---

Ifølge et nyhedsbrev fra Blackmores Night den 17/12-´04, skulle der i netop
overståede julehelligdage, være et interview med Ritchie Blackmore i BT.
Har nogen i nærværende NG set dette?

m.v.h.
Per

--
Den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges,
og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Matthæus 23:12

---

The weakest link "Rikke & Per" <>>prikke@newmail.dk<<>, dared to write
this anyway:

>Ifølge et nyhedsbrev fra Blackmores Night den 17/12-´04, skulle der i netop
>overståede julehelligdage, være et interview med Ritchie Blackmore i BT.
>Har nogen i nærværende NG set dette?
>
>m.v.h.
>Per


Altid i skudlinien

Ritchie Blackmore glæder sig over snart at være 60 og stadig i live

Af HENNING HØEG

Det lyder måske kynisk. Men det er alligevel utroligt, at en
rockstjerne ikke er blevet skudt på scenen før nu.«
Ritchie Blackmore (tænk »Duh-duh-duuuhh« og »Smoke On The Water«)
taler om mordet på guitarkollegaen Dimebag Darrell Abbortt, der
tidligere i julemåneden blev dræbt af en fan i Ohio, USA.
Og Ritchie, der som musikalsk leder i Deep Purple, Rainbow og nu
Blackmore’s Night, har tilbragt godt fire årtier badet i det skarpeste
scenelys, ved, hvad han taler om.
»Da vi optrådte et eller andet sted i USA i 1973, fik vi at vide, at
der var en gal mand med en skarpladt Magnum (ekstra stort håndvåben i
stil med »Dirty Harry«, red.) blandt publikum.
Vi fik nogle vagter til at løbe ned og overmande ham. Og først efter
koncerten fandt vi ud af, hvor tæt vi var kommet på tragedien. Lige
over Ian Gillans (forsanger) hoved var der nemlig to skudhuller i
bagtæppet.
Og da jeg hørte om Dimebag, tænkte jeg bare: »Så skete det!!«
Jeg snakkede i øvrigt engang med Mick (Jagger, red.) om det samme. Og
han sværger, at det er frygten for et attentat, der får ham til at
styrte rundt på scenen. »Så at det bliver sværere at ramme mig«, som
han sagde.«
Stadig i top-10
Når guitarblade og websites laver afstemninger om verdens bedste
guitarister, ender Ritchie stadig blandt de ti første. Og han er
fortsat på fornavn med rockens allerstørste. Men i en alder af snart
60 år (han fylder 14. april næste år) nyder manden bag verdens bedst
kendte guitarriff den stille tilværelse nær den lille amerikanske ny
Port Jefferson, Long Island, hvor han som sædvanligt har haft travlt i
hjemmestudiet sammen med sin kæreste igennem 15 år: den godt halvt så
gamle Candice Night.
Det er blevet til seks album sammen med renæssance-popgruppen
Blackmore’s Night. Og senest har parret sågar indspillet tre
julesange, der netop nu kan fås som bonusdisc, når man investerer i
det splinternye opsamlingsalbum »Beyond The Sunset«.
Og ikke nok med, at den gamle heavyrocker er blevet juleblød, han er
også hamrende stolt af sin egen nye julesang: »Christmas Eve«.
Glad for julen
»Den er mindst lige så god som en af mine andre personlige favoritter
»Street Of Dreams«. Og hvis radiostationerne rundt omkring i verden
ellers havde nosser nok til at spille den, så ville det blive et
svinehit,« siger den som sædvanlig selvsikre Ritchie Blackmore, det
trods alderen glædede sig som et lille barn til juleaften.
»Her har vi en tradition, som den engelske kirke gjorde sit bedste for
at kidnappe. Men julesangene handler i bund og grund blot om livsglæde
og dans.
Og når vi spiller på gadehjørnerne i vores lille by Port Jefferson og
til koncerter, så går vi ofte tilbage og genfinder de oprindelige
tekster til de traditionelle julesange. Dem lavede kirken nemlig også
om for at stramme grebet om menigheden,« siger Ritchie Blackmore, der
indrømmer, at han ikke tror på den traditionelle Gud.
Kæmper mod gigten
»Jeg tror på en stor energi, som vi alle bliver del af efter døden. Og
så tror jeg selvfølgelig på genfødsel. Både Candice og jeg har levet
før. Og vi skal leve igen efter dette liv,« siger Ritchie. Og af samme
årsag er guitarlegenden ikke bange for, men nærmest irriteret over
alderen.
»Hver dag kæmper jeg imod gigten. Ikke i fingrene heldigvis, men i
ryggen og i benene. I folkeskolen hjemme i England var jeg ivrig
spydkaster. Og det har nu sat sig som gigt i ryggen,« siger Ritchie
Blackmore, der sammen med Candice og gruppen glæder sig til endnu en
verdensturné næste år.
»Vi regner klart med at besøge Danmark igen. Og hils dem og sig, at de
godt kan forvente en julesang eller to – selvom det bliver sommer.
Det handler jo som sagt bare om glæde og dans.«

---

--
Den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges,
og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Matthæus 23:12
"Thomas Lund Hansen" <newsreader@BACKSPACETHISbendejo.dk> skrev i en
meddelelse news:kdmot05tp1kkbbsve3qfioocr1qotrn3ri@4ax.com...
> The weakest link "Rikke & Per" <>>prikke@newmail.dk<<>, dared to write
> this anyway:
>
>>Ifølge et nyhedsbrev fra Blackmores Night den 17/12-´04, skulle der i
>>netop
>>overståede julehelligdage, være et interview med Ritchie Blackmore i BT.
>>Har nogen i nærværende NG set dette?
>>
>>m.v.h.
>>Per
>
>
> Altid i skudlinien
>
> Ritchie Blackmore glæder sig over snart at være 60 og stadig i live
>
> Af HENNING HØEG
>
> Det lyder måske kynisk. Men det er alligevel utroligt, at en
> rockstjerne ikke er blevet skudt på scenen før nu.«
> Ritchie Blackmore (tænk »Duh-duh-duuuhh« og »Smoke On The Water«)
> taler om mordet på guitarkollegaen Dimebag Darrell Abbortt, der
> tidligere i julemåneden blev dræbt af en fan i Ohio, USA.
> Og Ritchie, der som musikalsk leder i Deep Purple, Rainbow og nu
> Blackmore's Night, har tilbragt godt fire årtier badet i det skarpeste
> scenelys, ved, hvad han taler om.
> »Da vi optrådte et eller andet sted i USA i 1973, fik vi at vide, at
> der var en gal mand med en skarpladt Magnum (ekstra stort håndvåben i
> stil med »Dirty Harry«, red.) blandt publikum.
> Vi fik nogle vagter til at løbe ned og overmande ham. Og først efter
> koncerten fandt vi ud af, hvor tæt vi var kommet på tragedien. Lige
> over Ian Gillans (forsanger) hoved var der nemlig to skudhuller i
> bagtæppet.
> Og da jeg hørte om Dimebag, tænkte jeg bare: »Så skete det!!«
> Jeg snakkede i øvrigt engang med Mick (Jagger, red.) om det samme. Og
> han sværger, at det er frygten for et attentat, der får ham til at
> styrte rundt på scenen. »Så at det bliver sværere at ramme mig«, som
> han sagde.«
> Stadig i top-10
> Når guitarblade og websites laver afstemninger om verdens bedste
> guitarister, ender Ritchie stadig blandt de ti første. Og han er
> fortsat på fornavn med rockens allerstørste. Men i en alder af snart
> 60 år (han fylder 14. april næste år) nyder manden bag verdens bedst
> kendte guitarriff den stille tilværelse nær den lille amerikanske ny
> Port Jefferson, Long Island, hvor han som sædvanligt har haft travlt i
> hjemmestudiet sammen med sin kæreste igennem 15 år: den godt halvt så
> gamle Candice Night.
> Det er blevet til seks album sammen med renæssance-popgruppen
> Blackmore's Night. Og senest har parret sågar indspillet tre
> julesange, der netop nu kan fås som bonusdisc, når man investerer i
> det splinternye opsamlingsalbum »Beyond The Sunset«.
> Og ikke nok med, at den gamle heavyrocker er blevet juleblød, han er
> også hamrende stolt af sin egen nye julesang: »Christmas Eve«.
> Glad for julen
> »Den er mindst lige så god som en af mine andre personlige favoritter
> »Street Of Dreams«. Og hvis radiostationerne rundt omkring i verden
> ellers havde nosser nok til at spille den, så ville det blive et
> svinehit,« siger den som sædvanlig selvsikre Ritchie Blackmore, det
> trods alderen glædede sig som et lille barn til juleaften.
> »Her har vi en tradition, som den engelske kirke gjorde sit bedste for
> at kidnappe. Men julesangene handler i bund og grund blot om livsglæde
> og dans.
> Og når vi spiller på gadehjørnerne i vores lille by Port Jefferson og
> til koncerter, så går vi ofte tilbage og genfinder de oprindelige
> tekster til de traditionelle julesange. Dem lavede kirken nemlig også
> om for at stramme grebet om menigheden,« siger Ritchie Blackmore, der
> indrømmer, at han ikke tror på den traditionelle Gud.
> Kæmper mod gigten
> »Jeg tror på en stor energi, som vi alle bliver del af efter døden. Og
> så tror jeg selvfølgelig på genfødsel. Både Candice og jeg har levet
> før. Og vi skal leve igen efter dette liv,« siger Ritchie. Og af samme
> årsag er guitarlegenden ikke bange for, men nærmest irriteret over
> alderen.
> »Hver dag kæmper jeg imod gigten. Ikke i fingrene heldigvis, men i
> ryggen og i benene. I folkeskolen hjemme i England var jeg ivrig
> spydkaster. Og det har nu sat sig som gigt i ryggen,« siger Ritchie
> Blackmore, der sammen med Candice og gruppen glæder sig til endnu en
> verdensturné næste år.
> »Vi regner klart med at besøge Danmark igen. Og hils dem og sig, at de
> godt kan forvente en julesang eller to - selvom det bliver sommer.
> Det handler jo som sagt bare om glæde og dans.«

Mange tak for det.
Ved nogen hvornår dette blev bragt i BT?

m.v.h.
Per