/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvad er totur? ...For USA, verdenen, & dig~
Fra : TBC


Dato : 15-01-05 05:35

Jeg har tidligere her i gruppen givet indrømmelser i forbindelse med at
information jo er en vital faktor i krigen mod terror, selv om tendenserne
med degraderingen af moral og indstillingen til menneskerettigheder bekymrer
mig enormt.

Jeg har f.eks sagt om USA: "Hvis man f.eks kan eksekvere dødsstraf over folk
der er kendt som-, og dømt skyldige, så er f.eks "coercive interrogation
techniques" over for en med sikkerhed kendt terrorist jo for intet at
regne."

Men nu er jeg ikke helst sikker på min relativt "positive" indstilling til
"coercive interrogation techniques" længere. (Jeg troede naivt at det bare
var noget med grim høj rockmusik, nedgørelser mm)

Sålænge det er en kendt og ikke mistænk terrorist har jeg naturligvis
fortsat et begreb om at ubehageligheder og fremfærd uden fløjlshandsker
(ikke tortur) kan være indikerede og nødvendige for et større alment gode
eller nytte, som f.eks det at hindre yderligere terrorangreb med uskyldige
som ofre. Men nu er det jo ikke dømte terrorister, men folk man *mistænker*
skulle have information det handler om.

.....OG så hørte jeg i tilgift en debat (NewsNight med Aaron Brown) omkring
*hvad* den Amerikanske administration skulle have været indstillet på at
definere som tortur, og "ikke tortur". Og det er bestemt ikke helt det samme
parameter som andre steder i verdenen, som f.eks herhjemme. Det paramenter
der af journalisten (New York post) fra hans kilder fremhæves som den
amerikanske administrations skællelinje, gik i alt væsentligt på at tortur
var noget der medførte skader med organsvigt som følge (hvilket man dør af),
men at man havde en masse muligheder inden det niveau, som f.eks de
eksempler man kendte til, og som Gonzales skulle være blevet rådført i
forbindelse med. ( http://www.makeashorterlink.dk/bc9362c8 )

Det er f.eks "waterboarding" (Det at "Drukne" folk, [evt indtil
bevidstløshed] Skræmmende, men ikke med organsvigt til følge). En anden
rapporteret brugt mulighed er at spænde folk fast til gulvet i
fosterstilling i 24 eller 48 timer, og lægge dem i et op til 38 grader varm
rum i den tid (Puha, heller ikke just behageligt, [om end sikkert en god
slankekur])

.....Det lyder lige betænkeligt og ubehageligt nok at udsætte *mistænkte* for
den slags i mine ører, og egentligt også dømte, for den sags skyld.

Men hvad er jeres holdning, hvor går grænsen?

Om det er en kendt, en dømt eller mistænkt terrorist?

Skader på organer, eller psyke?

Hvad betydning har moral og etik at spille i dagens krig mod terror. Er vi
ved at give terroristerne en sejr, ved at selv at tabe den gode moral og
etik i krigen mod terror

Taber vi hvis vi tilstræber højere moral end modstanderen, eller taber vi
hvis tilnærmer os en lav moral, noget vi jo også selv foragter hos
modstanderen?

TBC



 
 
Tim (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 15-01-05 12:11


"TBC" <-sutmin@2night.dk> wrote in message
news:41e89d30$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har tidligere her i gruppen givet indrømmelser i forbindelse med at
> information jo er en vital faktor i krigen mod terror, selv om tendenserne
> med degraderingen af moral og indstillingen til menneskerettigheder
> bekymrer mig enormt.
>

[snip]

Jeg synes det er uhyggelig svært at bedømme, eller generalisere, og dermed
at lovgive om.

De ekstreme tilfælde, hvor potentielt millioner kunne reddes fra f.eks. en
a-bombe eller et biologisk angreb ell. lign. retfærdiggør i min verden brug
af vold i et forhør. Det lyder barsk, men sådan er det vel i virkelighedens
verden. Hvis du som forhørsleder vidste, at du kunne redde mange menneskeliv
ved at bruge hårde forhørsmetoder, så ville jeg faktisk nødig være i dit
sted.

Men hvornår kan man betegne noget som et ekstremt tilfælde? Hvor mange
mennesleliv skal der stå på spil, før man kan betegne det som ekstremt? 1?
10? 1000? 100.000?

Hvis det var dit barn det drejede sig om, hvor hårdhændet ville du så være
over for bortføreren, hvis du fik fingrene i ham? Ville du være villig til
at slå ham ihjel?

Jeg mener det er fuldstændig umuligt at generalisere over.For udenforstående
(og retssystemet muligvis også), er det ikke muligt at sætte sig ind i
drivkraften bag hårdhændede metoder. Jeg er sikker på, at f.eks. israelerne
ikke lægger fingrene imellem, hvis de kan tæve oplysninger ud af en
terrorist. Det tror jeg faktisk heller ikke jeg ville gøre, hvis jeg vidste
det kunne redde mennesker.

Jeg er godt klar over, at det /et eller andet sted/ gør os lige så dårlige
som dem... og så alligevel. Det er trods alt ikke jordens bedste børn vi
taler om.

Tim



TBC (15-01-2005)
Kommentar
Fra : TBC


Dato : 15-01-05 16:33

"Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41e8fa40$0$51593$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg synes det er uhyggelig svært at bedømme, eller generalisere, og dermed
> at lovgive om.

Ja, bestemt!
Og det handler om, som så meget andet pludseligt er kommet til at handle
rigtigt meget om, i den nye uoverskuelige situation, om klassisk moral
overfor nyttemoral

> Men hvornår kan man betegne noget som et ekstremt tilfælde? Hvor mange
> mennesleliv skal der stå på spil, før man kan betegne det som ekstremt? 1?
> 10? 1000? 100.000?

Terrorisme er ekstremt! Problemet er blot at det også er ekstremt svært at
få fingrene i folk som man med sikkerhed kan vide er bekendte med en "Bin
Ladins" planer, og ikke "bare" patriotisk langskægget sympatisør og
fodtudse, der griber til våben under fanerne imod en i hans øjne ondt og
invaderende styrke. (Jeg afskyr i øvrigt enhver patriotisk fanatisme, om den
er religiøs eller nationalistisk)

Og så minder dit spørgsmål mig iøvrigt, bare med modsat fortegn, om 1
Mosebog 18:22-33 (Selv om den sikkert bedre passer på militære angreb af
diverse byer)

> Hvis det var dit barn det drejede sig om, hvor hårdhændet ville du så være
> over for bortføreren, hvis du fik fingrene i ham? Ville du være villig til
> at slå ham ihjel?

Af princip: Nej
Af affekt: ?
....slog jeg ham ihjel ville jeg også i ethvert tilfælde afskære mig fra
potentiel information fra ham.

> Jeg mener det er fuldstændig umuligt at generalisere over.

Enig, problematikken er kompleks. Det er derfor jeg hører til hvilken
indstilling folk har, og hvorfor.

Personligt tror jeg at vandende for alvor skiller der hvor det handler om
det går ud over en *med sikkerhed kendt eller dømt* terrorist, eller om det
også bliver udstrakt til en som bare er *mistænkt*. Det ville jeg personligt
se som et retssikkerhedsmæssigt problem og en farlig glidebane af format at
få inkorporeret i samfundet som generel mulighed og praksis. Det siger jeg
samtidig med at jeg skammer mig over at det er et kompromis med klassisk
sund moral, og et udtryk for nyttemoral.

> For udenforstående (og retssystemet muligvis også), er det ikke muligt at
> sætte sig ind i drivkraften bag hårdhændede metoder.

Jo bestemt. Man kan både betragte og analysere endog bedre end dem der er
fanget af deres egen affekt, som næppe ville kunne analysere objektivt. Men
100% empatisk fornemmelse kan det selvfølgelig være svært at få, grundet
situationens ekstremitet og den affekt den afføder.

> Jeg er godt klar over, at det /et eller andet sted/ gør os lige så dårlige
> som dem... og så alligevel. Det er trods alt ikke jordens bedste børn vi
> taler om.

Korrekt.
Blot ærgerligt at de får lov til at trække os (inkl. mig selv) med ned.

Spørgsmålet er dog om terrorisme på langt sigt ikke bedre blev bekæmpet med
klassisk sund moral *hele* linjen igennem, end med nyttemoralen, som i flere
tilfælde blot stadfæster, udbygger og forstærker vores status som værende
onde og dobbelt- eller amoralske hos dem der hader os.

Deres argumenter ville i hvertfald med tiden blive mere hule og svage, hvis
de ikke havde noget at have det i.
Så ville vi i hvertfald ikke selv være aktiv part i den uheldige
polarisering, men snarere kunne være med til at modvirke dens ekstremitet.

TBC



Tim (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 19-01-05 19:03

"TBC" <-sutmin@2night.dk> wrote in message
news:41e9376e$0$158$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:41e8fa40$0$51593$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Jeg synes det er uhyggelig svært at bedømme, eller generalisere, og
>> dermed at lovgive om.
>
> Ja, bestemt!
> Og det handler om, som så meget andet pludseligt er kommet til at handle
> rigtigt meget om, i den nye uoverskuelige situation, om klassisk moral
> overfor nyttemoral
>

Det tror jeg bestemt ikke der er noget nyt i.

>
>> Men hvornår kan man betegne noget som et ekstremt tilfælde? Hvor mange
>> mennesleliv skal der stå på spil, før man kan betegne det som ekstremt?
>> 1? 10? 1000? 100.000?
>
> Terrorisme er ekstremt! Problemet er blot at det også er ekstremt svært at
> få fingrene i folk som man med sikkerhed kan vide er bekendte med en "Bin
> Ladins" planer, og ikke "bare" patriotisk langskægget sympatisør og
> fodtudse, der griber til våben under fanerne imod en i hans øjne ondt og
> invaderende styrke. (Jeg afskyr i øvrigt enhver patriotisk fanatisme, om
> den er religiøs eller nationalistisk)
>
> Og så minder dit spørgsmål mig iøvrigt, bare med modsat fortegn, om 1
> Mosebog 18:22-33 (Selv om den sikkert bedre passer på militære angreb
> af diverse byer)
>
>> Hvis det var dit barn det drejede sig om, hvor hårdhændet ville du så
>> være over for bortføreren, hvis du fik fingrene i ham? Ville du være
>> villig til at slå ham ihjel?
>
> Af princip: Nej
> Af affekt: ?
> ...slog jeg ham ihjel ville jeg også i ethvert tilfælde afskære mig fra
> potentiel information fra ham.
>

Nu fik jeg det heller ikke skrevet rigtigt. Det var selvfølgelig ud fra det
synspunkt, at du kunne tvinge ham til at give dig oplysninger, der kunne
redde "hende".

>
>> Jeg mener det er fuldstændig umuligt at generalisere over.
>
> Enig, problematikken er kompleks. Det er derfor jeg hører til hvilken
> indstilling folk har, og hvorfor.
>

Såmænd ikke fordi den nødvendigvis er kompleks, men fordi, at den aldrig er
helt den samme, alt efter situationen. Vi (de) kan ikke lovgive om noget,
som kan bruges "rigtigt" i nogle tilfælde, men bruges "forkert" i andre. Den
holder bare ikke.

Det betyder imidlertid, at der nødvendigvis må foregå ulovlige forhør
forskellige steder i verden. Så må vedkommende der udfører dem blot håbe på,
ikke at blive snuppet.

Ifølge vores holdning til emnet / problematikken, et det jo for så vidt
moralsk forsvarligt i visse situationer.

>
> Personligt tror jeg at vandende for alvor skiller der hvor det handler om
> det går ud over en *med sikkerhed kendt eller dømt* terrorist, eller om
> det også bliver udstrakt til en som bare er *mistænkt*. Det ville jeg
> personligt se som et retssikkerhedsmæssigt problem og en farlig glidebane
> af format at få inkorporeret i samfundet som generel mulighed og praksis.
> Det siger jeg samtidig med at jeg skammer mig over at det er et kompromis
> med klassisk sund moral, og et udtryk for nyttemoral.
>

Enig.

>
>> For udenforstående (og retssystemet muligvis også), er det ikke muligt at
>> sætte sig ind i drivkraften bag hårdhændede metoder.
>
> Jo bestemt. Man kan både betragte og analysere endog bedre end dem der er
> fanget af deres egen affekt, som næppe ville kunne analysere objektivt.
>

Det er jeg ikke enig i (alt efter situationen). Hvis du benytter vold, for
f.eks. at redde et familiemedlem (hvilket jeg sikkert ville gøre), så
forstår retssystemet det i hvertfald ikke.

>
> Men 100% empatisk fornemmelse kan det selvfølgelig være svært at få,
> grundet situationens ekstremitet og den affekt den afføder.
>
>> Jeg er godt klar over, at det /et eller andet sted/ gør os lige så
>> dårlige som dem... og så alligevel. Det er trods alt ikke jordens bedste
>> børn vi taler om.
>
> Korrekt.
> Blot ærgerligt at de får lov til at trække os (inkl. mig selv) med ned.
>

Ja, men igen: Sådan tror jeg _altid_ det har været mellem mennesker. Det er
ikke en ny situation, og terrorisme er ikke enestående. Det gælder vel alle
livets forhold, at man kan være nødsaget til at gøre noget, man helst havde
været foruden. I tilfældet tortur, er det vel faktisk "bare" tale om
ekstreme tilfælde.

>
> Spørgsmålet er dog om terrorisme på langt sigt ikke bedre blev bekæmpet
> med klassisk sund moral *hele* linjen igennem, end med nyttemoralen, som i
> flere tilfælde blot stadfæster, udbygger og forstærker vores status som
> værende onde og dobbelt- eller amoralske hos dem der hader os.
>

I en idéel verden jo... så sandelig. Ikke at jeg generelt er passimistisk,
men den tror jeg desværre ikke på.

>
> Deres argumenter ville i hvertfald med tiden blive mere hule og svage,
> hvis de ikke havde noget at have det i.
>

Enig, men jeg tror det er en lang og voldelig process, før det lysner. I den
vestlige verden har vi været rumlen igennem, og det er bestem ikke gået
stille af sig. Vi har en grum historie bag os.

>
> Så ville vi i hvertfald ikke selv være aktiv part i den uheldige
> polarisering, men snarere kunne være med til at modvirke dens ekstremitet.
>

Det tror, og håber jeg da også på, at vi er med til nu.

Tim



TBC (21-01-2005)
Kommentar
Fra : TBC


Dato : 21-01-05 03:07

"Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41eea0d4$0$51525$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Ja, bestemt!
>> Og det handler om, som så meget andet pludseligt er kommet til at handle
>> rigtigt meget om, i den nye uoverskuelige situation, om klassisk moral
>> overfor nyttemoral
>>
>
> Det tror jeg bestemt ikke der er noget nyt i.

Som eksistens, nej.
Men hvad angår udstrækning og en bevidst samfundsmæssig bredere "accept"
(Bush er dog generelt ret upopulær uden for USA) af national udageren ifølge
nyttemoral, er man bestemt oppe i høje omdrejninger idag, endog med krig og
dermed også en krigs uskyldige ofre til følge. Men ligesom f.eks den
katolske kirkes inkvisition i middelalderen, eller nazisternes nyttemoral
ifht jøderne var ekstrem i 40'erne, vil man formentligt nok i tiden efter
betragte det som et fejltrin i forhold til sand og klassisk moral, og en
offentligt synlig udadageren ifølge nyttemoral vil således formentligt igen
aftage, og holdningerne den har ført med sig i folkelig forstand vil være at
finde blandt færre.

