"Hanne Mikkelsen:
> Er der nogen her der kan hjælpe med en kort definition på det
> > kolloid-osmotiske tryk?
> > Jeg har kigget rundt,men farer vild i mange,lange forklaringer.
> > Jeg har en idé om hvad det er - men det ville hjælpe at se det formuleret
> > kort - vi taler om social-ogsundhedsass. niveau.
Først osmose genrelt:
Osmose finder sted ved membraner.
Forestil dig en membran, som deler en væske i to rum. Membranen har
mikroskopiske huller, som alle væskens stoffer kan passere. Derfor er
mulighederne for at passere membranen ens fra de to sider. Væsken står
lige højt på de to sider, og efterhånden vil væsken være ens sammensat
på de to sider (hvis den ikke var det fra starten).
I dén situation kan der ikke blive tale om osmose.
Den del af væsken (her 100%), som kan passere membranen, kalder vi
opløsningsmidlet.
------------------------------------------
Nu putter vi nogle stoffer ned i væsken *på den ene side* af mebranen.
Nogle stoffer hvis molekyler *ikke* kan passere hullerne i membranen.
Disse større molekyler kommer til at være i vejen ved indgangen til
hullerne på den ene side. Derfor kan opløsningsmiddel lettere passere
gennem hulerne i retning mod de store molekyler end væk fra dem.
Dermed stiger væskestanden på de store molekylers side.
Når væskestanden stiger, stiger trykket. Trykket hjælper
opløsningsmidlet med at komme ind i hullerne, på trods af trængslen.
Når væskestanden står højt nok, vandrer der igen lige meget
opløsningsmiddel i begge retninger. der er nu en ny ligevægt, hvor
væsken står lidt højere på den ene side.
Forskellen i væsketrykket på de to sider kaldes det osmotiske tryk.
De molekyler, som ikke kan passere membranen, siges at være osmotisk
aktive.
-----------------------------
Hvorvidt et givet stof er osmotisk aktivt eller ej afhænger altså af,
om det kan passere membranens huller. Så det er ligeså godt en
egenskab ved membranen.
For cellemembraners vedkommende kan stort set kun vand passere frit.
Selv små ioner som Na, Cl eller K kan ikke komme igennem (ved simpel
vandring).
Na, Cl, K, glucose osv. er altså osmotisk aktive, og vand er
opløsningsmiddel NÅR TALEN ER OM CELLEMEMBRANER.
Og det er cellemebraner, vi tænker på, når vi taler om "isotonisk"
NaCl eller glucose.
-----------------------
Og nu til dit spørgsmål:
Med hensyn til kapillærernes membraner (altså mellem blod og væv), er
der tale om *væsentligt* større huller. Her kan Na, Cl, glucose osv.
sagtens passere igennem. Så disse "krystaloider" hører per definition
til opløsningsmidlet i dén sammenhæng.
Kun store molekyler, kolloiderne, såsom proteiner (f.eks. albumin) og
stivelse (f.eks. HAES, Voluven) kan ikke vandre uhindret gennem
kapillærmembranens huller. Derfor er det kun kolloiderne, der er
osmotisk aktive over kapillærmebranen.
Så når vi taler om osmolaritet og tonicitet, tænker vi på
cellemembranerne.
Når vi taler om kolloid-osmolaritet, tænker vi på kapillærmembranerne.
Venlig hilsen
Niels Foldager
|