (Der hvor ØK har sine hovedaktiviteter)
>

Finn, stop det pis for du er meget langt ude.

Udover lande har fokus på transfer pricing, så opfører selskaberne sig
etisk. Jeg er ved at blive lidt træt af at du i din mangel på indsigt
spytter den ene konspirationsteori ud efter den anden. Jeg vil bede dig
sætte dig lidt mere ind i sagerne før du skriver til mig, ellers stopper
vores dialog her.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt
> konkurrencedygtig med de store nationer i Europa.

Virksomhedsskatten er nok det mindste problem for danske virksomheder.
Holdningen til lønniveauet afhænger af typen af medarbejdere, idet de
gerne betaler høje lønninger til efterspurgte medarbejdere, men ikke til
de medarbejdere, der forholdsvis nemt kan erstattes, og hvor
personlige kvalifikationer ikke er afgørende.

Tidligere kunne man læse på tekst-tv, at Ecco har oprettet flere nye
arbejdspladser i Danmark, efter produktionen blev flyttet til udlandet,
end de havde i Danmark før udflytningen.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge wrote:
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt
>> konkurrencedygtig med de store nationer i Europa.
>
> Virksomhedsskatten er nok det mindste problem for danske virksomheder.
> Holdningen til lønniveauet afhænger af typen af medarbejdere, idet de
> gerne betaler høje lønninger til efterspurgte medarbejdere, men ikke
> til de medarbejdere, der forholdsvis nemt kan erstattes, og hvor
> personlige kvalifikationer ikke er afgørende.
>
> Tidligere kunne man læse på tekst-tv, at Ecco har oprettet flere nye
> arbejdspladser i Danmark, efter produktionen blev flyttet til
> udlandet, end de havde i Danmark før udflytningen.

P.g.a. større salg, men hvordan det var gået hvis de var blevet har, hvis
salget stadig var steget, ville, IMHO have skabt endnu flere arbejdspladser.

Men det er et hvis og hvis scenario man ikke kan vide sig sikker på, hverken
den ene eller den anden vej!

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.

---

"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ece856$0$179$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Boerge wrote:
>> Thorkild Poulsen wrote:
>>
>>> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt
>>> konkurrencedygtig med de store nationer i Europa.
>>
>> Virksomhedsskatten er nok det mindste problem for danske virksomheder.
>> Holdningen til lønniveauet afhænger af typen af medarbejdere, idet de
>> gerne betaler høje lønninger til efterspurgte medarbejdere, men ikke
>> til de medarbejdere, der forholdsvis nemt kan erstattes, og hvor
>> personlige kvalifikationer ikke er afgørende.
>>
>> Tidligere kunne man læse på tekst-tv, at Ecco har oprettet flere nye
>> arbejdspladser i Danmark, efter produktionen blev flyttet til
>> udlandet, end de havde i Danmark før udflytningen.
>
> P.g.a. større salg, men hvordan det var gået hvis de var blevet har, hvis
> salget stadig var steget, ville, IMHO have skabt endnu flere
> arbejdspladser.
>
> Men det er et hvis og hvis scenario man ikke kan vide sig sikker på,
> hverken den ene eller den anden vej!
>

Det er ikke din studenterhue der trykker Allan, det ville være rart om du
snart begynder at sætte dig ind i det du udtaler dig om. Hvad du siger er
ganske enkelt for stupidt og du har været her for længe til at fortsætte den
blindgyde.

Sæt dig ind i tingene.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ece856$0$179$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Boerge wrote:
>>> Thorkild Poulsen wrote:
>>>
>>>> Nu er Danmarks virksomhedsskat altså "kun" 28 %, snildt
>>>> konkurrencedygtig med de store nationer i Europa.
>>>
>>> Virksomhedsskatten er nok det mindste problem for danske
>>> virksomheder. Holdningen til lønniveauet afhænger af typen af
>>> medarbejdere, idet de gerne betaler høje lønninger til efterspurgte
>>> medarbejdere, men ikke til de medarbejdere, der forholdsvis nemt
>>> kan erstattes, og hvor personlige kvalifikationer ikke er afgørende.
>>>
>>> Tidligere kunne man læse på tekst-tv, at Ecco har oprettet flere nye
>>> arbejdspladser i Danmark, efter produktionen blev flyttet til
>>> udlandet, end de havde i Danmark før udflytningen.
>>
>> P.g.a. større salg, men hvordan det var gået hvis de var blevet har,
>> hvis salget stadig var steget, ville, IMHO have skabt endnu flere
>> arbejdspladser.
>>
>> Men det er et hvis og hvis scenario man ikke kan vide sig sikker på,
>> hverken den ene eller den anden vej!
>>
>
> Det er ikke din studenterhue der trykker Allan, det ville være rart
> om du snart begynder at sætte dig ind i det du udtaler dig om. Hvad
> du siger er ganske enkelt for stupidt og du har været her for længe
> til at fortsætte den blindgyde.
>
> Sæt dig ind i tingene.

Gør det selv, for det er helt korrekt hvad jeg skriver.
Du må jo kunne dokumentere det modsatte, kom bare igang.
Nu er det jo ikke det du bruger mest, andet end svinere, men overbevis mig
med noget dokumentation!

Man kan sågu da *ikke* vide om salget *ikke* ville have været steget uagtet
jobbene var blevet i Danmark, og hvis de var, så havde produktionen stadig
have været her + mer beskæftigelsen.
Du og jeg kan *ikke* vide det, vi kan formode!

Allan Riise
--
"That men do not learn very much from the lessons of history
is the most important of all the lessons of history." Aldous Huxley
Vær enten konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele
samtidigt.

---

"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ee379a$0$173$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

>>>
>>> P.g.a. større salg, men hvordan det var gået hvis de var blevet har,
>>> hvis salget stadig var steget, ville, IMHO have skabt endnu flere
>>> arbejdspladser.
>>>
>>> Men det er et hvis og hvis scenario man ikke kan vide sig sikker på,
>>> hverken den ene eller den anden vej!
>>>
>>
>> Det er ikke din studenterhue der trykker Allan, det ville være rart
>> om du snart begynder at sætte dig ind i det du udtaler dig om. Hvad
>> du siger er ganske enkelt for stupidt og du har været her for længe
>> til at fortsætte den blindgyde.
>>
>> Sæt dig ind i tingene.
>
> Gør det selv, for det er helt korrekt hvad jeg skriver.
> Du må jo kunne dokumentere det modsatte, kom bare igang.
> Nu er det jo ikke det du bruger mest, andet end svinere, men overbevis mig
> med noget dokumentation!
>
> Man kan sågu da *ikke* vide om salget *ikke* ville have været steget
> uagtet jobbene var blevet i Danmark, og hvis de var, så havde produktionen
> stadig have været her + mer beskæftigelsen.
> Du og jeg kan *ikke* vide det, vi kan formode!

Tænk dig dog om menneske, hvis man kan fremstille sko for 5 kr.. i timen
øges konkurrenceevnen.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Det er ikke din studenterhue der trykker Allan, det ville være rart om
> du snart begynder at sætte dig ind i det du udtaler dig om. Hvad du
> siger er ganske enkelt for stupidt og du har været her for længe til at
> fortsætte den blindgyde.
> Sæt dig ind i tingene.
>

Hej Thorkild

Det ville være rart om du ville lade være med at gribe til den der slags
midler når du ikke kan få din vilje.

Det eneste du får ud af at angribe Allan på hans person i stedet for på
hans meninger er at du placerer dig selv i kategorien "Lille dreng der
føler sig uretfærdigt behandlet".

Og så kan du selv gøre dig dine tanker om hvem man så efterfølgende tror
mest på.

I en debat som denne har den ene part ikke _pligt_ til at tvinge den
anden part til at adoptere sine synspunkter.

Kan man ikke med saglige argumenter nå til enighed bør det ende op med
at den ene part meddeler at det "kører i ring", "er formålsløst at
fortsætte" eller andet i den dur, og så slutter det med en "EOD herfra",
sådan lige før det er tid til personangrebne.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cslpak$268g$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Det er ikke din studenterhue der trykker Allan, det ville være rart om du
>> snart begynder at sætte dig ind i det du udtaler dig om. Hvad du siger er
>> ganske enkelt for stupidt og du har været her for længe til at fortsætte
>> den blindgyde.
>> Sæt dig ind i tingene.
>>
>
> Hej Thorkild
>
> Det ville være rart om du ville lade være med at gribe til den der slags
> midler når du ikke kan få din vilje.
>
> Det eneste du får ud af at angribe Allan på hans person i stedet for på
> hans meninger er at du placerer dig selv i kategorien "Lille dreng der
> føler sig uretfærdigt behandlet".
>
> Og så kan du selv gøre dig dine tanker om hvem man så efterfølgende tror
> mest på.
>
> I en debat som denne har den ene part ikke _pligt_ til at tvinge den anden
> part til at adoptere sine synspunkter.
>
> Kan man ikke med saglige argumenter nå til enighed bør det ende op med at
> den ene part meddeler at det "kører i ring", "er formålsløst at fortsætte"
> eller andet i den dur, og så slutter det med en "EOD herfra", sådan lige
> før det er tid til personangrebne.


Det re respektløst overfor andre debattører blot at plapre løs når
opponentrenten rent faktisk bruger tid på at skrive sine indlæg.

Derfor, folk der ikke bruger den fornødne tid til at sætte sig ind i hvad de
skriver inden de gør det, de får grovfilen.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Det re respektløst overfor andre debattører blot at plapre løs når
> opponentrenten rent faktisk bruger tid på at skrive sine indlæg.
>
> Derfor, folk der ikke bruger den fornødne tid til at sætte sig ind i
> hvad de skriver inden de gør det, de får grovfilen.
>
Uanset så fortæller det mere om den der bruger personangreb end den der
bliver angrebet, når vi kommer ned på det niveau.

At du ikke kan trænge igennem med dine synspunkter er sådan set dit
problem. Så må du omformulere dem, komme med anden dokumentation for
dine argumenter, eller andet i den dur.

Personangreb er en falliterklæring.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csm02j$2dmb$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Det re respektløst overfor andre debattører blot at plapre løs når
>> opponentrenten rent faktisk bruger tid på at skrive sine indlæg.
>>
>> Derfor, folk der ikke bruger den fornødne tid til at sætte sig ind i hvad
>> de skriver inden de gør det, de får grovfilen.
>>
> Uanset så fortæller det mere om den der bruger personangreb end den der
> bliver angrebet, når vi kommer ned på det niveau.
>
> At du ikke kan trænge igennem med dine synspunkter er sådan set dit
> problem. Så må du omformulere dem, komme med anden dokumentation for dine
> argumenter, eller andet i den dur.
>
> Personangreb er en falliterklæring.


Jeg har såmænd bare forlangt i sætter jeg bedre ind i tingene inden i
plaprer løs.

Kvantitet af argumenter har ingen værdi, det er substansen der tæller.

Thorkild

---

Og din opfattelse af substans er så at kalde folk for idiot og nar osv. ?

Thorkild Poulsen wrote:
> Jeg har såmænd bare forlangt i sætter jeg bedre ind i tingene inden i
> plaprer løs.
>
> Kvantitet af argumenter har ingen værdi, det er substansen der tæller.
>
> Thorkild

---

"Jimmi Pedersen" <monz@io.dk> wrote in message
news:csm1ac$2f19$1@news.cybercity.dk...
> Og din opfattelse af substans er så at kalde folk for idiot og nar osv. ?
>

Kom med noget med substans og du får en ganske anden tone.

Så længe du blot hænger propaganda o på opslagstavlen i en politisk debat,
ja så tituleres du som idiot.

Thorkild

---

Endnu en "fornem" glose kan indskrives i den efterhånde omfattende række
af svinestreger og grovheder som Thorkild Poulsen udøver overfor seriøse
brugere af dette politisk forum.

Dumme, idiot, nar osv. osv. Ord som disse ses tit skrevet i denne
selvbestaltede meningsbetjents indlæg.

Man kunne blive ved. Håber naturligvis vi alle kan stå sammen om at
opretholde en sober tone i dette forum og fortie mennesker som ham.

Thorkild Poulsen wrote:
> Så længe du blot hænger propaganda o på opslagstavlen i en politisk
> debat, ja så tituleres du som idiot.
>
> Thorkild

---

"Jimmi Pedersen" <monz@io.dk> wrote in message
news:csm39p$2h7s$1@news.cybercity.dk...
> Endnu en "fornem" glose kan indskrives i den efterhånde omfattende række
> af svinestreger og grovheder som Thorkild Poulsen udøver overfor seriøse
> brugere af dette politisk forum.
>
> Dumme, idiot, nar osv. osv. Ord som disse ses tit skrevet i denne
> selvbestaltede meningsbetjents indlæg.
>
> Man kunne blive ved. Håber naturligvis vi alle kan stå sammen om at
> opretholde en sober tone i dette forum og fortie mennesker som ham.
>
> Thorkild Poulsen wrote:
>> Så længe du blot hænger propaganda o på opslagstavlen i en politisk
>> debat, ja så tituleres du som idiot.
>>
>> Thorkild

Du er noget enfoldig Jimmy,

Kommer der snart noget med substans fra dig, eller er du blot interesseret i
at hænge propaganda op på opslagstavlen. Det bliver mere og mere indlysende
du ikke har noget begavet at sige.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
meddelelsen news:41ee91a1$0$48317$14726298@news.sunsite.dk:

> Kommer der snart noget med substans fra dig, eller er du blot
> interesseret i at hænge propaganda op på opslagstavlen. Det bliver
> mere og mere indlysende du ikke har noget begavet at sige.

Du skal se, han er nok betalt af enten S, R, F eller Ø - eller af disse
partiers ungdoms-afdelinger - for at sprede gylle her i gruppen op til
valget.

Inden valget blev udskrevet, har man jo aldrig set noget til den herre
herinde før. Det samme gælder iøvrigt flere andre, som pludselig er dukket
op herinde med ubegavet regeringsfjendtlig propaganda.

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

"G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:41eeccd8$0$294$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
> meddelelsen news:41ee91a1$0$48317$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Kommer der snart noget med substans fra dig, eller er du blot
>> interesseret i at hænge propaganda op på opslagstavlen. Det bliver
>> mere og mere indlysende du ikke har noget begavet at sige.
>
> Du skal se, han er nok betalt af enten S, R, F eller Ø - eller af disse
> partiers ungdoms-afdelinger - for at sprede gylle her i gruppen op til
> valget.
>
> Inden valget blev udskrevet, har man jo aldrig set noget til den herre
> herinde før. Det samme gælder iøvrigt flere andre, som pludselig er dukket
> op herinde med ubegavet regeringsfjendtlig propaganda.


kønt er det ikke, aldrig har jeg dog oplevet niveauet så lavt som de nye
tumper der bombarderer listen med snot.efterfulgt af et A.



Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
meddelelsen news:41eef0a3$0$48318$14726298@news.sunsite.dk:

> kønt er det ikke ...(cut)...

Nej, men underholdningsværdien er i top.

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Jeg har såmænd bare forlangt i sætter jeg bedre ind i tingene inden i
> plaprer løs.
> Kvantitet af argumenter har ingen værdi, det er substansen der tæller.
>
Man skal da forhåbentlig ikke have bestået samtlige eksaminer de kan
finde på, på statskundskab, for at måtte deltage her. Eller i den
almindelige debat i samfundet i øvrigt.

Gruppen handler om politik, og politik er jo holdninger.

Og hvordan dokumenterer man egentlig sine personlige holdninger?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csn180$hj4$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Jeg har såmænd bare forlangt i sætter jeg bedre ind i tingene inden i
>> plaprer løs.
>> Kvantitet af argumenter har ingen værdi, det er substansen der tæller.
>>
> Man skal da forhåbentlig ikke have bestået samtlige eksaminer de kan finde
> på, på statskundskab, for at måtte deltage her. Eller i den almindelige
> debat i samfundet i øvrigt.
>
> Gruppen handler om politik, og politik er jo holdninger.
>
> Og hvordan dokumenterer man egentlig sine personlige holdninger?
>

Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
holdninger er logiske.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:

>>> Jeg har såmænd bare forlangt i sætter jeg bedre ind i tingene inden i
>>> plaprer løs.
>>> Kvantitet af argumenter har ingen værdi, det er substansen der tæller.
>> Man skal da forhåbentlig ikke have bestået samtlige eksaminer de kan
>> finde på, på statskundskab, for at måtte deltage her. Eller i den
>> almindelige debat i samfundet i øvrigt.
>> Gruppen handler om politik, og politik er jo holdninger.
>> Og hvordan dokumenterer man egentlig sine personlige holdninger?
> Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
> holdninger er logiske.
>
Og hvor går man hen og finder tal på de fakuelle forhold når det man
taler for ikke er prøvet før, og der derfor ikke er nogen der har regnet
på tallene - andet end en selv (hvilket tilsyneladende ikke kan bruges
som dokumentation)?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csousn$c00$1@news.cybercity.dk...

>> Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
>> holdninger er logiske.
>>
> Og hvor går man hen og finder tal på de fakuelle forhold når det man taler
> for ikke er prøvet før, og der derfor ikke er nogen der har regnet på
> tallene - andet end en selv (hvilket tilsyneladende ikke kan bruges som
> dokumentation)?


Jeg har meget svært ved at forestille mig dine tanker ikke er gjort før, men
de har næppe overlevet længe.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
meddelelse news:41f000e6$0$48316$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
> news:csousn$c00$1@news.cybercity.dk...
>
>>> Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
>>> holdninger er logiske.
>>>
>> Og hvor går man hen og finder tal på de fakuelle forhold når det man
>> taler for ikke er prøvet før, og der derfor ikke er nogen der har
>> regnet på tallene - andet end en selv (hvilket tilsyneladende ikke kan
>> bruges som dokumentation)?
>
>
> Jeg har meget svært ved at forestille mig dine tanker ikke er gjort før,
> men de har næppe overlevet længe.
>
> Thorkild
>
Herluf Andersen

Nu har jeg ikke deltaget i debatten i denne gruppe de sidste par år,
bortset fra
vist en enkelt gang jeg har svaret Thorkild. Men nu har jeg fulgt debatten
et par
måneder uden selv at deltage, og har konstateret, at der fortsat drøftes
skat med
Thorkild, der fortsat har vanskelig ved at betale den.

I grunden er det komisk her op til valget med al den debat om, hvem der
har fået
udgiftstrykket offentlige udgifter i pct af BNP til at stige mest,
borgerlige eller
socialdemokratiske regeringer. Kendsdgerningerne er, at vi de sidste 20 år
ikke
har haft stigende skattetryk. I 1983 var det offentlige udgiftstryk på
58,37 i 2004
51,63 middeltallet over alle årene viser 55,05 og det er det, der siger
noget for
uanset hvilken regering vil der altid være udsving.

men borgerlige regeringer har sandelig ikke spcielt medvirket til det
faldende
udgiftstryk I årene 1982 -1992 var udgiftstrykket 56,12 fra 92 til 2001
var det
kun 55,41, det er jo ikke et stort fald i udgiftstrykket. Men alligevel
når man
tager sådan ca 10 sammenhængende år for begge grupper, så vil det vist
ikke
være muligt at finde to andre tiårsperioder med samme faldende
udgiftstryk.
Naturligvis kan det da tænkes Thorkild Poulsen kan, for han skulle jo
efter hans
egen opfattelse have virkelig godt kendskab til dasnsk økonomi og
skattepolitik.

Men interessant er det at se på det offentlige udgiftstryk tilbage til
1960, da var
det kun på 17,76 pct. I 1968 var det kommet på 27,74 en vækst på 10 pct
point. Men det år får vi så en borgerlig WKR regering tre år efter 1971 er
udgiftstrykket på 38,53 nu gik der kun tre år med at øge det med 11 pct
point.
Det var vist også en rekord i Danmark. Så fik vi socialdemokratisk
regering med
Jens Otto Kragh som statsminister der afløstes af Anker Jørgensen 1972, i
de
par år var der ingen stigning i Udgiftstrykket, så fik vi den smalle
Venstreregering
med Poul Hartling som statsminister så kom Udgiftstrykket op 44,86, nu
kommer
Anker Jørgensen til igen og indtil til og med 1977 falder
udgiftstrykket med
1 pct point. Men så begynder Anker Jørgensen og mænger sig med Venstre,
der
dannes 1978 en VS regering og ved folketingsvalget i 1979 er udgifttrykket
kommet på 48,84 pct. På det tidspunkt er det, det begynder og knibe
Socialdemokratiet
at have styr på udgifterne og i 1982 er udgiftstrykket på 57,49 og så har
det ellers
reelt været svagt faldende siden.

