Var ude her til morgen, skønt vejr. Fuglene fløjtede men udover det var der
meget stille i skoven.
Satte mig i nærheden af en rævegrav, hvor der er 7 små pjuskede hvalpe. De
tumlede rundt og havde det åbenbart rigtig skønt. Pludselig hører jeg noget
lige bag mig?? var det en rå, bukken??!. Så er det man skal sidde helt
stille og vente til dyret passerer forbi.
Ved min højre fod kommer en rævehvalp luskende, meget interesseret i et
eller andet. Snuser sig frem til min støvle som den undersøger ganske nøje,
før den blir' optaget af noget andet og forsvinder igen. Den var sikkert
kommet ind i min fært og undret sig over hvad det var for noget.
En dejlig oplevelse, så gør det ikke noget at man ikke får bukken. Den
chance kommer nok en anden gang.
Jaime
|