> Vi (de) kan ikke lovgive om noget, som kan bruges "rigtigt" i nogle
> tilfælde, men bruges "forkert" i andre. Den holder bare ikke.

Jo i forhold til sand moral holder den, i forhold til nyttemoral gør den
naturligvis ikke.

> Ifølge vores holdning til emnet / problematikken, et det jo for så vidt
> moralsk forsvarligt i visse situationer.

Ikke ifølge den sande moral! Vi veksler på basis af virkelighedens grumme og
besmittende konstitution imellem moral og amoral (eller nyttemoral om man
vil)

>> Personligt tror jeg at vandende for alvor skiller der hvor det handler om
>> det går ud over en *med sikkerhed kendt eller dømt* terrorist, eller om
>> det også bliver udstrakt til en som bare er *mistænkt*. Det ville jeg
>> personligt se som et retssikkerhedsmæssigt problem og en farlig glidebane
>> af format at få inkorporeret i samfundet som generel mulighed og praksis.
>> Det siger jeg samtidig med at jeg skammer mig over at det er et kompromis
>> med klassisk sund moral, og et udtryk for nyttemoral.
>>
>
> Enig.

Det er jeg glad for.

>>> For udenforstående (og retssystemet muligvis også), er det ikke muligt
>>> at sætte sig ind i drivkraften bag hårdhændede metoder.
>>
>> Jo bestemt. Man kan både betragte og analysere endog bedre end dem der er
>> fanget af deres egen affekt, som næppe ville kunne analysere objektivt.
>>
>
> Det er jeg ikke enig i (alt efter situationen). Hvis du benytter vold, for
> f.eks. at redde et familiemedlem (hvilket jeg sikkert ville gøre), så
> forstår retssystemet det i hvertfald ikke.

Nej, naturligvis ikke. Retssystemet skulle jo netop gerne til forskel for
dig optimalt være objektivt, og ikke som du i den situation subjektivt
indstillet.

>> Korrekt.
>> Blot ærgerligt at de får lov til at trække os (inkl. mig selv) med ned.
>>
>
> Ja, men igen: Sådan tror jeg _altid_ det har været mellem mennesker. Det
> er ikke en ny situation, og terrorisme er ikke enestående. Det gælder vel
> alle livets forhold, at man kan være nødsaget til at gøre noget, man helst
> havde været foruden. >snip<

Så blot fordi der eksisterer uretfærdighed er uretfærdighed berettiget?

> I en idéel verden jo... så sandelig. Ikke at jeg generelt er passimistisk,
> men den tror jeg desværre ikke på.

Jeg må formode at du ikke tror på eller tilslutter dig den gyldne regel, som
ellers har eksisteret i langt de fleste civilisationer, religioner kulturer
og samfund. For vores egen civilisations vedkommende kendt som Jesus udtalte
det med fokus og aktivet på den gode handling: "Derfor, alt hvad I ønsker at
folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem", eller som Konfutse ud fra
et mere "negativt" eller inaktivt fokus lærte hans elever: "Gør ikke mod
andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig."

Hans discipel Zigong pralede så dog: "Hvad jeg ikke ønsker andre skal gøre
imod mig, vil jeg heller ikke gøre imod andre mennesker.", hvortil læreren
roligt replicerer "Nej, men så vidt er du endnu ikke nået."

Det bedste bevis på at den gyldne regel har noget på sig, er såmænd nok
erfaringerne og konsekvenserne man generelt ser spejlet op imod den. Tag nu
blot Terroristerne, eller for den sags skyld det had som USA med stort held
lykkedes at opbygge og udbygge i store dele af verdenen imod sig selv.

> I tilfældet tortur, er det vel faktisk "bare" tale om ekstreme tilfælde.

Det vil jeg betragte som et lettere udslag af en psykisk forsvarsmekanisme,
hvis mål er at man er beskyttet imod den konkrete og objektive opmærksomhed
på noget ganske foruroligende.

> Enig, men jeg tror det er en lang og voldelig process, før det lysner. I
> den vestlige verden har vi været rumlen igennem, og det er bestem ikke
> gået stille af sig. Vi har en grum historie bag os.

Ja, og nu smider vi tilsynaladende den vundne moral og etik på gulvet, det
lover ikke godt hverken for os, eller vores fremtid.

>> Så ville vi i hvertfald ikke selv være aktiv part i den uheldige
>> polarisering, men snarere kunne være med til at modvirke dens
>> ekstremitet.
>>
>
> Det tror, og håber jeg da også på, at vi er med til nu.

Ifølge den gyldne regel tro jeg på at vi er med til at gøre det hele værre
for tiden. Redningen er at vi/vesten/USA er så store og stærke at der ikke
er nogen der [endnu] reelt kan gengælde os, men følelserne planter vi
ihvertfald derude.

TBC



Tim (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 22-01-05 03:19


"TBC" <-sutmin@2night.dk> wrote in message
news:41f063b4$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:41eea0d4$0$51525$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Ja, bestemt!
>>> Og det handler om, som så meget andet pludseligt er kommet til at handle
>>> rigtigt meget om, i den nye uoverskuelige situation, om klassisk moral
>>> overfor nyttemoral
>>>
>>
>> Det tror jeg bestemt ikke der er noget nyt i.
>
> Som eksistens, nej.
> Men hvad angår udstrækning og en bevidst samfundsmæssig bredere "accept"
> (Bush er dog generelt ret upopulær uden for USA) af national udageren
> ifølge nyttemoral, er man bestemt oppe i høje omdrejninger idag, endog med
> krig og dermed også en krigs uskyldige ofre til følge.
>

Nu er vi jo ude over tortur, som begreb. Det er en helt anden diskussion,
omend der kan drages paraleller.

>
> Men ligesom f.eks den katolske kirkes inkvisition i middelalderen, eller
> nazisternes nyttemoral ifht jøderne var ekstrem i 40'erne, vil man
> formentligt nok i tiden efter betragte det som et fejltrin i forhold til
> sand og klassisk moral, og en offentligt synlig udadageren ifølge
> nyttemoral vil således formentligt igen aftage, og holdningerne den har
> ført med sig i folkelig forstand vil være at finde blandt færre.
>

Det har du forhåbentlig ret i.... faktisk lever du og jeg vel i et samfund,
der /har/ taget ved lære... men igen rører det ved emnet, men er ikke det
egentlige emne: Hvad er tortur, og hvor langt kan vi (vil du) gå?

Måske er det også bare, at emnet uvilkårligt bærer os over i den diskussion.

>
>> Vi (de) kan ikke lovgive om noget, som kan bruges "rigtigt" i nogle
>> tilfælde, men bruges "forkert" i andre. Den holder bare ikke.
>
> Jo i forhold til sand moral holder den, i forhold til nyttemoral gør den
> naturligvis ikke.
>

Nej, den holder ikke. Hvis vi, per lov, sanktionerer tortur, vil det blive
misbrugt til de yderste grænser. Jeg mener, at vi er nødt til at lovgive
efter den lavest tolererbare "fællesnævner" (om du forstår), og operere ud
fra de regelsæt. Ellers vil den simple konsekvens vil naturligvis være, at
tortur vil blive benyttet under mindre og mindre graverende omstændigheder.
Det ville ende op i stalinistiske regimer, der "bortskaffer"
anderledestænkende.

>
>> Ifølge vores holdning til emnet / problematikken, et det jo for så vidt
>> moralsk forsvarligt i visse situationer.
>
> Ikke ifølge den sande moral! Vi veksler på basis af virkelighedens grumme
> og besmittende konstitution imellem moral og amoral (eller nyttemoral om
> man vil)
>

Du skriver "virkelighedens grumme og..."... det er jo netop virkeligheden,
og den /er/ besmittet; men ikke af dig, mig, muslimerne, amerikanerne, eller
en bestemt religion. Du kan ikke pege på noget individ, der har skylden for
vores situation. Sådan _er_ det bare.

Derfor mener jeg også, at din skarpe opdeling mellem nyttemoral og klassisk
moral halter. I det virkelige liv er moral ikke en teoretisk størrelse.
Eftertiden kan analysere og teoretisere, og kalde folkeslags, eller
enkeltpersoners gerninger for udslag af nyttemoral eller, mere helteagtigt,
klassisk moral, men i nuet er det kun begreber. For vedkommende der står i
forhørslokalet, med den belastning at skulle vælge mellem at torturere et
menneske, og lade lade 100.000 mennesker dø, er det kun begreber.

>
>>> Personligt tror jeg at vandende for alvor skiller der hvor det handler
>>> om det går ud over en *med sikkerhed kendt eller dømt* terrorist, eller
>>> om det også bliver udstrakt til en som bare er *mistænkt*.
>

Enig... selvom det kom et indlæg for sent

>
> Det ville jeg
>>> personligt se som et retssikkerhedsmæssigt problem og en farlig
>>> glidebane af format at få inkorporeret i samfundet som generel mulighed
>>> og praksis. Det siger jeg samtidig med at jeg skammer mig over at det er
>>> et kompromis med klassisk sund moral, og et udtryk for nyttemoral.
>>>
>>
>> Enig.
>
> Det er jeg glad for.
>

Jamen... det er jo faktisk netop derfor jeg mener, at man ikke kan lovgive
sig ud af det... netop med dine ord, at "få inkorporeret i samfundet som
generel mulighed og praksis", at kunne torturere mennesker for oplysninger.
Det er en glidebane til et totalitært regíme. Dem har vi haft nok af.

>
>>>> For udenforstående (og retssystemet muligvis også), er det ikke muligt
>>>> at sætte sig ind i drivkraften bag hårdhændede metoder.
>>>
>>> Jo bestemt. Man kan både betragte og analysere endog bedre end dem der
>>> er fanget af deres egen affekt, som næppe ville kunne analysere
>>> objektivt.
>>>
>>
>> Det er jeg ikke enig i (alt efter situationen). Hvis du benytter vold,
>> for f.eks. at redde et familiemedlem (hvilket jeg sikkert ville gøre), så
>> forstår retssystemet det i hvertfald ikke.
>
> Nej, naturligvis ikke. Retssystemet skulle jo netop gerne til forskel for
> dig optimalt være objektivt, og ikke som du i den situation subjektivt
> indstillet.
>

Netop det, mener jeg med, at "udenforstående" ikke kan sætte sig ind i
drivkraften bag ens handlinger (i den situation). Selvom retssamfundet ikke
(kan) sanktionere(r) den slags handlinger, er det moralsk (af begge slags)
måske det eneste rigtige at gøre.

>
>>> Korrekt.
>>> Blot ærgerligt at de får lov til at trække os (inkl. mig selv) med ned.
>>>
>>
>> Ja, men igen: Sådan tror jeg _altid_ det har været mellem mennesker. Det
>> er ikke en ny situation, og terrorisme er ikke enestående. Det gælder vel
>> alle livets forhold, at man kan være nødsaget til at gøre noget, man
>> helst havde været foruden. >snip<
>
> Så blot fordi der eksisterer uretfærdighed er uretfærdighed berettiget?
>

Nej, men vi diskuterer heller ikke "uretfærdighed". Det er allerede fra
starten noget forkert. Noget uretfærdigt. Vi diskuterer det moralske dilemma
der ligger i, at gøre noget ondt på _én_, for at gøre noget godt for
_mange_.

>
>> I en idéel verden jo... så sandelig. Ikke at jeg generelt er
>> passimistisk, men den tror jeg desværre ikke på.
>
> Jeg må formode at du ikke tror på eller tilslutter dig den gyldne regel,
> som ellers har eksisteret i langt de fleste civilisationer, religioner
> kulturer og samfund.
>

Hvorfor dog?... og jo, det gør jeg da.. i særdeleshed "Gør ikke mod andre,
hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig."

>
> For vores egen civilisations vedkommende kendt som Jesus udtalte det med
> fokus og aktivet på den gode handling: "Derfor, alt hvad I ønsker at folk
> skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem", eller som Konfutse ud fra et
> mere "negativt" eller inaktivt fokus lærte hans elever: "Gør ikke mod
> andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig."
> Hans discipel Zigong pralede så dog: "Hvad jeg ikke ønsker andre skal gøre
> imod mig, vil jeg heller ikke gøre imod andre mennesker.", hvortil læreren
> roligt replicerer "Nej, men så vidt er du endnu ikke nået."
>
> Det bedste bevis på at den gyldne regel har noget på sig, er såmænd nok
> erfaringerne og konsekvenserne man generelt ser spejlet op imod den.
>

Du skriver temmelig meget med få ord:

Hvordan ser du erfaringer spejlet op mod den gyldne regel?
Hvorfor mener du, at det er generelt?

>
> Tag nu blot Terroristerne, eller for den sags skyld det had som USA med
> stort held lykkedes at opbygge og udbygge i store dele af verdenen imod
> sig selv.
>

Det er den muslimske verden (forståeligt nok), og så er det _generelt_ den
venstreorienterede del af Europa. Det er, i øvrigt, ikke noget nyt.

>
>> I tilfældet tortur, er det vel faktisk "bare" tale om ekstreme tilfælde.
>
> Det vil jeg betragte som et lettere udslag af en psykisk
> forsvarsmekanisme, hvis mål er at man er beskyttet imod den konkrete og
> objektive opmærksomhed på noget ganske foruroligende.
>

Hvorfor? Hvor går grænsen for, hvornår noget er terrorisme? For den ene er
det terrorisme, for den anden frihedskamp. Det vil for enhver dreje sig om
et subjektivt syn, som man kan bearbejde objektivt.

>
>
>> Enig, men jeg tror det er en lang og voldelig process, før det lysner. I
>> den vestlige verden har vi været rumlen igennem, og det er bestem ikke
>> gået stille af sig. Vi har en grum historie bag os.
>
> Ja, og nu smider vi tilsynaladende den vundne moral og etik på gulvet, det
> lover ikke godt hverken for os, eller vores fremtid.
>

Nej, det mener jeg ikke. Blot det, at vi har gennemlevet og lært af de hårde
tider vi har gennemgået, betyder ikke, at hele verden har fulgt med....
tydeligvis i øvrigt. Mit gæt er, at mange lande (muslimske især) ser hårde
tider i horisonten. Jeg tror de bliver nødt til at tage deres tørn, før de
kan tilslutte sig kredsen af demokratiske samfund.

>
>>> Så ville vi i hvertfald ikke selv være aktiv part i den uheldige
>>> polarisering, men snarere kunne være med til at modvirke dens
>>> ekstremitet.
>>>
>>
>> Det tror, og håber jeg da også på, at vi er med til nu.
>
> Ifølge den gyldne regel tro jeg på at vi er med til at gøre det hele værre
> for tiden. Redningen er at vi/vesten/USA er så store og stærke at der ikke
> er nogen der [endnu] reelt kan gengælde os, men følelserne planter vi
> ihvertfald derude.
>

Vi kan ikke andet, og hvorfor skulle vi? Det kan ikke være rigtigt, at vi
skal give køb på noget, det har kostet os blod, sved og tårer.

Tim



TBC (23-01-2005)
Kommentar
Fra : TBC


Dato : 23-01-05 03:30

"Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41f1b85e$0$17472$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>> Men ligesom f.eks den katolske kirkes inkvisition i middelalderen, eller
>> nazisternes nyttemoral ifht jøderne var ekstrem i 40'erne, vil man
>> formentligt nok i tiden efter betragte det som et fejltrin i forhold til
>> sand og klassisk moral, og en offentligt synlig udadageren ifølge
>> nyttemoral vil således formentligt igen aftage, og holdningerne den har
>> ført med sig i folkelig forstand vil være at finde blandt færre.
>>
>
> Det har du forhåbentlig ret i.... faktisk lever du og jeg vel i et
> samfund, der /har/ taget ved lære... men igen rører det ved emnet, men er
> ikke det egentlige emne: Hvad er tortur, og hvor langt kan vi (vil du) gå?
>
> Måske er det også bare, at emnet uvilkårligt bærer os over i den
> diskussion.

Sikkert, for det handler jo i høj grad om moral.

>>> Vi (de) kan ikke lovgive om noget, som kan bruges "rigtigt" i nogle
>>> tilfælde, men bruges "forkert" i andre. Den holder bare ikke.
>>
>> Jo i forhold til sand moral holder den, i forhold til nyttemoral gør den
>> naturligvis ikke.
>>
>
> Nej, den holder ikke. Hvis vi, per lov, sanktionerer tortur, vil det blive
> misbrugt til de yderste grænser. Jeg mener, at vi er nødt til at lovgive
> efter den lavest tolererbare "fællesnævner" (om du forstår), og operere ud
> fra de regelsæt. Ellers vil den simple konsekvens vil naturligvis være, at
> tortur vil blive benyttet under mindre og mindre graverende
> omstændigheder. Det ville ende op i stalinistiske regimer, der
> "bortskaffer" anderledestænkende.

Præcis min frygt.
Men måske misforstår du mig. Jeg mener netop at vi bør lovgive efter en sund
og klassisk moral, og ikke gå på komprimis.

> Derfor mener jeg også, at din skarpe opdeling mellem nyttemoral og
> klassisk moral halter.

Jeg stiller mig ikke til talsmand for nogen skarp opdeling imellem
nyttemoral og klassisk moral. Disse kan udemærket, og i rigtigt mange
tilfælde følges ad. Jeg påpeger her blot et forhold hvor de så ikke følges
ad, og der derfor er 2 veje.

> I det virkelige liv er moral ikke en teoretisk størrelse.

Korrekt. For den for hvem det kun er et abstralt eller fremmed begreb er
formentligt netop foruden denne moral selv, og må derfor have en
kompromisløs lov som krykke.

> Jamen... det er jo faktisk netop derfor jeg mener, at man ikke kan lovgive
> sig ud af det... netop med dine ord, at "få inkorporeret i samfundet som
> generel mulighed og praksis", at kunne torturere mennesker for
> oplysninger. Det er en glidebane til et totalitært regíme. Dem har vi haft
> nok af.

Bestemt, og endnu et argument for hvorfor der ikke bør være nogle
indrømmelser eller kompromiser i forhold til hvilke "tekniske
ubehageligheder" man kan undlade at kalde tortur

> Netop det, mener jeg med, at "udenforstående" ikke kan sætte sig ind i
> drivkraften bag ens handlinger (i den situation). Selvom retssamfundet
> ikke (kan) sanktionere(r) den slags handlinger, er det moralsk (af begge
> slags) måske det eneste rigtige at gøre.

Nej da. Kun i det tilfælde at du, i øvrigt som i den klassiske kamp imellem
godt og ondt, som den og de onde, fuldstændigt selvstændigt forholder dig
rettigheden til at afgøre hvad der er godt, og hvad der er ondt.

Det er noget større end dig der i må afgøre hvad der er godt og ondt, som
f.eks et retssamfund. Er det *kun* dig selv der afgør den endelige norm (og
alle andre for sig) ville der være tale om moralsk anarki.

>>> I en idéel verden jo... så sandelig. Ikke at jeg generelt er
>>> passimistisk, men den tror jeg desværre ikke på.
>>
>> Jeg må formode at du ikke tror på eller tilslutter dig den gyldne regel,
>> som ellers har eksisteret i langt de fleste civilisationer, religioner
>> kulturer og samfund.
>>
>
> Hvorfor dog?

Fordi du giver udtryk for at man i moralsk forstand og som jeg spejler dig
op imod den gyldne regel, kan være nødsaget til at gøre noget man helst
havde været foruden. Det mener jeg ikke. Har man en bevidsthed og en fri
vilje, så har man altid et personligt valg.

> ... og jo, det gør jeg da..

....Fint

>> Det bedste bevis på at den gyldne regel har noget på sig, er såmænd nok
>> erfaringerne og konsekvenserne man generelt ser spejlet op imod den.
>>
>
> Du skriver temmelig meget med få ord:
>
> Hvordan ser du erfaringer spejlet op mod den gyldne regel?
> Hvorfor mener du, at det er generelt?

Fordi det er noget alment menneskeligt. Det er ikke ualmindeligt at folk har
større tendens til at være hjælpsomme og omsorgsfulde over for en, hvis man
er høflig og venlig over for dem.

Husk at den udgave af den gyldne regel hvis dynamik jeg agter højest er den
aktive, ikke den inaktive (jævnfør tidligere indlæg). Et eksempel på at den
gyldne regel har været krænket er f.eks de brutale folkedrab der er foregået
det ene sted efter det andet. Der kunne nævnes mange gruopvækkende ting. Men
fælles for dem alle er at de ikke ligefrem har affødt lykke, og slet ikke
velvilje hos dem krænkelsen ved brudet på den gyldne regel går ud over. Tag
f.eks konflikten i Israel/Palæstina, begge parter er uhjælpeligt fanget i en
destruktiv spiral af brud på den gyldne regel, og hadet hos modparten holdes
som sådan i en fælles dødens dans i live.

Naturligvis kan det tage tid at læge sårene man har påført andre, eller selv
er blevet påført ved brud på den gyldne regel, men var man i stand til at
følge den, ville modparten med tiden miste begrundelsen til sit had og sin
modstand.

Men desværre er det sådan at kun få tager hensyn til andre hvis det går ud
over deres egen magelighed eller formodede rettigheder. Mange er blevet
selviske, onde, følelseskolde og selvoptagne. De har forkastet Den Gyldne
Regel og betragter den som irrelevant, urealistisk og forældet. Og
resultatet ser vi tydeligt overalt: Det går ad helvede til, og vil fortsætte
sådan i takt med flere og flere brud på-, og forglemmelser af den gyldne
regel

>> Tag nu blot Terroristerne, eller for den sags skyld det had som USA med
>> stort held lykkedes at opbygge og udbygge i store dele af verdenen imod
>> sig selv.
>>
>
> Det er den muslimske verden (forståeligt nok), og så er det _generelt_ den
> venstreorienterede del af Europa. Det er, i øvrigt, ikke noget nyt.

At det ikke er nyt, ændrer intet ved dynamikken. Det er om noget blot med
til at bekræfte den

>>> I tilfældet tortur, er det vel faktisk "bare" tale om ekstreme
>>> tilfælde.
>>
>> Det vil jeg betragte som et lettere udslag af en psykisk
>> forsvarsmekanisme, hvis mål er at man er beskyttet imod den konkrete og
>> objektive opmærksomhed på noget ganske foruroligende.
>>
>
> Hvorfor?

Fordi indstillingen om og fokuset på, som du siger "at man kan være nødsaget
til at gøre noget, man helst havde været foruden", og mene at "i tilfældet
tortur, er det vel faktisk "bare" tale om ekstreme tilfælde" lyder som en
mental og afledende "undskyldning" for at flytte fokuset fra "den konkrete
og objektive opmærksomhed på noget ganske foruroligende." (dvs. torturen)

> Hvor går grænsen for, hvornår noget er terrorisme? For den ene er
> det terrorisme, for den anden frihedskamp. Det vil for enhver dreje sig om
> et subjektivt syn, som man kan bearbejde objektivt.

Korrekt, sålænge man tilkender sig den onde indstilling og forholder sig
retten til det moralsk anarki. Derfor har verdenen brug for folk rent
faktisk følger "sundt retsvæsen" eller "sand Gud", og ikke selv forholder
sig retten til at afgøre godt og ondt, og dermed vidrebærer det moralsk
anarki.

> Nej, det mener jeg ikke. Blot det, at vi har gennemlevet og lært af de
> hårde tider vi har gennemgået,

Vi har tilsyneladende intet lært, eftersom vi beredvilligt kaster den sunde
moral over bord, og selv begynder at opfinde undskyldninger for at gå på
komprimis med den høje moral vi var ved at have lært.

> betyder ikke, at hele verden har fulgt
> med... tydeligvis i øvrigt. Mit gæt er, at mange lande (muslimske især)
> ser hårde tider i horisonten. Jeg tror de bliver nødt til at tage deres
> tørn

Desværre ja, og forgår vi ikke med et godt eksempel vil der være endnu
længere vej for dem, hvis vi ikke aktivt forholder os til dem i
overenstemmelse med den gyldne reglel, men i stedet er sammen med dem om at
bryde den i fælles destruktiv synergi.

>> Ifølge den gyldne regel tro jeg på at vi er med til at gøre det hele
>> værre for tiden. Redningen er at vi/vesten/USA er så store og stærke at
>> der ikke er nogen der [endnu] reelt kan gengælde os, men følelserne
>> planter vi ihvertfald derude.
>>
>
> Vi kan ikke andet,

Jo, hvis vi var gode og havde et ønske og en motivation der om. Men du har
ret, virkeligheden viser at også vi er onde og ynkelige, og vores lod er
sammen med alle de andre derfor lønnen for den destruktive dynamik vi i
synergi med modparten lader styre vores liv, vores fordringer og vores
fremtid.

> og hvorfor skulle vi?

Fordi det ville tjene os bedst om vi kunne.

> Det kan ikke være rigtigt, at vi
> skal give køb på noget, det har kostet os blod, sved og tårer.

Nej det mener jeg heller ikke, og derfor er det ærgeligt at se at vi skyller
flere af de værdier vi med møje og besvær har samlet ud i sølet hvor
modstanderne i synergisk bistår os i krænkelserne af den gyldne regel.

Men ok, såfremt vi virkeligt er onde kan vi nok næppe andet.

TBC



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177523
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408674
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste