/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Er jeg ved at blive gammel?
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 25-11-04 11:34

Hejsa

Jeg har et mystisk problem, synes jeg. Jeg har noget XHTML 1.0 strict med
følgende form i:

<form method="get" action="bla.php">
<input type="text" name="search" value="" />
<input type="submit" name="submit" value="Søgning" />
</form>

Da det er et XHTML-dokument skal tekst mv. jo pakkes ind i et block-tag af
en art, så jeg har pakket form'en ind i en DIV... men det validerer ikke.
For at få skidtet til at validere, så skal DIV-tagget være INDE I
form'en og UDEN OM de to input-felter.

Hvorfor er det ikke gyldigt at putte hele sin form ind i et block-tag?

Jeg har faktisk også et andet problem: I samme dokument kan jeg kun få
danske tegn til at blive vist rigtigt, hvis jeg angiver at encoding er
UTF8, og dokumentet er gemt i UTF8 - hvorfor kan jeg ikke angive, at
encoding er iso-8859-1 og så stadig få vist danske tegn rigtigt (uden at
skrive &aring; mv.)?

--
Mvh.
/Thomas


 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 25-11-04 11:48

Thomas Lindgaard skrev:

> Hvorfor er det ikke gyldigt at putte hele sin form ind i et block-tag?

Det er det skam også. Problemet er ikke at form ikke kan stå i et
blok-element - men derimod at indholdet i din form (input-elementerne)
ikke må stå direkte under form.

Det følger af at <form> er defineret således:
<!ELEMENT FORM - - (%block;|SCRIPT)+ -(FORM) -- interactive form -->

Den første parantes angiver hvilke datatyper elementet kan indeholde -
form kan altså indeholde blokelementer samt script. Derfor skal du bruge
en div, et p-element, en tabel eller lignende til at placere de indre
formelementer i.

(se <http://www.w3.org/TR/html401/interact/forms.html#edef-FORM>)


> Jeg har faktisk også et andet problem: I samme dokument kan jeg kun få
> danske tegn til at blive vist rigtigt, hvis jeg angiver at encoding er
> UTF8, og dokumentet er gemt i UTF8 - hvorfor kan jeg ikke angive, at
> encoding er iso-8859-1 og så stadig få vist danske tegn rigtigt

Det skulle du også meget gerne kunne. Måske er problemet at din server
sender tegnsætoplysninger uden at du er klar over det - det kan fx være
tilfældet hvis man bruger asp.net, hvor standardtegnsættet i forbindelse
med forms er utf-8.

Hvis du har et link til din side, kan vi hurtigt tjekke om det er et
servertegnsæt der er problemet (du kan også selv tjekke med et program
der kan læse/vise serverheadere - fx livehttpheaders til Firefox).

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Thomas Lindgaard (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 25-11-04 22:16

On Thu, 25 Nov 2004 11:48:26 +0100, Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

> Thomas Lindgaard skrev:
>
>> Hvorfor er det ikke gyldigt at putte hele sin form ind i et block-tag?
>
> Det er det skam også. Problemet er ikke at form ikke kan stå i et
> blok-element - men derimod at indholdet i din form (input-elementerne)
> ikke må stå direkte under form.

[snip]

Tak for info - det var jeg faktisk ikke klar over. Jeg synes da tidligere
at have haft form-tagget stående som direkte forælder til input-felter,
men det er nok bare hallucinationer :)

>> Jeg har faktisk også et andet problem: I samme dokument kan jeg kun
>> få danske tegn til at blive vist rigtigt, hvis jeg angiver at encoding
>> er UTF8, og dokumentet er gemt i UTF8 - hvorfor kan jeg ikke angive, at
>> encoding er iso-8859-1 og så stadig få vist danske tegn rigtigt

[snip]

> Hvis du har et link til din side, kan vi hurtigt tjekke om det er et
> servertegnsæt der er problemet (du kan også selv tjekke med et program
> der kan læse/vise serverheadere - fx livehttpheaders til Firefox).

Jup, du har ret. Det var Apache der pr. default var sat op til at påstå,
at siderne blev sendt i UTF-8. Kan man ikke "overskrive" (*) tegnsættet
ved at sætte den korrekte header i HTML'en, eller _vil_ Apache død og
pine påstå, at tegnsættet er det, som står i konfigurationsfilen?

(*) Mangler et dansk ord for det engelske "override" - "skamride" som
ordbogen foreslår, dækker ikke rigtig :)

--
Mvh.
/Thomas


Allan Vebel (26-11-2004)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 26-11-04 23:15

Thomas Lindgaard <thomas@it-snedkeren.BLACK_HOLE.dk> skrev:

> (*) Mangler et dansk ord for det engelske "override" - "skamride"
> som ordbogen foreslår, dækker ikke rigtig :)

Jeg bryder mig absolut ikke om "skamride", det lyder lidt frækt,
ikke? Ordet "override" har været kendt siden barndommens edb
- jeg har kendt det siden starten af 80'erne.

Om det er blevet et dansk teknisk udtryk "at override en tidligligere
indstilling", ved jeg ikke - prøv i news:dk.kultur.sprog!

Jeg er ellers af den indstilling at jeg hellere siger tastatur fremfor
keyboard og skærmudskrift i stedet for screendump - så kan min
gamle mor også forstå det, men "skamride" vil hun også opfatte
som noget frækt

--
Allan Vebel
Hjælp os til nye aktuelle artikler og faq-svar - skriv til
http://html-faq.dk/kontakt.asp



Bertel Lund Hansen (26-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-11-04 23:26

Allan Vebel skrev:

>keyboard og skærmudskrift i stedet for screendump - så kan min
>gamle mor også forstå det, men "skamride" vil hun også opfatte
>som noget frækt

Det tvivler jeg stærkt på. Prøv at spørge hende om hvem der kan
skamride og hvad det er. Hun svarer formodentlig at det kan en
rytter med en hest.

Xfut dk.kultur.sprog
(svar sendes til den gruppe og kan kun læses dér)

--
Bertel   http://bertel.lundhansen.dk/

Bertel Lund Hansen (26-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-11-04 23:27

Thomas Lindgaard skrev:

>(*) Mangler et dansk ord for det engelske "override" - "skamride" som
>ordbogen foreslår, dækker ikke rigtig :)

Nej, det gør det ikke. "Overstyre" eller "overskrive" kan bruges
hvis ikke "ændre" er godt nok.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kurt Lund (27-11-2004)
Kommentar
Fra : Kurt Lund


Dato : 27-11-04 10:16

"Bertel Lund Hansen" skrev: i en meddelelse

> Thomas Lindgaard skrev:
>
>>(*) Mangler et dansk ord for det engelske "override" - "skamride" som
>>ordbogen foreslår, dækker ikke rigtig :)
>
> Nej, det gør det ikke. "Overstyre" eller "overskrive" kan bruges
> hvis ikke "ændre" er godt nok.

Jeg synes ikke det er præcist nok. "Tilsidesætte" dækker efter min mening
bedre. Det behøver jo ikke nødvendigvis være en overskrivning.

XFUT: dk.kultur.sprog

--
Kurt Lund



Niels Peter (27-11-2004)
Kommentar
Fra : Niels Peter


Dato : 27-11-04 10:43

Thomas Lindgaard wrote:

> (*) Mangler et dansk ord for det engelske "override" - "skamride" som
> ordbogen foreslår, dækker ikke rigtig :)

Min ordbog (www.ordbogen.com) foreslår blandt meget andet "tilsidesætte"
og anfører eksemplet "novel software which will override any
operator-related instructions".

Niels Peter

Jens Gyldenkærne Cla~ (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 25-11-04 22:26

Thomas Lindgaard skrev:

> Tak for info - det var jeg faktisk ikke klar over. Jeg synes
> da tidligere at have haft form-tagget stående som direkte
> forælder til input-felter, men det er nok bare hallucinationer

Du har nok bare brugt transitional-undertypen til html eller xhtml
- der kan det fint validere.


> Jup, du har ret. Det var Apache der pr. default var sat op til
> at påstå, at siderne blev sendt i UTF-8. Kan man ikke
> "overskrive" (*) tegnsættet ved at sætte den korrekte header i
> HTML'en,

Nej. Serverens angivelse vægtes højere end enhver angivelse i
dokumentet. Hvis du kan bruge php, kan du ændre serverangivelsen
for det enkelte php-dokument (spørg mig ikke hvordan, men de ved
det nok i php-gruppen).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Thomas Lindgaard (26-11-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 26-11-04 19:00

On Thu, 25 Nov 2004 22:26:04 +0100, Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

>> Jup, du har ret. Det var Apache der pr. default var sat op til
>> at påstå, at siderne blev sendt i UTF-8. Kan man ikke
>> "overskrive" (*) tegnsættet ved at sætte den korrekte header i
>> HTML'en,
>
> Nej. Serverens angivelse vægtes højere end enhver angivelse i
> dokumentet. Hvis du kan bruge php, kan du ændre serverangivelsen
> for det enkelte php-dokument (spørg mig ikke hvordan, men de ved
> det nok i php-gruppen).

Det er med garanti noget med

header('Content-type: ...');

men jeg ændrer det på server-niveau - jeg vil også gerne have det til
at virke på alm. html-filer.

--
Mvh.
/Thomas


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste