Stig Sørensen wrote:
> Hej.
>
> Jeg har et Canon Powershot A400 digital kamera der også kan optage
> filmklip.
> Disse film klip er i opløsning på 320x240 og 15 FPS.
>
> De fylder bare fandens meget synes jeg. Små 20-30 sekunder fylder hurtigt
> 15-20Mb og det er meget når det skal sendes med nettet.
>
> Kan jeg encode dem med noget divx eller ligende?
> Har ingen erfaringer med ecodning overhovedet.
>
> Håber en venlig sjæl kan hjælpe.
>
> Stig Sørensen - Debian Testing
Der findes en række forskellige redskaber til Video-konvertering. Her skal
jeg dog lige på forhånd advare dig om, at alle de bedste redskaber kun er
tilgængelige i den klassiske Linux-anvendelse, nemlig fra command-prompt...
Tre absolut musts er transcode (
http://www.transcoding.org/), mencoder
(og/eller mplayer) (
http://www.mplayerhq.hu/) og ffmpeg
(
http://ffmpeg.sourceforge.net/). Der findes GUI's der kan administrere
disse tre programmer, men min egen personlige erfaring fortæller mig, at
ingen af disse GUI's er i stand til at udnytte alle faciliteterne.
Hvis du ønsker en nemmere tilgangsvinkel, kan et program som avidemux
(
http://fixounet.free.fr/avidemux/) anvendes.
Personligt anvender jeg (næsten) altid en kombination af alle tre
programmer, hvor transcode er hovedprogrammet, der kan læse stort set alle
formater, hvis man kører input'et igennem mplayer, og kan producere næsten
alle formater, hvis output'et laves vha. ffmpeg's codecs.