---

Hejsa.

Jeg skriver fordi jeg er rimelig forvirret og ved ikke helt hvordan jeg skal
forholde mig til min mors sygdom. Jeg er 22 år og min mor er 54 år. Mor har
altid haft et hårdt liv fra barndom af og har røget siden hun var helt ung.
Hun og far har været sammen siden de begge var 14 år gamle og sammen har de
så mig og min 6 år ældre storesøster. Mor har altid stresset sig selv meget,
har skulle ordne ALT for min far (I kender den gamle opdragelse med at
kvinden ordner alt det praktiske og huslige, samt madpakker, lægeaftaler mm
for manden). Som 16 årig kommer det så frem (fra min side) at jeg er blevet
misbrugt seksuelt i 3 år af min daværende svoger og hér starter hele
baduljen af nederlag, problemer mm. Jeg har altid været meget streng som
teenager pga. mine psykiske problemer og som 15 årig flytter jeg på
efterskole hvor jeg får anoreksi - endnu en belastning for mine forældre.
Som 17 årig bliver jeg voldtaget af min daværende kæreste og som 18 årig
flytter jeg ind hos min nuværende kæreste. Da jeg er 17 år forlader min
søsters mand hende og deres barn og de har ellers lige købt hus og er blevet
gift en mdr for inden. Og igen for 1 år siden forlader min søster så sin nye
mand og tager deres fælles datter med sig. Som I kan høre har der været
enormt mange belastninger og især min mor går totalt psykisk ned og der skal
ikke meget til at vælte hende.

Sagen er så den at hun i lang tid har gået og hostet og hun er ellers typen
der ikke vil gå til lægen. I kender den: Jeg fejler ikke noget, det hele er
i orden, alt er fint og vi er alle glade og perfekte! Men afsted til lægen
kommer hun og får konstateret vand i lungerne. Så ryger hun på vandrivende
medicin og skal til scanning hvor de ydermere konstaterer for stort hjerte.
De mener det skyldes stress og for stor belastning. Det skal siges at min
søster er MEGET afhængig af vores forældre og vores forældre passer hendes
børn min 2 gange om ugen fast hvoraf den ene gang er overnatning. Vores
forældre har de unger altid og min mor har måtte opgive motionscenteret for
at min søster kunne gå i motionscenter og de så kunne passe ungerne.
Utroligt ikk? nå men det er deres sag...

Mor har været på vanddrivende medicin i en mdr nu men igen idag er hun så
til kontrol hos lægen som konstaterer kraftigt forhøjet blodtryk og stadig
vand i lungerne. Hun skal så have målt blodtryk 6 gange dagligt indtil på
mandag. Hun har svært ved at trække vejret, orker ikke noget fysisk og har
kraftig hjertebanken og svimmelhed jævnligt i løbet af dagen - især hvis hun
er udenfor hjemmet. I morgen skal hun have taget yderligere blodprøver samt
et hjertecardiogram (eller hvad det nu hedder).

Jeg er frygtelig bange for at miste min mor...jeg græder jævnligt fordi jeg
ikke aner hvordan jeg skal forholde mig. Jeg elsker min mor meget højt men
har enormt svært ved at vise det. Vi har fået et ret godt forhold til
hinanden det sidste års tid - ellers har det altid været meget slemt mellem
os. mor siger jeg skal lade være med at tænke over det her med hendes sygdom
men jeg kan nu ikke lade være. Hun siger det ikke er noget og forsøger
nærmest at benægte at hun fejler noget. Jeg er så ked af det. Jeg kan ikke
klare at miste min mor og jeg ved at far ikke kan klare sig selv hvis hun en
dag er væk. Far har altid været lidt for let til flasken og ryger som en
skorsten. Far har ikke mange år tilbage, han er ekstremt undervægtig og vil
ikke rigtig spise noget. Han er ligeledes 54 år. Men det er jo en helt anden
sag.

Nogen der kender til en situation som mors med for stort hjerte og vand i
lungerne? skal jeg slappe af eller hvordan skal jeg forholde mig? mor vil
ikke snakke om det.

mvh en frustreret Helle

---

Helle Nielsen wrote:
> Hejsa.
>
> Jeg skriver fordi jeg er rimelig forvirret og ved ikke helt hvordan
> jeg skal forholde mig til min mors sygdom. Jeg er 22 år og min mor er
> 54 år. <klip>
+++++++++++++++++++++++++

Først med hensyn til din mor.
Man er noget sløve i Danmark, hvor man kører alt for længe på vanddrivende
medicin, og så først hvis det ikke kan gøre det, går over til at styrke
hjertet med digoxin.
Den medicin fordrer netop en indlæggelse og en indjustering og efterfølgende
kontrol.
En meget bedre behandling end den vanddrivende efter min mening, men også
dyr og besværlig for lægerne.
Min far fik vand i lungerne, men efter Digoxin var han "helt rask".

Så er der dig selv. Jeg synes du skal se dine egne psykiske problemer i
øjnene.
Dine "voldtægts-og incestforklaringer", virker kun som dårlige
forsvarsmekanismer der skal dække over dine egne personlige problemer.

Du er nødt til at leve dit eget liv! Sammen med din mand!
Dine forældre "fader ud og forsvinder"! Så er der dig og dit liv tilbage!
Lev det i glæde med et godt netværk i form af familie og venner. Styrk det
netværk og lad dine mange kærlige følelser til andre udmønte sig i at du
viser det i praksis.

Hilsen
Jens

---

>
> Så er der dig selv. Jeg synes du skal se dine egne psykiske problemer i
> øjnene.
> Dine "voldtægts-og incestforklaringer", virker kun som dårlige
> forsvarsmekanismer der skal dække over dine egne personlige problemer.
>
> Du er nødt til at leve dit eget liv! Sammen med din mand!
> Dine forældre "fader ud og forsvinder"! Så er der dig og dit liv tilbage!
> Lev det i glæde med et godt netværk i form af familie og venner. Styrk det
> netværk og lad dine mange kærlige følelser til andre udmønte sig i at du
> viser det i praksis.
>
> Hilsen
> Jens
>
>

Nu var det ligesom ikke mig selv det handlede om og det er ikke dét der er
problemet - problemet er hvordan jeg skal støtte min mor og være der for
hende og om jeg har grund til at være frygtelig bange for at miste hende
eller om hendes udsigter for fremtiden ser gode nok ud trods hendes sygdom.
Jeg elsker mine forældre meget højt og synes nu det er for tidligt at miste
sine forældre som 22 årig og de er jo kun 54 år.
Mine psykiske problemer har ingen betydning her andet end at det har taget
hårdt på mine forældre...og ja jeg får skam hjælp og har fået det i 6 år nu.
Men det er jo slet ikke dét det handler om, det handler om min mor!

Mvh Helle

---

Helle Nielsen wrote:

>
> Nu var det ligesom ikke mig selv det handlede om og det er ikke dét der er
> problemet

Hvorfor handler så første halvdel om dig og voldtægts/incest-problemet?

Ikke at det incest/voldtægt er et problem. Det er det.
Men hvad har voldtægt/incest med dig som offer og din mors vand i
lungerne og store hjerte?

Hvad er relationen?

>- problemet er hvordan jeg skal støtte min mor og være der for
> hende og om jeg har grund til at være frygtelig bange for at miste hende
> eller om hendes udsigter for fremtiden ser gode nok ud trods hendes sygdom.

Hvad med at spørge din og/eller din mors læge?

En ting jeg lærte ved min fars dødsfald for snart 2 år siden er, så
kynisk det end lyder: Man mister sin forældre før eller siden!
Hvis man tror (enten ubevidst eller bevidst), at man har sine forældre i
mange år, så lyver man for sig selv.
Derved vil tabet - som kommer uanset om du vil eller ej - blive endnu
større.

> Jeg elsker mine forældre meget højt og synes nu det er for tidligt at miste
> sine forældre som 22 årig og de er jo kun 54 år.

Ja, andre mister forældre tidligere, Andre senere.

nyd dem sålænge du har dem! Når tiden så er inde, så bliver man
naturligvis ked af det. Men det er nu engang naturens gang: at forældre
dør før deres børn.
Vær glad for, at du har din mor. Besøg hende uanset om hun skal dø af
sine lunge/hjertesygdomme eller ej. Send hende en buket blomster i ny
og næ. Du har hende alligevel kun til "låns".

Hvad vil du gøre med den information om, at hun måtte dø?
Ville du besøge hende noget mere, når du ved, at hun er døende? Og er
vil de besøg så være for din egen skyld eller for din mor?

Ville det ikke være smartere, at du allerede nu besøger hende fordi hun
er din mor.
Og ikke fordi hun snart er død?


Og hvad ville en ændre besøgsfrekvens gøre for din mor? Tror hun, at du
tror at hun snart dør og derfor partout bliver nød til at besøge hende
noget mere? Gør det ikke mere skade end andet?


Ej du, vil du gøre gavn, så besøg din mor allerede nu.
En ændret besøgsfrekvens eller -metode virker - syntes jeg - bare
gribbeagtig.



Bare mine 25 øre


mvh

Carsten Riis

---

>
> Hvorfor handler så første halvdel om dig og voldtægts/incest-problemet?
>
> Ikke at det incest/voldtægt er et problem. Det er det.
> Men hvad har voldtægt/incest med dig som offer og din mors vand i
> lungerne og store hjerte?
>
> Hvad er relationen?
>

Grunden til jeg skrev om mig er bla. at mor har ikke haft det nemt de
seneste mange år pga MIG. Jeg mener, det har stresset hende og tæret rigtig
hårdt på hende alle de problemer der har været indenfor familien og at
lægerne mener det er pga. stress og psykisk belastning at hun nu har det med
hjertet...derfor skrev jeg om mig, for at give et indblik i hvad hun har
været udsat for indenfor de seneste mange år.

Mvh Helle

---

Hej Helle

1. ting du bør få hende til er at stoppe med at ryge OMGÅENDE

Min bedstefar havde altid røget som en skorsten (grøn cecil uden filter
40-60 styk dagligt). Han røg på skejby sygehus med hjerte/lunge problemer
(husker ikke diagnosen udover at rygning var årsagen) han fik max 2 mdr at
leve i hvis han ikke kvittede smøgerne pronto.. Vi fik endnu 11 herlige år
sammen med ham.

2. Snak med din søster om hun ikke syntes det er temlig meget forkert at hun
"udnytter" jeres mor på den måde når hun jo faktisk er syg ... Evt. fortæl
hende sagens alvor så går det måske op for hende at hun gør noget galt
Det er nu hun behøver jeres hjælp og i skal være de stærke

Angående dig selv så tror jeg du skal tage en snak med din læge om hvordan
du selv har det, Siger ikek han kan hjælpe dig men han kan sende dig videre
til en der kan

Håber det bedste for dig og resten af familien opgiv ikke selv når det
ser sortest ud. Der vil komme lys igen

Har selv haft det hårdt og måtte i en alder af 16 år opleve 3 nære familie
medlemmer bla søster blev dræbt ved trafik uheld som jeg selv overlevede
som enste i bilen,


Elbarto

---

"Elbarto" <elbarto@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:co8fbs$136h$1@news.cybercity.dk...
>
> Hej Helle
>
> 1. ting du bør få hende til er at stoppe med at ryge OMGÅENDE
>
> Min bedstefar havde altid røget som en skorsten (grøn cecil uden filter
> 40-60 styk dagligt). Han røg på skejby sygehus med hjerte/lunge problemer
> (husker ikke diagnosen udover at rygning var årsagen) han fik max 2 mdr
> at
> leve i hvis han ikke kvittede smøgerne pronto.. Vi fik endnu 11 herlige år
> sammen med ham.
>
> 2. Snak med din søster om hun ikke syntes det er temlig meget forkert at
> hun
> "udnytter" jeres mor på den måde når hun jo faktisk er syg ... Evt.
> fortæl
> hende sagens alvor så går det måske op for hende at hun gør noget galt
> Det er nu hun behøver jeres hjælp og i skal være de stærke
>
> Angående dig selv så tror jeg du skal tage en snak med din læge om hvordan
> du selv har det, Siger ikek han kan hjælpe dig men han kan sende dig
> videre
> til en der kan
>
> Håber det bedste for dig og resten af familien opgiv ikke selv når det
> ser sortest ud. Der vil komme lys igen
>
> Har selv haft det hårdt og måtte i en alder af 16 år opleve 3 nære familie
> medlemmer bla søster blev dræbt ved trafik uheld som jeg selv overlevede
> som enste i bilen,
>
>
> Elbarto
>
>
>

Mor vil også gerne stoppe med at ryge men det er jo svært når far sidder og
pulser i sine cecil konstant og absolut ikke vil tage hensyn eller forsøge
at stoppe. Det har vi og de haft mange diskutioner om men han siger at han
hverken vil stoppe med at ryge eller tage hensyn så mor kan stoppe.

Ang. mig selv så har jeg fået hjælp de sidste 6 år så det er fint nok.

Ang. min søster så er det sådan at ALT hvad jeg siger til hende ryger
direkte videre til mor så de gange jeg har forsøgt at fortælle hende at hun
trækker for meget på mor og far så ryger det direkte videre til mor og så
har jeg mor hængende i røret og skælder ud fordi det skal jeg slet ikke
blande mig i og min søster bruger dem ikke for meget! Hmm...

Jeg er ked af at du måtte miste så nære familiemedlemmer....puha det må være
hårdt.

Mvh Helle

---

"Helle Nielsen" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:41a8503c$0$56285$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Elbarto" <elbarto@lite.dk> skrev i en meddelelse
> news:co8fbs$136h$1@news.cybercity.dk...
> >
> > Hej Helle
> >
> > 1. ting du bør få hende til er at stoppe med at ryge OMGÅENDE
> >
> > Min bedstefar havde altid røget som en skorsten (grøn cecil uden filter
> > 40-60 styk dagligt). Han røg på skejby sygehus med hjerte/lunge
problemer
> > (husker ikke diagnosen udover at rygning var årsagen) han fik max 2 mdr
> > at
> > leve i hvis han ikke kvittede smøgerne pronto.. Vi fik endnu 11 herlige
år
> > sammen med ham.
> >
> > 2. Snak med din søster om hun ikke syntes det er temlig meget forkert at
> > hun
> > "udnytter" jeres mor på den måde når hun jo faktisk er syg ... Evt.
> > fortæl
> > hende sagens alvor så går det måske op for hende at hun gør noget galt
> > Det er nu hun behøver jeres hjælp og i skal være de stærke
> >
> > Angående dig selv så tror jeg du skal tage en snak med din læge om
hvordan
> > du selv har det, Siger ikek han kan hjælpe dig men han kan sende dig
> > videre
> > til en der kan
> >
> > Håber det bedste for dig og resten af familien opgiv ikke selv når
det
> > ser sortest ud. Der vil komme lys igen
> >
> > Har selv haft det hårdt og måtte i en alder af 16 år opleve 3 nære
familie
> > medlemmer bla søster blev dræbt ved trafik uheld som jeg selv
overlevede
> > som enste i bilen,
> >
> >
> > Elbarto
> >
> >
> >
>
> Mor vil også gerne stoppe med at ryge men det er jo svært når far sidder
og
> pulser i sine cecil konstant og absolut ikke vil tage hensyn eller forsøge
> at stoppe. Det har vi og de haft mange diskutioner om men han siger at han
> hverken vil stoppe med at ryge eller tage hensyn så mor kan stoppe.
>
> Ang. mig selv så har jeg fået hjælp de sidste 6 år så det er fint nok.
>
> Ang. min søster så er det sådan at ALT hvad jeg siger til hende ryger
> direkte videre til mor så de gange jeg har forsøgt at fortælle hende at
hun
> trækker for meget på mor og far så ryger det direkte videre til mor og så
> har jeg mor hængende i røret og skælder ud fordi det skal jeg slet ikke
> blande mig i og min søster bruger dem ikke for meget! Hmm...
>
> Jeg er ked af at du måtte miste så nære familiemedlemmer....puha det må
være
> hårdt.
>
> Mvh Helle
>
>

Så er der jo nok ikke det store at gøre da din mor åbenbart mener hun godt
kan klare det
Men forklar din mor sagen og hvad der højest sandsynlig sker hvis hun ikke
stopper med at ryge

Elbarto