Hejsa gruppe...
Jeg oplever noget underligt i øjeblikket. Jeg får opkastningsfornemmelsker
næsten hele tiden. Det er ikke så at jeg har kvalme, for det har jeg ikke.
Jeg får bare ligesom opkastnings-refleksen hele tiden. I ved: uuuaaadrrr,
men uden bræk. Aner ikke hvordan jeg skal forklare det, for det er IKKE
kvalme.
Har haft det lidt underligt med min hals, lige siden jeg var ved at dø af
halsbetændelse, bogstavelig talt. Startede med en alm halsbetændelse, som så
spredte sig til ALT i det område. Fik betændte mandler og fik den største
byld i halsen, som nær havde kvalt mig.
Da de havde fjernet mandlerne og rodet rundt i bylden, var det så meningen
at jeg ikke skulle spise fast føde. Det gjorde jeg heller ikke, før efter to
uger, hvor jeg så åd chips i lange baner. Det fik sårene på mandlerne til at
springe op, især det ene der blødte totalt meget. Det tog mig tre mdr, før
jeg kunne snakke normalt, uden at have intense smerter. Da sårene helede
havde jeg også denne refleks-bræk-ting-uden-bræk. Det var ligesom om at
sårene prikkede til drøblen og dermed fremprovokerede brækrefleksen. Bare
jeg snakkede, så stod jeg og lignede en der var ved at brække mig.
Lige siden sårene faldt af, har det føltes som om der sad noget dernede.
Ligesom hvis man ikke kan sluge et stykke æbleskræl, som så sidder og
stikker.
Jeg har haft det sådan siden, dog ikke hele tiden, men tit hvis det er
koldt, hvis jeg er en lille smule hævet i halsen pga forkølelse osv.
men ok. Nu har jeg det bare mere eller mindre hele tiden. Jeg kan ikke ret
godt holde det ud. Hvad f... kan det være? Jeg nævnte noget om det til min
læge kort, og han sagde at det måske kunne være arvæv, som skulle fjernes
operativt. Og DET kan jeg bare ikke overskue overhovedet. Har stadig max
traume over der hvor alt bare lukkede sig til og var intens smerte. Jeg kan
ikke holde ud at tænke på hvis der skal gå tre mdr igen, før jeg kan holde
mig selv ud.
Så derfor fik jeg aldrig rigtigt brugt den der henvisning til
øre-næse-hals-klinikken.
Som nogen måske ved, har jeg intens tandlægeskræk. Ligesom at jeg hver gang
jeg skal have noget metallisk i munden, bliver stiv af angst, pga mindet om
der hvor de punkterede bylden i halsen, uden bedøvelse. Det gjorde bare så
ondt. (stor fed sygeplejerske holdt mig allerede inden de smadrede
kanylen/skruetrækkeren ned i halsen på mig.)
Hvad skal jeg gøre? nogen ide´er? At sige at jeg skal gå til læge er fint
nok, men det hjælper ikke. Jeg gik jo heller ikke til læge før min hals var
lukket så meget at jeg ikke kunne få luft overhovedet og besvimede. Jeg VED
godt at lægen skal tage sig af det, men arrrgh ikke?
Mvh. Nana