/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Topskat
Fra : kvaerulant


Dato : 14-01-05 13:27

Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,

når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
arbejde?

Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten

 
 
Tim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 14-01-05 13:38


"kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:cs8dq5$1uo$1@news.cybercity.dk...
> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>

Fordi det så kan betale sig at arbejde ekstra, samt betale sig at få en
højere uddannelse.

Hvis vi skal betale så meget i topskat, betaler det sig jo ikke, at studere
i 10 år (mens lavtlønnede har råd til at købe hus, bil etc.), for bagefter
at blive buttfucked af staten, vel?

>
> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> arbejde?
>

Derfor skal også bundskatten ned (eller helt væk), hvis man har et arbejde.

>
> Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten
>

Netop.

Tim



Finn Guldmann (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 14-01-05 16:07

Tim wrote:
>>Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
> Fordi det så kan betale sig at arbejde ekstra, samt betale sig at få en
> højere uddannelse.
> Hvis vi skal betale så meget i topskat, betaler det sig jo ikke, at studere
> i 10 år (mens lavtlønnede har råd til at købe hus, bil etc.), for bagefter
> at blive buttfucked af staten, vel?
>
Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?

Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.

Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.

Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)

Det vil så igen kunne bruges til en generel nedsættelse af skat på
arbejde (undtagen topskatten). Evt. også på en måde så arbejdsgiverns
lønudgift kan nedsættes uden at det går ud over den ansattes netto
indkomst. (Noget med fælles forhandlinger mellem arbejdsgiver,
arbejdstager og staten, i forbindelse med overenskomstforhandlinger)

(Bare sådan en idé)

Det store problem er nok bare at det ville betyde at de høje lønninger
(Arbejdsgiverne, toplederne, toppen i fagbevægelsen, topembedsmænd og
politikere (kort sagt, dem der skal træffe beslutningen)) ville komme
til at betale mere i skat.
Og hvorfor indføre noget der er til skade for een selv?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 14-01-05 16:29

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs8n7u$hf5$1@news.cybercity.dk...
| Tim wrote:
| >>Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
| > Fordi det så kan betale sig at arbejde ekstra, samt betale sig at få
en
| > højere uddannelse.
| > Hvis vi skal betale så meget i topskat, betaler det sig jo ikke, at
studere
| > i 10 år (mens lavtlønnede har råd til at købe hus, bil etc.), for
bagefter
| > at blive buttfucked af staten, vel?
| >
| Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
|
| Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.

Og til hvis fornøjelse?
De som vil tjene mere ved at arbejde over og give den en ekstra skalle,
skal da ikke straffes.

| Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.

Nope.
Det vil være dyrere for arbejdsgiveren at ansætte en ekstra mand.
Så skal selskabsskatten sænkes yderligere, hvis det skal betale sig.
Desuden er det ikke sikkert, at jobbet kan fungere med flere ansatte.
Hvordan vil det ikke se ud, hvis en rejsende sælger går hjem midt i en
handel og siger; Desværre kan jeg ikke fortsætte denne forhandling, da
jeg ikke har lov til at arbejde over for de røde. Der kommer en og tager
over.

| Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
| arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
| statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)

Stadig, så vil det kræve de rigtige arbejdspladser og en meget lavere
selskabsskat.
Sæsonarbejde på nogle arbejdspladser vil kræve en ekstra indsats fra
medarbejderne med overarbejde til følge.
Det er ikke tvunget overarbejde, men valgfrit. Jeg har i mine helt unge
dage arbejdet meget over på den type virksomhed.
Her arbejdede jeg gerne fra 7 om morgenen til 20.00 om aftenen. Husk på,
at 11-timersreglen skal tages med.
Det var gode penge, men det var surt, når skattefar tog mere af kagen,
fordi man ville tjene ekstra ved mere arbejde.

| Det vil så igen kunne bruges til en generel nedsættelse af skat på
| arbejde (undtagen topskatten). Evt. også på en måde så arbejdsgiverns
| lønudgift kan nedsættes uden at det går ud over den ansattes netto
| indkomst. (Noget med fælles forhandlinger mellem arbejdsgiver,
| arbejdstager og staten, i forbindelse med overenskomstforhandlinger)
|
| (Bare sådan en idé)
|
| Det store problem er nok bare at det ville betyde at de høje lønninger
| (Arbejdsgiverne, toplederne, toppen i fagbevægelsen, topembedsmænd og
| politikere (kort sagt, dem der skal træffe beslutningen)) ville komme
| til at betale mere i skat.
| Og hvorfor indføre noget der er til skade for een selv?

Hvis staten skal ind i forhandlingerne om løn, så kan vi ligesågodt
nedlægge fagforbundnene.
En fremragende ide.
Toppen i fagbevægelsen tjener oftest mere end cheferne i de
virksomheder, deres medlemmer er ansatte.

J.



Finn Guldmann (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 14-01-05 21:02

Jim wrote:

> | Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
> | Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
> Og til hvis fornøjelse?
>
Om ikke andet så de ca. 200.000 der går arbejdsløse og dagligt tudes
ørene fulde med at "der er arbejde nok til dem der vil arbejde".

> De som vil tjene mere ved at arbejde over og give den en ekstra skalle,
> skal da ikke straffes.
>
Ved at arbejde mere end normen hjælper man med at holde andre i
arbejdsløshed.

> | Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
> Nope.
>
Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
nødvendig.

> Det vil være dyrere for arbejdsgiveren at ansætte en ekstra mand.
> Så skal selskabsskatten sænkes yderligere, hvis det skal betale sig.
> Desuden er det ikke sikkert, at jobbet kan fungere med flere ansatte.
> Hvordan vil det ikke se ud, hvis en rejsende sælger går hjem midt i en
> handel og siger; Desværre kan jeg ikke fortsætte denne forhandling, da
> jeg ikke har lov til at arbejde over for de røde. Der kommer en og tager
> over.
>
Der er måder at komme om ved de ting du nævner der. En af dem er 'flextid'.

I øvrigt kunne selskabsskatten jo sænkes med det staten sparer. Så
bliver det ikke nødvendig involvere overenskomsterne.

Og der er jo ikke indbygget et forbud mod at arbejde over. Man skal blot
acceptere at de timer ikke er så meget værd.

> | Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
> | arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
> | statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)
>
> Stadig, så vil det kræve de rigtige arbejdspladser og en meget lavere
> selskabsskat.
>
Hvad er en rigtig 'arbejdsplads'?

> Sæsonarbejde på nogle arbejdspladser vil kræve en ekstra indsats fra
> medarbejderne med overarbejde til følge.
> Det er ikke tvunget overarbejde, men valgfrit. Jeg har i mine helt unge
> dage arbejdet meget over på den type virksomhed.
>
Du har sansynligvis ikke været den eneste der har arbejdet over i den
tid du var der. Hvis 14 ansatte i snit arbejder ½ time over hver dag er
der plads til en ekstra mand

> Her arbejdede jeg gerne fra 7 om morgenen til 20.00 om aftenen. Husk på,
> at 11-timersreglen skal tages med.
>
Det er 6 overtimer. Er der tre der arbejder på de timer kan der blive
plads til to ekstra arbejdspladser.

> Det var gode penge, men det var surt, når skattefar tog mere af kagen,
> fordi man ville tjene ekstra ved mere arbejde.
>
Der _er_ vilkårne. Og det kunne jo gå hen og blive mere surt.

> Hvis staten skal ind i forhandlingerne om løn, så kan vi ligesågodt
> nedlægge fagforbundnene.
> En fremragende ide.
> Toppen i fagbevægelsen tjener oftest mere end cheferne i de
> virksomheder, deres medlemmer er ansatte.
>
Til mig at se er din tiltro til at fagforeningerne varetager
medlemmernes interesser ikke ret stor. For såvidt angår forbundene er
min ikke ret meget størrere.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 14-01-05 21:35

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs98gq$1ji1$1@news.cybercity.dk...
| Jim wrote:
|
| > | Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
| > | Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
| > Og til hvis fornøjelse?
| >
| Om ikke andet så de ca. 200.000 der går arbejdsløse og dagligt tudes
| ørene fulde med at "der er arbejde nok til dem der vil arbejde".

Hvorfor skal de have mere for ikke at lave noget, når pengene gør mere
gavn hos de, som arbejder.

| > De som vil tjene mere ved at arbejde over og give den en ekstra
skalle,
| > skal da ikke straffes.
| >
| Ved at arbejde mere end normen hjælper man med at holde andre i
| arbejdsløshed.

Det kommer da ikke mig ved, at andre er arbejdsløse.
For mig handler det om at tjene så mange penge, som det kan lade sig
gøre.

| > | Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
| > Nope.
| >
| Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
| livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
| gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
| nødvendig.

Prøv lige at forklare den igen, og brug så lidt flere kommaer de rigtige
steder, eller skriv nogle kortere sætninger.
Jeg er sikker på, at du forsøger at forklare noget meget vigtigt.

| > Det vil være dyrere for arbejdsgiveren at ansætte en ekstra mand.
| > Så skal selskabsskatten sænkes yderligere, hvis det skal betale sig.
| > Desuden er det ikke sikkert, at jobbet kan fungere med flere
ansatte.
| > Hvordan vil det ikke se ud, hvis en rejsende sælger går hjem midt i
en
| > handel og siger; Desværre kan jeg ikke fortsætte denne forhandling,
da
| > jeg ikke har lov til at arbejde over for de røde. Der kommer en og
tager
| > over.
| >
| Der er måder at komme om ved de ting du nævner der. En af dem er
'flextid'.

Flextid bruger man ikke, hvor individuel indsats er påkrævet.
Hvis du pakker pølser, så kan man.

| I øvrigt kunne selskabsskatten jo sænkes med det staten sparer. Så
| bliver det ikke nødvendig involvere overenskomsterne.
|
| Og der er jo ikke indbygget et forbud mod at arbejde over. Man skal
blot
| acceptere at de timer ikke er så meget værd.

De ekstra timer udover det normale skal da være mindst ligeså meget
værd.
Både arbejdsgiveren og arbejderen bliver faktisk straffet.
Arbejdsgiveren betaler overtid, som bliver ædt af staten i form af
topskatter.
Så man motiverer ikke ligefrem til at gøre en ekstra indsats.

| > | Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
| > | arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
| > | statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)
| >
| > Stadig, så vil det kræve de rigtige arbejdspladser og en meget
lavere
| > selskabsskat.
| >
| Hvad er en rigtig 'arbejdsplads'?

Pølsepakning og andet samlebåndsarbejde, hvor det er ligegyldigt, hvem
der udfører arbejdet.
Man behøver ikke den store lygtemandseksamen for at udføre den type
arbejde.

| > Sæsonarbejde på nogle arbejdspladser vil kræve en ekstra indsats fra
| > medarbejderne med overarbejde til følge.
| > Det er ikke tvunget overarbejde, men valgfrit. Jeg har i mine helt
unge
| > dage arbejdet meget over på den type virksomhed.
| >
| Du har sansynligvis ikke været den eneste der har arbejdet over i den
| tid du var der. Hvis 14 ansatte i snit arbejder ½ time over hver dag
er
| der plads til en ekstra mand

Nej, for det ville jo kræve, at det var en dagligdagsforteelse alle
årets arbejdsdage.
Og det var det ikke. Det var sæsonarbejde ca. 3 mdr. om året.

| > Her arbejdede jeg gerne fra 7 om morgenen til 20.00 om aftenen. Husk
på,
| > at 11-timersreglen skal tages med.
| >
| Det er 6 overtimer. Er der tre der arbejder på de timer kan der blive
| plads til to ekstra arbejdspladser.

Se min forklaring lige herover.

| > Det var gode penge, men det var surt, når skattefar tog mere af
kagen,
| > fordi man ville tjene ekstra ved mere arbejde.
| >
| Der _er_ vilkårne. Og det kunne jo gå hen og blive mere surt.

Hvis det står til de røde, så er kan det blive svært for Danmarks
økonomi at hænge sammen.
Du skal jo regne med, at der stadig er folk, som ikke gider at løfte en
finger i dette samfund. Og så er der andre, som jeg, der må skumme
fløden.
Vi, der arbejder, skal belønnes for vor indsats. Hvis andre vil have en
del af kagen, må de tage 10. klasse og en videregående uddannelse, så de
har noget at have deres krav i.

| > Hvis staten skal ind i forhandlingerne om løn, så kan vi ligesågodt
| > nedlægge fagforbundnene.
| > En fremragende ide.
| > Toppen i fagbevægelsen tjener oftest mere end cheferne i de
| > virksomheder, deres medlemmer er ansatte.
| >
| Til mig at se er din tiltro til at fagforeningerne varetager
| medlemmernes interesser ikke ret stor. For såvidt angår forbundene er
| min ikke ret meget størrere.

For mig at se er der ikke længere noget at gøre for de forsk. fagforbund
i Dk.
Efter at have fulgt folketingsdebatten i dag om eksklusivaftaler, så
skulle man tro, at vi befandt os i 1930´erne, sådan som Enh.listen og
DKP´eren O´Sohn-drengen ævler.

J.



Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 03:05

Jim wrote:

> | > | Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
> | > | Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
> | > Og til hvis fornøjelse?
> | Om ikke andet så de ca. 200.000 der går arbejdsløse og dagligt tudes
> | ørene fulde med at "der er arbejde nok til dem der vil arbejde".
> Hvorfor skal de have mere for ikke at lave noget, når pengene gør mere
> gavn hos de, som arbejder.
>
Det var nu tanken at det skulle skaffe dem i arbejde, i et fast job.

> | > De som vil tjene mere ved at arbejde over og give den en ekstra
> skalle,
> | > skal da ikke straffes.
> | Ved at arbejde mere end normen hjælper man med at holde andre i
> | arbejdsløshed.
> Det kommer da ikke mig ved, at andre er arbejdsløse.
> For mig handler det om at tjene så mange penge, som det kan lade sig
> gøre.
>
Tror du også du ville sige det hvis det var dig der var nede i lortet?

Hvad vil du sige til at være i et arbejde, og havde opbygget en
tilværelse med "villa, volvo og vovhund", for så at blive hældt ud og
ikke kunne finde et nyt arbejde - fordi andre hellere vil knokle røven
ud af bukserne for at tjene lidt ekstra håndører, og dermed holder dig
ude i arbejdsløshed?

> | Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
> | livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
> | gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
> | nødvendig.
> Prøv lige at forklare den igen, og brug så lidt flere kommaer de rigtige
> steder, eller skriv nogle kortere sætninger.
> Jeg er sikker på, at du forsøger at forklare noget meget vigtigt.
>
"Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
livet af sig, for at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
gøres på, siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
nødvendig."

Hjalp det?

> | Der er måder at komme om ved de ting du nævner der. En af dem er
> 'flextid'.
> Flextid bruger man ikke, hvor individuel indsats er påkrævet.
> Hvis du pakker pølser, så kan man.
>
Jeg regner med at vi kan gå ud fra at et fornuftigt menneske ikke vil
arbejde 40-60 timer om ugen for den løn der er normeret til 37 timer.
(Gør man det alligevel bør IMHO man få sit hovede set efter)

Derfor mener jeg at uanset hvilket job man har vil der kunne opstå nogle
overskydende timer hvis man har et arbejde man ikke lige kan ligge fra
sig fordi viserne på klokken står et bestemt sted.

De timer samler man så bare sammen og afvikler som frihed, enten samlet,
f.eks., en gang om måneden, eller bare på et andet tidspunkt i løbet af
ugen. Blot man indenfor 1-3 måneder kan overholde kun at havde arbejdet
i de 162,5 timer/månede, i snit, en normal arbejdsuge giver.

Der kan blive tale om lidt simpel planlægning så man ikke risikerer at
alle holder fir på samme tid.

> De ekstra timer udover det normale skal da være mindst ligeså meget
> værd.
>
Det er netop det der er fidusen. Hvis du kun får 40-60-80% af en normal
timeløn for dine overtimer (p.g.a. den højere skat) vil du jo netop
undgå at arbejde over.

Og dermed medvirke til at en arbejdsløs kan komme i arbejde.

> Både arbejdsgiveren og arbejderen bliver faktisk straffet.
> Arbejdsgiveren betaler overtid, som bliver ædt af staten i form af
> topskatter.
>
Der er flere måder at gøre det på sådan at de penge der ikke skal
udbetales for overarbejde kommer arbejdsgiveren i hænde til at aflønne
den ekstra arbejdskraft med.

Det er ikke det store problem.

Arbejdstageren bliver "straffet" for at knokle sig halvt ihjel i
overarbejde.

> Så man motiverer ikke ligefrem til at gøre en ekstra indsats.
>
Det er den der "ekstra indsats" der gør at der er så mange arbejdsløse.

> | Hvad er en rigtig 'arbejdsplads'?
> Pølsepakning og andet samlebåndsarbejde, hvor det er ligegyldigt, hvem
> der udfører arbejdet.
> Man behøver ikke den store lygtemandseksamen for at udføre den type
> arbejde.
>
Vil det sige at det ikke er rigtig arbejde hvis man bevæger sig ud over
at være pølsepakker?

Jeg vil hellere opdele det efter om det er arbejdsgiveren der betaler
løn efter overenskomst, eller om det er et job med en eller anden form
for offentlig støtte.

> | Du har sansynligvis ikke været den eneste der har arbejdet over i den
> | tid du var der. Hvis 14 ansatte i snit arbejder ½ time over hver dag
> | er der plads til en ekstra mand
>
> Nej, for det ville jo kræve, at det var en dagligdagsforteelse alle
> årets arbejdsdage.
> Og det var det ikke. Det var sæsonarbejde ca. 3 mdr. om året.
>
Ja sæsonarbejde for 15 i stedet for 14 mand, 3 måneder om året.

> Hvis det står til de røde, så er kan det blive svært for Danmarks
> økonomi at hænge sammen.
> Du skal jo regne med, at der stadig er folk, som ikke gider at løfte en
> finger i dette samfund. Og så er der andre, som jeg, der må skumme
> fløden.
>
Til dem der er fuld arbejdsdygtig, og ikke har fysiske eller psykiske
problemer, mener jeg en form for "madpakke ordning" må være passende.

Den der med "Der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde" tror jeg
ikke en skid på.

Den dummeste holdning jeg kender til omkring arbejdsmarkedet er den at
arbejdsløshed er den arbejdsløses egen skyld. Det er s*u da dem der er
de sidste der kan skabe arbejdspladser.

> Vi, der arbejder, skal belønnes for vor indsats. Hvis andre vil have en
> del af kagen, må de tage 10. klasse og en videregående uddannelse, så de
> har noget at have deres krav i.
>
Behøver du 10. klasse for at have fast arbejde som pølsepakker?

Fordi du er ordblind er der ikke noget til hinder for at du kan passe et
fuldgyldigt arbejde.

> | Til mig at se er din tiltro til at fagforeningerne varetager
> | medlemmernes interesser ikke ret stor. For såvidt angår forbundene er
> | min ikke ret meget størrere.
> For mig at se er der ikke længere noget at gøre for de forsk. fagforbund
> i Dk.
> Efter at have fulgt folketingsdebatten i dag om eksklusivaftaler, så
> skulle man tro, at vi befandt os i 1930´erne, sådan som Enh.listen og
> DKP´eren O´Sohn-drengen ævler.
>
Nu lytter jeg ikke med der. Men blev der sagt noget af interesse?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 16-01-05 13:24

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs9tpm$2cdd$1@news.cybercity.dk...
| Jim wrote:
|
| > | > | Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
| > | > | Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
| > | > Og til hvis fornøjelse?
| > | Om ikke andet så de ca. 200.000 der går arbejdsløse og dagligt
tudes
| > | ørene fulde med at "der er arbejde nok til dem der vil arbejde".
| > Hvorfor skal de have mere for ikke at lave noget, når pengene gør
mere
| > gavn hos de, som arbejder.
| >
| Det var nu tanken at det skulle skaffe dem i arbejde, i et fast job.

Den må du da gerne lige forklare.
Hvorledes får du flere i arbejde af, at en "højtlønnet" betaler mere i
topskat?

| > | > De som vil tjene mere ved at arbejde over og give den en ekstra
| > skalle,
| > | > skal da ikke straffes.
| > | Ved at arbejde mere end normen hjælper man med at holde andre i
| > | arbejdsløshed.
| > Det kommer da ikke mig ved, at andre er arbejdsløse.
| > For mig handler det om at tjene så mange penge, som det kan lade sig
| > gøre.
| >
| Tror du også du ville sige det hvis det var dig der var nede i lortet?

Hvordan nede i lortet?

| Hvad vil du sige til at være i et arbejde, og havde opbygget en
| tilværelse med "villa, volvo og vovhund", for så at blive hældt ud og
| ikke kunne finde et nyt arbejde - fordi andre hellere vil knokle røven
| ud af bukserne for at tjene lidt ekstra håndører, og dermed holder dig
| ude i arbejdsløshed?

Hvad ville årsagen være til, at jeg blev sagt op?

| > | Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt
render
| > | livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det
kan
| > | gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
| > | nødvendig.
| > Prøv lige at forklare den igen, og brug så lidt flere kommaer de
rigtige
| > steder, eller skriv nogle kortere sætninger.
| > Jeg er sikker på, at du forsøger at forklare noget meget vigtigt.
| >
| "Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
| livet af sig, for at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
| gøres på, siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
| nødvendig."

Hvorfor skulle de sige fra, hvis de gerne vil tjene ekstra?
Og hvad skulle forhindre dem i at sige fra overfor overarbejde?

| > | Der er måder at komme om ved de ting du nævner der. En af dem er
| > 'flextid'.
| > Flextid bruger man ikke, hvor individuel indsats er påkrævet.
| > Hvis du pakker pølser, så kan man.
| >
| Jeg regner med at vi kan gå ud fra at et fornuftigt menneske ikke vil
| arbejde 40-60 timer om ugen for den løn der er normeret til 37 timer.
| (Gør man det alligevel bør IMHO man få sit hovede set efter)

De folk, som arbejder op mod 60 timer er enten selvstændige eller ansat
på andre vilkår end alm. samlebåndsarbejdere a la slagteriarbejdere og
lign.
Og så er slagteriarbejdere umådeligt højt lønnede set i forhold til
deres uddannelse.
Der er virksomhedsejere, som starter på det halve. Og der ligger de, til
virksomheden er i gang, hvilket kan tage rigtig lang tid.
Og så arbejder de op mod 70 timer om ugen, og ser ikke andet end
kontoret og den seng, de har installeret på samme.
Man kan så sige, at de har valgt jobbet frem for familie.

| Derfor mener jeg at uanset hvilket job man har vil der kunne opstå
nogle
| overskydende timer hvis man har et arbejde man ikke lige kan ligge fra
| sig fordi viserne på klokken står et bestemt sted.

Hvis du går rundt og tror, at ethvert arbejde i dag kan klares med 37
timer om ugen, så burde du være fra en anden planet.
Du har ikke været i meget arbejde, eller også er du ikke færdig med
folkeskolen.
forresten hedder det "at lægge fra sig"... ikke ligge.., men det er vel,
hvad du gør.
Du vil hellere ligge end gøre noget for at komme højere op på den
sociale rangstige.
Du vil være enhver svigerfars drøm, hvis svigerfar hed Lykketoft eller
Nyrup.

| De timer samler man så bare sammen og afvikler som frihed, enten
samlet,
| f.eks., en gang om måneden, eller bare på et andet tidspunkt i løbet
af
| ugen. Blot man indenfor 1-3 måneder kan overholde kun at havde
arbejdet
| i de 162,5 timer/månede, i snit, en normal arbejdsuge giver.
|
| Der kan blive tale om lidt simpel planlægning så man ikke risikerer at
| alle holder fir på samme tid.

Fir? Ferie?
Jeg har altid bedt om at få overarbejde udbetalt.
Der skulle jo gerne blive råd til villaen på Rivieraen.
Der er ingen grund til at forære mine penge og arbejde væk til andre.

| > De ekstra timer udover det normale skal da være mindst ligeså meget
| > værd.
| >
| Det er netop det der er fidusen. Hvis du kun får 40-60-80% af en
normal
| timeløn for dine overtimer (p.g.a. den højere skat) vil du jo netop
| undgå at arbejde over.

Hvorfor skal jeg ikke have lov til at arbejde over, hvis jeg gerne vil
tjene mere ved den ekstra indsats.
Hvis jeg siger nej til overarbejde, så er der en anden, som gør det.
Og jeg lader sgu ikke en god slat penge gå min næse forbi.
Og så har jeg ikke noget imod at arbejde over. Det gør jeg hellere end
gerne.

| Og dermed medvirke til at en arbejdsløs kan komme i arbejde.

Det gør han jo allligevel ikke. Da jeg er bedre end han er til jobbet,
så er det undertegnede, som har jobbet.
Når det kan betale sig for arbejdsløse at gå hjemme istedet for at
arbejde, så kommer de ikke i arbejde.
Mange skal op på en månedsløn på min. 21000,- , for at det kan hænge
sammen.
Og hvis de så ikke engang kan få lov til at tjene ekstra, så det kan
hænge sammen, så bliver de hjemme.

| > Både arbejdsgiveren og arbejderen bliver faktisk straffet.
| > Arbejdsgiveren betaler overtid, som bliver ædt af staten i form af
| > topskatter.
| >
| Der er flere måder at gøre det på sådan at de penge der ikke skal
| udbetales for overarbejde kommer arbejdsgiveren i hænde til at aflønne
| den ekstra arbejdskraft med.

Igen planøkonomi.
Det kommer ikke til at hænge sammen.
Sovjetunionen har forsøgt.

| Det er ikke det store problem.
|
| Arbejdstageren bliver "straffet" for at knokle sig halvt ihjel i
| overarbejde.

Der er da ingen, som tvinger ham.
Hvis han havde taget sig en uddannelse, så kunne han få sig et job, som
ikke krævede, at han skulle blive på slagteriet og hænge 250 ekstra
kyllinger på krog.

| > Så man motiverer ikke ligefrem til at gøre en ekstra indsats.
| >
| Det er den der "ekstra indsats" der gør at der er så mange
arbejdsløse.

Vås!
|
| > | Hvad er en rigtig 'arbejdsplads'?
| > Pølsepakning og andet samlebåndsarbejde, hvor det er ligegyldigt,
hvem
| > der udfører arbejdet.
| > Man behøver ikke den store lygtemandseksamen for at udføre den type
| > arbejde.
| >
| Vil det sige at det ikke er rigtig arbejde hvis man bevæger sig ud
over
| at være pølsepakker?

Du læser min tekst ad helvede til.
Set i den sammenhæng, som diskussionen gik ud på, så var det de
arbejdstyper, hvor det var ligegyldigt, hem som gjorde det.

| Jeg vil hellere opdele det efter om det er arbejdsgiveren der betaler
| løn efter overenskomst, eller om det er et job med en eller anden form
| for offentlig støtte.

Jeg er imod al form for offentlig støtte til en ansat.
Hvis en mand ikke kan arbejde uden offenlig støtte, så hører han under
flexjob-ordningen.

| > | Du har sansynligvis ikke været den eneste der har arbejdet over i
den
| > | tid du var der. Hvis 14 ansatte i snit arbejder ½ time over hver
dag
| > | er der plads til en ekstra mand
| >
| > Nej, for det ville jo kræve, at det var en dagligdagsforteelse alle
| > årets arbejdsdage.
| > Og det var det ikke. Det var sæsonarbejde ca. 3 mdr. om året.
| >
| Ja sæsonarbejde for 15 i stedet for 14 mand, 3 måneder om året.

Du glemmer, at der skal betales feriepenge og adm. af denne.
Det kan ikke betale sig for arbejdsgiveren.

| > Hvis det står til de røde, så er kan det blive svært for Danmarks
| > økonomi at hænge sammen.
| > Du skal jo regne med, at der stadig er folk, som ikke gider at løfte
en
| > finger i dette samfund. Og så er der andre, som jeg, der må skumme
| > fløden.
| >
| Til dem der er fuld arbejdsdygtig, og ikke har fysiske eller psykiske
| problemer, mener jeg en form for "madpakke ordning" må være passende.

Det er det jo også for mange.

| Den der med "Der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde" tror
jeg
| ikke en skid på.

Så har du ikke gjort dig umage for at finde et arbejde.

| Den dummeste holdning jeg kender til omkring arbejdsmarkedet er den at
| arbejdsløshed er den arbejdsløses egen skyld. Det er s*u da dem der er
| de sidste der kan skabe arbejdspladser.

Kom igen?

| > Vi, der arbejder, skal belønnes for vor indsats. Hvis andre vil have
en
| > del af kagen, må de tage 10. klasse og en videregående uddannelse,
så de
| > har noget at have deres krav i.
| >
| Behøver du 10. klasse for at have fast arbejde som pølsepakker?

Nej, men mange synes at være for dumme til at skrive en ansøgning, så
det kunne måske hjælpe.

| Fordi du er ordblind er der ikke noget til hinder for at du kan passe
et
| fuldgyldigt arbejde.

Jeg tror, at du tager fejl af mig og en anden.
Indtil nu, er det dig, som står for alle stavefejlene og den mangelende
kommasætning.

| > | Til mig at se er din tiltro til at fagforeningerne varetager
| > | medlemmernes interesser ikke ret stor. For såvidt angår forbundene
er
| > | min ikke ret meget størrere.
| > For mig at se er der ikke længere noget at gøre for de forsk.
fagforbund
| > i Dk.
| > Efter at have fulgt folketingsdebatten i dag om eksklusivaftaler, så
| > skulle man tro, at vi befandt os i 1930´erne, sådan som Enh.listen
og
| > DKP´eren O´Sohn-drengen ævler.
| >
| Nu lytter jeg ikke med der. Men blev der sagt noget af interesse?

Ikke fra socialisternes side.

J.



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 04:18

Jim wrote:

> | Det var nu tanken at det skulle skaffe dem i arbejde, i et fast job.
> Den må du da gerne lige forklare.
> Hvorledes får du flere i arbejde af, at en "højtlønnet" betaler mere i
> topskat?
>
Det gør jeg det at denne "højtlønnede" er det p.g.a. overarbejde. Som de
så siges fra overfor da det bliver virkelig surt tjente penge. Og derfor
"tvinger" arbejdsgiveren til at ansætte flere folk. Til at udføre det
samme arbejde indenfor den samme tidsramme, men indenfor normal arbejdstid.

At der er nogen der har en høj løn uden at dette indebærer overarbejde
er jeg sådan set kold og kynisk overfor. Deres antal er dog ikke så stor.

> | Tror du også du ville sige det hvis det var dig der var nede i lortet?
> Hvordan nede i lortet?
>
Stod i den situation at du skulle sælge dit hus og din bil fordi 5-8
"kolleger" mener de har mere brug for pengene end du har.

> | Hvad vil du sige til at være i et arbejde, og havde opbygget en
> | tilværelse med "villa, volvo og vovhund", for så at blive hældt ud og
> | ikke kunne finde et nyt arbejde - fordi andre hellere vil knokle røven
> | ud af bukserne for at tjene lidt ekstra håndører, og dermed holder dig
> | ude i arbejdsløshed?
> Hvad ville årsagen være til, at jeg blev sagt op?
>
F.eks. at den virksomhed du var på lukkede, og at man på den tilsvarende
virksomhed hvor du ellers kunne få et tilsvarende arbejde benyttede sig
af at få udført arbejdet ved massiv brug af overarbejde.

> | "Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
> | livet af sig, for at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
> | gøres på, siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
> | nødvendig."
> Hvorfor skulle de sige fra, hvis de gerne vil tjene ekstra?
>
For at hjælpe en arbejdsløs til at komme i regulært arbejde. Og for at
komme ned på en arbejdstid så de også fik tid til andet end at arbejde,
spise og sove.

> Og hvad skulle forhindre dem i at sige fra overfor overarbejde?
>
Det burde være dig der kunne fortælle mig det.

> | Jeg regner med at vi kan gå ud fra at et fornuftigt menneske ikke vil
> | arbejde 40-60 timer om ugen for den løn der er normeret til 37 timer.
> | (Gør man det alligevel bør IMHO man få sit hovede set efter)
> De folk, som arbejder op mod 60 timer er enten selvstændige eller ansat
> på andre vilkår end alm. samlebåndsarbejdere a la slagteriarbejdere og
> lign.
>
Det vil jo så også sige at deres løn er regnet ud efter et andet timetal
end de normale 37.

> Og så er slagteriarbejdere umådeligt højt lønnede set i forhold til
> deres uddannelse.
>
Der er forhåbentlig andre ting end høj uddannelse der berettiger til at
kræve en høj løn.

F.eks. risiko for nedslidning, arbejdsskader og høj produktivitet.

> Der er virksomhedsejere, som starter på det halve. Og der ligger de, til
> virksomheden er i gang, hvilket kan tage rigtig lang tid.
>
Vil man starte en virksomhed er man villig til at løbe en økonomisk risiko.

Det er vel ikke rimeligt at forvente at ansatte deler denne risiko. De
vil jo, typisk, ikke få noget af udbyttet.

> Og så arbejder de op mod 70 timer om ugen, og ser ikke andet end
> kontoret og den seng, de har installeret på samme.
> Man kan så sige, at de har valgt jobbet frem for familie.
>
Det er deres valg. Det er bare ikke forhold man kan tillade sig at byde
ansatte.

(Men under de ovenfor nævnte (dine) vilkår er der vel heller ikke nogen
risiko for at de kommer op i "topskat-klasse" lige med det samme?)

> Hvis du går rundt og tror, at ethvert arbejde i dag kan klares med 37
> timer om ugen, så burde du være fra en anden planet.
>
Det kan da godt være jeg er fra en anden planet. Men bortset fra nogle
ganske få, på lederplan, kan jeg ikke se andet end at der er tale om at
der er for få ansatte.

> Du har ikke været i meget arbejde, eller også er du ikke færdig med
> folkeskolen.
>
Har da tilbragt de sidste 30+ år på arbejdsmarkedet.

> forresten hedder det "at lægge fra sig"... ikke ligge.., men det er vel,
> hvad du gør.
>
"Stavefejl er indført til læserens fornøjelse"

> Du vil hellere ligge end gøre noget for at komme højere op på den
> sociale rangstige.
>
Hvis jeg nu finder at den plads jeg har passer til mig, er der vel ikke
nogen der behøver at få ondt i r**en af det?

> Du vil være enhver svigerfars drøm, hvis svigerfar hed Lykketoft eller
> Nyrup.
>
Jeg er nu ikke sikker på jeg ville have dem som svigerfar.

> | Der kan blive tale om lidt simpel planlægning så man ikke risikerer at
> | alle holder fir på samme tid.
>
> Fir? Ferie?
>
Fri.

> Jeg har altid bedt om at få overarbejde udbetalt.
> Der skulle jo gerne blive råd til villaen på Rivieraen.
> Der er ingen grund til at forære mine penge og arbejde væk til andre.
>
Når så blot du er villig til at betale din del af gildet.


> | Det er netop det der er fidusen. Hvis du kun får 40-60-80% af en
> normal
> | timeløn for dine overtimer (p.g.a. den højere skat) vil du jo netop
> | undgå at arbejde over.
>
> Hvorfor skal jeg ikke have lov til at arbejde over, hvis jeg gerne vil
> tjene mere ved den ekstra indsats.
>
Fordi du dermed er med til at skabe arbejdsløshed.

Vi skal jo have flere i arbejde. Og den der borgerlige mantra med at
piske de arbejdsløse til at skabe dem holder jo ikke en meter.

> Hvis jeg siger nej til overarbejde, så er der en anden, som gør det.
>
Det er netop fidusen. Når tilstrækkelig mange af dig og dine kolleger
har sagt fra over for det kan der blive plads til en mand mere. Endda
uden at det koster arbejdsgiveren ekstra.

> Og jeg lader sgu ikke en god slat penge gå min næse forbi.
> Og så har jeg ikke noget imod at arbejde over. Det gør jeg hellere end
> gerne.
>
Altså grådighed på andres bekostning.

> | Og dermed medvirke til at en arbejdsløs kan komme i arbejde.
>
> Det gør han jo allligevel ikke. Da jeg er bedre end han er til jobbet,
> så er det undertegnede, som har jobbet.
>
Du skal jo netop ikke af med dit job. Du, og dine kolleger, skal blot
dele jeres arbejde med en mand mere.

> Når det kan betale sig for arbejdsløse at gå hjemme istedet for at
> arbejde, så kommer de ikke i arbejde.
>
Måske er det fordi lønnen for arbejde ikke er høj nok.

Glem at komme med at understøttelsen er for høj. Ikke mange kan få det
til at hænge samme for, brutto, 641,- kr/dag.

> Mange skal op på en månedsløn på min. 21000,- , for at det kan hænge
> sammen.
>
Det kan du måske ikke nå op på uden overarbejde?

> Og hvis de så ikke engang kan få lov til at tjene ekstra, så det kan
> hænge sammen, så bliver de hjemme.
>
Og frivilligt skulle klare sig for 13.800 kr/md?

Tror du virkelig ikke de fleste gerne ville have et arbejde i stedet?

> | Der er flere måder at gøre det på sådan at de penge der ikke skal
> | udbetales for overarbejde kommer arbejdsgiveren i hænde til at aflønne
> | den ekstra arbejdskraft med.
> Igen planøkonomi.
>
Mon ikke planøkonomi er det der bruges på de fleste virksomheder?

> Det kommer ikke til at hænge sammen.
>
Så er lederne måske ikke dygtige nok.

> Sovjetunionen har forsøgt.
>
Hvem ønsker sig de forhold her?

> | Arbejdstageren bliver "straffet" for at knokle sig halvt ihjel i
> | overarbejde.
>
> Der er da ingen, som tvinger ham.
>
Nej, men der er heller ingen der holder sig fra at opfordre ham til det.

> Hvis han havde taget sig en uddannelse, så kunne han få sig et job, som
> ikke krævede, at han skulle blive på slagteriet og hænge 250 ekstra
> kyllinger på krog.
>
Vil det sige at, i din verden, ligger fremtiden i at vi alle er højt
uddannede?

Hvem skal så slagte din lørdagskylling? Eller du vil måske heller have
dem fra et eller andet salmonellahærget hullabulla-land?

> | Det er den der "ekstra indsats" der gør at der er så mange
> | arbejdsløse.
> Vås!
>
Mon dog.

> | Vil det sige at det ikke er rigtig arbejde hvis man bevæger sig ud
> | over at være pølsepakker?
>
> Du læser min tekst ad helvede til.
> Set i den sammenhæng, som diskussionen gik ud på, så var det de
> arbejdstyper, hvor det var ligegyldigt, hem som gjorde det.
>
"Hem"? ( )

Hvor mange akademikere har egentlig overarbejde?

> | Jeg vil hellere opdele det efter om det er arbejdsgiveren der betaler
> | løn efter overenskomst, eller om det er et job med en eller anden form
> | for offentlig støtte.
> Jeg er imod al form for offentlig støtte til en ansat.
> Hvis en mand ikke kan arbejde uden offenlig støtte, så hører han under
> flexjob-ordningen.
>
Hvis en arbejdsgiver ikke vil ansætte manden uden at det offentlige
betaler broderparten af lønnen det første halve år, er det vel ikke
noget man kan laste den (så ikke) ansatte for?

Metoden bliver brugt, stort set, hver eneste gang en arbejdsgiver kan se
sit snit til at få lidt ekstra klejner i kagekassen på samfundets
bekostning.

Du ved jo godt at de eneste skattekroner man opdager man får noget for
er dem man for udover hvad alle andre også får.


> | Ja sæsonarbejde for 15 i stedet for 14 mand, 3 måneder om året.
> Du glemmer, at der skal betales feriepenge og adm. af denne.
> Det kan ikke betale sig for arbejdsgiveren.
>
Det er derfor der kun er en ekstra jeg har regnet med.

> | Til dem der er fuld arbejdsdygtig, og ikke har fysiske eller psykiske
> | problemer, mener jeg en form for "madpakke ordning" må være passende.
> Det er det jo også for mange.
>
M.a.o. du vil, som de gør i visse andre "veludviklede" lande, lade dem
ligge og flyde i rendestenen hvis de ikke kan klare sig selv?

> | Den der med "Der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde" tror
> | jeg ikke en skid på.
> Så har du ikke gjort dig umage for at finde et arbejde.
>
Hvordan finder man et arbejde der ikke eksisterer?

Hvis jeg ville arbejde for en løn jeg ikke kan leve af kunne jeg da nok
godt finde et arbejde. Der er jo tilsyneladende så mange jobs i 30-50
kr-klassen at de er nødt til at "importere" arbejdskraft fra østlandene.

> | Den dummeste holdning jeg kender til omkring arbejdsmarkedet er den at
> | arbejdsløshed er den arbejdsløses egen skyld. Det er s*u da dem der er
> | de sidste der kan skabe arbejdspladser.
> Kom igen?
>
Hvordan skaber en arbejdsløs en arbejdsplads?

> | Behøver du 10. klasse for at have fast arbejde som pølsepakker?
> Nej, men mange synes at være for dumme til at skrive en ansøgning, så
> det kunne måske hjælpe.
>
Der findes vel også arbejde hvor man ikke forlanger en ansøgning?

Fordi det, måske, er normen i dit erhverv behøver det jo ikke at være
det alle steder.

> | Fordi du er ordblind er der ikke noget til hinder for at du kan passe
> et
> | fuldgyldigt arbejde.
>
> Jeg tror, at du tager fejl af mig og en anden.
>
Men "du" mener jeg ikke dig personlig. Men en situation som alle kunne
være i.

> Indtil nu, er det dig, som står for alle stavefejlene og den mangelende
> kommasætning.
>
Alene om det? Da ikke længere.

Kommasætning er jo en jungle. Mig bekendt er man, næsten, fri til at
bruge den kommasætning man vil.

> | Nu lytter jeg ikke med der. Men blev der sagt noget af interesse?
> Ikke fra socialisternes side.
>
Jeg regner ikke med at være gået glib af noget uanset hvilke andre sider
ellers måtte havde sagt noget.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Kasper Larsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Kasper Larsen


Dato : 16-01-05 16:57


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs9tpm$2cdd$1@news.cybercity.dk...
> Fordi du er ordblind er der ikke noget til hinder for at du kan passe et
> fuldgyldigt arbejde.
>
Meget fint og politisk korrekt holdning, men fakta er at mange jobs i dagens
arbejdsmarked kræver at du kan læse og skrive både danske og engelsk ( gerne
flere sprog) og er superbruger på en PC.


Kasper



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 04:51

Kasper Larsen wrote:

>>Fordi du er ordblind er der ikke noget til hinder for at du kan passe et
>>fuldgyldigt arbejde.
> Meget fint og politisk korrekt holdning, men fakta er at mange jobs i dagens
> arbejdsmarked kræver at du kan læse og skrive både danske og engelsk ( gerne
> flere sprog) og er superbruger på en PC.
>
Det er jeg klar over. Også at det er de fleste der kræver visse
læse/skrivefærdigheder.

Men det ser jeg ikke som grund til at anse ordblinde for at være
hjælpeløse tabere.

Er det ikke mellem 10 og 20% af befolkningen der har det handicap i så
stor udstrækning at det er begrænsende for mulighederne?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 14-01-05 21:48

Finn Guldmann wrote:

> Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
> livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
> gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
> nødvendig.

En ny medarbejder skal nok bruge længere tid på opgaven og ikke mindst
på overtagelse af opgaven fra den medarbejder, der er ved at løse den.
En anden mulighed er, at en maskine skal udnyttes effektivt og dermed
sætter tempoet, eller flere medarbejdere vil gå i vejen for hinanden,
hvis de sættes på opgaven.

> Og der er jo ikke indbygget et forbud mod at arbejde over. Man skal blot
> acceptere at de timer ikke er så meget værd.

Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 03:21

Boerge wrote:

>> Jo da. Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
>> livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
>> gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
>> nødvendig.
> En ny medarbejder skal nok bruge længere tid på opgaven og ikke mindst
> på overtagelse af opgaven fra den medarbejder, der er ved at løse den.
> En anden mulighed er, at en maskine skal udnyttes effektivt og dermed
> sætter tempoet, eller flere medarbejdere vil gå i vejen for hinanden,
> hvis de sættes på opgaven.
>
I mit billede er der intet til hinder for at man arbejder 12 timer af
gangen, blot man så holder tilsvarende fri så man ender op med et
gennemsnit på 162,5 timer om måneden.

Og når en arbejder mens en anden holder fri.

Hvor mange skal der til for at passe en maskine 24/7/365?

>> Og der er jo ikke indbygget et forbud mod at arbejde over. Man skal
>> blot acceptere at de timer ikke er så meget værd.
> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>
Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet til
afspasering?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 15-01-05 08:20


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cs9umq$2da0$1@news.cybercity.dk...

> I mit billede er der intet til hinder for at man arbejder 12 timer af
> gangen, blot man så holder tilsvarende fri så man ender op med et
> gennemsnit på 162,5 timer om måneden.
>

Kan se du er tilhænger af den planøkonomi der har drevet kontinenter i ruin.

Thorkild


Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 19:03

Thorkild Poulsen wrote:

>> I mit billede er der intet til hinder for at man arbejder 12 timer af
>> gangen, blot man så holder tilsvarende fri så man ender op med et
>> gennemsnit på 162,5 timer om måneden.
> Kan se du er tilhænger af den planøkonomi der har drevet kontinenter i
> ruin.
>
Kan se at du lider at et unuanceret syn på tingene. Du ved, den der med
"er man ikke det ene er man det andet".

Men hvad sætter du op overfor planøkonomien? Et klassesamfund med få
vindere og mange tabere?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 05:41


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csblso$15rh$2@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>>> I mit billede er der intet til hinder for at man arbejder 12 timer af
>>> gangen, blot man så holder tilsvarende fri så man ender op med et
>>> gennemsnit på 162,5 timer om måneden.
>> Kan se du er tilhænger af den planøkonomi der har drevet kontinenter i
>> ruin.
>>
> Kan se at du lider at et unuanceret syn på tingene. Du ved, den der med
> "er man ikke det ene er man det andet".
>
> Men hvad sætter du op overfor planøkonomien? Et klassesamfund med få
> vindere og mange tabere?


Jeg vil nok foretrække et samfund af velbegavede mennesker der kan se
klassekampen er forbi.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 00:53

Thorkild Poulsen wrote:

>>>> I mit billede er der intet til hinder for at man arbejder 12 timer
>>>> af gangen, blot man så holder tilsvarende fri så man ender op med et
>>>> gennemsnit på 162,5 timer om måneden.
>>> Kan se du er tilhænger af den planøkonomi der har drevet kontinenter
>>> i ruin.
>> Kan se at du lider at et unuanceret syn på tingene. Du ved, den der
>> med "er man ikke det ene er man det andet".
>> Men hvad sætter du op overfor planøkonomien? Et klassesamfund med få
>> vindere og mange tabere?
> Jeg vil nok foretrække et samfund af velbegavede mennesker der kan se
> klassekampen er forbi.
>
Og hvad skulle de velbegavede mennesker så leve af? At undervise hinnanden?

Hvordan du end vender og drejer det bliver du nødt til at finde nogle
flere jobs. Sådan ca. 100.000+ af slagsen. Det får du ikke
arbejdsgiverne til at gøre medmindre du giver dem fordele så de gør det
(den model der koster masser af offentlige kroner), eller ved at du
tvinger dem til det. Tvang kan så være så mange ting. Den
hurtigstvirkende er at tvinge dem på pengepungen. Men der er også andre
måder.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 17-01-05 03:42


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cseuq1$1olc$1@news.cybercity.dk...

>> Jeg vil nok foretrække et samfund af velbegavede mennesker der kan se
>> klassekampen er forbi.
>>
> Og hvad skulle de velbegavede mennesker så leve af? At undervise
> hinnanden?
>
> Hvordan du end vender og drejer det bliver du nødt til at finde nogle
> flere jobs. Sådan ca. 100.000+ af slagsen. Det får du ikke arbejdsgiverne
> til at gøre medmindre du giver dem fordele så de gør det (den model der
> koster masser af offentlige kroner), eller ved at du tvinger dem til det.
> Tvang kan så være så mange ting. Den hurtigstvirkende er at tvinge dem på
> pengepungen. Men der er også andre måder.
>

Nu tager du igen udgangspunkt i klassekampen, du flygter fra dit ansvar når
du taler om arbejdsgivernes pligt til at skabe nye job. Lad mig spørge,
hvorfor bliver du ikke selv arbejdsgiver, eller evt. selvstændig ?

Fold der flytter ud af landet tjener mange penge og 88 % af dem der flytter
med en indkomst over 1 mio. (og dem er der mange af), begrunder det med de
absurde skatter i Danmark. Problemet er bare vi er afhængige af en
kapitalophobning for at skabe job. Det er ikke nogen god idé at føre en
skattepolitik for får de dygtigste og rigeste til at flygte ud af landet.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 07:14

Thorkild Poulsen wrote:
>> Og hvad skulle de velbegavede mennesker så leve af? At undervise
>> hinnanden?
>> Hvordan du end vender og drejer det bliver du nødt til at finde nogle
>> flere jobs. Sådan ca. 100.000+ af slagsen. Det får du ikke
>> arbejdsgiverne til at gøre medmindre du giver dem fordele så de gør
>> det (den model der koster masser af offentlige kroner), eller ved at
>> du tvinger dem til det. Tvang kan så være så mange ting. Den
>> hurtigstvirkende er at tvinge dem på pengepungen. Men der er også
>> andre måder.
> Nu tager du igen udgangspunkt i klassekampen, du flygter fra dit ansvar
> når du taler om arbejdsgivernes pligt til at skabe nye job. Lad mig
> spørge, hvorfor bliver du ikke selv arbejdsgiver, eller evt. selvstændig ?
>
Hvad skal jeg skrive for at du forstår at det ikke er min plan at tage
andet fra arbejdsgiverne end "retten" til at have den enkelte ansatte
til at arbejde mere end 37 timer?

Håber mit tidligere indlæg i tråden er mere oplysende for dig om hvor
jeg gerne ville hen.

I øvrigt mangler jeg endnu at få en forklaring på hvordan de arbejdsløse
skal skabe lønnede jobs.

> Fold der flytter ud af landet tjener mange penge og 88 % af dem der
> flytter med en indkomst over 1 mio. (og dem er der mange af), begrunder
> det med de absurde skatter i Danmark. Problemet er bare vi er afhængige
> af en kapitalophobning for at skabe job. Det er ikke nogen god idé at
> føre en skattepolitik for får de dygtigste og rigeste til at flygte ud
> af landet.
>
En måde at sørge for at samfundet får et passende udbytte at de dyre
uddannelser er jeg kommet med i det indlæg jeg nævnte ovenfor.

Når jeg ellers er i arbejde svinger min indkomst mellem 20.000 og 25.000
kr/md - netto. Men jeg klager da ikke over skattetrykket.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 17-01-05 11:27


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csfl4b$2cmm$1@news.cybercity.dk...

> Når jeg ellers er i arbejde svinger min indkomst mellem 20.000 og 25.000
> kr/md - netto. Men jeg klager da ikke over skattetrykket.
>

Vel sagtens fordi du ikke er højt lønnet.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 18:11

Thorkild Poulsen wrote:

>> Når jeg ellers er i arbejde svinger min indkomst mellem 20.000 og
>> 25.000 kr/md - netto. Men jeg klager da ikke over skattetrykket.
> Vel sagtens fordi du ikke er højt lønnet.
>
Hvis du tænker på om jeg er i "direktørklassen", så nej. Der har jeg
ingen intentioner om at vise mig.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Hobert Idiart (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 18-01-05 01:05

Finn Guldmann wrote:

> Når jeg ellers er i arbejde svinger min indkomst mellem 20.000 og 25.000
> kr/md - netto. Men jeg klager da ikke over skattetrykket.

20.000 - 25.000 kr/md er rigeligt til at have et godt liv uden
økonomiske problemer. Man kan ikke forlange mere.


Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 02:55

Hobert Idiart wrote:

>> Når jeg ellers er i arbejde svinger min indkomst mellem 20.000 og
>> 25.000 kr/md - netto. Men jeg klager da ikke over skattetrykket.
> 20.000 - 25.000 kr/md er rigeligt til at have et godt liv uden
> økonomiske problemer. Man kan ikke forlange mere.
>
Det gør jeg såmen heller ikke. Blot jeg kunne få det så jeg kunne have
et fast arbejde.

Men det er de også gået på jagt efter nu.

Hvor jeg før kunne have 75 aktive timer om ugen, hvoraf de 45 måtte
tilbringes bag rattet må jeg fra marts kun have 48 aktive timer. Men
stadig med 45 timer bag rattet. Det hænger ikke sammen mere, men det er
dem der har udformet reglerne ligeglade med.

Hvordan det ender op lønmæssig ved jeg ikke. Blot er jeg sikker på at
jeg godt kan vinke farvel til de der 20.000-25.000 kr/md.

Interessen er begyndt at samle sig om at finde noget hjemmekørsel ryggen
kan holde til.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 15-01-05 11:32

Finn Guldmann wrote:

> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet til
> afspasering?

Man får slet ikke noget for overarbejde, omend man typisk har flekstid.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 22:14

Boerge wrote:

>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet
>> til afspasering?
> Man får slet ikke noget for overarbejde, omend man typisk har flekstid.
>
Men man risikerer at forære arbejdsgiveren sin arbejdskraft uden at få
noget for det? Eller holder man nøje øje med timetallet så det ikke sker?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 15-01-05 23:05

Finn Guldmann wrote:

> Men man risikerer at forære arbejdsgiveren sin arbejdskraft uden at få
> noget for det? Eller holder man nøje øje med timetallet så det ikke sker?

For mange medarbejdere er det vigtigere at kunne være tilfreds med det,
man leverer, end hvorvidt man risikerer at forære arbejdsgiveren nogle
timer. Til gengæld bruger mange medarbejdere nok arbejdstid til private
gøremål eller uformelt samvær med kolleger.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 16-01-05 02:47

Boerge wrote:

> Finn Guldmann wrote:
>
>> Men man risikerer at forære arbejdsgiveren sin arbejdskraft uden at få
>> noget for det? Eller holder man nøje øje med timetallet så det ikke sker?
>
>
> For mange medarbejdere er det vigtigere at kunne være tilfreds med det,
> man leverer, end hvorvidt man risikerer at forære arbejdsgiveren nogle
> timer. Til gengæld bruger mange medarbejdere nok arbejdstid til private
> gøremål eller uformelt samvær med kolleger.
>
Er lønnen høj nok kan man jo sagtens tillade sig den ekstravagance det
er at forære sin arbejdskraft gratis til arbejdsgiveren.

Men andre "medarbejderfordele" kan jo også gøre det ud for løn.

De har endda ofte den fordel at man ikke skal betale skat af dem.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Tim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 16-01-05 03:01

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csch4d$29sp$1@news.cybercity.dk...
> Boerge wrote:
>
>> Finn Guldmann wrote:
>>
>>> Men man risikerer at forære arbejdsgiveren sin arbejdskraft uden at få
>>> noget for det? Eller holder man nøje øje med timetallet så det ikke
>>> sker?
>>
>>
>> For mange medarbejdere er det vigtigere at kunne være tilfreds med det,
>> man leverer, end hvorvidt man risikerer at forære arbejdsgiveren nogle
>> timer. Til gengæld bruger mange medarbejdere nok arbejdstid til private
>> gøremål eller uformelt samvær med kolleger.
>>
> Er lønnen høj nok kan man jo sagtens tillade sig den ekstravagance det er
> at forære sin arbejdskraft gratis til arbejdsgiveren.
>

På hvilken planet lever du??? Sådan fungerer det sgu' ikke......!!!! Hvis
man leverer ekstra arbejde, forventer man da kompensation, i /een eller
anden form/.

Ekstravagance my ass!!!

>
> Men andre "medarbejderfordele" kan jo også gøre det ud for løn.
>

En blondinesektretær eller...?

>
> De har endda ofte den fordel at man ikke skal betale skat af dem.
>

Hmmm...

Tim



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 10:27

Tim wrote:

> På hvilken planet lever du??? Sådan fungerer det sgu' ikke......!!!! Hvis
> man leverer ekstra arbejde, forventer man da kompensation, i /een eller
> anden form/.

Tja, man forventer mindst at blive færdig med opgaven, især hvis det er
en kreativ opgave, hvor man er godt i gang med en tankerække, eller det
er en kedelig eller ubehagelig opgave, man ikke har lyst til at se igen.

Andre muligheder for belønning kan være en succesoplevelse og ros fra en
kunde.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 00:23

Tim wrote:

>>Er lønnen høj nok kan man jo sagtens tillade sig den ekstravagance det er
>>at forære sin arbejdskraft gratis til arbejdsgiveren.
> På hvilken planet lever du??? Sådan fungerer det sgu' ikke......!!!! Hvis
> man leverer ekstra arbejde, forventer man da kompensation, i /een eller
> anden form/.
>
Nej sådan fungerer det ikke der hvor jeg kommer. Men tilsyneladende
andre steder.

Og selvfølgelig forventer jeg at få betaling for min arbejdsindsats.

> Ekstravagance my ass!!!
>
Om du smider 10.000 ud på noget ubrugeligt eller om du arbejder gratis
for hvad der svarer til det kan vel være det samme?

>>Men andre "medarbejderfordele" kan jo også gøre det ud for løn.
> En blondinesektretær eller...?
>
Hvis man har de lyster.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (16-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 16-01-05 08:17

On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>
>Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet til
>afspasering?

?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

B. Nice (16-01-2005)
Kommentar
Fra : B. Nice


Dato : 16-01-05 09:56

On Sat, 15 Jan 2005 23:17:00 -0800, T. Liljeberg <tl_dp@adelphia.net>
wrote:


>?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
>60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.

Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
timer? - hvor går grænsen?

Med den holdning overlever man ikke på længere sigt. Især inden for IT
er der konstant krav om at udføre større og større projektopgaver på
kortere og kortere tid. Hvis man blot stiltiende accepterer dette og
forsøger at arbejde sig ud af det er vejen til udbrændthed lagt.
Jeg arbejder selv i IT-branchen og har måttet konstatere at en
konstant synliggørelse af arbejdspresset desværre er nødvendigt.
Ledere skal tvinges til at prioritere og forstå at ikke alt er muligt.

Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 10:59

B. Nice wrote:

> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
> timer? - hvor går grænsen?

Grænsen hedder 7 x 24 timer.

> Med den holdning overlever man ikke på længere sigt.

Det gør man heller ikke, selvom man får økonomisk kompensation for det.
Det bevirker bare, at privatøkonomien gøres afhængig af indtægter fra
overarbejde, og ens tilværelse bliver centreret om arbejdet. Det giver
uoverskuelige konsekvenser, når medarbejderen ikke længere kan holde til
arbejdsbyrden og måske må sygemeldes og senere førtidspensioneres.

Med venlig hilsen
Børge

Carl Alex Friis Niel~ (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 16-01-05 12:04

Boerge skrev i meddelelsen
<41ea3ad7$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>B. Nice wrote:
>
>> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>> timer? - hvor går grænsen?
>
>Grænsen hedder 7 x 24 timer.

6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 12:44

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.

Og derefter skal arbejdsgiveren smide medarbejderen ud at have sikret
sig, at medarbejderen ikke tager arbejde med hjem og ikke kan arbejde
over en internetforbindelse til virksomhedens computernetværk?

Med venlig hilsen
Børge

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 13:14

Boerge skrev i meddelelsen
<41ea536f$0$51556$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
>> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
>> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>
>Og derefter skal arbejdsgiveren smide medarbejderen ud at have sikret
>sig, at medarbejderen ikke tager arbejde med hjem og ikke kan arbejde
>over en internetforbindelse til virksomhedens computernetværk?

Man kan næppe sikre sig at medarbejderen ikke KAN tage arbejde med
hjem; men man er nok forpligtiget til at beordre medarbejderen til at lade
være
og at kontrollere at det ikke forekommer. Overskrider medarbejderen
anvisningen er det nok fyringsgrund (i første omgang nok en advarsel).

Man kan så også spørge sig selv om hvor meget de timer der bliver leveret
på det tidspunkt egentligt er værd - en udmattet medarbejder producerer jo
generelt mindre og med en betydeligt ringere kvalitet.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Tim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 16-01-05 13:14

"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> wrote in message
news:oRrGd.239$Ce6.108@news.get2net.dk...
> Boerge skrev i meddelelsen
> <41ea3ad7$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>>B. Nice wrote:
>>
>>> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>>> timer? - hvor går grænsen?
>>
>>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
>
> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>

Det vidste jeg ikke engang, og den grænse overskrider jeg temmelig jænvligt.

Her i Jylland går vi ikke så højt op i alle de der fagforeningfinesser som
37 timers arbejdsuge, 5 minutters pause i timen og alt det der

Det lader vi Københavnerne om.

Når vi arbejder, så arbejder vi sgu'

Tim



Tim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 16-01-05 13:20

"Tim" <thpetersen@hotmail.com> wrote in message
news:41ea5a66$0$51520$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> wrote in message
> news:oRrGd.239$Ce6.108@news.get2net.dk...
>> Boerge skrev i meddelelsen
>> <41ea3ad7$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>>>B. Nice wrote:
>>>
>>>> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>>>> timer? - hvor går grænsen?
>>>
>>>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
>>
>> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
>> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>>
>
> Det vidste jeg ikke engang, og den grænse overskrider jeg temmelig
> jænvligt.
>

Oh... 11-timersreglen selvfølgelig. Sorry

Tim



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 13:44


"Tim" <thpetersen@hotmail.com> wrote in message
news:41ea5a66$0$51520$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Her i Jylland går vi ikke så højt op i alle de der fagforeningfinesser som
> 37 timers arbejdsuge, 5 minutters pause i timen og alt det der
>
> Det lader vi Københavnerne om.
>
> Når vi arbejder, så arbejder vi sgu'
>

Det gør vi også her ovre i København, altså vi jyder der er flyttet herover.

Thorkild


Egon Stich (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 16-01-05 16:22


"Tim" <thpetersen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41ea5a66$0$51520$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> wrote in message
> news:oRrGd.239$Ce6.108@news.get2net.dk...
> > Boerge skrev i meddelelsen
> > <41ea3ad7$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> >>B. Nice wrote:
> >>
> >>> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
> >>> timer? - hvor går grænsen?
> >>
> >>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
> >
> > 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
> > end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
> >
>
> Det vidste jeg ikke engang, og den grænse overskrider jeg temmelig
jænvligt.
>
> Her i Jylland går vi ikke så højt op i alle de der fagforeningfinesser som
> 37 timers arbejdsuge, 5 minutters pause i timen og alt det der
>
> Det lader vi Københavnerne om.
>
> Når vi arbejder, så arbejder vi sgu'
>
> Tim
>

Og det er du stolt af?
Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!

Egon




Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 18:37

Egon Stich wrote:

> Og det er du stolt af?
> Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
> Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!

Er du en af dem, der er ansat, selvom du ikke gider arbejde?

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 18:43

Boerge wrote:
> Egon Stich wrote:
>
>> Og det er du stolt af?
>> Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
>> Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!
>
> Er du en af dem, der er ansat, selvom du ikke gider arbejde?

Er du en af dem der er gift og har børn, selvom du ikke gider at være
hjemme?

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 19:18

Allan Riise wrote:

> Er du en af dem der er gift og har børn, selvom du ikke gider at være
> hjemme?

Nej. Jeg har hverken familie eller job.

Familien foretrækker måske også, at man udfører det arbejde, man påtager
sig, selvom det kræver overarbejde, hvis man så kommer glad hjem. hvis
man kommer hjem og er utilfreds med sine kolleger, kunder, chefer og de
opgaver, man ikke fik løst, foretrækker familien nok, man bliver væk.

Hvis man spilder en masse arbejdstid på at beklage sig og holde regnskab
med, at man ikke arbejder mere, end man får løn for, øges risikoen for,
at de opgaver, man forventes at løse, enten skal løses af kolleger, skal
løses efter normal arbejdstid eller ikke bliver løst tilfredsstillende.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 19:38

Boerge wrote:
> Allan Riise wrote:
>
>> Er du en af dem der er gift og har børn, selvom du ikke gider at være
>> hjemme?
>
> Nej. Jeg har hverken familie eller job.
>
> Familien foretrækker måske også, at man udfører det arbejde, man
> påtager sig, selvom det kræver overarbejde, hvis man så kommer glad
> hjem. hvis man kommer hjem og er utilfreds med sine kolleger, kunder,
> chefer og de opgaver, man ikke fik løst, foretrækker familien nok,
> man bliver væk.

Nu ved jeg hvorfor du ikke har nogen familie, du afspejler dine egne
meninger og holdninger på alt og alle, og dermed også dine egne fordomme og
hvad du ellers har i bagagen, er sikker på at hvis en kvinde én gang har
været et dumt svin over for dig, så er *alle* kvinder i dine øjne, dumme
svin.
Jeg *har* familie, og de ser hellere far hjemme end ude, også selvom jeg
skulle blive lidt rastløs.
Du skulle have set det fremragende TV program der var, tror det var på TV2,
om børns opfattelse af forældre der arbejder meget, de fattede intet, ud
over at de ikke var hjemme, og nogen af børnene stillede det spørgsmål, om
det mon var fordi at de ikke kunne lide dem, og hellere ville være på
arbejdet, et arbejde, som ingen af dem heller ikke vidste hvad var, eller
hvad det gik ud på.

> Hvis man spilder en masse arbejdstid på at beklage sig og holde
> regnskab med, at man ikke arbejder mere, end man får løn for, øges
> risikoen for, at de opgaver, man forventes at løse, enten skal løses
> af kolleger, skal løses efter normal arbejdstid eller ikke bliver
> løst tilfredsstillende.

Pladder, der er ingen der spilder tid på at holde regnskab med hvor meget
overarbejdstid man har, i et produktionsled, der stempler man ind og ud, og
som f.eks. håndværker, eller som sælger, så skriver man køre/arbejdsseddel
under alle omstændigheder, det drejer sig højest om 4 linier ekstra.

Din anden vinkel om at skulle spekulere over dette og hint, fortæller mig at
det er på tide du kommer i arbejde igen, jeg, personlig kender ingen
arbejdspladser hvor man går i "plenum" for at løse spørgsmålet om *jeg* skal
tage overarbejde eller ej.
Get a job!

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 20:06

Allan Riise wrote:

> Pladder, der er ingen der spilder tid på at holde regnskab med hvor meget
> overarbejdstid man har, i et produktionsled, der stempler man ind og ud, og
> som f.eks. håndværker, eller som sælger, så skriver man køre/arbejdsseddel
> under alle omstændigheder, det drejer sig højest om 4 linier ekstra.

Det gør man sandelig ikke på alle arbejdspladser.

> Din anden vinkel om at skulle spekulere over dette og hint, fortæller mig at
> det er på tide du kommer i arbejde igen, jeg, personlig kender ingen
> arbejdspladser hvor man går i "plenum" for at løse spørgsmålet om *jeg* skal
> tage overarbejde eller ej.

Jeg skrev intet om plenum. Derimod har jeg oplevet at komme til at løse
en opgave alene, som jeg skulle have løst sammen med en kollega, som fik
travlt med at holde pause, snak med kolleger eller private gøremål.
Det var eneste mulighed, hvis opgaven skulle løses til tiden i en
kvalitet, jeg ville være tilfreds med.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 20:12

Boerge wrote:
> Allan Riise wrote:
>
>> Pladder, der er ingen der spilder tid på at holde regnskab med hvor
>> meget overarbejdstid man har, i et produktionsled, der stempler man
>> ind og ud, og som f.eks. håndværker, eller som sælger, så skriver
>> man køre/arbejdsseddel under alle omstændigheder, det drejer sig
>> højest om 4 linier ekstra.
>
> Det gør man sandelig ikke på alle arbejdspladser.

Det må jo så være diise *gode* arbejdsgivere, du ved de der liberale, der
ike har srget for det, nok fordi det er i arbejdernes interesse og for at
være gode ved dem, tror du ikke.

>> Din anden vinkel om at skulle spekulere over dette og hint,
>> fortæller mig at det er på tide du kommer i arbejde igen, jeg,
>> personlig kender ingen arbejdspladser hvor man går i "plenum" for at
>> løse spørgsmålet om *jeg* skal tage overarbejde eller ej.
>
> Jeg skrev intet om plenum. Derimod har jeg oplevet at komme til at
> løse en opgave alene, som jeg skulle have løst sammen med en kollega,
> som fik travlt med at holde pause, snak med kolleger eller private
> gøremål. Det var eneste mulighed, hvis opgaven skulle løses til tiden i en
> kvalitet, jeg ville være tilfreds med.

Hlet ærligt, hvad du har oplevet på en arb. plads kan vel dårlig bruges i
det store sammenhæng.
Tag dig en kiks, og tør dig!

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 21:57

Allan Riise wrote:

> Det må jo så være diise *gode* arbejdsgivere, du ved de der liberale, der
> ike har srget for det, nok fordi det er i arbejdernes interesse og for at
> være gode ved dem, tror du ikke.

Det kan også have noget at gøre med, om opgaverne skal faktureres med en
timepris.

> Hlet ærligt, hvad du har oplevet på en arb. plads kan vel dårlig bruges i
> det store sammenhæng.
> Tag dig en kiks, og tør dig!

Du går da ikke ind for brug af tudekiks.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 22:48

Boerge wrote:
> Allan Riise wrote:
>
>> Det må jo så være diise *gode* arbejdsgivere, du ved de der
>> liberale, der ike har srget for det, nok fordi det er i arbejdernes
>> interesse og for at være gode ved dem, tror du ikke.
>
> Det kan også have noget at gøre med, om opgaverne skal faktureres med
> en timepris.

Er man ikke timebetalt så har man fast løn, hvilket er hvad jeg kalder for
funktionæransat, så skriver man en seddel, tog 4 timer ekstra, og når man
har nok af dem, så tager man et par dage på divaneseren, ikke så svært.

>> Hlet ærligt, hvad du har oplevet på en arb. plads kan vel dårlig
>> bruges i det store sammenhæng.
>> Tag dig en kiks, og tør dig!
>
> Du går da ikke ind for brug af tudekiks.

??

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 23:26

Allan Riise wrote:


> Er man ikke timebetalt så har man fast løn, hvilket er hvad jeg kalder for
> funktionæransat, så skriver man en seddel, tog 4 timer ekstra, og når man
> har nok af dem, så tager man et par dage på divaneseren, ikke så svært.

Nej, man tager ikke et par dage på divanen, hvis det bare medfører, at
opgavestakken bliver større, og kollegerne, der har travlt i forvejen,
også skal tage sig af de opgaver og henvendelser, man har ansvaret for,
og ikke kan vente på, man vender tilbage fra divanen.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 23:30

Boerge wrote:
> Allan Riise wrote:
>
>
>> Er man ikke timebetalt så har man fast løn, hvilket er hvad jeg
>> kalder for funktionæransat, så skriver man en seddel, tog 4 timer
>> ekstra, og når man har nok af dem, så tager man et par dage på
>> divaneseren, ikke så svært.
>
> Nej, man tager ikke et par dage på divanen, hvis det bare medfører, at
> opgavestakken bliver større, og kollegerne, der har travlt i forvejen,
> også skal tage sig af de opgaver og henvendelser, man har ansvaret
> for, og ikke kan vente på, man vender tilbage fra divanen.

Så mangler der en medarbejder, f.eks en flex arbejder.
Hvor svært kan det være

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Hobert Idiart (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 17-01-05 00:27

Allan Riise wrote:
> Boerge wrote:
>
>>Allan Riise wrote:
>>
>>
>>
>>>Er man ikke timebetalt så har man fast løn, hvilket er hvad jeg
>>>kalder for funktionæransat, så skriver man en seddel, tog 4 timer
>>>ekstra, og når man har nok af dem, så tager man et par dage på
>>>divaneseren, ikke så svært.
>>
>>Nej, man tager ikke et par dage på divanen, hvis det bare medfører, at
>>opgavestakken bliver større, og kollegerne, der har travlt i forvejen,
>>også skal tage sig af de opgaver og henvendelser, man har ansvaret
>>for, og ikke kan vente på, man vender tilbage fra divanen.
>
>
> Så mangler der en medarbejder, f.eks en flex arbejder.
> Hvor svært kan det være

Det sidste sted jeg arbejdede og hvor alle mine helbredsproblemer
stammer fra, var jeg den eneste, der kunne udføre mit arbejdsområde.
Hver gang jeg havde været syg, eller havde haft fri/ferie, ventede der
så meget arbejde på mig, at jeg altid skulle starte med fysisk at rydde
op for bare at kunne komme frem til mit arbejdsbord. Endvidere var der
kundesager som andre i firmaet ikke havde kunnet afslutte pga mit
fravær. I mine ferier blev jeg nogen gange ringet op af min
arbejdsplads, fordi det hele sejlede.
Behøver jeg at skrive, at jeg ikke havde det godt i slutningen af mine
ferier og i begyndelsen på arbejdet efter ferien?
Det var et helvede og mine kroniske smerter i overkroppen de sidste år,
gjorde det ikke bedre, tværtimod.

N/A (17-01-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 17-01-05 01:27



Allan Riise (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 17-01-05 01:27

Hobert Idiart wrote:
> Allan Riise wrote:
>> Boerge wrote:
>>
>>> Allan Riise wrote:
>>>
>>>
>>>
>>>> Er man ikke timebetalt så har man fast løn, hvilket er hvad jeg
>>>> kalder for funktionæransat, så skriver man en seddel, tog 4 timer
>>>> ekstra, og når man har nok af dem, så tager man et par dage på
>>>> divaneseren, ikke så svært.
>>>
>>> Nej, man tager ikke et par dage på divanen, hvis det bare medfører,
>>> at opgavestakken bliver større, og kollegerne, der har travlt i
>>> forvejen, også skal tage sig af de opgaver og henvendelser, man har
>>> ansvaret for, og ikke kan vente på, man vender tilbage fra divanen.
>>
>>
>> Så mangler der en medarbejder, f.eks en flex arbejder.
>> Hvor svært kan det være
>
> Det sidste sted jeg arbejdede og hvor alle mine helbredsproblemer
> stammer fra, var jeg den eneste, der kunne udføre mit arbejdsområde.
> Hver gang jeg havde været syg, eller havde haft fri/ferie, ventede der
> så meget arbejde på mig, at jeg altid skulle starte med fysisk at
> rydde op for bare at kunne komme frem til mit arbejdsbord. Endvidere
> var der kundesager som andre i firmaet ikke havde kunnet afslutte pga
> mit fravær. I mine ferier blev jeg nogen gange ringet op af min
> arbejdsplads, fordi det hele sejlede.
> Behøver jeg at skrive, at jeg ikke havde det godt i slutningen af mine
> ferier og i begyndelsen på arbejdet efter ferien?
> Det var et helvede og mine kroniske smerter i overkroppen de sidste
> år, gjorde det ikke bedre, tværtimod.

Du, om nogen, med din holdning til at arbejde, burde netop have haft flexjob
fra det øjeblik at det blev konstateret at hvis ikke du blev aflastet, så
ville dine besværligheder, gå fra at være kroniske til at blive
invaliderende!
Håber at du enten kan få et sådant job, eller at en pension går hurtigt
igennem...

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Hobert Idiart (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 17-01-05 03:30

Allan Riise wrote:

>>>Så mangler der en medarbejder, f.eks en flex arbejder.
>>>Hvor svært kan det være
>>
>>Det sidste sted jeg arbejdede og hvor alle mine helbredsproblemer
>>stammer fra, var jeg den eneste, der kunne udføre mit arbejdsområde.
>>Hver gang jeg havde været syg, eller havde haft fri/ferie, ventede der
>>så meget arbejde på mig, at jeg altid skulle starte med fysisk at
>>rydde op for bare at kunne komme frem til mit arbejdsbord. Endvidere
>>var der kundesager som andre i firmaet ikke havde kunnet afslutte pga
>>mit fravær. I mine ferier blev jeg nogen gange ringet op af min
>>arbejdsplads, fordi det hele sejlede.
>>Behøver jeg at skrive, at jeg ikke havde det godt i slutningen af mine
>>ferier og i begyndelsen på arbejdet efter ferien?
>>Det var et helvede og mine kroniske smerter i overkroppen de sidste
>>år, gjorde det ikke bedre, tværtimod.
>
>
> Du, om nogen, med din holdning til at arbejde, burde netop have haft flexjob
> fra det øjeblik at det blev konstateret at hvis ikke du blev aflastet, så
> ville dine besværligheder, gå fra at være kroniske til at blive
> invaliderende!

Jeg kører ikke i bil mere, da jeg ikke kan dreje overkroppen til siderne
uden at få ondt. Det er især ved vrid med overkroppen, at smerterne
mærkes. Smerterne mærkes både på ryggen og i brystet. Det føles som om,
mine ribben er brækkede og at der er en, som stikker knive ind under
skulderbladene. Min kiropraktor har opgivet mig efter 3 års (dyr)
behandling. Akupunktur er også forsøgt uden held.
Mit venstre håndled har fået en forkalkning omkring knoglen på
håndryggen. Forkalkningen skyldes ifølge en specialist et lille brud,
som ikke har fået nok ro under helingen (jeg havde jo et arbejde der
skulle passes). Det betyder bla., at det er så godt som slut med at
spille guitar og computerspil, som jeg ellers tidligere har hygget mig
meget med. Konklusionen fra specialisten efter at have set
røntgenbillederne var, at jeg skulle holde hånden i ro fremover og kun
bruge højre hånd. En operation ville ikke hjælpe, tværtimod.
Tit er mine arme hævede og ømme og hvis jeg holder armene op over
hovedhøjde mister jeg følingen i dem.
Når jeg bladrer i et blad, må jeg tit holde pause, fordi min arm går død.

> Håber at du enten kan få et sådant job, eller at en pension går hurtigt
> igennem...

Tak for de søde ord.   
Jeg kender nogle stykker, som har fået tilkendt førtidspension og de har
det alle bedre end jeg.
Jeg er så træt af smerterne, at jeg håber på pension, men jeg tror ikke
jeg kan få den tildelt pga min unge alder.
Selv de daglige gøremål i hjemmet er en belastning. Jeg har konstante
smerter i ryggen, men tit opstår der også mere kortvarige smerter såsom
en pludselig smerte i den ene tå, næsetippen, en finger osv. Det er
meget mærkeligt.

Desværre er jeg blevet forkert behandlet af kommunen, som uden at følge
sagen op stoppede med udbetalingen af mine sygedagpenge.
Sagen er selvfølgelig blevet anket i samråd med min læge, men det er
over 7 måneder siden, jeg afleverede anken til kommunen og jeg har ikke
hørt noget. Jeg overvejer, at give sagen videre til min fagforening,
hvis jeg ikke snart hører noget nyt.

Nå, nu må det være slut med klynkeriet. Jeg skal tidlig op og til
tandlæge.   



N/A (17-01-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 17-01-05 03:30



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 05:10

Allan Riise wrote:

>>>Og det er du stolt af?
>>>Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
>>>Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!
>>Er du en af dem, der er ansat, selvom du ikke gider arbejde?
> Er du en af dem der er gift og har børn, selvom du ikke gider at være
> hjemme?
>
De er måske netop årsagen til at han ikke vil være hjemme så længe.

A' ku' it' la' vær'


--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Egon Stich (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 17-01-05 17:52


"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
news:41eaa632$0$51516$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Egon Stich wrote:
>
> > Og det er du stolt af?
> > Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
> > Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!
>
> Er du en af dem, der er ansat, selvom du ikke gider arbejde?
>
> Med venlig hilsen
> Børge


Nej, det er jeg ikke.
Jeg er lykkelig pensionist.
Jeg har arbejdet min tid, og ydet mit til samfundet.
Så nu nyder jeg belønningen.

MVH
Egon.



Thorkild Poulsen (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 18-01-05 00:43


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
news:cjTGd.984$Tu4.976@news.get2net.dk...
>
> "Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
> news:41eaa632$0$51516$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Egon Stich wrote:
>>
>> > Og det er du stolt af?
>> > Hvor mange timer er dine børn alene eller blandt fremmede om dagen?
>> > Jeg kender kun eet ord for sådan noget: Morakkeri..!!
>>
>> Er du en af dem, der er ansat, selvom du ikke gider arbejde?
>>
>> Med venlig hilsen
>> Børge
>
>
> Nej, det er jeg ikke.
> Jeg er lykkelig pensionist.
> Jeg har arbejdet min tid, og ydet mit til samfundet.
> Så nu nyder jeg belønningen.


Var det ikke dig der trak sig tilbage på efterløn, måske endda tidligere ?

Du er og har altid været en samfundsnasser Egon.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 03:21

Tim wrote:

>>6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
>>end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
> Det vidste jeg ikke engang, og den grænse overskrider jeg temmelig jænvligt.
> Her i Jylland går vi ikke så højt op i alle de der fagforeningfinesser som
> 37 timers arbejdsuge, 5 minutters pause i timen og alt det der
> Det lader vi Københavnerne om.
> Når vi arbejder, så arbejder vi sgu'
>
Men er du ægte jyde får du s*u også dine penge for det. (Uanset farven)

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 13:20

Tim skrev i meddelelsen <41ea5a66$0$51520$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> wrote in message
>news:oRrGd.239$Ce6.108@news.get2net.dk...
>> Boerge skrev i meddelelsen
>> <41ea3ad7$0$51612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
>>>B. Nice wrote:
>>>
>>>> Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>>>> timer? - hvor går grænsen?
>>>
>>>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
>>
>> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
>> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>>
>
>Det vidste jeg ikke engang, og den grænse overskrider jeg temmelig
jænvligt.

Så vil jeg ikke stole ret meget på kvaliteten af dit arbejde - hvis man
eksempelvis
retter fejl i et IT-system, begynder man på et eller andet tidspunkt at lave
flere nye
fejl end man retter.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 03:17

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>>Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>>>timer? - hvor går grænsen?
>>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>
Er der krav om ugentlig hvil i den almindelige arbejdsmiljølov?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 13:21

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
>>>>Hvad så hvis det kræver 90 timer? - eller 130 timer - eller 7x24
>>>>timer? - hvor går grænsen?
>>>Grænsen hedder 7 x 24 timer.
>> 6x13 timer er grænsen for hvad der er lovligt - arbjeder en ansat mere
>> end det er det en overskridelse af arbejdsmiljøloven.
>>
>Er der krav om ugentlig hvil i den almindelige arbejdsmiljølov?

Ja - man må højst arbejde 13 timer hvert døgn og højst 6 døgn i træk.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Kasper Larsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Kasper Larsen


Dato : 17-01-05 20:38


"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:vMOGd.111$ul3.66@news.get2net.dk...

> Ja - man må højst arbejde 13 timer hvert døgn og højst 6 døgn i træk.
>
Til alm. orientering : Den regel gælder f.eks. ikke til søs, her går man
ofte 6-6 vagt, dvs. 6 timers vagt efterfulgt af 6 timers fri. Efter lidt
hovedregning giver det 84 timer om ugen ( + havneankomst/afgang) , typisk
6-8 uger i træk. Jeg var faktisk træt når jeg var færdig med en udmønstring.

Kasper



Hobert Idiart (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 16-01-05 16:20

Boerge wrote:

> Det giver uoverskuelige konsekvenser, når medarbejderen ikke længere kan holde til
> arbejdsbyrden og måske må sygemeldes og senere førtidspensioneres.

Har selv prøvet det på egen krop. Dog er der ikke søgt om førtidspension
endnu, men det er nok det, det ender med.

Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 10:42

T. Liljeberg wrote:


> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.

Netop, og for mange medarbejdere giver det blot mere arbejde at skulle
holde regnskab med tidsforbruget.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 10:57

T. Liljeberg wrote:
> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:
>
>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
>>> honoreres.
>>
>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet
>> til afspasering?
>
> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.

Som Funktionær ansat, muligvis.
Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver. Det
kræver selvf. det samme baglæns!

Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at *skulle*
arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en arbejdsplads fra markedet,
for ikke at tale om perasonens egen velbefindende, stress, nedslidning og
manglende nærvær ved kone, børn o.s.v.
Dette gælder både for funktionær som timeansatte.

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 13:39


"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ea3a37$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> T. Liljeberg wrote:
>> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:
>>
>>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
>>>> honoreres.
>>>
>>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet
>>> til afspasering?
>>
>> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
>> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>
> Som Funktionær ansat, muligvis.
> Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver. Det
> kræver selvf. det samme baglæns!
>
> Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at *skulle*
> arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en arbejdsplads fra markedet,
> for ikke at tale om perasonens egen velbefindende, stress, nedslidning og
> manglende nærvær ved kone, børn o.s.v.
> Dette gælder både for funktionær som timeansatte.

Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede vækst i
samfundet, men det er nok for svært for en socialist at forstå.

Thorkild


Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 15:16

Thorkild Poulsen wrote:
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ea3a37$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> T. Liljeberg wrote:
>>> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid>
>>> wrote:
>>>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
>>>>> honoreres.
>>>>
>>>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det
>>>> vækslet til afspasering?
>>>
>>> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager
>>> 40, 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>>
>> Som Funktionær ansat, muligvis.
>> Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver.
>> Det kræver selvf. det samme baglæns!
>>
>> Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at
>> *skulle* arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en
>> arbejdsplads fra markedet, for ikke at tale om perasonens egen
>> velbefindende, stress, nedslidning og manglende nærvær ved kone,
>> børn o.s.v. Dette gælder både for funktionær som timeansatte.
>
> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede vækst
> i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at forstå.

Det kommer så sandelig an på arbejdets art, men det er du nok for
konservativ til at kunne forstå.
Jeg skriver om ganske almindelige timelønnede og funktionærer, og hvordan
skulle det at de "snupper" en arb. plads pr. i raten 2:1 være med til øget
vækst?
At en funktionær laver mere kontorarbejde giver ikke mere velfærd, andet end
til ham selv, på bekostniing af, skal vi sige det halve job jeg advokerer
for.
En slagteriarb. skaber ikke mere velfærd ved at skøre 10 grise mere op,
andet end til sig selv, igen på bekostnning af et halvt job.
Samfundsmæssigt ville det være bedst med flere i arbejde, end længere
arbejdstid, det må selv *du* kunne forstå, ellers kan jeg ganske simpelt
"slet ikke" tage dig alvorligt, det er svært nok i forvejen.

Det må du gerne forklare alle herinde!

Jeg ved godt hvad dit svar bliver, højst sandsynligt.

Noget med at det er et plan du ikke vil gå ned på..

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 16:47


"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ea76dd$0$181$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
>> news:41ea3a37$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> T. Liljeberg wrote:
>>>> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid>
>>>> wrote:
>>>>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
>>>>>> honoreres.
>>>>>
>>>>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det
>>>>> vækslet til afspasering?
>>>>
>>>> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager
>>>> 40, 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>>>
>>> Som Funktionær ansat, muligvis.
>>> Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver.
>>> Det kræver selvf. det samme baglæns!
>>>
>>> Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at
>>> *skulle* arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en
>>> arbejdsplads fra markedet, for ikke at tale om perasonens egen
>>> velbefindende, stress, nedslidning og manglende nærvær ved kone,
>>> børn o.s.v. Dette gælder både for funktionær som timeansatte.
>>
>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede vækst
>> i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at forstå.
>
> Det kommer så sandelig an på arbejdets art, men det er du nok for
> konservativ til at kunne forstå.
> Jeg skriver om ganske almindelige timelønnede og funktionærer, og hvordan
> skulle det at de "snupper" en arb. plads pr. i raten 2:1 være med til øget
> vækst?

Fordi den funktion de udfører bliver mere produktiv i biksens sammenhæng.
Det er faktisk også positivt at flytte visse jobs til Kina.

> At en funktionær laver mere kontorarbejde giver ikke mere velfærd, andet
> end til ham selv, på bekostniing af, skal vi sige det halve job jeg
> advokerer for.

Og det er noget vrøvl, af samme årsag som ovenfor.

> En slagteriarb. skaber ikke mere velfærd ved at skøre 10 grise mere op,
> andet end til sig selv, igen på bekostnning af et halvt job.

Hvis han gør det gratis forbedrer han virksomhedens konkurrenceevne.

> Samfundsmæssigt ville det være bedst med flere i arbejde, end længere
> arbejdstid, det må selv *du* kunne forstå, ellers kan jeg ganske simpelt
> "slet ikke" tage dig alvorligt, det er svært nok i forvejen.
>

Ved du hvad Allan, det er efterhånden ved at gå op for mig, ikke bare hvor
lille indsigt du har, men i lige så høj hvor ringe din læreevne er.


Thorkild


Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 16:59

Thorkild Poulsen wrote:
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ea76dd$0$181$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Thorkild Poulsen wrote:
>>> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
>>> news:41ea3a37$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> T. Liljeberg wrote:
>>>>> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid>
>>>>> wrote:
>>>>>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
>>>>>>> honoreres.
>>>>>>
>>>>>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det
>>>>>> vækslet til afspasering?
>>>>>
>>>>> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager
>>>>> 40, 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>>>>
>>>> Som Funktionær ansat, muligvis.
>>>> Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver.
>>>> Det kræver selvf. det samme baglæns!
>>>>
>>>> Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at
>>>> *skulle* arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en
>>>> arbejdsplads fra markedet, for ikke at tale om perasonens egen
>>>> velbefindende, stress, nedslidning og manglende nærvær ved kone,
>>>> børn o.s.v. Dette gælder både for funktionær som timeansatte.
>>>
>>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede
>>> vækst i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at
>>> forstå.
>>
>> Det kommer så sandelig an på arbejdets art, men det er du nok for
>> konservativ til at kunne forstå.
>> Jeg skriver om ganske almindelige timelønnede og funktionærer, og
>> hvordan skulle det at de "snupper" en arb. plads pr. i raten 2:1
>> være med til øget vækst?
>
> Fordi den funktion de udfører bliver mere produktiv i biksens
> sammenhæng. Det er faktisk også positivt at flytte visse jobs til
> Kina.

Enig i det sidste, ikke i det første, der skal ansættes personale nok, som
overflødiggør overarbejde i massivt omfong.
Se det er samfundstjenligt, og også for "biksen"!

>> At en funktionær laver mere kontorarbejde giver ikke mere velfærd,
>> andet end til ham selv, på bekostniing af, skal vi sige det halve
>> job jeg advokerer for.
>
> Og det er noget vrøvl, af samme årsag som ovenfor.

Nej det er ikke, "Biksen bliver *også* mere produktiv af at der ansættes det
personle der er behov for, og man får fjernet flere fra arbejdsledighed.

>> En slagteriarb. skaber ikke mere velfærd ved at skøre 10 grise mere
>> op, andet end til sig selv, igen på bekostnning af et halvt job.
>
> Hvis han gør det gratis forbedrer han virksomhedens konkurrenceevne.

Det kan jeg så love dig for at han ikke gør.
Alt koster, på den ene eller anden måde.
Hvad med dig selv?
Du sætter en aflønning til dig, alt efter hvor meget arbejde der er =
ressourcer du skal afse.
Kan du gøre det hurtigere, så er det ekstra til dig, kan du ikke, så er det
mindre.
Hvad er det lige det minder om i produktionslinien.
Akkord arbejde!

>> Samfundsmæssigt ville det være bedst med flere i arbejde, end længere
>> arbejdstid, det må selv *du* kunne forstå, ellers kan jeg ganske
>> simpelt "slet ikke" tage dig alvorligt, det er svært nok i forvejen.
>>
>
> Ved du hvad Allan, det er efterhånden ved at gå op for mig, ikke bare
> hvor lille indsigt du har, men i lige så høj hvor ringe din læreevne
> er.

Det er dig der ønsker så få i arbejde, og de skal bruge så mange ressourcer
som overhovedet muligt.
Det er ikke samfundsfremmende, tværtimod.
Samfundsfremmende er, man arbejder 37 timer om ugen, er der mere arbejde end
der er ansatte, så ansætter man flere.
At du ikke kan se det, undrer mig ikke!

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 17:32


"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ea8f41$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...


>> Fordi den funktion de udfører bliver mere produktiv i biksens
>> sammenhæng. Det er faktisk også positivt at flytte visse jobs til
>> Kina.
>
> Enig i det sidste, ikke i det første, der skal ansættes personale nok, som
> overflødiggør overarbejde i massivt omfong.
> Se det er samfundstjenligt, og også for "biksen"!
>

Det afhænger meget af situationen, fleksibilitet er en væsentlig parameter
som hæmmes ved for mange ansatte.

>>> At en funktionær laver mere kontorarbejde giver ikke mere velfærd,
>>> andet end til ham selv, på bekostniing af, skal vi sige det halve
>>> job jeg advokerer for.
>>
>> Og det er noget vrøvl, af samme årsag som ovenfor.
>
> Nej det er ikke, "Biksen bliver *også* mere produktiv af at der ansættes
> det personle der er behov for, og man får fjernet flere fra
> arbejdsledighed.
>

Det betvivler jeg, men har du empiri til opbakning vil jeg gerne se det,
altså makroøkonomisk empiri.

>>> En slagteriarb. skaber ikke mere velfærd ved at skøre 10 grise mere
>>> op, andet end til sig selv, igen på bekostnning af et halvt job.
>>
>> Hvis han gør det gratis forbedrer han virksomhedens konkurrenceevne.
>
> Det kan jeg så love dig for at han ikke gør.
> Alt koster, på den ene eller anden måde.
> Hvad med dig selv?
> Du sætter en aflønning til dig, alt efter hvor meget arbejde der er =
> ressourcer du skal afse.
> Kan du gøre det hurtigere, så er det ekstra til dig, kan du ikke, så er
> det mindre.
> Hvad er det lige det minder om i produktionslinien.
> Akkord arbejde!
>

Akkordarbejde er da godt for produktiviteten.

>>> Samfundsmæssigt ville det være bedst med flere i arbejde, end længere
>>> arbejdstid, det må selv *du* kunne forstå, ellers kan jeg ganske
>>> simpelt "slet ikke" tage dig alvorligt, det er svært nok i forvejen.
>>>
>>
>> Ved du hvad Allan, det er efterhånden ved at gå op for mig, ikke bare
>> hvor lille indsigt du har, men i lige så høj hvor ringe din læreevne
>> er.
>
> Det er dig der ønsker så få i arbejde, og de skal bruge så mange
> ressourcer som overhovedet muligt.
> Det er ikke samfundsfremmende, tværtimod.
> Samfundsfremmende er, man arbejder 37 timer om ugen, er der mere arbejde
> end der er ansatte, så ansætter man flere.
> At du ikke kan se det, undrer mig ikke!

Gad vide hvornår det går op for dig at planøkonomien er død.

Thorkild


Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 18:42

Thorkild Poulsen wrote:

> Akkordarbejde er da godt for produktiviteten.

Men skidt for kvalitet og service.

Med venlig hilsen
Børge

Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 18:46

Boerge wrote:
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Akkordarbejde er da godt for produktiviteten.
>
> Men skidt for kvalitet og service.

Og medarbejderne, i længden.
Har selv været på akkord i knap 4 år, på den Kongelige Porcelainfabrik som
"gibser" og knap 3 år på Ehvers som Dropskoger ( 2 af mine 4 special udd. )

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 19:10


"Boerge" <zxdfawd@asdf> wrote in message
news:41eaa767$0$51516$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Akkordarbejde er da godt for produktiviteten.
>
> Men skidt for kvalitet og service.


Tværtimod.

Thorkild


Boerge (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 16-01-05 19:50

Thorkild Poulsen wrote:

>
> "Boerge" <zxdfawd@asdf> wrote in message
> news:41eaa767$0$51516$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Thorkild Poulsen wrote:
>>
>>> Akkordarbejde er da godt for produktiviteten.
>>
>>
>> Men skidt for kvalitet og service.
>
>
>
> Tværtimod.

Det afhænger sandelig af indstillingen hos medarbejderne og opgavetypen.
Akkord indeholder en latent risiko for, at medarbejderne "hopper over,
hvor gærdet er lavest" for at blive færdig hurtigst muligt.

Det er især et problem hos sælgere, der arbejder på akkord.

Med venlig hilsen
Børge

Egon Stich (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 16-01-05 16:25


"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41ea6091$0$262$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ea3a37$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > T. Liljeberg wrote:
> >> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:
> >>
> >>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke
> >>>> honoreres.
> >>>
> >>> Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet
> >>> til afspasering?
> >>
> >> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
> >> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
> >
> > Som Funktionær ansat, muligvis.
> > Som "timelønnet" kan man vise goodwill overfor kunde/arbejdsgiver. Det
> > kræver selvf. det samme baglæns!
> >
> > Problemet er at hvis en person nærmest pr. definition menes at *skulle*
> > arbejde de der ca. 70 timer om ugen, fjerner en arbejdsplads fra
markedet,
> > for ikke at tale om perasonens egen velbefindende, stress, nedslidning
og
> > manglende nærvær ved kone, børn o.s.v.
> > Dette gælder både for funktionær som timeansatte.
>
> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede vækst i
> samfundet, men det er nok for svært for en socialist at forstå.
>
> Thorkild
>

Det argument hørte jeg dig bruge for 5 år siden.
Mange gør det. Pukler røven ud af bukserne.
Er arbejdsløsheden faldet af den grund?
Er det ikke på tide, at du erkender virkeligheden?
Hvad med et aftenskolekursus i økonomi og samfundsforhold - sammenhænge? For
begyndere..!!

MVH
Egon



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 17:01


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
news:81wGd.426$qk7.325@news.get2net.dk...

>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede vækst i
>> samfundet, men det er nok for svært for en socialist at forstå.
>>
>> Thorkild
>>
>
> Det argument hørte jeg dig bruge for 5 år siden.
> Mange gør det. Pukler røven ud af bukserne.
> Er arbejdsløsheden faldet af den grund?
> Er det ikke på tide, at du erkender virkeligheden?
> Hvad med et aftenskolekursus i økonomi og samfundsforhold - sammenhænge?
> For
> begyndere..!!

Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige købe en
af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs og forstå".

Thorkild


Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 17:12

Thorkild Poulsen wrote:
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
> news:81wGd.426$qk7.325@news.get2net.dk...
>
>>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede
>>> vækst i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at
>>> forstå. Thorkild
>>>
>>
>> Det argument hørte jeg dig bruge for 5 år siden.
>> Mange gør det. Pukler røven ud af bukserne.
>> Er arbejdsløsheden faldet af den grund?
>> Er det ikke på tide, at du erkender virkeligheden?
>> Hvad med et aftenskolekursus i økonomi og samfundsforhold -
>> sammenhænge? For
>> begyndere..!!
>
> Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige
> købe en af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs
> og forstå".

Nu forstår jeg bedre hvorfor du vedbliver med det samme og det samme og det
samme og det....

Den hedder "Læs, *Lær* og forstå!
ROTFL

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 17:35


"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ea921d$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
>> news:81wGd.426$qk7.325@news.get2net.dk...
>>
>>>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede
>>>> vækst i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at
>>>> forstå. Thorkild
>>>>
>>>
>>> Det argument hørte jeg dig bruge for 5 år siden.
>>> Mange gør det. Pukler røven ud af bukserne.
>>> Er arbejdsløsheden faldet af den grund?
>>> Er det ikke på tide, at du erkender virkeligheden?
>>> Hvad med et aftenskolekursus i økonomi og samfundsforhold -
>>> sammenhænge? For
>>> begyndere..!!
>>
>> Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige
>> købe en af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs
>> og forstå".
>
> Nu forstår jeg bedre hvorfor du vedbliver med det samme og det samme og
> det samme og det....
>
> Den hedder "Læs, *Lær* og forstå!
> ROTFL

Undskyld hvis det skulle være tilfældet, jeg har forlængst smidt den ud da
jeg ikke skal bruge den som opslagsværk.

Thorkild


Egon Stich (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 17-01-05 17:49


"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41ea97d9$0$254$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ea921d$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Thorkild Poulsen wrote:
> >> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> wrote in message
> >> news:81wGd.426$qk7.325@news.get2net.dk...
> >>
> >>>> Tværtimod øger en sådan person beskæftigelsen grundet den øgede
> >>>> vækst i samfundet, men det er nok for svært for en socialist at
> >>>> forstå. Thorkild
> >>>>
> >>>
> >>> Det argument hørte jeg dig bruge for 5 år siden.
> >>> Mange gør det. Pukler røven ud af bukserne.
> >>> Er arbejdsløsheden faldet af den grund?
> >>> Er det ikke på tide, at du erkender virkeligheden?
> >>> Hvad med et aftenskolekursus i økonomi og samfundsforhold -
> >>> sammenhænge? For
> >>> begyndere..!!
> >>
> >> Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige
> >> købe en af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs
> >> og forstå".
> >
> > Nu forstår jeg bedre hvorfor du vedbliver med det samme og det samme og
> > det samme og det....
> >
> > Den hedder "Læs, *Lær* og forstå!
> > ROTFL
>
> Undskyld hvis det skulle være tilfældet, jeg har forlængst smidt den ud da
> jeg ikke skal bruge den som opslagsværk.
>
> Thorkild
>

Det var ikke fordi du opgav at fatte stoffet?

MVH
EGON




Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 05:06

Allan Riise wrote:

>>Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige
>>købe en af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs
>>og forstå".
> Nu forstår jeg bedre hvorfor du vedbliver med det samme og det samme og det
> samme og det....
> Den hedder "Læs, *Lær* og forstå!
> ROTFL
>
Det kommer vist an på hvilken udgave.
"Enevoldsen, Lavra: Læs og forstå : [opgavebog]
/ [af] Lavra Enevoldsen og Anton Nielsen.
- •Kbh. : Alinea. - 25 bind ; 20 cm. - DK
89.69.
1, 2. del / tegninger af Mogens Juhl. - 2. udgave,
13. oplag. - 2003. - 48 sider : ill..
Tidligere: 2. udgave. 1971. (8.-9. oplag:
Kbh. . Gad & Grafisk. - 7. oplag: Kbh. :
Grafisk. - 1.-6. oplag: Kbh. : Aschehoug).
- 1. udgave. 1962.
ISBN 87-23-97006-5 hf. : kr. 56,25.
ISBN 87-11-00418-5 (1.-7. oplag).
ISBN 87-22-97018-5 (8.-9. oplag).
0 504 186 4

"Læs og forstå" giver 2.580 hits
"Læs, lær og forstå" giver 7 og ingen af dem bar tilsyneladende bogtitler.




--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Allan Riise (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 17-01-05 07:46

Finn Guldmann wrote:
> Allan Riise wrote:
>
>>> Jeg skal da gerne forklare det til dig Egon, men først skal du lige
>>> købe en af de første bøger jeg læste i folkeskolen, den hedder "læs
>>> og forstå".
>> Nu forstår jeg bedre hvorfor du vedbliver med det samme og det samme
>> og det samme og det....
>> Den hedder "Læs, *Lær* og forstå!
>> ROTFL
>>
> Det kommer vist an på hvilken udgave.
> "Enevoldsen, Lavra: Læs og forstå : [opgavebog]
> / [af] Lavra Enevoldsen og Anton Nielsen.
> - •Kbh. : Alinea. - 25 bind ; 20 cm. - DK
> 89.69.
> 1, 2. del / tegninger af Mogens Juhl. - 2. udgave,
> 13. oplag. - 2003. - 48 sider : ill..
> Tidligere: 2. udgave. 1971. (8.-9. oplag:
> Kbh. . Gad & Grafisk. - 7. oplag: Kbh. :
> Grafisk. - 1.-6. oplag: Kbh. : Aschehoug).
> - 1. udgave. 1962.
> ISBN 87-23-97006-5 hf. : kr. 56,25.
> ISBN 87-11-00418-5 (1.-7. oplag).
> ISBN 87-22-97018-5 (8.-9. oplag).
> 0 504 186 4
>
> "Læs og forstå" giver 2.580 hits
> "Læs, lær og forstå" giver 7 og ingen af dem bar tilsyneladende
> bogtitler.
>

Det er fandme også længe siden de blev brugt, første udgave 19tidlig
tresserne !

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 11:04


"T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> wrote in message
news:m55ku0hdqtc42q57hdlgjfmggv01uhdpi5@4ax.com...
> On Sat, 15 Jan 2005 03:20:48 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:
>
>>> Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>>
>>Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet til
>>afspasering?
>
> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>


Helt rigtigt Tom,

Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder, mange
gange forlanger jeg dog de tager på ferie.

Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får man som
regel til at fungere til alles tilfredshed.

Thorkild



Hobert Idiart (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 16-01-05 16:27

Thorkild Poulsen wrote:

> Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder, mange
> gange forlanger jeg dog de tager på ferie.
>
> Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får man
> som regel til at fungere til alles tilfredshed.

Mens dine medarbejdere slider i det, så sidder du vel inde på dit fine
kontor og snakker i telefon, eller er til møde?
Det regner jeg ikke for et rigtigt arbejde.





Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 16:30

Hobert Idiart wrote:
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder,
>> mange gange forlanger jeg dog de tager på ferie.
>>
>> Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får
>> man som regel til at fungere til alles tilfredshed.
>
> Mens dine medarbejdere slider i det, så sidder du vel inde på dit fine
> kontor og snakker i telefon, eller er til møde?
> Det regner jeg ikke for et rigtigt arbejde.

Thorkild kan hverken forlange det ene eller det andet af *sine*
medarbejdere, da han, efter eget udsagn er konsulent, som bønnetæller.
Han kan komme med anvisninger til diverse adm. og bestyrelser, intet andet.
Ellers taler han ikke sandt!

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 16:55


"Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
news:41ea8863$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hobert Idiart wrote:
>> Thorkild Poulsen wrote:
>>
>>> Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder,
>>> mange gange forlanger jeg dog de tager på ferie.
>>>
>>> Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får
>>> man som regel til at fungere til alles tilfredshed.
>>
>> Mens dine medarbejdere slider i det, så sidder du vel inde på dit fine
>> kontor og snakker i telefon, eller er til møde?
>> Det regner jeg ikke for et rigtigt arbejde.
>
> Thorkild kan hverken forlange det ene eller det andet af *sine*
> medarbejdere, da han, efter eget udsagn er konsulent, som bønnetæller.
> Han kan komme med anvisninger til diverse adm. og bestyrelser, intet
> andet.
> Ellers taler han ikke sandt!

Hvor har jeg sagt det var mine egne medarbejdere ?

Det kunne jo være kundens ? eller andre projektkonsulenter ?

Thorkild


Allan Riise (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 16-01-05 17:03

Thorkild Poulsen wrote:
> "Allan Riise" <familien_riiseXXX@XXXadslhome.dk> wrote in message
> news:41ea8863$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hobert Idiart wrote:
>>> Thorkild Poulsen wrote:
>>>
>>>> Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder,
>>>> mange gange forlanger jeg dog de tager på ferie.
>>>>
>>>> Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får
>>>> man som regel til at fungere til alles tilfredshed.
>>>
>>> Mens dine medarbejdere slider i det, så sidder du vel inde på dit
>>> fine kontor og snakker i telefon, eller er til møde?
>>> Det regner jeg ikke for et rigtigt arbejde.
>>
>> Thorkild kan hverken forlange det ene eller det andet af *sine*
>> medarbejdere, da han, efter eget udsagn er konsulent, som
>> bønnetæller. Han kan komme med anvisninger til diverse adm. og
>> bestyrelser, intet andet.
>> Ellers taler han ikke sandt!
>
> Hvor har jeg sagt det var mine egne medarbejdere ?
>
> Det kunne jo være kundens ? eller andre projektkonsulenter ?

Du alene vide, og bestemme.
Det tror jeg næppe..
Du kan komme med henstillinger.

Allan Riise
--
"If you tell the truth, you don't have to remember anything."
"Kapitalisme virker kun to steder, i himmelen, hvor det ikke er
nødvendigt, og i helvede hvor de allerede har det.." Vær enten
konsekvent eller inkonsekvent, men aldrig begge dele samtidigt.



Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 16:54


"Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
news:34vfd7F4g11f0U1@individual.net...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Jeg er bedøvende ligeglad med hvor meget en medarbejder arbejder, mange
>> gange forlanger jeg dog de tager på ferie.
>>
>> Men det er værdien af deres arbejde der er af betydning og det får man
>> som regel til at fungere til alles tilfredshed.
>
> Mens dine medarbejdere slider i det, så sidder du vel inde på dit fine
> kontor og snakker i telefon, eller er til møde?
> Det regner jeg ikke for et rigtigt arbejde.
>

Nej jeg står op mellem 4 og 5 om morgenen, primært for at forberede mig på
dagens arbejde og måske udføre hvad andre ikke kan. Derudover er der mange
søvnløse nætter. Jeg tror du har et noget underligt syn på hvad folk med
højere beskæftigelse end dig selv foretager sig.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 02:08

T. Liljeberg wrote:

>>>Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>>Får man så slet ikke noget for overarbejde, eller bliver det vækslet til
>>afspasering?
> ?? Man udfører vel det arbdejde ens position kræver. Om det tager 40,
> 60 eller 70 timer om ugen, så skal det gøres.
>
Og holder arbejdsløse ude fra et regulært job. (40=14->15. 60=7->11.
70=5->9)

Ens løn må vel være regnet ud efter at man har en arbejdsuge på 37,4
timer. Med tilhørende overtidsbetaling for timer derudover?

Men hvis man arbejder 40, 60 eller 70 timer om ugen for 37,4 timers løn
er der da nogen der har sovet i timen.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 14:02

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...

>Og holder arbejdsløse ude fra et regulært job. (40=14->15. 60=7->11.
>70=5->9)

Kun hvis der eksistere en arbejdsløs man kan sætte på jobbet - og så taler
vi jo om spidsbelastninger. Du kan ikke bare ansætte flere folk bare fordi
du har lidt travlt sidst på året når alle kunderne skal have brugt deres
restbudgetter. Du har hverken resourcerne til at oplære flere folk eller til
efterflg. at betale dem løn i deres evt. opsigelsesperiode.

>Ens løn må vel være regnet ud efter at man har en arbejdsuge på 37,4
>timer. Med tilhørende overtidsbetaling for timer derudover?
>
>Men hvis man arbejder 40, 60 eller 70 timer om ugen for 37,4 timers løn
>er der da nogen der har sovet i timen.

Ja så er man da godt dum; men det er jo heller ikke det man gør hvis man
tilrettelægger sit arbejde således at man arbejder meget når der er travlt
og mindre når der ikke er travlt. Hvis man arbejder 20 timer den ene uge
og 55 timer den anden uge, så har man jo i løbet af de to uger jo arbejdet
de 75 timer man skulle arbejde med en ugentlig arbejdstid på 37.5 timer.
Man har leveret 75 timers arbejde for 75 timers løn.

Er du virkeligt sådant et gammelt fossil at du ikke har opdaget at
industrisamfundet
var noget der hørte hjemme i sidste årtusinde ? Den ufaglærte
industriarbejder
er ganske afgjort en stærkt udrydingstruet art i Danmark.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 19:57

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

> Kun hvis der eksistere en arbejdsløs man kan sætte på jobbet - og så
taler
> vi jo om spidsbelastninger. Du kan ikke bare ansætte flere folk bare fordi
> du har lidt travlt sidst på året når alle kunderne skal have brugt deres
> restbudgetter. Du har hverken resourcerne til at oplære flere folk eller til
> efterflg. at betale dem løn i deres evt. opsigelsesperiode.
>
Hvorfor kan man ikke korttidsansætte folk? Det koster deres løn, plus
det løse, som de skal have under alle omstændigheder. Derudover koster
det to G-dage (2x641,- kr)

Og det er vistnok de færreste erhverv hvor der er reelle
flaskehalsproblemer.

>>Men hvis man arbejder 40, 60 eller 70 timer om ugen for 37,4 timers løn
>>er der da nogen der har sovet i timen.
> Ja så er man da godt dum; men det er jo heller ikke det man gør hvis man
> tilrettelægger sit arbejde således at man arbejder meget når der er travlt
> og mindre når der ikke er travlt. Hvis man arbejder 20 timer den ene uge
> og 55 timer den anden uge, så har man jo i løbet af de to uger jo arbejdet
> de 75 timer man skulle arbejde med en ugentlig arbejdstid på 37.5 timer.
> Man har leveret 75 timers arbejde for 75 timers løn.
>
Det er ikke noget der kolliderer med min model.

> Er du virkeligt sådant et gammelt fossil at du ikke har opdaget at
> industrisamfundet var noget der hørte hjemme i sidste årtusinde ?
> Den ufaglærte industriarbejder er ganske afgjort en stærkt
> udrydingstruet art i Danmark.
>
Udrydet bliver den nu aldrig.

Modsat kan jeg spørge om du er så snævertsynet at du ikke har opdaget
det arbejde der ligger udenfor computerne?

Hvor tror du mælken kommer fra? Et bibliotek på e-drevet?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 22:34

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
> > Kun hvis der eksistere en arbejdsløs man kan sætte på jobbet - og så
>taler
>> vi jo om spidsbelastninger. Du kan ikke bare ansætte flere folk bare
fordi
>> du har lidt travlt sidst på året når alle kunderne skal have brugt deres
>> restbudgetter. Du har hverken resourcerne til at oplære flere folk eller
til
>> efterflg. at betale dem løn i deres evt. opsigelsesperiode.
>>
>Hvorfor kan man ikke korttidsansætte folk? Det koster deres løn, plus
>det løse, som de skal have under alle omstændigheder. Derudover koster
>det to G-dage (2x641,- kr)

Det kan du jo kun hvis du på ansættelsestidspunktet ved hvor længe det skal
vare
- og så kræver det at vi taler om et job man kan direkte ind fra gaden og
passe uden nogen oplæringstid.

>Og det er vistnok de færreste erhverv hvor der er reelle
>flaskehalsproblemer.
>
>Udrydet bliver den nu aldrig.

Tja - der bliver nok et par arbejdende musæer hvor man kan se hvordan det
gik
til i gamle dage her i DK - at der sikkert stadig vil være masser af
ufaglærte
industriarbejdere i Kina, Indien, Indonesion osv. er en anden sag.

>Modsat kan jeg spørge om du er så snævertsynet at du ikke har opdaget
>det arbejde der ligger udenfor computerne?

Nej da - der er masser - bare ikke ufaglært industriarbejde i Danmark.

>Hvor tror du mælken kommer fra? Et bibliotek på e-drevet?

Mælken ?

Hvis vi skal tage de absolut nyeste tekonologiske landvindninger med, så
starter det med at bondens centralcomputer ringer til koens mobiltelefon,
hvis koen ikke af sig selv allerede er gået i malkerobotten. Når koen hører
signalet fra sin mobiltelefon er den trænet (forsøg har vist at ca 90 % af
køerne
kan trænes) til at gå til malkerobotten, som så malker koen, ser efter
hvordan koen
har det, kontrollerer mælkens kvalitet og giver koen en godbid.
Alså indtil nu ingen mennesker direkte involveret - bonden overvåger og alt
går som det
skal og han er jo hverken ufaglært eller industriarbejder.
Når der så er samlet mælk nok sammen kommer der en lastbil og transporter
mælken
til mejeriet. Her er der en chaufør involveret - altså ikke en
industriarbejder.
På mejeriet bliver mælken så hældt i et stor processanlæg, hvor den
behandles til
den er den slags mælk man gerne vil sælge (pasteurisering, homogenisering,
fjernelse af fedt mv.) og hældes på beholdere af pap der foldes maskinelt på
stedet.
Dette anlæg betjenes af mejerister, som ikke er ufaglærte.
Herefter læsses mælken på en lastbil som kører det færdige produkt ud til
butikken. Her er der igen en chaufør involveret, som jo ikke er
industriarbejder.
Til sidst er der nok nogen ufaglærte butiksansatte involveret i at sætte
mælken frem i
butikken og tage imod din betaling; men de er jo heller ikke ufaglærte
industriarbejdere.

Håndteringen på mejeriet kunne man nok godt automatisere yderligere og
butiksleddet
har der været eksperimentere med at automatisere. Der finde lagre, hvor det
at anbringe
noget på een eller anden hylde er fuldstændigt automatiseret så alt som skal
ind og ud
af lageret hentes og bringes af robotter - det vil dog næppe kunnet betale
sig i den lille
skala vi pt. har i butikker. Man har også lavet forsøg, hvor kunderne selv
skulle scanne
deres varer, således at kassedamen kan spares væk. Flaskedrengen blev
automatiseret
væk for flere år siden.
Jeg kunne godt forestille mig en forretningsform, hvor man bestiller sine
varer ved en
computer når man ankommer til butikken (eller via nettet hjemmefra),
hvorefter et
fuldautomatisk system finder de ønskede varer, pakker dem og udleverer dem
når
kunden har betalt med sit betalingskort (eller får dem bragt ud).

Hvor troede DU mælken kom fra ? En stor maskine på en fabrik betjent af
ufaglærte
industriarbejdere ?

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 01:42

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

> Det kan du jo kun hvis du på ansættelsestidspunktet ved hvor længe det skal
> vare
>
Nu kender jeg ikke alle overenskomsters opsigelsesvarsler. Men jeg er da
ret sikker på at hvis man vifter fagforeningerne for næsen med den
gulerod at der kan komme flere i arbejde, vil de nok gå med til at lave
mere fleksible regler omkring opsigelse af korttidsansatte.

Men det jeg er ude efter er jo ikke hverken sessonarbejde eller
vikariater. Det er regulære jobs.

> - og så kræver det at vi taler om et job man kan direkte ind fra gaden og
> passe uden nogen oplæringstid.
>
Den med oplæringen er jo noget man kan planlægge sig ud af. Allerede i
dag ved man vel hvilke jobopgaver der har stor udsving i antallet af
ansatte. Og efter det kan man planlægge at der er uddannede folk
indenfor de erhverv. Noget man kunne havde brugt en
arbejdsløshedsperiode til. Hvis ellers ikke regeringen havde fjernet de
fleste af uddannelsespladserne.

> Tja - der bliver nok et par arbejdende musæer hvor man kan se hvordan det
> gik
> til i gamle dage her i DK - at der sikkert stadig vil være masser af
> ufaglærte
> industriarbejdere i Kina, Indien, Indonesion osv. er en anden sag.
>
Regner du med at de kommer fra Kina og tømmer din skraldespand, bringer
nyt papir op til din printer, sørger for at du kan få en stol at sidde
på og et bord at arbejde ved?

Den slags, og meget mere, kommer jo ikke af sigselv.

>>Modsat kan jeg spørge om du er så snævertsynet at du ikke har opdaget
>>det arbejde der ligger udenfor computerne?
> Nej da - der er masser - bare ikke ufaglært industriarbejde i Danmark.
>
Det var da altid noget. Så er der jo håb endnu, også for dem der ikke
har gennemgået en længerevarende uddannelse.

>>Hvor tror du mælken kommer fra? Et bibliotek på e-drevet?
> Mælken ?

<snip>

> Hvor troede DU mælken kom fra ? En stor maskine på en fabrik betjent af
> ufaglærte
> industriarbejdere ?
>
Til din orientering er en mejerist en mellemleder der styrer et antal
ufaglærte medhjælpere.

Så jo, i mælkens vej indgår der store maskiner der betjenes af ufaglærte.

Selv på de fabrikker der laver de store maskiner er der ufaglærte
medarbejdere. Det er endda vist dem der er flest af.

Og blandt dem der har bygget huset, maskinerne står i, er der ufaglærte.

Men hvorfor vi lige skal ind på at skelne mellem faglært og ufaglært er
jeg ikke helt klar over. (Chaufføreren kan forøvrigt godt være faglært.)

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 18-01-05 10:34

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

> Alså indtil nu ingen mennesker direkte involveret - bonden overvåger og alt
> går som det
> skal og han er jo hverken ufaglært eller industriarbejder.

Det kan også bemærkes, at det automatiske udmugningsanlæg er en gammel
opfindelse.

Med venlig hilsen
Børge

Carl Alex Friis Niel~ (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 15-01-05 11:37

Boerge skrev i meddelelsen <41e83002$0$171$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...

>Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.

Det problem har jeg nu aldrig haft - jeg har arbejdet med IT-udvikling i
10 år i for flere arbejdsgivere og aldrig været udsat for ikke at kunne
afspadserer i de knapt så travle perioder for det overarbejde der blev
leveret i de travle perioder.

Den eneste grund til at en person arbejder gratis er at personen gør
det frivilligt - enten fordi de har aftalt det i deres kontrakt eller fordi
de
er flinke - og det kan man jo bare undlade at gøre.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Andropov (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 15-01-05 12:33

On Sat, 15 Jan 2005 11:37:26 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
<cafn@get2net.dk> wrote:

>>Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.

>Det problem har jeg nu aldrig haft - jeg har arbejdet med IT-udvikling i
>10 år i for flere arbejdsgivere og aldrig været udsat for ikke at kunne
>afspadserer i de knapt så travle perioder for det overarbejde der blev
>leveret i de travle perioder.

Men er der ikke noget med at det kniber med overtidsbetaling inden for
den branche...

Thorkild Poulsen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 15-01-05 13:16


"Andropov" <nospam@andropov.dk> wrote in message
news:iovhu0tdgbo6grs6ch7gs9n8smev1vehs1@4ax.com...
> On Sat, 15 Jan 2005 11:37:26 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
> <cafn@get2net.dk> wrote:
>
>>>Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>
>>Det problem har jeg nu aldrig haft - jeg har arbejdet med IT-udvikling i
>>10 år i for flere arbejdsgivere og aldrig været udsat for ikke at kunne
>>afspadserer i de knapt så travle perioder for det overarbejde der blev
>>leveret i de travle perioder.
>
> Men er der ikke noget med at det kniber med overtidsbetaling inden for
> den branche...

Nej, de er ikke præget af socialdemokratisk vanetænkning og
fagforeningssnak. Faktisk tror jeg de fleste IT folk har valgt fagforeningen
fra, det kan måske forklare hvorfor den har succes.

Thorkild


Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 22:21

Thorkild Poulsen wrote:

> Nej, de er ikke præget af socialdemokratisk vanetænkning og
> fagforeningssnak. Faktisk tror jeg de fleste IT folk har valgt
> fagforeningen fra, det kan måske forklare hvorfor den har succes.
>
Ja, det er jo nemt nok at få sin virksomhed til at give overskud hvis
man kan få de ansatte til at arbejde gratis.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Tim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 16-01-05 02:22

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csc1g1$1i6s$3@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>> Nej, de er ikke præget af socialdemokratisk vanetænkning og
>> fagforeningssnak. Faktisk tror jeg de fleste IT folk har valgt
>> fagforeningen fra, det kan måske forklare hvorfor den har succes.
>>
> Ja, det er jo nemt nok at få sin virksomhed til at give overskud hvis man
> kan få de ansatte til at arbejde gratis.
>

Ja, det er jo svært nok at få sin virksomhed til at give underskud, hvis de
ansatte bliver betalt af staten.

Tim



Carl Alex Friis Niel~ (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 15-01-05 20:50

Andropov skrev i meddelelsen ...
>On Sat, 15 Jan 2005 11:37:26 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
><cafn@get2net.dk> wrote:
>
>>>Det er almindeligt i bl.a. IT-branchen, at overarbejde ikke honoreres.
>
>>Det problem har jeg nu aldrig haft - jeg har arbejdet med IT-udvikling i
>>10 år i for flere arbejdsgivere og aldrig været udsat for ikke at kunne
>>afspadserer i de knapt så travle perioder for det overarbejde der blev
>>leveret i de travle perioder.
>
>Men er der ikke noget med at det kniber med overtidsbetaling inden for
>den branche...

Hvis du mener at man skal være smålig og forlange en særlig høj timeløn for
at arbejde ekstra i travle perioder, så har du ret - det har jeg aldrig
gjort.
Afspadsering i foholdet 1 til 1 i de knapt så travle perioder er helt fint
for
mig - ekstra penge ville jeg også bare skulle aflevere det meste af i skat.

Men det er jo langt fra ikke at blive honoreret for det arbejde jeg har
leveret
- jeg fik løn for mit arbejde uanset hvornår den blev leveret (borste fra
til tiden
selvfølgeligt) og leverede over tid det antal timer der stod i min kontrakt
jeg skulle levere.

Hvis jeg begyndte at kræve at skulle have forhøjet timesats for at arbejde
over ville
det jo også være en naturlig reaktion fra arbejdsgiveren at fratage mig
beføjelserne
til selv at bestemme min arbejdstid, da det jo ikke kan nytte noget at en
medarbejder
arbejder 10 timer den ene dag og 5 timer den næste fordi han har brug for at
holde
tidligt fri, hvis de 2.5 timer pludesligt skal koste mere bare fordi
medarbejderen
havde behov for at levere dem en anden dag.

Fleksibilitet er jo noget begge parter kan have glæde af.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Andropov (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 15-01-05 21:54

On Sat, 15 Jan 2005 20:49:52 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
<cafn@get2net.dk> wrote:

>>Men er der ikke noget med at det kniber med overtidsbetaling inden for
>>den branche...

>Hvis du mener at man skal være smålig og forlange en særlig høj timeløn for
>at arbejde ekstra i travle perioder, så har du ret - det har jeg aldrig
>gjort.

Det har ikke noget med smålig at gøre. Det er at kræve sin ret.
Lige som når en forretning tager 5 kr. for en sødmælk kan man ikke
prutte det ned i 3 kr.

>Hvis jeg begyndte at kræve at skulle have forhøjet timesats for at arbejde
>over ville
>det jo også være en naturlig reaktion fra arbejdsgiveren at fratage mig
>beføjelserne
>til selv at bestemme min arbejdstid, da det jo ikke kan nytte noget at en
>medarbejder
>arbejder 10 timer den ene dag og 5 timer den næste fordi han har brug for at
>holde
>tidligt fri, hvis de 2.5 timer pludesligt skal koste mere bare fordi
>medarbejderen
>havde behov for at levere dem en anden dag.

Men det svarer vel lidt til at slagteriarbejdere går med til at lønnen
nedsættes og det er fagforeningen ikke glad for.

Boerge (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 15-01-05 22:01

Andropov wrote:

> Det har ikke noget med smålig at gøre. Det er at kræve sin ret.

Det kaldes vist smålighed på jydsk.

Med venlig hilsen
Børge

Andropov (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 15-01-05 22:06

On Sat, 15 Jan 2005 22:01:07 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:

>> Det har ikke noget med smålig at gøre. Det er at kræve sin ret.
>
>Det kaldes vist smålighed på jydsk.

Arbejdere skal vel ikke modarbejde deres fagforening.
Fagforeningen er der jo for deres skyld.

Joakim von And (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Joakim von And


Dato : 15-01-05 22:12

"Andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
news:6d1ju05a947uq1tgs9mcfrej7dbt5srsmp@4ax.com...
> On Sat, 15 Jan 2005 22:01:07 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:
>
> >> Det har ikke noget med smålig at gøre. Det er at kræve sin ret.
> >
> >Det kaldes vist smålighed på jydsk.
>
> Arbejdere skal vel ikke modarbejde deres fagforening.
> Fagforeningen er der jo for deres skyld.

Er den?

Jeg har efterhånden min tvivl, hvorvidt den er til for arbejdernes skyld
eller for dens egen skyld.

JvA



Andropov (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 15-01-05 22:19

On Sat, 15 Jan 2005 22:11:44 +0100, "Joakim von And"
<ncm_ab@hotmail.com> wrote:

>> Arbejdere skal vel ikke modarbejde deres fagforening.
>> Fagforeningen er der jo for deres skyld.
>
>Er den?
>
>Jeg har efterhånden min tvivl, hvorvidt den er til for arbejdernes skyld
>eller for dens egen skyld.

Ellers får vi et samfund som USA.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 13:06

Andropov skrev i meddelelsen ...
>On Sat, 15 Jan 2005 20:49:52 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
><cafn@get2net.dk> wrote:

>>Hvis jeg begyndte at kræve at skulle have forhøjet timesats for at arbejde
>>over ville
>>det jo også være en naturlig reaktion fra arbejdsgiveren at fratage mig
>>beføjelserne
>>til selv at bestemme min arbejdstid, da det jo ikke kan nytte noget at en
>>medarbejder
>>arbejder 10 timer den ene dag og 5 timer den næste fordi han har brug for
at
>>holde
>>tidligt fri, hvis de 2.5 timer pludesligt skal koste mere bare fordi
>>medarbejderen
>>havde behov for at levere dem en anden dag.
>
>Men det svarer vel lidt til at slagteriarbejdere går med til at lønnen
>nedsættes og det er fagforeningen ikke glad for.

Hvad er da det for noget ævl ?

Hvis jeg som ansat skal levere 37.5 timer per uge og så vælger
at levere dem som 3 dage af 10 timer plus 7.5 timer een dag for
at kunne holde fri om fredagen, hvorfor skulle jeg så have mere
i løn end hvis jeg arbejdede 5 dage a 7.5 timer ?

Hvis det var mig som var arbejdsgiver og du fremsatte den slags krav,
så kan jeg godt love dig at du ikke fik lov til at holde fri den fredag.

Hvis du selv vil bestemme hvornår dit arbejde skal leveres, så kan du da
ikke forlange særlige tillæg for at levere arbejdet på det tidspunkt du
selv har valgt forde det er sådan du helst vil arbejde.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Andropov (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 17-01-05 19:28

On Mon, 17 Jan 2005 13:06:06 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
<cafn@get2net.dk> wrote:

>Andropov skrev i meddelelsen ...
>>On Sat, 15 Jan 2005 20:49:52 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
>><cafn@get2net.dk> wrote:
>
>>>Hvis jeg begyndte at kræve at skulle have forhøjet timesats for at arbejde
>>>over ville
>>>det jo også være en naturlig reaktion fra arbejdsgiveren at fratage mig
>>>beføjelserne
>>>til selv at bestemme min arbejdstid, da det jo ikke kan nytte noget at en
>>>medarbejder
>>>arbejder 10 timer den ene dag og 5 timer den næste fordi han har brug for
>at
>>>holde
>>>tidligt fri, hvis de 2.5 timer pludesligt skal koste mere bare fordi
>>>medarbejderen
>>>havde behov for at levere dem en anden dag.
>>
>>Men det svarer vel lidt til at slagteriarbejdere går med til at lønnen
>>nedsættes og det er fagforeningen ikke glad for.
>
>Hvad er da det for noget ævl ?

Men under alle omstændigheder forærer arbejderen arbejdsgiveren noget
han ikke er berettiget til.

>Hvis jeg som ansat skal levere 37.5 timer per uge og så vælger
>at levere dem som 3 dage af 10 timer plus 7.5 timer een dag for
>at kunne holde fri om fredagen, hvorfor skulle jeg så have mere
>i løn end hvis jeg arbejdede 5 dage a 7.5 timer ?

Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.

>Hvis det var mig som var arbejdsgiver og du fremsatte den slags krav,
>så kan jeg godt love dig at du ikke fik lov til at holde fri den fredag.

En arbejdsgiver har selvfølgelig nemt ved at true ansatte. Derfor blev
fagforeninger oprettet i sin tid.



Boerge (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 17-01-05 19:55

Andropov wrote:

> Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
> mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.

Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden ret
til overtidsbetaling eller afspadsering.

Med venlig hilsen
Børge

Andropov (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 17-01-05 20:09

On Mon, 17 Jan 2005 19:54:52 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:

>> Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>> mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.
>
>Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
>blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden ret
>til overtidsbetaling eller afspadsering.

Nu kender jeg ikke specifikt noget til Prosa. Men ved at fagforeninger
normalt har noget som hedder overtidsbetaling.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 23:10

Andropov skrev i meddelelsen <693ou09unhk8vnspcqg1ursu9k84g0du5h@4ax.com>...
>On Mon, 17 Jan 2005 19:54:52 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:
>
>>> Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>>> mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.
>>
>>Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
>>blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden ret
>>til overtidsbetaling eller afspadsering.
>
>Nu kender jeg ikke specifikt noget til Prosa. Men ved at fagforeninger
>normalt har noget som hedder overtidsbetaling.

kun hvis de indgår en overenskomst.

Som funktionærer har Prosas medlemmer iøvrigt ikke helt så meget
behov for overenskomster som ikke-funktionærer, da funktionærloven
typisk foreskriver minimumskrav som ligger ud over hvad de fleste
overenskomster indeholder.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Andropov (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 17-01-05 23:30

On Mon, 17 Jan 2005 23:10:12 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
<cafn@get2net.dk> wrote:

>Andropov skrev i meddelelsen <693ou09unhk8vnspcqg1ursu9k84g0du5h@4ax.com>...
>>On Mon, 17 Jan 2005 19:54:52 +0100, Boerge <zxdfawd@asdf> wrote:
>>
>>>> Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>>>> mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.
>>>
>>>Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
>>>blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden ret
>>>til overtidsbetaling eller afspadsering.
>>
>>Nu kender jeg ikke specifikt noget til Prosa. Men ved at fagforeninger
>>normalt har noget som hedder overtidsbetaling.
>
>kun hvis de indgår en overenskomst.

Ja, det er alfa og omega for arbejdernes velbefindende.

>Som funktionærer har Prosas medlemmer iøvrigt ikke helt så meget
>behov for overenskomster som ikke-funktionærer, da funktionærloven
>typisk foreskriver minimumskrav som ligger ud over hvad de fleste
>overenskomster indeholder.

ja, det kan så være.

Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 00:42

Boerge wrote:

>> Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>> mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.
> Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
> blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden ret
> til overtidsbetaling eller afspadsering.
>
Under de forhold er det da ikke så mærkeligt at at der bliver råd til at
bygge store IT-glaspaladser.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

G.B. (18-01-2005)
Kommentar
Fra : G.B.


Dato : 18-01-05 03:24

Finn Guldmann <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:cshih4$1dg8$1@news.cybercity.dk:

>> Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
>> blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden
>> ret til overtidsbetaling eller afspadsering.
> Under de forhold er det da ikke så mærkeligt at at der bliver råd til
> at bygge store IT-glaspaladser.

Tænker du på HK's nye prestigebyggeri på Islands Brygge? Det er næppe et
"IT-glaspalads". Eller hvad havde du ellers i tankerne?

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 03:53

G.B. wrote:

>>>Nu kan jeg da huske, at Prosa for nogle år siden tabte en konflikt og
>>>blev nødt til at acceptere begrebet "Ingen højeste tjenestetid" uden
>>>ret til overtidsbetaling eller afspadsering.
>>Under de forhold er det da ikke så mærkeligt at at der bliver råd til
>>at bygge store IT-glaspaladser.
> Tænker du på HK's nye prestigebyggeri på Islands Brygge? Det er næppe et
> "IT-glaspalads". Eller hvad havde du ellers i tankerne?
>
De der paladser vi ser når tv kommer rendene fordi endnu et
"vidunderbarn" springer ud i en eller anden it-virksomhed.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 23:07

Andropov skrev i meddelelsen ...
>On Mon, 17 Jan 2005 13:06:06 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
><cafn@get2net.dk> wrote:

>>Hvad er da det for noget ævl ?
>
>Men under alle omstændigheder forærer arbejderen arbejdsgiveren noget
>han ikke er berettiget til.

Hvis jeg arbejder x antal timer og blive betalt for at arbejde x antal timer
og selv bestemmer hvornår jeg har lyst til at levere de x time, hvad har jeg
så foræret arbejdsgiveren ?

>>Hvis jeg som ansat skal levere 37.5 timer per uge og så vælger
>>at levere dem som 3 dage af 10 timer plus 7.5 timer een dag for
>>at kunne holde fri om fredagen, hvorfor skulle jeg så have mere
>>i løn end hvis jeg arbejdede 5 dage a 7.5 timer ?
>
>Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.

Hvad rager een eller anden tilfældig fagforening mig - en forening som
jeg på ingen måde har autoriseret til at forhandle på mine vegne.

>>Hvis det var mig som var arbejdsgiver og du fremsatte den slags krav,
>>så kan jeg godt love dig at du ikke fik lov til at holde fri den fredag.
>
>En arbejdsgiver har selvfølgelig nemt ved at true ansatte. Derfor blev
>fagforeninger oprettet i sin tid.

Du mener altså man som arbejdstager skal have ret til selv at tilrættelægge
sin arbejdstid og så forlange overtidsbetaling for det arbejde man selv
lægger ud over 7.5 timer på en dag uanset om ens arbejdsgiver har anmodet
om det eller ej ?

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Andropov (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Andropov


Dato : 17-01-05 23:29

On Mon, 17 Jan 2005 23:06:39 +0100, "Carl Alex Friis Nielsen"
<cafn@get2net.dk> wrote:

>>>Hvad er da det for noget ævl ?
>>
>>Men under alle omstændigheder forærer arbejderen arbejdsgiveren noget
>>han ikke er berettiget til.
>
>Hvis jeg arbejder x antal timer og blive betalt for at arbejde x antal timer
>og selv bestemmer hvornår jeg har lyst til at levere de x time, hvad har jeg
>så foræret arbejdsgiveren ?
>
>>>Hvis jeg som ansat skal levere 37.5 timer per uge og så vælger
>>>at levere dem som 3 dage af 10 timer plus 7.5 timer een dag for
>>>at kunne holde fri om fredagen, hvorfor skulle jeg så have mere
>>>i løn end hvis jeg arbejdede 5 dage a 7.5 timer ?
>>
>>Når blot man følger fagforeningens regler er alt i orden. Mon ikke
>>mange edb-arbejdere er medlem af Prosa.
>
>Hvad rager een eller anden tilfældig fagforening mig - en forening som
>jeg på ingen måde har autoriseret til at forhandle på mine vegne.

Det er jo der reglerne bliver lavet og godkendt på forsamlinger af
medlemmer o.s.v. Nogle arbejdsgivere er så også organiserede.
Er ikke ekspert i det. Men hvis ikke der var ovenstående så kan
arbejdsgiverne jo skalte og valte som de vil og vi kan snart komme
tilbage til forrige århundredes dårlige arbejdsforhold.

>>>Hvis det var mig som var arbejdsgiver og du fremsatte den slags krav,
>>>så kan jeg godt love dig at du ikke fik lov til at holde fri den fredag.
>>
>>En arbejdsgiver har selvfølgelig nemt ved at true ansatte. Derfor blev
>>fagforeninger oprettet i sin tid.

>Du mener altså man som arbejdstager skal have ret til selv at tilrættelægge
>sin arbejdstid og så forlange overtidsbetaling for det arbejde man selv
>lægger ud over 7.5 timer på en dag uanset om ens arbejdsgiver har anmodet
>om det eller ej ?

Det skal følge reglerne som arbejdsgiverforening og fagforeninger er
blevet enige om. (nu tør jeg ikke sige om det lige er de helt rigtige
udtryk jeg har brugt).

T. Liljeberg (16-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 16-01-05 08:15

On Fri, 14 Jan 2005 21:02:13 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
>livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
>gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
>nødvendig.

I en hypotetisk verden, hvor mængden af arbejde er en guds- eller
naturgiven konstant. Sådan er det ikke i den virkelige verden.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 01:56

T. Liljeberg wrote:

>>Arbejdet skal jo gøres uanset. Og hvis dem der normalt render
>>livet af sig får at gøre det på den tid arbejdsgiveren mener det kan
>>gøres på siger fra overfor overarbejdet, vil flere ansatte jo være
>>nødvendig.
> I en hypotetisk verden, hvor mængden af arbejde er en guds- eller
> naturgiven konstant. Sådan er det ikke i den virkelige verden.
>
Nej, det er det ikke. Men det samme arbejde tager altså nogenlunde den
samme tid hver gang.

Det normale er at en virksomhed ansætter og fyrer folk afhængig af
udsving i den mængde arbejde der er. Men det stiller ingen hindringer
for at indføre den model jeg snakker om.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 14-01-05 17:33

Finn Guldmann wrote:

> Det store problem er nok bare at det ville betyde at de høje lønninger
> (Arbejdsgiverne, toplederne, toppen i fagbevægelsen, topembedsmænd og
> politikere (kort sagt, dem der skal træffe beslutningen)) ville komme
> til at betale mere i skat.

Du glemmer, at også faglærte håndværkere og skifteholdarbejdere betaler
topskat.

Det er vel efterhånden kun mennesker på overførselsindkomst, ufaglærte
og ansatte på laveste løntrin i butikker og servicefag, der ikke betaler
topskat.

For mig var det underligt at høre repræsentanter for slagteriarbejdere,
der blev tilbudt en lønnedgang på 15% for at beholde jobbet, tale om en
lønnedgang på 20.000 kr. om måneden.

Med venlig hilsen
Børge

Ralph (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Ralph


Dato : 14-01-05 17:50

"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse news:41e7f422$0$99948
> For mig var det underligt at høre repræsentanter for slagteriarbejdere,
> der blev tilbudt en lønnedgang på 15% for at beholde jobbet, tale om en
> lønnedgang på 20.000 kr. om måneden.

De er slagtere - ikke matematiklærerer eller revisorer. Tror du selv på at
en slagteriarbejder får 133.000 om måneden - jeg tror du skal trække ca. 105
K fra


--
venligst
Ralph



Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 00:55

Boerge wrote:

>> Det store problem er nok bare at det ville betyde at de høje lønninger
>> (Arbejdsgiverne, toplederne, toppen i fagbevægelsen, topembedsmænd og
>> politikere (kort sagt, dem der skal træffe beslutningen)) ville komme
>> til at betale mere i skat.
> Du glemmer, at også faglærte håndværkere og skifteholdarbejdere betaler
> topskat.
>
Det kommer vel an på hvor man sætter grænsen for topskatten?

Hvis den er lidt over deres normalløn for et 37 timers uge skulle det
vel ikke være et problem?

> Det er vel efterhånden kun mennesker på overførselsindkomst, ufaglærte
> og ansatte på laveste løntrin i butikker og servicefag, der ikke betaler
> topskat.
>
Der er vistnok lidt flere der ikke kommer op på 311.500 kr/år.
Kassedamerne tror jeg end ikke kommer på og betale mellemskat. (259.500)

> For mig var det underligt at høre repræsentanter for slagteriarbejdere,
> der blev tilbudt en lønnedgang på 15% for at beholde jobbet, tale om en
> lønnedgang på 20.000 kr. om måneden.
>
Den vil jeg da godt lige se andre tal for end dem der kommer via en
journalist.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Boerge (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 15-01-05 01:08

Finn Guldmann wrote:

> Det kommer vel an på hvor man sætter grænsen for topskatten?
>
> Hvis den er lidt over deres normalløn for et 37 timers uge skulle det
> vel ikke være et problem?

Jeg er ikke klar over, om grænsen for topskat ligger over eller under
normallønnen for faglærte lønmodtagere.

> Der er vistnok lidt flere der ikke kommer op på 311.500 kr/år.

Det svarer til 161,90 kr. i timen. Der skal ikke meget overarbejde til,
før almindelige faglærte lønmodtagere skal betale topskat.

> Kassedamerne tror jeg end ikke kommer på og betale mellemskat. (259.500)

Kassedamerne hører også til de laveste løntrin i butikker.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 04:04

Boerge wrote:

>> Det kommer vel an på hvor man sætter grænsen for topskatten?
>> Hvis den er lidt over deres normalløn for et 37 timers uge skulle det
>> vel ikke være et problem?
> Jeg er ikke klar over, om grænsen for topskat ligger over eller under
> normallønnen for faglærte lønmodtagere.
>> Der er vistnok lidt flere der ikke kommer op på 311.500 kr/år.
> Det svarer til 161,90 kr. i timen. Der skal ikke meget overarbejde til,
> før almindelige faglærte lønmodtagere skal betale topskat.
>
Jamen så skal topskatten blot hæves så den bliver 30 eller 45% i stedet
for de 15% den er i dag.

Så kan vi få skabt nogle flere arbejdspladser.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 15-01-05 08:25


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csa17t$2hkg$1@news.cybercity.dk...

> Jamen så skal topskatten blot hæves så den bliver 30 eller 45% i stedet
> for de 15% den er i dag.
>
> Så kan vi få skabt nogle flere arbejdspladser.
>

Du mener til at bygge en mur ved grænsen ?

Thorkild


Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 19:48

Thorkild Poulsen wrote:

>> Jamen så skal topskatten blot hæves så den bliver 30 eller 45% i
>> stedet for de 15% den er i dag.
>> Så kan vi få skabt nogle flere arbejdspladser.
> Du mener til at bygge en mur ved grænsen ?
>
Det er muligt at det kommer til at fungere i den retning, men vi skal
vel også lige kigge på hvilket land vi skal tage mest hensyn til.

Om vi skal virke for at blive "rugekasse" for underordnede ledere i
andre lande, eller om vi skal søge at opbygge et helt samfund.

Jeg tror du regner med at vi kan komme op på de samme lønninger, til de
store stillinger, som de har i visse andre lande. Glem det det har vi
slet ikke råd til.

I stedet har vi råd til at skabe forskningsmiljøer hvor forskerne ikke
stilles overfor krav om at de skal komme med så og så mange nye ting
inden for den og den tid.

Vi skal så bare være på mærkerne og få taget patent på de ting
grundforskningen giver. Så der kan hentes lidt penge den vej.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 16-01-05 05:46


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csbohb$199k$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>>> Jamen så skal topskatten blot hæves så den bliver 30 eller 45% i stedet
>>> for de 15% den er i dag.
>>> Så kan vi få skabt nogle flere arbejdspladser.
>> Du mener til at bygge en mur ved grænsen ?
>>
> Det er muligt at det kommer til at fungere i den retning, men vi skal vel
> også lige kigge på hvilket land vi skal tage mest hensyn til.
>
> Om vi skal virke for at blive "rugekasse" for underordnede ledere i andre
> lande, eller om vi skal søge at opbygge et helt samfund.
>
> Jeg tror du regner med at vi kan komme op på de samme lønninger, til de
> store stillinger, som de har i visse andre lande. Glem det det har vi slet
> ikke råd til.
>
> I stedet har vi råd til at skabe forskningsmiljøer hvor forskerne ikke
> stilles overfor krav om at de skal komme med så og så mange nye ting inden
> for den og den tid.
>
> Vi skal så bare være på mærkerne og få taget patent på de ting
> grundforskningen giver. Så der kan hentes lidt penge den vej.
>

Helt rigtigt, vi skal lære af Nord Korea

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 00:56

Thorkild Poulsen wrote:

>>>> Jamen så skal topskatten blot hæves så den bliver 30 eller 45% i
>>>> stedet for de 15% den er i dag.
>>>> Så kan vi få skabt nogle flere arbejdspladser.
>>> Du mener til at bygge en mur ved grænsen ?
>> Det er muligt at det kommer til at fungere i den retning, men vi skal
>> vel også lige kigge på hvilket land vi skal tage mest hensyn til.
>> Om vi skal virke for at blive "rugekasse" for underordnede ledere i
>> andre lande, eller om vi skal søge at opbygge et helt samfund.
>> Jeg tror du regner med at vi kan komme op på de samme lønninger, til
>> de store stillinger, som de har i visse andre lande. Glem det det har
>> vi slet ikke råd til.
>> I stedet har vi råd til at skabe forskningsmiljøer hvor forskerne ikke
>> stilles overfor krav om at de skal komme med så og så mange nye ting
>> inden for den og den tid.
>> Vi skal så bare være på mærkerne og få taget patent på de ting
>> grundforskningen giver. Så der kan hentes lidt penge den vej.
> Helt rigtigt, vi skal lære af Nord Korea
>
Har ikke den fjerneste anelse om hvordan de gør tingene der.

Jeg ved bare at det at lade de frie markedskræfter råde frit vil ikke
medføre noget godt. Det har vi set for mange uheldige eksempler på.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 17-01-05 03:46


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cseuuo$1olc$2@news.cybercity.dk...

>
> Har ikke den fjerneste anelse om hvordan de gør tingene der.
>
> Jeg ved bare at det at lade de frie markedskræfter råde frit vil ikke
> medføre noget godt. Det har vi set for mange uheldige eksempler på.

Tværtimod, det har vi set gode eksempler på. Vi lever altså i 2005,
klassekampen er forbi, planøkonomien gået rabundus og nu må vi fremad.

Thorkild



Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 07:23

Thorkild Poulsen wrote:

>> Har ikke den fjerneste anelse om hvordan de gør tingene der.
>> Jeg ved bare at det at lade de frie markedskræfter råde frit vil ikke
>> medføre noget godt. Det har vi set for mange uheldige eksempler på.
> Tværtimod, det har vi set gode eksempler på. Vi lever altså i 2005,
> klassekampen er forbi, planøkonomien gået rabundus og nu må vi fremad.
>
Til mig at se vil din model indføre, om ikke klassekampen, så
klassesamfundet.

Du ville ende op med en fordeling som i Italien.

Der har du en snæver kreds der er overordentlig formuende.

Så har du en højtlønnet overklasse.

Derefter kommer en stor mellemklasse, fortrindsvis mindre selvstændige
erhvervsdrivende, og en del mellem og topledere.

Og så har du en stor underklasse der lever kun lidt over grænsen for
hvor det bliver uacceptabelt

Og sidst har du en under-underklasse der i praksis hutler sig gennem
tilværelsen.

Og den der med at slikke opad og skide nedad er mere reglen end undtagelsen.

(Egentlig ikke så mærkeligt når de har gjort en af deres rigeste til
statsminister)

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 17-01-05 11:29


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:csflke$2d6f$1@news.cybercity.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>
>>> Har ikke den fjerneste anelse om hvordan de gør tingene der.
>>> Jeg ved bare at det at lade de frie markedskræfter råde frit vil ikke
>>> medføre noget godt. Det har vi set for mange uheldige eksempler på.
>> Tværtimod, det har vi set gode eksempler på. Vi lever altså i 2005,
>> klassekampen er forbi, planøkonomien gået rabundus og nu må vi fremad.
>>
> Til mig at se vil din model indføre, om ikke klassekampen, så
> klassesamfundet.
>
> Du ville ende op med en fordeling som i Italien.
>
> Der har du en snæver kreds der er overordentlig formuende.
>
> Så har du en højtlønnet overklasse.
>
> Derefter kommer en stor mellemklasse, fortrindsvis mindre selvstændige
> erhvervsdrivende, og en del mellem og topledere.
>
> Og så har du en stor underklasse der lever kun lidt over grænsen for hvor
> det bliver uacceptabelt
>
> Og sidst har du en under-underklasse der i praksis hutler sig gennem
> tilværelsen.
>
> Og den der med at slikke opad og skide nedad er mere reglen end
> undtagelsen.
>
> (Egentlig ikke så mærkeligt når de har gjort en af deres rigeste til
> statsminister)


Vrøvl, du glemmer at kapitalkoncentrationen allerede er ændret siden
klassesamfundet.

Men det er klart, dem der skaber de største værdier får lov at beholde mere.

Thorkild


Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 18:15

Thorkild Poulsen wrote:

> Vrøvl, du glemmer at kapitalkoncentrationen allerede er ændret siden
> klassesamfundet.
>
Og visse arbejder for at få det ændret igen. Sikkert i et håb om at de
selv kommer til at sidde med ved det store bord.

> Men det er klart, dem der skaber de største værdier får lov at beholde
> mere.
>
Naturligvis.
--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Lars Månsson (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lars Månsson


Dato : 20-01-05 19:54


"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41eb26e8$0$285$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
> news:cseuuo$1olc$2@news.cybercity.dk...
>
>>
>> Har ikke den fjerneste anelse om hvordan de gør tingene der.
>>
>> Jeg ved bare at det at lade de frie markedskræfter råde frit vil ikke
>> medføre noget godt. Det har vi set for mange uheldige eksempler på.
>
> Tværtimod, det har vi set gode eksempler på. Vi lever altså i 2005,
> klassekampen er forbi, planøkonomien gået rabundus og nu må vi fremad.

Hvis der var et frit markedet så ville det ende med monopoler, pris aftaler
osv.
der er sku´ ingen der er vil have et frit marked udover forbrugerne.
Så vis staten ikke laver love og andre tiltag, som tager toppen af de værste
følger af et " frit marked " så ville alt være kaos.
Nævn mig et land som har et frit marked.

Klassekampen er ikke forbi, det da kun være i kapitalisternes våde drømme.

Hilsen
-Lars-



Thorkild Poulsen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 20-01-05 20:07


"Lars Månsson" <lars.maansson@pc.dk> wrote in message
news:41effe3e$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

>> Tværtimod, det har vi set gode eksempler på. Vi lever altså i 2005,
>> klassekampen er forbi, planøkonomien gået rabundus og nu må vi fremad.
>
> Hvis der var et frit markedet så ville det ende med monopoler, pris
> aftaler osv.
> der er sku´ ingen der er vil have et frit marked udover forbrugerne.
> Så vis staten ikke laver love og andre tiltag, som tager toppen af de
> værste
> følger af et " frit marked " så ville alt være kaos.
> Nævn mig et land som har et frit marked.
>

USA er et godt eksempel på et marked der er frit, naturligvis i vor tid
reguleret mod monopoler.

> Klassekampen er ikke forbi, det da kun være i kapitalisternes våde drømme.
>


Ja ja, spild nu ikke dit liv på en livsløgn knægt.

Thorkild


Lars Månsson (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lars Månsson


Dato : 20-01-05 21:02


"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41f00161$0$48320$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Lars Månsson" <lars.maansson@pc.dk> wrote in message
> news:41effe3e$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> USA er et godt eksempel på et marked der er frit, naturligvis i vor tid
> reguleret mod monopoler.

Jeg vil kalde USA for et reguleret markede især på import om rådet.

>
>> Klassekampen er ikke forbi, det da kun være i kapitalisternes våde
>> drømme.
>>
>
>
> Ja ja, spild nu ikke dit liv på en livsløgn knægt.

ja ja, bare jeg ikke for dine våde drømme gamle.

Hilsen
-Lars-



Tim (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 15-01-05 00:32

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cs8n7u$hf5$1@news.cybercity.dk...
> Tim wrote:
>>>Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>> Fordi det så kan betale sig at arbejde ekstra, samt betale sig at få en
>> højere uddannelse.
>> Hvis vi skal betale så meget i topskat, betaler det sig jo ikke, at
>> studere
>> i 10 år (mens lavtlønnede har råd til at købe hus, bil etc.), for
>> bagefter
>> at blive buttfucked af staten, vel?
>>
> Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
>

Joda... så kan vi alle sidde på vores flade røv, i lige lang tid, og være
lige-glade.

Det er sgu' socialisme der vil noget ... LOL

>
> Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
>

Yep... lad os standse al udvikling... bortset fra den, staten pålægger os.

>
> Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
>

Hvor..??? ... i de virksomheder, der ikke længere kan klare sig
internationalt, fordi de totalt har mistet konkurrence-evnen??????

>
> Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
> arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
> statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)
>

Det forudsætter altså, at der er virksomheder at ansætte dem i, og de er jo
lukket, fordi de ikke kan konkurrere med de udenlandske...

[snip resten, der forudsætter, at der eksisterer private firmaer i Danmark,
hvilket der ikke gør ifølge din teori]

Tim



Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 03:45

Tim wrote:

>>>Hvis vi skal betale så meget i topskat, betaler det sig jo ikke, at
>>>studere
>>>i 10 år (mens lavtlønnede har råd til at købe hus, bil etc.), for
>>>bagefter
>>>at blive buttfucked af staten, vel?
>>Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
> Joda... så kan vi alle sidde på vores flade røv, i lige lang tid, og være
> lige-glade.
> Det er sgu' socialisme der vil noget ... LOL
>>Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
> Yep... lad os standse al udvikling... bortset fra den, staten pålægger os.
>>Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
> Hvor..??? ... i de virksomheder, der ikke længere kan klare sig
> internationalt, fordi de totalt har mistet konkurrence-evnen??????
>>Og da man så flytter folk fra arbejdsløshedskøen til rigtige
>>arbejdspladser vil det jo, logisk set, betyde ekstra penge til
>>statskassen. (sparet understøttelse + ekstra skat)
> Det forudsætter altså, at der er virksomheder at ansætte dem i, og de er jo
> lukket, fordi de ikke kan konkurrere med de udenlandske...
> [snip resten, der forudsætter, at der eksisterer private firmaer i Danmark,
> hvilket der ikke gør ifølge din teori]
>
I mange år var det sådan at arbejdsgiverne røg på barikaderne og råbte
op om "flaskehals-problemer" så snart arbejdsløshedstallet kom under
300.000. I dag har de vist modereret sig så meget at de først begynder
ved 150.000.

Jeg må indrømme at jeg ikke giver ret meget for det råberi.

Stod det til mig blev arbejdsløshedsunderstøttelsen taget ud af
statsregnskabet og, sammen med det vi som lønmodtagere indbetaler til
a-kasserne, lavet om til en arbejdsløshedsskat det blev pålagt alle
virksomheder at betale. Pengene skulle gå ind i en font, som så skulle
udbetale understøttelse til de arbejdsløse.

Der skulle selvfølgelig ske en omlægning der involverede skat og løn den
dag det indførtes, da målet ikke er at pålægge virksomhederne yderligere
udgifter.

Modellen ville så køre på den måde at det blev op til arbejdsgiverne
selv at styre hvormange de ville understøttelse til.

Da skatten skulle udgøre en procentdel af alle virksomheders brutto
omsætning ville en stigning i antallet af arbejdsløse direkte medføre at
procentdelen også steg. Ligesom den ville falde med et fald i
arbejdsløshedstallet.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (16-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 16-01-05 08:12

On Fri, 14 Jan 2005 16:07:25 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?

Elendig ide.

>Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.

Genialt, at opmuntre de mest produktive til at arbejde mindre. Forklar
lige hvordan man skaber mere velfærd på den måde.

Eller måske er virkningen en helt anden, nemlig at nogen simpelthen
vælger at rykke teltpælene op og fortrække til andre himmelstrøg.

>Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.

Meget usandsynligt. De overarbejdende højtlønnede skaber flere
arbejdspladser end deres overarbejde koster (om noget overhovedet).
Mere sandsynligt er det, at det koster på konkurrenceevne, og vi ender
med færre arbejdspladser.

Rent bortset fra det, min erfaring siger, at så voldsomt meget
overarbejde er der heller ikke i Danmark. Folk arbejder anderledes
hårdt andre steder i verden.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 01:53

T. Liljeberg wrote:

>>Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
> Elendig ide.
>>Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
> Genialt, at opmuntre de mest produktive til at arbejde mindre. Forklar
> lige hvordan man skaber mere velfærd på den måde.
>
Kunne du ikke lige komme med hvordan vi så skaber flere arbejdspladser?

Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.

> Eller måske er virkningen en helt anden, nemlig at nogen simpelthen
> vælger at rykke teltpælene op og fortrække til andre himmelstrøg.
>
Når blot de gør det så vi ikke skal bidrage til deres sociale ydelser
andre steder i verden, er det ok med mig.

>>Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
> Meget usandsynligt. De overarbejdende højtlønnede skaber flere
> arbejdspladser end deres overarbejde koster (om noget overhovedet).
> Mere sandsynligt er det, at det koster på konkurrenceevne, og vi ender
> med færre arbejdspladser.
>
Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.

Nu ansætter du en mand mere så du har 9 mand der ikke arbejder over.

Regnestykket kommer til at således ud:
1) 8x7,4x100= 5.920,- kr
8x150= 1.200,- kr
Ialt 7.120,- kr

Timer:
8x8,4= 67,2 timer/dag

2) 9x7,4x100= 6.660,- kr
Ialt 6.660,- kr

Timer:
9x7,4= 66,6 timer/dag

Mangler: 0,6 time (36 minutter)
Sparet: 460,- kr/dag

De 8 oprindelige ansatte taber brutto 150 kr/dag. For det får de en time
ekstra sammen med deres familie.

Derudover vil de spare det i skat som den arbejdsløse ellers skulle
havde haft i understøttelse (641,- kr/dag). Det kan du så nedsætte
virksomhedsskatten med. Det sværeste med det bliver nok at få
politikerne med på det.

Alt ialt syntes jeg ikke det ser så tosset ud endda.

> Rent bortset fra det, min erfaring siger, at så voldsomt meget
> overarbejde er der heller ikke i Danmark. Folk arbejder anderledes
> hårdt andre steder i verden.
>
Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 13:42

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...

>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
>
>Nu ansætter du en mand mere så du har 9 mand der ikke arbejder over.

Det kræver jo at den 9'ende mand med de fornødne kvalifikationer rent
faktisk eksisterer og gider påtage sig arbejdet, samt at du er ret sikker
på at du har arbejde til ham permanent, da det er dyrt og besværligt at
skille sig af med ham igen, hvis dit behov bliver mindre.

>Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
>et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.

Dem der arbejder voldsom over er næppe dem man finder mange ledige
af.

Og hvorfor skulle en arbejdsgiver være interesseret i at hendes medarbejdere
arbejder vildt over, hvis hun kunne hyre flere folk og dermed tjene flere
penge
og måske ligefremt udvide produktionen ?

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Boerge (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Boerge


Dato : 17-01-05 18:28

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

> Det kræver jo at den 9'ende mand med de fornødne kvalifikationer rent
> faktisk eksisterer og gider påtage sig arbejdet, samt at du er ret sikker
> på at du har arbejde til ham permanent, da det er dyrt og besværligt at
> skille sig af med ham igen, hvis dit behov bliver mindre.

Desuden kræver det, at den 9'ende medarbejder arbejder på et tidspunkt,
hvor der er produktionskapacitet til det.

Med venlig hilsen
Børge

Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 19:49

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
>>Nu ansætter du en mand mere så du har 9 mand der ikke arbejder over.
> Det kræver jo at den 9'ende mand med de fornødne kvalifikationer rent
> faktisk eksisterer og gider påtage sig arbejdet, samt at du er ret sikker
> på at du har arbejde til ham permanent, da det er dyrt og besværligt at
> skille sig af med ham igen, hvis dit behov bliver mindre.
>
Det skulle ikke være et problem, medmindre de første 8 er de første der
er uddannet til det job.

Og den med hvor langvarig ansættelsen er? Jamen hvis virksomheden i
forvejen havde planer om at fyre en eller flere af de oprindelige 8
stiller tingene sig lidt anderledes.

I modsat fald skal de 9 jo lave det arbejde de 8 lavede før. Blot uden
overarbejde.

I øvrigt er Danmark vist blandt de billigste lande i den
industrialiserede del af verden at fyre folk i.

>>Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
>>et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.
> Dem der arbejder voldsom over er næppe dem man finder mange ledige
> af.
>
Nej det er jo dem arbejdsgiverne mener er gode ansatte. Men det er,
typisk, også dem der koster samfundet mest senere i deres liv. Bl.a.
p.g.a. nedslidning.

> Og hvorfor skulle en arbejdsgiver være interesseret i at hendes medarbejdere
> arbejder vildt over, hvis hun kunne hyre flere folk og dermed tjene flere
> penge og måske ligefremt udvide produktionen ?
>
Fordi der i dette ikke er tale om at udvide produktionen, men at sikre
nogle arbejdspladser ved at forhindre at andre knokler sig halvt
fordærvet på overarbejde.

Ved en udvidelse af produktionen skal der ansættes nye medarbejdere
udover dem jeg snakker om. Men stadig efter formlen hvor der ansættes 9
hvor der for ville blive ansat 8. Så overarbejdet stadig undgåes.

I dag er der ingen incitament til arbejdsgiverne til at undgå
overarbejde. Det vil der blive efter min model.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Carl Alex Friis Niel~ (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 17-01-05 23:01

Finn Guldmann skrev i meddelelsen ...
>Carl Alex Friis Nielsen wrote:
>
>>>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>>>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
>>>Nu ansætter du en mand mere så du har 9 mand der ikke arbejder over.
>> Det kræver jo at den 9'ende mand med de fornødne kvalifikationer rent
>> faktisk eksisterer og gider påtage sig arbejdet, samt at du er ret sikker
>> på at du har arbejde til ham permanent, da det er dyrt og besværligt at
>> skille sig af med ham igen, hvis dit behov bliver mindre.
>>
>Det skulle ikke være et problem, medmindre de første 8 er de første der
>er uddannet til det job.

Jamen så syne jeg du skal finde en ledig læge noget sted i landet
eller en ledig datalog i Hirsthals.

>Og den med hvor langvarig ansættelsen er? Jamen hvis virksomheden i
>forvejen havde planer om at fyre en eller flere af de oprindelige 8
>stiller tingene sig lidt anderledes.
>
>I modsat fald skal de 9 jo lave det arbejde de 8 lavede før. Blot uden
>overarbejde.

Sådan er værden bare ikke i dag - alt skal foregå mere og mere
"just in time", så du kan ikke forvente at kende ordresituationen ret langt
ud i fremtiden i dag.

>Nej det er jo dem arbejdsgiverne mener er gode ansatte. Men det er,
>typisk, også dem der koster samfundet mest senere i deres liv. Bl.a.
>p.g.a. nedslidning.

Jeg taler om folk med specifikke kvalifikationer - det er jo ikke alle
jobs enhver rask person kan vade ind fra gaden og udføre vel ?
Skal man lære et fag tager det mig bekendt 3 år, skal man lære
et akademisk fag tager det minimum 8 år før man er grønskolling
(3 år gymnasie + 5 år videregående uddannelse).

Iden hvornår har man kunne planlægge hvilke kvalifikationer der er behov for
i hvilket omfang 3, for slet ikke at tale om 8 år frem i tiden.

Om så der er var en million ufaglærte arbejdsløse, så hjælper det ikke en
skid hvis du står og mangler en person det tager 8 år at uddanne.

>> Og hvorfor skulle en arbejdsgiver være interesseret i at hendes
medarbejdere
>> arbejder vildt over, hvis hun kunne hyre flere folk og dermed tjene flere
>> penge og måske ligefremt udvide produktionen ?
>>
>Fordi der i dette ikke er tale om at udvide produktionen, men at sikre
>nogle arbejdspladser ved at forhindre at andre knokler sig halvt
>fordærvet på overarbejde.

Hvad er det dog for en forældet tankegang de har - mener du arbejdsgiveren
har
en objektiv fordel ud af at hendes medarbejdere knokler sig selv halvt ihjel
med overarbejde eller mener du bare arbejdsgivere sådan generelt bare
er nogen sadiske svin som piner medarbejderne fordi de synes det er
sjovt ?

>
>Ved en udvidelse af produktionen skal der ansættes nye medarbejdere
>udover dem jeg snakker om. Men stadig efter formlen hvor der ansættes 9
>hvor der for ville blive ansat 8. Så overarbejdet stadig undgåes.

Jeg spørger igen - hvori mener du fordelen for arbejdsgiveren ligger i at
udpine sine medarbejdere, hvis det kan undgås ? Du laver selv et
regnestykke som viser en situation hvor den fæle kapitalist ville tjene
penge på at foretage en disposition; men af uransagelige årsager
hellere vil genere medarbejderne end at forøge sin indtjening.

Det hænger da på ingen måde logisk sammen.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 02:07

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

>>Det skulle ikke være et problem, medmindre de første 8 er de første der
>>er uddannet til det job.
> Jamen så syne jeg du skal finde en ledig læge noget sted i landet
> eller en ledig datalog i Hirsthals.
>
Med netop lægerne er der den mærkelige situation at en del af
uddannelsespladserne er afsat til udenlandske studerende. Hvorfor den er
der ved jeg ikke, men syntes at det er mærkeligt at situationen får lov
at være der samtidig med at man råber om lægemangel.

Indenfor acceptabel køreafstand skulle det nok være muligt.

Men er der virksomheder i Hirtshals der beskæftiger dataloger i så stort
et omfang at der kan findes ekstra arbejdspladser i deres overtidsregnskab?

>>I modsat fald skal de 9 jo lave det arbejde de 8 lavede før. Blot uden
>>overarbejde.
> Sådan er værden bare ikke i dag - alt skal foregå mere og mere
> "just in time", så du kan ikke forvente at kende ordresituationen ret langt
> ud i fremtiden i dag.
>
Nej. Men har virksomheden råd til at have 8 mand gående, med
overarbejde, har den også råd til at have 9 mand gående uden overarbejde.

Jeg har jo ikke skrevet at man skal opfinde overarbejde hvor det ikke
er. Så er der 8 mand der går uden overarbejde er der jo heller ingen
overarbejdspulje at tage af.

> Jeg taler om folk med specifikke kvalifikationer - det er jo ikke alle
> jobs enhver rask person kan vade ind fra gaden og udføre vel ?
>
Det skal vist være meget specifikke erhverv hvis der ikke er ledige
uddannede inden for det.

> Skal man lære et fag tager det mig bekendt 3 år, skal man lære
> et akademisk fag tager det minimum 8 år før man er grønskolling
> (3 år gymnasie + 5 år videregående uddannelse).
>
Planlægning du.

> Iden hvornår har man kunne planlægge hvilke kvalifikationer der er behov for
> i hvilket omfang 3, for slet ikke at tale om 8 år frem i tiden.
> Om så der er var en million ufaglærte arbejdsløse, så hjælper det ikke en
> skid hvis du står og mangler en person det tager 8 år at uddanne.
>
Mig bekendt har der altid lydt advarsler til politikerne om at nu skulle
de altså se at få uddannet nogle mennesker indenfor de og de erhverv,
for så og så mange år ud i fremtiden ville man komme til at mangle dem.

For netop lægerne er det ikke advarsler der har manglet. Men enerådige
besparelsesivrige politiker har bestemt.

> Hvad er det dog for en forældet tankegang de har - mener du arbejdsgiveren
> har
> en objektiv fordel ud af at hendes medarbejdere knokler sig selv halvt ihjel
> med overarbejde eller mener du bare arbejdsgivere sådan generelt bare
> er nogen sadiske svin som piner medarbejderne fordi de synes det er
> sjovt ?
>
Jeg vil tro at den kortsigtede økonomi spiller den vigtigste rolle.

Her og nu går det jo godt. Medarbejderne knokler røven ud af bukserne
for at følge med efterspørgslen. Så meget at der ikke bliver tid til at
tage nye medarbejdere ind og få dem oplært. Og så den dag virksomhederne
står og mangler arbejdskraft, fordi dem de har ikke kan holde til et
helt arbejdsliv, er det samfundets skyld.

Hvordan tror du det vil lyde om 2-3 år når virksomhederne står og
mangler de 4-5.000 unge mennesker der i dag ikke kan finde en
praktikplads. Og som forsvinder over i andre, højere eller lavere
lønnede, erhverv fordi de ikke kan færdiggøre deres uddannelse?

Delvist vil det være regeringens skyld fordi den har fjernet den
nødløsning det var med skolepraktik.

Men virksomhederne bærer selv hovedansvaret. Mest fordi det i dagens
Danmark mest handler om at skaffe noget profit her og nu. Fremtiden kan
andre bekymre sig om.

> Jeg spørger igen - hvori mener du fordelen for arbejdsgiveren ligger i at
> udpine sine medarbejdere, hvis det kan undgås ? Du laver selv et
> regnestykke som viser en situation hvor den fæle kapitalist ville tjene
> penge på at foretage en disposition; men af uransagelige årsager
> hellere vil genere medarbejderne end at forøge sin indtjening.
>
I min model vil "den fæle kapitalist" ikke tjene ekstra på det. høn vil
have den samme lønudgift og få det samme arbejde udført. Men af flere
mennesker.

Dem der taber på det er dem der har baseret sin økonomi på overarbejde.

> Det hænger da på ingen måde logisk sammen.
>
Der skal arbejdes mere med det, men logikken fejler da ikke noget.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Croc® (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Croc®


Dato : 17-01-05 15:43

On Mon, 17 Jan 2005 01:53:10 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>Derudover vil de spare det i skat som den arbejdsløse ellers skulle
>havde haft i understøttelse (641,- kr/dag). Det kan du så nedsætte
>virksomhedsskatten med. Det sværeste med det bliver nok at få
>politikerne med på det.

Du bliver desværre nødt til at revurdere dit regnestykke, da en
arbejder koster mere end den udbetalte løn, groft sagt en 30-40% hvis
arbejdstiden er 37 timer, satsen falder ved ekstra timer.

Regards Croc®

Finn Guldmann (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 17-01-05 22:51

Croc® wrote:

>>Derudover vil de spare det i skat som den arbejdsløse ellers skulle
>>havde haft i understøttelse (641,- kr/dag). Det kan du så nedsætte
>>virksomhedsskatten med. Det sværeste med det bliver nok at få
>>politikerne med på det.
> Du bliver desværre nødt til at revurdere dit regnestykke, da en
> arbejder koster mere end den udbetalte løn, groft sagt en 30-40% hvis
> arbejdstiden er 37 timer, satsen falder ved ekstra timer.
>
Jeg er ikke arbejdsgiver, eller bogholder. Hvorfor jeg ikke har kendskab
til beløbsstørrelserne. Men jeg ved dog at de er der. Men de skal
naturligvis regnes med i opgørelsen af hvor mange overtimer der skal til
for at der kan blive til en ekstra ansat.

Det ville naturligvis, i påkommende tilfælde, blive op til folk der har
kendskab til tallene om at regne de endelige størrelser ud.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Egon Stich (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 17-01-05 18:57


"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:csf2ab$1snm$1@news.cybercity.dk...
> T. Liljeberg wrote:
>
> >>Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
> > Elendig ide.
> >>Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
> > Genialt, at opmuntre de mest produktive til at arbejde mindre. Forklar
> > lige hvordan man skaber mere velfærd på den måde.
> >
> Kunne du ikke lige komme med hvordan vi så skaber flere arbejdspladser?
>
> Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.
>
> > Eller måske er virkningen en helt anden, nemlig at nogen simpelthen
> > vælger at rykke teltpælene op og fortrække til andre himmelstrøg.
> >
> Når blot de gør det så vi ikke skal bidrage til deres sociale ydelser
> andre steder i verden, er det ok med mig.
>
> >>Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
> > Meget usandsynligt. De overarbejdende højtlønnede skaber flere
> > arbejdspladser end deres overarbejde koster (om noget overhovedet).
> > Mere sandsynligt er det, at det koster på konkurrenceevne, og vi ender
> > med færre arbejdspladser.
> >
> Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
> får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
>
> Nu ansætter du en mand mere så du har 9 mand der ikke arbejder over.
>
> Regnestykket kommer til at således ud:
> 1) 8x7,4x100= 5.920,- kr
> 8x150= 1.200,- kr
> Ialt 7.120,- kr
>
> Timer:
> 8x8,4= 67,2 timer/dag
>
> 2) 9x7,4x100= 6.660,- kr
> Ialt 6.660,- kr
>
> Timer:
> 9x7,4= 66,6 timer/dag
>
> Mangler: 0,6 time (36 minutter)
> Sparet: 460,- kr/dag
>
> De 8 oprindelige ansatte taber brutto 150 kr/dag. For det får de en time
> ekstra sammen med deres familie.
>
> Derudover vil de spare det i skat som den arbejdsløse ellers skulle
> havde haft i understøttelse (641,- kr/dag). Det kan du så nedsætte
> virksomhedsskatten med. Det sværeste med det bliver nok at få
> politikerne med på det.
>
> Alt ialt syntes jeg ikke det ser så tosset ud endda.
>
> > Rent bortset fra det, min erfaring siger, at så voldsomt meget
> > overarbejde er der heller ikke i Danmark. Folk arbejder anderledes
> > hårdt andre steder i verden.
> >
> Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
> et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.
>
> --
> MVH Finn
> Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
> Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
> bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.


Du får ikke disse personager til at komme med et forslag til hvorledes man
får flere i arbejde til en anstændig løn.
Hvis de skulle komme med en anstændig løsning, ville de jo være nødt til at
forlade deres egoisme, deres liberale ideer, og genoverveje en socialistisk
ide.
Jeg tror faktisk, at dagen ikke er fjern, hvor man kan opleve liberalister
udtale hvad der sikkert allerede rumsterer i deres underbevisthed: Afskaf
dem. De dumme, de uuddannede, dem VI ikke har brug for.
Og ikke vil føde på.
Hvor var det lige vi oplevede den tankegang i praksis?
Men liberalistens menneskesyn ligger jo kun et hønsefjed fra Stalins,
Hitlers og Maos.

MVH
Egon



Finn Guldmann (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 18-01-05 00:30

Egon Stich wrote:

> Du får ikke disse personager til at komme med et forslag til hvorledes man
> får flere i arbejde til en anstændig løn.
> Hvis de skulle komme med en anstændig løsning, ville de jo være nødt til at
> forlade deres egoisme, deres liberale ideer, og genoverveje en socialistisk
> ide.
>
Jeg tror jeg har fattet det.

Men mantraer som:
"Den stærkes ret"
"Enhver er sig selv nærmest"
og andre af den slags egostiske udtryk giver jeg ikke meget for.


> Jeg tror faktisk, at dagen ikke er fjern, hvor man kan opleve liberalister
> udtale hvad der sikkert allerede rumsterer i deres underbevisthed: Afskaf
> dem. De dumme, de uuddannede, dem VI ikke har brug for.
> Og ikke vil føde på.
> Hvor var det lige vi oplevede den tankegang i praksis?
> Men liberalistens menneskesyn ligger jo kun et hønsefjed fra Stalins,
> Hitlers og Maos.
>
Det kan vi godt undvære.

Men lære af sine fejltagelser er jo ikke menneskets stærkeste side.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (30-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 30-01-05 03:53

On Mon, 17 Jan 2005 01:53:10 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg wrote:
>
>>>Jamen ville det så ikke være en fidus at hæve topskatten?
>> Elendig ide.
>>>Det ville få ansatte til at sige fra overfor overarbejde.
>> Genialt, at opmuntre de mest produktive til at arbejde mindre. Forklar
>> lige hvordan man skaber mere velfærd på den måde.
> >
>Kunne du ikke lige komme med hvordan vi så skaber flere arbejdspladser?

Ved højere produktivitet og effektivitet.
Ved at udvikle og fremstille bedre produkter og ydelser end andre.
Ved at sænke skatterne, så tærsklen for hvornår en arbejdsplads kan
betale sig sænkes.

>Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.

Der er ingen armod i at være bedre end andre.

>> Eller måske er virkningen en helt anden, nemlig at nogen simpelthen
>> vælger at rykke teltpælene op og fortrække til andre himmelstrøg.
>>
>Når blot de gør det så vi ikke skal bidrage til deres sociale ydelser
>andre steder i verden, er det ok med mig.

Desværre er det jo, som også påpeget af Thorkild, således, at de mest
produktive ikke kun skaber deres egen arbejdsplads, men også
beskæftigelse til andre.

>>>Og hvad ville der så komme ud af det? Jo flere ansatte.
>> Meget usandsynligt. De overarbejdende højtlønnede skaber flere
>> arbejdspladser end deres overarbejde koster (om noget overhovedet).
>> Mere sandsynligt er det, at det koster på konkurrenceevne, og vi ender
>> med færre arbejdspladser.
>>
>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.

Misforstået. Du har 8 mand på fast månedsløn, der arbejder 40, 50, 60
timer/ugen, efter behov.

>> Rent bortset fra det, min erfaring siger, at så voldsomt meget
>> overarbejde er der heller ikke i Danmark. Folk arbejder anderledes
>> hårdt andre steder i verden.
>>
>Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
>et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.

Problemet er, at dit argument måske(!) holder for samlebåndsarbejderen
og kostesvingeren, men ikke for ret mange andre.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 30-01-05 07:48

T. Liljeberg skrev:
>>Kunne du ikke lige komme med hvordan vi så skaber flere arbejdspladser?
> Ved højere produktivitet og effektivitet.
>
For mig lyder det af at den enkelte skal lave mere, på den samme tid og
for de samme penge. Med deraf følgende øget nedslidning til følge.

Sammenholdt med at der ønskes nedskæringer i de sociale ydelser bliver
det, for mig, til at arbejdstagerne bliver sådan noget "brug og smid
væk" noget for arbejdsgiverne.

Jeg tror faktisk der er nogen der bør begynde at tænke på at vi _er_ i
det 21. århundrede.

> Ved at udvikle og fremstille bedre produkter og ydelser end andre.
>
Det kan vi gøre uanset. Hvis ellers ikke der skulle ske nedskæringer på
forskning og uddannelse.

> Ved at sænke skatterne, så tærsklen for hvornår en arbejdsplads kan
> betale sig sænkes.
>
Nu har skattelettelser jo en, næsten naturgiven, mani med at betyde
forringelser for dem der i forvejen har det skidt. Dem der har brug for
social omsorg.

Skattelettelser hænger jo uløseligt sammen med besparelser. Og
besparelser har det jo med at gå ud over dem der forventes at kunne gøre
mindst imod dem. Bare se på det "stregkodetyrani" vores ældre
plejekrævende medborgere skal leve med.

Og husk at det er disse ældre der har skabt den grad af velfærd du og
jeg lever med. Uden vores forfædres indsats sad vi stadig og bankede to
sten mod hinnanden for at få ild.

>>Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.
> Der er ingen armod i at være bedre end andre.
>
Nej, men er vi bedre end andre?

De områder hvor vi har kunnet hævde det er jo ved at blive sparet væk.

- Social omsorg
- Forskning og uddannelse
- Generelt uddannelsesniveau

Men når det foregår på den måde at nogle, få, får det bedre mens de
mange får det dårligere, og de mest udsatte får lov at forsvinde ud i
armod, giver jeg ikke så meget for det.

>>Når blot de gør det så vi ikke skal bidrage til deres sociale ydelser
>>andre steder i verden, er det ok med mig.
> Desværre er det jo, som også påpeget af Thorkild, således, at de mest
> produktive ikke kun skaber deres egen arbejdsplads, men også
> beskæftigelse til andre.
>
Det viser sig jo at de arbejdspladser der flyttes ud af landet erstattes
af andre. Når ellers de får lov til det.

>>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
> Misforstået. Du har 8 mand på fast månedsløn, der arbejder 40, 50, 60
> timer/ugen, efter behov.
>
Altså du vil have 2½, 12½ eller 22½ timers gratis overarbejde om ugen?

Er det nødvendig for at du kan få din virksomhed til at løbe rundt har
jeg kun et råd til dig; Luk den virksomhed, den er ikke rentabel. Den
overlever kun på grov udnyttelse af samfundets samlede ressource.

>>Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
>>et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.
> Problemet er, at dit argument måske(!) holder for samlebåndsarbejderen
> og kostesvingeren, men ikke for ret mange andre.
>
Efterhånden skal man jo også være født med en guldske i munden for at få
uddannelse til noget mere. Så måske er det ikke så dårlig at indsatsen
ligges der.

Jeg har blot et lønligt lille håb. Og det er at det slås fast at det nye
arbejdstidsdirektiv der træder i kraft i næste månede gælder ansatte på
alle niveauer.

Men det skal nok vise sig, igen, at det alene handler om at holde de små
nede og lade de store gøre som det passer dem.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (30-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 30-01-05 13:46

On Sun, 30 Jan 2005 07:47:46 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>>>Kunne du ikke lige komme med hvordan vi så skaber flere arbejdspladser?
>> Ved højere produktivitet og effektivitet.
> >
>For mig lyder det af at den enkelte skal lave mere, på den samme tid og
>for de samme penge. Med deraf følgende øget nedslidning til følge.

Har du nogensinde hørt om, "work smarter, not harder"?

>Sammenholdt med at der ønskes nedskæringer i de sociale ydelser bliver
>det, for mig, til at arbejdstagerne bliver sådan noget "brug og smid
>væk" noget for arbejdsgiverne.
>
>Jeg tror faktisk der er nogen der bør begynde at tænke på at vi _er_ i
>det 21. århundrede.

Det er jo dig selv, der skal over den hurdle. Dine betragtninger
handler tilsyneladende om 19. og 20. århundredes industrisamfund,
baseret på fremstillingsindustri. Ikke moderne økonomier i lige så høj
grad baseret på viden.

>> Ved at udvikle og fremstille bedre produkter og ydelser end andre.
> >
>Det kan vi gøre uanset. Hvis ellers ikke der skulle ske nedskæringer på
>forskning og uddannelse.

Selvfølgelig kræver det forskning og uddannelse. Men det kræver også
fleksibilitet.

>> Ved at sænke skatterne, så tærsklen for hvornår en arbejdsplads kan
>> betale sig sænkes.
>>
>Nu har skattelettelser jo en, næsten naturgiven, mani med at betyde
>forringelser for dem der i forvejen har det skidt. Dem der har brug for
>social omsorg.

Det var et mærkeligt ikke-svar.
Og så nægter jeg at anerkende den implicitte en-til-en korrelation
mellem skattesænkninger (hhv. stigninger) og forringelser
(forbedringer) af velfærdsniveau. Hvis samfundet totalt set bliver
rigere, så kan de bevare sammelevestandard for en mindre procentdel af
kagen. Eller få forbedrede forhold uden at øge byrden.

>>>Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.
>> Der er ingen armod i at være bedre end andre.
>>
>Nej, men er vi bedre end andre?

På nogle områder, måske. Men den eneste måde den velfærd du ønsker kan
bevares, er ved at være konkurrencedygtige, eller med andre ord,
generelt være bedre end andre.

>>>Når blot de gør det så vi ikke skal bidrage til deres sociale ydelser
>>>andre steder i verden, er det ok med mig.
>> Desværre er det jo, som også påpeget af Thorkild, således, at de mest
>> produktive ikke kun skaber deres egen arbejdsplads, men også
>> beskæftigelse til andre.
>>
>Det viser sig jo at de arbejdspladser der flyttes ud af landet erstattes
>af andre. Når ellers de får lov til det.

Det er når vi taler om produktionsvirksomhed, der flyttes. Når en
iværksætter eller udvikler flytter til udlandet, så mistes ikke alene
vedkommendes skattebidrag, også de x arbejdspladser den pågældende kan
skabe med sit virke.

>>>Du har 8 mand der hver arbejder en time over hver dag 5 dage om ugen. De
>>>får 100 kr/time og 150 kr/time for overarbejde.
>> Misforstået. Du har 8 mand på fast månedsløn, der arbejder 40, 50, 60
>> timer/ugen, efter behov.
>
>Altså du vil have 2½, 12½ eller 22½ timers gratis overarbejde om ugen?

Det er ikke gratis, det er bare en del af medansvaret for
virksomheden.

>Er det nødvendig for at du kan få din virksomhed til at løbe rundt har
>jeg kun et råd til dig; Luk den virksomhed, den er ikke rentabel. Den
>overlever kun på grov udnyttelse af samfundets samlede ressource.

Ja, så hellere sende de mange timelønnede produktionsarbejdere over i
arbejdsløshedskøen.

>>>Jeg tror nu nok det kan lade sig gøre at finde nok til at man kunne lave
>>>et betydende indhug i arbejdsløshedskøen.
>> Problemet er, at dit argument måske(!) holder for samlebåndsarbejderen
>> og kostesvingeren, men ikke for ret mange andre.
>>
>Efterhånden skal man jo også være født med en guldske i munden for at få
>uddannelse til noget mere.

Sikke noget nonsens. Adgangen til uddannelse er ganske fin i langt de
fleste lande i den moderne, industrialiserede verden.

>Så måske er det ikke så dårlig at indsatsen
>ligges der.

Det er fint nok, men vi er nødt til at holde for øje hvad det er vi
diskuterer. Forholdene er helt forskellige for ufaglært
samlebåndsarbejde, hvor overtid relativt nemt kan erstattes med flere
ansættelser, og højt uddannet arbejdskraft, hvor man ikke uden videre
kan gøre dette.
Overarbejde for timelønnede dækker imho ikke over det store
arbejdspladspotentiale, hvis det er det vi skal diskutere. Netop fordi
der allerede betales overpris for denne arbejdskraft, og der dermed er
incentive til at erstatte med arbejdskraft til normalpris.

>Jeg har blot et lønligt lille håb. Og det er at det slås fast at det nye
>arbejdstidsdirektiv der træder i kraft i næste månede gælder ansatte på
>alle niveauer.

I praksis er det jo umuligt at regulere den slags. Hvis man har fast
løn, og selv ønsker at arbejde mere end 40 timer om ugen, så kan du
skrive alle de direktiver du ønsker, de virker ikke en pind.

>Men det skal nok vise sig, igen, at det alene handler om at holde de små
>nede og lade de store gøre som det passer dem.

Tværtimod, hvorfor ikke udlægge det som, at det handler om at beskytte
de små mod den udnyttelse overdreven brug af overtidsarbejdskraft
udgør. Uden at give samme beskyttelse de "store", der sagtens kan
klare sig selv.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 30-01-05 17:36

T. Liljeberg skrev:

>>For mig lyder det af at den enkelte skal lave mere, på den samme tid og
>>for de samme penge. Med deraf følgende øget nedslidning til følge.
> Har du nogensinde hørt om, "work smarter, not harder"?
>
Man kan stadig kun være et sted af gangen. Selv om der er nogen der
mener det modsatte.

Og i de fleste tilfælde er der jo beskrevet en arbejdsgang som ikke kan
fraviges.

>>Sammenholdt med at der ønskes nedskæringer i de sociale ydelser bliver
>>det, for mig, til at arbejdstagerne bliver sådan noget "brug og smid
>>væk" noget for arbejdsgiverne.
>>Jeg tror faktisk der er nogen der bør begynde at tænke på at vi _er_ i
>>det 21. århundrede.
> Det er jo dig selv, der skal over den hurdle. Dine betragtninger
> handler tilsyneladende om 19. og 20. århundredes industrisamfund,
> baseret på fremstillingsindustri. Ikke moderne økonomier i lige så høj
> grad baseret på viden.
>
Med det uddannelsesniveau vi får lov at holde kan vi jo ikke alle leve
af at være softwareudviklere, ingeniørere, designere, mellemledere.

Det bliver hurtigt "for mange høvdinge og for få indianere".

For mig bringer "moderne økonomier" assosiationer om "smarte drenge" der
leger med andre folks penge, selskabstømmere og at tingene helst skal
være være så "spændende" at de bevæger sig rundt på grænsen til sammenbrud.

Og når man så begynder at ville "drive" samfundets økonomi efter samme
devise begynder mine nakkehår altså at rejse sig.

Hvad er der blevet af bundsolid virksomhedsdrift?

>>Det kan vi gøre uanset. Hvis ellers ikke der skulle ske nedskæringer på
>>forskning og uddannelse.
> Selvfølgelig kræver det forskning og uddannelse. Men det kræver også
> fleksibilitet.
>
Fleksibilitet hænger jo sammen med uddannelse, og den har "man" jo
skruet ned for.

>>Nu har skattelettelser jo en, næsten naturgiven, mani med at betyde
>>forringelser for dem der i forvejen har det skidt. Dem der har brug for
>>social omsorg.
> Det var et mærkeligt ikke-svar.
> Og så nægter jeg at anerkende den implicitte en-til-en korrelation
> mellem skattesænkninger (hhv. stigninger) og forringelser
> (forbedringer) af velfærdsniveau. Hvis samfundet totalt set bliver
> rigere, så kan de bevare sammelevestandard for en mindre procentdel af
> kagen. Eller få forbedrede forhold uden at øge byrden.
>
Jeg siger ikke at det _behøver_ at være sådan. Men over den tid jeg har
set det har der været en sammenhæng.

Jeg ser det som en følge af at dem der udpeger objekter til besparelse
er dem der ikke selv skal leve under dem. (Hvorfor spare på sig selv?)

>>>>Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.
>>>Der er ingen armod i at være bedre end andre.
>>Nej, men er vi bedre end andre?
> På nogle områder, måske. Men den eneste måde den velfærd du ønsker kan
> bevares, er ved at være konkurrencedygtige, eller med andre ord,
> generelt være bedre end andre.
>
For at vi kan blive konkkurencedygtige på det plan det er nødvendigt
skal vi først ud af EU. Der er formange ting vi er bundet op på den vej.

Hvis vi hopper ud nu vil vi få en svær tid. Fordi vi har været med for
længe.

Kunne vi trække os ud i et lidt langsommere tempo ville vores
virksomheder kunne omstille sig til den nye situation, og vi ville være
istand til at opbygge et samfund der producerede varer der ville være
eftertragtet alle steder.

F.eks. tror jeg på at vi, hvis vi ikke var kommet ind i '72, i dag ville
havde stået med verdens bedste landbrug. Et landbrug der ville producere
kvalitetsvarer der ville kunne sælges i størrere omfang end vi ville
være istand til at producere. (Læs: Eftertragtet.)

Det samme tror jeg på ville gøre sig gældende for industriproduktion.

>>Det viser sig jo at de arbejdspladser der flyttes ud af landet erstattes
>>af andre. Når ellers de får lov til det.
> Det er når vi taler om produktionsvirksomhed, der flyttes. Når en
> iværksætter eller udvikler flytter til udlandet, så mistes ikke alene
> vedkommendes skattebidrag, også de x arbejdspladser den pågældende kan
> skabe med sit virke.
>
Men står vi og mangler dem?

Hvis vi måtte fordele arbejdet lidt bedre ville der, stort set, ikke
være arbejdsløse tilbage. Og vi ville være i den situation at alt hvad
vi producerede kunne sælges.

Og det ekstra skatteprovenu ville kunne betale en ældrepleje på et
acceptabelt niveau.

>>Altså du vil have 2½, 12½ eller 22½ timers gratis overarbejde om ugen?
> Det er ikke gratis, det er bare en del af medansvaret for
> virksomheden.
>
Vil det sige at man betaler for at få lov at tage et ansvar?

Det lyder ulogisk for mig.

>>Er det nødvendig for at du kan få din virksomhed til at løbe rundt har
>>jeg kun et råd til dig; Luk den virksomhed, den er ikke rentabel. Den
>>overlever kun på grov udnyttelse af samfundets samlede ressource.
> Ja, så hellere sende de mange timelønnede produktionsarbejdere over i
> arbejdsløshedskøen.
>
Jeg kan ikke se en fordel i at medarbejderne skal have så travlt at
fejlraten stiger.

Det må da være bedre at man, med sikkerhed, kan sige at hvad der sendes
ud er 100% i orden, end at man må fortælle kunderne at 1, 2, 5, 10% af
leverancen skal forventes at være fejlbehæftet.

Jeg kan heller ikke se det etiske i at drive virksomhed på at
medarbejderne slider sig op i utide. Og efterfølgende skal forsørges af
det offentlige.

Det må være bedre at fordele slæbet på flere mennesker. Der så ikke
bliver en økonomisk belastning for samfundet.

>>Efterhånden skal man jo også være født med en guldske i munden for at få
>>uddannelse til noget mere.
> Sikke noget nonsens. Adgangen til uddannelse er ganske fin i langt de
> fleste lande i den moderne, industrialiserede verden.
>
Ja, hvis man har forældre i ryggen der kan give et nap med til at få
økonomien til at hænge sammen.

Det er vistnok det man kalder "den sociale arv".

Jeg kunne da godt tænke mig at se en undersøgelse at de forhold
færdigstuderede har haft før, under og efter deres uddannelse. Herunder
sammenhængen mellem deres forældres økonomi og den økonomi de ender op
med efter endt uddannelse.

Men hvad. Som jeg opfatter det er det jo god borgerlig politik at gøre
de rige rigere og de fattige fattigere.

>>Så måske er det ikke så dårlig at indsatsen
>>ligges der.
> Det er fint nok, men vi er nødt til at holde for øje hvad det er vi
> diskuterer. Forholdene er helt forskellige for ufaglært
> samlebåndsarbejde, hvor overtid relativt nemt kan erstattes med flere
> ansættelser, og højt uddannet arbejdskraft, hvor man ikke uden videre
> kan gøre dette.
>
Jeg kan ikke se nogen grund til at uddannelsesniveauet skulle kunne
bruges til at sætte en grænse for hvornår der kunne være et udbytte af
at fordele arbejdet på flere hænder.

Kan en ansat direktør ikke klare sit arbejde indenfor 37 timer om ugen
bør man jo overveje at ansætte mere personale til aflastning. Og kan man
ikke finde ud af det er der jo nogen der ikke er dygtige nok til sit
arbejde.

> Overarbejde for timelønnede dækker imho ikke over det store
> arbejdspladspotentiale, hvis det er det vi skal diskutere. Netop fordi
> der allerede betales overpris for denne arbejdskraft, og der dermed er
> incentive til at erstatte med arbejdskraft til normalpris.
>
Jeg tror nu nok det ville kunne gøre et ret godt indhug i de 200.000+
arbejdsløse vi har i dag.

>>Jeg har blot et lønligt lille håb. Og det er at det slås fast at det nye
>>arbejdstidsdirektiv der træder i kraft i næste månede gælder ansatte på
>>alle niveauer.
> I praksis er det jo umuligt at regulere den slags. Hvis man har fast
> løn, og selv ønsker at arbejde mere end 40 timer om ugen, så kan du
> skrive alle de direktiver du ønsker, de virker ikke en pind.
>
Det tror jeg nu nok de kan komme til. Det kommer an på hvilke
kontrolforanstaltninger og strafsanktioner direktivet indeholder.

>>Men det skal nok vise sig, igen, at det alene handler om at holde de små
>>nede og lade de store gøre som det passer dem.
> Tværtimod, hvorfor ikke udlægge det som, at det handler om at beskytte
> de små mod den udnyttelse overdreven brug af overtidsarbejdskraft
> udgør. Uden at give samme beskyttelse de "store", der sagtens kan
> klare sig selv.
>
Hvem er det lige du mener kan klare sig selv? Mavesårspatienterne?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (31-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 31-01-05 00:27

On Sun, 30 Jan 2005 17:35:44 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>
>>>For mig lyder det af at den enkelte skal lave mere, på den samme tid og
>>>for de samme penge. Med deraf følgende øget nedslidning til følge.
>> Har du nogensinde hørt om, "work smarter, not harder"?
>>
>Man kan stadig kun være et sted af gangen. Selv om der er nogen der
>mener det modsatte.

Men mens man er på dette ene sted kan man arbejde mere effektivt end
man gjorde sidste år eller for 10 år siden.

>Og i de fleste tilfælde er der jo beskrevet en arbejdsgang som ikke kan
>fraviges.

Du bekræfter her, at dit syn på hele dette emne hænger fast i et
statisk billede, der blev malet engang i 19. eller 20. århundrede.
Det vi skal konkurrere på, er at definere nye arbejdsgange, der er
bedre end hvad andre bruger.
Og så skal vi altså lige blive enige om, hvad det er vi diskuterer -
er det manden ved samlebåndet eller
ingeniøren/produktudvikleren/lederen?

>>>Sammenholdt med at der ønskes nedskæringer i de sociale ydelser bliver
>>>det, for mig, til at arbejdstagerne bliver sådan noget "brug og smid
>>>væk" noget for arbejdsgiverne.
>>>Jeg tror faktisk der er nogen der bør begynde at tænke på at vi _er_ i
>>>det 21. århundrede.
>> Det er jo dig selv, der skal over den hurdle. Dine betragtninger
>> handler tilsyneladende om 19. og 20. århundredes industrisamfund,
>> baseret på fremstillingsindustri. Ikke moderne økonomier i lige så høj
>> grad baseret på viden.
>>
>Med det uddannelsesniveau vi får lov at holde kan vi jo ikke alle leve
>af at være softwareudviklere, ingeniørere, designere, mellemledere.

Nej, men som land er det i relativt høj grad præcis det vi skal leve
af.

>Det bliver hurtigt "for mange høvdinge og for få indianere".

Bare rolig, den slags finder selv et naturligt leje.

>For mig bringer "moderne økonomier" assosiationer om "smarte drenge" der
>leger med andre folks penge, selskabstømmere og at tingene helst skal
>være være så "spændende" at de bevæger sig rundt på grænsen til sammenbrud.

Det er synd, at du lider under dette fordomsfulde og forkerte billede.

>Og når man så begynder at ville "drive" samfundets økonomi efter samme
>devise begynder mine nakkehår altså at rejse sig.

Ikke engang private virksomheder skal drives under den devise du
udpensler ovenfor. Så hvorfor i alverden skulle vi begynde at drive
samfundets økonomi på den måde?

>Hvad er der blevet af bundsolid virksomhedsdrift?

Den lever i bedste velgående i langt de fleste private virksomheder,
men større eller mindre success.

Prøv at lægge dine fordomme til side, så kan vi snakke om hvorfor dit
syn, baseret på økonomier domineret af 1900-tals
fremstillingsindustri, ikke helt holder.

>>>Det kan vi gøre uanset. Hvis ellers ikke der skulle ske nedskæringer på
>>>forskning og uddannelse.
>> Selvfølgelig kræver det forskning og uddannelse. Men det kræver også
>> fleksibilitet.
>>
>Fleksibilitet hænger jo sammen med uddannelse, og den har "man" jo
>skruet ned for.

Det er korrekt. Men fleksibilitet er langt mere end bare uddannelse.

>>>Nu har skattelettelser jo en, næsten naturgiven, mani med at betyde
>>>forringelser for dem der i forvejen har det skidt. Dem der har brug for
>>>social omsorg.
>> Det var et mærkeligt ikke-svar.
>> Og så nægter jeg at anerkende den implicitte en-til-en korrelation
>> mellem skattesænkninger (hhv. stigninger) og forringelser
>> (forbedringer) af velfærdsniveau. Hvis samfundet totalt set bliver
>> rigere, så kan de bevare sammelevestandard for en mindre procentdel af
>> kagen. Eller få forbedrede forhold uden at øge byrden.
>>
>Jeg siger ikke at det _behøver_ at være sådan. Men over den tid jeg har
>set det har der været en sammenhæng.

Så er det vel et problem i sig selv? Hvis det hvert eneste år er
nødvendigt at den offentlige del af samfundsøkonomien vokser, bare for
at opretholde status quo mht serviceniveau.

>Jeg ser det som en følge af at dem der udpeger objekter til besparelse
>er dem der ikke selv skal leve under dem. (Hvorfor spare på sig selv?)

Men det er ikke tilsvarende et problem, at dem der stemmer for flere
ydelser og mere service fra det offentlige, ikke er dem, der skal
betale for det?

>>>>>Vel at mærke på måder der ikke bringer folk ud i armod.
>>>>Der er ingen armod i at være bedre end andre.
>>>Nej, men er vi bedre end andre?
>> På nogle områder, måske. Men den eneste måde den velfærd du ønsker kan
>> bevares, er ved at være konkurrencedygtige, eller med andre ord,
>> generelt være bedre end andre.
>>
>For at vi kan blive konkkurencedygtige på det plan det er nødvendigt
>skal vi først ud af EU. Der er formange ting vi er bundet op på den vej.

Med eller uden EU - i denne sammenhæng gør det ikke den store forskel.
Som land eller som virksomhed er det de samme tiltag, der skal til.

>Hvis vi hopper ud nu vil vi få en svær tid. Fordi vi har været med for
>længe.
>
>Kunne vi trække os ud i et lidt langsommere tempo ville vores
>virksomheder kunne omstille sig til den nye situation, og vi ville være
>istand til at opbygge et samfund der producerede varer der ville være
>eftertragtet alle steder.

Hvordan forhindrer EU os i at producere varer, der er eftertragtede
alle steder?

>F.eks. tror jeg på at vi, hvis vi ikke var kommet ind i '72, i dag ville
>havde stået med verdens bedste landbrug. Et landbrug der ville producere
>kvalitetsvarer der ville kunne sælges i størrere omfang end vi ville
>være istand til at producere. (Læs: Eftertragtet.)

Ja, og som ville kunne levere hvor meget af vores eksport? 20%?
Hvordan giver EU-medlemskabet problemer mht de sidste 80%?

>Det samme tror jeg på ville gøre sig gældende for industriproduktion.

Hvorfor?

>>>Det viser sig jo at de arbejdspladser der flyttes ud af landet erstattes
>>>af andre. Når ellers de får lov til det.
>> Det er når vi taler om produktionsvirksomhed, der flyttes. Når en
>> iværksætter eller udvikler flytter til udlandet, så mistes ikke alene
>> vedkommendes skattebidrag, også de x arbejdspladser den pågældende kan
>> skabe med sit virke.
>>
>Men står vi og mangler dem?

Ja, selvfølgelig. Der er masser af arbejdsløse. Og i fremtiden bliver
der færre og færre produktive netto-skatteindbetalere til at betale
for flere og flere netto-nydere.

>Hvis vi måtte fordele arbejdet lidt bedre ville der, stort set, ikke
>være arbejdsløse tilbage. Og vi ville være i den situation at alt hvad
>vi producerede kunne sælges.

Hvis vi fordelte arbejdet lidt bedre, f.eks. færre timer til samme
samlede løn, så ville vores varer være dyrere og ringere stillet i
konkurrence.

>Og det ekstra skatteprovenu ville kunne betale en ældrepleje på et
>acceptabelt niveau.

Hvilket ekstra skatteprovenu?

>>>Altså du vil have 2½, 12½ eller 22½ timers gratis overarbejde om ugen?
>> Det er ikke gratis, det er bare en del af medansvaret for
>> virksomheden.
>>
>Vil det sige at man betaler for at få lov at tage et ansvar?

Hvem taler om at betale? Man får en god løn, måske også
medarbejderaktier, og så har man en personlig interesse i firmaets
success.

>Det lyder ulogisk for mig.

Måske fordi du ikke har prøvet at være i den situation.

>>>Er det nødvendig for at du kan få din virksomhed til at løbe rundt har
>>>jeg kun et råd til dig; Luk den virksomhed, den er ikke rentabel. Den
>>>overlever kun på grov udnyttelse af samfundets samlede ressource.
>> Ja, så hellere sende de mange timelønnede produktionsarbejdere over i
>> arbejdsløshedskøen.
>>
>Jeg kan ikke se en fordel i at medarbejderne skal have så travlt at
>fejlraten stiger.

Hvem siger, at fejlraten stiger?

>Det må da være bedre at man, med sikkerhed, kan sige at hvad der sendes
>ud er 100% i orden, end at man må fortælle kunderne at 1, 2, 5, 10% af
>leverancen skal forventes at være fejlbehæftet.

Det har man kvalitetssystemer til at håndtere. Der er faktisk oftere
en sammenhæng således, at de mere effektive arbejdsgange også er bedre
fra et kvalitets syspunkt.

>Jeg kan heller ikke se det etiske i at drive virksomhed på at
>medarbejderne slider sig op i utide. Og efterfølgende skal forsørges af
>det offentlige.

Hvem siger, at de slider sig op i tide?

>Det må være bedre at fordele slæbet på flere mennesker. Der så ikke
>bliver en økonomisk belastning for samfundet.
>
>>>Efterhånden skal man jo også være født med en guldske i munden for at få
>>>uddannelse til noget mere.
>> Sikke noget nonsens. Adgangen til uddannelse er ganske fin i langt de
>> fleste lande i den moderne, industrialiserede verden.
>>
>Ja, hvis man har forældre i ryggen der kan give et nap med til at få
>økonomien til at hænge sammen.

Der er fin adgang til uddannelse, selv uden rige forældre.

>Det er vistnok det man kalder "den sociale arv".
>
>Jeg kunne da godt tænke mig at se en undersøgelse at de forhold
>færdigstuderede har haft før, under og efter deres uddannelse. Herunder
>sammenhængen mellem deres forældres økonomi og den økonomi de ender op
>med efter endt uddannelse.

Jeg er overrasket over, at du gerne vil se denne undersøgelse. Dine
kommentarer, f.eks. nedenfor, demonstrerer jo tydeligt, at du allerede
kender konklusionen:

>Men hvad. Som jeg opfatter det er det jo god borgerlig politik at gøre
>de rige rigere og de fattige fattigere.

Som jeg opfatter det, er du, sammen med resten af socialdemokratiet,
fanget i et samfunds- og verdenssyn fra 1970.

>>>Så måske er det ikke så dårlig at indsatsen
>>>ligges der.
>> Det er fint nok, men vi er nødt til at holde for øje hvad det er vi
>> diskuterer. Forholdene er helt forskellige for ufaglært
>> samlebåndsarbejde, hvor overtid relativt nemt kan erstattes med flere
>> ansættelser, og højt uddannet arbejdskraft, hvor man ikke uden videre
>> kan gøre dette.
> >
>Jeg kan ikke se nogen grund til at uddannelsesniveauet skulle kunne
>bruges til at sætte en grænse for hvornår der kunne være et udbytte af
>at fordele arbejdet på flere hænder.

En del af overarbejdet kan være spidsbelastning, der måske sker et par
uger i kvartalet. Hvis der er tale om ufaglært produktionsarbejde, så
kan man relativt hurtigt ansætte og oplære ny, midlertidig
arbejdskraft. Hvis der er tale om avanceret udviklingsarbejde eller
ingeniørsupport til produktion, så kan man slet ikke gøre det samme.

>Kan en ansat direktør ikke klare sit arbejde indenfor 37 timer om ugen
>bør man jo overveje at ansætte mere personale til aflastning.

De fleste ansatte direktører jeg kender, har slet ikke personlighed
til at lægge arbejdet til side efter 37 timer. Og det tror jeg er en
ret generel observation. De karaktertræk, der driver folk til at blive
direktører, driver dem også til at gøre alt, der er muligt for gøre
virksomheden til en success.

>> Overarbejde for timelønnede dækker imho ikke over det store
>> arbejdspladspotentiale, hvis det er det vi skal diskutere. Netop fordi
>> der allerede betales overpris for denne arbejdskraft, og der dermed er
>> incentive til at erstatte med arbejdskraft til normalpris.
>>
>Jeg tror nu nok det ville kunne gøre et ret godt indhug i de 200.000+
>arbejdsløse vi har i dag.

Hvordan? Som allerede forklaret, er der allerede i dag masser af
incitament til at hyre billigere arbejdskraft til normal pris, fremfor
at bruge overarbejde til overpris.

>>>Jeg har blot et lønligt lille håb. Og det er at det slås fast at det nye
>>>arbejdstidsdirektiv der træder i kraft i næste månede gælder ansatte på
>>>alle niveauer.
>> I praksis er det jo umuligt at regulere den slags. Hvis man har fast
>> løn, og selv ønsker at arbejde mere end 40 timer om ugen, så kan du
>> skrive alle de direktiver du ønsker, de virker ikke en pind.
>>
>Det tror jeg nu nok de kan komme til. Det kommer an på hvilke
>kontrolforanstaltninger og strafsanktioner direktivet indeholder.

Sådan kan man naturligvis også skabe arbejdspladser, ansætte en masse
statskontrollører, der på bedste Big Brother-vis skal holde øje med
virksomhederne.

>>>Men det skal nok vise sig, igen, at det alene handler om at holde de små
>>>nede og lade de store gøre som det passer dem.
>> Tværtimod, hvorfor ikke udlægge det som, at det handler om at beskytte
>> de små mod den udnyttelse overdreven brug af overtidsarbejdskraft
>> udgør. Uden at give samme beskyttelse de "store", der sagtens kan
>> klare sig selv.
>>
>Hvem er det lige du mener kan klare sig selv? Mavesårspatienterne?

Det er svært at diskutere når du først går mod øst, derefter mod vest.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 31-01-05 03:38

T. Liljeberg skrev:

>>Man kan stadig kun være et sted af gangen. Selv om der er nogen der
>>mener det modsatte.
> Men mens man er på dette ene sted kan man arbejde mere effektivt end
> man gjorde sidste år eller for 10 år siden.
>
Enten må det være ved at gå på kompromis med tingene, eller ved at man
har fået flere hænder.

For 10 år siden skulle man også arbejde effektivt.

>>Og i de fleste tilfælde er der jo beskrevet en arbejdsgang som ikke kan
>>fraviges.
> Du bekræfter her, at dit syn på hele dette emne hænger fast i et
> statisk billede, der blev malet engang i 19. eller 20. århundrede.
> Det vi skal konkurrere på, er at definere nye arbejdsgange, der er
> bedre end hvad andre bruger.
>
Hvordan tror du den plasticstøbemaskine vil opfatte det hvis den kun får
90% af de "signaler" den plejer.

Og hvordan tror du husene kommer til at se ud hvis ingeniøren bliver
nødt til at spare 5% på stregerne for at overholde en strammere tidsplan.

> Og så skal vi altså lige blive enige om, hvad det er vi diskuterer -
> er det manden ved samlebåndet eller
> ingeniøren/produktudvikleren/lederen?
>
Begge to, for der kan findes ekstra arbejdspladser begge steder.

>>Med det uddannelsesniveau vi får lov at holde kan vi jo ikke alle leve
>>af at være softwareudviklere, ingeniørere, designere, mellemledere.
> Nej, men som land er det i relativt høj grad præcis det vi skal leve
> af.
>
Så skulle vi måske til at finde en regering der vil tillade flere
uddannelsespladser?

>>Det bliver hurtigt "for mange høvdinge og for få indianere".
> Bare rolig, den slags finder selv et naturligt leje.
>
Der er stor risiko for at det er endt i uro og ballade inden.

>>For mig bringer "moderne økonomier" assosiationer om "smarte drenge" der
>>leger med andre folks penge, selskabstømmere og at tingene helst skal
>>være være så "spændende" at de bevæger sig rundt på grænsen til sammenbrud.
> Det er synd, at du lider under dette fordomsfulde og forkerte billede.
>
Så forkert syntes jeg nu heller ikke den er. Jeg syntes at det er for
mange gange man ser gamle virksomheder med en sund økonomi blive udsat
for "de smarte", og efterfølgende lukke, eller blive solgt til udlandet.

Profithunger er ikke noget der er godt for et stabilt arbejdsmarkede.

>>Og når man så begynder at ville "drive" samfundets økonomi efter samme
>>devise begynder mine nakkehår altså at rejse sig.
> Ikke engang private virksomheder skal drives under den devise du
> udpensler ovenfor. Så hvorfor i alverden skulle vi begynde at drive
> samfundets økonomi på den måde?
>
IMO er det der der er gang i nu. Så meget som muligt skal privatiseres.
Vores infrastruktur er ved at blive solgt til udlandet. Banerne var der
vist ikke rigtig rift om. Men en del blev dog solgt til englænderne.
Telefonerne gik også den vej. Og du kan jo bare se hvilke problemer det
giver. Det næste bliver vel betalingsbroerne.

Når man nu også har privatiseret menneskelig omsorg syntes jeg grænsen
er overskreden.


>>Hvad er der blevet af bundsolid virksomhedsdrift?
> Den lever i bedste velgående i langt de fleste private virksomheder,
> men større eller mindre success.
>
Det er ellers et andet billeder viser sig når man kigger hen over
virksomhedssammenlægninger, udflytninger og konkurser.

> Prøv at lægge dine fordomme til side, så kan vi snakke om hvorfor dit
> syn, baseret på økonomier domineret af 1900-tals
> fremstillingsindustri, ikke helt holder.
>
Er det fordi jeg unsiger kortsigtet profitmaksimerende virksomhedsdrift
at du mener jeg er fordomsfuld?

>>Fleksibilitet hænger jo sammen med uddannelse, og den har "man" jo
>>skruet ned for.
> Det er korrekt. Men fleksibilitet er langt mere end bare uddannelse.
>
"Fleksibilitet" på bekostning af medarbejdernes liv og helbred finder
jeg uetisk.

>>Jeg siger ikke at det _behøver_ at være sådan. Men over den tid jeg har
>>set det har der været en sammenhæng.
> Så er det vel et problem i sig selv? Hvis det hvert eneste år er
> nødvendigt at den offentlige del af samfundsøkonomien vokser, bare for
> at opretholde status quo mht serviceniveau.
>
Man har sat sig i den umulige situation at lave et skattestop. Når det
så er påkrævet med udgifter et sted må man spare pengene et andet sted.

Og typisk går besparelserne ud over dem der ikke kan forsvare sig.

Samtidig har man brugt de penge der burde bruges til at lave kagen
størrere til noget andet.

Og forudsigelserne siger jo at den del af økonomien der skal bruges til
folks otium vil stige.

Her hjælper det så ikke at sige at man skal blive længere tid på
arbejdsmarkedet.

Mange mennesker er jo nedslidte allerede inden de når til
efterlønsalderen. Og jeg forstå udemærket godt hvis de afviser at tage
flere år på arbejdsmarkedet.

Men hvad hjælper det også at snakke om "det grå guld" hvis der alligevel
ikke er arbejdspladser nok til alle?

>>Jeg ser det som en følge af at dem der udpeger objekter til besparelse
>>er dem der ikke selv skal leve under dem. (Hvorfor spare på sig selv?)
> Men det er ikke tilsvarende et problem, at dem der stemmer for flere
> ydelser og mere service fra det offentlige, ikke er dem, der skal
> betale for det?
>
Det er de mange små og ikke de store få der bidrager mest til
samfundskagen. Det troede jeg der var enighed om.

Svjv er det da, typisk, de små i samfundet der stemmer for bedre
offentlig service. De få store har jo andre muligheder for at løse de
problemer.

>>For at vi kan blive konkkurencedygtige på det plan det er nødvendigt
>>skal vi først ud af EU. Der er formange ting vi er bundet op på den vej.
> Med eller uden EU - i denne sammenhæng gør det ikke den store forskel.
> Som land eller som virksomhed er det de samme tiltag, der skal til.
>
Altså hellere spare på udgifterne end forsøge at forøge indkomsterne.

> Hvordan forhindrer EU os i at producere varer, der er eftertragtede
> alle steder?
>
Hvis ikke EU satte os begrænsninger i vejen kunne vi have en langt
størrere landbrugseksport.

Hvis vi var udenfor EU kunne vores industriproduktion optimere varene
til det enkelte land (primært indenfor EU) i stedet for at de skal være
optimeret til alle landene på samme tid.

Hvis vi var udenfor EU var vi ikke i samme grad nødsaget til at skulle
tage hensyn til andre (typisk størrere) EU landes ønsker og behov ved
eksport til lande udenfor EU.

>>F.eks. tror jeg på at vi, hvis vi ikke var kommet ind i '72, i dag ville
>>havde stået med verdens bedste landbrug. Et landbrug der ville producere
>>kvalitetsvarer der ville kunne sælges i størrere omfang end vi ville
>>være istand til at producere. (Læs: Eftertragtet.)
> Ja, og som ville kunne levere hvor meget af vores eksport? 20%?
> Hvordan giver EU-medlemskabet problemer mht de sidste 80%?
>>Det samme tror jeg på ville gøre sig gældende for industriproduktion.
> Hvorfor?
>
Bl.a. fordi vi ville kunne promovere vores egne varer uden at skulle
tage hensyn til ikke at komme til at træde andre EU-lande over tærene
ved at fortælle hvor gode vores varer er i forhold til deres. Der ligger
mange "venskablige" bindinger på det område.

>>Men står vi og mangler dem?
> Ja, selvfølgelig. Der er masser af arbejdsløse. Og i fremtiden bliver
> der færre og færre produktive netto-skatteindbetalere til at betale
> for flere og flere netto-nydere.
>
Der er da tilsyneladende ikke arbejdsløse nok til at der skal gøres
noget effektivt ved det.

Der er da de første 250.000+ arbejdsløse at tage af, så mon ikke det
problem ligger så langt ude i fremtiden at vi kunne rette op på det?
Hvis ellers regeringen ville være med?

>>Hvis vi måtte fordele arbejdet lidt bedre ville der, stort set, ikke
>>være arbejdsløse tilbage. Og vi ville være i den situation at alt hvad
>>vi producerede kunne sælges.
> Hvis vi fordelte arbejdet lidt bedre, f.eks. færre timer til samme
> samlede løn, så ville vores varer være dyrere og ringere stillet i
> konkurrence.
>
Hvordan dog det?

Hvis virksomhederne får produceret det samme antal vareenheder på den
samme tid og til den samme lønsum, men af flere hænder,hvad skulle så
gøre varene dyrere?

>>Og det ekstra skatteprovenu ville kunne betale en ældrepleje på et
>>acceptabelt niveau.
> Hvilket ekstra skatteprovenu?
>
Om det bliver flere skatter, eller om det bliver færrere udgifter er for
mig et fedt. Staten ville få flere penge at gøre med.

>>Vil det sige at man betaler for at få lov at tage et ansvar?
> Hvem taler om at betale? Man får en god løn, måske også
> medarbejderaktier, og så har man en personlig interesse i firmaets
> success.
>
Men ens løn er vel regnet ud efter en normal arbejdsdag? Hvis man så
arbejder mere end det lønnen er normeret efter, uden at få ekstra for
det arbejder man da gratis.

Og den der med aktier syntes jeg er en fis i en hornlygte. Det er lidt
for ofte jeg har hørt at de aktier, eller optioner, ikke har været andet
værd end at rulle dem op og bruge dem ude på "det bette rum".

En virksomhed der skal bruge at "betale" sine ansatte med mere eller
mindre fiktive penge syntes jeg ikke er hverken etisk eller økonomisk
forsvarlig.

>>Det lyder ulogisk for mig.
> Måske fordi du ikke har prøvet at være i den situation.
>
Håber heller aldrig at komme i den. Har en virksomhed ikke råd til at
betale mig en acceptabel løn for den tid jeg bruger der, må de se sig om
efter en mere naiv arbejdskraft.

>>Jeg kan ikke se en fordel i at medarbejderne skal have så travlt at
>>fejlraten stiger.
> Hvem siger, at fejlraten stiger?
>
Jo mere man presser en medarbejder jo større er risikoen for at
vedkommende laver fejl.

Og jo størrere tidspres produktionen foregår under, jo størrere risiko
er der for at der laves fejl der ikke findes/rettes.

>>Det må da være bedre at man, med sikkerhed, kan sige at hvad der sendes
>>ud er 100% i orden, end at man må fortælle kunderne at 1, 2, 5, 10% af
>>leverancen skal forventes at være fejlbehæftet.
> Det har man kvalitetssystemer til at håndtere. Der er faktisk oftere
> en sammenhæng således, at de mere effektive arbejdsgange også er bedre
> fra et kvalitets syspunkt.
>
En effektiv arbejdsgang betinger ikke nødvendigvis øget effektivitet.

Det ene siger mig noget om kvalitetsproduktion. Det andet siger mig
noget om produktionsøgelse.

>>Jeg kan heller ikke se det etiske i at drive virksomhed på at
>>medarbejderne slider sig op i utide. Og efterfølgende skal forsørges af
>>det offentlige.
> Hvem siger, at de slider sig op i tide?
>
Hvorfor tror du at nedslidning er blevet anderkendt som en arbejdsskade?

>>Ja, hvis man har forældre i ryggen der kan give et nap med til at få
>>økonomien til at hænge sammen.
> Der er fin adgang til uddannelse, selv uden rige forældre.
>
Men har de råd til at tage den?

En studerende får jo ikke så meget at det kan lade sig gøre at leve af det.

Tror du ikke det ville give en bedre uddannelse hvis man gav de unge
penge nok til at de kunne leve af det, og så kunne koncentrere sig om
studierne? I stedet for at skulle bruge en stor del af studietiden på at
tjene penge ved siden af for at kunne overleve?

Dem der har forældre med penge på lommen har en stor fordel der fremfor
dem hvis forældre ikke har økonomi til at bidrage.

>>Jeg kunne da godt tænke mig at se en undersøgelse at de forhold
>>færdigstuderede har haft før, under og efter deres uddannelse. Herunder
>>sammenhængen mellem deres forældres økonomi og den økonomi de ender op
>>med efter endt uddannelse.
> Jeg er overrasket over, at du gerne vil se denne undersøgelse. Dine
> kommentarer, f.eks. nedenfor, demonstrerer jo tydeligt, at du allerede
> kender konklusionen:
>>Men hvad. Som jeg opfatter det er det jo god borgerlig politik at gøre
>>de rige rigere og de fattige fattigere.
>
Tror du ikke det ville være nemmere for mig at komme igennem med mine
synspunkter hvis der blev sat tal på dem?

> Som jeg opfatter det, er du, sammen med resten af socialdemokratiet,
> fanget i et samfunds- og verdenssyn fra 1970.
>
Nu har jeg ikke været socialkammerat siden jeg fik gjort mig fri af
"faders vilje".

>>Jeg kan ikke se nogen grund til at uddannelsesniveauet skulle kunne
>>bruges til at sætte en grænse for hvornår der kunne være et udbytte af
>>at fordele arbejdet på flere hænder.
> En del af overarbejdet kan være spidsbelastning, der måske sker et par
> uger i kvartalet. Hvis der er tale om ufaglært produktionsarbejde, så
> kan man relativt hurtigt ansætte og oplære ny, midlertidig
> arbejdskraft. Hvis der er tale om avanceret udviklingsarbejde eller
> ingeniørsupport til produktion, så kan man slet ikke gøre det samme.
>
Det er et rent planlægningsproblem. Som ikke er blevet løst fordi det
ikke har været "moderne" at tænke i de baner.

>>Kan en ansat direktør ikke klare sit arbejde indenfor 37 timer om ugen
>>bør man jo overveje at ansætte mere personale til aflastning.
> De fleste ansatte direktører jeg kender, har slet ikke personlighed
> til at lægge arbejdet til side efter 37 timer. Og det tror jeg er en
> ret generel observation. De karaktertræk, der driver folk til at blive
> direktører, driver dem også til at gøre alt, der er muligt for gøre
> virksomheden til en success.
>
Svjv er de, fra næste månede, forpligtiget til at klare deres arbejde
indenfor 48 timer/uge i snit over 4 måneder. Og max 60 timer indenfor
samme kalenderuge.

Hvis noget andet viser sig at være tilfældet bør arbejdstidsdirektivet
hurtigst muligt trækkes for EF-domstolen.

>>Jeg tror nu nok det ville kunne gøre et ret godt indhug i de 200.000+
>>arbejdsløse vi har i dag.
> Hvordan? Som allerede forklaret, er der allerede i dag masser af
> incitament til at hyre billigere arbejdskraft til normal pris, fremfor
> at bruge overarbejde til overpris.
>
Hvorfor er der så nogen der arbejder så mange timer om ugen som de gør?

Hvis deres overarbejde var en ekstra udgift for virksomhederne blev det
vel stoppet ret hurtigt?

Det jeg er på jagt efter er jo blot nedslidende økonomisk grådighed der
1. holder andre ude fra arbejdsmarkedet og 2. koster samfundet mange
penge når de bryder sammen op skal lappes på "det offentlige".

>>Det tror jeg nu nok de kan komme til. Det kommer an på hvilke
>>kontrolforanstaltninger og strafsanktioner direktivet indeholder.
> Sådan kan man naturligvis også skabe arbejdspladser, ansætte en masse
> statskontrollører, der på bedste Big Brother-vis skal holde øje med
> virksomhederne.
>
En simpel måde at gøre det på kunne jo være at indføre at en lønseddel
skal indeholde et tal for hvormange timer der faktisk er brugt på arbejdet.

Når det så rygtes at der, ved nogle stikprøvekontroller, er faldet nogle
klækkelige bøder for mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om
timetallet, er jeg ret sikker på at virksomhederne opfylder
forpligtigelserne.

Og når der så også begynder at falde bøder for ikke at overholde
timebegrænsningerne, er jeg sikker på at det også falder på plads. Og
der vil blive ansat mere personale.

En passende straf kunne jo være den der allerede gælder for mit erhverv.

Jeg arbejder under et ret nøjagtigt tidsregistreringssystem. At fifle
med kontrolapparatet er ensbetydende med at jeg mister mit job.

>>Hvem er det lige du mener kan klare sig selv? Mavesårspatienterne?
> Det er svært at diskutere når du først går mod øst, derefter mod vest.
>
Hvad er det du mener ligger i øst hhv. vest?

For mig ser det ret samlet ud. Det hænger jo sammen det hele.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

T. Liljeberg (31-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 31-01-05 07:41

On Mon, 31 Jan 2005 03:38:06 +0100, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:

>T. Liljeberg skrev:
>
>>>Man kan stadig kun være et sted af gangen. Selv om der er nogen der
>>>mener det modsatte.
>> Men mens man er på dette ene sted kan man arbejde mere effektivt end
>> man gjorde sidste år eller for 10 år siden.
>>
>Enten må det være ved at gå på kompromis med tingene, eller ved at man
>har fået flere hænder.

Vrøvl. Du vil vel ikke påstå, at vi idag arbejder med samme
effektivitet som for 50, 100, eller 200 år siden?

>For 10 år siden skulle man også arbejde effektivt.

Ja, og det gjorde man også, efter datidens målestok. Heldigvis er vi
blevet bedre.

>>>Og i de fleste tilfælde er der jo beskrevet en arbejdsgang som ikke kan
>>>fraviges.
>> Du bekræfter her, at dit syn på hele dette emne hænger fast i et
>> statisk billede, der blev malet engang i 19. eller 20. århundrede.
>> Det vi skal konkurrere på, er at definere nye arbejdsgange, der er
>> bedre end hvad andre bruger.
> >
>Hvordan tror du den plasticstøbemaskine vil opfatte det hvis den kun får
>90% af de "signaler" den plejer.

Hvorfor skulle den kun få 90%?

>Og hvordan tror du husene kommer til at se ud hvis ingeniøren bliver
>nødt til at spare 5% på stregerne for at overholde en strammere tidsplan.

Så ser jeg hellere, at nye teknikker og værktøjer gør, at ingeniøren
kan lave alle stregerne på kortere tid. Og det er jo præcis hvad der
sker.

>> Og så skal vi altså lige blive enige om, hvad det er vi diskuterer -
>> er det manden ved samlebåndet eller
>> ingeniøren/produktudvikleren/lederen?
>>
>Begge to, for der kan findes ekstra arbejdspladser begge steder.

OK, så taler vi om begge dele. Vi er stadig nødt til at skille det ad,
for forholdene er helt og aldeles forskellige.

>>>Med det uddannelsesniveau vi får lov at holde kan vi jo ikke alle leve
>>>af at være softwareudviklere, ingeniørere, designere, mellemledere.
>> Nej, men som land er det i relativt høj grad præcis det vi skal leve
>> af.
>>
>Så skulle vi måske til at finde en regering der vil tillade flere
>uddannelsespladser?

Jeg synes det ville være fint, hvis alle med de rette evner kunne få
en uddannelse. Samtidig så ville jeg ikke anbefale et ubegrænset optag
på oldgræsk uddannelsen.

>>>Det bliver hurtigt "for mange høvdinge og for få indianere".
>> Bare rolig, den slags finder selv et naturligt leje.
>>
>Der er stor risiko for at det er endt i uro og ballade inden.

Usandsynligt. Mere sandsynligt er det, at virksomheder, der finder den
rette balance udkonkurrerer de virksomheder, der tager fejl. Creative
destruction...

>>>For mig bringer "moderne økonomier" assosiationer om "smarte drenge" der
>>>leger med andre folks penge, selskabstømmere og at tingene helst skal
>>>være være så "spændende" at de bevæger sig rundt på grænsen til sammenbrud.
>> Det er synd, at du lider under dette fordomsfulde og forkerte billede.
>>
>Så forkert syntes jeg nu heller ikke den er. Jeg syntes at det er for
>mange gange man ser gamle virksomheder med en sund økonomi blive udsat
>for "de smarte", og efterfølgende lukke, eller blive solgt til udlandet.

Der skal sikkert kunne findes eksempler på den slags, men det er ikke
det generelle. De rovdyr, der altså ikke er så fandens mange af,
hjælper med at udrydde de svageste i flokken så der er plads til flere
af de sundere, eller de slanker de overvægtige og ufleksible.

>Profithunger er ikke noget der er godt for et stabilt arbejdsmarkede.

Profithunger er motivatoren, der gør os mere effektive og
konkurrencedygtige. Profithunger sørger for optimering mht
ressourceallokering.

>>>Og når man så begynder at ville "drive" samfundets økonomi efter samme
>>>devise begynder mine nakkehår altså at rejse sig.
>> Ikke engang private virksomheder skal drives under den devise du
>> udpensler ovenfor. Så hvorfor i alverden skulle vi begynde at drive
>> samfundets økonomi på den måde?
>>
>IMO er det der der er gang i nu. Så meget som muligt skal privatiseres.
>Vores infrastruktur er ved at blive solgt til udlandet. Banerne var der
>vist ikke rigtig rift om. Men en del blev dog solgt til englænderne.
>Telefonerne gik også den vej. Og du kan jo bare se hvilke problemer det
>giver. Det næste bliver vel betalingsbroerne.

Privatisering skal ikke være et ideologisk mål i sig selv, men
samtidig så skal staten vel som udgangspunkt kun tage vare på opgaver,
markedet ikke selv kan løse?

>Når man nu også har privatiseret menneskelig omsorg syntes jeg grænsen
>er overskreden.

Har man da gjort det?

>>>Hvad er der blevet af bundsolid virksomhedsdrift?
>> Den lever i bedste velgående i langt de fleste private virksomheder,
>> men større eller mindre success.
>>
>Det er ellers et andet billeder viser sig når man kigger hen over
>virksomhedssammenlægninger, udflytninger og konkurser.

Konkurser fjerner jo netop de virksomheder, der ikke bekender sig til
den ønskede bundsolide virksomhedsdrift. Det giver dermed plads til
andre og stærkere virksomheder.
Sammenlægninger ligeså, i den rette sammenhæng er det en måde at øge
effektivitet.

>> Prøv at lægge dine fordomme til side, så kan vi snakke om hvorfor dit
>> syn, baseret på økonomier domineret af 1900-tals
>> fremstillingsindustri, ikke helt holder.
>>
>Er det fordi jeg unsiger kortsigtet profitmaksimerende virksomhedsdrift
>at du mener jeg er fordomsfuld?

Ne, det fordi din opfattelse af hvordan en virksomhed og arbejdsplads
drives og handler, lyder som noget fra 50 eller 100år siden.

>>>Fleksibilitet hænger jo sammen med uddannelse, og den har "man" jo
>>>skruet ned for.
>> Det er korrekt. Men fleksibilitet er langt mere end bare uddannelse.
>>
>"Fleksibilitet" på bekostning af medarbejdernes liv og helbred finder
>jeg uetisk.

Og hvorfor i alverden skulle det dog være på bekostning af
medarbejdernes helbred? Jeg lider da ingen skade af at arbejde 60
eller 70 timer en uge, hvis der er specielt travlt.

>>>Jeg siger ikke at det _behøver_ at være sådan. Men over den tid jeg har
>>>set det har der været en sammenhæng.
>> Så er det vel et problem i sig selv? Hvis det hvert eneste år er
>> nødvendigt at den offentlige del af samfundsøkonomien vokser, bare for
>> at opretholde status quo mht serviceniveau.
>>
>Man har sat sig i den umulige situation at lave et skattestop. Når det
>så er påkrævet med udgifter et sted må man spare pengene et andet sted.

Men hvorfor skal det være en naturlov, at udgifterne skal stige, bare
for at opretholde det samme niveau? Den tendens kan jo åbentlyst ikke
holde i længden.
Og så er jeg forresten ikke interesseret i at diskutere specifikke
danske skatte- eller arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Det kender jeg
ikke nok til detaljerne til at kunne gøre på kvalificeret vis. Derfor
holder jeg mig til det principielle.

>Og typisk går besparelserne ud over dem der ikke kan forsvare sig.
>
>Samtidig har man brugt de penge der burde bruges til at lave kagen
>størrere til noget andet.

Hvilken kage er lavet større på andres bekostning?

>Og forudsigelserne siger jo at den del af økonomien der skal bruges til
>folks otium vil stige.

Ja, det er vel uundgåeligt.

>Her hjælper det så ikke at sige at man skal blive længere tid på
>arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig gør det det. Hvis folk stadig er sunde og raske, så er
der ingen grund til at de skal tvinges ud af arbejdsmarkedet bare
fordi de runder 60 eller 62 eller 65.

>Mange mennesker er jo nedslidte allerede inden de når til
>efterlønsalderen. Og jeg forstå udemærket godt hvis de afviser at tage
>flere år på arbejdsmarkedet.

Og flere er ikke nedslidte.
I sidste ende afhænger det jo bare af, om der er råd til at sende så
mange på tidlig pension. Tænk bare på den facon alderspyramiden er ved
at få, der bliver ganske enkelt færre og færre mennesker i alderes
15-60 til at forsørge flere og flere ældre. Enten må niveauet falde,
eller også må den gennemsnitlige pensionsalder op.

>Men hvad hjælper det også at snakke om "det grå guld" hvis der alligevel
>ikke er arbejdspladser nok til alle?

Nu hedder det sig jo også, at vi ikke er mange år fra MANGEL på
arbejdskraft,...

>>>Jeg ser det som en følge af at dem der udpeger objekter til besparelse
>>>er dem der ikke selv skal leve under dem. (Hvorfor spare på sig selv?)
>> Men det er ikke tilsvarende et problem, at dem der stemmer for flere
>> ydelser og mere service fra det offentlige, ikke er dem, der skal
>> betale for det?
>>
>Det er de mange små og ikke de store få der bidrager mest til
>samfundskagen. Det troede jeg der var enighed om.

Det er i Danmark, som næsten alle andre steder, middelklassed under
et, der betaler gildet. Der er simpelthen ikke nok af de storrige til
at det batter i det samlede billede. Og de fattige kan jo pr.
definition ikke bidrage med meget, sådan rent økonomisk og
skattemæssigt.

>Svjv er det da, typisk, de små i samfundet der stemmer for bedre
>offentlig service.

Og det er hermed de samme, der afgør hvor der skal spares. DU er med
til at afgøre det om en god uges tid, i stemmeboksen.

>De få store har jo andre muligheder for at løse de
>problemer.

For kun to indl;g siden var det de store, der bestemte at der skulle
skæres ned på de små.

>>>For at vi kan blive konkkurencedygtige på det plan det er nødvendigt
>>>skal vi først ud af EU. Der er formange ting vi er bundet op på den vej.
>> Med eller uden EU - i denne sammenhæng gør det ikke den store forskel.
>> Som land eller som virksomhed er det de samme tiltag, der skal til.
>>
>Altså hellere spare på udgifterne end forsøge at forøge indkomsterne.

Nej, overhovedet ikke. Det er ved at være konkurrencedygtige, at vi
skal forøge indkomsterne. Hvordan ellers?

>> Hvordan forhindrer EU os i at producere varer, der er eftertragtede
>> alle steder?
>>
>Hvis ikke EU satte os begrænsninger i vejen kunne vi have en langt
>størrere landbrugseksport.

Det er temmelig begrænset hvor meget større den kunne være. Og mig
bekendt, så sætter EU ikke de store grænser for, hvor meget man kan
producere. Tværtimod opmuntrerer støtteordningerne til produktion af
mere end markedet reelt har brug for. Det presser priserne lavere end
deres naturlige, omkostnings- og markedsbestemte leje, med det
resultat, at EU-støttede produkter ødelægger mulighederne for svagere
økonomier og mindre effektive producenter. Med andre ord, så er
EU-støtte med til at holde u-lande nede.

>Hvis vi var udenfor EU kunne vores industriproduktion optimere varene
>til det enkelte land (primært indenfor EU) i stedet for at de skal være
>optimeret til alle landene på samme tid.

Der er INTET i EUs bestemmelser, der forhindrer den slags
niche-produktion. Og det sker da også i nogen omfang.

>Hvis vi var udenfor EU var vi ikke i samme grad nødsaget til at skulle
>tage hensyn til andre (typisk størrere) EU landes ønsker og behov ved
>eksport til lande udenfor EU.

Kan du give bare et par konkrete eksempler på dette fra det virkelige
liv?

>>>F.eks. tror jeg på at vi, hvis vi ikke var kommet ind i '72, i dag ville
>>>havde stået med verdens bedste landbrug. Et landbrug der ville producere
>>>kvalitetsvarer der ville kunne sælges i størrere omfang end vi ville
>>>være istand til at producere. (Læs: Eftertragtet.)
>> Ja, og som ville kunne levere hvor meget af vores eksport? 20%?
>> Hvordan giver EU-medlemskabet problemer mht de sidste 80%?
>>>Det samme tror jeg på ville gøre sig gældende for industriproduktion.
>> Hvorfor?
>>
>Bl.a. fordi vi ville kunne promovere vores egne varer uden at skulle
>tage hensyn til ikke at komme til at træde andre EU-lande over tærene
>ved at fortælle hvor gode vores varer er i forhold til deres. Der ligger
>mange "venskablige" bindinger på det område.

Ren indbildning, imho. Igen, prøv med et par eksempler eller tre, så
kan jeg måske overbevises. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå eller
forestille mig, hvordan EU forhindrer Danmark i at promovere sig selv.

>>>Men står vi og mangler dem?
>> Ja, selvfølgelig. Der er masser af arbejdsløse. Og i fremtiden bliver
>> der færre og færre produktive netto-skatteindbetalere til at betale
>> for flere og flere netto-nydere.
>>
>Der er da tilsyneladende ikke arbejdsløse nok til at der skal gøres
>noget effektivt ved det.

Du vil jo ikke gøre noget ved det - din holdning fører til mindre
effektivitet, mindre produktivitet, dermed mindre konkurrenceevne,
hvilket endeligt fører til færre arbejdspladser.

>Der er da de første 250.000+ arbejdsløse at tage af, så mon ikke det
>problem ligger så langt ude i fremtiden at vi kunne rette op på det?
>Hvis ellers regeringen ville være med?

Dit eneste forslag er jo, at der skal lægges låg på arbejdstid og
overarbejde. Argumentet er det samme som det, der bruges for kortere
arbejdstid generelt. Det har man allerede lært i bl.a. Tyskland ikke
var en forfærdelig god ide.
Samtidig, så er jeg som sagt stor tilhænger af fleksibilitet. Hvis
arbejdstager og arbejdsgiver kan blive enige om arbejdstider, der er
mindre end 40 eller 37 timer om ugen, så er det bare helt fint. Så kan
folk måske finde arbejde (og løn) 25 eller 30 timer om ugen. Og det
kan måske give flere arbejdspladser.

>>>Hvis vi måtte fordele arbejdet lidt bedre ville der, stort set, ikke
>>>være arbejdsløse tilbage. Og vi ville være i den situation at alt hvad
>>>vi producerede kunne sælges.
>> Hvis vi fordelte arbejdet lidt bedre, f.eks. færre timer til samme
>> samlede løn, så ville vores varer være dyrere og ringere stillet i
>> konkurrence.
>>
>Hvordan dog det?

Hvis det tager 2 timers arbejdskraft at fremstille en widget, så kan
en arbejder på 40 timer frembringe 20 widgets. Det får han en uges løn
for. Nu skal han kun arbejde 36 timer, kan dermed fremstille 18
widgets, men han skal stadig have en hel uges løn. Med andre ord, min
widget er blevet 10 procent dyrere i direkte lønomkostninger. Det
forringer naturligvis min konkurrenceevne.

>Hvis virksomhederne får produceret det samme antal vareenheder på den
>samme tid og til den samme lønsum, men af flere hænder,hvad skulle så
>gøre varene dyrere?

Altså timenedgangen skal følges af en lønnedgang? Hvis arbejdsgiver og
-tager kan blive enige om dette, så for min skyld ingen alarm.

>>>Vil det sige at man betaler for at få lov at tage et ansvar?
>> Hvem taler om at betale? Man får en god løn, måske også
>> medarbejderaktier, og så har man en personlig interesse i firmaets
>> success.
>>
>Men ens løn er vel regnet ud efter en normal arbejdsdag? Hvis man så
>arbejder mere end det lønnen er normeret efter, uden at få ekstra for
>det arbejder man da gratis.

Lønnen er afstemt efter den stilling og de opgaver man løser, sammen
med markdsprisen for den slags arbejdskraft. I mange tilfælde kommer
begrebet "tilmeløn" aldrig på tale.
Min "kontrakt" i mit tidligere job sagde specifitk, at jeg forventedes
at arbejde så jeg løste de opgaver stillingen indeholdte. Det betyder,
at hvis det er en stille uge, så kan jeg gå hjem kl 3, hvis der er
travlt, så bliver det til mere end 40 timer.

>Og den der med aktier syntes jeg er en fis i en hornlygte. Det er lidt
>for ofte jeg har hørt at de aktier, eller optioner, ikke har været andet
>værd end at rulle dem op og bruge dem ude på "det bette rum".

Hvis aktierne ikke er noget værd, så er det surt for både ansatte og
investorer. Men jeg kan forstå, at du IKKE mener, at medarbejderne
skal have del i virksomhedens eventuelle success.
Sagen er jo, at det gamle billede af virksomhed og medarbejdere som to
parter i direkte og stærk interessemodsætningsforhold, i mange
tilfælde ikke længere holder. Det er i medarbejdernes interesse, at
firmaet klarer sig godt, der er medansvar og der er også del i
udbyttet, hvis det går godt.

>En virksomhed der skal bruge at "betale" sine ansatte med mere eller
>mindre fiktive penge syntes jeg ikke er hverken etisk eller økonomisk
>forsvarlig.

Totalt misforstået - virksomheden giver de ansatte del i ejerskabet og
et eventuelt overskud.

>>>Det lyder ulogisk for mig.
>> Måske fordi du ikke har prøvet at være i den situation.
>>
>Håber heller aldrig at komme i den. Har en virksomhed ikke råd til at
>betale mig en acceptabel løn for den tid jeg bruger der, må de se sig om
>efter en mere naiv arbejdskraft.

De fleste ledere og mellemledere og højtuddannede, der arbejder med
"gratis" overtid får da også en meget god og acceptabel løn.

>>>Jeg kan ikke se en fordel i at medarbejderne skal have så travlt at
>>>fejlraten stiger.
>> Hvem siger, at fejlraten stiger?
>>
>Jo mere man presser en medarbejder jo større er risikoen for at
>vedkommende laver fejl.

Hvor mange gange skal jeg forklare, at det handler aldeles ikke om at
presse medarbejdere mere, men derimod om at være mere effektiv.

>Og jo størrere tidspres produktionen foregår under, jo størrere risiko
>er der for at der laves fejl der ikke findes/rettes.

Det er det, man har kvalitetssystemer til at håndtere, se f.eks. ISO
9001 eller TL9000

>>>Det må da være bedre at man, med sikkerhed, kan sige at hvad der sendes
>>>ud er 100% i orden, end at man må fortælle kunderne at 1, 2, 5, 10% af
>>>leverancen skal forventes at være fejlbehæftet.
>> Det har man kvalitetssystemer til at håndtere. Der er faktisk oftere
>> en sammenhæng således, at de mere effektive arbejdsgange også er bedre
>> fra et kvalitets syspunkt.
>>
>En effektiv arbejdsgang betinger ikke nødvendigvis øget effektivitet.

Den slags ordlege forstår jeg ikke. Effektivitet og produktivitet
handler om hvor meget indsats, tid, kapital, osv, der skal til at
frembringe en vis værdi. Hvis produktet p.g.a. ringere kvalitet bliver
mindre værd, så er der naturligvis ikke tale om en
effektivitetsforbedring.

>Det ene siger mig noget om kvalitetsproduktion. Det andet siger mig
>noget om produktionsøgelse.

Det er så en misforståelse.

>>>Jeg kan heller ikke se det etiske i at drive virksomhed på at
>>>medarbejderne slider sig op i utide. Og efterfølgende skal forsørges af
>>>det offentlige.
>> Hvem siger, at de slider sig op i tide?
>>
>Hvorfor tror du at nedslidning er blevet anderkendt som en arbejdsskade?

Jeg siger da ikke, at nedslidning aldrig forekommer. Min påstand er
såmænd bare, at man sagtens kan drive en effektiv virksomhed med
fleksible medarbejdere, uden at det fører til nedslidning.

>>>Ja, hvis man har forældre i ryggen der kan give et nap med til at få
>>>økonomien til at hænge sammen.
>> Der er fin adgang til uddannelse, selv uden rige forældre.
>>
>Men har de råd til at tage den?

Selvfølgelig har de det, om ikke så med en kombination af SU, arbejde
og studielån.

>En studerende får jo ikke så meget at det kan lade sig gøre at leve af det.

Så kan man tage lidt erhvervsarbejde og/eller studielån.

>Tror du ikke det ville give en bedre uddannelse hvis man gav de unge
>penge nok til at de kunne leve af det, og så kunne koncentrere sig om
>studierne? I stedet for at skulle bruge en stor del af studietiden på at
>tjene penge ved siden af for at kunne overleve?

Jeg tror, at overdreven mængde af erhvervsarbejde er en dårlig ting,
men i begrænset omfang, så er det ikke er problem. Formentlig
tværtimod.
Iøvrigt, hvis økonomien er så stort et problem, så kan man stille
spørgsmålstegn ved studerendes prioriteter. Jeg husker ikke mange
gange fra min studietid, at jeg selv eller mine medstuderende igennem
længere perioder kke kunne finde midler til en tur i byen og lignende.

>Dem der har forældre med penge på lommen har en stor fordel der fremfor
>dem hvis forældre ikke har økonomi til at bidrage.

Og dem med rigtigt mange penge kan køre Mercedes og flyve på Første
Klasse. Sådan er verden nu engang. Spørgsmålet var bare, om også unge
med mindre velhavende forældre kunne studere og uddanne sig. Svaret må
ubetinget være JA.

>>>Jeg kunne da godt tænke mig at se en undersøgelse at de forhold
>>>færdigstuderede har haft før, under og efter deres uddannelse. Herunder
>>>sammenhængen mellem deres forældres økonomi og den økonomi de ender op
>>>med efter endt uddannelse.
>> Jeg er overrasket over, at du gerne vil se denne undersøgelse. Dine
>> kommentarer, f.eks. nedenfor, demonstrerer jo tydeligt, at du allerede
>> kender konklusionen:

>>>Men hvad. Som jeg opfatter det er det jo god borgerlig politik at gøre
>>>de rige rigere og de fattige fattigere.
>>
>Tror du ikke det ville være nemmere for mig at komme igennem med mine
>synspunkter hvis der blev sat tal på dem?

Jeg forstår ikke ?

>> Som jeg opfatter det, er du, sammen med resten af socialdemokratiet,
>> fanget i et samfunds- og verdenssyn fra 1970.
>>
>Nu har jeg ikke været socialkammerat siden jeg fik gjort mig fri af
>"faders vilje".

Du skjuler det godt. Dit syn på samfund og arbejdsmarked er imho meget
socialdemokratisk.

>>>Jeg kan ikke se nogen grund til at uddannelsesniveauet skulle kunne
>>>bruges til at sætte en grænse for hvornår der kunne være et udbytte af
>>>at fordele arbejdet på flere hænder.
>> En del af overarbejdet kan være spidsbelastning, der måske sker et par
>> uger i kvartalet. Hvis der er tale om ufaglært produktionsarbejde, så
>> kan man relativt hurtigt ansætte og oplære ny, midlertidig
>> arbejdskraft. Hvis der er tale om avanceret udviklingsarbejde eller
>> ingeniørsupport til produktion, så kan man slet ikke gøre det samme.
>>
>Det er et rent planlægningsproblem.

Overhovedet ikke. Hvis der er spidsbelastning på ordrer, så skal er
der naturligvis også mere brug for ingeniørspecialisterne til at
støtte produktionslinien. Og den slags kan man ikke bare hente ind fra
gaden med dags eller uges varsel, det kræver oplæring og træning.

>Som ikke er blevet løst fordi det
>ikke har været "moderne" at tænke i de baner.

Du burde skrive en bog - jeg er ikke sarkatisk, helt ærligt, skriv en
bog om det. Den slags problemer er nemlig meget virkelig og reelle i
mange virksomheder. Belastningen og ordrebogen i 10 uger i kvartalet
er ikke stor nok til at betale for flere højere uddannede
medarbejdere, men der er brug for dem i tre uger. Hvad foreslår du som
løsning?

>>>Kan en ansat direktør ikke klare sit arbejde indenfor 37 timer om ugen
>>>bør man jo overveje at ansætte mere personale til aflastning.
>> De fleste ansatte direktører jeg kender, har slet ikke personlighed
>> til at lægge arbejdet til side efter 37 timer. Og det tror jeg er en
>> ret generel observation. De karaktertræk, der driver folk til at blive
>> direktører, driver dem også til at gøre alt, der er muligt for gøre
>> virksomheden til en success.
>>
>Svjv er de, fra næste månede, forpligtiget til at klare deres arbejde
>indenfor 48 timer/uge i snit over 4 måneder. Og max 60 timer indenfor
>samme kalenderuge.

Direktører? Jeg er nysgerrig, kan du fortælle mig mere om den lov? Og
hvordan tænkes den håndhævet, når alle de direktører og
underdirektører og VPs og Directors jeg kender tager deres laptop med
hjem hver aften, når de forlader kontoret engang mellem syv og ni.

>Hvis noget andet viser sig at være tilfældet bør arbejdstidsdirektivet
>hurtigst muligt trækkes for EF-domstolen.

Det EU, der skader vores evne til at konkurrere? Hvad er basis for din
klage til EU-domstolen?

>>>Jeg tror nu nok det ville kunne gøre et ret godt indhug i de 200.000+
>>>arbejdsløse vi har i dag.
>> Hvordan? Som allerede forklaret, er der allerede i dag masser af
>> incitament til at hyre billigere arbejdskraft til normal pris, fremfor
>> at bruge overarbejde til overpris.
>>
>Hvorfor er der så nogen der arbejder så mange timer om ugen som de gør?

Taler du nu om timelønsansatte eller fast-lønnede?

>Hvis deres overarbejde var en ekstra udgift for virksomhederne blev det
>vel stoppet ret hurtigt?

Ja, netop. Derfor må jeg konkludere, at din udregning i et tidligere
indlæg, der tjente til at illustrere, at det faktisk var en besparelse
for virksomheden at skære ned på overtid og istedet ansætte flere
medarbejdere, ikke korrekt reflekterer virkeligheden.
Altså er der IKKE en ekstra udgift, ELLER det er dyrere at slippe af
med ekstraudgiften end bare at betale for overtiden.

>>>Det tror jeg nu nok de kan komme til. Det kommer an på hvilke
>>>kontrolforanstaltninger og strafsanktioner direktivet indeholder.
>> Sådan kan man naturligvis også skabe arbejdspladser, ansætte en masse
>> statskontrollører, der på bedste Big Brother-vis skal holde øje med
>> virksomhederne.
>>
>En simpel måde at gøre det på kunne jo være at indføre at en lønseddel
>skal indeholde et tal for hvormange timer der faktisk er brugt på arbejdet.

Så skriver jeg da bare 40.

>Når det så rygtes at der, ved nogle stikprøvekontroller, er faldet nogle
>klækkelige bøder for mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om
>timetallet, er jeg ret sikker på at virksomhederne opfylder
>forpligtigelserne.

Hvordan skal en stikprøvekontrol kunne afgøre hvor mange timer jeg har
brugt hjemme med min laptop? Eller hvor mange timer jeg har været på
arbejde i en given uge?

>Og når der så også begynder at falde bøder for ikke at overholde
>timebegrænsningerne, er jeg sikker på at det også falder på plads. Og
>der vil blive ansat mere personale.

Eller arbejdspladsen flytter til et sted, hvor der er mere
fleksibilitet, så man kan konkurrere.

>En passende straf kunne jo være den der allerede gælder for mit erhverv.
>
>Jeg arbejder under et ret nøjagtigt tidsregistreringssystem. At fifle
>med kontrolapparatet er ensbetydende med at jeg mister mit job.

Og du har allerede opfundet et passende kontrolapparat, der virker for
advokat-, ingeniør-, personalechef- og eksportsælgerarbejde?

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Finn Guldmann (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 31-01-05 20:38

T. Liljeberg skrev:
>>>Men mens man er på dette ene sted kan man arbejde mere effektivt end
>>>man gjorde sidste år eller for 10 år siden.
>>Enten må det være ved at gå på kompromis med tingene, eller ved at man
>>har fået flere hænder.
> Vrøvl. Du vil vel ikke påstå, at vi idag arbejder med samme
> effektivitet som for 50, 100, eller 200 år siden?
>
Hvorfor vil du nu 5, 10 eller 20 gange så langt tilbage i din
sammenligning?

Naturligvis er der forskel på arbejdsgangene nu og for 50 år siden.

Men mellem nu og for 10 år siden er det ikke den allerstørste forskel
der er sket, når det handler om udnyttelsen af arbejdskraften.

Dengang, som nu, handlede det om at få mest muligt for pengene.

Er der sket ændringer er det vel egentlig den anden vej. Fordi der er
kommet øget fokus på hvad der slider mennesker op.

>>For 10 år siden skulle man også arbejde effektivt.
> Ja, og det gjorde man også, efter datidens målestok. Heldigvis er vi
> blevet bedre.
>
Det er så spørgsmålet om vi er blevet bedre. Det er vist yderst
begrænset hvad der er sket på områder der indeholder stressfaktorere.

>>Hvordan tror du den plasticstøbemaskine vil opfatte det hvis den kun får
>>90% af de "signaler" den plejer.
> Hvorfor skulle den kun få 90%?
>
F.eks. fordi den mand der før passede 9 maskiner, nu skal passe 10. På
den samme tid og for de samme penge. Og det kan han ikke, fordi med de 9
maskiner var han i forvejen presset hårdt. Men virksomhedens økonomi
dikterer det.

>>Og hvordan tror du husene kommer til at se ud hvis ingeniøren bliver
>>nødt til at spare 5% på stregerne for at overholde en strammere tidsplan.
> Så ser jeg hellere, at nye teknikker og værktøjer gør, at ingeniøren
> kan lave alle stregerne på kortere tid. Og det er jo præcis hvad der
> sker.
>
Du glemmer de ekstra omkostninger der er ved at sætte ingeniøren i stand
til at bruge kortere tid til at sætte stregerne.

>>>Og så skal vi altså lige blive enige om, hvad det er vi diskuterer -
>>>er det manden ved samlebåndet eller
>>>ingeniøren/produktudvikleren/lederen?
>>Begge to, for der kan findes ekstra arbejdspladser begge steder.
> OK, så taler vi om begge dele. Vi er stadig nødt til at skille det ad,
> for forholdene er helt og aldeles forskellige.
>
Egentlig ikke. der sker overarbejde begge steder. Og overarbejde kan
konverteres til ekstra arbejdspladser, begge steder.

>>Så skulle vi måske til at finde en regering der vil tillade flere
>>uddannelsespladser?
> Jeg synes det ville være fint, hvis alle med de rette evner kunne få
> en uddannelse. Samtidig så ville jeg ikke anbefale et ubegrænset optag
> på oldgræsk uddannelsen.
>
Oldgræsk, er det sådan noget man ender op på når man ikke kan få sine
uddannelsesønsker opfyldt på grund af manglende pladser?

Regeringen vil måske gøre med uddannelserne, som den har gjort med
arbejdsløsheden? Først fjerne en hel masse pladser, for siden brøste sig
af at havde skaffet 1/3 af dem tilbage?

>>>>Det bliver hurtigt "for mange høvdinge og for få indianere".
>>>Bare rolig, den slags finder selv et naturligt leje.
>>Der er stor risiko for at det er endt i uro og ballade inden.
> Usandsynligt. Mere sandsynligt er det, at virksomheder, der finder den
> rette balance udkonkurrerer de virksomheder, der tager fejl. Creative
> destruction...
>
Syntes du selv det er et gode?

>>Så forkert syntes jeg nu heller ikke den er. Jeg syntes at det er for
>>mange gange man ser gamle virksomheder med en sund økonomi blive udsat
>>for "de smarte", og efterfølgende lukke, eller blive solgt til udlandet.
> Der skal sikkert kunne findes eksempler på den slags, men det er ikke
> det generelle. De rovdyr, der altså ikke er så fandens mange af,
> hjælper med at udrydde de svageste i flokken så der er plads til flere
> af de sundere, eller de slanker de overvægtige og ufleksible.
>
Så længe den fremherskende filosofi er at en virksomheds effektivitet
opgøres i hvor mange penge den kan levere til aktionærerne, bliver det
nu nok ikke bedre.

>>Profithunger er ikke noget der er godt for et stabilt arbejdsmarkede.
> Profithunger er motivatoren, der gør os mere effektive og
> konkurrencedygtige. Profithunger sørger for optimering mht
> ressourceallokering.
>
Profithunger er for mig at man trækker så mange penge ud af virksomheden
som muligt. At aktionærernes tarv er vigtigere end virksomhedens. At man
flytter fokus til en ny virksomhed, når den gamle ikke længere kan leve
op til kravene om økonomisk udtræk. Altså et absolut negativt ladet ord.

>>IMO er det der der er gang i nu. Så meget som muligt skal privatiseres.
>>Vores infrastruktur er ved at blive solgt til udlandet. Banerne var der
>>vist ikke rigtig rift om. Men en del blev dog solgt til englænderne.
>>Telefonerne gik også den vej. Og du kan jo bare se hvilke problemer det
>>giver. Det næste bliver vel betalingsbroerne.
> Privatisering skal ikke være et ideologisk mål i sig selv, men
> samtidig så skal staten vel som udgangspunkt kun tage vare på opgaver,
> markedet ikke selv kan løse?
>
Hvorfor forsøger man så ar få genvalgt en regering der har privatisering
som hovedmantra?

Er det ikke for at man kan få så mange som muligt offentlige penge
pumpet over i det private, for at de der kan ende op på aktionærernes
udbyttekonto?

>>Når man nu også har privatiseret menneskelig omsorg syntes jeg grænsen
>>er overskreden.
> Har man da gjort det?
>
Har du slet ikke hørt om "stregkodetyrani"?

>>Det er ellers et andet billeder viser sig når man kigger hen over
>>virksomhedssammenlægninger, udflytninger og konkurser.
> Konkurser fjerner jo netop de virksomheder, der ikke bekender sig til
> den ønskede bundsolide virksomhedsdrift. Det giver dermed plads til
> andre og stærkere virksomheder.
>
Til mig at se er det ellers den solide virksomhedsdrift der viger
pladsen for "de smarte".

> Sammenlægninger ligeså, i den rette sammenhæng er det en måde at øge
> effektivitet.
>
For mig er den der mantra med "størrere er bedre" ret negativt ladet.

Jeg ser det nærmere som at jo størrere enhed, jo størrere brag giver det
_når_ den falder sammen.

>>Er det fordi jeg unsiger kortsigtet profitmaksimerende virksomhedsdrift
>>at du mener jeg er fordomsfuld?
> Ne, det fordi din opfattelse af hvordan en virksomhed og arbejdsplads
> drives og handler, lyder som noget fra 50 eller 100år siden.
>
Hvis "moderne virksomhedsdrift" er den med at alle værdier skal
realiseres, f.eks. ved belåning, så der kan trækkes mest mulig økonomi
ud af virksomheden, ja så er jeg gammeldags.

At man starter op for lånte penge kan jeg ikke se noget forkert i. Men
målet må være at man indenfor en overskuelig tid bliver selvfinancieret.

>>"Fleksibilitet" på bekostning af medarbejdernes liv og helbred finder
>>jeg uetisk.
> Og hvorfor i alverden skulle det dog være på bekostning af
> medarbejdernes helbred? Jeg lider da ingen skade af at arbejde 60
> eller 70 timer en uge, hvis der er specielt travlt.
>
Enten er man fleksibel ved omstillingsevne. Dette kræver uddannelse.
Eller også er man fleksibel ved at medarbejderne går på kompromis med
deres helbred. Det kalder jeg udbytning.

>>Man har sat sig i den umulige situation at lave et skattestop. Når det
>>så er påkrævet med udgifter et sted må man spare pengene et andet sted.
> Men hvorfor skal det være en naturlov, at udgifterne skal stige, bare
> for at opretholde det samme niveau? Den tendens kan jo åbentlyst ikke
> holde i længden.
>
Prisen for den samme service overfor det samme antal mennesker stiger
naturligvis som følge af de almindelige prisstigninger. Det koster ekstra.

Når så også antallet af mennesker der har brug for service stiger,
koster det yderligere.

Når man så har bestemt sig for at udgifterne ikke må stige, bliver man
jo nødt til at lade det gå ud over servicen.

> Og så er jeg forresten ikke interesseret i at diskutere specifikke
> danske skatte- eller arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Det kender jeg
> ikke nok til detaljerne til at kunne gøre på kvalificeret vis. Derfor
> holder jeg mig til det principielle.
>
Det går da ellers meget godt.

>>Samtidig har man brugt de penge der burde bruges til at lave kagen
>>størrere til noget andet.
> Hvilken kage er lavet større på andres bekostning?
>
Det er netop problemet at man ikke har gjort en indsats for at gøre
kagen størrere.

>>Og forudsigelserne siger jo at den del af økonomien der skal bruges til
>>folks otium vil stige.
> Ja, det er vel uundgåeligt.
>>Her hjælper det så ikke at sige at man skal blive længere tid på
>>arbejdsmarkedet.
> Selvfølgelig gør det det. Hvis folk stadig er sunde og raske, så er
> der ingen grund til at de skal tvinges ud af arbejdsmarkedet bare
> fordi de runder 60 eller 62 eller 65.
>
Det betinger jo at arbejdspladserne er der. Men de skæres jo væk. Eller
flyttes til udlandet.

>>Mange mennesker er jo nedslidte allerede inden de når til
>>efterlønsalderen. Og jeg forstå udemærket godt hvis de afviser at tage
>>flere år på arbejdsmarkedet.
> Og flere er ikke nedslidte.
>
Nedslidning omfatter andet end fysiske skader.

> I sidste ende afhænger det jo bare af, om der er råd til at sende så
> mange på tidlig pension. Tænk bare på den facon alderspyramiden er ved
> at få, der bliver ganske enkelt færre og færre mennesker i alderes
> 15-60 til at forsørge flere og flere ældre. Enten må niveauet falde,
> eller også må den gennemsnitlige pensionsalder op.
>
Så længe der er 250.000+ arbejdsløse hjælper det ikke noget at snakke om
at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Så længe man ikke vil gøre noget effektivt for at øge antallet af
arbejdspladser er det en fis i en hornlygte.

>>Men hvad hjælper det også at snakke om "det grå guld" hvis der alligevel
>>ikke er arbejdspladser nok til alle?
> Nu hedder det sig jo også, at vi ikke er mange år fra MANGEL på
> arbejdskraft,...
>
At finde 250.000+ nye arbejdspladser tager mange år med det tempo den
nuværende regering holder. Med en rate på -6300 nye arbejdspladser/år er
der ikke de lyseste udsigter.

>>Det er de mange små og ikke de store få der bidrager mest til
>>samfundskagen. Det troede jeg der var enighed om.
> Det er i Danmark, som næsten alle andre steder, middelklassed under
> et, der betaler gildet. Der er simpelthen ikke nok af de storrige til
> at det batter i det samlede billede. Og de fattige kan jo pr.
> definition ikke bidrage med meget, sådan rent økonomisk og
> skattemæssigt.
>
Når det nu er dem der yder, hvorfor må det så ikke også være dem der nyder?

>>Svjv er det da, typisk, de små i samfundet der stemmer for bedre
>>offentlig service.
> Og det er hermed de samme, der afgør hvor der skal spares. DU er med
> til at afgøre det om en god uges tid, i stemmeboksen.
>
Jeg er ikke med til at afgøre en skid d. 8..

Andre har i forvejen bestemt hvilke valgmuligheder jeg skal have adgang
til.

Og efterfølgende kan jeg ingenlunde være sikker på at det de lovede mig
under valget også er det de vil arbejde for efter valget.

D. 8. handler mest om hvem der kan vinde stemmefiskerkonkkurencen.

>>De få store har jo andre muligheder for at løse de
>>problemer.
> For kun to indl;g siden var det de store, der bestemte at der skulle
> skæres ned på de små.
>
Det er da ikke ensbetydende med at de ikke også nyder mere end de yder.

>>>Med eller uden EU - i denne sammenhæng gør det ikke den store forskel.
>>>Som land eller som virksomhed er det de samme tiltag, der skal til.
>>Altså hellere spare på udgifterne end forsøge at forøge indkomsterne.
> Nej, overhovedet ikke. Det er ved at være konkurrencedygtige, at vi
> skal forøge indkomsterne. Hvordan ellers?
>
Hvorfor er det så ikke det man gør?

>>Hvis ikke EU satte os begrænsninger i vejen kunne vi have en langt
>>størrere landbrugseksport.
> Det er temmelig begrænset hvor meget større den kunne være. Og mig
> bekendt, så sætter EU ikke de store grænser for, hvor meget man kan
> producere. Tværtimod opmuntrerer støtteordningerne til produktion af
> mere end markedet reelt har brug for. Det presser priserne lavere end
> deres naturlige, omkostnings- og markedsbestemte leje, med det
> resultat, at EU-støttede produkter ødelægger mulighederne for svagere
> økonomier og mindre effektive producenter. Med andre ord, så er
> EU-støtte med til at holde u-lande nede.
>
Jeg tror det er dig der bør kigge lidt på realiteterne her.

Hvorfor mon landmænd hælder frisk mælk på mødingen?

Hvad sker der hvis Danmark eksporterer 20% flere svin end normalt?

>>Hvis vi var udenfor EU kunne vores industriproduktion optimere varene
>>til det enkelte land (primært indenfor EU) i stedet for at de skal være
>>optimeret til alle landene på samme tid.
> Der er INTET i EUs bestemmelser, der forhindrer den slags
> niche-produktion. Og det sker da også i nogen omfang.
>
Mig bekendt må du ikke lave et produkt som kun er beregnet til salg i et
enkelt andet EU-land. det skal kunne godkendes i alle landene.

>>Hvis vi var udenfor EU var vi ikke i samme grad nødsaget til at skulle
>>tage hensyn til andre (typisk størrere) EU landes ønsker og behov ved
>>eksport til lande udenfor EU.
> Kan du give bare et par konkrete eksempler på dette fra det virkelige
> liv?
>
Den slags skilter man ikke med. Officielt er der jo lighed mellem
landene. Når det så ikke holder stik står man jo ikke og råber det ud
over hele verden.

Men en af de små indicier er at det søges indført at danske varer skal
mærkes "Made in EU" i stedet for "Made en Denmark".

>>Bl.a. fordi vi ville kunne promovere vores egne varer uden at skulle
>>tage hensyn til ikke at komme til at træde andre EU-lande over tærene
>>ved at fortælle hvor gode vores varer er i forhold til deres. Der ligger
>>mange "venskablige" bindinger på det område.
> Ren indbildning, imho. Igen, prøv med et par eksempler eller tre, så
> kan jeg måske overbevises. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå eller
> forestille mig, hvordan EU forhindrer Danmark i at promovere sig selv.
>
Se ovenfor.

>>Der er da tilsyneladende ikke arbejdsløse nok til at der skal gøres
>>noget effektivt ved det.
> Du vil jo ikke gøre noget ved det - din holdning fører til mindre
> effektivitet, mindre produktivitet, dermed mindre konkurrenceevne,
> hvilket endeligt fører til færre arbejdspladser.
>
Hvor er det lige jeg har snakket for "mindre effektivitet, mindre
produktivitet, dermed mindre konkurrenceevne"?

>>Der er da de første 250.000+ arbejdsløse at tage af, så mon ikke det
>>problem ligger så langt ude i fremtiden at vi kunne rette op på det?
>>Hvis ellers regeringen ville være med?
> Dit eneste forslag er jo, at der skal lægges låg på arbejdstid og
> overarbejde. Argumentet er det samme som det, der bruges for kortere
> arbejdstid generelt. Det har man allerede lært i bl.a. Tyskland ikke
> var en forfærdelig god ide.
>
Jeg snakker ikke om at nedsætte den generelle arbejdstid. Derimod blot
om at komme ned på den arbejdstid der _er_ aftalt.

> Samtidig, så er jeg som sagt stor tilhænger af fleksibilitet. Hvis
> arbejdstager og arbejdsgiver kan blive enige om arbejdstider, der er
> mindre end 40 eller 37 timer om ugen, så er det bare helt fint. Så kan
> folk måske finde arbejde (og løn) 25 eller 30 timer om ugen. Og det
> kan måske give flere arbejdspladser.
>
Jeg snakker ikke for at oprette deltidsarbejdspladser. Jeg tror ikke der
findes atbejdsgivere der vil udbetale 37 timers løn for 25 timers
arbejde. Og det vil jo så betyde at der skal findes andre, typisk
offentlige, penge til at "fylde op med".

>>>Hvis vi fordelte arbejdet lidt bedre, f.eks. færre timer til samme
>>>samlede løn, så ville vores varer være dyrere og ringere stillet i
>>>konkurrence.
>>Hvordan dog det?
> Hvis det tager 2 timers arbejdskraft at fremstille en widget, så kan
> en arbejder på 40 timer frembringe 20 widgets. Det får han en uges løn
> for. Nu skal han kun arbejde 36 timer, kan dermed fremstille 18
> widgets, men han skal stadig have en hel uges løn. Med andre ord, min
> widget er blevet 10 procent dyrere i direkte lønomkostninger. Det
> forringer naturligvis min konkurrenceevne.
>
Nu er han jo i forvejen sat til en normal arbejdstid på 37 timer/uge.
Det samme er hans 8 andre kolleger. Tilsammen laver de 180 widget om
ugen. Med hver tre timers overarbejde hver om ugen. De samme 180 widgets
kan så laves, til samme pris for virksomheden, af 10 mand.

Og vupit! En ekstra arbejdsplads er fundet.

>>Hvis virksomhederne får produceret det samme antal vareenheder på den
>>samme tid og til den samme lønsum, men af flere hænder,hvad skulle så
>>gøre varene dyrere?
> Altså timenedgangen skal følges af en lønnedgang? Hvis arbejdsgiver og
> -tager kan blive enige om dette, så for min skyld ingen alarm.
>
Den eneste "lønnedgang" der er brug for er at de medarbejdere der før
arbejdede 40+ timer om ugen skal sige farvel til betalingen for overtimerne.

>>Men ens løn er vel regnet ud efter en normal arbejdsdag? Hvis man så
>>arbejder mere end det lønnen er normeret efter, uden at få ekstra for
>>det arbejder man da gratis.
> Lønnen er afstemt efter den stilling og de opgaver man løser, sammen
> med markdsprisen for den slags arbejdskraft. I mange tilfælde kommer
> begrebet "tilmeløn" aldrig på tale.
>
Men der må jo stadig være et mål for hvormange timer man bruger på at
tjene et vist antal kroner.

> Min "kontrakt" i mit tidligere job sagde specifitk, at jeg forventedes
> at arbejde så jeg løste de opgaver stillingen indeholdte. Det betyder,
> at hvis det er en stille uge, så kan jeg gå hjem kl 3, hvis der er
> travlt, så bliver det til mere end 40 timer.
>
Den slags bliver der nu lavet om på når det nye direktiv træder i kraft.
Så skal der vist bruges mange gode undskyldninger for kunne bruge de,
få, undtagelser der er i det.

I øvrigt forventedes du vel så heller ikke at møde på arbejde næste dag?

>>Og den der med aktier syntes jeg er en fis i en hornlygte. Det er lidt
>>for ofte jeg har hørt at de aktier, eller optioner, ikke har været andet
>>værd end at rulle dem op og bruge dem ude på "det bette rum".
> Hvis aktierne ikke er noget værd, så er det surt for både ansatte og
> investorer. Men jeg kan forstå, at du IKKE mener, at medarbejderne
> skal have del i virksomhedens eventuelle success.
>
Den slags kan udbetales som bonus. At spise dem af med et stykke papir
der, lidt for ofte, viser sig er bedst til brug til at tørre r*v i er
ikke en måde at behandle folk på.

Og jeg ser det som en måde at tvinge medarbejderne til at understøtte
virksomhedens drift med deres personlige økonomi.

> Sagen er jo, at det gamle billede af virksomhed og medarbejdere som to
> parter i direkte og stærk interessemodsætningsforhold, i mange
> tilfælde ikke længere holder. Det er i medarbejdernes interesse, at
> firmaet klarer sig godt, der er medansvar og der er også del i
> udbyttet, hvis det går godt.
>
Det er ikke i medarbejdernes interesse at virksomheden tømmes for egne
aktiver. Papirværdier har det med at forsvinde "ud i den blå luft".

>>En virksomhed der skal bruge at "betale" sine ansatte med mere eller
>>mindre fiktive penge syntes jeg ikke er hverken etisk eller økonomisk
>>forsvarlig.
> Totalt misforstået - virksomheden giver de ansatte del i ejerskabet og
> et eventuelt overskud.
>
Nej. Virksomheden inddrager medarbejdernes økonomi i virksomhedens drift.

Det er garanteret begrænset hvormeget de omfattede medarbejdere har af
indflydelse på den kurs virksomheden skal tage.

Jeg finder det uetisk og dybt problematisk.

>>Håber heller aldrig at komme i den. Har en virksomhed ikke råd til at
>>betale mig en acceptabel løn for den tid jeg bruger der, må de se sig om
>>efter en mere naiv arbejdskraft.
> De fleste ledere og mellemledere og højtuddannede, der arbejder med
> "gratis" overtid får da også en meget god og acceptabel løn.
>
Bortset fra enkelte ledere bliver de nu alle tvunget til at overholde et
maksimum på 48 timer om ugen. Iflg direktivet. I dansk følgelovgivning
opblødt til 48 timer/uge i snit på 4 måneder. Og totalt max på 60 timer/uge.

Hvad det så betyder for deres løn ved jeg ikke. Og har egentlig heller
ikke planer om at blande mig i det.

>>Jo mere man presser en medarbejder jo større er risikoen for at
>>vedkommende laver fejl.
> Hvor mange gange skal jeg forklare, at det handler aldeles ikke om at
> presse medarbejdere mere, men derimod om at være mere effektiv.
>
Kan du så ikke forklare hvordan du mener effektivitet kan gennemføres
uden at skulle presse medarbejderen ud i fysisk og/eller psykisk
nedslidning?

>>Og jo størrere tidspres produktionen foregår under, jo størrere risiko
>>er der for at der laves fejl der ikke findes/rettes.
> Det er det, man har kvalitetssystemer til at håndtere, se f.eks. ISO
> 9001 eller TL9000
>
At et kvalitetssystem siger at medarbejderen skal gøre sådan og sådan
betyder det jo ikke at han også kan gøre det.

Hvis han får 9 sek. til at udføre en funktion der retteligen tager 10
sek. står han jo og mangler noget tid, på et tidspunkt.

>>En effektiv arbejdsgang betinger ikke nødvendigvis øget effektivitet.
> Den slags ordlege forstår jeg ikke. Effektivitet og produktivitet
> handler om hvor meget indsats, tid, kapital, osv, der skal til at
> frembringe en vis værdi. Hvis produktet p.g.a. ringere kvalitet bliver
> mindre værd, så er der naturligvis ikke tale om en
> effektivitetsforbedring.
>
Det er ikke altid målet, midlet og resultatet hænger sammen.

>>Det ene siger mig noget om kvalitetsproduktion. Det andet siger mig
>>noget om produktionsøgelse.
> Det er så en misforståelse.
>
Det er muligt. Men det er altså de assosiationer det vækker hos mig.

>>>Hvem siger, at de slider sig op i tide?
>>Hvorfor tror du at nedslidning er blevet anderkendt som en arbejdsskade?
> Jeg siger da ikke, at nedslidning aldrig forekommer. Min påstand er
> såmænd bare, at man sagtens kan drive en effektiv virksomhed med
> fleksible medarbejdere, uden at det fører til nedslidning.
>
Jeg siger da heller ikke andet.

Jeg siger blot at det, typisk, ikke er i de baner man tænker først.

>>Men har de råd til at tage den?
> Selvfølgelig har de det, om ikke så med en kombination af SU, arbejde
> og studielån.
>
Hæ. Hvorfor skal det være nødvendigt at starte sin gældssætning allerede
under sin uddannelse?

>>En studerende får jo ikke så meget at det kan lade sig gøre at leve af det.
> Så kan man tage lidt erhvervsarbejde og/eller studielån.
>
Altså begynde sin tilvænning til et gældsplaget samfund allerede inden
man har prøvet at tjene penge?

Og var det ikke også bedre for studierne om den studerende fik tid til
at studere i stedet for at skulle samle det puslespil det er at få
arbejde og studier til at gå op i en højere enhed?

>>Tror du ikke det ville give en bedre uddannelse hvis man gav de unge
>>penge nok til at de kunne leve af det, og så kunne koncentrere sig om
>>studierne? I stedet for at skulle bruge en stor del af studietiden på at
>>tjene penge ved siden af for at kunne overleve?
> Jeg tror, at overdreven mængde af erhvervsarbejde er en dårlig ting,
> men i begrænset omfang, så er det ikke er problem. Formentlig
> tværtimod.
>
Stærkt begrænset. Medmindre det er indenfor det erhverv man uddanner sig
til. Hvor det så kan få status af en slags lønnet praktik.

> Iøvrigt, hvis økonomien er så stort et problem, så kan man stille
> spørgsmålstegn ved studerendes prioriteter. Jeg husker ikke mange
> gange fra min studietid, at jeg selv eller mine medstuderende igennem
> længere perioder kke kunne finde midler til en tur i byen og lignende.
>
I et tidligere arbejde mærkede jeg også tydeligt om der var studerende i
byen eller ej. Men også en stadig gentagen diskution om jeg nu også var
nået frem til den rigtige pris.

Så de ville gerne have morskaben. Men det måtte helst ikke koste noget.

(Det samme gør sig i øvrigt gældende for bistandsklienter)

>>Dem der har forældre med penge på lommen har en stor fordel der fremfor
>>dem hvis forældre ikke har økonomi til at bidrage.
> Og dem med rigtigt mange penge kan køre Mercedes og flyve på Første
> Klasse. Sådan er verden nu engang. Spørgsmålet var bare, om også unge
> med mindre velhavende forældre kunne studere og uddanne sig. Svaret må
> ubetinget være JA.
>
Men der er stadig forskel på deres tilgang til studiet. Og deres
situation efterfølgende.

>>Tror du ikke det ville være nemmere for mig at komme igennem med mine
>>synspunkter hvis der blev sat tal på dem?
> Jeg forstår ikke ?
>
At jeg kunne stå bedre med mine synspunkter hvis jeg kunne henvise til
tal der underbyggede dem.

Og at jeg i modsat fald kunne glemme alt om at fremføre synspunktet.

>>Nu har jeg ikke været socialkammerat siden jeg fik gjort mig fri af
>>"faders vilje".
> Du skjuler det godt. Dit syn på samfund og arbejdsmarked er imho meget
> socialdemokratisk.
>
Jeg tror nok jeg ville blive ret upopulær hvis jeg meldte mig ind i det
parti og begyndte at promovere mine synspunkter på andre områder.

>>Det er et rent planlægningsproblem.
> Overhovedet ikke. Hvis der er spidsbelastning på ordrer, så skal er
> der naturligvis også mere brug for ingeniørspecialisterne til at
> støtte produktionslinien. Og den slags kan man ikke bare hente ind fra
> gaden med dags eller uges varsel, det kræver oplæring og træning.
>
Det er stadig kun et planlægningsproblem.

Og grunden til at det problem, du beskriver, kan opstå er at nogen ikke
har været dygtige nok til deres arbejde.

>>Som ikke er blevet løst fordi det
>>ikke har været "moderne" at tænke i de baner.
> Du burde skrive en bog - jeg er ikke sarkatisk, helt ærligt, skriv en
> bog om det. Den slags problemer er nemlig meget virkelig og reelle i
> mange virksomheder. Belastningen og ordrebogen i 10 uger i kvartalet
> er ikke stor nok til at betale for flere højere uddannede
> medarbejdere, men der er brug for dem i tre uger. Hvad foreslår du som
> løsning?
>
At de er ansat i den tid der er brug for dem.

Efterhånden vil det så vise sig mere rentabelt at beholde dem i de
sidste tre uger også.

>>Svjv er de, fra næste månede, forpligtiget til at klare deres arbejde
>>indenfor 48 timer/uge i snit over 4 måneder. Og max 60 timer indenfor
>>samme kalenderuge.
> Direktører? Jeg er nysgerrig, kan du fortælle mig mere om den lov? Og
> hvordan tænkes den håndhævet, når alle de direktører og
> underdirektører og VPs og Directors jeg kender tager deres laptop med
> hjem hver aften, når de forlader kontoret engang mellem syv og ni.
>
Som jeg kan tolke det er direktørere ikke omfattet af de fastsatte
timetal. Når blot de overholde de generelle regler.

De genereller regler må så være de almindelige arbejdsmiljøregler, der
siger minimum 11 timer arbejdsfri i døgnet og minimun 35 timer
arbejdsfri tid en gang om ugen.

Fik så lige set at direktørere _ikke_ er undtaget i den danske
følgelovgivning. Så der er nok nogen der får nogle problemer.

Arbejdstidsforbrugt skal i øvrigt dokumenteres.

>>Hvis noget andet viser sig at være tilfældet bør arbejdstidsdirektivet
>>hurtigst muligt trækkes for EF-domstolen.
> Det EU, der skader vores evne til at konkurrere? Hvad er basis for din
> klage til EU-domstolen?
>
Den er der tilsyneladende ikke, da det, som jeg kan se det, bliver et
dansk anliggende.

>>Hvorfor er der så nogen der arbejder så mange timer om ugen som de gør?
> Taler du nu om timelønsansatte eller fast-lønnede?
>
Egentlig begge dele, men i denne forbindelse nok mest fastlønnede.

>>Hvis deres overarbejde var en ekstra udgift for virksomhederne blev det
>>vel stoppet ret hurtigt?
> Ja, netop. Derfor må jeg konkludere, at din udregning i et tidligere
> indlæg, der tjente til at illustrere, at det faktisk var en besparelse
> for virksomheden at skære ned på overtid og istedet ansætte flere
> medarbejdere, ikke korrekt reflekterer virkeligheden.
>
Nu er mine tanker med den med at ansætte flere ikke at forbedre eller
forværre virksomhedernes økonomi. Men mere at skaffe nogle arbejdsløse
adgang til et regulært arbejde.

> Altså er der IKKE en ekstra udgift, ELLER det er dyrere at slippe af
> med ekstraudgiften end bare at betale for overtiden.
>
Det er heller ikke humlen i det.

>>En simpel måde at gøre det på kunne jo være at indføre at en lønseddel
>>skal indeholde et tal for hvormange timer der faktisk er brugt på arbejdet.
> Så skriver jeg da bare 40.
>
Og hvad så når det kan dokumenteres at du har været der 45, 50, 60 timer?

> Hvordan skal en stikprøvekontrol kunne afgøre hvor mange timer jeg har
> brugt hjemme med min laptop? Eller hvor mange timer jeg har været på
> arbejde i en given uge?
>
F.eks. ved at man aflurer dig hvornår du kommer og hvornår du går. Og
efterfølgende kontrollerer om observationerne passer med de opgivelser
der står i din lønseddel.

> Eller arbejdspladsen flytter til et sted, hvor der er mere
> fleksibilitet, så man kan konkurrere.
>
Det har vi været inde på før.

> Og du har allerede opfundet et passende kontrolapparat, der virker for
> advokat-, ingeniør-, personalechef- og eksportsælgerarbejde?
>
Nej, men derfor kan strafsanktionen godt være den samme.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 14-01-05 13:58

"kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:cs8dq5$1uo$1@news.cybercity.dk...
Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,

når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
arbejde?

Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten

*********

Fordi den høje topskat er en forhindring for at tage et ellers vellønnet
job.
Samtidig kan topskatten være en hindring for større investeringer.
Nogle investorer trækker penge ud af investeringer, for ikke at tjene
for meget, da de så skal betale topskat.
Det begrænser væksten.



Martin Kristensen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 14-01-05 14:14

"kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:cs8dq5$1uo$1@news.cybercity.dk...

> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,

Fordi folk stort set ikke tjener noget ved at gøre en ekstra indsats. Det
betyder at mange med høj indkomst enten ikke gider gøre en ekstra indsats,
eller flytter til udlandet.

Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og burde derfor
helt afskaffes.



Henrik M. (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Henrik M.


Dato : 14-01-05 14:30


> Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og burde derfor
> helt afskaffes.

Rolig nu. Personligt går jeg også ind for at topskatten fjernes og at
det samlede skattetryk går ned, men samfundet skal da til trods stadig
fungere som en omfordeler af goderne for at hjælpe de mennesker der ikke
bare ikke kan klare sig. Og til at drive ting (eller ihvertfald betale
for), som tjener samfundet, men ikke er værd at beskæftige sig med for
firmaer grundet lav indtjening.

Mvh.
Henrik M.

Martin Kristensen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 14-01-05 16:20

"Henrik M." <None@What.so.ever> wrote in message
news:HOPFd.82989$Vf.3727850@news000.worldonline.dk...

> Rolig nu. Personligt går jeg også ind for at topskatten fjernes og at
> det samlede skattetryk går ned, men samfundet skal da til trods stadig
> fungere som en omfordeler af goderne for at hjælpe de mennesker der ikke
> bare ikke kan klare sig.

Hvem siger at staten absolut skal tage sig af omfordeling af goderne? Hvis
nu man afskaffede skat ville folk jo få flere penge mellem hænderne, og hvis
staten ikke var der til at hjælpe de fattige ville der sikkert opstå nogen
private hjælpeorganisationer til det samme. Så ville det være folks egen
moral, der var drivkraften for at hjælpe de fattige, og ikke tvang.



Henrik M. (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Henrik M.


Dato : 14-01-05 16:32

Martin Kristensen wrote:
> "Henrik M." <None@What.so.ever> wrote in message
> news:HOPFd.82989$Vf.3727850@news000.worldonline.dk...
>
>
>>Rolig nu. Personligt går jeg også ind for at topskatten fjernes og at
>>det samlede skattetryk går ned, men samfundet skal da til trods stadig
>>fungere som en omfordeler af goderne for at hjælpe de mennesker der ikke
>> bare ikke kan klare sig.
>
>
> Hvem siger at staten absolut skal tage sig af omfordeling af goderne? Hvis
> nu man afskaffede skat ville folk jo få flere penge mellem hænderne, og hvis
> staten ikke var der til at hjælpe de fattige ville der sikkert opstå nogen
> private hjælpeorganisationer til det samme. Så ville det være folks egen
> moral, der var drivkraften for at hjælpe de fattige, og ikke tvang.
>
>

Jeg kan ikke sige andet end at jeg ikke er enig med dig i hvordan - og
om - goder skal omfordeles. Jeg vil gerne hjælpe folk, der bliver syge
og er uden skyld i, at de står udenfor arbejdsmarkedet. Ligeledes vil
jeg gerne hjælpe studerende igennem deres studie. osv. Dem jeg ikke
ønsker at hjælpe, er folk der ikke ønsker at arbejde, ballademagere,
folk der tager en 'fjumreår' på statens regning (Det er der uhyggeligt
mange der gør for en kortere stund). Hvorfor skal jeg give penge til en,
der alligevel bor hjemme og ikke lige ved hvad han skal lave efter at
han er blevet færdig med gymnasiet? Der er massere af jobs, hvis man
bare ikke var så kræsen. Jeg har altså ikke haft problemer med at finde
jobs mellem gymnasiet og min videregående uddannelse.

Finn Guldmann (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 14-01-05 16:20

Martin Kristensen wrote:

> Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og burde derfor
> helt afskaffes.
>
Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal komme fra?

(Konstruktivt tak. Har selv gjort mig forestillinger om andre måder at
gøre tingene på. Og vil bare gerne høre om dine)

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 14-01-05 16:46

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs8nvs$jil$2@news.cybercity.dk...
| Martin Kristensen wrote:
|
| > Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og burde
derfor
| > helt afskaffes.
| >
| Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal komme
fra?

Har du prøvet at arbejde?




Finn Guldmann (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 14-01-05 21:46

Jim wrote:

> | > Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og burde
> derfor
> | > helt afskaffes.
> | Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal komme
> fra?
> Har du prøvet at arbejde?
>
Jo da, og betale skat.
Men vil du jo fjerne.
Så er det jeg spørger om hvor du vil finde pengene til at betale
samfundets udgifter med.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Jim (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 15-01-05 01:07

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:cs9b2j$1mgt$1@news.cybercity.dk...
| Jim wrote:
|
| > | > Men al skat skal ned. Skat er umoralsk da det er tyveri, og
burde
| > derfor
| > | > helt afskaffes.
| > | Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal
komme
| > fra?
| > Har du prøvet at arbejde?
| >
| Jo da, og betale skat.
| Men vil du jo fjerne.

Jeg har ingen ideer om at fjerne skatterne, men derimod sænke dem, så
det kan betale sig at arbejde mere og yde den ekstra indsats.

| Så er det jeg spørger om hvor du vil finde pengene til at betale
| samfundets udgifter med.

To skattesatser og en lav erhvervsskat, som giver muligheder for at
drive virksomhed i Dk, uden at man skal være bange for, at
arbejdskraften forsvinder til Langbortistan.
Bundskatten skal mindskes og grænsen flyttes op.
Personfradraget hæves til et sted mellem det nuværende og satsen for
kontanthjælp.
Så skal studerende på SU ikke betale skat, men derimod gøre deres
uddannelse færdig på norm-tid, altså ingen sabbat-år.
Og hvad overenskomsten angår, så burde det være en sag for partierne på
Borgen at lave overenskomsterne.
Så er man fri for at betale til pampere i SID m. fl.
Staten styrer jo i bund og grund allerede dagpengene.

Jeg kunne være kynisk og mene, at folk, som er dumpet ved folkeskolens
afgangsprøve, ikke skal have hele kontanthjælpen, hvis de ikke kan få
arbejde.
Jeg kunne mene, at de så burde have gjort en indsats, mens de havde
chancen.
Men det kan være, at vi ender der en dag.
Så vil udgiften til de uduelige indvandrere være mindsket betydeligt.





Finn Guldmann (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 15-01-05 04:00

Jim wrote:

> | > | Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal
> | > | komme fra?
> | > Har du prøvet at arbejde?
> | Jo da, og betale skat.
> | Men vil du jo fjerne.
> Jeg har ingen ideer om at fjerne skatterne, men derimod sænke dem, så
> det kan betale sig at arbejde mere og yde den ekstra indsats.
>
Svjh skrev du "sænke, evt. helt fjerne".

Mit problem er at den der "ekstra indsats" også er en ekstra indsats for
at skabe flere arbejdsløse.

> | Så er det jeg spørger om hvor du vil finde pengene til at betale
> | samfundets udgifter med.
> To skattesatser og en lav erhvervsskat, som giver muligheder for at
> drive virksomhed i Dk, uden at man skal være bange for, at
> arbejdskraften forsvinder til Langbortistan.
>
Bortset fra størrelserne på satserne ligner det da meget det vi har i
dag. Topskatten starter ved 311.500 kr. Hvor stor en procentdel af
arbejdsstyrken regner du med kommer der op?

> Bundskatten skal mindskes og grænsen flyttes op.
>
Mellemskatten begynder ved 259.500 kr. Hvor stor en procentdel regner du
med kommer der op?

> Personfradraget hæves til et sted mellem det nuværende og satsen for
> kontanthjælp.
>
Måske udemærket. Det skal blot financieres.

> Så skal studerende på SU ikke betale skat, men derimod gøre deres
> uddannelse færdig på norm-tid, altså ingen sabbat-år.
>
Det gør mig nu ikke noget at studerende får mulighed for at skaffe sig
lidt livserfaring andre steder fra end i universitetsmiljøet. Det vil
kun tilføre dem mere værdi for hele samfundet.

> Og hvad overenskomsten angår, så burde det være en sag for partierne på
> Borgen at lave overenskomsterne.
>
Hvad i alverden skulle det være godt for?

> Så er man fri for at betale til pampere i SID m. fl.
>
Du kan jo melde dig ind og være med til at få det lavet om.

> Staten styrer jo i bund og grund allerede dagpengene.
>
Hvem skulle ellers gøre det? I og med at de betaler broderparten er det
vel også kun naturligt at det er sådan.

> Jeg kunne være kynisk og mene, at folk, som er dumpet ved folkeskolens
> afgangsprøve, ikke skal have hele kontanthjælpen, hvis de ikke kan få
> arbejde.
>
Altså virkelig et oplæg til at indføre et klassesamfund. Jeg tror du
skulle havde været født i Indien.

> Jeg kunne mene, at de så burde have gjort en indsats, mens de havde
> chancen.
>
Med andre ord; Det er deres egen skyld at der ikke er arbejdspladser nok?

> Men det kan være, at vi ender der en dag.
>
Man har da lov at håbe at du ikke får ret.

> Så vil udgiften til de uduelige indvandrere være mindsket betydeligt.
>
Det problem er der andre måder at løse på. Men de hører til i en anden NG.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Martin Kristensen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 14-01-05 16:59

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> wrote in message
news:cs8nvs$jil$2@news.cybercity.dk...

> Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal komme fra?
>
> (Konstruktivt tak. Har selv gjort mig forestillinger om andre måder at
> gøre tingene på. Og vil bare gerne høre om dine)

Man kunne vel beholde en vis moms til at financiere en minimal stat.



Finn Guldmann (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 14-01-05 21:53

Martin Kristensen wrote:

>>Hvor har du så tænkt dig at pengene til vores levestandard skal komme fra?
>>(Konstruktivt tak. Har selv gjort mig forestillinger om andre måder at
>>gøre tingene på. Og vil bare gerne høre om dine)
> Man kunne vel beholde en vis moms til at financiere en minimal stat.
>
Hvem skal så betale for sundhed, skole, alderdom m.v.?

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Thorkild Poulsen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 14-01-05 14:40


"kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:cs8dq5$1uo$1@news.cybercity.dk...
Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,

når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
arbejde?

Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten

Statsministeren lagde i sin åbningstale stor vægt på, at vi i Danmark skal
møde de udfordringer, som globaliseringen påfører os, med "vilje til
fornyelse". "Vi skal gøre Danmark til et førende iværksættersamfund. Vi skal
forske og få ny viden og nye idéer. Og vi skal omsætte den ny viden og de
nye idéer til vækst og arbejdspladser".



Anders Fogh Rasmussen har jo fuldstændigt ret i, at fremtidens velfærd skal
baseres på vækst og nye arbejdspladser. Derfor burde åbningstalen have
indeholdt et forslag til køreplan for en markant lavere beskatning af den
sidst tjente lønkrone.



Globaliseringen er kommet for at blive! Produktionsfabrikken flytter til
Kina, kontoret flytter i visse tilfælde til Indien, og holdingselskaberne og
de kloge flytter til England. Det er jo bedøvende ligegyldigt om de betroede
medarbejdere tænker i England eller i Danmark. Denne beskrivelse af
globaliseringen er ikke en fjern skrækvision, det er den aktuelle hverdag
for et stadigt stigende antal danske virksomheder.



Det danske skatte- og afgiftssystem er den direkte årsag til denne
udvikling. Hvis den højtuddannede medarbejder, der bor i Danmark, ønsker at
betale kontant for en stor sikker familiebil, så skal der spares op i 11 år.
I England kan det samme ønske om kontant betaling af en tilsvarende bil
klares ved en opsparing over to år. Hvis den højt beskattede dansker skal
betale en håndværker 100 kr. (efter skat) for en "hvid" serviceydelse, så
skal der først tjenes 900 kr. I England skal der kun tjenes 340 kr., hvis
håndværkeren skal have 100 kr. efter skat.



Høje skatter påfører staten tab
Det siges at den unge økonom Art Laffer i 1974 på en bar i Washington,
tegnede en kurve, der illustrerer forholdet mellem skattetryk og statens
samlede skatteprovenu. Kurven viser, at provenuet stiger til et vist
skattetryk, hvorefter det samlede provenu til staten er faldende.



Art Laffer er ikke en hr. hvem som helst. Han sad i præsident Reagans
økonomisk rådgivende organ i begge valgperioder. USA havde inden Reagan et
særdeles højt skattetryk, som blev stærkt reduceret i Reagan årene. Det er
velkendt blandt økonomer, at selvom man sænkede skatterne, så steg det
samlede skatteprovenu. Et bevis på, at Art Laffers teori virkede i praksis.



Hvis vi overfører Art Laffers teori til danske forhold, så vil en afvikling
af topskatten medfører et større skatteprovenu til staten. Marginalskatten,
der i dag er på ca. 63 %, ville herefter lande på ca. 48 %. Fjerner vi
yderligere mellemskatten, så vil skatten på den sidste krone kunne holdes
nede på 43 %.



Topskatten bidrager med ca. 2 % af det samlede skatteprovenu, mellemskatten
med 1 %. Det burde være indlysende, at mellem- og topskatten kan afskaffes,
hvis den politiske vilje er tilstede. Vi skal derfor her redegøre for de
effekter, der underbygger, at det samlede skatteprovenu vil stige, hvis
disse skatter afskaffes.

Arbejdsudbudet
Der er foretaget flere undersøgelser af indflydelsen på det samlede antal
udførte arbejdstimer ved afskaffelse af topskatten. Der er som udgangspunkt
enighed om, at folk vil arbejde mere, men så slipper enigheden også op.

Vismændene foreslår således, at grænsen for betaling af topskat hæves, men
de foreslår samtidigt at topskattesatsen sættes i vejret. Denne løsning er
direkte ulogisk i en globaliseret verden, hvor der i de kommende år vil
blive endnu hårdere kamp om de dygtige og veluddannede unge.



Finansministeriet regner derimod med at alene ændringen i arbejdsudbudet vil
føre til en egenfinansiering på op til 50 % ved ændringer i topskattesatsen.
Problemet med rapporten er dog at FM regner med en elasticitetsparameter på
0,1. Elasticitetsparameteren er afgørende for graden af selvfinansiering ved
afskaffelse af topskatten.



Økonomiministeriet har den 26/2 2001 i et svar til Venstres Kristian Jensen
(på det tidspunkt skatteordfører), fremhævet det rimelige i en højere
elasticitetsparameter. Konklusionen er her, at det sandsynligvis på sigt, er
gratis at afskaffe topskatten.



Skatteministeriet har også regnet på sagen og skematisk vist konsekvenserne.
Her opererer man ligeledes med muligheden for en højere elasticitet.

OECD har også "blandet" sig i spørgsmålet, og har anbefalet, at Danmark
reducerer eller helt afskaffe topskatten. OECD mener også, at provenutabet
er minimalt på sigt.



Men de mange eksperter overser, at der findes en række supplerende effekter
med en anseelig virkning, som bør medregnes, hvis den samlede virkning af en
afvikling af mellem- og topskatten skal beskrives helt objektivt!

Sort Arbejde
Egentlig burde et markant fald i omfanget af det sorte arbejde være taget
med ind under de arbejdsudbudsanalyser, der er foretaget, men desværre har
økonomerne ikke været opmærksomme på dette område. Hvis en håndværker kan
slippe med en marginalskat på 43 %, så vil det ikke længere kunne betale sig
at arbejde sort.

Der er her tale om rigtig store penge, idet Rockwool Fonden har regnet sig
frem til, at 20 % af alt arbejde i bygge- og anlægsbranchen er sort.

Viden flugt
Danmarks statistik fører en rimelig detaljeret opgørelse over ind- og
udvandringen. Den viser, at der siden 1980 har været en NETTO udvandring af
folk med vestlig baggrund på ca. 60.000 mennesker. Disse mennesker er de
stærkeste, dygtigste, bedst uddannede og mest vellønnede, og det er ikke
urimeligt at antage, de i gennemsnit tjener tæt på én mio. kr. årligt.



Hvis man ændrede skattesystemet, så man beholder 57 % af den sidste
lønkrone, er det vel rimeligt at forvente lavere udvandring og en vis
indvandring. Hvis blot 10.000 kommer hjem, så sender det omgående 10 mia.
kr. årligt ind i den danske økonomi.

Udflagning af holdingselskaber
Forståeligt nok udflager mange virksomheder produktionen til Kina, men at
store holdingselskaber forlader landet er kedeligt. Falck, Sophus Berendsen,
Aalborg Portland og selv Danfoss er eksempler på virksomheder, der har kørt
flyttebilerne i stilling. Alle disse virksomheder nævner skattetrykket som
en væsentlig årsag til "udflagningen". Det er ganske enkelt ikke muligt at
hverve kvalificeret arbejdskraft på direktionsgangen. Det er kedeligt for
fælleskassen hver gang et firma udflager ledelsen, dels forsvinder et
skatteprovenu, men vigtigere er det, at investeringslysten i Danmark også må
formodes at mindskes.

Private Banking
Danske pengeinstitutter gør mere og mere for at reklamere for deres filialer
i lande, hvor bankhemmeligheden er intakt. Hvis man har international
erfaring, ved man, at der findes firmaer, der formedelst 5 - 10 % af
omsætningen fakturer for dig og indsætter pengene på en "Private" konto.
Skattevæsenet ser aldrig disse penge, og metoden kan vel bedst betegnes som
akademikernes mulighed for at arbejde sort.



Det skal understreges, at ingen af forfatterne til denne kronik benytter sig
af metoden, men mange fristes over evne, når de ser, hvor nemt det er i
praksis. Og det er mange penge der er tale om! En svensk undersøgelse har
konkluderet, at danskere har op imod 200 mia. kr. stående på "private"
konti.



Selv om skatteministeren forsøger at dæmme op for denne mulighed ved at
indgå bilaterale aftaler om beskatning af rente, er der ingen muligheder for
beskatning af "sort" fakturering. Regeringen forsøger at forfølge sagen med
kontrol, men det er blot symptom behandling. Det reelle problem er det
marginale skattryk i Danmark.

Skattehuller
De fleste skattefiduser er fjernet, og det mest omtalte i øjeblikket er
direktører, der indsætter millionbeløb på deres pensionsopsparing. Dette "hul"
kan man naturligvis godt fjerne med en øvre grænse for indbetaling, men mon
ikke man derved reelt blot øger udvandringen af de dygtigste.

Konklusion
Globaliseringen vil give markedskræfterne større styrke og udstille
svaghederne ved en alt for høj marginalskat. Det er på tide, at vi i Danmark
tager et opgør med den alt for høje marginalskat. Vejen til vækst og
fremgang går over en konkurrencedygtig skattepolitik i Danmark. Den
konklusion manglede desværre i statsministerens åbningstale.

Og lad os så få igangsat en tilbundsgående undersøgelse af virkningerne af
en afvikling af både mellem- og topskatten - denne gang med inddragelse af
alle de faktorer, der spiller ind.



















Kim Larsen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Larsen


Dato : 14-01-05 14:49

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:41e7cbab$0$275$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
> news:cs8dq5$1uo$1@news.cybercity.dk...
> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>
> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> arbejde?
>
> Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten
>
> Statsministeren lagde i sin åbningstale stor vægt på, at vi i Danmark skal
> møde de udfordringer, som globaliseringen påfører os, med "vilje til
> fornyelse". "Vi skal gøre Danmark til et førende iværksættersamfund. Vi
> skal forske og få ny viden og nye idéer. Og vi skal omsætte den ny viden
> og de nye idéer til vækst og arbejdspladser".
>
>
>
> Anders Fogh Rasmussen har jo fuldstændigt ret i, at fremtidens velfærd
> skal baseres på vækst og nye arbejdspladser. Derfor burde åbningstalen
> have indeholdt et forslag til køreplan for en markant lavere beskatning af
> den sidst tjente lønkrone.
>
>
>
> Globaliseringen er kommet for at blive! Produktionsfabrikken flytter til
> Kina, kontoret flytter i visse tilfælde til Indien, og holdingselskaberne
> og de kloge flytter til England. Det er jo bedøvende ligegyldigt om de
> betroede medarbejdere tænker i England eller i Danmark. Denne beskrivelse
> af globaliseringen er ikke en fjern skrækvision, det er den aktuelle
> hverdag for et stadigt stigende antal danske virksomheder.
>
>
>
> Det danske skatte- og afgiftssystem er den direkte årsag til denne
> udvikling. Hvis den højtuddannede medarbejder, der bor i Danmark, ønsker
> at betale kontant for en stor sikker familiebil, så skal der spares op i
> 11 år. I England kan det samme ønske om kontant betaling af en tilsvarende
> bil klares ved en opsparing over to år. Hvis den højt beskattede dansker
> skal betale en håndværker 100 kr. (efter skat) for en "hvid"
> serviceydelse, så skal der først tjenes 900 kr. I England skal der kun
> tjenes 340 kr., hvis håndværkeren skal have 100 kr. efter skat.
>
>
>
> Høje skatter påfører staten tab
> Det siges at den unge økonom Art Laffer i 1974 på en bar i Washington,
> tegnede en kurve, der illustrerer forholdet mellem skattetryk og statens
> samlede skatteprovenu. Kurven viser, at provenuet stiger til et vist
> skattetryk, hvorefter det samlede provenu til staten er faldende.
>
>
>
> Art Laffer er ikke en hr. hvem som helst. Han sad i præsident Reagans
> økonomisk rådgivende organ i begge valgperioder.

Ja det kvalificerer ham jo straks til noget vi alle ser op til.

USA havde inden Reagan et
> særdeles højt skattetryk, som blev stærkt reduceret i Reagan årene. Det er
> velkendt blandt økonomer, at selvom man sænkede skatterne, så steg det
> samlede skatteprovenu. Et bevis på, at Art Laffers teori virkede i
> praksis.

Var det ikke også i den periode at den amerikanske arbejdsløshed
eksploderede ?

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
En stemme på partiet Venstre, så bli´r fattigdommen til noget.
Udvid proletariatet, stem borgerligt.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)



kvaerulant (14-01-2005)
Kommentar
Fra : kvaerulant


Dato : 14-01-05 15:10

Thorkild Poulsen wrote:

> Høje skatter påfører staten tab
> Det siges at den unge økonom Art Laffer i 1974 på en bar i Washington,
> tegnede en kurve, der illustrerer forholdet mellem skattetryk og
> statens samlede skatteprovenu. Kurven viser, at provenuet stiger til
> et vist skattetryk, hvorefter det samlede provenu til staten er faldende.
>
> Art Laffer er ikke en hr. hvem som helst. Han sad i præsident Reagans
> økonomisk rådgivende organ i begge valgperioder. USA havde inden
> Reagan et særdeles højt skattetryk, som blev stærkt reduceret i Reagan
> årene. Det er velkendt blandt økonomer, at selvom man sænkede
> skatterne, så steg det samlede skatteprovenu. Et bevis på, at Art
> Laffers teori virkede i praksis.
>
Hvorfor virker det så ikke i dag? USA har lave skatter og stadigt større
gæld.


>
>
> Hvis vi overfører Art Laffers teori til danske forhold, så vil en
> afvikling af topskatten medfører et større skatteprovenu til staten.
> Marginalskatten, der i dag er på ca. 63 %, ville herefter lande på ca.
> 48 %. Fjerner vi yderligere mellemskatten, så vil skatten på den
> sidste krone kunne holdes nede på 43 %.
>
>
>
> Topskatten bidrager med ca. 2 % af det samlede skatteprovenu,
> mellemskatten med 1 %. Det burde være indlysende, at mellem- og
> topskatten kan afskaffes, hvis den politiske vilje er tilstede. Vi
> skal derfor her redegøre for de effekter, der underbygger, at det
> samlede skatteprovenu vil stige, hvis disse skatter afskaffes.

Skal vi øge selvskabsskatten til samme nivo som i USA?

>
> Arbejdsudbudet
> Der er foretaget flere undersøgelser af indflydelsen på det samlede
> antal udførte arbejdstimer ved afskaffelse af topskatten. Der er som
> udgangspunkt enighed om, at folk vil arbejde mere, men så slipper
> enigheden også op.

Dem som rammes af topskatten arbejder i alle deres vågne timer. Hvordan
skal de kunne gøre mere?

>
> Vismændene foreslår således, at grænsen for betaling af topskat hæves,
> men de foreslår samtidigt at topskattesatsen sættes i vejret. Denne
> løsning er direkte ulogisk i en globaliseret verden, hvor der i de
> kommende år vil blive endnu hårdere kamp om de dygtige og veluddannede
> unge.

det som betyder noget for de veluddannede unge er de kulturelle tilbud,

>
>
>
>
>
> OECD har også "blandet" sig i spørgsmålet, og har anbefalet, at
> Danmark reducerer eller helt afskaffe topskatten. OECD mener også, at
> provenutabet er minimalt på sigt.

Nu har OECD ingen dyber indsigt i dansk øknomi.

>
>
>
> Men de mange eksperter overser, at der findes en række supplerende
> effekter med en anseelig virkning, som bør medregnes, hvis den samlede
> virkning af en afvikling af mellem- og topskatten skal beskrives helt
> objektivt!
>
> Sort Arbejde
> Egentlig burde et markant fald i omfanget af det sorte arbejde være
> taget med ind under de arbejdsudbudsanalyser, der er foretaget, men
> desværre har økonomerne ikke været opmærksomme på dette område. Hvis
> en håndværker kan slippe med en marginalskat på 43 %, så vil det ikke
> længere kunne betale sig at arbejde sort.

Nu er det ikke de bedste håndværker som arbejder sort.

>
>
> Viden flugt
> Danmarks statistik fører en rimelig detaljeret opgørelse over ind- og
> udvandringen. Den viser, at der siden 1980 har været en NETTO
> udvandring af folk med vestlig baggrund på ca. 60.000 mennesker. Disse
> mennesker er de stærkeste, dygtigste, bedst uddannede og mest
> vellønnede, og det er ikke urimeligt at antage, de i gennemsnit tjener
> tæt på én mio. kr. årligt.

Øe er de ikke studerende?

>
>
> Private Banking
> Danske pengeinstitutter gør mere og mere for at reklamere for deres
> filialer i lande, hvor bankhemmeligheden er intakt. Hvis man har
> international erfaring, ved man, at der findes firmaer, der formedelst
> 5 - 10 % af omsætningen fakturer for dig og indsætter pengene på en
> "Private" konto. Skattevæsenet ser aldrig disse penge, og metoden kan
> vel bedst betegnes som akademikernes mulighed for at arbejde sort.
>
Vil det for dem gøre nogen forskel om vi har nogen topskat eller ej, de
ville stadigt spare.


Hobert Idiart (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 14-01-05 15:06

kvaerulant wrote:
> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>
> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> arbejde?
>
> Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten

Arbejdsløse betaler også skat!

Hobert Idiart (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 14-01-05 15:11

kvaerulant wrote:

> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>
> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> arbejde?

Top skatten skal selvfølgelig sættes drastisk op og skatten sættes ned
på mellem - og bundskat.
Så kan det betale sig at arbejde for alle.

Carl Alex Friis Niel~ (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Alex Friis Niel~


Dato : 14-01-05 16:41

Hobert Idiart skrev i meddelelsen <34q26oF4f4ojmU1@individual.net>...
>kvaerulant wrote:
>
>> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>>
>> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
>> arbejde?
>
>Top skatten skal selvfølgelig sættes drastisk op og skatten sættes ned
>på mellem - og bundskat.
>Så kan det betale sig at arbejde for alle.

Problemet er så bare at det er de højtlønnedes aktivitet som skal trække
resten af samfundet fremad og vis man plyndrer dem for voldsomt vil de
heller slappe af og have fritid end at udføre det arbejde som er
forudsætningen
for at resten også har noget at lave - alternativt rejser de til udlandet og
laver deres aktiviteter der for en lavere skat.

Helt grelt bliver det så når vi importere udllændinge til at udføre de
højtlønnedes
opgaver - også til en høj løn; men til en betydeligt lavere skat !

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am



Jim (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 14-01-05 16:42

"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:34q26oF4f4ojmU1@individual.net...
| kvaerulant wrote:
|
| > Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
| >
| > når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
| > arbejde?
|
| Top skatten skal selvfølgelig sættes drastisk op og skatten sættes ned
| på mellem - og bundskat.
| Så kan det betale sig at arbejde for alle.

Du er vist ikke klar over, hvor mange i dette land, der betaler topskat.
En meget stor del af de, som betaler topskat, arbejder langt mere end de
37 timer om ugen, en alm. lønarbejder gør.
Mange af dem arbejder op mod 60 - 70 timer om ugen.
Skal de bare lade være med det og lukke deres geschäft?
Skal de sige op, når det ikke længere kan betale sig at arbejde?
Hvis en direktør tjener 60000,- pr. md. med en arbejdsuge på 70 timer,
skal han så straffes, fordi en ufaglært vil have det samme i posen,
selvom han kun arbejder 37 timer om ugen og ikke har de samme evner?
Hvis den ufaglærte vil tjene 60000,- om md., så må han hellere få
fingeren ud og blive klogere, så han kan udrette det samme som
direktøren.
Der er forskel på lønnen, fordi der er forskel på folk og deres indsats.



Hobert Idiart (15-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 15-01-05 03:11

Jim wrote:
> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
> news:34q26oF4f4ojmU1@individual.net...
> | kvaerulant wrote:
> |
> | > Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
> | >
> | > når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> | > arbejde?
> |
> | Top skatten skal selvfølgelig sættes drastisk op og skatten sættes ned
> | på mellem - og bundskat.
> | Så kan det betale sig at arbejde for alle.
>
> Du er vist ikke klar over, hvor mange i dette land, der betaler topskat.
> En meget stor del af de, som betaler topskat, arbejder langt mere end de
> 37 timer om ugen, en alm. lønarbejder gør.

Det kan de jo bare lade være med. De kunne dele arbejdet med en anden.

> Mange af dem arbejder op mod 60 - 70 timer om ugen.

Forbandede egoister!

> Skal de bare lade være med det og lukke deres geschäft?

De kan bare ansætte flere medarbejdere, samtidig med at de selv går
drastisk ned i løn. En indtægt på højst 25.000 kr om måneden før skat er
rigeligt.

> Skal de sige op, når det ikke længere kan betale sig at arbejde?

Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Arbejdet i sig selv er jo
også en løn.

> Hvis en direktør tjener 60000,- pr. md. med en arbejdsuge på 70 timer,
> skal han så straffes, fordi en ufaglært vil have det samme i posen,
> selvom han kun arbejder 37 timer om ugen og ikke har de samme evner?

Hvis man tjener 60.000 kr. om måneden, så er man et egoistisk svin.

> Hvis den ufaglærte vil tjene 60000,- om md., så må han hellere få
> fingeren ud og blive klogere, så han kan udrette det samme som
> direktøren.

Jeg tror faktisk tit, at den ufaglærte laver mere end direktøren.

> Der er forskel på lønnen, fordi der er forskel på folk og deres indsats.

Pjat.
Jeg går ind for lige løn. Dvs at f.eks. kloakarbejderen skal have det
samme i løn som lægen.
Et lønniveau for alle som arbejder på 20.000 - 25.000 kr før skat om
måneden, vil være passende.
Dog skal der være så stor økonomisk hjælp til dem, som vælger at læse
videre, at de ikke sætter sig i gæld.
Dette kombineret med mange test og evalueringer på uddannelsesstederne,
så økonomisk spekulation undgås, gør at det bliver lysten til arbejdet
og ikke økonomien som trækker.

T. Liljeberg (16-01-2005)
Kommentar
Fra : T. Liljeberg


Dato : 16-01-05 08:22

On Sat, 15 Jan 2005 03:10:55 +0100, Hobert Idiart <in@your.dreams>
wrote:

>Hvis man tjener 60.000 kr. om måneden, så er man et egoistisk svin.

Få nu styr på misundelsen.

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

Tim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 16-01-05 13:16

"Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
news:34rcdbF4fu89sU1@individual.net...
> Jim wrote:
>> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
>> news:34q26oF4f4ojmU1@individual.net...
>> | kvaerulant wrote:
>> |
>> | > Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>> | >
>> | > når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
>> | > arbejde?
>> |
>> | Top skatten skal selvfølgelig sættes drastisk op og skatten sættes ned
>> | på mellem - og bundskat.
>> | Så kan det betale sig at arbejde for alle.
>>
>> Du er vist ikke klar over, hvor mange i dette land, der betaler topskat.
>> En meget stor del af de, som betaler topskat, arbejder langt mere end de
>> 37 timer om ugen, en alm. lønarbejder gør.
>
> Det kan de jo bare lade være med. De kunne dele arbejdet med en anden.
>
>> Mange af dem arbejder op mod 60 - 70 timer om ugen.
>
> Forbandede egoister!
>
>> Skal de bare lade være med det og lukke deres geschäft?
>
> De kan bare ansætte flere medarbejdere, samtidig med at de selv går
> drastisk ned i løn. En indtægt på højst 25.000 kr om måneden før skat er
> rigeligt.
>
>> Skal de sige op, når det ikke længere kan betale sig at arbejde?
>
> Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Arbejdet i sig selv er jo også
> en løn.
>
>> Hvis en direktør tjener 60000,- pr. md. med en arbejdsuge på 70 timer,
>> skal han så straffes, fordi en ufaglært vil have det samme i posen,
>> selvom han kun arbejder 37 timer om ugen og ikke har de samme evner?
>
> Hvis man tjener 60.000 kr. om måneden, så er man et egoistisk svin.
>

Ha ha ha ha ) Janteloven længe leve

Du kunne bare have taget dig en uddannelse, så vi andre kan slippe for at
høre på dit misundelige hyleri.

Det var dog forfærdeligt.

Tim



Hobert Idiart (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Hobert Idiart


Dato : 16-01-05 17:01

Tim wrote:

>>Hvis man tjener 60.000 kr. om måneden, så er man et egoistisk svin.
>>
>
>
> Ha ha ha ha ) Janteloven længe leve

Det har ikke noget med Janteloven at gøre. Det har noget med social
bevidsthed at gøre og hensyntagen til andre end kun en selv.

> Du kunne bare have taget dig en uddannelse, så vi andre kan slippe for at
> høre på dit misundelige hyleri.

Jeg *har* taget en uddannelse. Faktisk en uddannelse, hvor kun 25% af
holdet gennemførte og bestod.
Men på grund af tiderne var der pludselig ikke mere brug for det, som
jeg kunne og jeg har derfor aldrig officielt haft arbejde indenfor faget.
I stedet har jeg så arbejdet på bla. natholdet hos flere virksomheder
som ufaglært til en lav løn (cirka 15.000 kr under det, jeg ville kunne
have tjent om måneden som nyudlært indenfor mit eget fag).
Virksomhederne blev desværre alle lukket og flyttet til udlandet.

> Det var dog forfærdeligt.

Ja, fremtiden for mig pt. ser ud til at være førtidspension pga.
kroniske smerter i overkroppen grundet dårlige arbejdsforhold og
arbejdsstillinger igennem en årrække.
Det var nok ikke sket, hvis der bare have været arbejde indenfor mit
fag, dengang jeg var blevet udlært. Men jeg kunne selvfølgelig bare have
levet fedt af min understøttelse og forlangt kun at arbejde indenfor mit
fag ligesom alle andre.

Giver du en tudekiks?



Jim (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 16-01-05 17:47

"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:34rcdbF4fu89sU1@individual.net...
| Jim wrote:
|
| > Hvis en direktør tjener 60000,- pr. md. med en arbejdsuge på 70
timer,
| > skal han så straffes, fordi en ufaglært vil have det samme i posen,
| > selvom han kun arbejder 37 timer om ugen og ikke har de samme evner?
|
| Hvis man tjener 60.000 kr. om måneden, så er man et egoistisk svin.
|
Er statsministeren et egoistisk svin?
Han tjente 1.211.852 kr. om året i 2000.
http://danmark.dk/portal/page?_pageid=34,148127&_dad=portal&_schema=PORTAL
Såvidt jeg kan se, så galdt det også pamperne i Kammeratpartiet.

Er Mærsk et egoistisk svin?
Han er den person, som har hentet flest penge/fremmed valuta hjem til
Danmark som virksomhedsleder/ejer.
Han er den person, som har doneret flest gaver til almene formål.
Og så er han faktisk sparsommelig.
Læs bogen "Myten Møller", så vil du vide, hvad hårdt arbejde kan føre
til.

J.



Thorkild Poulsen (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Thorkild Poulsen


Dato : 14-01-05 16:17

Statsministeren lagde i sin åbningstale stor vægt på, at vi i Danmark skal
møde de udfordringer, som globaliseringen påfører os, med "vilje til
fornyelse". "Vi skal gøre Danmark til et førende iværksættersamfund. Vi skal
forske og få ny viden og nye idéer. Og vi skal omsætte den ny viden og de
nye idéer til vækst og arbejdspladser".



Anders Fogh Rasmussen har jo fuldstændigt ret i, at fremtidens velfærd skal
baseres på vækst og nye arbejdspladser. Derfor burde åbningstalen have
indeholdt et forslag til køreplan for en markant lavere beskatning af den
sidst tjente lønkrone.



Globaliseringen er kommet for at blive! Produktionsfabrikken flytter til
Kina, kontoret flytter i visse tilfælde til Indien, og holdingselskaberne og
de kloge flytter til England. Det er jo bedøvende ligegyldigt om de betroede
medarbejdere tænker i England eller i Danmark. Denne beskrivelse af
globaliseringen er ikke en fjern skrækvision, det er den aktuelle hverdag
for et stadigt stigende antal danske virksomheder.



Det danske skatte- og afgiftssystem er den direkte årsag til denne
udvikling. Hvis den højtuddannede medarbejder, der bor i Danmark, ønsker at
betale kontant for en stor sikker familiebil, så skal der spares op i 11 år.
I England kan det samme ønske om kontant betaling af en tilsvarende bil
klares ved en opsparing over to år. Hvis den højt beskattede dansker skal
betale en håndværker 100 kr. (efter skat) for en "hvid" serviceydelse, så
skal der først tjenes 900 kr. I England skal der kun tjenes 340 kr., hvis
håndværkeren skal have 100 kr. efter skat.



Høje skatter påfører staten tab
Det siges at den unge økonom Art Laffer i 1974 på en bar i Washington,
tegnede en kurve, der illustrerer forholdet mellem skattetryk og statens
samlede skatteprovenu. Kurven viser, at provenuet stiger til et vist
skattetryk, hvorefter det samlede provenu til staten er faldende.



Art Laffer er ikke en hr. hvem som helst. Han sad i præsident Reagans
økonomisk rådgivende organ i begge valgperioder. USA havde inden Reagan et
særdeles højt skattetryk, som blev stærkt reduceret i Reagan årene. Det er
velkendt blandt økonomer, at selvom man sænkede skatterne, så steg det
samlede skatteprovenu. Et bevis på, at Art Laffers teori virkede i praksis.



Hvis vi overfører Art Laffers teori til danske forhold, så vil en afvikling
af topskatten medfører et større skatteprovenu til staten. Marginalskatten,
der i dag er på ca. 63 %, ville herefter lande på ca. 48 %. Fjerner vi
yderligere mellemskatten, så vil skatten på den sidste krone kunne holdes
nede på 43 %.



Topskatten bidrager med ca. 2 % af det samlede skatteprovenu, mellemskatten
med 1 %. Det burde være indlysende, at mellem- og topskatten kan afskaffes,
hvis den politiske vilje er tilstede. Vi skal derfor her redegøre for de
effekter, der underbygger, at det samlede skatteprovenu vil stige, hvis
disse skatter afskaffes.

Arbejdsudbudet
Der er foretaget flere undersøgelser af indflydelsen på det samlede antal
udførte arbejdstimer ved afskaffelse af topskatten. Der er som udgangspunkt
enighed om, at folk vil arbejde mere, men så slipper enigheden også op.

Vismændene foreslår således, at grænsen for betaling af topskat hæves, men
de foreslår samtidigt at topskattesatsen sættes i vejret. Denne løsning er
direkte ulogisk i en globaliseret verden, hvor der i de kommende år vil
blive endnu hårdere kamp om de dygtige og veluddannede unge.



Finansministeriet regner derimod med at alene ændringen i arbejdsudbudet vil
føre til en egenfinansiering på op til 50 % ved ændringer i topskattesatsen.
Problemet med rapporten er dog at FM regner med en elasticitetsparameter på
0,1. Elasticitetsparameteren er afgørende for graden af selvfinansiering ved
afskaffelse af topskatten.



Økonomiministeriet har den 26/2 2001 i et svar til Venstres Kristian Jensen
(på det tidspunkt skatteordfører), fremhævet det rimelige i en højere
elasticitetsparameter. Konklusionen er her, at det sandsynligvis på sigt, er
gratis at afskaffe topskatten.



Skatteministeriet har også regnet på sagen og skematisk vist konsekvenserne.
Her opererer man ligeledes med muligheden for en højere elasticitet.

OECD har også "blandet" sig i spørgsmålet, og har anbefalet, at Danmark
reducerer eller helt afskaffe topskatten. OECD mener også, at provenutabet
er minimalt på sigt.



Men de mange eksperter overser, at der findes en række supplerende effekter
med en anseelig virkning, som bør medregnes, hvis den samlede virkning af en
afvikling af mellem- og topskatten skal beskrives helt objektivt!

Sort Arbejde
Egentlig burde et markant fald i omfanget af det sorte arbejde være taget
med ind under de arbejdsudbudsanalyser, der er foretaget, men desværre har
økonomerne ikke været opmærksomme på dette område. Hvis en håndværker kan
slippe med en marginalskat på 43 %, så vil det ikke længere kunne betale sig
at arbejde sort.

Der er her tale om rigtig store penge, idet Rockwool Fonden har regnet sig
frem til, at 20 % af alt arbejde i bygge- og anlægsbranchen er sort.

Viden flugt
Danmarks statistik fører en rimelig detaljeret opgørelse over ind- og
udvandringen. Den viser, at der siden 1980 har været en NETTO udvandring af
folk med vestlig baggrund på ca. 60.000 mennesker. Disse mennesker er de
stærkeste, dygtigste, bedst uddannede og mest vellønnede, og det er ikke
urimeligt at antage, de i gennemsnit tjener tæt på én mio. kr. årligt.



Hvis man ændrede skattesystemet, så man beholder 57 % af den sidste
lønkrone, er det vel rimeligt at forvente lavere udvandring og en vis
indvandring. Hvis blot 10.000 kommer hjem, så sender det omgående 10 mia.
kr. årligt ind i den danske økonomi.

Udflagning af holdingselskaber
Forståeligt nok udflager mange virksomheder produktionen til Kina, men at
store holdingselskaber forlader landet er kedeligt. Falck, Sophus Berendsen,
Aalborg Portland og selv Danfoss er eksempler på virksomheder, der har kørt
flyttebilerne i stilling. Alle disse virksomheder nævner skattetrykket som
en væsentlig årsag til "udflagningen". Det er ganske enkelt ikke muligt at
hverve kvalificeret arbejdskraft på direktionsgangen. Det er kedeligt for
fælleskassen hver gang et firma udflager ledelsen, dels forsvinder et
skatteprovenu, men vigtigere er det, at investeringslysten i Danmark også må
formodes at mindskes.

Private Banking
Danske pengeinstitutter gør mere og mere for at reklamere for deres filialer
i lande, hvor bankhemmeligheden er intakt. Hvis man har international
erfaring, ved man, at der findes firmaer, der formedelst 5 - 10 % af
omsætningen fakturer for dig og indsætter pengene på en "Private" konto.
Skattevæsenet ser aldrig disse penge, og metoden kan vel bedst betegnes som
akademikernes mulighed for at arbejde sort.



Det skal understreges, at ingen af forfatterne til denne kronik benytter sig
af metoden, men mange fristes over evne, når de ser, hvor nemt det er i
praksis. Og det er mange penge der er tale om! En svensk undersøgelse har
konkluderet, at danskere har op imod 200 mia. kr. stående på "private"
konti.



Selv om skatteministeren forsøger at dæmme op for denne mulighed ved at
indgå bilaterale aftaler om beskatning af rente, er der ingen muligheder for
beskatning af "sort" fakturering. Regeringen forsøger at forfølge sagen med
kontrol, men det er blot symptom behandling. Det reelle problem er det
marginale skattryk i Danmark.

Skattehuller
De fleste skattefiduser er fjernet, og det mest omtalte i øjeblikket er
direktører, der indsætter millionbeløb på deres pensionsopsparing. Dette
"hul"
kan man naturligvis godt fjerne med en øvre grænse for indbetaling, men mon
ikke man derved reelt blot øger udvandringen af de dygtigste.

Konklusion
Globaliseringen vil give markedskræfterne større styrke og udstille
svaghederne ved en alt for høj marginalskat. Det er på tide, at vi i Danmark
tager et opgør med den alt for høje marginalskat. Vejen til vækst og
fremgang går over en konkurrencedygtig skattepolitik i Danmark. Den
konklusion manglede desværre i statsministerens åbningstale.

Og lad os så få igangsat en tilbundsgående undersøgelse af virkningerne af
en afvikling af både mellem- og topskatten - denne gang med inddragelse af
alle de faktorer, der spiller ind.




Jesper (14-01-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 14-01-05 18:16

kvaerulant <haabet2003@yahoo.dk> wrote:

> Hvorfor høre man så meget om at top skatten skal ned,
>
> når det er et stort problem, at det for mange ikke kan betale sig at
> arbejde?
>
> Det koster jo at lade folk gå arbejdsløse og man mister skatten

Hvorfor kan du ikke din Laffer-kurve?
--
Lystfiskeri er en fiskesnøre med en torsk i begge ender...
DVD Collection:
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177523
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408674
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste