/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Karl Marx
Fra : Knud Larsen


Dato : 01-01-05 11:15

Da "vi" nu fornylig har diskuteret Marx lidt med vores herværende marxist
AHW, så syntes jeg det var i orden at poste noget fra en anmeldelse af en
bog om Marx, skrevet af en "supporter":

"FOR 30 år siden var der ingen tvivl blandt danske venstreintellektuelle.
Karl Marx var ikke bare en af økonomiens konger. Han var økonomiens konge. I
ental. Punktum. Alle andre økonomer var borgerlige vulgærøkonomer, hvis
tænkning blot tjente til at camouflere de faktiske magtforhold i det
senkapitalistiske samfund. Men hér i 2004 kan Jurist- og Økonomforbundet
udgive en bog, hvor forfatteren, professor Hans Aage konstaterer,
at »egentlig videnskabelige opdagelser har Marx ikke gjort inden for
økonomi,« og »om Marx fortjener en plads blandt økonomiens konger i snæver
forstand er måske tvivlsomt, men Marx får toppoint for den kunstneriske
udførelse.« Kongen er død. Leve kongen?

Hvad stiller man op med en ny bog om Karl Marx? Tager man de negative
briller på, fordi Marx ganske enkelt er irrelevant som økonom og snarere
hører med i en idehistorisk oversigt? Eller tager man de positive briller
på, fordi Hans Aage forklarer Marx på en enkel, overskuelig og velvilligt
indstillet måde?

Jeg hælder til det sidste. For Marx har bestemt været relevant som økonom.
Engang. Hans teorier var videnskabelige i og med, at en hel del af dem
rummede præcise forudsigelser, der kunne testes. Men ærgerligt nok for
Marx - og heldigt nok for alle andre - er de væsentligste forudsigelser alle
blevet falsificeret. Arbejderne er ikke blevet fattigere. Klassekampen er
ikke blevet mere forbitret. Profitraten er ikke faldet. Revolutionen er ikke
slået igennem i de mest udviklede kapitalistiske lande. Det konstaterer Hans
Aage, som også giver Marx' pristeori et ordentligt skud for boven. Marx
forsøgte ihærdigt på at definere, hvad en vare virkelig var værd uafhængigt
af værdien for køberen. »Arbejdsværdilæren er simpelt hen dårlig pristeori.«

Men Aage giver Marx ret på et enkelt punkt: »Den er nemlig oplagt som
definition af udbytning, som uretfærdighedskriterium.« Leve kongen, men ikke
den økonomiske konge. Marx er nu gjort til etikkens konge, hvad han næppe
ville have brudt sig om. Marx betragtede det kapitalistiske samfund som
modbydeligt. Og det er som polemiker og samfundsrevser, at han er stærkest.
Men Marx overså helt fundamentalt, at den fattigdom, som han kritiserede i
de nye industrialiserede samfund, var langt at foretrække for den fattigdom,
der tidligere havde hersket. Som en af Marx' kritikere - økonomen F.A.
Hayek - har påpeget: Marx havde ret i, at kapitalismen skabte et
proletariat. Men kun i den betydning, at kapitalismen gjorde det muligt at
overleve uden at eje noget, alene ved sin arbejdskraft.

Også den manglende forståelse for det borgerlige demokrati og ejendomsretten
var katastrofal. Hans Aage konstaterer, at »ud fra en senere tids erfaringer
vil man næppe betegne Marx' tankegang som naiv; den er snarere livsfarlig,
så vist som den har givet anledning til mange sære forestillinger om det
revolutionære partis betydning for opbygningen af den antikapitalistiske
bevidsthed.«

Hans Aage frikender Marx for sovjetkommunismens synder - men kaster sig
derefter helt umotiveret ud i et forsvar for den sovjetiske økonomi. Havde
det alligevel noget med Marx at gøre? Måske. Marx har nemlig sat sit præg på
de industrialiserede samfund. Hans Aage krummer nærmest tæer over, at BBC's
publikum i 1999 kårede Marx som det forgangne årtusinds største tænker foran
Einstein, Newton og Darwin. »Det er jo en uhyrlig proportionsforvrængning.
Det må opfattes som en reminiscens af tidligere tiders blomstrende
arbejderkultur, som altså i det mindste har sat sig dette lille, om end
fuldkommen groteske spor.«

