Hej JB
Der findes efter min opfattelse ikke noget musikprogram som kan trylle noder
enkle ordentligt. Man kan selvfølgelig bede et nodeskriveprogram æde en
midifil og transponere nummeret til en nemmere toneart. Problemet er bare,
at der ikke findes noget nodeskriveprogram, som er intelligent nok til
fortolke midi, som det bør noteres. Programmet udskriver nemlig ret præcist,
det som er indspillet - men sådan vil man aldrig skrive noder - og slet
ikke, hvis noden skal være enkel at spille. Det er heller ikke helt
ligegyldigt, hvilken akkord man anvender. Der findes mange programmer som
tilbyder en harmonisk analyse, men deres forslag er ofte forkerte og aldrig
rigtig gode. At konstruere gode noder er nemlig alt for svært for en
maskine - men den kan da være et fint hjælpemiddel for en nodeskriver.
Mit råd til dig er derfor, at anskaffe dig en god lærebog. Hvis du er
begynder, har du nemlig også brug for en vejledning i fingersætning og
andre spidsfindigheder. Du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du ikke
anvender ordentligt materiale.
Peter T. Korgaard -
http://www.overtone.dk :: musik og undervisning,
debat, find musikere, køb og salg
..
"JB" <oz3jbp@privat.dkx> skrev i en meddelelse
news:41afa5e1$0$56309$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
> Jeg har set i Kenneth Baker bøger lær at spile
> keyboard,
> at melodierne er omskrevet så begynder kan spile dem.
> Er der et program som kan det ?
> eller kan man selv gøre det og hvordan ?
>
> Jørgen
>
>
>
>
>