Men nu kan offentlige udgifter også ses på en helt anden måde nemlig i
faste
nutids 2004 forbrugerpriser de var så i 1960 på 85 mia. kr. i 1982 på 518
de steg altså i disse år med 433 mia. kr. i faste 2004 priser her i 2004
var de
på 749 mia. kr.en vækst på 231 mia. kr. I faste forbrugerpriser var
udgifterne
i de første 22 år hvor der i hvert fal de første 14 år næsten ingen ledige
var
og reelt slet ingen flygtninge. Det vil sige væksten i udgifterne er
aftaget stærk
i takt med væksten i antal overførselsmodtagere og den tiltagende strøm
af
flygtninge, det modsatte af hvad man kunne have forventet. Men vil
Thorkild
Poulsen gerne have tille vækst i offentlige udgifter så kommer han faktisk
til
at skulle stemme på Lykketoft. Deter temmelig ulogisk at tro man både kan
føre krig i mellemøsten og love vælgerne alt muligt og samtidig love
skattelettelser.

Herluf Andersen

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:cstlhr$s2j$1@news.net.uni-c.dk...
>
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
> meddelelse news:41f000e6$0$48316$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
>> news:csousn$c00$1@news.cybercity.dk...
>>
>>>> Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
>>>> holdninger er logiske.
>>>>
>>> Og hvor går man hen og finder tal på de fakuelle forhold når det man
>>> taler for ikke er prøvet før, og der derfor ikke er nogen der har regnet
>>> på tallene - andet end en selv (hvilket tilsyneladende ikke kan bruges
>>> som dokumentation)?
>>
>>
>> Jeg har meget svært ved at forestille mig dine tanker ikke er gjort før,
>> men de har næppe overlevet længe.
>>
>> Thorkild
>>
> Herluf Andersen
>
> Nu har jeg ikke deltaget i debatten i denne gruppe de sidste par år,
> bortset fra
> vist en enkelt gang jeg har svaret Thorkild. Men nu har jeg fulgt debatten
> et par
> måneder uden selv at deltage, og har konstateret, at der fortsat drøftes
> skat med
> Thorkild, der fortsat har vanskelig ved at betale den.
>
> I grunden er det komisk her op til valget med al den debat om, hvem der
> har fået
> udgiftstrykket offentlige udgifter i pct af BNP til at stige mest,
> borgerlige eller
> socialdemokratiske regeringer. Kendsdgerningerne er, at vi de sidste 20 år
> ikke
> har haft stigende skattetryk. I 1983 var det offentlige udgiftstryk på
> 58,37 i 2004
> 51,63 middeltallet over alle årene viser 55,05 og det er det, der siger
> noget for
> uanset hvilken regering vil der altid være udsving.
>
> men borgerlige regeringer har sandelig ikke spcielt medvirket til det
> faldende
> udgiftstryk I årene 1982 -1992 var udgiftstrykket 56,12 fra 92 til 2001
> var det
> kun 55,41, det er jo ikke et stort fald i udgiftstrykket. Men alligevel
> når man
> tager sådan ca 10 sammenhængende år for begge grupper, så vil det vist
> ikke
> være muligt at finde to andre tiårsperioder med samme faldende
> udgiftstryk.
> Naturligvis kan det da tænkes Thorkild Poulsen kan, for han skulle jo
> efter hans
> egen opfattelse have virkelig godt kendskab til dasnsk økonomi og
> skattepolitik.
>
> Men interessant er det at se på det offentlige udgiftstryk tilbage til
> 1960, da var
> det kun på 17,76 pct. I 1968 var det kommet på 27,74 en vækst på 10 pct
> point. Men det år får vi så en borgerlig WKR regering tre år efter 1971 er
> udgiftstrykket på 38,53 nu gik der kun tre år med at øge det med 11 pct
> point.
> Det var vist også en rekord i Danmark. Så fik vi socialdemokratisk
> regering med
> Jens Otto Kragh som statsminister der afløstes af Anker Jørgensen 1972, i
> de
> par år var der ingen stigning i Udgiftstrykket, så fik vi den smalle
> Venstreregering
> med Poul Hartling som statsminister så kom Udgiftstrykket op 44,86, nu
> kommer
> Anker Jørgensen til igen og indtil til og med 1977 falder
> udgiftstrykket med
> 1 pct point. Men så begynder Anker Jørgensen og mænger sig med Venstre,
> der
> dannes 1978 en VS regering og ved folketingsvalget i 1979 er udgifttrykket
> kommet på 48,84 pct. På det tidspunkt er det, det begynder og knibe
> Socialdemokratiet
> at have styr på udgifterne og i 1982 er udgiftstrykket på 57,49 og så har
> det ellers
> reelt været svagt faldende siden.
>
> Men nu kan offentlige udgifter også ses på en helt anden måde nemlig i
> faste
> nutids 2004 forbrugerpriser de var så i 1960 på 85 mia. kr. i 1982 på 518
> de steg altså i disse år med 433 mia. kr. i faste 2004 priser her i 2004
> var de
> på 749 mia. kr.en vækst på 231 mia. kr. I faste forbrugerpriser var
> udgifterne
> i de første 22 år hvor der i hvert fal de første 14 år næsten ingen ledige
> var
> og reelt slet ingen flygtninge. Det vil sige væksten i udgifterne er
> aftaget stærk
> i takt med væksten i antal overførselsmodtagere og den tiltagende strøm af
> flygtninge, det modsatte af hvad man kunne have forventet. Men vil
> Thorkild
> Poulsen gerne have tille vækst i offentlige udgifter så kommer han faktisk
> til
> at skulle stemme på Lykketoft. Deter temmelig ulogisk at tro man både kan
> føre krig i mellemøsten og love vælgerne alt muligt og samtidig love
> skattelettelser.
>
> Herluf Andersen
>
>
>
>

Vi har været gennem dette før Herluf, jeg orker end ikke at læse gennem dit
talpladder. Ville ønske du brugte lidt mere tid på økonomistudium og mindre
tid på at fordreje tal som du alligevel ikke har forstand på.

Hav det godt.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
meddelelsen news:41f2f5d1$0$48323$14726298@news.sunsite.dk:

> Thorkild

For helvede, Thorkild. Gider du ikke gøre dig den ulejlighed at citere
korrekt? Kører du også råddent, når du kører bil? Sjuskedorte!

http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html !!!!!

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

"G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:41f2f760$0$257$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
> meddelelsen news:41f2f5d1$0$48323$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Thorkild
>
> For helvede, Thorkild. Gider du ikke gøre dig den ulejlighed at citere
> korrekt? Kører du også råddent, når du kører bil? Sjuskedorte!
>
> http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html !!!!!

Hvad er det du mener jeg gør galt ?

--
Mvh,
Thorkild Poulsen
Never pick a fight with people who buy ink by the barrel -- Bill Clinton

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i meddelelsen
news:41f35d3d$0$48327$14726298@news.sunsite.dk:

> Hvad er det du mener jeg gør galt ?

Citerer lange smører, som ikke er nødvendige for besvarelsen. Man skal tit
scrolle 2 skærme ned for at komme til dit svar, og det fremmer ikke lysten
til at læse indlæggene.

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

"G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:41f36f16$0$281$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i meddelelsen
> news:41f35d3d$0$48327$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Hvad er det du mener jeg gør galt ?
>
> Citerer lange smører, som ikke er nødvendige for besvarelsen. Man skal tit
> scrolle 2 skærme ned for at komme til dit svar, og det fremmer ikke lysten
> til at læse indlæggene.


Nu mener jeg du går over stregen med din generalisering.

Grunden til jeg lod hele Herlufs indlæg bliver der var netop for at pointere
det var en lang remse af talmanipulation.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
meddelelse news:41f3a4c0$0$48328$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "G.B." <nonono@nospam.invalid> wrote in message
> news:41f36f16$0$281$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
>> meddelelsen
>> news:41f35d3d$0$48327$14726298@news.sunsite.dk:
>>
>>> Hvad er det du mener jeg gør galt ?
>>
>> Citerer lange smører, som ikke er nødvendige for besvarelsen. Man skal
>> tit
>> scrolle 2 skærme ned for at komme til dit svar, og det fremmer ikke
>> lysten
>> til at læse indlæggene.
>
>
> Nu mener jeg du går over stregen med din generalisering.
>
> Grunden til jeg lod hele Herlufs indlæg bliver der var netop for at
> pointere det var en lang remse af talmanipulation.
>
> Thorkild

Herluf Andersen

Hvad er mest oplysende Thorkild Poulsen når man vil gøre rede for væksten
i det offentlige udgiftstryk eller i skatter og afgifter over 4 årtier,
under
henholdsvis borgerlige eller socialdemokratiske regeringer, at sætte tal
på eller kun skrive med ordene faldende eller stigende, hvad siger det den
enkelte borger, og ligeledes et enkelt tal der ikke er sat i forhold til
noget
siger heller intet. Nævn et tal der kunne undværes. jeg ved udmærket,
at vore politikere som regel hvis de skriver om f.eks.
overførselsindkomsterne,
så nøjes de tit med kun at skrive den voldsomme vækst, hvilket ikke kan
defineres og derfor har de så ikke sagt nogegt som helst.

Herluf Andersen

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i
meddelelsen news:41f3a4c0$0$48328$14726298@news.sunsite.dk:

> Nu mener jeg du går over stregen med din generalisering.

HA! Er der nogen der er expert udi generaliseringens ædle kunst, er det da
vist den herre selv...

> Grunden til jeg lod hele Herlufs indlæg bliver der var netop for at
> pointere det var en lang remse af talmanipulation.

Hvis man nu var så interesseret i det, er det jo bare at genlæse det sidste
indlæg.

Xfut dk.admin.netikette

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

Thorkild Poulsen wrote:

>> For helvede, Thorkild. Gider du ikke gøre dig den ulejlighed at citere
>> korrekt? Kører du også råddent, når du kører bil? Sjuskedorte!
>> http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html !!!!!
> Hvad er det du mener jeg gør galt ?
>
Sender et indlæg på 120 linier hvor du selv kun tilføjer tre.

Der kunne sagtens havde været sparet lidt på båndbreden uden nogen havde
været i tvivl om hvad det var du ville sige.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41f2f5d1$0$48323$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:cstlhr$s2j$1@news.net.uni-c.dk...
> >
> > "Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
> > meddelelse news:41f000e6$0$48316$14726298@news.sunsite.dk...
> >>
> >> "Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
> >> news:csousn$c00$1@news.cybercity.dk...
> >>
> >>>> Man skal sørge for at have styr på de faktuelle forhold og sikre ens
> >>>> holdninger er logiske.
> >>>>
> >>> Og hvor går man hen og finder tal på de fakuelle forhold når det man
> >>> taler for ikke er prøvet før, og der derfor ikke er nogen der har
regnet
> >>> på tallene - andet end en selv (hvilket tilsyneladende ikke kan bruges
> >>> som dokumentation)?
> >>
> >>
> >> Jeg har meget svært ved at forestille mig dine tanker ikke er gjort
før,
> >> men de har næppe overlevet længe.
> >>
> >> Thorkild
> >>
> > Herluf Andersen
> >
> > Nu har jeg ikke deltaget i debatten i denne gruppe de sidste par år,
> > bortset fra
> > vist en enkelt gang jeg har svaret Thorkild. Men nu har jeg fulgt
debatten
> > et par
> > måneder uden selv at deltage, og har konstateret, at der fortsat drøftes
> > skat med
> > Thorkild, der fortsat har vanskelig ved at betale den.
> >
> > I grunden er det komisk her op til valget med al den debat om, hvem der
> > har fået
> > udgiftstrykket offentlige udgifter i pct af BNP til at stige mest,
> > borgerlige eller
> > socialdemokratiske regeringer. Kendsdgerningerne er, at vi de sidste 20
år
> > ikke
> > har haft stigende skattetryk. I 1983 var det offentlige udgiftstryk på
> > 58,37 i 2004
> > 51,63 middeltallet over alle årene viser 55,05 og det er det, der siger
> > noget for
> > uanset hvilken regering vil der altid være udsving.
> >
> > men borgerlige regeringer har sandelig ikke spcielt medvirket til det
> > faldende
> > udgiftstryk I årene 1982 -1992 var udgiftstrykket 56,12 fra 92 til 2001
> > var det
> > kun 55,41, det er jo ikke et stort fald i udgiftstrykket. Men alligevel
> > når man
> > tager sådan ca 10 sammenhængende år for begge grupper, så vil det vist
> > ikke
> > være muligt at finde to andre tiårsperioder med samme faldende
> > udgiftstryk.
> > Naturligvis kan det da tænkes Thorkild Poulsen kan, for han skulle jo
> > efter hans
> > egen opfattelse have virkelig godt kendskab til dasnsk økonomi og
> > skattepolitik.
> >
> > Men interessant er det at se på det offentlige udgiftstryk tilbage til
> > 1960, da var
> > det kun på 17,76 pct. I 1968 var det kommet på 27,74 en vækst på 10 pct
> > point. Men det år får vi så en borgerlig WKR regering tre år efter 1971
er
> > udgiftstrykket på 38,53 nu gik der kun tre år med at øge det med 11 pct
> > point.
> > Det var vist også en rekord i Danmark. Så fik vi socialdemokratisk
> > regering med
> > Jens Otto Kragh som statsminister der afløstes af Anker Jørgensen 1972,
i
> > de
> > par år var der ingen stigning i Udgiftstrykket, så fik vi den smalle
> > Venstreregering
> > med Poul Hartling som statsminister så kom Udgiftstrykket op 44,86, nu
> > kommer
> > Anker Jørgensen til igen og indtil til og med 1977 falder
> > udgiftstrykket med
> > 1 pct point. Men så begynder Anker Jørgensen og mænger sig med Venstre,
> > der
> > dannes 1978 en VS regering og ved folketingsvalget i 1979 er
udgifttrykket
> > kommet på 48,84 pct. På det tidspunkt er det, det begynder og knibe
> > Socialdemokratiet
> > at have styr på udgifterne og i 1982 er udgiftstrykket på 57,49 og så
har
> > det ellers
> > reelt været svagt faldende siden.
> >
> > Men nu kan offentlige udgifter også ses på en helt anden måde nemlig i
> > faste
> > nutids 2004 forbrugerpriser de var så i 1960 på 85 mia. kr. i 1982 på
518
> > de steg altså i disse år med 433 mia. kr. i faste 2004 priser her i 2004
> > var de
> > på 749 mia. kr.en vækst på 231 mia. kr. I faste forbrugerpriser var
> > udgifterne
> > i de første 22 år hvor der i hvert fal de første 14 år næsten ingen
ledige
> > var
> > og reelt slet ingen flygtninge. Det vil sige væksten i udgifterne er
> > aftaget stærk
> > i takt med væksten i antal overførselsmodtagere og den tiltagende strøm
af
> > flygtninge, det modsatte af hvad man kunne have forventet. Men vil
> > Thorkild
> > Poulsen gerne have tille vækst i offentlige udgifter så kommer han
faktisk
> > til
> > at skulle stemme på Lykketoft. Deter temmelig ulogisk at tro man både
kan
> > føre krig i mellemøsten og love vælgerne alt muligt og samtidig love
> > skattelettelser.
> >
> > Herluf Andersen
> >
> >
> >
> >
>
> Vi har været gennem dette før Herluf, jeg orker end ikke at læse gennem
dit
> talpladder. Ville ønske du brugte lidt mere tid på økonomistudium og
mindre
> tid på at fordreje tal som du alligevel ikke har forstand på.
>
> Hav det godt.
>
> Thorkild
>
Som er betragter af denne tråd, kan man kun mene: Atter horn til Thorkild..!
Du bliver lagt ned, kan ikke argumentere, (har vel ikke forstået det læste)
og griber til nedladende ytringer.
For år tilbage læste jeg med undren dine indlæg.
Nu ser jeg, at der absolut INGEN ændring er sket.Ingen udvikling.
Og undres. Kan man virkelig leve uden at lære? Men stadig tro, at lærdommen
der blev modtaget på børneniveau var endegyldig, og ikke blot et startsignal
til videre udvikling?

MVH
Egon.

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i meddelelsen
news:ogsJd.168$7X1.114@news.get2net.dk:

> MVH
> Egon.

Uden iøvrigt at tage stilling til dit indlæg:

Læs lige http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

On Mon, 17 Jan 2005 18:09:17 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>>> Efterhånden som landene i vores dele af verden får smag for velfærdet
>>> vil deres lønninger jo nærme sig vores niveau. Og så skal de
>>> profitfokuserede virksomheder jo til at kigge derover for at finde
>>> passende billig arbejdskraft.
>>> Mens de fleste af os blot bliver fattigere i denne del af verden.
>> Vi bliver ikke fattigere, men de bliver rigere. Faktisk er der eksempler
>> som Japan på hvordan det kan gå.
>>
>Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De har
>blot været bedre til at administrere det end tyskerne.

Japan lever højt på krigshjælp?? Den må du gerne forklare lidt
nærmere..

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

T. Liljeberg skrev:

>>Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De har
>>blot været bedre til at administrere det end tyskerne.
> Japan lever højt på krigshjælp?? Den må du gerne forklare lidt
> nærmere..
>
Efter krigen fik Japan samme form for hjælp til opbygning som tyskerne fik.

De har blot formået at udnytte den bedre end tyskerne.

Ikke fordi andet end at, efter det jeg forstår, er de ved at rende ind i
de samme problemer som Europa. Blot på et senere tidspunkt.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

On Sun, 30 Jan 2005 07:50:55 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>
>>>Nu lever Japan jo højt på den samme krigshjælp som Tyskland fik. De har
>>>blot været bedre til at administrere det end tyskerne.
>> Japan lever højt på krigshjælp?? Den må du gerne forklare lidt
>> nærmere..
>>
>Efter krigen fik Japan samme form for hjælp til opbygning som tyskerne fik.

Ja, men det er 60år siden og har ikke meget at gøre med deres
nuværende situation og levestandard.

>De har blot formået at udnytte den bedre end tyskerne.

Nej, ikke specielt. Hvis det går bedre for Japan end for Tyskland, så
har det ikke nødvendigvis noget at gøre med krigshjælpen.

>Ikke fordi andet end at, efter det jeg forstår, er de ved at rende ind i
>de samme problemer som Europa. Blot på et senere tidspunkt.

Jeg tror, at de er rendt ind i helt andre problemer.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

T. Liljeberg skrev:

>>Efter krigen fik Japan samme form for hjælp til opbygning som tyskerne fik.
> Ja, men det er 60år siden og har ikke meget at gøre med deres
> nuværende situation og levestandard.
>
Jeg gør blot opmærksom på hvad japanerne har opnået på de 60 år i
forhold til hvad tyskerne har opnået. Startpunktet var jo nogenlunde det
samme.

>>De har blot formået at udnytte den bedre end tyskerne.
> Nej, ikke specielt. Hvis det går bedre for Japan end for Tyskland, så
> har det ikke nødvendigvis noget at gøre med krigshjælpen.
>
En væsentlig forskel er selvfølgelig også at man i Japan har et andet
forhold til det at være ansat.

>>Ikke fordi andet end at, efter det jeg forstår, er de ved at rende ind i
>>de samme problemer som Europa. Blot på et senere tidspunkt.
> Jeg tror, at de er rendt ind i helt andre problemer.
>
Ja, de har fået konkkurence fra andre, og billigere, asiatiske lande.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

On Sun, 30 Jan 2005 16:12:44 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>
>>>Efter krigen fik Japan samme form for hjælp til opbygning som tyskerne fik.
>> Ja, men det er 60år siden og har ikke meget at gøre med deres
>> nuværende situation og levestandard.
>>
>Jeg gør blot opmærksom på hvad japanerne har opnået på de 60 år i
>forhold til hvad tyskerne har opnået. Startpunktet var jo nogenlunde det
>samme.

Og er der væsentlig forskel på hvad de to lande har opnået? Tænk også
på, at Tyskland har måtte absorbere den "ulempe" at en tredjedel af
landet i 45 år var en del af den kommunistiske østblok.

>>>De har blot formået at udnytte den bedre end tyskerne.
>> Nej, ikke specielt. Hvis det går bedre for Japan end for Tyskland, så
>> har det ikke nødvendigvis noget at gøre med krigshjælpen.
>>
>En væsentlig forskel er selvfølgelig også at man i Japan har et andet
>forhold til det at være ansat.

Der er andre og mere væsentlige forskelle. Rent bortset fra, at det
japanske syn på ansættelsesforhold har ændret sig mere i retning af
det vestlige.

>>>Ikke fordi andet end at, efter det jeg forstår, er de ved at rende ind i
>>>de samme problemer som Europa. Blot på et senere tidspunkt.
>> Jeg tror, at de er rendt ind i helt andre problemer.
>>
>Ja, de har fået konkkurence fra andre, og billigere, asiatiske lande.

Det samme kan siges om Tyskland, og resten af den vestlige
industrialiserede verden.

Min pointe var såmænd bare, at det ikke er rimeligt, at gøre hjælpen
efter krigen til en væsentlig faktor i vurderingen af de to lande og
deres økonomiske status idag.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

T. Liljeberg skrev:
>>Jeg gør blot opmærksom på hvad japanerne har opnået på de 60 år i
>>forhold til hvad tyskerne har opnået. Startpunktet var jo nogenlunde det
>>samme.
> Og er der væsentlig forskel på hvad de to lande har opnået? Tænk også
> på, at Tyskland har måtte absorbere den "ulempe" at en tredjedel af
> landet i 45 år var en del af den kommunistiske østblok.
>
Japan har vist også haft sin "overtagelse". Jeg tror nok at de har ydet
en hel del til opbygningen ag Syd Korea's industri.

Så som jeg ser det har de haft nogenlunde samme forløb, blot tidsmæssig
forskudt.

>>En væsentlig forskel er selvfølgelig også at man i Japan har et andet
>>forhold til det at være ansat.
> Der er andre og mere væsentlige forskelle. Rent bortset fra, at det
> japanske syn på ansættelsesforhold har ændret sig mere i retning af
> det vestlige.
>
Måske er det en af grundene til at de ikke er helt så langt fremme i
skoene som de har været.

>>Ja, de har fået konkkurence fra andre, og billigere, asiatiske lande.
> Det samme kan siges om Tyskland, og resten af den vestlige
> industrialiserede verden.
> Min pointe var såmænd bare, at det ikke er rimeligt, at gøre hjælpen
> efter krigen til en væsentlig faktor i vurderingen af de to lande og
> deres økonomiske status idag.
>
Det tror jeg nu ikke kan afvises. Vi bygger dog trods alt på vores fortid.

Hvis Tyskland (hhv. Japan) ikke havde fået hjælp efter krigen, hvor mon
vi så havde været i dag?

Jeg ved det ikke, men helt sikkert ikke samme sted.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

On Mon, 31 Jan 2005 00:26:17 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>>>Jeg gør blot opmærksom på hvad japanerne har opnået på de 60 år i
>>>forhold til hvad tyskerne har opnået. Startpunktet var jo nogenlunde det
>>>samme.
>> Og er der væsentlig forskel på hvad de to lande har opnået? Tænk også
>> på, at Tyskland har måtte absorbere den "ulempe" at en tredjedel af
>> landet i 45 år var en del af den kommunistiske østblok.
>>
>Japan har vist også haft sin "overtagelse". Jeg tror nok at de har ydet
>en hel del til opbygningen ag Syd Korea's industri.

Det er et helt andet forhold. Japan har (i begrænset omfang)
investeret i Sydkorea, når den økonomiske analyse specifikt taler for
det. Hvis analysen viste, at det var en tabsforretning, så holder man
sig fra det. Er det en gevinst, så investeres der. I modsætning til
dette, så har Vesttyskland arvet revl og krat af det kommunistiske
eksperiment i øst, både det gode og rentable, og det elendige, ringe
og tabsgivende.

>Så som jeg ser det har de haft nogenlunde samme forløb, blot tidsmæssig
>forskudt.

Så tager du, med al respekt, fejl.

>>>En væsentlig forskel er selvfølgelig også at man i Japan har et andet
>>>forhold til det at være ansat.
>> Der er andre og mere væsentlige forskelle. Rent bortset fra, at det
>> japanske syn på ansættelsesforhold har ændret sig mere i retning af
>> det vestlige.
>>
>Måske er det en af grundene til at de ikke er helt så langt fremme i
>skoene som de har været.

Du bytter om på årsag og virkning. De er blevet tvunget til at ændre
synet på ansættelsesforhold, FORDI de er løbet ind i økonomiske
problemer.

>>>Ja, de har fået konkkurence fra andre, og billigere, asiatiske lande.
>> Det samme kan siges om Tyskland, og resten af den vestlige
>> industrialiserede verden.
>> Min pointe var såmænd bare, at det ikke er rimeligt, at gøre hjælpen
>> efter krigen til en væsentlig faktor i vurderingen af de to lande og
>> deres økonomiske status idag.
>>
>Det tror jeg nu ikke kan afvises. Vi bygger dog trods alt på vores fortid.

Selvfølgelig. Men jeg bryder mig ikke om at bagatellisere eller afvise
folks (eller et folks) egen indsats for at skabe værdier. Du kunne
hælde samme penge i en masse andre lande, uden at få samme resultat.

>Hvis Tyskland (hhv. Japan) ikke havde fået hjælp efter krigen, hvor mon
>vi så havde været i dag?
>
>Jeg ved det ikke, men helt sikkert ikke samme sted.

Måske 10 år bagud i forhold til nu. Hvem ved. Det ændrer ikke en
tøddel på, at de selv har skabt de samfund de har idag.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

T. Liljeberg skrev:

>>Japan har vist også haft sin "overtagelse". Jeg tror nok at de har ydet
>>en hel del til opbygningen ag Syd Korea's industri.
> Det er et helt andet forhold. Japan har (i begrænset omfang)
> investeret i Sydkorea, når den økonomiske analyse specifikt taler for
> det. Hvis analysen viste, at det var en tabsforretning, så holder man
> sig fra det. Er det en gevinst, så investeres der. I modsætning til
> dette, så har Vesttyskland arvet revl og krat af det kommunistiske
> eksperiment i øst, både det gode og rentable, og det elendige, ringe
> og tabsgivende.
>
Når man lider af den indstilling at den model man har er den eneste
rigtige, må man jo betale hvad det koster hvis man vil "redde" andre.

(Var der noget der ovre fra der var godt og rentabelt?)

>>Så som jeg ser det har de haft nogenlunde samme forløb, blot tidsmæssig
>>forskudt.
> Så tager du, med al respekt, fejl.
>
I detaljerne er de ikke det samme, men en start på nulpunktet,
efterfulgt af en tid med hjælp til opbygning, til et industrieventyr,
der nu skranter.

Jo, jeg syntes da de store linier ligner hinnanden.

>>Måske er det en af grundene til at de ikke er helt så langt fremme i
>>skoene som de har været.
> Du bytter om på årsag og virkning. De er blevet tvunget til at ændre
> synet på ansættelsesforhold, FORDI de er løbet ind i økonomiske
> problemer.
>
Jamen i effektivitetens hellige navn er det system med at virksomheden,
på det nærmeste, ejer medarbejderne da bedre end et system hvor
medarbejderne har lov at stille krav, og midler til at gennemtvinge
disse krav.

>>Det tror jeg nu ikke kan afvises. Vi bygger dog trods alt på vores fortid.
> Selvfølgelig. Men jeg bryder mig ikke om at bagatellisere eller afvise
> folks (eller et folks) egen indsats for at skabe værdier. Du kunne
> hælde samme penge i en masse andre lande, uden at få samme resultat.
>
Naturligvis. Og det bliver da også gjort. Selvom det er i knap så stor
omfang.

>>Hvis Tyskland (hhv. Japan) ikke havde fået hjælp efter krigen, hvor mon
>>vi så havde været i dag?
>>Jeg ved det ikke, men helt sikkert ikke samme sted.
> Måske 10 år bagud i forhold til nu. Hvem ved. Det ændrer ikke en
> tøddel på, at de selv har skabt de samfund de har idag.
>
Jeg tror nu ikke 10 år ville havde kunnet gøre det.

Men på den anden side havde vi nok heller ikke haft den fred vi har haft
i samme tid.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

On Mon, 31 Jan 2005 03:49:29 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>
>>>Japan har vist også haft sin "overtagelse". Jeg tror nok at de har ydet
>>>en hel del til opbygningen ag Syd Korea's industri.
>> Det er et helt andet forhold. Japan har (i begrænset omfang)
>> investeret i Sydkorea, når den økonomiske analyse specifikt taler for
>> det. Hvis analysen viste, at det var en tabsforretning, så holder man
>> sig fra det. Er det en gevinst, så investeres der. I modsætning til
>> dette, så har Vesttyskland arvet revl og krat af det kommunistiske
>> eksperiment i øst, både det gode og rentable, og det elendige, ringe
>> og tabsgivende.
>>
>Når man lider af den indstilling at den model man har er den eneste
>rigtige, må man jo betale hvad det koster hvis man vil "redde" andre.

Groft forsimplet, hvis du taler om genforeningen. Faktisk ret
fornærmeligt overfor både vest- og østtyskere.
Selv hvis vi tager din vinkel, så ændrer det ikke en tøddel på, at
Japans engagement i Korea aldeles ikke ligner den tyske genforening.

>(Var der noget der ovre fra der var godt og rentabelt?)

Tjah, uddannelsesniveauet var relativt højt, og der var nicheområder,
hvor ekspertiseniveau og standard var på højde med vesten.

>>>Så som jeg ser det har de haft nogenlunde samme forløb, blot tidsmæssig
>>>forskudt.
>> Så tager du, med al respekt, fejl.
>>
>I detaljerne er de ikke det samme, men en start på nulpunktet,
>efterfulgt af en tid med hjælp til opbygning, til et industrieventyr,
>der nu skranter.

Hvis vi reducerer alt til en så forenklet model, så kan alt jo ligne
alt.
Rent bortset fra det, så ved jeg nu ikke hvor meget det skranter.

>Jo, jeg syntes da de store linier ligner hinnanden.

Jeg kan kun opfordre dig til at studere moderne japansk hhv. tysk
historie.

>>>Måske er det en af grundene til at de ikke er helt så langt fremme i
>>>skoene som de har været.
>> Du bytter om på årsag og virkning. De er blevet tvunget til at ændre
>> synet på ansættelsesforhold, FORDI de er løbet ind i økonomiske
>> problemer.
>>
>Jamen i effektivitetens hellige navn er det system med at virksomheden,
>på det nærmeste, ejer medarbejderne da bedre end et system hvor
>medarbejderne har lov at stille krav, og midler til at gennemtvinge
>disse krav.

Og her troede jeg, at du talte om den japanske model, der stort set
opererede med livstidsansættelser.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

T. Liljeberg skrev:

>>Når man lider af den indstilling at den model man har er den eneste
>>rigtige, må man jo betale hvad det koster hvis man vil "redde" andre.
> Groft forsimplet, hvis du taler om genforeningen. Faktisk ret
> fornærmeligt overfor både vest- og østtyskere.
>
Nu har jeg ikke så meget til overs for det land at det gør noget. Deres,
som samfund, tro på at netop de skulle havde fundet de viises sten finde
jeg stødende.