Desværre har Marx' tænkning sat sig flere spor end dem, Hans Aage opregner.
Mange moderne politikere har svært ved at forestille sig, at værdier skulle
være andet end folks snævre egeninteresse i pænt indpakningspapir. Når
socialister og socialdemokrater, som Mogens Lykketoft for eksempel går ud
fra, at terrorisme skyldes fattigdom og desperation snarere end stærke
værdier. Marx' materialistiske lære er nemlig, at menneskene er produkter af
omstændighederne. Mennesket træder ind i nogle produktionsforhold, som
danner samfundets reelle basis, på hvilken der hæver sig en juridisk og
politisk overbygning. Kort sagt: Det er samfundets skyld. Sådan er den
vigtigste arv, vi har fra Marx - en mand, der ville være
samfundsvidenskabernes Darwin, men endte med at skabe sin egen religion.

Selvom Marx beundrede naturvidenskabernes metode, var han nok en større
profet, end han var samfundsforsker. Hans deterministiske teori om
menneskets historie deler struktur med kristendommens syn på verdens
udvikling. Først et syndefald: indførelsen af ejendomsretten. Så en profet
eller frelser: Marx. Dernæst en kirke: kommunistpartiet. Og endelig en
dommedag: revolutionen. Det hele slutter med Gudsriget: kommunismen. Det har
vi endnu til gode. "





 
 
Bo Warming (01-01-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 01-01-05 11:26

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> wrote in message
news:cr5t7m$285i$1@news.cybercity.dk...
> Da "vi" nu fornylig har diskuteret Marx lidt med vores herværende marxist

Døm ikke Marx på marxisternes tåbeligheder

Han gjorde en vis gavn - og brugtes mod sin vilje til meget skadeligt. Nu er
han forældet.

Karl Marx 1818-1883



At ophæve religionen, er at fordre folkets virkelige lykke.Marx

Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, det det kommer an på er
at forandre den. Karl Marx 1818-1883





"Proletarer i alle lande, forener eder - i har kun jeres lænker at miste. "

"Et spøgelse går gennem Europa - proletariatets diktatur."

"Merværdi opnået ved industri-arbejderens indsats, tilhører arbejderen og
ikke investoren."

fra "Das Kapital" og "Det kommunistiske manifest" 1848







"The mutual and universal dependence of individuals,

who remain indifferent to one another,

constitutes the social network that binds them together.Karl Marx



"The oppressed are allowed once every few years to decide,

which particular representatives of the oppressing class are to represent
and repress them.Karl Marx



"Kritik af religionen er grundlaget for al anden kritik Karl Marx



"Religion ... is the opium of the people.Karl Marx



"Jo mere mennesket tilskriver Gud - jo mindre tilskriver det sig selv" Karl
Marx.



"From each according to his abilities, to each according to his needs.'Karl
Marx



"All I know is, that I am not marxist." Karl Marx(i brev til Friedrich
Engels og til Morgan)





Poul Nielsen (01-01-2005)
Kommentar
Fra : Poul Nielsen


Dato : 01-01-05 11:44


"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cr5t7m$285i$1@news.cybercity.dk...
> Da "vi" nu fornylig har diskuteret Marx lidt med vores herværende marxist
> AHW, så syntes jeg det var i orden at poste noget fra en anmeldelse af en
> bog om Marx, skrevet af en "supporter":
>
professor Hans Aage konstaterer,
> at »egentlig videnskabelige opdagelser har Marx ikke gjort inden for
> økonomi,« og »om Marx fortjener en plads blandt økonomiens konger i snæver
> forstand er måske tvivlsomt, men Marx får toppoint for den kunstneriske
> udførelse.« Kongen er død. Leve kongen?

Nu skal man lige spise brød til her Karl og Friedriech udgav det
kommunistiske manifest i 1848. Der er sgu sket en del siden. Pt læser jeg en
bog der hedder "Sociologi og modernitet" og heri kaldes marx ikke for
økonom, men for en sociolog sammen med de samtidige Weber, Durkheim osv. Men
Marxs historiske betydning kan næppe undervurderes. Men skal man bore i
helteglorien så må det vel nærmest være i privatesfæren. Efter sigende fik
Marx tre døtre og de to af dem begik selvmord. Hvis det er sandt så kan der
vel ikke herske tvivl om at Karl har givet dem en masse mentale eller
sociale problemer med hjemmefra.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177523
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408675
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste