---

Faldt over en gammel artikel som på en god måde giver udtryk for hvad jeg
mener om emnet.

Jeg citerer den ad flere omgange, da den er ret lang og den findes ikke på
nettet, så jeg kan linke den. Men det betyder at jeg fremover blot kan
henvise til den, når folk vil spørge til min mening om "ytringsfrihed.
Artiklen er som sagt gammel, men stadig aktuel i sin substans - jeg har af
hensyn til forståeligheden dog underkastet den en nænsom redigering, ligesom
jeg har udeladt aktuelle begivenheder, som var kendte på det tidspunkt, da
artiklen blev skrevet, men som næppe vil være kendt i dag.

"Afdøde professor Labri havde i sin tid det nummer, at han stillede sig op
foran et telt og forkyndte, at man derinde kkunne se Verdens største
krokodil for 25 øre. Når man havde betalt og kom ind, kunne man se et
lille bord med en lysedug på,hvorpå der stod en vældig krukke dild.

Dette nummer er i al sin primitivitet en smuk illustration til den
formalisme, som kendetegner det borgerlige demokrati. Professoren havde ikke
med ord lovet mere end han kunne holde.

NÅr den franske stats budget skal være færdigbehandlet inden en bestemt
dato, og man ikke kan blive færdig, så har man den skik, at man standser det
store ur i deputeretkammeret. Og selvom debatten varer flere døgn ud over
den bestemte tid, er forfatningens formalitet overholdt. Tiden går antagelig
videre udenfor, men deputererkammerets ur viser det forfatningsmæssige
klokkeslet.

Hvis en mand i Danmark anholdes, er det som bekendt hans uvisnelige ret at
blive fremstillet for en dommer inden 24 timer. Hvis denne frist overskrides
med blot 5 minutter, er det dommerens pligt at løslade ham øjeblikkeligt, og
i fredstid vil enhver dansk dommer overholde denne pligt. Politiet vil
derefter følge manden til døres og anholde ham igen i det øjeblik, han
træder ud på gaden og sørge for at få ham behørigt fremstillet, og derved er
forfatningens formalitet overholdt.

Hvis et antal mennesker forsamles på offentlig gade i tillid til grundlovens
klare bestemmelse om borgernes ret til frit at forsamle sig, vil politiet
hurtigt komme til stede. Og hvis de forsamelde borgere går i procession og
bærer plakater med påskriften: Kom til seksdagesløb! eller Brug vore sikre
gummivarer! eller Jesus kommer snart! vil politiet se roligt til og alde dem
virke for deres ideer uantastet.

Bærer man derimod en plakat med påskriften: "Fred er bedre end krig!" vil
man blive anholdt og idømt bøde - ikke for at have demonstreret
grundlovsmæssigt - men for at have forsamlet sig på en måde, som skønnes at
kunne være til ulempe for trafikken og forstyrre den offentlige ro og orden.

Det demokrati vi dagligt nyder, og som vi eventuelt skal dø for skulder ved
skulder med de amerikanske læderhalse og tyske nazister, er et meget formelt
demokrati, og dets form og udseende ligger dets venner meget på sinde. Det
er fra socialdemokratisk side blevet fremhævet som et demokratisk bevis på
lighed, at en millionær og hans arbejdere om søndagen ser nogenlunde ens ud
i tøjet. Det tages som en demokratisk bedrift, hvis millionæren lader sin
luxusvilla bygge med en glad overflade uden ydre prydelser og påfaldende
praleri. Brug et diskret bilmærke! var Poul Henningsens demokratiske budskab
til bourgeoisiet i tyverne. Behold de reelle privillegier, men lad den ydre
form forekomme demokratisk! Og han tog det som tegn på ophævelse af
klasseforskel, at en bourgeoisifrue i løftet stemning godt kune danse med en
arbejder eller en matros.

Det er Poul Hennningsens demokratiske indsats, at han har været med til at
lære bourgeoisiet at bruge vulgære ord. Nu tør damerne sige lort og skid på
villavejene.

At turde ytre sig -enten det nu er i villa-sprog eller gade-sprog eller en
demokratisk blanding af begge dele - er den frie borgers ret.
Både i skrift og i tale kan vi ytre os. Vi kan frit udgive bøger og starte
blade. Ytringsfriheden er lige så stor som bevægelsesfriheden. Ingen
forbyder os at holde ferie ved Middelhavet. Ingen hindrer os i at dyrke
vintersport i Svejts eller sommersport i det skotske højland. Man opfordrer
os tværtimod til det på plakater og brochurer. Vi har lov til at gå på
storvildtjagt i Afrika og til at rejse Jorden rundt på luxusdamper.

Vi har også lov til at udgive aviser eller købe Gyldendals aktier.

Ytringsfriheden er en af de gode friheder, som blev vundet i en række
vestlige stater ved de borgerlige revolutioner. De t var en af de
proklamerede menneskerettigheder. Den vigtigste af disse menneskerettigheder
var ejendomsretten - ikke bare retten til at eje ting og hus og h jem -men
retten til at eje jorden, retten til at eje håndværkernes værktøj,
arbejdernes fabrikker, retten til at eje produktionsmidlerne. Den frihed,
som var vundet ved revolutionerne, belv altså frihed til at udbytte andre.
Derved er friheden forvandlet til sin modsætning. Friheden er blevet til den
tvang, der opstår når det ene menneske frit kan udnytte det andet menneske.

Også ytringsfriheden blev ikke bare friheden til at ytre sig. Det blev også
retten til at eje de midler, der er forudsætningen for at kunne ytre sig.
Ytringsfriheden blev et monopol, eftersom der i det teknisk udviklede
borgersamfund behøves et temmeligt stort og kostbart teknisk apparat for at
kunne ytre sig, så man bliver hørt. Det er den mand, som ejer papiret, der
bestemmer, hvad der skal stå på det. Og der kræves mere end papir for at
kunne ytre sig. Martin Luther kunne starte sin reformation ved at slå en
plakat op på kirkedøren i Wittenberg med sine teser. Men nu kræves der en
presse, hvis man har teser som man ønsker læst. Der behøves trykkerier,
rotationsmaskiner, bladhuse og forlag for at få ytret sine meninger. Det
britiske demokrati våger over retten til at stå på en sæbekasse i Hyde Park
og råbe i ørkenen. Men bladkongerne bestemmer, hvad der skal stå i
aviserne. Formelt har vi allesammen ret til at erhverve aktiemajoriteten i
A/S Politiken eller i A/S Gyldendal.

Men selvom vi havde råd til at købe Politiken eller Berlingske Tidende, vill
eman ikke kunne drive disse bladforetagender i ret mange dage uden
annoncørernes bevågenhed. Ganske vist sagde A/S Poltikens direktør i en
radiodiskussion at dagbladene på ingen måde er afhængige af annoncørerne;
det er tværtimod annoncørerne der er afhængige af bladene. Folk vil dog
gerne sælge deres varer og må reklamere for det. Men hvad der gælder de
små skræddere og skomagere, gælder ikke for s torbanker, redere og
internationale truster.

Annoncer indrykkes ikke kun for at sælge varer. De indrykkes også for at
købe redaktører. Man kan købe sig til tavshed for annoncer. Man kan også
købe meninger. Netop Politiken har erfaret det. Det var i 1920, at dette
blad for sidste gang havde meninger, som ikke behagede de store finansmænd.
På H.N.Andersens bud forsvandt annoncerne i Politiken , som i en uge blev
ganske tynd og slatten. Det var ikke kun annoncerne fra H. N. Andersens egne
foretagender, der forsvandt, men næsten alle annoncer. Så stor var H. N.
Andersens magt. Et indgreb over for pressen, som statsmagten aldrig ville
vove, kunne denne privatmand gennemføre på 24 timer. Politiken har aldrig
senere villet risikere noget lignende.

Det er usandsynligt, at et foretagende som Ø.K. skulle have større fordel af
at avertere i f.eks. Social-Demokraten. Der er næppe mange af
Social-Demokratens læsere, der er kunder i Ø.K. Men et blad, hvis virksomhed
er kritisk, hvis læsere er arbejdere, og hvis politiske indflydelse kunne
være farlig, lader sig undertiden bringe til tavshed med annoncer. For år
siden rykkede et pølsefirma in dpå den palads på Social-Demokratens forside,
hvor der før havde stået: FRIHED, LIGHED, BRODERSKAB.

[...]

Ytringsfriheden er formel, men den er ikke gratis.

Over for skrivende medborgere er overbærenhed nødvendig. Når man klare over
uklarhed i litteraturen og tågetale og virkelighedsflugt, må sleve sproget
fremadskridende forvanskning og forfatternes vilkår som næringsdrivende
tages i betragtning. Ordenes værdi er vekslende , og skrivende mennesker
skal ligesom andre have mad og varme, Når man ikke tør tale lige ud, må
man tale dunkelt. Tanken må skjules af sproget. Sprogets formalisme må
erstatte dets indhold.

I det borgerlige grosserer-samfund er alting varer, som har en pris og er
genstand for køb og salg. Arbejdskraften er en vare, som falbydes på
markedet til dem, som har monopolet på produktionsmidlerne. Det gælder også
skribenternes handlekraft. Enhver færdighed, ethvert talent bliver en vare
som har en pris. Det borgerlige dagblad betaler deres cykelbude for at
cykle. Og de betaler deres journalister for at skrive. Det er ikke budenes
sag at spekulere over, hvor de skal cykle hen, når de bliver betalt. Og det
er ikke journalisternes sag at bestemme hvad de skal skrive. De må sælge
deres færdighed. Deres evner er formel. De skal forme meninger, som
arbejdsgiveren forlanger. Det er lærerigt at gennemgå nogle årgange af et
borgerligt dagblad på et bibliotek. I 1938 kunne man i Politiken finde en
leder mod Hitler (ligesom man i 50'erne kunne finde det mod McCarthy). I
1941 prises Hitlers sejrrige hære. I 1945 priser den samme lederskribent
den røde hær, som befriede Bornholm. Men i 1947 skriver han for USA og fører
forbitret kold krig mod Sovjetunionen, og de gamle røverhistorier fra
Goebbels tid tages frem.

Ytringsfriheden er flere ting. Det er retten til at ytre sig og betale
prisen for det. Det er også retten til at fortie. OG det er retten til at
lyve frit. Også løgn er en vare, som kan sælges.

Humane menensker vil være overbærende over for de piger, som i et barsk
samfund tvinges til at sælge deres yndigheder. Man bør også være overbærende
over for de skribenter, som må sælge deres sjæl.

Hvad man kan forarges over , er kun deres hykleri.
Når prostituerede skribenter foregiver at være frie ånder og drister sig
til at kritisere ytringsfriheden i Sovjetunionen og de folkedemokratiske
lande, hvor forfatterne ejer deres egne forlag, og hvor folket ejer sin
egen presse, er et et væmmeligt hykleri.

Bourgeoisiets væsen er hykleri. Fra sin første optræden var denne
samfundsklasse hyklerisk. Hvad feudal-adelen havde begået kynisk og
åbenlyst, gjorde bourgeoisiet under dække af de smukkeste idealer. Det har
fornedret ordet idealisme indtil væmmelse.

fortsættes.

---

"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.invalid> wrote in message
news:41d45746$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Faldt over en gammel artikel som på en god måde giver udtryk for hvad jeg

>
> Hvad man kan forarges over , er kun deres hykleri.
> Når prostituerede skribenter foregiver at være frie ånder og drister sig
> til at kritisere ytringsfriheden i Sovjetunionen og de folkedemokratiske
> lande, hvor forfatterne ejer deres egne forlag, og hvor folket ejer sin
> egen presse, er et et væmmeligt hykleri.

Nu, MÅ AHW være ovre i satiren, og han er spændt på om vi hopper på den.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cr23vi$27qo$1@news.cybercity.dk...
> Nu, MÅ AHW være ovre i satiren, og han er spændt på om vi hopper på den.

Næ, men Scherfig er - da han naturligvis var en bedre skribent end jeg og da
jeg er enig med ham i hans synspunkter, så morer jeg mig over den finurlige
måde han bruger sproget på - at det er de færreste, der har den evne er ikke
ukendt - og at det gør ondt på jer borgerdyr at konstatere at manden har ret
(eller havde: han er jo desværre død), bryder jeg mig fejl om.

--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> wrote in message
news:41d4c1f5$0$187$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:cr23vi$27qo$1@news.cybercity.dk...
> > Nu, MÅ AHW være ovre i satiren, og han er spændt på om vi hopper på den.
>
> Næ, men Scherfig er - da han naturligvis var en bedre skribent end jeg og
> da
> jeg er enig med ham i hans synspunkter, så morer jeg mig over den
> finurlige
> måde han bruger sproget på - at det er de færreste, der har den evne er
> ikke
> ukendt - og at det gør ondt på jer borgerdyr at konstatere at manden har
> ret
> (eller havde: han er jo desværre død), bryder jeg mig fejl om.

Selvfølgelig skriver Scherfig sjovt, han ER jo komiker, desværre stod hans
kritiske sans ikke mål med hans litterære. At foretrække Stalins
Sovjetunionen, for det danske demokratiske system, siger jo det hele. Disse
"Nyttige idioter", som Lenin ville have kaldt ham, de kunne muligvis
forsvarer i 1930'erne, men dem der hold ud til op i 1950'erne kan ikke. De
allermest "hard-wired" intellektuelle sprang da også fra senest i 1956, -
kun rene "vi benægter alt"-folk var tilbage efter det år.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:cr3dg9$521$1@news.cybercity.dk:

> Selvfølgelig skriver Scherfig sjovt, han ER jo komiker, desværre stod
> hans kritiske sans ikke mål med hans litterære.

Men rent litterært var han et geni. "Frydenholm" og "Idealister" hører til
blandt mine yndlingsbøger.

--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

On Fri, 31 Dec 2004 12:34:28 +0100, "Knud Larsen"
<larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>De
>allermest "hard-wired" intellektuelle sprang da også fra senest i 1956, -
>kun rene "vi benægter alt"-folk var tilbage efter det år.

Og hvis man stadig holder ud i 2004, hvad er man så?

--
Government at its best is a necessary evil,
and at its worst, an intolerable one.
- Thomas Paine

---

"T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> wrote in message
news:qjsat0dheqkcvsa97kha3mqpe7qvo7m9n4@4ax.com...
> On Fri, 31 Dec 2004 12:34:28 +0100, "Knud Larsen"
> <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
>>De
>>allermest "hard-wired" intellektuelle sprang da også fra senest i 1956, -
>>kun rene "vi benægter alt"-folk var tilbage efter det år.
>
> Og hvis man stadig holder ud i 2004, hvad er man så?

Det må vist spørge AHW selv om.

Da jeg skulle finde nogle filosofi/religion bøger frem til en gæst til jul,
faldt jeg lige over en af formand Mao's "værker": "Combat Liberalism" fra ca
samme tid som Scherfigs tanker om kommunisme vs kapitalisme, dvs 1954.

Der er mange "sjove" opsange til de troende fra formanden fx:

Liberalism manifests itself in various vays.
To let things slide for the sake of peace and friendship when a person has
clerarly gone wrong, - med flere uhyggelige eksempler på denne uhygge lige
"peace and friendship".

.... Not to obey orders but to give pride of place to one's own opinion. This
is the fourth type

Og den er jo slem.

To hear incorrect views without rebutting them and even to hear
counter-revolutionary remarks without reporting them, but instead to take
them calmly as is nothing had happened. This is the sixth type.

Han nævner i alt 11 typer af manifestation af "liberalism", og så:
Liberalismn is extremely harmful in af revolutionary collective. It is a
corrosive which eats away unity, undermines cohesion, causes apathy and
creates dissension. (gud fri os for det)

....

People who are liberals look upon the principles of Marxism as abstract
dogma. They approve of Marxism, but are not prapared to practice it or to
practice it in full.

We must use Marxism, which is positive in spiret, to overcome Liberalism,
which is negative.

Nå, nu skal jeg køre til spisning, men nu har jeg da glædet AHW med en lille
appetitvækker her før året rinder ud.

Må vi alle få et godt nytår.