---

Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?

Hvordan er det tilsvarende med rugmel?

Ruth

---

On Wed, 8 Dec 2004 11:03:46 +0100, "Ruth Nielsen"
<cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:

>
>
>Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
>mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?
>
>Hvordan er det tilsvarende med rugmel?

Kig her (under wheat og rye):

http://www.food-data.com/


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:d3ldr0dnri7d4c4r4upt11vqs6qfhrmd5n@4ax.com...
> On Wed, 8 Dec 2004 11:03:46 +0100, "Ruth Nielsen"
> <cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:
>
> >
> >
> >Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
> >mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?
> >
> >Hvordan er det tilsvarende med rugmel?
>
> Kig her (under wheat og rye):
>
> http://www.food-data.com/

Jeg syns det er sjovere, hurtigere, mere brugbart at gå til POSEN du skal
bruge og læse
fx rugmel 8% protein, 63% kulhydrat , 2½% fedt
havregryn 12% protein, 63% kulhydrat, 9% fedt
hvedemel 9½% protein, 73% kulhydrat, 1% fedt
kulhydrat er NÆRINGSINDHOLD altså ikke ufordøjelige fibre

Men skal du blære dig i en science-rapport gør et link og nogle copypastes
sig bedre.

---

Hvorfor er rugbrød mindre fint i mange lande, end hvedebrød?
Var fortidsmølleri dårligt til at fjerne fibre fra rug?

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:TGDtd.24478$WY6.3405@fe33.usenetserver.com...
> "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:d3ldr0dnri7d4c4r4upt11vqs6qfhrmd5n@4ax.com...
> > On Wed, 8 Dec 2004 11:03:46 +0100, "Ruth Nielsen"
> > >Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
> > >mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?
> > >
> > >Hvordan er det tilsvarende med rugmel?
> >
> > Kig her (under wheat og rye):
> >
> > http://www.food-data.com/
>
> Jeg syns det er sjovere, hurtigere, mere brugbart at gå til POSEN du skal
> bruge og læse
> fx rugmel 8% protein, 63% kulhydrat , 2½% fedt
> havregryn 12% protein, 63% kulhydrat, 9% fedt
> hvedemel 9½% protein, 73% kulhydrat, 1% fedt
> kulhydrat er NÆRINGSINDHOLD altså ikke ufordøjelige fibre
>
> Men skal du snobbe-blære dig i en science-rapport gør et link og nogle
copypastes
> sig bedre end min gammeldagshed.
Men det ku være at et USA-link var om fuldkorns/grahams/mel uden kim/med kim
eller anden detalje der ku forstyrre tallene en smule i forhold til danske
forhold - trist at de ikke oplyser om durum-hvede ctr blød hvede - det er
vist vigtigt for bageevne vedr pizxa mm..

---

On Wed, 8 Dec 2004 14:52:53 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:d3ldr0dnri7d4c4r4upt11vqs6qfhrmd5n@4ax.com...
>> On Wed, 8 Dec 2004 11:03:46 +0100, "Ruth Nielsen"
>> <cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:
>>
>> >
>> >
>> >Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
>> >mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?
>> >
>> >Hvordan er det tilsvarende med rugmel?
>>
>> Kig her (under wheat og rye):
>>
>> http://www.food-data.com/
>
>Jeg syns det er sjovere, hurtigere, mere brugbart at gå til POSEN du skal
>bruge og læse
>fx rugmel 8% protein, 63% kulhydrat , 2½% fedt
>havregryn 12% protein, 63% kulhydrat, 9% fedt
>hvedemel 9½% protein, 73% kulhydrat, 1% fedt
>kulhydrat er NÆRINGSINDHOLD altså ikke ufordøjelige fibre
>
>Men skal du blære dig i en science-rapport gør et link og nogle copypastes
>sig bedre.
>

Det er nogle sjove motiver du nogle gange tillægger folk.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Rado" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:


> >Hvordan er det tilsvarende med rugmel?
>
> Kig her (under wheat og rye):
>
> http://www.food-data.com/

Tak for det - jeg vil vende tilbage til den, når jeg lige har været hele
tråden igennem.

Ruth

---

"Rado" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:


> >Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
> >mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?
> >
> >Hvordan er det tilsvarende med rugmel?
>
> Kig her (under wheat og rye):
>
> http://www.food-data.com/

Tak - den kan man jo bruge til meget.

Noget af det jeg ville prøve at få en delvis klarhed over med det/de
spørgsmål var: Hvad er forskellene på de næringsmidler, som vi spiser
som fyld, for at blive mætte. (Jeg tænker på brød, havregryn, ris og
kartofler.)
Jeg behøvede så ikke stille flere spørgsmål på gr.a. det skema lagde ind
her.

Da min brors læge har sagt, at ved fx for højt blodtryk bør man spise
meget mere ris, end danskere almindeligvis gør, var jeg spændt på om ris
så havde
et stort indhold af noget hele andet end kulhydrater, der jo ofte
omtales som decideret fyldstof eller som tomme kalorier. Men det er slet
ikke tilfældet.
Hvide ris indeholder 81.1 % kulhydrater, brune ris 77 %. Til
sammenligning indeholder kartofler kun 15.% erl. g. pr. 100 g.

Ergo jeg står fuldstændig af mht at finde ud af noget på denne måde. Men
jeg vil prøve at bruge skemaet på helt, helt andre ting. Tak for det.

Ruth

---

"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cp6jfo$ju7$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Hvis man har et kilo almindeligt hvedemel til at bage brød af, hvor
> mange procent er så kulhydrater, og hvor mange procent er protein?

Det står faktisk på posen *S* Her er, hvad der står på den, jeg havde i
skabet:

Pr 100 g hvedemel:
Energi 1400 KJ/330 kcal
Protein 10 g
Kulhydrat 70 g
Fedt 1 g
Kostfibre 2 g
(guve hvad de sidste 17 g er?)

Energifordeling i varen:
Protein 12%, kulhydrat 85%, fedt 3%.

>
> Hvordan er det tilsvarende med rugmel?

Jeg har ikke lige rugmel i huset for tiden, så det kan jeg ikke hjælpe dig
med...

Venlig hilsen Dikte
---
www.dikte.dk - nu med jul

---

Pr 100 g hvedemel:
> Energi 1400 KJ/330 kcal
> Protein 10 g
> Kulhydrat 70 g
> Fedt 1 g
> Kostfibre 2 g
> (guve hvad de sidste 17 g er?)

Vand !

Mvh
Jakob

---

"Jakob Andersen" <jakob@-removethis-games.dk> skrev i en meddelelse
news:41b716fd$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Pr 100 g hvedemel:
> > Energi 1400 KJ/330 kcal
> > Protein 10 g
> > Kulhydrat 70 g
> > Fedt 1 g
> > Kostfibre 2 g
> > (guve hvad de sidste 17 g er?)
>
> Vand !

Mit Hildesheim-afvejede tyske discount-hvedemel har ratio 9½:73:1
Sært med så meget mere stivelse/sukker - eller måske celulose"kostfibrene"
er medtaget

Jeg fatter ikke hvor det meget vand kan gemme sig???
½% salte og lidt lignin kan jo ikke ændre på det sære vandpjaskeri i tørt
mel.

Mit kartoffelmels pose fra Brande siger ½:79:½ - så her må der også være
mindst 17% vand - og det er jo ikke H2O i C6n(H2O)5n - så det må flyde rundt
mellem stivelseskornene og stabilisere deres rumlige struktur, eller?

---

"Jakob Andersen" <jakob@-removethis-games.dk> skrev i en meddelelse
news:41b716fd$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Pr 100 g hvedemel:
>> Energi 1400 KJ/330 kcal
>> Protein 10 g
>> Kulhydrat 70 g
>> Fedt 1 g
>> Kostfibre 2 g
>> (guve hvad de sidste 17 g er?)
>
> Vand !

Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i kornet,
eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.