> Selv hvis vi tager din vinkel, så ændrer det ikke en tøddel på, at
> Japans engagement i Korea aldeles ikke ligner den tyske genforening.
>
Jeg brugte "overtagelse" om dem deromme. Dermed være sagt at de ikke har
overtaget land, men mest brugt som metafor for at de har lagt nogle
betydelige investeringer i Syd Korea.

>>(Var der noget der ovre fra der var godt og rentabelt?)
> Tjah, uddannelsesniveauet var relativt højt, og der var nicheområder,
> hvor ekspertiseniveau og standard var på højde med vesten.
>
Men indenfor hvilke områder?

>>I detaljerne er de ikke det samme, men en start på nulpunktet,
>>efterfulgt af en tid med hjælp til opbygning, til et industrieventyr,
>>der nu skranter.
> Hvis vi reducerer alt til en så forenklet model, så kan alt jo ligne
> alt.
>
Jamen selv Danmark kan, til deles, være i den model. Dog startede vi
ikke på nulpunktet. Og vores størrelse gør at vi ikke har haft så stor
indflydelse globalt eller regionalt.

> Rent bortset fra det, så ved jeg nu ikke hvor meget det skranter.
>
Jeg forholder mig blot til hvad man hører. Og som jeg opfatter det har
Japan, efter mange år med konstant fremgang nu måttet sande at eventyret
er slut.

>>Jo, jeg syntes da de store linier ligner hinnanden.
> Jeg kan kun opfordre dig til at studere moderne japansk hhv. tysk
> historie.
>
Jeg tillader mig at holde mig til det der løbende kommer frem om landene.

>>Jamen i effektivitetens hellige navn er det system med at virksomheden,
>>på det nærmeste, ejer medarbejderne da bedre end et system hvor
>>medarbejderne har lov at stille krav, og midler til at gennemtvinge
>>disse krav.
> Og her troede jeg, at du talte om den japanske model, der stort set
> opererede med livstidsansættelser.
>
Og er det ikke nogenlunde det samme?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Thorkild Poulsen wrote:
>
>>> Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det
>>> batter jo ikke noget for andet end for dem der får de jobs.
>> Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i
>> servicebranchen (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>>
>Og hvad skulle det hjælpe?
>
>Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
>lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo ikke
>ved at gå og klippe hinnanden.

Problemet er at den ufaglærte arbejdskraft snart ikke kan bruges uden for
servicesektoren i DK - dvs. de skal gøre rent, passe børn, passe gamle,
sætte varer på hylderne i supermarkedet osv. Den ufaglærte arbejdskraft
er nemlig så dyr i DK at alle de ufaglærte jobs der kan flyttes ud af landet
vil blive flyttet ud af landet - herunder eks. den ufaglærte
industriarbejder.

Det vi kan eksportere er produkter og services, som det enten kræver et
højt uddannelsesniveau at producere - eller kan produceres af robotter
som det kræver et højt uddannelsesnivau at producere og/eller styre.

Da disse højtkvalificerede mennsker der skal sørge for at holde samfundet
kørende er en begrænset resource er det dybt tåbeligt gennem for høje
skatter at motivere dem til at arbejde mindre. Når de arbejder mere er
det ikke kun dem; men også resten af samfundet som bliver rigere -
ikke i kraft af den skat de betaler; men i kraft af værdien af det de
producerer.

Samfundet tjener jo også masser af penge på sort arbejde der jo slet ikke
beskattes overhovedet.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>>Forkert, fjerner man topskatten øger man beskæftigelsen i
>>>servicebranchen (restauranter, havemænd, rengøring ...)
>>Og hvad skulle det hjælpe?
>>Bliver vi ikke nødt til at have et eller andet vi kan sælge til andre
>>lande så vi kan få dækning for de ting vi importerer? Det kan vi jo ikke
>>ved at gå og klippe hinnanden.
> Problemet er at den ufaglærte arbejdskraft snart ikke kan bruges uden for
> servicesektoren i DK - dvs. de skal gøre rent, passe børn, passe gamle,
> sætte varer på hylderne i supermarkedet osv. Den ufaglærte arbejdskraft
> er nemlig så dyr i DK at alle de ufaglærte jobs der kan flyttes ud af landet
> vil blive flyttet ud af landet - herunder eks. den ufaglærte
> industriarbejder.
>
Og en borgerlig regering har snart fjernet alle mulighederne for at
blive efteruddannet til andre erhverv.

Jeg syntes det hænger rigtig godt sammen. <Ironi off>

> Det vi kan eksportere er produkter og services, som det enten kræver et
> højt uddannelsesniveau at producere - eller kan produceres af robotter
> som det kræver et højt uddannelsesnivau at producere og/eller styre.
>
Uanset hvor mange produkter du mener vi kan eksportere lader det sig
ikke gøre hvis du ikke har grundlaget i orden.

Det er ikke nok at du har højtuddannede ingeniørere, og lidt mindre højt
uddannede processoperatører. Du skal stadig have et grundlag deres
arbejde kan hvile på.

Den der meget indviklede multipraktivarius der kan producere nogle
plastikdimser kan jo ikke selv sørge for at den får råvarere eller komme
af med de færdige produkter igen.

> Da disse højtkvalificerede mennsker der skal sørge for at holde samfundet
> kørende er en begrænset resource er det dybt tåbeligt gennem for høje
> skatter at motivere dem til at arbejde mindre. Når de arbejder mere er
> det ikke kun dem; men også resten af samfundet som bliver rigere -
> ikke i kraft af den skat de betaler; men i kraft af værdien af det de
> producerer.
>
Jeg syntes at "dine" højtkvalificerede mennesker skulle begynde at kigge
på hvor meget de selv kan producere. Deres arbejde er jo ingenting værd
hvis der ikke er andre til at lave det praktiske arbejde.

Du risikerer at ende op med for mange høvdinge og for få indianere.

> Samfundet tjener jo også masser af penge på sort arbejde der jo slet ikke
> beskattes overhovedet.
>
Hvis du vil lade borgerne indtage deres berettigede plads som en del af
begrebet "samfundet" kan du godt have ret.

Den del af det Jensen inde ved siden af "glemmer" at betale i skat skal
vi andre jo betale i stedet.

Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af om problemet er så stort som
det gøres til.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Det er ganske rigtigt, vi skal også lempe i bunden. Sagen er blot den at
>> fjerner man topskatten skaber man jobs, man sikrer de dygtige bliver i
>> landet og fremtidssikrer Danmark. OG så er det gratis. At lempe skatten
>> i bunden er rasende dyrt.
>>
>Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det batter
>jo ikke noget for andet end for dem der får de jobs.

Du glemmer jo helt årsagen til at de får den høje løn - det gør de jo fordi
de producerer noget af høj værdi. Når folk så synes de betaler for meget
i skat hvis de tjener mere, så medfører det at de arbejder mindre, såldes
at det værdifulde de producerer når de arbejder ikke længere bliver
produceret. Dem, som så ligge længere nede i den økonomiske kæde
som fødes af den værdifulde produktion får så mindre at lave.

Hvis den dygtige sælger ikke gider sælge så meget er der mindre at lave
i produktionen og man bliver nød til at fyre folk. Hvis den dygtige ingeniør
ikke gider udvikle nye produkter så hurtigt som muligt kommer andre først
med produktet og de folk man skulle have ansat til at producere produktet
bliver ikke ansat. Hvis den dygtige direktør ikke gider arbejde så ryger
hele virksomheden.

>Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan
>man skabe regulære, almindelige, jobs.

Og hvad tror du så der sker hvis man tvinger en arbejdsgiver til at ansætte
flere folk ? Vil du så også tvinge forbrugerne til at købe denne
arbejdsgivers
dyrere produkter ?

Den eneste måde man kan skabe regulære jobs på er ved at sikre nogen
forhold, som gør at man kan tjene penge ved at oprette disse jobs -
flere penge end ved at oprette disse jobs et andet sted.

Og hvad siger vi så til en potentiel entreprenør som overvejer at lave en
ny virksomhed ? Går det godt skal du aflevere det meste i skat og går det
skidt må du klare dig selv. Ansætter du folk skal du arbejde gratis for det
offentlige i en stor del af din tid (den administrative byrde ved at være
arbejdsgiver er meget voldsom). I det hele taget skal du indrette din
virksomhed
efter skattelovgivningen før du begyder bare at frembringe dine produkter
eller services.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>Fjerner man topskatten skaber man nogle få højtlønnede jobs. Det batter
>>jo ikke noget for andet end for dem der får de jobs.
> Du glemmer jo helt årsagen til at de får den høje løn - det gør de jo fordi
> de producerer noget af høj værdi. Når folk så synes de betaler for meget
> i skat hvis de tjener mere, så medfører det at de arbejder mindre, såldes
> at det værdifulde de producerer når de arbejder ikke længere bliver
> produceret. Dem, som så ligge længere nede i den økonomiske kæde
> som fødes af den værdifulde produktion får så mindre at lave.
>
Jeg tror du skal vende dit verdensbillede om.

Hvis du nu var virksomhedsejer og stod med valget om du skulle af med
arbejderne i produktionen eller ledelsen på kontoret, hvem tror du så
var mest vigtig at beholde?

Det er dem i bunden der producerer.

En virksomhed kan ikke finde købere til de "produkter" der kommer ud af
ledernes arbejde. Men det lader sig gøre med de plastik-dimser der
kommer ud af produktionen nede i fabrikshallen.

Så gør nu ikke lederne vigtigere end de er.

I mit eget erhverv har jeg sommetider belyst overfor speditørene at min
del af kæden godt kan bestå uden dem, mens det omvendte ikke lader sig
gøre. Sådan når de bliver lidt for selvhøjtidelig.

> Hvis den dygtige sælger ikke gider sælge så meget er der mindre at lave
> i produktionen og man bliver nød til at fyre folk. Hvis den dygtige ingeniør
> ikke gider udvikle nye produkter så hurtigt som muligt kommer andre først
> med produktet og de folk man skulle have ansat til at producere produktet
> bliver ikke ansat. Hvis den dygtige direktør ikke gider arbejde så ryger
> hele virksomheden.
>
Hvad er deres arbejde værd hvis de ikke har dem i hallen til at skabe
værdierne?

>>Bruger man derimod guleroden eller pisken overfor arbejdsgiverene kan
>>man skabe regulære, almindelige, jobs.
> Og hvad tror du så der sker hvis man tvinger en arbejdsgiver til at ansætte
> flere folk ? Vil du så også tvinge forbrugerne til at købe denne
> arbejdsgivers dyrere produkter ?
>
Hvor er det at jeg har glemt at skrive at jeg er ude efter at den
enkelte virksomhed skal have flere ansatte til at lave det samme
arbejde, og til den samme lønudgift, men indenfor en normal arbejdstid?

> Den eneste måde man kan skabe regulære jobs på er ved at sikre nogen
> forhold, som gør at man kan tjene penge ved at oprette disse jobs -
> flere penge end ved at oprette disse jobs et andet sted.
>
Det er jo så ikke den eneste måde.

> Og hvad siger vi så til en potentiel entreprenør som overvejer at lave en
> ny virksomhed ? Går det godt skal du aflevere det meste i skat og går det
> skidt må du klare dig selv. Ansætter du folk skal du arbejde gratis for det
> offentlige i en stor del af din tid (den administrative byrde ved at være
> arbejdsgiver er meget voldsom). I det hele taget skal du indrette din
> virksomhed efter skattelovgivningen før du begyder bare at frembringe dine
> produkter eller services.
>
Efter den model jeg beskriver vil han have de samme forhold som han har
i dag.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

Joakim von And wrote:

>>Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
>>også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
> Javist, men en afskaffelse af topskatten hjælper stadig ikke de 25000+
> ledige, der står til en forringelse af deres privatøkonomi, hvis de måtte
> blive ramt af beskæftigelse.
>
Kan du ikke lige forklare den der nærmere?

> Derudover har vi i DK en situation med næsten fuld beskæftigelse.
>
A'hva'????
Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?


--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...

>A'hva'????
>Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?

Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld beskæftigelse,
ider der
altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job efter
uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer med at
få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der jo
ingen udvikling
i samfundet.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>A'hva'????
>>Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?
> Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld beskæftigelse,
> ider der
> altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job efter
> uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer med at
> få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der jo
> ingen udvikling
> i samfundet.
>
Hvornår er man begyndt at lade folk under uddannelse være med i
arbejdsløshedstallet?

Man kan sagtens være arbejdssøgende selvom man er i arbejde. At gå
direkte fra det ene job til det andet er faktisk en fordel. Det giver
ingen afbræk i økonomien.

Det jeg regner med er problemet er at hvis der kom fuld beskæftigelse
blev arbejdsgiverne nødt til at honorere øgede lønkrav for at holde på
arbejdstagerne.

Derfor er det de begynder at råbe "flaskehals" når vi nærmer os de
150.000 ledige for nedafgående.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
>>>A'hva'????
>>>Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?
>> Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld beskæftigelse,
>> ider der
>> altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job
efter
>> uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer med
at
>> få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der
jo
>> ingen udvikling
>> i samfundet.
>>
>Hvornår er man begyndt at lade folk under uddannelse være med i
>arbejdsløshedstallet?

Det har man aldrig gjort - og det har jeg heller ikke skrevet.
Hvis man EFTER sin uddannelse skal finde sit første job er man jo
ikke længere under uddannelse.

>Man kan sagtens være arbejdssøgende selvom man er i arbejde. At gå
>direkte fra det ene job til det andet er faktisk en fordel. Det giver
>ingen afbræk i økonomien.

Selvfølgeligt; men der kan jo være mange årsager til at det ikke helt
kan lade sig gøre - man kan være bortvist fra arbejdspladsen, man
kan være midlertidigt hjemsendt pga. dårligt vejr eller manglende råvarer,
ens ægtefælle kan have fundet arbejde i en anden del af landet og man
har ikke kunnet finde nyt arbejde straks efter man er flyttet osv.

>Det jeg regner med er problemet er at hvis der kom fuld beskæftigelse
>blev arbejdsgiverne nødt til at honorere øgede lønkrav for at holde på
>arbejdstagerne.

Det er kun en del af det - mere væsentligt er at der vil være opgaver som
ikke
vil blive løst fordi der ikke findes nogen kvalificerede til at løse dem.

Og når der opstår flaskehalsproblemer, så er det jo ikke typisk ufaglært
arbejdskraft man står og mangler - at dem der er mangel på får mere i løn
er aldeles ikke til fordel for dem som der ikke er mangel på - tværtimod.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

Carl Alex Friis Nielsen wrote:


>>Man kan sagtens være arbejdssøgende selvom man er i arbejde. At gå
>>direkte fra det ene job til det andet er faktisk en fordel. Det giver
>>ingen afbræk i økonomien.
> Selvfølgeligt; men der kan jo være mange årsager til at det ikke helt
> kan lade sig gøre - man kan være bortvist fra arbejdspladsen, man
> kan være midlertidigt hjemsendt pga. dårligt vejr eller manglende råvarer,
> ens ægtefælle kan have fundet arbejde i en anden del af landet og man
> har ikke kunnet finde nyt arbejde straks efter man er flyttet osv.
>
Alt sammen problemer der ville løse sigselv hvis det var normalt at give
den arbejdsgiver der råber "flaskehalsproblemer" predikatet 'Dårlig
planlægger'.

Men sådan må det jo ikke være. I stedet betaler samfundet milliarder for
at arbejdsgiverne kan have en pulje af arbejdsløse at vælge fra.

>>Det jeg regner med er problemet er at hvis der kom fuld beskæftigelse
>>blev arbejdsgiverne nødt til at honorere øgede lønkrav for at holde på
>>arbejdstagerne.
> Det er kun en del af det - mere væsentligt er at der vil være opgaver som
> ikke vil blive løst fordi der ikke findes nogen kvalificerede til at løse dem.
>
Så må man jo igang med at bruge nogle af de modeller man bruger i dag,
hvor man åbenbart går mere op i at øge arbejdsstyrken end at øge
antallet af arbejdspladser.

Men der er jo også en logisk sammenhæng mellem øget arbejdsløs
arbejdsstyrke og øget mulighed for løntrykkeri.

> Og når der opstår flaskehalsproblemer, så er det jo ikke typisk ufaglært
> arbejdskraft man står og mangler - at dem der er mangel på får mere i løn
> er aldeles ikke til fordel for dem som der ikke er mangel på - tværtimod.
>
Det er et simpelt planlægningsproblem. Dem der planlægger er bare ikke
dygtige nok.

Bare tag et kig på hvor mange uddannelsespladser den nuværende regering
har fået lukket.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:csgsj8$ji9$1@news.cybercity.dk...
> Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
>
> >>Man kan sagtens være arbejdssøgende selvom man er i arbejde. At gå
> >>direkte fra det ene job til det andet er faktisk en fordel. Det giver
> >>ingen afbræk i økonomien.
> > Selvfølgeligt; men der kan jo være mange årsager til at det ikke helt
> > kan lade sig gøre - man kan være bortvist fra arbejdspladsen, man
> > kan være midlertidigt hjemsendt pga. dårligt vejr eller manglende
råvarer,
> > ens ægtefælle kan have fundet arbejde i en anden del af landet og man
> > har ikke kunnet finde nyt arbejde straks efter man er flyttet osv.
> >
> Alt sammen problemer der ville løse sigselv hvis det var normalt at give
> den arbejdsgiver der råber "flaskehalsproblemer" predikatet 'Dårlig
> planlægger'.
>
> Men sådan må det jo ikke være. I stedet betaler samfundet milliarder for
> at arbejdsgiverne kan have en pulje af arbejdsløse at vælge fra.
>
> >>Det jeg regner med er problemet er at hvis der kom fuld beskæftigelse
> >>blev arbejdsgiverne nødt til at honorere øgede lønkrav for at holde på
> >>arbejdstagerne.
> > Det er kun en del af det - mere væsentligt er at der vil være opgaver
som
> > ikke vil blive løst fordi der ikke findes nogen kvalificerede til at
løse dem.
> >
> Så må man jo igang med at bruge nogle af de modeller man bruger i dag,
> hvor man åbenbart går mere op i at øge arbejdsstyrken end at øge
> antallet af arbejdspladser.
>
> Men der er jo også en logisk sammenhæng mellem øget arbejdsløs
> arbejdsstyrke og øget mulighed for løntrykkeri.
>
> > Og når der opstår flaskehalsproblemer, så er det jo ikke typisk ufaglært
> > arbejdskraft man står og mangler - at dem der er mangel på får mere i
løn
> > er aldeles ikke til fordel for dem som der ikke er mangel på -
tværtimod.
> >
> Det er et simpelt planlægningsproblem. Dem der planlægger er bare ikke
> dygtige nok.
>
> Bare tag et kig på hvor mange uddannelsespladser den nuværende regering
> har fået lukket.
>
> --
> MVH Finn
> Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
> Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
> bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.


Det er jo egentlig utroligt, at de liberale altid fremhæver elendigheden ved
"for høje lønninger" for en del af befolkningen, samtidig med at de
bestandigt hyler op om skattelettelser og højere løn til egen klasse?
Den slags har intet med politik at gøre. Men alene egoisme og havesyge.
Og så lukker de uddannelsespladser. Mon de er bange for uddannede folk?
Der kunne gennemskue dem?

MVH
Egon.

---

Egon Stich wrote:

> Det er jo egentlig utroligt, at de liberale altid fremhæver elendigheden ved
> "for høje lønninger" for en del af befolkningen, samtidig med at de
> bestandigt hyler op om skattelettelser og højere løn til egen klasse?
> Den slags har intet med politik at gøre. Men alene egoisme og havesyge.
> Og så lukker de uddannelsespladser. Mon de er bange for uddannede folk?
> Der kunne gennemskue dem?
>
Det behøver man ikke da ikke at være højtuddannet for at gennemskue.

Jeg mener da at være istand til det med mine 9 år i folkeskolen.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:PzeGd.478$zV7.392@news.get2net.dk...
> Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>
> >A'hva'????
> >Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?
>
> Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld beskæftigelse,
> ider der
> altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job
efter
> uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer med
at
> få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der jo
> ingen udvikling
> i samfundet.
>
> --------------------------------------
> Carl Alex Friis Nielsen
>
> Love Me - take me as I think I am

Ja, den har DJØFerne regnet godt ud.
Prøv at finde en statistik over vore arbejdsløses aldersfordeling.
Så vil du finde, at den med "skifte arbejde" ikke holder een meter.
Det er politikerløgn ligesom den med "det grå guld".
Sandheden forsvinder ikke selv om man fremturer med løgnen.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
news:41wGd.421$qk7.377@news.get2net.dk...
>
> "Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:PzeGd.478$zV7.392@news.get2net.dk...
>> Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>>
>> >A'hva'????
>> >Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld beskæftigelse"?
>>
>> Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld beskæftigelse,
>> ider der
>> altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job
> efter
>> uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer med
> at
>> få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der
>> jo
>> ingen udvikling
>> i samfundet.
>>
>> --------------------------------------
>> Carl Alex Friis Nielsen
>>
>> Love Me - take me as I think I am
>
> Ja, den har DJØFerne regnet godt ud.
> Prøv at finde en statistik over vore arbejdsløses aldersfordeling.
> Så vil du finde, at den med "skifte arbejde" ikke holder een meter.
> Det er politikerløgn ligesom den med "det grå guld".
> Sandheden forsvinder ikke selv om man fremturer med løgnen.
>
Den statistik har jeg vist dig for 4 - 5 år siden.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41ea90bd$0$224$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
> news:41wGd.421$qk7.377@news.get2net.dk...
> >
> > "Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > news:PzeGd.478$zV7.392@news.get2net.dk...
> >> Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
> >>
> >> >A'hva'????
> >> >Hvordan harmonerer 200.000+ arbejdsløse med "næsten fuld
beskæftigelse"?
> >>
> >> Man regner normalt omkring ca. 4 % (SVJH) som værende fuld
beskæftigelse,
> >> ider der
> >> altid vil være nogen som er i færd med at skifte job, finde første job
> > efter
> >> uddannelse osv. Bliver antallet af arbejdløse mindre er der problemer
med
> > at
> >> få fat i den arbejdskraft man skal bruge. Hvis ingen skifter job er der
> >> jo
> >> ingen udvikling
> >> i samfundet.
> >>
> >> --------------------------------------
> >> Carl Alex Friis Nielsen
> >>
> >> Love Me - take me as I think I am
> >
> > Ja, den har DJØFerne regnet godt ud.
> > Prøv at finde en statistik over vore arbejdsløses aldersfordeling.
> > Så vil du finde, at den med "skifte arbejde" ikke holder een meter.
> > Det er politikerløgn ligesom den med "det grå guld".
> > Sandheden forsvinder ikke selv om man fremturer med løgnen.
> >
> Den statistik har jeg vist dig for 4 - 5 år siden.
>
> Thorkild
>


Jamen Thorkild dog....
Der er jo sket en vis udvikling siden? Ikke?
Men jeg har altid tænkt, at du hænger fast i forældede betonliberalistiske
teorier.
Var det Adams, han hed?

MVH
Egon.

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og
> helst også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
>
> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og
> gør de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det
> burde være til at forstå for de fleste,

Nu ville jeg heller ned i varmen. Eller arbejde i kortere tid.

Var det ikke bedre at kræve skatterne ind, og så bruge pengene til at
betale gælden med?

Eller investere for skatte pengene?

---

Thorkild Poulsen wrote:

> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
>
> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør
> de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde
> være til at forstå for de fleste, hvis man tror man kan tildele ekstra
> arbejde til arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man
> godt pakke sit intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå. Vi
> har set disse planøkonomiske principper praktiseret i Østeuropa og andre
> steder, alle steder har det ført til samfundets ruin.

Jeg er ingen måde økonom eller politiker, men noget
i dit indlæg forvirrer mig.

Gennemsnitsårslønnen i Danmark er ca 200.000 og går
man ind på f.eks

http://www.globalrichlist.com/index.php

kan man se, det placerer gennemsnitsdanskeren blandt
de 3.17% rigeste personer i verden, Danmarks BNP
ligger blandt de 8-9 højeste i verden,og det er
vel opnået ved hjælp af den nuværende skatte- og
samfundsmodel.

Det er da meget langt fra det du benævner som
'samfundets ruin'.

Er der noget i den nuværende situation, der
specielt taler for, at omstændighederne har
ændret sig, så man skulle ændre det.

Hvad er det du vil? Velfærdssamfundet er da
en model, der er alle andre samfundsmodeller
langt overlegen.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

"Vidal" <vidal@webspeed.dk> wrote in message
news:41e92044$0$212$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og helst
>> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
>>
>> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør
>> de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde være
>> til at forstå for de fleste, hvis man tror man kan tildele ekstra arbejde
>> til arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man godt
>> pakke sit intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå. Vi har set
>> disse planøkonomiske principper praktiseret i Østeuropa og andre steder,
>> alle steder har det ført til samfundets ruin.
>
> Jeg er ingen måde økonom eller politiker, men noget
> i dit indlæg forvirrer mig.
>
> Gennemsnitsårslønnen i Danmark er ca 200.000 og går
> man ind på f.eks
>
> http://www.globalrichlist.com/index.php
>
> kan man se, det placerer gennemsnitsdanskeren blandt
> de 3.17% rigeste personer i verden, Danmarks BNP
> ligger blandt de 8-9 højeste i verden,og det er
> vel opnået ved hjælp af den nuværende skatte- og
> samfundsmodel.
>
> Det er da meget langt fra det du benævner som
> 'samfundets ruin'.
>
> Er der noget i den nuværende situation, der
> specielt taler for, at omstændighederne har
> ændret sig, så man skulle ændre det.
>
> Hvad er det du vil? Velfærdssamfundet er da
> en model, der er alle andre samfundsmodeller
> langt overlegen.
>

Nu kunne det jo tænkes at dem der betaler meget topskat er godt og grundig
træt af det, specielt fordi det ikke bidrager med noget, det kunne jo være
nogle firmaer som FLS, Falck, Sophus Berendsen, og andre har forladt landet,
de følger sikkert i røven af de dygtigste. Tålmodighed hos topskatteyderne
er brugt op, samfundet skal ophøre med at nasse deres penge.

Og så har USA jo lavere skatter og noget højere levestandard.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e94071$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Vidal" <vidal@webspeed.dk> wrote in message
> news:41e92044$0$212$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Thorkild Poulsen wrote:
> >
> >> Det kan være lidt svært at forstå, men afskaffer man topskatten og
helst
> >> også mellemskatten, så øges beskæftigelsen.
> >>
> >> Lavere skatter skaber vækst i samfundet, folk bruger flere penge og gør
> >> de det, kommer der flere tømre, elektrikere, tjenere osv., det burde
være
> >> til at forstå for de fleste, hvis man tror man kan tildele ekstra
arbejde
> >> til arbejdsløse og skabe øget beskæftigelse ad den vej, kan man godt
> >> pakke sit intellektuelle habengut sammen, samfundet går i stå. Vi har
set
> >> disse planøkonomiske principper praktiseret i Østeuropa og andre
steder,
> >> alle steder har det ført til samfundets ruin.
> >
> > Jeg er ingen måde økonom eller politiker, men noget
> > i dit indlæg forvirrer mig.
> >
> > Gennemsnitsårslønnen i Danmark er ca 200.000 og går
> > man ind på f.eks
> >
> > http://www.globalrichlist.com/index.php
> >
> > kan man se, det placerer gennemsnitsdanskeren blandt
> > de 3.17% rigeste personer i verden, Danmarks BNP
> > ligger blandt de 8-9 højeste i verden,og det er
> > vel opnået ved hjælp af den nuværende skatte- og
> > samfundsmodel.
> >
> > Det er da meget langt fra det du benævner som
> > 'samfundets ruin'.
> >
> > Er der noget i den nuværende situation, der
> > specielt taler for, at omstændighederne har
> > ændret sig, så man skulle ændre det.
> >
> > Hvad er det du vil? Velfærdssamfundet er da
> > en model, der er alle andre samfundsmodeller
> > langt overlegen.
> >
>
> Nu kunne det jo tænkes at dem der betaler meget topskat er godt og grundig
> træt af det, specielt fordi det ikke bidrager med noget, det kunne jo være
> nogle firmaer som FLS, Falck, Sophus Berendsen, og andre har forladt
landet,
> de følger sikkert i røven af de dygtigste. Tålmodighed hos topskatteyderne
> er brugt op, samfundet skal ophøre med at nasse deres penge.
>
> Og så har USA jo lavere skatter og noget højere levestandard.
>
> Thorkild
>

Hvis jeg husker rigtigt, har vi to krydset klinger for år tilbage?
Hvis du er den jeg tror, er jeg skuffet.
Du er jo ikke blevet en skid klogere med alderen?

MVH
Egon Stich

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
news:QXcGd.438$kt5.267@news.get2net.dk...

>>
>
> Hvis jeg husker rigtigt, har vi to krydset klinger for år tilbage?
> Hvis du er den jeg tror, er jeg skuffet.
> Du er jo ikke blevet en skid klogere med alderen?
>


Jeg husker du brokkede dig over socialdemokratiets forum skiftede format og
dit modem var så langsomt det ville koste 1. krone at uploade dine daglige
meninger.

1. krone mente du var for meget og jeg var helt enig, dine meninger var ikke
1 krone værd.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e9edd0$0$199$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
> news:QXcGd.438$kt5.267@news.get2net.dk...
>
> >>
> >
> > Hvis jeg husker rigtigt, har vi to krydset klinger for år tilbage?
> > Hvis du er den jeg tror, er jeg skuffet.
> > Du er jo ikke blevet en skid klogere med alderen?
> >
>
>
> Jeg husker du brokkede dig over socialdemokratiets forum skiftede format
og
> dit modem var så langsomt det ville koste 1. krone at uploade dine daglige
> meninger.
>
> 1. krone mente du var for meget og jeg var helt enig, dine meninger var
ikke
> 1 krone værd.
>
> Thorkild
Jamen så er det jo dig.
Jeg tænkte det nok, da jeg læste dine gammelkendte meninger.
Utroligt, at der kan gå vel 4 - 5 år, og du har ikke udviklet dig det
ringeste, med fremturer med dine pupertetsprægede politiske holdninger, der
sikkert ville have glort sig i 30ernes højrekredse.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
news:51wGd.422$qk7.182@news.get2net.dk...

>> Jeg husker du brokkede dig over socialdemokratiets forum skiftede format
> og
>> dit modem var så langsomt det ville koste 1. krone at uploade dine
>> daglige
>> meninger.
>>
>> 1. krone mente du var for meget og jeg var helt enig, dine meninger var
> ikke
>> 1 krone værd.
>>
>> Thorkild
> Jamen så er det jo dig.
> Jeg tænkte det nok, da jeg læste dine gammelkendte meninger.
> Utroligt, at der kan gå vel 4 - 5 år, og du har ikke udviklet dig det
> ringeste, med fremturer med dine pupertetsprægede politiske holdninger,
> der
> sikkert ville have glort sig i 30ernes højrekredse.


Så kammerat, styr din frustration over at de har fjernet din bænk ved
banegården.

Thorkild