Jorgen [DK/2400] skrev:
> rent praktisk - hvor er det smarteste at placeret sin access database ?
Et sted hvor du kan nå den via ftp mens uindbudne gæster ikke kan
downloade den via http.
> Der nævnes som oftes wwroot'en pga. den er utilgængelig for andre brugere..
Det er ikke rigtigt - wwwroot er tilgængelig for alle (det er roden på
dit website), men placeringer over eller ved siden af wwwroot kan til
gengæld ikke nås via en browser.
> Men hvor er præcis wwwroot ?
wwwroot er det bibliotek på serveren der svarer til roden af dit
website. Hvis du fx har sitet
www.foobar.dk, lægger filen foo.html op i
mappen C:\websites\foobar\ og den derefter kan nås på
www.foobar.dk/foo.html - så er C:\websites\foobar\ webroden på dit site.
> På min hjemmeside skal jeg uploade mit indhold i kataloget
> "domæne/public_html/db" - men er det et skridt tilbage i roden - altså bare
> "domæne/db" ?
Et skridt tilbage fra domæne/public_html/db er domæne/public_html -
*ikke* domæne/db.
Ud fra navnene vil jeg gætte på at domæne/public_html er din webrod. Din
db-mappe ligger dermed i webscope hvilket kan være et problem. Hvis
udbyderen kræver at du skal lægge databasen dér, er der ikke så meget at
rafle om - men hvis du har mulighed for at oprette mappen domæne/db
eller lignende, vil det være bedre.
> Hvor er det også mest hensigtsmæssigt at lægge connect coden :
> skal den ligge på HVER side som connecter til databasen, eller kan man bare
> lave et link til en fil som indeholder connect stringen ? (ala global.asa ?)
Det er praktisk at have databaseforbindelsen liggende ét sted - så du
ikke skal rette i samtlige filer hvis du flytter databasen.
Man kan evt. lægge strengen som en application-variabel, men hvis man
vil lægge hele forbindelseskoden samlet, er det bedre at anvende en
include-fil.
Husk bare at forbindelsen skal lukkes igen.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html