Sandheden om a-kraft-opdagelsen.
PO Enquist samler trådene i sin bog om Marie Curie og hendes berømte
afskårne laborant (Bogen om Blanche og Marie).
Særlige forgiftnings-symptomer fra radioaktive mineraler havde længe været
kendt - og at uhelbredelige sår blev værre, hvis særlig opkoncentrering var
sket.
Kosmetik indeholdende begblende viste sig extrem hud-skadelig og på en ny,
ukendt måde. Industriarbejdersker der benyttede læberne(til at væde
penslerne) i arbejdet med påsmøring af mineralet, der siden viste sig
radioaktivt, fik skamferet munden.
Så fandt den visionære franske fysik-forsker Becquerel på at udsætte
fotosensitive sølvnitratplader for radium-mineralerne og en uhørt stærk
sværtning viste sig - "stærkere end tusind sole".
Al 1800-tals forskning stilede mod supervåben i kommende krige(Ørsteds
elektromagnetisme, Edisons glødelampe til ubådsbrug osv), og fysikerne i
Paris så perspektiver i oprensning af de stråleaktive mineraler, og ligesom
bureaukrater gerne ansætter sexede kvinder fra ulandene af PR- og
personale-grunde, så fik den PR-bevidste professor Becquerel fat i en smuk,
autoritetstro og lærd polak-pige , Marie Curie, som for lav
fremmedarbejderløn ville oprense et vognlæs af det farlige
begblende-mineral.
Den beslutning skabte abomben, mere end noget andet. Snart delte de
nobelpris i fysik for opdagelsen af det super-radioaktive ny grundstof
Radium.. Marie blev kvindesagens idol.
Curie begyndte at få forgiftningssymptomer af laborant-arbejdet hun udførte,
hvilket indgik i opreklamering af de ny stoffers fantastiske
våben-potential, og man ledte efter en endnu smukkere og naiv-villig pige
til laborant-jobbenes fortsættelse.
Hende fandt man blandt verdens største og vildeste sindsygehospital,
Salpieres, 6000 rablende patienter, hvoriblandt en ny tidsånd-påvirket mode
florerede blandt dem der havde livmor=hyster, den ny kvinde-nervesygdom
"hysteri"
Blandt den karismatiske showman og neurologi-professor, Jean Marie Charcots
patienter var den smukke og berømte skuespiller, Blanche Wittmann, som endnu
mere forudsigeligt end de andre optrædende forsøgskaniner kunne få
legemsstivhed, når man trykkede på hendes kønsdele og andre følsomme
punkter. I en sexforskrækket viktoriansk tid, der famlede sig frem mod
erogene zoner, orgasme-som-sidestykke-til-fødsel og sex-frigørelse, var
forlæsninger med brug af Blanche som showobjekt et tilløbsstykke for læger
og bedsteborgere fra hele verden, bl.a. Sigmund Freud, der imponeredes og
skrev bog om Charchot-teorierne, der overgik Mesmers magnetiske strygninger
og hypnose.
Der var en vild og intens kærlighed mellem Charchot og Blanche, som siden er
blevet beskrevet som topersoners-sindsyge, folie a deux, og patienten
styrede sin forsøgsleder, og han blev berømt på bekostning af hende.
Til stort held for fransk fysik, døde Charchot, så den berømte Blanche blev
fri af hans åndelige jerngreb, og hun kunne ansættes som en lige så lydig
laborant under Curie, og hun fik nu så groteske stråleskader, at man måtte
køre hende rundt i en trækvogn, fordi højre hånd, venstre ben og så højre
fod måtte amputeres for at undgå koldbrand pga strålesyge. Alt fandt hun sig
i, for berømmelsens og den opreklamerede videnskabs skyld.
Så fik den sexede Curie kemi-Nobelpris og måtte først ikke modtage den pga
en udenomsægteskabelige affære, som hun måtte love den svenske Nobelkomite
at fortie - allerede dengang vidste man at skabe gratis reklame om
forskning, der skulle have bevilginger.
Toppolitikere indså, at der var fremtid i stråle-fysik og så kom de
effektive grundige tyskere Røntgen og især Hahn til, og vupti fremlagdes
fissions-kerneprocessen, som kun USA havde råd til at færdiggøre
ingeniørarbejdet på.
|