---

Hejsa!

Jeg har prøvet at postet dette ved en alkoholrådgivning, men desværre er der
ingen der har svaret Defor har bestemt mig at poste det her, og håber så
på noget respons

Mit indlæg:

Måske der er nogen her der kan give mig et godt råd?? Mine begge mine
forældre drikker meget, dog mest min mor.
Det har jeg efterhånden lært at acceptere og må erkende jeg har opgivet
håbet om andet. Det er deres liv og det er ikke mit problem!
Mit "problem" er mine dejlige børn på 3 og 6 år. De er meget meget glade for
deres bedsteforældre og har altid været det. Det er jo dejligt, for mine
forældre er også super glade for dem(og deres andre børnebørn).
Men men, en dag begynder mine børn (og den store nok snart) jo at spørge....
Hvorfor bedste og bedstefar har det så beskidt? Hvorfor vrøvler bedste tit?
Hvorfor lugter der sådan hjemme ved dem? Hvorfor er der altid øl på bordet?
Hvorfor må bedste ikke hente mig om eftermiddagen? (han spurgte faktisk
første gang i går "snøft") Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat....
Jeg er et meget ærligt menneske og mener ikke man skal lyve, men har jo
heller ikke lyst til at "ødelægge det lyserøde billede" af deres
bedsteforældre. Det vil være synd, når de jo langt den største del af tiden
er super gode bedsteforældre.
Kender jeg mine børn ret, såååå.. De kan ikke holde på hemligheder og det
skal de heller ikke. Men hvor fedt det er at mit barn i en alder af 6 siger:
"Mor og far siger at i drikker meget og har det meget beskidt..." Det må jeg
erkende jeg heller ikke har lyst til.

Kan jeg "spidse dem af med" Sådan har bedstefar og bedste vælgt at leve, og
det bestemmer de selv...

Jeg er noget i vildrede, for jeg fik selv ødelagt "det lyserøde billede" af
min elskede bedstefar. Historien er ligegyldig her, men den dag i dag er jeg
ked af, at det billede blev ødelagt...

Alle gode råd eller ideer modtages

Mvh

En bekymret mor

Indlæg slut

Håber der er nogen her i gruppen der har gode råd og ideer. Det skal lige
siges, at jeg på ingen måde, har lyst til at "slå hånden" af dem og det med
at konfrentere dem med det, dutter ikke (er prøvet). Jeg vil meget gerne
have råd til, hvordan jeg håndtere det overfor mine børn. Vi har valgt ting
fra, f.eks tager vi aldrig derud om aftenen, hvor det naturligvis er
slemmest. Vi lader dem ikke hente dem i børnehave (som det fremgår af
indlæget) osv.

Mvh

Conny

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:i4Zmd.21$nK.6@news.get2net.dk...
> Hejsa!
>
> Håber der er nogen her i gruppen der har gode råd og ideer. Det skal lige
> siges, at jeg på ingen måde, har lyst til at "slå hånden" af dem og det
med
> at konfrentere dem med det, dutter ikke (er prøvet). Jeg vil meget gerne
> have råd til, hvordan jeg håndtere det overfor mine børn. Vi har valgt
ting
> fra, f.eks tager vi aldrig derud om aftenen, hvor det naturligvis er
> slemmest. Vi lader dem ikke hente dem i børnehave (som det fremgår af
> indlæget) osv.

Ja, det er jo lidt af et dilemma du sidder i når du ikke vil slå hånden af
dem!
Alkoholisme er en sygdom som min egen Mor også lider af. Hun er heldigvis
tørlagt, men falder en sjælden gang imellem lidt i. I de tilfælder må jeg
indrømme at jeg sætter hende stolen for døren! Mine unger elsker hende, hun
elsker dem, men jeg mener at det går ud over mine børns sikkerhed og så må
jeg beskytte dem!

Skulle det, med min Mor, nogensinde komme så vidt som det er med dine
forældre ville jeg absolut sige det som det er... Jeg ved ikke hvorfor det
er sådan hjemme ved min Mor, men prøv at spørg hende ad!

For ved du hvorfor de har valgt at drikke?
Hvorfor de har valgt at leve rodet, beskidt, i et lugtende hul?
De eneste der kan gi' et ærligt svar er dem og hvorfor holde hånden over dem
og skjule at børnene er begyndt at undre sig?

