/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Storbritannien stjal opdagelsen af planete~
Fra : Bent Jensen


Dato : 19-12-04 16:39

Den engelske avis Guardian skriver den 12. december 2004 i artiklen:
(oversættelse)
http://www.guardian.co.uk/life/science/story/0,12996,1372193,00.html

»Nu afsløret:
HVORDAN STORBRITANNIEN STJAL OPDAGELSEN AF PLANETEN NEPTUN

Hidtil skjulte dokumenter afslører, hvordan det 19. århundredes
videnskabelige elite snød franskmændene ved med urette at tage æren
for opdagelsen af planeten Neptun.
Robin McKie, videnskabelig redaktør

Storbritannien er blevet fundet skyldig i en af historiens
ejendommeligste forbrydelser: tyveriet af en anden verden. En gruppe
internationale historikere er nået frem til, at myndighederne i U.K.
med urette tog æren for opdagelsen af planeten Neptun, en ære som
alene franskmændene fortjente.

Afgørelsen er resultatet af flere års detektivarbejde udført af
gruppen og har kun været mulig at træffe efter fundet i Chile af en
stak vigtige papirer som var blevet stjålet fra Royal Greenwich
Observatory. Disse og andre papirer fra den tid viser, at
Storbritannien havde spin-doktoreret i et forsøg på at understøtte en
påstand om, at matematikeren John Crouch Adams havde forudsagt
eksistensen af Neptun.

Det havde han ikke, siger William Sheehan, Nicholas Killerstrom and
Craig Waff i den seneste udgave af Scientific American. "Englænderne
stjal Neptun," siger de rent ud. Det var med andre ord bare endnu et
trick udført af den perfide Albion.

Stridighederne om Neptun havde sine rødder i opdagelsen i 1781 af et
nyt medlem af solsystemet – Uranus, solens syvende planet. Denne
opdagelse, gjort i England af William Herschel, forbløffede både
videnskabsmænd og offentligheden, som ikke havde haft nogen idé om, at
solsystemet havde en hidtil uset verden.

Men der var et problem med Uranus. Astronomer blev ved med at støde på
planeten på uventede positioner på himlen. Var der mon en anden endnu
mere fjern og mystisk verden, der trak Uranus ud af dens bane,
begyndte de at spørge hinanden.

Den franske matematiker Urbain Le Verrier besluttede, at svaret var
ja, gjorde nogle beregninger og fortalte astronomerne i Berlin
nøjagtigt hvor de skulle kigge med de4res teleskoper. Om natten den
23. september 1846, efter kun en halv times observationer, så de a
lille blå skive nøjagtigt hvor Le Verrier havde forudsagt det.
Opdagelsen – af Neptun – blev udråbt som en triumf for fransk
videnskab.

Men så kom englænderne. Ja, franskmændene havde gjort det udmærket,
men vi havde faktisk allerede regnet ud, hvor man kunne finde
planeten. Vi var bare ikke nået til at indstille vore teleskoper på
den rigtige position på himlen.

Som bevis herfor fremlagde den kongelige astronom, Sir George Biddell
Airy, et hold papirer, hvori han redegjorde for Storbritanniens sag.
De indbefattede papirer som antoges at vise detaljer af Adams
beregninger og forudsigelser.

Til sidst besluttede man, at Storbritannien og Frankrig skulle dele
æren, idet opdagelsen af Neptun skulle betragtes som gjort af Adams,
en løjerlig tilbagetrukken men unægtelig genial matematiker, og Le
Verrier i fællesskab.

Imidlertid har astronomer altid betragtet Storbritanniens krav med
skepsis, og i det 20 århundrede besluttede historikere at iværksætte
en detaljeret undersøgelse af de dokumenter, som antoges at
understøtte Airys påstand.
"Men hver gang de bad om at se arkivmappen [med dokumenterne] fra
Royal Greenwich Observatory, sagde bibliotekarerne, at den var
'unavailable'," skriver de tre i Scientific American.

In virkeligheden var arkivmappen blevet stjålet af en astronom ved
navn Olin Eggen, og det var kun med hans død i Chjile for seks år
siden, at jagten på arkivmappen sluttede, tilføjer de. "Denne heldige
opdagelse samt opdagelsen af relevante dokumenter i andre arkiver har
gjort det muligt at nyundersøge omstændighederne for Neptuns
opdagelse."

Og deres konklusion? Storbritanniens astronomer overdrev vildt Adams
bidrag. Adams var en sky, nøgtern, kræsen religiøs mand, som
sandsynligvis led af Aspergers syndrom, og tidens mest respekterede
matematiker. Hans kollegaer gav ham stærk men overvejende ufortjent
opbakning, mens franskmændene forsømte at støtte Le Verrier, som ikke
var populær blandt sine kollegaer.

Jo, Adams havde regnet ud, hvor Neptun måske kunne findes, men han gad
tydeligvis ikke fortælle nogen, at han var på vej mod en sensationel
opdagelse. Hans eneste forsøg på at påkalde interesse hos Airy,
landets vigtigste astronom, skete den 21. oktober 1845, da han
uanmeldt mødte op på sidstnævntes luksuriøse residens på Greenwich
Hill. Adams fremviste sit visitkort, men Airy – som generelt
fremstilles som en indbildsk bureaukrat – ville ikke modtage ham.

Det var først senere, da chokket over den franske opdagelse begyndte
at synke ind, at Airy forsøgte at rette op på situationen ved at
påstå, at den unge matematiker var lige ved at positionsbestemme
planeten. Adams gjorde nogle interessante beregninger men heller ikke
meget mere.

"Æren tilkommer alene den person, der både bestemmer planetens
position og overbeviser astronomer om at lede efter den," siger
forfatterne. "Alene Le Verrier opnåede dette."

Den internationale afgørelse, hvorefter Storbritannien skulle have del
i æren for Neptuns opdagelse var alene baseret på Storbritanniens
storartede gave til civilisationen: en sexed-up dokumentmappe.

Om Neptun:

Neptun kredser omkring solen i en afstand af 4.500 millioner kilometer
og er solsystemets næstfjerneste planet.

De stærkeste vinde i solsystemet forekommer på Neptun med hastigheder
på op imod 2.000 kilometer i timen.

Siden sin opdagelse i 1846 har Neptun endnu ikke fuldført en hel tur
omkring solen.

Det tager planeten 165 år at gå omkring solen.

De laveste temperaturer i solsystemet (-230C) forekommer på Neptuns
måne Triton.

Franske politikere ønskede at kalde planeten Le Verrier efter dens
opdager, men andre lande nedlagde veto mod denne plan.«

 
 
Poul Evald Hansen (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 20-12-04 09:19


"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0412190739.6637d54c@posting.google.com...
> Den engelske avis Guardian skriver den 12. december 2004 i artiklen:
> (oversættelse)
> http://www.guardian.co.uk/life/science/story/0,12996,1372193,00.html
>
> »Nu afsløret:
> HVORDAN STORBRITANNIEN STJAL OPDAGELSEN AF PLANETEN NEPTUN
>
> Hidtil skjulte dokumenter afslører, hvordan det 19. århundredes
> videnskabelige elite snød franskmændene ved med urette at tage æren
> for opdagelsen af planeten Neptun.
> Robin McKie, videnskabelig redaktør
>
> Storbritannien er blevet fundet skyldig i en af historiens
> ejendommeligste forbrydelser: tyveriet af en anden verden. En gruppe
> internationale historikere er nået frem til, at myndighederne i U.K.
> med urette tog æren for opdagelsen af planeten Neptun, en ære som
> alene franskmændene fortjente.
>
> Afgørelsen er resultatet af flere års detektivarbejde udført af
> gruppen og har kun været mulig at træffe efter fundet i Chile af en
> stak vigtige papirer som var blevet stjålet fra Royal Greenwich
> Observatory. Disse og andre papirer fra den tid viser, at
> Storbritannien havde spin-doktoreret i et forsøg på at understøtte en
> påstand om, at matematikeren John Crouch Adams havde forudsagt
> eksistensen af Neptun.
>
> Det havde han ikke, siger William Sheehan, Nicholas Killerstrom and
> Craig Waff i den seneste udgave af Scientific American. "Englænderne
> stjal Neptun," siger de rent ud. Det var med andre ord bare endnu et
> trick udført af den perfide Albion.
>
> Stridighederne om Neptun havde sine rødder i opdagelsen i 1781 af et
> nyt medlem af solsystemet - Uranus, solens syvende planet. Denne
> opdagelse, gjort i England af William Herschel, forbløffede både
> videnskabsmænd og offentligheden, som ikke havde haft nogen idé om, at
> solsystemet havde en hidtil uset verden.
>
> Men der var et problem med Uranus. Astronomer blev ved med at støde på
> planeten på uventede positioner på himlen. Var der mon en anden endnu
> mere fjern og mystisk verden, der trak Uranus ud af dens bane,
> begyndte de at spørge hinanden.
>
> Den franske matematiker Urbain Le Verrier besluttede, at svaret var
> ja, gjorde nogle beregninger og fortalte astronomerne i Berlin
> nøjagtigt hvor de skulle kigge med de4res teleskoper. Om natten den
> 23. september 1846, efter kun en halv times observationer, så de a
> lille blå skive nøjagtigt hvor Le Verrier havde forudsagt det.
> Opdagelsen - af Neptun - blev udråbt som en triumf for fransk
> videnskab.
>
> Men så kom englænderne. Ja, franskmændene havde gjort det udmærket,
> men vi havde faktisk allerede regnet ud, hvor man kunne finde
> planeten. Vi var bare ikke nået til at indstille vore teleskoper på
> den rigtige position på himlen.
>
> Som bevis herfor fremlagde den kongelige astronom, Sir George Biddell
> Airy, et hold papirer, hvori han redegjorde for Storbritanniens sag.
> De indbefattede papirer som antoges at vise detaljer af Adams
> beregninger og forudsigelser.
>
> Til sidst besluttede man, at Storbritannien og Frankrig skulle dele
> æren, idet opdagelsen af Neptun skulle betragtes som gjort af Adams,
> en løjerlig tilbagetrukken men unægtelig genial matematiker, og Le
> Verrier i fællesskab.
>
> Imidlertid har astronomer altid betragtet Storbritanniens krav med
> skepsis, og i det 20 århundrede besluttede historikere at iværksætte
> en detaljeret undersøgelse af de dokumenter, som antoges at
> understøtte Airys påstand.
> "Men hver gang de bad om at se arkivmappen [med dokumenterne] fra
> Royal Greenwich Observatory, sagde bibliotekarerne, at den var
> 'unavailable'," skriver de tre i Scientific American.
>
> In virkeligheden var arkivmappen blevet stjålet af en astronom ved
> navn Olin Eggen, og det var kun med hans død i Chjile for seks år
> siden, at jagten på arkivmappen sluttede, tilføjer de. "Denne heldige
> opdagelse samt opdagelsen af relevante dokumenter i andre arkiver har
> gjort det muligt at nyundersøge omstændighederne for Neptuns
> opdagelse."
>
> Og deres konklusion? Storbritanniens astronomer overdrev vildt Adams
> bidrag. Adams var en sky, nøgtern, kræsen religiøs mand, som
> sandsynligvis led af Aspergers syndrom, og tidens mest respekterede
> matematiker. Hans kollegaer gav ham stærk men overvejende ufortjent
> opbakning, mens franskmændene forsømte at støtte Le Verrier, som ikke
> var populær blandt sine kollegaer.
>
> Jo, Adams havde regnet ud, hvor Neptun måske kunne findes, men han gad
> tydeligvis ikke fortælle nogen, at han var på vej mod en sensationel
> opdagelse. Hans eneste forsøg på at påkalde interesse hos Airy,
> landets vigtigste astronom, skete den 21. oktober 1845, da han
> uanmeldt mødte op på sidstnævntes luksuriøse residens på Greenwich
> Hill. Adams fremviste sit visitkort, men Airy - som generelt
> fremstilles som en indbildsk bureaukrat - ville ikke modtage ham.
>
> Det var først senere, da chokket over den franske opdagelse begyndte
> at synke ind, at Airy forsøgte at rette op på situationen ved at
> påstå, at den unge matematiker var lige ved at positionsbestemme
> planeten. Adams gjorde nogle interessante beregninger men heller ikke
> meget mere.
>
> "Æren tilkommer alene den person, der både bestemmer planetens
> position og overbeviser astronomer om at lede efter den," siger
> forfatterne. "Alene Le Verrier opnåede dette."
>
> Den internationale afgørelse, hvorefter Storbritannien skulle have del
> i æren for Neptuns opdagelse var alene baseret på Storbritanniens
> storartede gave til civilisationen: en sexed-up dokumentmappe.
>
> Om Neptun:
>
> Neptun kredser omkring solen i en afstand af 4.500 millioner kilometer
> og er solsystemets næstfjerneste planet.
>
> De stærkeste vinde i solsystemet forekommer på Neptun med hastigheder
> på op imod 2.000 kilometer i timen.
>
> Siden sin opdagelse i 1846 har Neptun endnu ikke fuldført en hel tur
> omkring solen.
>
> Det tager planeten 165 år at gå omkring solen.
>
> De laveste temperaturer i solsystemet (-230C) forekommer på Neptuns
> måne Triton.
>
> Franske politikere ønskede at kalde planeten Le Verrier efter dens
> opdager, men andre lande nedlagde veto mod denne plan.«

