> Hvis du har et betydningsfuldt problem, kan du jo få det udredt gratis via
> det offentlige.
Du har ret. Termometret har jeg jo heller intet at bruge til. På
genbrugspladsen med det
> Den vil jo sikkert bare finde en masse ligegyldige ekstraslag, som du så
> kan
> gå rundt og være nervøs for uden grund.
Det kan jeg så fortælle dig, at det vil den 100% finde, så det er jeg ikke
nervøs for.
Er det ikke omkring 50% af den voksne befolkning der dagligt har disse? Der
er så både dem der aldrig mærker dem, dem der mærker nogle og dem, der
(næsten) altid mærker dem.
> Symptomløse, uopdagede arrytmier er meget sjældne. Ligesom med andre
> sjældne
> sygdomme kan vi ikke gå rundt og bekymre os om dem uden grund.
Nogle opdager også først for højt blodtryk ved en tilfældighed - mange går
med det i årevis indtil symptomerne melder sig - og jo før for højt blodtryk
opdages, jo bedre fremtidsudsigter. (Men blodtrykmåleren er vel også
uanvendelig...)
Jeg kan dog godt se dit synspunkt, men omvendt ser jeg heller intet galt i
at man har mulighed for at kende sin sundhedstilstand, hvis man ønsker det.
Det må være en personlig sag. Jeg forstår udemærket argumenterne for begge
synspunkter og jeg mener der skal være plads til begge, uden at nogen føler
sig påduttet det ene eller det andet.
Uanset alle disse "nymodens apparater", kontakter man vel sin læge hvis man
mener der er noget galt? Har termometret gjort folk nervøse? Næppe i vores
tid, men når temperaturen begynder at vise over 40 grader, er det nok en ide
at kontakte lægen selvom man måske ikke føler sig så sløj som man synes man
burde - dvs. havde man ikke et termometer, kontaktede man måske aldrig
lægen, selvom det måske var det bedste. Omvendt kan man jo også føle sig
rigtig sløj selvom termometret kun siger 38 grader og så kontakter man højst
sandsynligt sin læge alligevel.
Blodtryksmåleren, EKG monitoren, blodsukkermåleren, fedtprocentmåleren osv.
ser jeg blot som de næste naturlige skridt i udviklingen - og helt uden at
blive teknologiforskrækket selvom teknologien tager stadigt hastigere
skridt.
At apparaterne ikke har været tilgængelige for alle skyldes jo blot at det
først er nu teknologien er ved at være på et niveau hvor mange har råd til
den samtidig med at den er mere præcis end nogensinde før.
Præcisionstermometret kom bare først, da det var billigst at masseproducere.
Blodtryksmålere koster pt. fra ca. 20 euro, blodsukkermåleren fra ca. 15
euro, fedtprocentmålere fra ca. 10 euro i Tyskland for de billigste
versioner (Tyskland er generelt en pæn del billigere sammenlignet på præcis
samme mærker og modeller). Giv 1/2-1 gang mere og kvaliteten stiger ganske
betragteligt.
Mvh
Morten