/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Fladskærmsproblemer
Fra : Peter


Dato : 09-02-05 18:26

Hej

Jeg er den (til dels) lykkelige ejer af en ny 17" fladskærm. Jeg har dog et
enkelt problem, som jeg håber i kan hjælpe mig med. Skærmen er denne
http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=156945&CampaignID=10

Problemet er at skærmen nogle gange flicker (eller hvad det hedder). Jeg
lægger kun mærke til det når jeg arbejder i Word, og ellers ikke. Dermed dog
ikke sagt, at det ikke sker på andre tidspunkter. Ligeledes sker der nogle
gange det, at det virker som om der løber gardiner op af skærmen, når
computerne starter op. Derudover virker det nogle gange som om teksten
bliver lidt utydeligt, men kun i perioder (jeg bruger ClearType).

Jeg kører med 75Hz opdatering (kan det være det?!) og selvfølgelig i
1280x1024. Håber at der er nogen der har et bud på hvad det kan skyldes, da
det virker ret irriterende.

Mvh
Peter



 
 
Peter J (09-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 09-02-05 21:42

"Peter" <no@spam.2me> skrev

> Jeg kører med 75Hz opdatering (kan det være det?!) og selvfølgelig i
> 1280x1024.

Skift til 60 Hz. En fladskærm er beregnet til at køre ved denne
opdateringshastighed.
Kører du via analog tilslutning (VGA) skal du sørge for at skærmen er
kalibreret ordentligt. (Se manualen til monitoren for hvordan dette gøres).

mvh
Peter



Peter (10-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 10-02-05 01:39


> Skift til 60 Hz. En fladskærm er beregnet til at køre ved denne
> opdateringshastighed.
> Kører du via analog tilslutning (VGA) skal du sørge for at skærmen er
> kalibreret ordentligt. (Se manualen til monitoren for hvordan dette
> gøres).
> mvh
> Peter

Hej og tak for svar

Hvorfor kan skærmen køre med 75Hz hvis 60 er bedre eller ligeså godt? Kan
skærmen ligefrem tage skade af at køre med 75Hz?

Den "manual" der fulgte med, er ikke på mere end et par sider, så der står
ikke noget om at kalibrere skærmen. Dog er der en knap på selve skærmen, der
gør det automatisk, så det skulle forhåbentlig være i orden.

En anden ting er i øvrigt, at jeg har læst at fladskærme ikke kan køre med
mere end 16bit farver, men jeg kan se en tydelig forbedring af billeder
(bl.a. mit baggrundsbillede) når jeg går fra 16bit til 32 bit.!? Derfor
bruger jeg 32bit farver, dette kan vel ikke være skyld i problemet, eller
hvad?

Mvh
Peter



Peter J (10-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 10-02-05 15:23

"Peter" <no@spam.2me> skrev

> Hvorfor kan skærmen køre med 75Hz hvis 60 er bedre eller ligeså godt?

Skærmen har et frekvensområde, som den er tolerant overfor. 60 Hz er
imidlertid den opdateringshastighed, den er optimeret til at vise. I
modsætning til en traditionel billedrørs-skærm giver et billede ved 60 Hz på
en TFT-skærm et helt roligt billede.

>Kan skærmen ligefrem tage skade af at køre med 75Hz?

Teoretisk set ja. Hvis det ligger i yderkanten af dens frekvensområde. I de
fleste tilfælde vil et kredsløb i skærmen dog sørge for, at den ikke tager
skade, hvis frekvensen bevæger sig udenfor.

> Den "manual" der fulgte med, er ikke på mere end et par sider, så der står
> ikke noget om at kalibrere skærmen. Dog er der en knap på selve skærmen,
> der gør det automatisk, så det skulle forhåbentlig være i orden.

Jep - det er den knap jeg tænkte på.

> En anden ting er i øvrigt, at jeg har læst at fladskærme ikke kan køre med
> mere end 16bit farver, men jeg kan se en tydelig forbedring af billeder
> (bl.a. mit baggrundsbillede) når jeg går fra 16bit til 32 bit.!? Derfor
> bruger jeg 32bit farver, dette kan vel ikke være skyld i problemet, eller
> hvad?

Historien om 16 Bit farvedybde på en TFT-skærm kontra 32 bit farvedybde på
et grafikkort er længere end som så. Fx bruges maksimalt 24 af de 32 bit til
den egentlige farvegengivelse. Bliv roligt ved med at bruge 32 bit
farvedybde på dit grafikkort.

mvh
Peter




Peter (10-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 10-02-05 21:01

Tusind tak for svarene.

Jeg er vist ved at have styr på det meste så. Det har virket at sætte Hz
ned. Dog har jeg lige et sidste spørgsmål, og jeg lover det bliver det
sidste :) . Har Hz ikke betydning for fx afviklingen af spil, som FPS? Får
jeg ikke bedre billede/opdateringshastighed ved at bruge 75Hz der, end ved
60Hz?

Mvh
Peter



Peter J (11-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 11-02-05 01:42

"Peter" <no@spam.2me> skrev

> Dog har jeg lige et sidste spørgsmål, og jeg lover det bliver det sidste
> :)

Hold dig ikke tilbage!

> Har Hz ikke betydning for fx afviklingen af spil, som FPS? Får jeg ikke
> bedre billede/opdateringshastighed ved at bruge 75Hz der, end ved 60Hz?

Både og. I princippet ville det optimale være, at grafikkortet ikke lavede
flere billeder end skærmen kunne vise. Hz har betydning for hvor flydende
spillet afvikles, men man kan ikke sige, at det kører mere flydende ved 75
Hz eller 60 Hz. Hvis spillet kører med en framerate på 120 fps vil det
afvikles mest flydende ved 60 Hz, idet frameraten kan divideres lige op i
refresh raten. Dermed viser skærmen præcis hvert andet billede, i stedet for
fx hvert 1,6 billede. At vise hvert 1,6 billede vil nemlig i praksis ske
ved, at skærmen springer et billede over med jævne mellemrum, og det
resulterer i et hakkende billede.

Men uanset hvor høje refresh rates din monitor vil kunne klare, afhænger det
i sidste ende af panelets responstid. Har dit TFT-panel en responstid på 25
ms betyder det, at den maksimalt kan vise 40 forskellige billeder i
sekundet - uanset hvor mange gange grafikkortet opdaterer billedet. Du kan
imidlertid ikke regne den optimale refresh rate ud ved at regne med panelets
responstid, da denne er forskellig alt efter farvesammensætningen på
skærmen.

Håber det gav lidt mening

mvh
Peter



Peter (11-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 11-02-05 10:54

Fin forklaring. Tror jeg er med nu :)

Endnu engang tak for svarene.

Mvh
Peter



Klaus (11-02-2005)
Kommentar
Fra : Klaus


Dato : 11-02-05 16:25


"Peter J" <spam@nej.for.pokker> skrev i en meddelelse
news:420bff48$0$29277$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter" <no@spam.2me> skrev


Dejlig behersket sprog og god forklaring.
Jeg kunne godt tænke mig flere af den type generelt i nyhedsgrupperne

Klaus H



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177492
Tips : 31966
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408463
Brugere : 218886

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste