Evolution eller Intelligent Design, del 6,1
Missing links
Af Lalitanatha Dasa
Evolutionslærens empiriske grundlag hævdes at være de fossilspor, som
de mange arter har efterladt sig over millioner af år i jordens
geologiske lag. Man kommer derfor ikke uden om at se på fossiler, når
man diskuterer evolution og Intelligent Design, og et studie af
fossilerne bringer os hurtigt ind på 'missing links'.
Har alle hørt om 'missing links'. Sikkert. Ved alle, hvad det betyder.
Sandsynligvis ikke. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men
jeg ved, at dengang, jeg stadig troede på evolutionslæren, havde jeg
ingen anelse om problemets omfang. Jeg havde en forståelse af, at
'missing link' betød, at man manglede at finde et enkelt led imellem
menneske og abe for at få hele puslespillet til at falde på plads. Så
det lød da ikke så galt endda.
Men faktisk er den helt gal. Der mangler ikke blot her og der et par
brikker, som det kun er et spørgsmål om tid, før man får gravet frem.
Sandheden er, at missing links er et universelt fænomen imellem
samtlige arter uden undtagelse. Igennem mere end 150 års ransagning af
fossillagene har man ikke fundet et eneste eksempel på overgang fra en
art til en anden.
Darwin selv var klar over problemet. Han skrev i Arternes Oprindelse,
kapitel 9: "..antallet af mellemformer, som tidligere eksisterede,
[må] være ganske enormt. Hvorfor er da ikke hver eneste geologisk
formation og hvert eneste lag fuldt af sådanne mellemformer? Geologien
åbenbarer os ganske vist ikke nogen sådan trinrække af organiske
væsener, og dette er måske den største og alvorligste indvending, man
kan gøre mod teorien."
Darwin havde et svar på rede hånd: "Forklaringen ligger, som jeg tror,
i den geologiske videns utilstrækkelighed." Med andre ord mente Darwin
ganske enkelt, at de mange mellemformer fandtes, men på grund af
mangelfuldt kendskab til de geologiske lag var man endnu ikke stødt på
dem. Med mere gravning skulle de nok dukke op.
Nu 150 år efter Darwins tid er problemet imidlertid lige brændende,
men i modsætning til Darwin kan nutidens palæontologer ikke pege på
manglende kendskab til de geologiske formationer som forklaringen på
de manglende mellemformer. Den systematiske undersøgelse af de
geologiske lag op igennem det tyvende århundrede efterlod ingen tvivl.
Der findes ingen mellemformer. I 1954 konkluderede Dr.
Heribert-Nilsson fra Lunds universitet: "Det er ikke engang muligt at
lave en karikatur over evolutionen ud fra de palæobiologiske
realiteter. Fossilmaterialet er nu så fuldstændigt, at manglen på
overgangsformer ikke kan forklares som mangel på materiale. Manglerne
er virkelige; de vil aldrig blive udfyldte."
Et kig på hver af de store grupper af arter bekræfter dette.
Hvirveldyr: "Derfor står man tilbage med fornemmelsen af den 'spontane
frembringelse' af hvirveldyrene for fire til fem hundrede millioner år
siden." (Sillman, 1960)
Encellede væsener: "Evolutionister kan ikke forklare oprindelsen til
de encellede levende væsener." (Gould, 1980)
Flercellede dyr: "Fossiler af flercellede dyr dukker op før rester af
encellede dyr i fossillagene." (Moore, 1964)
Planter: "Jeg mener fortsat, at for det uvildige øje taler planternes
fossilspor for en skabelse." (Corner, 1961)
Fisk: Fremkomsten af de tidligste fisk er "et af de mest genstridige
problemer i studiet af hvirveldyrenes evolution." (Stahl, 1974)
Padde: "Palæontologerne…har ikke opdaget dyrene imellem de finnede og
de lemmede former." (Stahl, 1974)
Krybdyr: "Desværre er ikke et eneste eksemplar af en passende forfader
til krybdyrene kendt fra før fremkomsten af de ægte krybdyr. Manglen
på sådanne forudgående former lader mange problemer om overgangen
imellem padde og krybdyr ubesvarede." (Carroll, 1969)
Pattedyr: "Vi har ikke fossilfund, der faktisk dokumenterer
oprindelsen til en eneste af disse større grupper [af moderne
pattedyr]." (Gingerich, 1977).
Primater: De fleste går ud fra, at primater udviklede sig fra
insektædere, men "der synes at være så godt som intet fossilmateriale,
der på nogen overbevisende måde dokumenterer et eneste aspekt af denne
overgang. De langtrukne diskussioner om primaternes oprindelse bunder
i hypotetiske overvejelser." (Simons, 1972)
Mennesker: "På dette punkt kryber jeg sammen, må jeg tilstå, fuldt
medvidende om, hvad alle kreationisterne, der oversvømmer mig med
breve efter hver spalte, må tænke. 'Så Gould indrømmer, at vi ikke kan
finde nogen evolutionær stige imellem de tidlige afrikanske hominider.
Arter dukker op og forsvinder senere uden at se spor anderledes ud end
deres bedstefædre. Lyder som skabelse i mine ører.' " (Gould, 1977)
Palæontologen George Gaylord Simpson konkluderer, at alle 32 ordener
af pattedyr dukker fuldt udviklede op i fossillagene, og han
fortsætter: "Denne regulære mangel på overgangsformer begrænser sig
ikke til pattedyrene, men er et næsten universelt fænomen, som det
længe er blevet gjort opmærksom på af palæontologerne." (Simpson 1944)
Ovenstående citater kommer uden undtagelse fra videnskabsmænd, der
alle er evolutionister. Alligevel er de nødsaget til at indrømme den
totale mangel på overgangsformer imellem samtlige arter, selv om
evolutionsteorien forudsiger et helt andet mønster.
Hvad skyldes dette? Evolutionisterne har forsøgt sig med flere
forklaringer, og den generelt accepterede i dag går tilbage til 1972,
da Niles Elridge og Stephen J. Gould lancerede deres teori om
'punctuated equlibrium' eller 'afbrudt ligevægt'. Ifølge denne teori
foregår evolutionen ikke gradvist over meget lang tid, men i
pludselige og voldsomme spring over en kort periode. Udviklingen af
art A til art B skulle ifølge denne teori være sket ved, at individer
fra art A på et tidspunkt er blevet isolerede. På grund af deres
isolerede tilstand udvikler denne lille gruppe individer sig meget
stærkt på et meget afgrænset område på kort tid uden at efterlade sig
fossilspor. Efter en vis tid bryder den nys udviklede art ud fra sin
isolation, spreder sig til et større område og efterlader følgelig
fossilspor. Fossillagene vil vise en pludselig overgang fra A til B
uden mellemformer, for den formodede evolution er foregået på et
geologisk øjeblik (nogle tusinde år f.eks.).
Teorien om punctuated equilibrium er afgjort sindrig, og de fleste
evolutionister af i dag har taget den til sig. Teorien er dog ikke
videnskabelig, da den er uden empirisk basis. Evolutionister kan
hverken give empiriske eksempler på, at én art faktisk ændrer sig til
en anden, eller forklare mekanismen, der giver ophav til nye arter. I
et forsøg på at forklare, hvorfor der ingen direkte empiriske beviser
er for teorien om biologisk evolution, har Elridge og Gould udtænkt en
anden teori, som der heller ingen direkte empiriske beviser er for.
Dette er selvfølgelig ikke videnskab. Heraf kan man selvfølgelig ikke
slutte, at der ikke har fundet nogen evolution sted, men det viser, at
evolutionisterne ikke ved, hvad de mener, når de taler om 'evolution'.
De kan håbe, at de engang i fremtiden vil blive i stand til at gøre
rede for deres teori videnskabeligt, men indtil da forbliver den en
myte, en form for science fiction og ikke en videnskabelig teori.
Endvidere kan det konstateres, at teorien om Intelligent Design ser ud
til at blive bestyrket af fænomenet med de universelt manglende
overgangsformer. Teorien om, at f.eks. Gud findes, og Han er ansvarlig
for anbringelsen af de forskellige arter op igennem tiderne over en
eller flere gange, stemmer fint overens med fossillagenes empirisk
observerede mønster af skarpt adskilte arter uden nogen form for
mellemarter.
Yderligere kommentarer
<med kursiv> Efter at ovenstående var blevet lagt ud på debatsiderne
på
www.religion.dk og
www.jesusnet.dk kom der en række kommentarer fra
evolutionister, der specielt beklagede sig over, at citaterne var
meget gamle og meget korte. Der blev også givet eksempler på en række
mellemformer, som bl.a. blev citeret fra en af evolutionisternes
kendteste hjemmeside,
www.talk.origins.com. Som svar på det skrev jeg
følgende:
Jeg kan godt medgive, at jeg skulle have brugt nogle nyere citater til
indlægget, der byggede på noget, jeg skrev for en del år siden ud fra
en bog fra 1983 ved navn Darwins Secret Identity af David Webb. Det
havde sikkert været mere overbevisende, hvis det var bakket op med
nyere materiale.
Trods det ser der i mine øjne umiddelbart ikke ud til at være noget i
vejen med selve konklusionen, nemlig at 'missing links', de manglende
mellemformer i fossillagene, er et faktum. Jeg har brugt et par dage
på at kigge på links til
www.talk.origins, og de ser jo meget
overbevisende ud. Men Andreas har også et godt punkt, nemlig at hvis
de eksempler, som talk.origins (á la Kathleen Hunt i dette tilfælde)
giver på gradvise overgange og artsdannelser, er så vandtætte, hvorfor
anvender topforskerne så ikke disse eksempler til at udfylde de
huller, som de fortsat ser som et problem. Udbreder talk.origins blot
endnu flere mellemformermyter, som der allerede har cirkuleret talrige
af?
Med det i tankerne surfede jeg lidt mere på nettet og faldt bl.a. over
et link til Richard Milton, hvor han netop kommenterer talkorigins
eksempler på artdannelse. (Se
http://www.alternativescience.com/speciation.htm) I korthed påpeger
han, at der er to definitioner af en art, nemlig en stærk og en svag
definition. Den stærke definition, der stammer fra Dobzhansky, siger:
"Det stadie af evolutionært forløb, på hvilket de engang reelt eller
potentielt krydsende rækker af former udskiller sig i to eller flere
rækker, der er fysiologisk ude af stand til at krydse sig med
hinanden."
Den svage definition, hvis ophavsmand er Ernst Mayr, siger, "Grupper
af reelt eller potentielt krydsende naturlige bestande, der er
reproduktivt isoleret fra andre sådanne grupper."
Ifølge Milton er der ingen tilfælde af artsdannelse i hverken natur
eller laboratorium, hvis man holder sig til den stærke definition.
Holder man sig til den svage definition, kan de eksempler, som
Kongstad refererer fra talk.origins, bruges som eksempler på
artsdannelse. At dømme af det, som Andreas påpeger, kan man fristes
til at slutte, at når vi har at gøre med præsentationer for
offentligheden, bruger populærevolutionister som Kathleen Hunt ofte
den svage definition, hvorimod den stærke definition er den, man går
ud fra i topkredse. Den tolkning er jeg selvfølgelig klar over, at
nogle vil give mig på hatten for.
At der igennem tiderne har været og fortsat er en masse mytedannelse
og ønsketænkning i forbindelse med de manglende mellemformer, er et
ubestrideligt faktum. Det er f.eks. fortsat muligt at støde på
evolutionister, der giver hestens udvikling i Amerika som et eksempel
på en dokumenteret gradvis evolution, selv om den ide er blevet
gendrevet for årtier siden, eller historien om archaeopteryx, der
skulle være en mellemform imellem krybdyr og fugl (se f.eks.
http://www.apologeticspress.org/rr/rr2001/r&r0105a.htm ). At den slags
falske historier er i omløb, kan man også se som en indrømmelse af, at
på trods af alle fromme ønsker er ingen i virkeligheden nogensinde
stødt på mellemformer i fossillagene. Havde man virkelig eksempler,
var der ingen plads til uholdbare myter.
www.iskcon.com www.iskcon.dk www.harekrishna.dk
www.in2-mec.com www.krishna.com