Heldigvis tvivler jeg stærkt på at det kommer så langt ud med min Mor da hun
har en utrolig stabil base i min far, der aldrig rører alkohol og støtter
hende, men skulle det nu alligevel komme så langt ville jeg gøre som skrevet
over!

På den måde lyver du ikke og dine forældre får forhånetlig lidt at tænke
over!
Synes i øvrigt ikke børn har fortjent bedsteforældre der sætter alkohol over
dem, men igen, alkoholisme er en sygdom.


--
Rinnie Ilsøe
Litter planned Summer 2005
NordJv-03 DJGCH Starworkers Double Trouble X Starworkers Event of the Year
http://www.flatcoated-retriever.dk

---

Rinnie Ilsøe wrote:

> Synes i øvrigt ikke børn har fortjent bedsteforældre der sætter alkohol over
> dem, men igen, alkoholisme er en sygdom.

Hellere det end forældre, der gør det.

Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
narkomisbrug og andet fra samme pose.

---

"Holst" <newsnov04@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:419c6f31$0$271$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hellere det end forældre, der gør det.

Absolut, men der er jo desværre også mange forældre der gør...

> Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
> undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
> narkomisbrug og andet fra samme pose.

"De kloge" siger at alkoholisme er en sygdom, jeg synes bare det er alm.
sygt at være så glad for alkohol!


--
MvH.
Rinnie Ilsøe
http://www.flatcoated-retriever.dk

---

"Holst" <newsnov04@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:419c6f31$0$271$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>Rinnie Ilsøe wrote:

>> Synes i øvrigt ikke børn har fortjent bedsteforældre der sætter alkohol
>> over
>> dem, men igen, alkoholisme er en sygdom.

>Hellere det end forældre, der gør det.

>Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
>undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
>narkomisbrug og andet fra samme pose.

Om det er en sygdom i klinisk forstand, skal jeg ikke kunne
sige, da jeg ikke er læge. Men at anvende udtrykket er stærkt,
både for alkoholikere og pårørende, for det fratager dem skylden,
hvilket i høj grad medvirker til at helbrede/ophøre med drikkeriet.
Alt andet lige, så er tilgivelse fra begge sider en nødvendighed
for at få en forandring på tilstanden til det bedre.

Mvh.Bodil.

---

Hej Bodil
>
>>Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
>>undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
>>narkomisbrug og andet fra samme pose.
>
>Om det er en sygdom i klinisk forstand, skal jeg ikke kunne
>sige, da jeg ikke er læge. Men at anvende udtrykket er stærkt,
>både for alkoholikere og pårørende, for det fratager dem skylden,
>hvilket i høj grad medvirker til at helbrede/ophøre med drikkeriet.
>Alt andet lige, så er tilgivelse fra begge sider en nødvendighed
>for at få en forandring på tilstanden til det bedre.

Det kan gerne være, at det at kunne sige at alkoholisme er en sygdom
gør det lettere at komme ud af... Men det er jo KUN hvis man ønsker at
komme ud af det. For andre kan det derimod blive en sovepude, at det
er en sygdom. Lidt sådan, at nå ja, jeg er jo godt nok syg
(alkoholiker), men det er da ikke min skyld... Og hvis ikke der
findes en mirakelkur (læs, noget der kan tørlægge mig uden problemer
overhovedet), så kan jeg jo ikke forventes at blive rask. Og i øvrigt,
når jeg er syg, fortjener jeg vel, at stort set hele verden tager
behørigt hensyn til mig.... Det var noget nær den fortolkning af
"sygdommen" jeg oplevede hos mine forældre. Og så er det netop blevet
en sovepude imo.
Og ja, tilgivelse er en god ting - men starten på at få løst
problemerne, må være at alkoholikeren erkender, at der ER et problem.
Og at det vel at mærke ligger hos dem selv, og ikke hos resten af
verden, der er en eller anden besynderlig årsag ikke forstår dem. Tror
og håber da, at en alkoholiker (eller anden misbruger for den sags
skyld) der virkelig er indstillet på at kæmpe for at komme ud af sit
misbrug (og har erkendt, at misbruget er et problem, ikke alene for
dem selv, men også for familien), får både tilgivelse, støtte og
opbakning fra de nærmeste...

MVH
Gitte

---

"Gitte" <gajb@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:419cbebe.17985231@news.tele.dk...
> Hej Bodil
>>
>>>Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
>>>undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
>>>narkomisbrug og andet fra samme pose.
>>
>>Om det er en sygdom i klinisk forstand, skal jeg ikke kunne
>>sige, da jeg ikke er læge. Men at anvende udtrykket er stærkt,
>>både for alkoholikere og pårørende, for det fratager dem skylden,
>>hvilket i høj grad medvirker til at helbrede/ophøre med drikkeriet.
>>Alt andet lige, så er tilgivelse fra begge sider en nødvendighed
>>for at få en forandring på tilstanden til det bedre.
>
> Det kan gerne være, at det at kunne sige at alkoholisme er en sygdom
> gør det lettere at komme ud af... Men det er jo KUN hvis man ønsker at
> komme ud af det. For andre kan det derimod blive en sovepude, at det
> er en sygdom. Lidt sådan, at nå ja, jeg er jo godt nok syg
> (alkoholiker), men det er da ikke min skyld... Og hvis ikke der
> findes en mirakelkur (læs, noget der kan tørlægge mig uden problemer
> overhovedet), så kan jeg jo ikke forventes at blive rask. Og i øvrigt,
> når jeg er syg, fortjener jeg vel, at stort set hele verden tager
> behørigt hensyn til mig.... Det var noget nær den fortolkning af
> "sygdommen" jeg oplevede hos mine forældre. Og så er det netop blevet
> en sovepude imo.

Har du nogensinde været til et AA-møde eller til et Al-Anon møde?
Hvis ikke, så skynd dig at finde den nærmeste afdeling. Du har brug
for hjælp til at komme videre. Jeg kan godt forstå din frustration og
vrede, den er både nødvendig og retfærdig, men i længden ikke så
konstruktiv. For at blive "fri" af alkoholens dominans over dit liv også,
er du nødt til ikke at give dine forældre en grund til at drikke mere -
du er nødt til at lære dem at tage konsekvensen af deres valg, og det
kan man ikke gøre, så længe man jævner vejene for dem. De er nødt
til at opleve, at vi ikke gider dem, når de vælger flasken - det er hårdt
og føles meget, meget ondt, men det virker oftest. Desværre ikke altid,
men 12 trins programmet, som AA og Al-Anon (og Minnesotakur) baseres
på, er det bedste program, vi har indtil videre.

> Og ja, tilgivelse er en god ting - men starten på at få løst
> problemerne, må være at alkoholikeren erkender, at der ER et problem.
> Og at det vel at mærke ligger hos dem selv, og ikke hos resten af
> verden, der er en eller anden besynderlig årsag ikke forstår dem. Tror
> og håber da, at en alkoholiker (eller anden misbruger for den sags
> skyld) der virkelig er indstillet på at kæmpe for at komme ud af sit
> misbrug (og har erkendt, at misbruget er et problem, ikke alene for
> dem selv, men også for familien), får både tilgivelse, støtte og
> opbakning fra de nærmeste...

Hm, jo, men det er så langt fra altid. Mange pårørende og arbejdsgivere,
arbejdskammerater osv. vil stadig have en "lumsk mistanke", dårlige følelser
af forskellig karakter osv. - og det alene kan være det, der vælter læsset
for en, der er holdt op med at drikke. Jeg tager hatten af for dem, der
overvinder problemet!

Mvh.Bodil.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:419e780f$0$11584$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Har du nogensinde været til et AA-møde eller til et Al-Anon møde?
> Hvis ikke, så skynd dig at finde den nærmeste afdeling. Du har brug
> for hjælp til at komme videre.

Og så er der ACA for voksne børn af alkoholikere http://www.aca-danmark.dk/.
Det er en rigtig, rigtig god ide... for man tror jo, man er den eneste i
verden, der har de problemer....

Venlig hilsen Dikte
---
www.dikte.dk

---

Hej
>
>Har du nogensinde været til et AA-møde eller til et Al-Anon møde?
>Hvis ikke, så skynd dig at finde den nærmeste afdeling. Du har brug
>for hjælp til at komme videre. Jeg kan godt forstå din frustration og
>vrede, den er både nødvendig og retfærdig, men i længden ikke så
>konstruktiv. For at blive "fri" af alkoholens dominans over dit liv også,
>er du nødt til ikke at give dine forældre en grund til at drikke mere -
>du er nødt til at lære dem at tage konsekvensen af deres valg, og det
>kan man ikke gøre, så længe man jævner vejene for dem. De er nødt
>til at opleve, at vi ikke gider dem, når de vælger flasken - det er hårdt
>og føles meget, meget ondt, men det virker oftest. Desværre ikke altid,
>men 12 trins programmet, som AA og Al-Anon (og Minnesotakur) baseres
>på, er det bedste program, vi har indtil videre.

Nej, det har jeg aldrig - men jeg er da sikker på, at de har et
udmærket program. Men nu drikker mine forældre ikke mere, de er døde
begge to...

Men du har helt ret i, at det kan være nødvendigt, at de får et valg,
og så efterfølgende må leve med det valg. Det valg tog de første gang,
da jeg var 16 år, og de fik valget mellem at jeg blev fjernet
hjemmefra, eller stoppe med at drikke. Derfor flyttede jeg på
ungdomspension da jeg var 16! Senere gav jeg dem selv valget, hvis
drikkeriet fortsatte var det uden mig (og i øvrigt også deres eneste
barnebarn) i deres liv... Jeg hørte så fra dem næste gang et par år
senere, da min mor ringede for at fortælle at min far var
uhelbredeligt syg - han døde 2 uger senere. En uge senere begik min
mor så selvmord... Så de tog nogle valg, og levede og døde med
konsekvensen af det.

>
>Hm, jo, men det er så langt fra altid. Mange pårørende og arbejdsgivere,
>arbejdskammerater osv. vil stadig have en "lumsk mistanke", dårlige følelser
>af forskellig karakter osv. - og det alene kan være det, der vælter læsset
>for en, der er holdt op med at drikke. Jeg tager hatten af for dem, der
>overvinder problemet!

Jeg har også dyb respekt for dem, der magter at komme ud af misbruget,
for det er en hård kamp.
Og ja, andres "mistanker" er svære at håndtere, især når man selv går
gennem en hård periode. Der er det støtte og opbakning, man har brug
for. Personligt ville jeg da også meget gerne give den - men ikke i
ubegrænsede mængder den ene gang efter den anden... Hvis man har hørt
på en masse "gyldne løfter" om at nu er det slut, nu starter vi et nyt
liv osv., flere gange om året gennem mange år, mister selv den mest
godtro troen på det.... Og venter ved hvert forsøg kun på, hvor længe
mon det holder denne gang.

MVH
Gitte
>
>

---

Og er alkoholisme virkelig en sygdom? Eller er det bare en dårlig
undskyldning. Det er efter min mening et misbrugsproblem på linje med
narkomisbrug og andet fra samme pose.


Fuldkommen enig.... Jeg synes det lyder mere af en dårlig undskyldning end
en forklaring at kalde det for en sygdom.

Kim

---

Rinnie Ilsøe wrote:
> Skulle det, med min Mor, nogensinde komme så vidt som det er med dine
> forældre ville jeg absolut sige det som det er... Jeg ved ikke
> hvorfor det er sådan hjemme ved min Mor, men prøv at spørg hende ad!

Lige præcis det svar jeg ville give.

Det giver bedsteforældrene noget at tænke over - samtidig med at de selv får
æren af at sætte ord på deres "problem", istedet for at mor skal gøre det.

Det giver også børnene et billede af at man bør gå til kilden istedet for at
spørge alle andre.

Men når det så er sagt, mener jeg også det er vigtigt at tale med
børnene(når de bliver store nok) om hvorfor bedsteforældrene lever
anderledes og nogle gange opfører sig anderledes. Så børnene ved, at der er
nogle de kan tale med om dette, nogle som ved mere og bedre forstår de
større sammenhænge i livet.

Lyv ikke, det kommer der ikke noget godt ud af. Men fortæl heller ikke mere
end børnene kan kapere. Det er som så meget andet en hårfin balance.

Venligst Anita

---

Conny Nielsen wrote:

> Det har jeg efterhånden lært at acceptere og må erkende jeg har opgivet
> håbet om andet. Det er deres liv og det er ikke mit problem!

[...]

> Kender jeg mine børn ret, såååå.. De kan ikke holde på hemligheder og det
> skal de heller ikke. Men hvor fedt det er at mit barn i en alder af 6 siger:
> "Mor og far siger at i drikker meget og har det meget beskidt..." Det må jeg
> erkende jeg heller ikke har lyst til.

Men måske det, der skal til, at de får deres liv lidt mere på fode igen,
får gjort lidt mere rent, får drukket lidt mindre.

> Kan jeg "spidse dem af med" Sådan har bedstefar og bedste vælgt at leve, og
> det bestemmer de selv...

Tjah ... jeg synes, at du skal være ærlig. Det er altid bedst - efter
min mening - at være ærlig over for dem, bedst at tale sandt og ikke
pakke ting unødigt ind.

> Vi har valgt ting fra, f.eks tager vi aldrig derud om aftenen, hvor det
> naturligvis er slemmest. Vi lader dem ikke hente dem i børnehave
> (som det fremgår af indlæget) osv.

Ja, det er jo en naturlig konsekvens for enhver ansvarlig forældre.

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:i4Zmd.21$nK.6@news.get2net.dk...

> Jeg vil meget gerne
> have råd til, hvordan jeg håndtere det overfor mine børn. Vi har valgt
ting
> fra, f.eks tager vi aldrig derud om aftenen, hvor det naturligvis er
> slemmest. Vi lader dem ikke hente dem i børnehave (som det fremgår af
> indlæget) osv.

Min mor er også alkoholiker. Vi valgte at afbryde kontakten til hende for 5
år siden.
Både for vores egen, men også for børnenes skyld.

Mht. hvordan du skal håndtere det over for dine børn, så mener jeg, at du
skal være så ærlig som muligt.
Forklar dem mere og mere efterhånden, som de bliver ældre og bedre forstår
tingenes sammenhæng.

Mener ikke, at du skal male et lyserødt billede af bedsteforældrene, for
børnenes skyld. Det vil ikke gavne noget / nogen på længere sigt.

Børn siger tit tingene ligeud og hvis de konfrontere bedsteforældrene mener
jeg ikke, at det gør noget. Tværtimod. Det kan måske få bedsteforældrene
til, at tænke sig lidt om.

Angående om alkoholisme er en sygdom, som andre er inde på:
Det har jeg altid fået tudet ørene fulde med, at det var fra familie og
andre folk, der vil forsvare min mor.

Jeg mener så ikke, at det er en sygdom. Hvis folk virkelig har viljen til,
at stoppe så kan de også godt, selvom det måske kan være svært.
Min mor har desværre ikke haft den vilje til, at stoppe, derfor valgte vi at
sige stop, selvom det selvfølgelig er trist, at det ikke kunne være
anderledes....

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

Hej

>
>Måske der er nogen her der kan give mig et godt råd?? Mine begge mine
>forældre drikker meget, dog mest min mor.
>Det har jeg efterhånden lært at acceptere og må erkende jeg har opgivet
>håbet om andet. Det er deres liv og det er ikke mit problem!
>Mit "problem" er mine dejlige børn på 3 og 6 år. De er meget meget glade for
>deres bedsteforældre og har altid været det. Det er jo dejligt, for mine
>forældre er også super glade for dem(og deres andre børnebørn).
>Men men, en dag begynder mine børn (og den store nok snart) jo at spørge....
>Hvorfor bedste og bedstefar har det så beskidt? Hvorfor vrøvler bedste tit?
>Hvorfor lugter der sådan hjemme ved dem? Hvorfor er der altid øl på bordet?
>Hvorfor må bedste ikke hente mig om eftermiddagen? (han spurgte faktisk
>første gang i går "snøft") Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat....
>Jeg er et meget ærligt menneske og mener ikke man skal lyve, men har jo
>heller ikke lyst til at "ødelægge det lyserøde billede" af deres
>bedsteforældre. Det vil være synd, når de jo langt den største del af tiden
>er super gode bedsteforældre.
>Kender jeg mine børn ret, såååå.. De kan ikke holde på hemligheder og det
>skal de heller ikke. Men hvor fedt det er at mit barn i en alder af 6 siger:
>"Mor og far siger at i drikker meget og har det meget beskidt..." Det må jeg
>erkende jeg heller ikke har lyst til.
>
>Kan jeg "spidse dem af med" Sådan har bedstefar og bedste vælgt at leve, og
>det bestemmer de selv...

Jeg kan godt se, at det er lidt af et problem du står med der... Har
selv haft det inde på livet, idet mine forældre også var alkoholikere.
Mit/vores valg var så også i første omgang, at de aldrig måtte passe
vores søn, men at de i øvrigt ellers gerne måtte få et tæt forhold til
ham. Men i tiden omkring og lige efter hans fødsel opstod der
imidlertid en masse andre "komplikationer" der gjorde, at vi afbrød
enhver kontakt med dem. I dag er de så begge døde - men vi har dog
lidt "problemer" alligevel, for vores søn på snart 5 er jo naturligt
nok begyndt at interessere sig for, hvordan det lige hænger sammen med
mine forældre - han kender jo farmor og farfar og er meget glad for
dem.... Så jeg må jo også have nogle forældre... Og han har fået at
vide, at de er døde begge to. Men hvorfor han så ikke kendte dem? Jo
fordi vi ikke havde lyst til at være sammen med dem, fordi de drak for
meget og så ikke var så rare at være sammen med, derfor lod vi være...
>
>Jeg er noget i vildrede, for jeg fik selv ødelagt "det lyserøde billede" af
>min elskede bedstefar. Historien er ligegyldig her, men den dag i dag er jeg
>ked af, at det billede blev ødelagt...

Hmm... kan godt forstå, at det må være svært at se det rosenrøde
billede krakelere - men mon ikke det gør det på et tidspunkt
alligevel, når man blive ældre, og selv kan gennemskue tingene? Ikke
dermed sagt, at du skal smide sandheden i hovedet på dine børn, bare
sådan lige. Men giv dem en forklaring, der er ærlig og samtidig
tilpasset deres alder, så de kan forstå tingene.... Hvorfor står der
altid øl på bordet? Måske fordi mormor og morfar godt kan lide at
drikke øl? Hvorfor er der så beskidt? Måske fordi man ikke har så
meget lyst til at gøre rent, når man har drukket øl? Og hvorfor de
ikke må hente i børnehaven om eftermiddagen, ja det kan jo så være
fordi man ikke er så god til at passe børn, når man har drukket øl...
Og heller ikke er så god til at håndtere trafikken osv.
Jeg har svært ved at se, at du "piller glansen af" bedsteforældrene,
eller som sådan udleverer dem, ved den slags svar. Du har givet nogle
svar på hvorfor - men ikke fordømt dine forældre for deres valg, altså
hverken sagt om det var godt eller skidt. Og det er jo tilsyneladende
ikke nogen hemlighed (heller ikke for dine børn) at de drikker øl,
hvis de som regel står fremme på bordet - og det er jo dem, der er
"skyld" i ovenstående spørgsmål.
Jeg er af den overbevisning, at man kommer længst ved ærlighed, men at
man selvfølgelig godt kan "tilpasse" sandheden til aldersgruppen, der
skal modtage den. Og selvfølgelig være rent saglig, og ikke dømmende.
Så kan børnene selv danne sig deres mening, efterhånden som de finder
ud af mere og mere og har et grundlag at bedømme ud fra.

>
>Håber der er nogen her i gruppen der har gode råd og ideer. Det skal lige
>siges, at jeg på ingen måde, har lyst til at "slå hånden" af dem og det med
>at konfrentere dem med det, dutter ikke (er prøvet). Jeg vil meget gerne
>have råd til, hvordan jeg håndtere det overfor mine børn. Vi har valgt ting
>fra, f.eks tager vi aldrig derud om aftenen, hvor det naturligvis er
>slemmest. Vi lader dem ikke hente dem i børnehave (som det fremgår af
>indlæget) osv.

Jamen, hvordan du/I har valgt at håndtere problemet, er selvfølgelig
helt op til jer. Men håber du måske kan bruge ovenstående til noget...

MVH
Gitte

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:i4Zmd.21$nK.6@news.get2net.dk...
> Hejsa!
>
> Jeg har prøvet at postet dette ved en alkoholrådgivning, men desværre er
der
> ingen der har svaret Defor har bestemt mig at poste det her, og håber
så
> på noget respons
>
> Mit indlæg:
>
> Måske der er nogen her der kan give mig et godt råd?? Mine begge mine
> forældre drikker meget, dog mest min mor.

Hos os er det min far. Jeg holdt mig i høj grad fra ham - ikke helt, men vi
sås ikke så tit, og gik når han begyndte at snøvle - mens de var små, og nu
ved de, at han drikker for meget. Jeg stikker intet under stolen. Jeg har
selv lidt under det som barn, og det skal under ingen omstændigheder
undskyldes.

Tine

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:i4Zmd.21$nK.6@news.get2net.dk...
>
> Kan jeg "spidse dem af med" Sådan har bedstefar og bedste vælgt at leve,
> og det bestemmer de selv...
>
Kan du evt. nøjes med at sige at grunden til at mormor og morfar er/har det
som de har det, er at de drikker for mange øller og bliver lidt fjollede.

Vel er det et skønmaleri, men unger i den alder har ikke behov for barsk
socialrealisme.

Mvh John

---

>>
>> Kan jeg "spidse dem af med" Sådan har bedstefar og bedste vælgt at leve,
>> og det bestemmer de selv...
>>
> Kan du evt. nøjes med at sige at grunden til at mormor og morfar er/har
> det som de har det, er at de drikker for mange øller og bliver lidt
> fjollede.
>
> Vel er det et skønmaleri, men unger i den alder har ikke behov for barsk
> socialrealisme.
>
> Mvh John


Hejsa!

Ja, så må jeg heller "svare" eller hvad jeg skal kalde det

Først tusind tak for nogle tankevækkende råd/kommentarer. Det har sat nogle
tanker igang og det er jo godt, for så får man noget udad det

Indtil videre "skønmaler" jeg som John skrev. Ingen lyv, men heller ingen
lang forklaringer. Mine forældre er meget søde og rare, altid hjælpsomme og
aldrig noget pjat der. De opfører sig pænt overfor ungerne og er faktisk
nogle gode bedsteforældre! Så længe ungerne ikke "mærker noget", gør jeg
ingenting. Hvis de spørger for de et pænt svar, hvor jeg er ærlig! Hvis de
så går videre til mine forældre og spørger, jamen så er det mine forældres
problem og "rede sig udad den" Jeg ved, at de ikke vil blive sure på
ungerne. Bliver de sure på mig/os jamen så er det deres problem! Jeg har
heldigvis et par gode veninder som er gode til at lytte og komme med gode
råd. Så det hjælper mig meget! Så når mine børn engang får "øjene op" for
hvordan det er, jamen så er jeg "klar"

Mvh
Conny

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse

> Indtil videre "skønmaler" jeg som John skrev.

- klip -

Jamen det kalder jeg da ikke skønmaleri - men almindelig anstændig opførsel,
både over for dine forældre, dine børn og dig selv.

Hvis du "skønmalede", ville du finde bortforklaringer, pynte på realiterne
eller nægte at se dem i øjnene.
Og det er bestemt ikke det, jeg læser.

Held og lykke fremover!

Hilsen Inger

---

> - klip -
>
> Jamen det kalder jeg da ikke skønmaleri - men almindelig anstændig
> opførsel, både over for dine forældre, dine børn og dig selv.
>
> Hvis du "skønmalede", ville du finde bortforklaringer, pynte på realiterne
> eller nægte at se dem i øjnene.
> Og det er bestemt ikke det, jeg læser.
>
> Held og lykke fremover!
>
> Hilsen Inger
>

Tak Inger!

Det lunede at hører Det var virkelig dejligt at hører, for det betyder,
at jeg "er på rette vej". Det kan sommetider være hårdt, men så tænker jeg
på alle de gode ting der er! Dem er der heldigvis flest af.
Men tusind tak!

Mvh
Conny