/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Til alle MetallicaHovederne
Fra : Claus\"BonZo\"Jakobs~


Dato : 18-12-04 18:11

Hey Friends,



Hermed som lovet sidste nyt om den forestående Metallica fest. Er der
spørgsmål eller lign. er i meget velkomne til at kontakte mig via e-mail.



Location:



Da langt de fleste forhåndstilmeldte har givet udsagn for at, de foretrækker
Jylland som stedet hvor festen skal holdes, er det nu besluttet at afholde
arrangementet i Horsens. Festen vil blive afholdt i Torsted Hallen, som ved
koncerter har plads til ca. 1.500 personer. Der har været flere dilemmaer
omkring den geografiske placering. Men jeg har opvejet fordele og ulemper,
og valget er nu faldet på Horsens. Et af de helt store punkter var bl.a.
økonomien og udendørs areal som kunne stilles til rådighed. For de af jer,
der måtte komme langvejs fra, forsøger jeg i øjeblikket at arrangere
overnatning på den skole der ligger i forbindelse med hallen. Man skal altså
ikke til at tage en taxa for at komme til hotel, vandrehjem eller lign.
Ydermere er det ned langs hele den ene side af hallen et stort indhegnet
grønt areal, hvor man kan gå ud og sætte sig for at få en snak, spise eller
slappe lidt af. Festen varer jo fra 13.00 - 02.00 og jeg ville mene at det
hurtigt kan blive for meget at være i en hal i 13 timer i træk. Andre
vigtige elementer i denne beslutning har været at kunne trække på mit eget
lokale netværk af frivillige og leverandører. Håber selvfølgelig at i bakker
op om denne beslutning.



Dato:



Datoen for arrangementet bliver:



Lørdag d. 4 Juni 2005 Fra kl. 13.00 - 02.00





Foreløbig Program:



Programmet for dagen ser foreløbig ud som følgende:



Kl. 13 Velkomst

Kl. 16 Første Live Koncert

Kl. 17-19 Spisning

Kl. 20 Offentliggørelse af vinder af DM konkurrence

Kl. 23 Anden Live Koncert



Programmet er ikke endelig endnu, da alle aftaler endnu ikke er på plads.
Som i kan se er der rigelig tid til snak med andre fans, koncerter på
storskærm osv. Der arbejdes også med andre ideer, men mere om det i næste
nyhedsbrev.



Live Koncert



Som nævnt tidligere spiller vort eget METALLICA JAM. Besøg deres hjemmeside
her: www.metallicajam.dk Der arbejdes pt. også på et andet band. Men det er
endnu ikke besluttet om dette vil blive til noget. Jeg afventer et demobånd
fra dette band, da vi jo ikke til sådan en fest kan gå på kompromis med
kvaliteten af en LIVE koncert.



Poster/Plakater



Poster er vedhæftet denne mail i tilfælde af, at du ikke skulle have fået
denne endnu. Videresend den til alle du mener, kunne være interesseret. Hæng
dem op på div. Tekn. Skoler, handelsskoler, gymnasier, sportsklubber osv. Vi
mangler fortsat nogle tilmeldinger hvis festen skal blive en realitet.



Tilmeldte:



Situationen ser ud som følgende:



Fans fra DK 123

Fans fra SV 15

Fans fra NO 13

Fans fra PO 2

Fans fra NL 6

Fans fra FI 6



I alt 165



Pris for deltagelse i arrangementet ligger fortsat omkring de 100 - 160 kr.
Det er selvfølgelig det endelige antal tilmeldte der i sidste ende afgør
prisen.



Jeg ved nogen har nævnt, at dette kun er en forhåndstilmelding, og at alle
måske ikke lige ville deltage når den rigtige tilmelding skal ske. Der vil
derfor blive offentliggjort konto nr. samt betalingsvejledning, i samme
øjeblik vi er deltagere nok. Forhåbentlig vil dette allerede ske engang i
Jan/Feb. 05. Hvis det her viser sig at folk ikke helt bakker op om festen
som lovet, vil alle de der har indbetalt penge, selvfølgelig få billetten
refunderet.



Da dette ikke kun er en fest for medlemmer af DM, vil jeg gerne opfordre jer
alle til at spørge alle de metallica freaks i nu en gang kender. Der er
rigtig mange som har spurgt mig om det kun er for DM'ere. OG DET ER DET
IKKE. Alle fans af Metallica er velkomne. Men husk at få dem til at sende en
e-mail til mig.



Links:



www.Metallicajam.dk

www.123hjemmeside.dk/nir

www.danishmetal.dk (se under nyheder)

www.metallica.dk

http://www.cleaned.dk/metallica/ (Tryk F5 for at se flere varianter)

www.heavyjam.dk



Forslag/Ideer



Alle forslag og ideer er meget velkomne. Der er nedsat et lille festudvalg
på 4 personer som meget gerne høre fra andre fans, hvis de skulle have nogle
geniale ideer mht. indslag under festen eller lign.





Diverse:



For os der er medlem af DM og endnu ikke har set debatten her de sidste par
dage, kan jeg oplyse om, at vi i øjeblikket er i gang med at få produceret
en T-shirt - kun for medlemmer - med logo og lign. T-shirten kan ses her:



http://cleaned.dk/metallica/shirts/dmshirt5.jpg



Tjek ind på www.metallica.dk og meld dig som køber. Medlemskab af DM, er
gratis, dog skal du være medlem af den officielle MetClub. Hvilket du kan
blive her: www.metclub.dk



Med Heavy Hilsen & God Weekend!



Nicolai "Nick" Rasmussen

Forever Trust in who we are, and nothing else matters...



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste