"rosenauer.dk" <martinFJERNDETTE@rosenauer.dk> skrev i en meddelelse 
news:41dfcdde$0$36597$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Gruppe!
>
> Vi går og overvejer at tage til Dubai engang i marts - det ser umiddelbart 
> tiltrækkende ud vejrmæssigt og lign. Er der nogen herindefra der har været 
> der og kan komme med nogle anbefalinger til hotel, must-sees, bedste 
> strande, erfaringer, og lign ?! 
 
>
> Mange tak og de bedste hilsener,
>
> Martin Rosenauer
> 
http://rosenauer.dk
Vi var der i april 2004 og havde en pragtfuld tur med mange gode oplevelser.
Strandene langs Jumeira Beach Road er fantastiske.
Flere steder køber man sig ind på de store strandhoteller for en dag evt. 
med frokost og kan så frit benytte hotellets faciliteter. Prismæssigt er det 
ikke afskrækkende (og med en frokost så overdådig at det ikke kan 
beskrives).
Endnu mere fantastisk er et besøg på verdens eneste 7 stjernede hotel "Burj 
Al Arab".
Brunch i restauranten på 54. etage kan tage pusten fra de allerfleste. Her 
er ALT og med den ypperste service! Bare at se lobby'en med computerstyrede 
springvand og et kig op i det høje atrium kan dårligt beskrives. 
Bordreservation skal ske lang tid i forvejen. Se iøvrigt oplysninger på de 
forskellige hjemmesider bl. a. 
www.traveldubai.co.uk
En hel dag i Wild Wadi Water med alle mulige former for vandrutchebaner og 
pools og bør der også være tid til.
Alle større hoteller serverer alkoholiske drikke, hvorimod man må se 
forgæves efter "små listige steder" hvor man kan få en svalende fadøl.
Bliver varmen for overvældende skulle der nu også være mulighed for 
indendørs alpint skiløb på en 500 m lang bakke!
Er guld på indkøbslisten er der den berømte "Gold-souk" - en lang overdækket 
gade stort set kun med guldsmedeforretninger - og det er billigt efter 
danske forhold. Enkelte steder udfører de på bestilling. Vi så et eksempel 
på at man havde danske smykkebrochurer liggende! Men vær opmærksom de danske 
toldregler når I vender tilbage til DK!
Vi kan kun anbefale stedet.
Mogens V