Hej Lars
Lars Schaumburg-Müller OZ1CJX wrote:
> Jeg har med denne kombination konstateret at nogle popup-vinduer ikke
> bliver stoppet mens andre gør. Der er ingen Allowed Sites i opsætningen
> som har med qxl at gøre.
> Har de fundet en vej udenom blokeringen eller har FireFox et problem?
Well, Firefox blokerer som udgangspunkt ikke ALLE popup-vinduer, men
forsøger at være intelligent og gætte på hvilke brugeren har bedt om, og
hvilke der åbnes umotiveret uden brugerens ønske. I starten var
algoritmen i Mozilla vist ret simpel: Popups der ville åbnes inden siden
var færdig med at blive læst ind eller umiddelbart efter siden er læst
helt ind (typisk trigget af en "onload-hændelse") blev blokeret, og alle
andre popups blev vist. Efterhånden blev webudviklerne mere
udspekulerede, og Mozilla måtte så også lave nogle lidt mere avancerede
algoritmer til at gætte.
Jeg synes nu stadig Mozilla gør et godt job, men det skader aldrig at
rapportere tilfældet qxl.dk i bugzilla.mozilla.org. Udviklerne gør
fortsat hvad de kan for at forhindre uønskede popups (uden at blokere
for dem brugeren selv har forespurgt), og vil gerne høre om tilfælde
hvor deres algoritme snydes. Specielt hvis man tager sig tid til
analysere hvad der teknisk set trigger popup'en er det en stor hjælp for
udviklerne.
Mvh. Stig
www.rockland.dk