Venlig hilsen Dikte
---
www.dikte.dk - nu med jul

---

"Benedikte Brisson" <kuduliatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse news:cp7bfo$19u0$1@news.cybercity.dk...
> "Jakob Andersen" <jakob@-removethis-games.dk> skrev i en meddelelse
> news:41b716fd$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Pr 100 g hvedemel:
> >> Energi 1400 KJ/330 kcal
> >> Protein 10 g
> >> Kulhydrat 70 g
> >> Fedt 1 g
> >> Kostfibre 2 g
> >> (guve hvad de sidste 17 g er?)
> >
> > Vand !
>
> Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i kornet,
> eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.
>
Der vel også lidt E300 (ascorbinsyre) og stråforkorter.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen skrev:..
>>> Pr 100 g hvedemel:
>>>> Energi 1400 KJ/330 kcal
>>>> Protein 10 g
>>>> Kulhydrat 70 g
>>>> Fedt 1 g
>>>> Kostfibre 2 g
>>>> (guve hvad de sidste 17 g er?)
>>>
>>> Vand !
>>
>> Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i
>> kornet, eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.
>>
> Der vel også lidt E300 (ascorbinsyre) og stråforkorter.

Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
Forhåbentlig ikke klor.
--
'rluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:41b73fda$0$209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
> Forhåbentlig ikke klor.

Jo, vi kan lige så godt lægge os til at dø med det samme.



--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

>Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
>Forhåbentlig ikke klor.

Da jeg i cirka 1962 var i Skotland, var vi inde og se en 'mølle'
hvor de malede mel. Dengang blegede de hvedemel med et stof som
var så giftigt at ganske lidt af det kunne rydde en hel by. Det
gav også huller i tænderne.

Jeg ved ikke om de bruger det samme stadigvæk, men jeg tvivler.
Jeg kan ikke huske hvad stoffet hed.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> >Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
> >Forhåbentlig ikke klor.
>
> Da jeg i cirka 1962 var i Skotland, var vi inde og se en 'mølle'
> hvor de malede mel. Dengang blegede de hvedemel med et stof som
> var så giftigt at ganske lidt af det kunne rydde en hel by. Det
> gav også huller i tænderne.
>
> Jeg ved ikke om de bruger det samme stadigvæk, men jeg tvivler.
> Jeg kan ikke huske hvad stoffet hed.

Acetoneperoxid?

Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt anvendes ved jeg
ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof...


Brian

---

Brian Lund skrev:

>Acetoneperoxid?

Jeg ville ikke kunne genkende navnet selv om det rigtige blev
nævnt.

>Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt anvendes ved jeg
>ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof...

Jeg mindes ikke noget med eksplosivt. Det var giftigheden de
snakkede om.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Brian Lund" <geronimo@nomail-mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:41b804d1$0$229$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > >Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
> > >Forhåbentlig ikke klor.
> >
> > Da jeg i cirka 1962 var i Skotland, var vi inde og se en 'mølle'
> > hvor de malede mel. Dengang blegede de hvedemel med et stof som
> > var så giftigt at ganske lidt af det kunne rydde en hel by. Det
> > gav også huller i tænderne.
> >
> > Jeg ved ikke om de bruger det samme stadigvæk, men jeg tvivler.
> > Jeg kan ikke huske hvad stoffet hed.
>
> Acetoneperoxid?
>
> Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt anvendes ved
jeg
> ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof...

Acetoneperoxid er det sprængstof hvormed Henning Christiensen i min nabogade
Søllerødgade, Nørrebro sprængte sig selv i luften i 1885 og højreorienterede
fik skylden. Jeg var i forhør hos politiet, der oplyste at det er så
ustabilt at kun fjolser leger med det. Men det er billigt at lave.

---

Bo Warming wrote:

> Acetoneperoxid er det sprængstof hvormed Henning Christiensen i min
> nabogade Søllerødgade, Nørrebro sprængte sig selv i luften i 1885 og
> højreorienterede fik skylden. Jeg var i forhør hos politiet, der

Du holder dig ellers meget godt af en mand i din alder.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b85cbd$0$217$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> > Acetoneperoxid er det sprængstof hvormed Henning Christiensen i min
> > nabogade Søllerødgade, Nørrebro sprængte sig selv i luften i 1885 og
> > højreorienterede fik skylden. Jeg var i forhør hos politiet, der
>
> Du holder dig ellers meget godt af en mand i din alder.

I 1985 døde Internationale Socialister chefen , FORMODENTLIG pga egen
bombeleg

---

Brian Lund skrev:

> Acetoneperoxid?
> Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt
> anvendes ved jeg ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof...

Det lyder ikke rart. Er der forresten ikke noget med at melstøv
i luften i et mølleri også er eksplosivt i sig selv?

Jeg spørger, fordi Michael Crichton (i romanen "Timeline") lader
en kornmølle eksplodere - på grund af melstøv - en gang i
middelalderen.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

Thu, 9 Dec 2004 18:02:06 +0100, Herluf Holdt, 3140
<herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev:

> Brian Lund skrev:
>
>> Acetoneperoxid?
>> Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt
>> anvendes ved jeg ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof...
>
> Det lyder ikke rart. Er der forresten ikke noget med at melstøv
> i luften i et mølleri også er eksplosivt i sig selv?
>

Du kan jo prøve til sommer: Drys mel på grill-kullene.

Men jeg vil dog anbefale, at du anvender en si med et meeeeeeget langt
skaft...

mvh
/Krabsen

--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

>
> Det lyder ikke rart. Er der forresten ikke noget med at melstøv
> i luften i et mølleri også er eksplosivt i sig selv?
>
Jo, det skal nok passe, jeg mindes at der her får et par år siden var en
bager her i Ishøj, som blev totalt raseret fordi et par drenge smed en
tændt raket ned i bagerbutikkens studs til melpåfyldning

--
Venlig hilsen
Michael Haase

---

Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
> Det lyder ikke rart. Er der forresten ikke noget med at melstøv
> i luften i et mølleri også er eksplosivt i sig selv?
>
> Jeg spørger, fordi Michael Crichton (i romanen "Timeline") lader
> en kornmølle eksplodere - på grund af melstøv - en gang i
> middelalderen.

En støveksplosion kan ske fordi støv har en fantastisk stor overflade og
dermed kan en stor mængde brændbart støv antændes på én gang. Der er
vist sjældent tale om en eksplosion målt i forbrændingshastighed, men
effekten kan være eksplosionsagtig.

Det brændbare materiale kan være støv eller pulvere af mange forskellige
materialer som f.eks. mel, papir, træ, metal, flødepulver (!) osv...

--
Vh Kurt http://www.aub.dk/~kkjen

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

>Det lyder ikke rart. Er der forresten ikke noget med at melstøv
>i luften i et mølleri også er eksplosivt i sig selv?

Jo, og mælkepulver - i det hele taget støv af brændbart
materiale.

>Jeg spørger, fordi Michael Crichton (i romanen "Timeline") lader
>en kornmølle eksplodere - på grund af melstøv - en gang i
>middelalderen.

Det er helt realistisk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Brian Lund" skrev i en meddelelse

> Acetoneperoxid?
>
> Jeg ved det har været brugt til det formål, om det stadigt anvendes
ved jeg
> ikke, det er et følsomt og højeksplosivt stof..

Det vil altså sige at der er ét eller andet kemisk man gør ved hveden
for at gøre melet hvidt. Så var det også derfor man ikke måtte spise rå
kagedej. Det fik jeg at vide, når min mor bagte brune kager, den dej
smagte så godt, men det lød som om det var alvorligt ment, når det blev
sagt, at man ikke måtte.

Nå men én af de ting, jeg gerne ville finde ud af var, om der er andet
end
gluten, som gør at man kan få allergi af hvedebrød. Jeg er begyndt at
nyse, hvis jeg spiser mere end én skive ciabattabrød. Og når man ser,
hvor meget besvær folk har, hvis de først har fået gluten-allergi, må
det være med at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man er ved at løbe
ind i det.

Ruth

---

On Fri, 10 Dec 2004 22:57:20 +0100, "Ruth Nielsen"
<cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:

>Nå men én af de ting, jeg gerne ville finde ud af var, om der er andet
>end
>gluten, som gør at man kan få allergi af hvedebrød. Jeg er begyndt at
>nyse, hvis jeg spiser mere end én skive ciabattabrød. Og når man ser,
>hvor meget besvær folk har, hvis de først har fået gluten-allergi, må
>det være med at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man er ved at løbe
>ind i det.
>

Jeg har hørt noget om at spelt (en gammel urhvedesort) ikke giver de
samme problemer med glutenallergi som alm. hvede. Men jeg ved ikke om
det er rigtigt.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Rado" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
>
> >Nå men én af de ting, jeg gerne ville finde ud af var, om der er
andet
> >end
> >gluten, som gør at man kan få allergi af hvedebrød. Jeg er begyndt at
> >nyse, hvis jeg spiser mere end én skive ciabattabrød. Og når man ser,
> >hvor meget besvær folk har, hvis de først har fået gluten-allergi, må
> >det være med at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man er ved at
løbe
> >ind i det.
> >
>
> Jeg har hørt noget om at spelt (en gammel urhvedesort) ikke giver de
> samme problemer med glutenallergi som alm. hvede. Men jeg ved ikke om
> det er rigtigt.

Man burde nok forsøge sig med både spelt og boghvede. Det sidste er slet
ikke en kornsort - har jeg i hvert fald fået fortalt. Det skulle være en
helt anden type plante.

Ruth

---

Ruth Nielsen skrev:

> Man burde nok forsøge sig med både spelt og boghvede. Det sidste
> er slet ikke en kornsort - har jeg i hvert fald fået fortalt. Det skulle
> være en helt anden type plante.

Det er rigtigt. Boghvede er en urt. (Jeg vidste det ikke før nu).
SDE skriver at boghvede /Fagopyrym esculentum/ er en plante
i hindeknæfamilien. Det er en urt med op til 60 cm høje, oprette
stængler. [...] Boghvede stammer fra tempereret Asien. [...]
Proteinet i boghvedemel har en høj næringsværdi, da indholdet
af aminosyren lysin er højt. [...]

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
>
> > Man burde nok forsøge sig med både spelt og boghvede. Det sidste
> > er slet ikke en kornsort - har jeg i hvert fald fået fortalt. Det
skulle
> > være en helt anden type plante.
>
> Det er rigtigt. Boghvede er en urt. (Jeg vidste det ikke før nu).
> SDE skriver at boghvede /Fagopyrym esculentum/ er en plante
> i hindeknæfamilien. Det er en urt med op til 60 cm høje, oprette
> stængler. [...] Boghvede stammer fra tempereret Asien. [...]
> Proteinet i boghvedemel har en høj næringsværdi, da indholdet
> af aminosyren lysin er højt. [...]

Ih tak, jeg har sådan i ny og næ stødt på udtalelser om at boghvede er
_ meget _ godt, men aldrig noget om, hvad det er der gør det så godt.
Jeg var ved at skulle finde ud af, hvad det hedder på engelsk, for at
kunne slå det op i Rados skema, men nu er jeg da blevet en smule
klogere.

Ruth

---

"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:cpjlsk$25uh$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Ih tak, jeg har sådan i ny og næ stødt på udtalelser om at boghvede er
> _ meget _ godt, men aldrig noget om, hvad det er der gør det så godt.
> Jeg var ved at skulle finde ud af, hvad det hedder på engelsk, for at
> kunne slå det op i Rados skema, men nu er jeg da blevet en smule
> klogere.
>
Det hedder buckwheat, så det kan næsten ikke være nemmere.
Men noget mærkeligt er det at man kalder det bøge-hvede, da
det ikke har noget med bøg/bog at gøre. "Hvede" kan man vel
forstå som et erstatningsprodukt for hvede.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:41bd6b19$0$74681$14726298@news.sunsite.dk...

> Men noget mærkeligt er det at man kalder det bøge-hvede,

Måske er det pga de _trekantede_ frugter/nødder.

Mvh
Martin

---

Mon, 13 Dec 2004 11:13:57 +0100, Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk>
skrev:

> "Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:cpjlsk$25uh$1@news.cybercity.dk...
>>
>>
>> Ih tak, jeg har sådan i ny og næ stødt på udtalelser om at boghvede er
>> _ meget _ godt, men aldrig noget om, hvad det er der gør det så godt.
>> Jeg var ved at skulle finde ud af, hvad det hedder på engelsk, for at
>> kunne slå det op i Rados skema, men nu er jeg da blevet en smule
>> klogere.
>>
> Det hedder buckwheat, så det kan næsten ikke være nemmere.
> Men noget mærkeligt er det at man kalder det bøge-hvede, da
> det ikke har noget med bøg/bog at gøre. "Hvede" kan man vel
> forstå som et erstatningsprodukt for hvede.
>

Nu har buck heller ikke noget med bøg at gøre Bøg hedder beech

buck betyder nærmere noget i retninge af (hjorte-)buk, springe o.lign.
Så den danske form burde være 'bukhvede', men fynboer har det jo svært med
skarpe lyde, og så blver det hurtigt til boghve'..

Skyldes det monstro, at boghvede har groet vild og dermed er blevet
græsset af hjorte?



mvh
Krabsen




--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl

---

"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> skrev i en meddelelse newssixz69ol0p03yo@news.sunsite.auc.dk...
>
> Nu har buck heller ikke noget med bøg at gøre Bøg hedder beech
>
Kære ven. Jeg undersøger etymologi grundigt inden
jeg skriver...

Mvh
Martin

---

Gert Krabsen skrev:

> Nu har buck heller ikke noget med bøg at gøre Bøg
> hedder beech [...]

DEO (Dansk Etymologisk Ordbog):

*boghvede* /en/; lån fra mellemnedertysk /bõkwete/,
modsvarende tysk /Buchweizen/, eng. /buckwheat/.
Planten er indført i Nordeuropa fra Asien i 1400-t.
Navnet skyldes at kernerne i udseende minder om
II. /bog/ og i smag om I. /hvede/.
Litt.: O. Kieser i NJ LXXXIV (1961) 67-77.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
>
> > Man burde nok forsøge sig med både spelt og boghvede. Det sidste
> > er slet ikke en kornsort - har jeg i hvert fald fået fortalt. Det
skulle
> > være en helt anden type plante.
>
> Det er rigtigt. Boghvede er en urt. (Jeg vidste det ikke før nu).
> SDE skriver at boghvede /Fagopyrym esculentum/ er en plante
> i hindeknæfamilien. Det er en urt med op til 60 cm høje, oprette
> stængler. [...] Boghvede stammer fra tempereret Asien. [...]
> Proteinet i boghvedemel har en høj næringsværdi, da indholdet
> af aminosyren lysin er højt. [...]

Det lader til at være noget, der hjælper organismen med at holde sig fri
for sygdomme. (ret mig, hvis jeg tager fejl) I min ordbog står: lysin,
græsk, lysis = løsnen, opløsning + i. 4. Biol. vigtig aminosyre der fx
som antistof opløser bakterier.

Ruth

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse news:41b73fda$0$209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Martin Larsen skrev:..

> > Der vel også lidt E300 (ascorbinsyre) og stråforkorter.
>
> Hmmmm...mm... og hvad er det så man bleger melet hvidt med?
> Forhåbentlig ikke klor.

Man har gennem tiderne brugt flere forskellige stoffer til at
blege med.
Denne maniske trang til at farve melet hvidt, skal formentlig
ses i forlængelse af et urgammelt princip om at skelne mellem
rent og urent, som vi stadig ser det i visse primitive såkaldte
religioner (jfr også fetaost).
I almuen her i landet var der et udpræget rengøringsvanvid hos
husmødrene som jeg tror kulminerede i 50'erne. Kan nogle
huske vaskepulverreklamen: "Mit vasketøj er så hvidt at det kunne
hænge til tørre på rådhuspladsen" ?
Vanviddet er konstant men formerne skifter. I dag har vanviddet
ændret retning og producere bunker af allergikere og mysofobikere
(jfr statsministeren).
Nu til melet. Tidligere brugte man det bageforbedrende middel
kaliumbromat, men da det af nogle mistænkes for at være carcinogent
bruges det vist mest i USA.
Jeg mener ikke man bruger anden metode i dag end formalingsgraden.
Jo mere man fjerner af skaller og kim (kliddet) desto hvidere mel kan
laves af resten. Da der findes en del næring i kimen bl.a. fedt vil man
kunne se højere fedtprocent i økologisk mel, som også er mere gråt
fordi man til dette lader kliddet komme med.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen skrev:

>I almuen her i landet var der et udpræget rengøringsvanvid hos
>husmødrene som jeg tror kulminerede i 50'erne.

Når jeg ser på rengøringen på skolerne og hospitalerne, så ønsker
jeg faktisk noget af dette 'vanvid' tilbage.

Dengang vaskede sygeplejersker og læger hænder mellem hver
patient. I dag skal man vist være glad hvis de vasker hænder.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Dengang vaskede sygeplejersker og læger hænder mellem hver
> patient. I dag skal man vist være glad hvis de vasker hænder.

Ja, men du må altså finde dig i at de nøjes med at spritte hænderne af.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b85d37$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > Dengang vaskede sygeplejersker og læger hænder mellem hver
> > patient. I dag skal man vist være glad hvis de vasker hænder.
>
> Ja, men du må altså finde dig i at de nøjes med at spritte hænderne af.

Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede hænder.

Håndvask er kontrollerbart. Derfor fokus og forbud og optagethed.

Det er mysterie hvordan infektions-kimet når frem, i de allerfleste tilfælde

---

Bo Warming wrote:

> Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
> hænder.

Nej. Siden Semmelweis' forsøg i midten af det 19. århundrede har det været
påvist adskillige gange.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b86d7e$0$158$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> > Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
> > hænder.
>
> Nej. Siden Semmelweis' forsøg i midten af det 19. århundrede har det været
> påvist adskillige gange.

Klientellet på Semmelweis hospitalet var psykosomatisk svage slumkvinder -
og lægerne gik direkte fra dissektion af extremt infektiøse lig og til
fødestuen. En ret extrem situation, ikke?

Kan du nogen INTERESSANTE CASES, hvor manglende håndvask og infektion er tæt
sammenkædet?

---

Bo Warming wrote:

>>> Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
>>> hænder.
>>
>> Nej. Siden Semmelweis' forsøg i midten af det 19. århundrede har det
>> været påvist adskillige gange.
>
> Klientellet på Semmelweis hospitalet var psykosomatisk svage
> slumkvinder - og lægerne gik direkte fra dissektion af extremt
> infektiøse lig og til fødestuen. En ret extrem situation, ikke?

Ja, men ikke desto mindre modbeviser det dit udsagn.

> Kan du nogen INTERESSANTE CASES, hvor manglende håndvask og infektion
> er tæt sammenkædet?

Masser. Men ikke én, som du ikke kan finde lignende dårlige undskyldninger
for ikke at godtage. Men start gerne her: http://www.ssi.dk/sw9421.asp.

Korrelationen mellem håndhygiejne og nosokomiale infektioner er påvist så
grundigt, at din eneste mulighed er at stille op med en alternativ
forklaring på fænomenet.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b9922d$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> >>> Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
> >>> hænder.
> >>
> >> Nej. Siden Semmelweis' forsøg i midten af det 19. århundrede har det
> >> været påvist adskillige gange.
> >
> > Klientellet på Semmelweis hospitalet var psykosomatisk svage
> > slumkvinder - og lægerne gik direkte fra dissektion af extremt
> > infektiøse lig og til fødestuen. En ret extrem situation, ikke?
>
> Ja, men ikke desto mindre modbeviser det dit udsagn.
>
> > Kan du nogen INTERESSANTE CASES, hvor manglende håndvask og infektion
> > er tæt sammenkædet?
>
> Masser. Men ikke én, som du ikke kan finde lignende dårlige undskyldninger
> for ikke at godtage. Men start gerne her: http://www.ssi.dk/sw9421.asp.

Forklar hvilke af mine undskyldninger er dårlige/uvidenskabelige??
Du har bevispligt, ikke?

> Korrelationen mellem håndhygiejne og nosokomiale infektioner er påvist så
> grundigt, at din eneste mulighed er at stille op med en alternativ
> forklaring på fænomenet.

Dine HOLDNINGS-UNDERSØGELSER om håndvask er propaganda for at følge
ritualer, som giver læger status og magt, men kan du ikke forklare BARE EEN
test, der holder uvedkommende faktorer ude.
Hvis det nogensinde er gjort, må det næsten være med i dit meget, meget
imponerende link...
Men jeg tvivler på, at det er gjort eller kan gøres.
Selv børnelærdom om at fluer der sætter sig på lort og på mad har spredt
sygdom, er højst usikkert, siger fagfolk.
Meget kaldes videnskab, men skyldes fordomme og besnærende logik, der ikke
kan bære frem til den konklusion, der ønsketænkes om.

Se tråd om heling af sår. At rensning af sår har gavnet nogen, er læger i
stigende grad i tvivl om.

Man dømmer ikke en forbryder ved at smide Karnov Lovsamlingens 100000 sider
i skødet på anklagede og sige "Find selv hvorfor vi livstidsfængsler".
Du vil livstids-idømme sagesløse til tidsspilde.
Hvis du tror på din sag, må du kunne finde undersøgelse, der udfra
science-grundregler varierer kun een parameter ad gangen, og dermed når
noget der kan kaldes ægte sandsynliggørelse.
Tjæk banaliteterne om dobbelt blind og placebo videnskab og kom igen.

---

Bo Warming wrote:

>> Masser. Men ikke én, som du ikke kan finde lignende dårlige
>> undskyldninger for ikke at godtage. Men start gerne her:
>> http://www.ssi.dk/sw9421.asp.
>
> Forklar hvilke af mine undskyldninger er dårlige/uvidenskabelige??

Den med at Semmelweis' forsøg ikke tæller med i "nogensinde" fordi den er
for ekstrem.

> Du har bevispligt, ikke?

Nej, det er dig der vil forkaste anerkendt viden, så du har bevisbyrden.

> Dine HOLDNINGS-UNDERSØGELSER om håndvask er propaganda for at følge
> ritualer, som giver læger status og magt, men kan du ikke forklare
> BARE EEN test, der holder uvedkommende faktorer ude.

Du spørger hvorfor du er ugleset i debatterne. Prøv at undlade at politisere
alle emner i en måned og se, om det hjælper på din anseelse.

> Man dømmer ikke en forbryder ved at smide Karnov Lovsamlingens 100000
> sider i skødet på anklagede og sige "Find selv hvorfor vi
> livstidsfængsler".

Man får heller ikke omstødt dommen ved at kalde dommeren en magtsyg
lystløgner.

Hvis du vil modbevise etableret viden, må du finde dig i at der er en del
benarbejde forbundet med det. Sådan er det vist at være forsker.

> Hvis du tror på din sag, må du kunne finde undersøgelse, der udfra
> science-grundregler varierer kun een parameter ad gangen, og dermed
> når noget der kan kaldes ægte sandsynliggørelse.

Hvis *du* tror på *din* sag, må du samle en række af de undersøgelser hvor
det faktisk er gjort og påvise de fejl i dataindsamling og/eller
analysemetode, der har ledt til den fejlagtige konklusion.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b9cc8e$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> >> Masser. Men ikke én, som du ikke kan finde lignende dårlige
> >> undskyldninger for ikke at godtage. Men start gerne her:
> >> http://www.ssi.dk/sw9421.asp.
> >
> > Forklar hvilke af mine undskyldninger er dårlige/uvidenskabelige??
>
> Den med at Semmelweis' forsøg ikke tæller med i "nogensinde" fordi den er
> for ekstrem.
>
> > Du har bevispligt, ikke?
>
> Nej, det er dig der vil forkaste anerkendt viden, så du har bevisbyrden.

Forskere kan ikke komme med deres indarbejdede jorden-er-flad ammehistorier
og sige at hvis man har troet på åreladninger og astrologi i hundred år, så
har kritikerne bevispligt

Du mener at du har et flertal i ryggen og jødestjernede BW-afvigere har
pligt at bevise alt - eller underkaste sig på flertallets dogmer
Skal vi sige som fair play, at vi dropper bevispligt-betragtninger, der kun
har fast grund under fødderne i en retssal, hvor anklager ønsker fængsling
osv.?


> > Dine HOLDNINGS-UNDERSØGELSER om håndvask er propaganda for at følge
> > ritualer, som giver læger status og magt, men kan du ikke forklare
> > BARE EEN test, der holder uvedkommende faktorer ude.
>
> Du spørger hvorfor du er ugleset i debatterne. Prøv at undlade at
politisere
> alle emner i en måned og se, om det hjælper på din anseelse.

Jeg politiserer udfra væsentlighedbetragtninger og er skråt op ligeglad med
"anseelse".
Jeg er ikke på valg. Ingen er tvunget til at læse eller besvare. Men tak
for din nuttede omsorg for mit rygte
For at rykke op til rekrut-status som du har passeret, så skal jeg i *en
måned* kopiere dig, eller?
Den har du sgu ikke fra www.usenet.com*G*

> > Man dømmer ikke en forbryder ved at smide Karnov Lovsamlingens 100000
> > sider i skødet på anklagede og sige "Find selv hvorfor vi
> > livstidsfængsler".
>
> Man får heller ikke omstødt dommen ved at kalde dommeren en magtsyg
> lystløgner.

Gør du eller jeg det??? Citer ordret.

Mur og nagelfaste beviser er THE NAME OG THE GAME. Og derfor skal du finde
undersøgelser, der ikke blander snese af parametre sammen i en stor gryde.
Det ligger lidt tungt med det, ikke?
Dit link havde MANGE "holdnings-undersøgelser", og kan nok imponere pøbel,
men KVANTITAT KLARER SCIENCE-dueller (som er en ædel og samfundsnyttig
sport - bold ej mand).

> Hvis du vil modbevise etableret viden, må du finde dig i at der er en del
> benarbejde forbundet med det. Sådan er det vist at være forsker.

Vis mig en science-grundlov der siger at hvis flertallet har troet på
flogiston-teori rigtig længe, så hænger kritikerne på benarbejdet med at
omstøde.
NEJ - hver case starter 0-0
Og vil du pådutte latterlig håndvask til os sagesløse uskyldigheder,, så er
det ikke _mig_ der skal benarbejde.
Du har INTET leveret, udover et bedragerisk link med et uhyrligt antal
vildledende ækle antividenskabelige hekseproces-undersøgelser. Det står 9-0
til mig, hvis du virkelig kun er til bodega-science og ikke til ægte
sandhedssøgende forskning
Du blev grebet i bluff - bloody handed.

> > Hvis du tror på din sag, må du kunne finde undersøgelse, der udfra
> > science-grundregler varierer kun een parameter ad gangen, og dermed
> > når noget der kan kaldes ægte sandsynliggørelse.
>
> Hvis *du* tror på *din* sag, må du samle en række af de undersøgelser hvor
> det faktisk er gjort og påvise de fejl i dataindsamling og/eller
> analysemetode, der har ledt til den fejlagtige konklusion.

Er vi ikke nede på børnehave planet - "Det var ham der begyndte"...
Siden du bakker ud, så lad os håbe at "for de gamle der faldt, er der ny
overalt" og at andre har et bud på at forsvare din (over)tro.

---

Bo Warming wrote:

>> Ja, men du må altså finde dig i at de nøjes med at spritte hænderne
>> af.
>
> Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
> hænder.

Sikke da noget fis. Bare se på hvordan dødsraten på hospitalerne faldt
da lægerne begyndte at tage hygiejne, deriblandt afvaskning af hænderne,
seriøst.

--
PeKaJe

Microsoft software doesn't get released - it escapes, leaving
a trail of destruction behind it.

---

"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:41b8bd65$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> >> Ja, men du må altså finde dig i at de nøjes med at spritte hænderne
> >> af.
> >
> > Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
> > hænder.
>
> Sikke da noget fis.

> Bare se på hvordan dødsraten på hospitalerne faldt
> da lægerne begyndte at tage hygiejne, deriblandt afvaskning af hænderne,
> seriøst.


BW, DER LEGER LIDT MED DINE VÅSEORD:

Bare se på hvordan dødsraten på hospitalerne faldt
da lægerne begyndte at TALE hygiejne, deriblandt afvaskning af hænderne,


Og i de hundred år fra, at vi aldrig vaskede hænder og til at det blev et
viktoriansk DagligFemBønnerModMekkaAgtigt religiøst ritual.
skete der en Edison-skabt velstandsbølge, og underernæring faldt fra 5% til
0,05% af byboerne , og optimisme&trivsel i samfundet eksploderede lykkeligt,
og ISÆR SIDSTNÆVNTE kan tilfulde forklare, at dødeligheden hos spædbørn
faldt drastisk - og dødsårsager skiftede fra infekton til
autoimmun-psykosomatik
( uden dog at falde meget for voksne.)

---

Bo Warming wrote:

>>> Det er usikkert at der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede
>>> hænder.
>>
>> Sikke da noget fis.
>>
>> Bare se på hvordan dødsraten på hospitalerne faldt da lægerne
>> begyndte at tage hygiejne, deriblandt afvaskning af hænderne,
>> seriøst.
>
> BW, DER LEGER LIDT MED DINE VÅSEORD:

Mine ord er ikke vås, men dine er. Grunden til at jeg siger det er at
jeg begrunder mine holdninger med grundig undersøgelse af historiske
kilder. Jeg ville egentligt have holdt de tørre tal uden for det (da
det er så åbenlyst for alle andre end dig), men det kunne være
interessant at se hvordan du denne gang viger udenom.

> Bare se på hvordan dødsraten på hospitalerne faldt da lægerne begyndte
> at TALE hygiejne, deriblandt afvaskning af hænderne,

Det var ikke hvad jeg skrev, eller hvad jeg mente. Jeg ved, på grundlag
af historiske kilder, at dødsraten faldt *markant* så snart lægerne
begyndte at desinficere sig selv, deres tøj og deres instrumenter mellem
hver behandling.

> Og i de hundred år fra, at vi aldrig vaskede hænder og til at det blev
> et viktoriansk DagligFemBønnerModMekkaAgtigt religiøst ritual.

Interessant (ud fra et psykologisk synspunkt) at du ikke kan skrive
særligt mange indlæg uden at komme med en eller anden islam-reference.
Nuvel, lad os kigge på dine andre udgydelser ...

> skete der en Edison-skabt velstandsbølge,

Givet, Edison har gjort sit for at fremme industrialiseringen, men jeg
vil nu sige at James Watt og hans mere effektive dampmaskine har haft
mindst lige så meget at sige.

> og underernæring faldt fra 5% til 0,05% af byboerne , og
> optimisme&trivsel i samfundet eksploderede lykkeligt, og ISÆR
> SIDSTNÆVNTE kan tilfulde forklare, at dødeligheden hos spædbørn faldt
> drastisk - og dødsårsager skiftede fra infekton til
> autoimmun-psykosomatik ( uden dog at falde meget for voksne.)

Vi kan hurtigt blive enige om at spædbarnsdødeligheden faldt i denne
periode, delvist pga. bedre levevilkår. Det er dog ikke det vi var ved
at snakke om. Jeg snakker om dengang Joseph Lister begyndte at bruge
desinfektion på operationsgangen. Dødeligheden for amputationer var
dengang oppe omkring 40-50% hos de fleste læger, men efter at Lister
begyndte at desinficere alting (inklusiv hans hænder) mellem
patienterne, så faldt dødsraten til det dengang uhørt lave 15%.
Patienter med åbne benbrud havde dengang typisk en 50-50 chance for at
overleve (om de fik en amputation eller ej), men hvor desinfektion blev
brugt faldt dødsraten pludseligt dramatisk. Der *er* ingen vej uden om
konklusionen, desinfektion af *alt* der kommer i kontakt med patienter
*har* reddet mange liv!

Derfor siger jeg at din oprindelige påstand om at "Det er usikkert at
der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede hænder" er noget fis.
Jeg har begrundet den holdning med historiske kilder. Hvad har du at
underbygge din med? Og dine meninger, holdninger, overbevisninger og
vrangforestillinger tæller ikke med som videnskabelig dokumentation.

--
PeKaJe

We are Pentium of Borg. Division is futile. You will be approximated.

---

"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:41b97475$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:

> Det var ikke hvad jeg skrev, eller hvad jeg mente. Jeg ved, på grundlag
> af historiske kilder, at dødsraten faldt *markant* så snart lægerne
> begyndte at desinficere sig selv, deres tøj og deres instrumenter mellem
> hver behandling.

Jeg vil gerne læse dine tal, hvis de er om
_undersøgelser, hvor man har holdt alle andre parametre end håndvask
konstant_

Der skete MANGE ANDRE STORE ÆNDRINGER i de hundred år du godtkøbssnakker om
end at sæben blev billig og håndvaske blev mode, og nogle benyttede
statussymbolet nu og da..

> > skete der en Edison-skabt velstandsbølge,
>
> Givet, Edison har gjort sit for at fremme industrialiseringen, men jeg
> vil nu sige at James Watt og hans mere effektive dampmaskine har haft
> mindst lige så meget at sige.

Heron og Papin var store opfindere men væsentligere end Watt var Newcomen,
der satsede på dampmaskine og gjorde den overskudsgivende for første gang.
DET skabte mode. Og SÅ vovede Watt at "hoppe på vognen". Og så kom Fulton og
Stephenson og Ericson , og så kom benzin og elektromotor osv.
Der er mange store, men seje Georg Gearløs-typer er ingeniørtyper som
Newcomen og Edison, og grundforskere har næppe flyttet meget for de kom når
tidsånden lagde op på det. Ilt og meget andet opdagedes samtidig af flere i
forskellige lande og nationalismen i hvem prises siger lidt om at PR var en
faktor, som vi revisionister nu bør pille ved.
..

Men da han ikke havde matematik-uddannelse blev Science-selskaber enige om
at give småforbedreren Watt og hans investor-bagmand hovedæren.

> > og underernæring faldt fra 5% til 0,05% af byboerne , og
> > optimisme&trivsel i samfundet eksploderede lykkeligt, og ISÆR
> > SIDSTNÆVNTE kan tilfulde forklare, at dødeligheden hos spædbørn faldt
> > drastisk - og dødsårsager skiftede fra infekton til
> > autoimmun-psykosomatik ( uden dog at falde meget for voksne.)

> Vi kan hurtigt blive enige om at spædbarnsdødeligheden faldt i denne
> periode, delvist pga. bedre levevilkår. Det er dog ikke det vi var ved
> at snakke om. Jeg snakker om dengang Joseph Lister begyndte at bruge
> desinfektion på operationsgangen. Dødeligheden for amputationer var
> dengang oppe omkring 40-50% hos de fleste læger, men efter at Lister
> begyndte at desinficere alting (inklusiv hans hænder) mellem
> patienterne, så faldt dødsraten til det dengang uhørt lave 15%.
> Patienter med åbne benbrud havde dengang typisk en 50-50 chance for at
> overleve (om de fik en amputation eller ej), men hvor desinfektion blev
> brugt faldt dødsraten pludseligt dramatisk. Der *er* ingen vej uden om
> konklusionen, desinfektion af *alt* der kommer i kontakt med patienter
> *har* reddet mange liv!

Måske stenalder-trepanering havde endnu færre infektioner, hvis
medicinmanden havde karisma, så man troede på hans urterøg under det
hjerne-kirurgiske indgreb.
% af % af befolkningen oplever de sære operationer, så Lister og Semmelweis
var uvæsentlige.
Engelske forskere mener at eneste hygiejne der kan have forbedret
levealderen var kloakering der bragte lort væk fra drikkevand og derved
udryddede kolera og dysenteri..
Men kolera-dødelighed i kolera-år var ikke større end dødelighed af diverse
infektioner andre år - samlet dødelighed øgedes ikke i 1853 i København og
tilsvarende koleraår i Hamburg og Berlin.
Så selv kolera-solstrålehistorien er tvivlsom

Amputationer der skete hurtigt ved koldbrand var et fremskridt - men alt i
alt har benafskæringerne måske skadet mere end de har gavnet, for mange var
unødvendige, er der kastet nyt lys på.

> Derfor siger jeg at din oprindelige påstand om at "Det er usikkert at
> der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede hænder" er noget fis.
> Jeg har begrundet den holdning med historiske kilder. Hvad har du at
> underbygge din med? Og dine meninger, holdninger, overbevisninger og
> vrangforestillinger tæller ikke med som videnskabelig dokumentation.

Men _du_ har lovet en sådan og vi glæder os.

---

Bo Warming wrote:

>> Det var ikke hvad jeg skrev, eller hvad jeg mente. Jeg ved, på
>> grundlag af historiske kilder, at dødsraten faldt *markant* så snart
>> lægerne begyndte at desinficere sig selv, deres tøj og deres
>> instrumenter mellem hver behandling.
>
> Jeg vil gerne læse dine tal, hvis de er om _undersøgelser, hvor man
> har holdt alle andre parametre end håndvask konstant_

Ikke nødvendigt at fastsætte parameteren så præcist. Selvfølgeligt
ville det ikke hjælpe noget at vaske hænder hvis instrumenterne fik lov
at blive ved med at være beskidte. Tænk dig dog om Bo!

Faktum 1: Ved amputationer før Lister begyndte at desinficere alt, var
dødsraten omkring 50%.

Faktum 2: Da Lister selv begyndte at desinficere alt faldt dødsraten for
hans amputationer til 10-15%. Læg mærke til at eneste ændring her var
desinfektion af alt (inklusiv hænder).

Faktum 3: Under en amputation kommer patientens sår i kontakt med både
instrumenter og kirugernes hænder.

Den logiske konklusion er at desinfektion redder liv, med den bemærkning
at det ikke vil være nok at desinficere instrumenterne, da kirugens
hænder også berører patienten. Altså redder desinfektion generelt liv,
og rene hænder er en vigtig del af dette. Ellers var der en betydeligt
forhøjet risiko for at patienten udviklede en ofte dødelig infektion.

> Der skete MANGE ANDRE STORE ÆNDRINGER i de hundred år du
> godtkøbssnakker om end at sæben blev billig og håndvaske blev mode, og
> nogle benyttede statussymbolet nu og da..

Det er ingen gradvis ændring fra mange døde til få døde over hundrede
år. Det var et øjeblikkeligt drastisk fald da desinficering begyndte at
blive brugt (og brugt korrekt, i starten var der en del læger der ikke
benyttede teknikken rigtigt).

[Snip - om Watt m.fl.]

> Men da han ikke havde matematik-uddannelse blev Science-selskaber
> enige om at give småforbedreren Watt og hans investor-bagmand
> hovedæren.

Det var ingen lille forbedring som Watt lavede ved dampmaskinen. At
damp kan drive ting har været kendt siden oldtiden, men
industrialiseringen som vi kender den blev for alvor skubbet i gang af
de forbedringer som Watt lavede. Men det er jo heller ikke første gang
du ikke læser de historiske kilder, men bare gætter dig til en (forkert)
konklusion.

>> Vi kan hurtigt blive enige om at spædbarnsdødeligheden faldt i denne
>> periode, delvist pga. bedre levevilkår. Det er dog ikke det vi var
>> ved at snakke om. Jeg snakker om dengang Joseph Lister begyndte at
>> bruge desinfektion på operationsgangen. Dødeligheden for
>> amputationer var dengang oppe omkring 40-50% hos de fleste læger, men
>> efter at Lister begyndte at desinficere alting (inklusiv hans hænder)
>> mellem patienterne, så faldt dødsraten til det dengang uhørt lave
>> 15%. Patienter med åbne benbrud havde dengang typisk en 50-50 chance
>> for at overleve (om de fik en amputation eller ej), men hvor
>> desinfektion blev brugt faldt dødsraten pludseligt dramatisk. Der
>> *er* ingen vej uden om konklusionen, desinfektion af *alt* der kommer
>> i kontakt med patienter *har* reddet mange liv!
>
> Måske stenalder-trepanering havde endnu færre infektioner, hvis
> medicinmanden havde karisma, så man troede på hans urterøg under det
> hjerne-kirurgiske indgreb.

Endnu mere Bo Warming fis. Alene det faktum at der ikke er gode
nedskrevne kilder til at fortælle om hvordan trepanering i stenalderen
foregik, burde være nok til at vise at du bare gætter igen.

> % af % af befolkningen oplever de sære operationer, så Lister og
> Semmelweis var uvæsentlige.

Prøv lige at give mening. Jeg prøver ikke at sige at hoveparten af
befolkningen oplevede noget stort ved at Lister begyndte at desinficere,
men det har reddet mange liv på hospitalerne. At kalde det for
"uvæsentligt" er at nedgøre en af medicinens store pionerer.

> Engelske forskere mener at eneste hygiejne der kan have forbedret
> levealderen var kloakering der bragte lort væk fra drikkevand og
> derved udryddede kolera og dysenteri..

Hvilke Engelske forskere? Du snakker desuden om almen hygiejne. Jeg
snakker om en helt specifik situation, nemlig at håndvaskning på
hospitaler redder liv. Prøv ikke at dreje væk fra det igen.

> Men kolera-dødelighed i kolera-år var ikke større end dødelighed af
> diverse infektioner andre år - samlet dødelighed øgedes ikke i 1853 i
> København og tilsvarende koleraår i Hamburg og Berlin. Så selv
> kolera-solstrålehistorien er tvivlsom

Jeg gider ikke snakke kolera med dig, jeg vil stadig kun gøre én ting,
nemlig at vise at den sætning jeg oprindeligt kaldte noget fis rent
faktisk også *var* noget fis. Det skulle hermed være gjort.

> Amputationer der skete hurtigt ved koldbrand var et fremskridt - men
> alt i alt har benafskæringerne måske skadet mere end de har gavnet,
> for mange var unødvendige, er der kastet nyt lys på.

På daværende tidspunkt var der en del skader som man ikke havde
teknologien til at behandle på andre måder. Desværre var hygiejnen ikke
ligefrem i top på det tidspunkt, så mange fik dødelige infektioner af
det. Dette blev dog afhjulpet af Lister.

>> Derfor siger jeg at din oprindelige påstand om at "Det er usikkert at
>> der nogensinde er opstået infektion pga uvaskede hænder" er noget
>> fis. Jeg har begrundet den holdning med historiske kilder. Hvad har
>> du at underbygge din med? Og dine meninger, holdninger,
>> overbevisninger og vrangforestillinger tæller ikke med som
>> videnskabelig dokumentation.
>
> Men _du_ har lovet en sådan og vi glæder os.

Jeg har gjort mit, nemlig specificeret præcist hvilke data jeg bruger
til at danne mig en konklusion. Nu er det din tur, hvorfor tror du at
infektioner aldrig er opstået pga. uvaskede hænder?

--
PeKaJe

There's only one everything.

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b738da$0$66403$14726298@news.sunsite.dk...
> "Benedikte Brisson" <kuduliatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:cp7bfo$19u0$1@news.cybercity.dk...
> > "Jakob Andersen" <jakob@-removethis-games.dk> skrev i en meddelelse
> > news:41b716fd$0$280$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > > Pr 100 g hvedemel:
> > >> Energi 1400 KJ/330 kcal
> > >> Protein 10 g
> > >> Kulhydrat 70 g
> > >> Fedt 1 g
> > >> Kostfibre 2 g
> > >> (guve hvad de sidste 17 g er?)
> > >
> > > Vand !
> >
> > Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i
kornet,
> > eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.
> >
> Der vel også lidt E300 (ascorbinsyre) og stråforkorter.

Dette og blegemiddel er LANGT UNDER ½% af vægten.

Det er nok vand der er bundet - knastørt brænde ryger jo, og indeholder vist
ca 10% bunden vand, og stivelsesprodukterne kan måske binde dobbelt mængde -
uden at det kan tørres væk. Det er IKKE tilsat

---

"Benedikte Brisson" skrev i en meddelelse
> "Jakob Andersen" skrev i en meddelelse


> > Pr 100 g hvedemel:
> >> Energi 1400 KJ/330 kcal
> >> Protein 10 g
> >> Kulhydrat 70 g
> >> Fedt 1 g
> >> Kostfibre 2 g
> >> (guve hvad de sidste 17 g er?)
> >
> > Vand !
>
> Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i
kornet,
> eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.

Det synes jeg også. Jeg tror heller ikke helt det passer. I alle de
fødemidler, vi indtager, er der jo næsten altid mindre procentdele af
kalk, fosfor, jern,
og endnu mindre (meget mindre) af kobber, kobolt, m.m.

Men det var interessant at se tallene også for rug og havre. (Havren
havde jeg ikke en gang bedt om.) Lige fra vi var små er vi sikkert alle
blevet tudet ørerne fulde af at rugbrød var MEGET bedre og sundere end
franskbrød.
Hvorfor er det så dét? Det må vel ligge i de dér 17 procent, som må være
en del højere i rug og havre.

I de seneste 5 år har jeg flere gange læst små artikler, som fortæller
at havregryn viser sig at være meget sundere end man har vidst i alle de
år, hvor man dog _har_ regnet dem for rimeligt sunde.

Derfor synes jeg, det kunne være interessant at vide, hvad de sidste 17,
20,
25 procent er for noget.

Ruth

---

"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cp7o8u$1qaj$1@news.cybercity.dk...
>
> "Benedikte Brisson" skrev i en meddelelse
> > "Jakob Andersen" skrev i en meddelelse
>
>
> > > Pr 100 g hvedemel:
> > >> Energi 1400 KJ/330 kcal
> > >> Protein 10 g
> > >> Kulhydrat 70 g
> > >> Fedt 1 g
> > >> Kostfibre 2 g
> > >> (guve hvad de sidste 17 g er?)
> > >
> > > Vand !
> >
> > Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i
> kornet,
> > eller er det tilsat? Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.
>
> Det synes jeg også. Jeg tror heller ikke helt det passer. I alle de
> fødemidler, vi indtager, er der jo næsten altid mindre procentdele af

ikke %dele men brøkdele af promille-dele

> kalk, fosfor, jern,
> og endnu mindre (meget mindre) af kobber, kobolt, m.m.
>
> Men det var interessant at se tallene også for rug og havre. (Havren
> havde jeg ikke en gang bedt om.) Lige fra vi var små er vi sikkert alle
> blevet tudet ørerne fulde af at rugbrød var MEGET bedre og sundere end
> franskbrød.
> Hvorfor er det så dét? Det må vel ligge i de dér 17 procent, som må være
> en del højere i rug og havre.

Næh - glem de inkompetente smags&ernærings-dommere. Tænk selv. Smag selv.
Bekæmp snobberi.

> I de seneste 5 år har jeg flere gange læst små artikler, som fortæller
> at havregryn viser sig at være meget sundere end man har vidst i alle de
> år, hvor man dog _har_ regnet dem for rimeligt sunde.
>
> Derfor synes jeg, det kunne være interessant at vide, hvad de sidste 17,
> 20,
> 25 procent er for noget.

Havre oplevedes af SkipperSkrækSpinat-narrehattene som særlig sundt fordi
det er fedtholdigt og dermed mere vitaminholdigt

Rugbrød kunne man ikke lave hvidt luksusmel af så det smagte af
lort-dvs-fibre sammenlignet med hvidt brød, og da det således smagte af
ikke-luksus fik det ry for at være sundere.(Munke-marxist-askese-bedrag =
selvhad)

Ingen manglede vitaminer i tiden efter at vitaminer opdagedes, så alt var
videnskabssnobberi (og reklame for andelsslagterier og mejerier, og
levnedsmiddelindustri der postulerede særlig sundhed ved raffineret mad.

Vandindholdet er uundgåeligt og uvæsentligt - der sættes jo masser af vand
til når dej laves. Mineral, vitamin og pesticid og andet sporstofindhold er
under ½%

---

Benedikte Brisson wrote:

>>> (guve hvad de sidste 17 g er?)
>>
>> Vand !
>
> Hmmmm.... havde nok en mistanke... Er det vand, der naturligt er i
> kornet, eller er det tilsat?

Umiddelbart synes jeg ikke det giver mening at tilsætte vand til mel
(før man skal bage, alså), så mon ikke det er naturligt?

> Jeg synes, at 17% vand lyder af meget.

Det synes jeg egentligt ikke. Så vidt jeg lige kunne finde, så betegner
man korn som 'tørt' når vandindholdet er under 15%. Jeg antager at mel
har en vandprocent der er nogenlunde tilsvarende. De få resterende
procent må så være mineraler og andre ting der ikke lige er proteiner,
kulhydrater og fedt.

--
PeKaJe

But alas, all you have is invective, and the logical equivalent of monkeys
flinging crap. -- Jim Richardson responding to DFS in COLA

---

Benedikte Brisson wrote:

> Pr 100 g hvedemel:
> Energi 1400 KJ/330 kcal
> Protein 10 g
> Kulhydrat 70 g
> Fedt 1 g
> Kostfibre 2 g
> (guve hvad de sidste 17 g er?)
>
> Energifordeling i varen:
> Protein 12%, kulhydrat 85%, fedt 3%.
>

Der var en artiklen for nylig i Børsen, der omhandlede mel og næringstoffer.
Det viser sig at den mel man køber i butikkerne er flere måneder gammel, og
det vil sandsynligvis dræbe en del af næringsstofferne. På de færreste
melpakker
var der oplyst en kværnedato, ofte var der kun en pakkedato, som jo ikke
er det samme.

De industribagte brød laves af mel der er få dage gamle, så her er
næringsindholdet
indtagt. I special butikker kan der købes mel der er kværnet for nyligt,
men det koster
selvfølgelig mere.

Martin.

---

"Martin Andersen" <martin@al-data.dk> skrev i en meddelelse
news:41b721ad$0$160$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Benedikte Brisson wrote:
>
> > Pr 100 g hvedemel:
> > Energi 1400 KJ/330 kcal
> > Protein 10 g
> > Kulhydrat 70 g
> > Fedt 1 g
> > Kostfibre 2 g
> > (guve hvad de sidste 17 g er?)
> >
> > Energifordeling i varen:
> > Protein 12%, kulhydrat 85%, fedt 3%.
> >
>
> Der var en artiklen for nylig i Børsen, der omhandlede mel og
næringstoffer.
> Det viser sig at den mel man køber i butikkerne er flere måneder gammel,
og
> det vil sandsynligvis dræbe en del af næringsstofferne. På de færreste
> melpakker
> var der oplyst en kværnedato, ofte var der kun en pakkedato, som jo ikke
> er det samme.
>
> De industribagte brød laves af mel der er få dage gamle, så her er
> næringsindholdet
> indtagt. I special butikker kan der købes mel der er kværnet for nyligt,
> men det koster
> selvfølgelig mere.

Ingen danskere er i mangel mht de næringsstoffer der nedbrydes med få
promille på et år fra kværing til brug.
Så Børsen er journalistisk=selv-skabende-mht-nyhedspjat

---

Scripsit "Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk>

> Det vil altså sige at der er ét eller andet kemisk man gør ved hveden
> for at gøre melet hvidt. Så var det også derfor man ikke måtte spise rå
> kagedej. Det fik jeg at vide, når min mor bagte brune kager, den dej
> smagte så godt, men det lød som om det var alvorligt ment,

Det er vist mere af hensyn til infektioner overført fra de rå æg i
dejen (salmonella m.v.).

> Nå men én af de ting, jeg gerne ville finde ud af var, om der er andet
> end gluten, som gør at man kan få allergi af hvedebrød.

Min kontormakker han en eller anden allergi mod noget der er i hvede,
men det er ikke gluten. Han bliver syg og dårlig i ugevis blot han
kommer til at bruge en salatdressing med lidt hvedebaseret
fortykningsmiddel i, og den er også gal med brødsorter der ellers er
glutenfri.

Vi har et par gange fulgtes til møder i Italien i embeds medfør. Dér
er det ikke let for ham at spise sig mæt på restauranter...

--
Henning Makholm "I paid off ALL my debts and bought a much-needed new car."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87y8g5qujg.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk>
>
> > Det vil altså sige at der er ét eller andet kemisk man gør ved hveden
> > for at gøre melet hvidt. Så var det også derfor man ikke måtte spise rå
> > kagedej. Det fik jeg at vide, når min mor bagte brune kager, den dej
> > smagte så godt, men det lød som om det var alvorligt ment,
>
> Det er vist mere af hensyn til infektioner overført fra de rå æg i
> dejen (salmonella m.v.).
>
Brunkager
Tilberedningstid: 60+min.
Årstid: Vinter
Antal: ca. 400 stk.

500 g smør
450 g sukker (ca. 5 dl)
250 g lys sirup
1¼ spsk potaske
1 spsk koldt vand
1 spsk stødt nellike
3½ spsk stødt kanel
75 g hakket pomeransskal
100 g mandelsplitter
ca 1 kg hvedemel


Bagetid: Ca. 6 min. ved 180°.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41bacbd0$0$65926$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87y8g5qujg.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> > Scripsit "Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk>
> >
> > > Det vil altså sige at der er ét eller andet kemisk man gør ved hveden
> > > for at gøre melet hvidt. Så var det også derfor man ikke måtte spise
rå
> > > kagedej. Det fik jeg at vide, når min mor bagte brune kager, den dej
> > > smagte så godt, men det lød som om det var alvorligt ment,

Der skal spises MEGET ikke-varmebehandlet mel i dej, for at man får en lille
smule mavepine der hurtigt går over.

Der er ingen tilsætningsstoffer at bekymre sig for.
Sukker fik engang optisk hvidt tilsat så det blev lidt hvidere end ellers.,
ved at UV -blåtlys mixede med den naturlige gullige farve.
Da første lille pip om madsminke kom, holdt man op med det

Som spejdere skulle vi koge havregrød og ikke spise grynene råt - vi skulle
tænde bål unødvendigt.

Ledere er lede løgnere, og opsvulmning af gryn i vand sker ikke i maven på
en måde som maven tager skade af.
Hvis alle sultede, så burde kogning ske, så ikke 10% af energiindholdet gik
ufordøjet gennem tarmen ved at der ikke var sket varmebehandling

---

"Henning Makholm" skrev i en meddelelse
> Scripsit "Ruth Nielsen"


> > Nå men én af de ting, jeg gerne ville finde ud af var, om der er
andet
> > end gluten, som gør at man kan få allergi af hvedebrød.
>
> Min kontormakker han en eller anden allergi mod noget der er i hvede,
> men det er ikke gluten. Han bliver syg og dårlig i ugevis blot han
> kommer til at bruge en salatdressing med lidt hvedebaseret
> fortykningsmiddel i, og den er også gal med brødsorter der ellers er
> glutenfri.
>
> Vi har et par gange fulgtes til møder i Italien i embeds medfør. Dér
> er det ikke let for ham at spise sig mæt på restauranter...

Nej det kan man da godt forstå. Hvordan kan de egentlig leve med alt det
hvedemel i både deres pizzaer, pasta og filone og ciabattabrød m.m.m.

Og undskyld til gruppen at jeg fik startet en tråd og så bare forsvandt.
Jeg kørte helt fast i julegaveindkøbene. Men jeg ser jo tydeligt nu, at
der må være tale om meget andet end gluten, når folk får problemer på
grund af hvedebrød. Så jeg kan jo i det mindste sige tak for alle
svarene.

Ruth

---

[snip]
> I de seneste 5 år har jeg flere gange læst små artikler, som
fortæller
> at havregryn viser sig at være meget sundere end man har vidst i alle
> de år, hvor man dog _har_ regnet dem for rimeligt sunde.

jeg har altid fået at vide at havregrød var sundt og dækkede ens daglige
fiber behov. Forleden læste jeg så en analyse af fiberindholdet i
havregrød (faktisk bare kogt havregryn) og der viste det at der kun var
ca 7g fibre pr 100g, hvilket til sammenligning er under halvdelen af
hvad der er i f.eks. 100g kogte majs (ifølge artiklen).
Det blev også antydet at opblødte korn (som i f.eks. rugbrød) havde
samme problem med at de mistede "fibervirkningen".


> Derfor synes jeg, det kunne være interessant at vide, hvad de sidste
> 17, 20,
> 25 procent er for noget.

tjaa det kunne da være interessant nok.


--
Kim Schulz | Stop Software patents before it is too late!
Geek by nature |
schulz.dk |