Lasse Jensen wrote:
Hej Lasse,
> Jeg har fået den gale idé at her til foråret skal jeg have mig en havkajak
Hmm... det er ikke nemt at give noget standard svar på. Har du mulighed,
så kom ud og prøv nogle forskellige, hør evt om der er nogen der vil
hjælpe dig på
http://havkajakroerne.dk/php/phorum-3.4.2/list.php?f=7 med
prøveture. Bor du i nærheden af mig (Assens-Middelfart) har jeg tre
meget forskellige både at prøve.
Du skal ikke gå efter en "stabil begynder kajak" - da du hurtigt kommer
ud over punktet hvor du behøver den ekstra stabilitet. Desuden kan denne
type både faktisk være mere ustabile når først vandet viser lidt tænder.
Når du siger 'havkajak', formoder jeg du har gjort dig klar at du ikke
er til whitewater.
Falder du for en af disse meget billige både der er dukket op på det
sidste, så vær opmærksom på at der i en havkajak SKAL være skot lige bag
sæde, samt foran dine fødder - det er simpelthen et must for at sikre
(balanceret) opdrift, du skal heller ikke falde for dem med kun skot
bagi - kommer der vand i cockpittet kan det frit løbe ud i næsen efter
behov, og derved gøre sejladsen direkte livsfarlig.
Vælger du alligevel en af disse discount både, så hav ALTID sikret
opdriften med poser - helst de koniske, der er beregnet til formålet.
Er du ikke i en klub der kan guide dig til elementær sikkerhed +
håndtering af båden, vil jeg meget anbefale at du tager et begynder
kursus hos en af de utallige udbydere - alternativt allierer dig med en
erfaren roer.
Kan du ikke teste dig til et bådvalg, så køb noget du ikke brænder næsen
for meget med. Jeg købte en billig (6000kr) båd første gang, da det
viste sig interessen var blivende og den viste sine begrænsninger, købte
jeg en bedre båd (14000kr), da den blev kedelig byggede jeg en der lå
tættere på det jeg mente var det optimale (20000kr)
Man kan med nogen (megen?!) ret sige man udemærket kan købe en dyr og
god båd fra starten, da de holder prisen utroligt godt - såfremt man
ikke skrammer den alt for meget.
Plast eller glasfiber - hmmm... Der findes masser af gode plastbåde, og
dårlige glasfiber både, så her er det mest hjertet der tæller.
Pris og kvalitet/ydelse hænger ret godt sammen.
> for noget ekstraudstyr skal jeg have?
En makker.!
Alt uden for July+August - mindst våddragt.
Sprayskirt.
Svømmevest.
INTET bomuldstøj!! Plast eller allerhelst uld - uld kommer heller ikke
til at stinke så hurtigt, der går faktisk flere dage. ;)
Rojakke, der kan holde vind og vejr ude - en god regnjakke når du langt med.
Kort og kompas - lær at bruge det.
Svamp/pumpe til at tømme vand ud af båden - lær at bruge det.
Pagajflyder - til at entre båden i åben sø med - lær at bruge den.
Optimalt:
Delbar pagaj med ikke for stort blad, så kan du finde den skivning og
længde der passer dig - samt du ryger ikke ud i at have et 'tungt' blad
at starte med.
Tør du stole på en forhandlers råd, så er
www.havkajakcenter.dk et besøg
værd. Han har en masse velsejlende både at prøve, er selv meget
kompetent, virker til at ville finde den bedste båd til køber.
Brug vinteren til at gå på biblioteket.
Hutcinson, Derek
Foster, Nigel
Hygge
--
steen - menzi.dk
I have a beam of light to catch.
---