---

EU kan ikke rumme en stat, som tillader historieforfalskning,
undertrykkelse af minoriteternes kulturtraditioner og forbud mod
forskning i bestemte historiske kilder

Af Leif Munksgaard

Selvfølgelig må det overlades til politikerne at finde ud af, om det er
økonomisk og geopolitisk klogt at indlemme Tyrkiet i Europa. Det må også
være politikkernes og eksperternes sag at vurdere, om Tyrkiets
indlemmelse i Europa er bedst for arbejdsmarkedet og
sikkerhedsforholdene i Europa. Uden tvivl vil disse forhold blive
undersøgt og forhandlet meget grundigt, og når det forventes, at
forhandlingsprocessen kan komme til at tage 15, 20 eller måske 25 år, så
kan det vel ikke gå helt galt. Selve forhandlingsprocessen vil sikkert
medvirke til, at nødvendige forandringer i de tyrkiske samfund bliver
gennemført inden for disse områder.

Og der er netop tale om "de" tyrkiske samfund, for der er mange
samfundsgrupper i Tyrkiet, og det er måske en overset del af
problematikken. Hvad med kurderne, må de tale kurdisk? Må de udgive
kurdiske bøger? Må de få modersmålsundervisning i skolerne? Må de lave
kurdisk film, tv, aviser og tidsskrifter? Må de drømme om og arbejde for
udvikling af kurdisk folketradition? Derfor bør der spørges: Kan Tyrkiet
indlemmes i EU, hvis regeringen fortsat undertrykker kurdernes og andre
etniske minoriteters kulturelle aktiviteter og drømme?

Og hvad med armenierne? Der er ikke så mange tilbage i Tyrkiet, for de
blev drevet ud for 80-100 år siden – eller massakreret! Denne armenske
tragedie må der ikke tales om i Tyrkiet. Faktisk er det – i Tyrkiet –
forbudt og strafbart at påstå, at armenierne var udsat for et
folke-drab. Den tyrkiske regering hævder nemlig, at der var tale om en
borgerkrig, som armenierne tabte! Ligeledes bør der spørges: Kan Tyrkiet
indlemmes i EU, når historiebøgerne skal indeholde forfalsket
historieskrivning om bl.a. armenierne? Og hvad med de ejendomme, som de
kristne samfund – armenierne og grækerne – tabte, da de i flere bølger
forlod Tyrkiet i det sidste århundrede for at redde livet?

Disse forhold gør det påkrævet, at Tyrkiets regering skal bringes til at
forstå, at europæisk tradition – i moderne tid – giver fuld frihed til
historisk forskning. Derfor skal der også være fri adgang til det
kildemateriale, som findes i Tyrkiets arkiver. Kan eller vil Tyrkiets
regering acceptere, at det er sådan, det forholder sig, og at alle med
interesse for kurdernes, armeniernes, grækernes og andre mindretals
historie derfor skal have fri adgang til kildematerialet?

Endelig er der et helt andet emne, som alle EU-forhandlerne bør være
meget opmærksomme på, for gennem de sidste 10-15 år har tyrkiske
islamister fået stor indflydelse på, hvad der står i skolebøgerne. Det
har nemlig vist sig, at der både i skolerne og i koranskolerne er
skrevet og talt meget om den holdning, som "gode" muslimer bør have mht.
til den vestlige verdens sekulariserede samfundsudvikling. Kan eller vil
Tyrkiets regering gør noget ved denne negative, islamistiske fordømmelse
af det sekulariserede Vesten? Eller det for "varm en kartoffel" af
indenrigspolitiske grunde?

I forhandlingsprocessen med Tyrkiet er der en del emner, som har at gøre
med etniske og islamistiske forhold i det tyrkisk samfund. Disse emner
skal med i forhandlingerne, for uden klarhed omkring disse emner, så
risikeres det, at der i EU findes en stat, som tillader
historieforfalskning, undertrykkelse af minoriteternes kulturtraditioner
og forbud mod forskning af historiske kilder. Altså et samfund, der ikke
kan/vil acceptere minoriteternes sproglige og kulturelle traditioner -
og et samfund, hvor åbenhed, religionsfrihed og kritisk
historieforskning ikke kan tillades.

Disse håbløse, nutidige forhold må kræve politikernes fulde bevågenhed,
og Europas mange forskellige lande bør løbende få fuld kendskab til,
hvordan forhandlingerne om disse emner forløber. For hvis disse
problemer får lov til at forblive, som de er netop nu, så kan det få
katastrofale følger for det ganske Europa.

Leif Munksgaard,

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde,


--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg