---

kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal der
til før man mener at det kan?

Ole

---

Ole wrote:

> kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal der
> til før man mener at det kan?

Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken om
sig selv eller dens bane omkring solen.

Der skal kræfter "udefra" for at ændre rotationen - eller mere præcist,
jordens impulsmoment. Fx påvirker månen over mio af år rotationen gennem
tidevandskræfter. Og et kæmpe meteor kan nok også, men så er vi vist
oppe i en størrelse hvor jordens rotation er det vi skal bekymre os
mindst om.

Mvh. Bjarke

---

"Bjarke Dahl Ebert" <news@sletmig-trebe.dk> skrev i en meddelelse
news:1FPzd.17$7I3.11@news.get2net.dk...
>
> Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken om
> sig selv eller dens bane omkring solen.
>
> Der skal kræfter "udefra" for at ændre rotationen - eller mere præcist,
> jordens impulsmoment. Fx påvirker månen over mio af år rotationen gennem
> tidevandskræfter. Og et kæmpe meteor kan nok også, men så er vi vist oppe
> i en størrelse hvor jordens rotation er det vi skal bekymre os mindst om.


Ok, tak for svaret, det var bare fordi at jeg fandt en side med nyheden om
det i asien hvor der stod at en videnskabsmand havde sagt at det havde
påvirket jorden, men et par timer senere da jeg tjeckede den var det stykke
taget ud. Så de måtte vel være klar over at det ikke var rigtigt så.

Ole

---

"Ole" <o-madsen@tele2adsl.INVALID> skrev i en meddelelse
news:54Rzd.46$ck6.35@news.get2net.dk...
>
> "Bjarke Dahl Ebert" <news@sletmig-trebe.dk> skrev i en meddelelse
> news:1FPzd.17$7I3.11@news.get2net.dk...
>>
>> Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken om
>> sig selv eller dens bane omkring solen.
>>
>> Der skal kræfter "udefra" for at ændre rotationen - eller mere præcist,
>> jordens impulsmoment. Fx påvirker månen over mio af år rotationen gennem
>> tidevandskræfter. Og et kæmpe meteor kan nok også, men så er vi vist oppe
>> i en størrelse hvor jordens rotation er det vi skal bekymre os mindst om.
>
>
> Ok, tak for svaret, det var bare fordi at jeg fandt en side med nyheden om
> det i asien hvor der stod at en videnskabsmand havde sagt at det havde
> påvirket jorden, men et par timer senere da jeg tjeckede den var det
> stykke taget ud. Så de måtte vel være klar over at det ikke var rigtigt
> så.

Ole, du vender årsagssammenhængen forkert. Månens træk i Jorden kan
rimeligvis udløse jordskælv.

Carsten

---

In article <1FPzd.17$7I3.11@news.get2net.dk>, news@sletmig-trebe.dk says...
> Og et kæmpe meteor kan nok også, men så er vi vist
> oppe i en størrelse hvor jordens rotation er det vi skal bekymre os
> mindst om.

Apropos meteor nedslag, fandt jeg siderne her, bla. med mulighed for at lave en beregning på
nedslags-effekter:

Catastrophe Calculator: Estimate Asteroid Impact Effects Online:
http://www.space.com/scienceastronomy/mystery_monday_040412.html

Earth Impact Effects Program:
http://www.lpl.arizona.edu/impacteffects/



--
Best regards

Lars

---

Bjarke Dahl Ebert wrote:

> Ole wrote:
>
>> kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal
>> der til før man mener at det kan?
>
> Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken om
> sig selv eller dens bane omkring solen.

Hvad nu hvis en tektonisk plade løfter sig som følge af jordskælvet?
Det er vel lidt ligesom en skøjteløber i en piroette, der svinger armene ud.
Kan det ikke tænkes. at der er en mikroskopisk forandring i jordens
rotation?
(Eller omvendt hvis det er modsat)

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41cfed06$0$74688$14726298@news.sunsite.dk...
> Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
>> Ole wrote:
>>
>>> kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal
>>> der til før man mener at det kan?
>>
>> Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken om
>> sig selv eller dens bane omkring solen.
>
> Hvad nu hvis en tektonisk plade løfter sig som følge af jordskælvet?
> Det er vel lidt ligesom en skøjteløber i en piroette, der svinger armene
> ud.
> Kan det ikke tænkes. at der er en mikroskopisk forandring i jordens
> rotation?
> (Eller omvendt hvis det er modsat)

Jeg er ærlig talt forvirret om planeternes indflydelse på hinanden. Mit
instinkt siger mig at månens egenrotation (med samme side konstant vendt mod
Jorden) er et resultat af en justering af en tidlig asynkron rotation. Sådan
en justering er udtryk for en ændring af momentum - altså er der noget galt
med mit instinkt eller mine forventninger.

At en plade løfter sig kan du udtrykke relativt, sådan at det, den løfter
sig imod, sænker sig, og at de tilsammen bevarer det oprindelige moment.

Carsten

---

Carsten Troelsgaard:

>Jeg er ærlig talt forvirret om planeternes indflydelse på hinanden. Mit
>instinkt siger mig at månens egenrotation (med samme side konstant vendt mod
>Jorden) er et resultat af en justering af en tidlig asynkron rotation. Sådan
>en justering er udtryk for en ændring af momentum - altså er der noget galt
>med mit instinkt eller mine forventninger.

Hvis jeg forstår din tvivl rigtigt:

Der forsvinder energi i tidevands-deformationerne af Månen indtil
dens rotation er ophørt i forhold til retningen til Jorden, dvs.
indtil den har bunden rotation og en cirkulær bane. Ingen af delene er
helt opfyldt endnu.

Hvis der er flere måner, kan resonans mellem dem vedligeholde
elliptiske kredsløb, og dermed gøre bunden rotation umulig. Det er
f.eks. tilfældet for Jupiter-månen Io, som netop af den grund har
kraftig vulkansk aktivitet. Havde den ikke fået denne konstante
deformationsenergi ville den forlængst være afkølet og geologisk
(iologisk?) inaktiv.

Det er tilsvarende fænomener, som holder Jupiter-månen Europas hav
flydende nede under isen, hvilket gør denne måne meget intessant ud
fra et biologisk synspunkt.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager_takethisaway@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:2ac2t0dvgfbcg16bj2l2h98d7v3ensvuih@4ax.com...
> Carsten Troelsgaard:
>
>>Jeg er ærlig talt forvirret om planeternes indflydelse på hinanden. Mit
>>instinkt siger mig at månens egenrotation (med samme side konstant vendt
>>mod
>>Jorden) er et resultat af en justering af en tidlig asynkron rotation.
>>Sådan
>>en justering er udtryk for en ændring af momentum - altså er der noget
>>galt
>>med mit instinkt eller mine forventninger.
>
> Hvis jeg forstår din tvivl rigtigt:
>
> Der forsvinder energi i tidevands-deformationerne af Månen indtil
> dens rotation er ophørt i forhold til retningen til Jorden, dvs.
> indtil den har bunden rotation og en cirkulær bane. Ingen af delene er
> helt opfyldt endnu.

Hm. Stopper Jorden Månens rotation ved sin blotte tyngdekraft? Det giver i
sin helhed ikke god mening, fordi to vægtløse legemer ændrer hinandens
impuls ved kontakt (læs: moment-bevarelse). Bør det samlede moment ikke være
uændret, selv om der lokalt er ændringer? Hvis der er et spin- og et
omdrejnings-moment, øges så omdrejningsmomentet, hvis spin-momentet falder?
Udfører Jorden arbejde på Månen? Hvis den gør, ændres momentet... Jorden
trækker vinkelret på Månens bevægelsesretning, og ændrer denne, udfører
konstant et arbejde. Det modsvares af Månens arbejde på Jorden, og tilsammen
går de .. lige op?
Holder reglen om moment-bevarelse ikke for planeter?

Venlig hilsen

Carsten

> Hvis der er flere måner, kan resonans mellem dem vedligeholde
> elliptiske kredsløb, og dermed gøre bunden rotation umulig. Det er
> f.eks. tilfældet for Jupiter-månen Io, som netop af den grund har
> kraftig vulkansk aktivitet. Havde den ikke fået denne konstante
> deformationsenergi ville den forlængst være afkølet og geologisk
> (iologisk?) inaktiv.
>
> Det er tilsvarende fænomener, som holder Jupiter-månen Europas hav
> flydende nede under isen, hvilket gør denne måne meget intessant ud
> fra et biologisk synspunkt.
>
> Venlig hilsen
>
> Niels Foldager

---

Bjarke Dahl Ebert skrev

> Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation - hverken
om
> sig selv eller dens bane omkring solen.

Jeg er enig i, at jorden impulsmoment ikke ændres af jordskælv, men nu
skrev du jo rotation, og den undergår faktisk små ændringer[*] som vi
mig bekendt stadig ikke er i stand til at modellere endsige forudsige.
Selvom det lyder ret usandsynligt, at jordskælv skulle være årsag til
ændringer i jordens rotation så kan vi endnu ikke afskrive en
sammenhæng.

[*]
http://en.wikipedia.org/wiki/Universal_Time
http://www.iers.org/


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Filip Larsen wrote:
> Bjarke Dahl Ebert skrev
>>Jordskælv har ingensomhelst indflydelse på jordens rotation
>
> Jeg er enig i, at jorden impulsmoment ikke ændres af jordskælv, men nu
> skrev du jo rotation, og den undergår faktisk små ændringer[*] som vi
> mig bekendt stadig ikke er i stand til at modellere endsige forudsige.

Oh ja, jeg fik vist sat lidt for stort lighedstegn mellem rotation og
impulsmoment.

> Selvom det lyder ret usandsynligt, at jordskælv skulle være årsag til
> ændringer i jordens rotation så kan vi endnu ikke afskrive en
> sammenhæng.

Mængden af materiale der flyttes, fx ved jordskælvet i Sydøstasien, er
nok forsvindende lille i forhold til jordens masse.
Men det er nok rigtigt at man ikke helt kan udelukke at det påvirker
rotationen - fx hvis systemet er kaotisk.


Bjarke

---

Scripsit "Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk>

> Hm. Stopper Jorden Månens rotation ved sin blotte tyngdekraft?

Ja.

> Bør det samlede moment ikke være uændret, selv om der lokalt er
> ændringer?

Jo, hvis du med "moment" mener impulsmoment. Det skal ganske rigtigt
være bevaret. Det impulsmoment der forsvinder på grund af
tidevandsbremsning ender i jord-måne-systemets indbyrdes
banebevægelse.

> Udfører Jorden arbejde på Månen?

Tjah - præcis hvad der udfører arbejdet kan afhænge lidt af
synsvinklen - man kan måske snarere sige sige at Månen ved at dreje
rundt i et tyngdefelt udfører arbejde på sig selv: dens
rotationsenergi omdannes efterhånden til varmeenergi (samt i et vist
omfang til baneenergi i kredsløbet om jorden).

Men det er ikke direkte relevant for impulsmomentbevarelse. "Arbejde"
er bevægelser i _energi_regnskabet, ikke _impulsmoment_regnskabet.

--
Henning Makholm "So you're nostalgic for a whole two-month period?"

---

>> Hm. Stopper Jorden Månens rotation ved sin blotte tyngdekraft?
> Ja.

Det er vel kun i kraft af gnidning i Jorden, når planeten roterer i månens
tyngdefelt?
Hvis Jorden var absolut stiv, så ville den vel ikke bremses?

---

Carsten Troelsgaard:

>> Hm. Stopper Jorden Månens rotation ved sin blotte tyngdekraft?

Henning Makholm:

>Ja.

>> Bør det samlede moment ikke være uændret, selv om der lokalt er
>> ændringer?

>Jo, hvis du med "moment" mener impulsmoment. Det skal ganske rigtigt
>være bevaret. Det impulsmoment der forsvinder på grund af
>tidevandsbremsning ender i jord-måne-systemets indbyrdes
>banebevægelse.

Månen fjerner sig f.eks. fra Jorden med ca 3,8 cm/år.

Men i øvrigt er disse ting meget komplicerede og ikke fuldt forstået.
F.eks. kommer der også ændringer af rotationsaksernes stillinger ind i
billedet, og både Jorden og Månen er inhomogene bl.a. med flydende
kerner, som udveksler energi med kapperne. Desuden er
Jord-Måne-systemet ikke isoleret: Solen er den næste, betydende
samspilspartner.

Apollo-flyvningerne (som dog slet ikke fandt sted) har ydet betydelige
bidrag til forståelsen. De opstillede laser reflektorer (3 med Apollo,
1 på Lunokhod) har vist både afstands- og akseændringer samt
tide"vands"effekterne. Det sidste understøttes af registreringer med
Apollo-seismograferne.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87mzvw3fdj.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...

> Jo, hvis du med "moment" mener impulsmoment. Det skal ganske rigtigt
> være bevaret. Det impulsmoment der forsvinder på grund af
> tidevandsbremsning ender i jord-måne-systemets indbyrdes
> banebevægelse.

Det lyder interesant. Kan du uddybe det? Kan det udtrykkes i overskuelige
fysiske vendinger at resultatet evt svarer til de ændringer i afstand som
Foldager antyder?
Måske skal jeg 'læse' momentet som ikke kun planeternes spin og rotation,
men også inklusive de individuelle partiklers ditto. Det er et stort
regnskab at holde styr på.

> Men det er ikke direkte relevant for impulsmomentbevarelse. "Arbejde"
> er bevægelser i _energi_regnskabet, ikke _impulsmoment_regnskabet.

Ja, men der udføres arbejde når en masse accellereres. Accellerationen som
hastighedsændring er jo også et udtryk for, at bevægelsesmængden (momentet)
ændres. Det ser derfor ud til at momentet ændres, som også imperien antyder.

Carsten

---

Scripsit "Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

>> Jo, hvis du med "moment" mener impulsmoment. Det skal ganske rigtigt
>> være bevaret. Det impulsmoment der forsvinder på grund af
>> tidevandsbremsning ender i jord-måne-systemets indbyrdes
>> banebevægelse.

> Det lyder interesant. Kan du uddybe det? Kan det udtrykkes i overskuelige
> fysiske vendinger at resultatet evt svarer til de ændringer i afstand som
> Foldager antyder?

Som Niels skrev, er de præcise forhold ikke forstået i detaljer, men
her er et forsøg på en førsteordens kvalitativ forklaring:

Vi betragter en kugleformet planet af et plastisk materiale som
kredser om en stor ubevægelig punktformet centralmasse. For nemheds
skyld antager vi at banen er cirkulær og planentens rotationsakse
vinkelret på banepanet. Når vi ser det hele fra oven sker både
planeten og dens banebevægelse med uret. Planeten roterer hurtigere
end banebevægelsen.

Tidefeltet fra centralmassen vil forsøge at gøre planeten svagt aflang
i en retning parallelt med retningen mellem sol og planet. Men
planeten kan ikke reagere momentant på denne påvirkning, og dens
tilpasning er derfor en anelse forsinket. Den aflange facon planeten i
virkeligheden indtager er derfor drejet en lille smule med uret i
forhold til retningen direkte ind mod solen.

Den ende af den aflange planet der er nærmest på solen vil påvirkes en
smule kraftigere af solens tyngdekraft end den fjernere ende. På gund
af forsinkelsen vil den nærmere ende også være længere til venstre end
den fjernere ende, set inde fra solen. Det bevirker samtidig:

1) At forskellen mellem tiltrækningen af de to ender udgør et
kraftmoment der tenderer til at bremse planetens rotation.

2) At den samlede kraft på hele planeten ikke pege direkte langs
linjen mellem dens massemidtpunkt og solen. (Der *er* et punkt
inde i planeten hvorfra den totalekraftvektor peger direkte mod
solen, men dette punkt er lidt forskudt i forhold til
massemidtpunktet).

(2) kan også udtrykkes som at kraften mellem planet og sol indeholder
en komposant vinkelret på radiusvektoren. Den får hastigheden i
planetens banebevægelse til at vokse, og derfor banebevægelsens
impulsmoment til at stige.

> Måske skal jeg 'læse' momentet som ikke kun planeternes spin og rotation,
> men også inklusive de individuelle partiklers ditto. Det er et stort
> regnskab at holde styr på.

Ja, man skal også indregne et evt. indre impulsmoment, men jeg tror
man - ihvertfald i det førsteordens tilfælde jeg beskriver ovenfor -
kan se bort fra det.

>> Men det er ikke direkte relevant for impulsmomentbevarelse. "Arbejde"
>> er bevægelser i _energi_regnskabet, ikke _impulsmoment_regnskabet.

> Ja, men der udføres arbejde når en masse accellereres. Accellerationen som
> hastighedsændring er jo også et udtryk for, at bevægelsesmængden (momentet)
> ændres.

Ja, men der er ikke et direkte forhold. Man kan udføre et arbejde uden
at der sker nogen nettoacceleration. Og bevægelsemængde (lineær impuls
= eng. "momentum") er i øvrigt ikke det samme som impulsmoment.

--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87brcao7cp.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk>
>> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>
>>> Jo, hvis du med "moment" mener impulsmoment. Det skal ganske rigtigt
>>> være bevaret. Det impulsmoment der forsvinder på grund af
>>> tidevandsbremsning ender i jord-måne-systemets indbyrdes
>>> banebevægelse.
>
>> Det lyder interesant. Kan du uddybe det? Kan det udtrykkes i overskuelige
>> fysiske vendinger at resultatet evt svarer til de ændringer i afstand som
>> Foldager antyder?
>
> Som Niels skrev, er de præcise forhold ikke forstået i detaljer, men
> her er et forsøg på en førsteordens kvalitativ forklaring:
>
> Vi betragter en kugleformet planet af et plastisk materiale som
> kredser om en stor ubevægelig punktformet centralmasse. For nemheds
> skyld antager vi at banen er cirkulær og planentens rotationsakse
> vinkelret på banepanet. Når vi ser det hele fra oven sker både
> planeten og dens banebevægelse med uret. Planeten roterer hurtigere
> end banebevægelsen.
>
> Tidefeltet fra centralmassen vil forsøge at gøre planeten svagt aflang
> i en retning parallelt med retningen mellem sol og planet. Men
> planeten kan ikke reagere momentant på denne påvirkning, og dens
> tilpasning er derfor en anelse forsinket. Den aflange facon planeten i
> virkeligheden indtager er derfor drejet en lille smule med uret i
> forhold til retningen direkte ind mod solen.
>
> Den ende af den aflange planet der er nærmest på solen vil påvirkes en
> smule kraftigere af solens tyngdekraft end den fjernere ende. På gund
> af forsinkelsen vil den nærmere ende også være længere til venstre end
> den fjernere ende, set inde fra solen. Det bevirker samtidig:
>
> 1) At forskellen mellem tiltrækningen af de to ender udgør et
> kraftmoment der tenderer til at bremse planetens rotation.
>
> 2) At den samlede kraft på hele planeten ikke pege direkte langs
> linjen mellem dens massemidtpunkt og solen. (Der *er* et punkt
> inde i planeten hvorfra den totalekraftvektor peger direkte mod
> solen, men dette punkt er lidt forskudt i forhold til
> massemidtpunktet).
>
> (2) kan også udtrykkes som at kraften mellem planet og sol indeholder
> en komposant vinkelret på radiusvektoren. Den får hastigheden i
> planetens banebevægelse til at vokse, og derfor banebevægelsens
> impulsmoment til at stige.

Tak for besværet. Det hænger sammen. Når hastigheden i banebevægelsen vokser
bliver afstanden større - i god overensstemmelse med Foldagers fremlægning.


Carsten

---

Ole wrote:
> kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal der
> til før man mener at det kan?

Åbenbart

http://www.reuters.com/newsArticle.jhtml;jsessionid=IESG1YFI1NHI2CRBAELCFFA?type=scienceNews&storyID=7195443

/Anders

---

"Ole" <o-madsen@tele2adsl.INVALID> skrev
> kan jordskælv påvirke jordens rotation eller andet? og hvor meget skal der
> til før man mener at det kan?

tja .. det ser saådan ud
http://www.ing.dk/article/20041229/NATUR/112310014

Hilsen
Jens