Nå, og?

PEH



Carsten Troelsgaard (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 20-12-04 13:04


"Poul Evald Hansen" <pevh@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:41c68b06$0$13737$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:9a3bbfb0.0412190739.6637d54c@posting.google.com...
>> Den engelske avis Guardian skriver den 12. december 2004 i artiklen:
>> (oversættelse)
>> http://www.guardian.co.uk/life/science/story/0,12996,1372193,00.html
>>
>> »Nu afsløret:
>> HVORDAN STORBRITANNIEN STJAL OPDAGELSEN AF PLANETEN NEPTUN

snip

> Nå, og?

Det hedder 'News' på udenlandsk, 'News' som i 'NewsGroup'



Lars (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 20-12-04 20:02

In article <41c68b06$0$13737$d40e179e@nntp03.dk.telia.net>, pevh@mail.danbbs.dk says...
> Nå, og?

Poul, her er et par links vedr. citatteknik:
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc1855.html

--
Best regards

Lars

Poul Evald Hansen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 21-12-04 13:25


"Lars" <ls@No_Email.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1c314021450680f4989973@news.inet.tele.dk...
> In article <41c68b06$0$13737$d40e179e@nntp03.dk.telia.net>,
> pevh@mail.danbbs.dk says...
>> Nå, og?
>
> Poul, her er et par links vedr. citatteknik:
> http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
> http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc1855.html
>
Dine henvisninger er fuldstændigt overflødige for tænkende mennesker i denne
forbindelse.Min pointe var: Hvilken væsentlighed har denne oplysning?

M.v.h.

Poul Evald



Jakob Nielsen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 21-12-04 18:37

> Dine henvisninger er fuldstændigt overflødige for tænkende mennesker i
> denne forbindelse.Min pointe var: Hvilken væsentlighed har denne
> oplysning?

Ja, for tænkende mennesker er de overflødige. For folk som citerer et langt
indlæg, som efter deres egen mening er ligegyldigt, for at indstikke en dum
lille kommentar... ja, for de folk er henvisningerne til gengæld relevante
nok.

Gruppen hedder dk.videnskab. Det viser direkte at sproget er dansk og emnet
er videnskab. Astronomi er en videnskab. Indlæget handlede om historisk
astronomi og var endda på dansk. På hvilken måde hørte det ikke hjemme her?
Er det bare fordi det ikke lige intereserer dig?



Poul Evald Hansen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 21-12-04 19:38


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:41c85f45$0$171$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Dine henvisninger er fuldstændigt overflødige for tænkende mennesker i
>> denne forbindelse.Min pointe var: Hvilken væsentlighed har denne
>> oplysning?
>
> Ja, for tænkende mennesker er de overflødige. For folk som citerer et
> langt indlæg, som efter deres egen mening er ligegyldigt, for at indstikke
> en dum lille kommentar... ja, for de folk er henvisningerne til gengæld
> relevante nok.
>
> Gruppen hedder dk.videnskab. Det viser direkte at sproget er dansk og
> emnet er videnskab. Astronomi er en videnskab. Indlæget handlede om
> historisk astronomi og var endda på dansk. På hvilken måde hørte det ikke
> hjemme her? Er det bare fordi det ikke lige intereserer dig?
Der er særlige nyhedsgrupper for historiske problemstillinger. Denne her
nyhedsgrupper drejer sig om eksakt videnskab. Men selv om dit emne - efter
min mening - ligger i periferien af nyhedsgruppens fundats, så er
væsentlighedskriteriet da også afgørende! I alt fald må det være på sin
plads i det konkrete tilfælde at forlange en kort argumentation for
væsentligheden. Hvilken betydning du mener det har for videnskabshistorie
etc. Jeg opfatter indlægget som uforpligtende smalltalk. - Kort sagt: hvad
skal vi bruge det til?

M.v.h.

Poul Evald



Jakob Nielsen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 21-12-04 21:16

>Hvilken betydning du mener det har for videnskabshistorie Jeg opfatter
>indlægget som uforpligtende smalltalk. - Kort sagt: hvad skal vi bruge det
>til?

En newsgroup er for dig at se kun et sted til at stille specifikke spørgsmål
og give specifikke svar?
Og så altså et sted hvor man kommer med indlæg som følgende

<laaangt citat>
Nå, og?

Deri er jeg naturligvis uenig, og jeg er ganske overbevist om at det gælder
for de fleste læsere/skribenter herinde.

Nok om det emne. Slut



Thor (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Thor


Dato : 21-12-04 23:11


"Poul Evald Hansen" <pevh@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:41c86da7$0$13768$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
>
Der er særlige nyhedsgrupper for historiske problemstillinger. Denne her
> nyhedsgrupper drejer sig om eksakt videnskab. Men selv om dit emne - efter
> min mening - ligger i periferien af nyhedsgruppens fundats, så er
> væsentlighedskriteriet da også afgørende! I alt fald må det være på sin
> plads i det konkrete tilfælde at forlange en kort argumentation for
> væsentligheden. Hvilken betydning du mener det har for videnskabshistorie
> etc. Jeg opfatter indlægget som uforpligtende smalltalk. - Kort sagt: hvad
> skal vi bruge det til?
>
> M.v.h.
>
> Poul Evald

Jeg mener Tim og Gordon beskrev typen som:
Sur gammel mand med buskede øjenbryn.
Er det galt husket?

mvh Thor




Poul Evald Hansen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 22-12-04 07:36


"Thor" <thor@thor.thor> skrev i en meddelelse
news:cqa6ns$gth$1@news.cybercity.dk...
> Jeg mener Tim og Gordon beskrev typen som:
> Sur gammel mand med buskede øjenbryn.
> Er det galt husket?

Aner det ikke. Jeg har ikke noget smalltalk og hyggesludder, men hver ting
til sin tid! H.C. Andersen har også et eventyr om den ene fjer, der blev til
fem høns!

Det var det! Glædelig jul og godt nytår!

M.v.h.

Poul Evald



Per Abrahamsen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 21-12-04 13:14

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> writes:

> "Poul Evald Hansen" <pevh@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
> news:41c68b06$0$13737$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
>>
>> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
>> news:9a3bbfb0.0412190739.6637d54c@posting.google.com...
>>> Den engelske avis Guardian skriver den 12. december 2004 i artiklen:
>>> (oversættelse)
>>> http://www.guardian.co.uk/life/science/story/0,12996,1372193,00.html
>>>
>>> »Nu afsløret:
>>> HVORDAN STORBRITANNIEN STJAL OPDAGELSEN AF PLANETEN NEPTUN
>
> snip
>
>> Nå, og?
>
> Det hedder 'News' på udenlandsk, 'News' som i 'NewsGroup'

Navnet er misvisene, Usenet består mest af diskussionsgrupper.

Martin Larsen (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 20-12-04 14:41

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse news:9a3bbfb0.0412190739.6637d54c@posting.google.com...
>
> Den franske matematiker Urbain Le Verrier besluttede, at svaret var
> ja, gjorde nogle beregninger og fortalte astronomerne i Berlin
> nøjagtigt hvor de skulle kigge med de4res teleskoper.

Verrier - var det ikke også ham der fandt planeten Vulcan

Mvh
Martin



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste