/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Font
Fra : Kenneth Bergmann


Dato : 07-11-04 14:09

Hej gruppe,

Er der en font som er speciel læse venlig. Jeg bruger pt. font-family:
Arial, Helvetica, sans-serif; - men syntes at det godt kan blive lidt
knudret. Men det er måske bare mig.

Kenneth



 
 
JH (07-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 07-11-04 14:15

Kenneth Bergmann wrote:
> Hej gruppe,
>
> Er der en font som er speciel læse venlig. Jeg bruger pt. font-family:
> Arial, Helvetica, sans-serif; - men syntes at det godt kan blive lidt
> knudret. Men det er måske bare mig.
>
> Kenneth
>
>
Hej Kenneth

Som udgangspunkt er "sans-serif" skrifttyper de mest læsevenlige på
skærmen. Altså skrifttyper uden "fødder" (fx er times, courier osv.
eksempler på "serif" skrifttyper). Verdana er en meget brugt skrifttyper
på hjemmesider, ud over dem du nævner.

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-04 00:16

JH skrev:

>Som udgangspunkt er "sans-serif" skrifttyper de mest læsevenlige på
>skærmen.

Jeg er uenig. Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
for træls at læse.

I en længere debat om den sag kikkede jeg på forskellige
undersøgelser og fandt cirka lige mange til støtte for begge
sider henholdsvis.

Men postulatet at sans-serif er bedst til skærmlæsning ses langt
oftere end det modsatte.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Allan Vebel (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 08-11-04 01:07

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> skrev:

> JH skrev:
>
>> Som udgangspunkt er "sans-serif" skrifttyper de mest
>> læsevenlige på skærmen.
>
> Jeg er uenig. Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
> af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det
> er for træls at læse.

Det er jo smag og behag hvad folk kan lide af skrifttyper. Er
Verdana ulæselig for andre, fordi du ikke kan lide den?

Det bedste ville naturligvis være slet ikke at definere skrifttype
på sin hjemmeside - så kan folk selv vælge.

> Men postulatet at sans-serif er bedst til skærmlæsning ses
> langt oftere end det modsatte.

Selv er jeg mest stemt for skrifttyper uden fødder, og har også
indstillet mine browsere til at vise Areal hvis intet andet er
angivet - fordi jeg synes at det er nemmest at læse - men sådan
er vi heldigvis så forskellige.

http://fiduso.dk/ har du tvunget folk til den skrift du selv bedst
kan lide, og det er da fint nok. Jeg tror bare at det ville give flere
besøgende hvis folk selv kunne vælge.

Det er valgfrihed folk vil have i dag. Jeg ser ofte sider med 10-
punkts-skrift, som jeg slet ikke kan ændre på - det er fastlagt i
designet at det skal være sådan - men det er meget vanskeligt
at læse, uden at kunne forstørre teksten.

På samme måde er det med forskellige skrifttyper.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Bertel Lund Hansen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-04 11:53

Allan Vebel skrev:

>Det er jo smag og behag hvad folk kan lide af skrifttyper.

Ja. Jeg reagerer kun som en modvægt mod det forkerte postulat at
sans-serif-skrift skulle være (absolut) bedre end serif-skrift.

>Er Verdana ulæselig for andre, fordi du ikke kan lide den?

Jeg har ikke sagt at sans-seriff-skrifter var ulæselige - ikke
engang at de er dårligere end serifskrifter. Læsningen af
undersøgelsen overbeviste mig om at man ikke kan fremhæve den ene
type frem for den anden hvad læselighed på en skærm angår.

>Det bedste ville naturligvis være slet ikke at definere skrifttype
>på sin hjemmeside - så kan folk selv vælge.

Enig (bortset fra at mange ikke ved at man kan vælge og det er
med til at styrke sans-serifskrifternes popularitet).

>På http://fiduso.dk/ har du tvunget folk til den skrift du selv bedst
>kan lide

Ja, og det er jeg også ked af. Imidlertid havde jeg brugt ret
lang tid på et design der rent logisk burde virke hvad det da
også gjorde i Opera og Firefox. Men IE ændrede umotiveret på
menubredden (bredden er angivet med enheden em) hvis skrifttypen
var en sans-serif. For at forhindre det problem har jeg så lavet
tvunget skrifttype da jeg ikke orkede at lægge hele designet om
(og i øvrigt ikke ved hvad der provokerer problemet).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Erik Ginnerskov (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 08-11-04 22:00

Bertel Lund Hansen wrote:

>> På http://fiduso.dk/ har du tvunget folk til den skrift du selv bedst
>> kan lide
>
> Ja, og det er jeg også ked af. Imidlertid havde jeg brugt ret
> lang tid på et design der rent logisk burde virke hvad det da
> også gjorde i Opera og Firefox. Men IE ændrede umotiveret på
> menubredden (bredden er angivet med enheden em) hvis skrifttypen
> var en sans-serif.

Jeg tror det problem hænger sammen med, at der i Times New Roman anvendes en
lidt mindre bogstavafstand inde i ord, end andre fonte (og specielt
sans-serif'erne).

Det er ikke noget, man lige tænker over, men hvis du prøver at sammenligne
en given tekst i eks. Verdana med den samme tekst i Times New Roman - og
sætter en stribe m'er lige under hvert eksempel (og med samme font, som
teksten lige over), vil du opdage en forskel, der stiger med linjelængden.

Du behøver ikke at definere fontstørrelsen i em, for at gøre forsøget. En
pixelfast størrelse vil give samme resultat.

http://hjemmesideskolen.dk/test/fonttest.htm

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 12:24

Allan Vebel skrev:

> Det er jo smag og behag hvad folk kan lide af skrifttyper. Er
> Verdana ulæselig for andre, fordi du ikke kan lide den?

Det er vist ikke Bertels postulat. Bertel skriver at han har fundet
flere undersøgelser om læsevenlige skrifter - og at disse undersøgelser
fordeler sig ca. ligeligt med støtte til serif og sans-serif (jeg kan i
øvrigt godt huske debatten - den kan sikkert googles frem).

Selv om man foretrækker den ene af hovedtyperne, betyder det ikke
nødvendigvis at man mener at den anden er ulæselig.


> Det bedste ville naturligvis være slet ikke at definere skrifttype
> på sin hjemmeside - så kan folk selv vælge.

Uenig. Så kan man lige så godt helt droppe al brug af css, og bare lade
brugerens (oftest browserens) standardvalg gælde. Man kan have samme
indvending med brug af farver, fontstørrelser og spaltebredder - "det er
ikke til at vide hvad brugeren foretrækker, så man kan bare lade
brugeren vælge selv".

Skrifttype - og specielt hovedtypen serif/sans-serif - er et
fundamentalt valg på en side, og jeg mener at man lægger unødigt store
begrænsninger på sig selv hvis man ikke engang vil definere dette af
frygt for at genere brugere der foretrækker det modsatte. Ofte vil
skrifttyperne på en side skulle spille sammen med logoer, brevhoveder på
trykt papir mv. - og her vil det være ønskeligt at have sammenhæng
mellem tekst og grafik.

Hvis man gerne vil tilbyde begge hovedtyper af skrifter, og stadig gerne
vil style siden, så vil jeg foreslå at man bruger alternative css-ark
sådan så brugeren kan vælge mellem færdige og gennemarbejdede løsninger
med forskellige skrifttyper.


> På http://fiduso.dk/ har du tvunget folk til den skrift du selv bedst
> kan lide, og det er da fint nok. Jeg tror bare at det ville give flere
> besøgende hvis folk selv kunne vælge.

Hm - du (og Erik Ginnerskov) bruger da også font-family på html-faq.dk
Hvorfor det - hvis du mener at det er bedre at undgå definitionen?


> Det er valgfrihed folk vil have i dag. Jeg ser ofte sider med 10-
> punkts-skrift, som jeg slet ikke kan ændre på - det er fastlagt i
> designet at det skal være sådan - men det er meget vanskeligt
> at læse, uden at kunne forstørre teksten.

Kan din browser ikke forstørre teksten? (Jeg ved at IE ikke kan
forstørre tekst defineret med pixels, men Firefox/Mozilla kan og Opera
kan forstørre hele siden)


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 08-11-04 13:07

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

> Kan din browser ikke forstørre teksten? (Jeg ved at IE ikke kan
> forstørre tekst defineret med pixels, men Firefox/Mozilla kan og Opera
> kan forstørre hele siden)

IE kan også, men man skal ændre browserens standardindstilling for
tekststørrelse, og den er så godt gemt, at de færreste finder den. Man
skal ind under handicapindstillinger.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
33 tips & tricks til Internet Explorer (inklusiv, hvordan man ændrer
ovennævnte standardindstilling)
http://kimludvigsen.dk


Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 13:43

Kim Ludvigsen skrev:

> IE kan også, men man skal ændre browserens standardindstilling for
> tekststørrelse,

Jeg kender godt muligheden, men den er noget mere besværlig end de
tilsvarende muligheder i Opera og Firefox.

Det er udmærket at kunne definere en mindste skriftstørrelse, men det er
langt mere fleksibelt at kunne ændre skriftstørrelen efter behov. Jeg
vil have svært ved at sætte en præcis grænse for hvor små skrifter må
være på en side - hvis det bare er små ledetekster (fx "sidst
opdateret", "valid xhtml/css" og lignende) kan det være meget småt uden
problemer, mens længere tekster skal have en rimelig størrelse for at
være rare at læse. Det er let at håndtere når man kan skalere efter
behov.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 15:44

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Uenig. Så kan man lige så godt helt droppe al brug af css, og bare lade
> brugerens (oftest browserens) standardvalg gælde. Man kan have samme
> indvending med brug af farver, fontstørrelser og spaltebredder - "det er
> ikke til at vide hvad brugeren foretrækker, så man kan bare lade
> brugeren vælge selv".

Jeg er helt enig. Og mon ikke det er MEGET få der overhovedet ved at det
er en mulighed, og endnu færre der gider gøre dette.

> Hvis man gerne vil tilbyde begge hovedtyper af skrifter, og stadig gerne
> vil style siden, så vil jeg foreslå at man bruger alternative css-ark
> sådan så brugeren kan vælge mellem færdige og gennemarbejdede løsninger
> med forskellige skrifttyper.

Ja, det tager vel ikke lang tid at lave sådan etalternativt ark, selv om
det nok er til gavn for en meget lille del af ens besøgende.

Mvh
Jeppe

Allan Vebel (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 08-11-04 19:59

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

>> Det bedste ville naturligvis være slet ikke at definere
>> skrifttype på sin hjemmeside - så kan folk selv vælge.
>
> Uenig. Så kan man lige så godt helt droppe al brug af css

Det skulle faktisk have været formuleret som et spørgsmål.

> Hm - du (og Erik Ginnerskov) bruger da også font-family
> på html-faq.dk

Ja, her er Verdana valgt som den første.

> Hvorfor det - hvis du mener at det er bedre at undgå
> definitionen?

Jeg har faktisk prøvet at undlade font-family, men fandt ud
af at det så forfærdeligt ud på andre systemer end mit eget,
hvis ikke jeg valgte det.

> Kan din browser ikke forstørre teksten?

Jo!

> (Jeg ved at IE ikke kan forstørre tekst defineret med
> pixels, men Firefox/Mozilla kan og Opera kan forstørre
> hele siden)

Jeg kan godt forstørre html-faq.dk i IE (selv udskriften kan
blive med større skrift) - jeg har brugt 0.8em, som er let at
læse for de fleste.

Jeg overvejer faktisk at lave nogle knapper til valg af skrift
og størrelse, så der er større valgfrihed.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 15:38

Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg er uenig.

Hvorfor?

> Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
> af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
> for træls at læse.

Hold da op, findes der virkelig så kræsne surfere.

> I en længere debat om den sag kikkede jeg på forskellige
> undersøgelser og fandt cirka lige mange til støtte for begge
> sider henholdsvis.

Hvad var argumenterne for de forskellige holdninger?

> Men postulatet at sans-serif er bedst til skærmlæsning ses langt
> oftere end det modsatte.

Måske fordi der er en grund til det. Serif-skrifttyper har som bekendt
fødder, og disse fødder kan især ved mindre skrifttypestørrelser
forstyrre læsningen. Skrifttypen bliver simpelthen mere knudret, fordi
der er meget få pixels til at lave bogstaverne pæne. Se fx bogstavet
"s", som bliver væsentlig mere knudret i serif-udgaven.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 15:55

JH skrev:

> Hvad var argumenterne for de forskellige holdninger?

Du kan se tråden om serif kontra sans-serif her:
<http://kortlink.dk/dqw>. Der er også link til undersøgelserne.


> Måske fordi der er en grund til det. Serif-skrifttyper har som bekendt
> fødder, og disse fødder kan især ved mindre skrifttypestørrelser
> forstyrre læsningen.

Jeg kan godt forestille mig at sans-serif-skrifter er lettere at bruge
ved små skriftstørrelser fordi der er færre "små" dele der skal tegnes.
Men det betyder ikke at sans-serif vil være lettere at læse ved alle
skriftstørrelser.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 16:06

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Du kan se tråden om serif kontra sans-serif her:
> <http://kortlink.dk/dqw>. Der er også link til undersøgelserne.

OK, tak for det, jeg kigger...

> Jeg kan godt forestille mig at sans-serif-skrifter er lettere at bruge
> ved små skriftstørrelser fordi der er færre "små" dele der skal tegnes.
> Men det betyder ikke at sans-serif vil være lettere at læse ved alle
> skriftstørrelser.

Ja, Det er rigtigt. Ved en 24pt størrelse er der ikke de samme
problemer, men en punkstørrelse på fx 10 er ganske flittigt brugt rundt
omkring (ja, selv 8pt er udbredt!) og specielt i denne størrelse er der
ingen tvivl om hvad der er mest læsevenligt på skærmen.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 16:26

JH skrev:

> Ja, Det er rigtigt. Ved en 24pt størrelse er der ikke de samme
> problemer, men en punkstørrelse på fx 10 er ganske flittigt brugt rundt
> omkring (ja, selv 8pt er udbredt!) og specielt i denne størrelse er der
> ingen tvivl om hvad der er mest læsevenligt på skærmen.

Spørgsmålet er om man overhovedet kan kalde tekster i 10 eller 8 punkt
på en skærm for læsevenlige.

Men jeg kan godt forestille mig at en medvirkende årsag til at
sans-serif er nærmest enerådende på nettet i dag, er at man mange steder
"presser citronen" ved at gå langt ned i skriftstørrelse for at få mere
indhold med på siden. Og som du skriver så vil man lettere kunne gå ned
i små størrelser med en sans-serif-skrift.

Jeg lavede en hurtig testside hvor man kan sammenligne læsbarhed og
"fylde" af Verdana vs. Times i små størrelser:
<http://www.gyros.dk/usenet/html/smaat.shtml>.


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Bertel Lund Hansen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-04 17:01

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Jeg lavede en hurtig testside hvor man kan sammenligne læsbarhed og
>"fylde" af Verdana vs. Times i små størrelser:

På mit system er Verdana 8-punkt fuldstændig ulæselig. Times i
samme størrelse kan dechiffreres, men ikke læses.

Man kan konstatere det ved selvsyn her:
http://lundhansen.dk/bertel/skriftyper.jpg

Billedet fylder 263 KB da det er gemt uden komprimering for at
udelukke forstyrrende effekter.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 18:24

Bertel Lund Hansen wrote:
> På mit system er Verdana 8-punkt fuldstændig ulæselig. Times i
> samme størrelse kan dechiffreres, men ikke læses.
>
> Man kan konstatere det ved selvsyn her:
> http://lundhansen.dk/bertel/skriftyper.jpg

Ja, det er noget nær det samme her, men jeg har godt slået
skrifttypeudjævning (tror jeg det hedder) til, så det ser lidt bedre ud.
Det ser ikke ud som om du har slået det til, men det er måske med vilje?

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-04 18:34

JH skrev:

>Ja, det er noget nær det samme her, men jeg har godt slået
>skrifttypeudjævning (tror jeg det hedder) til, så det ser lidt bedre ud.
>Det ser ikke ud som om du har slået det til, men det er måske med vilje?

Jeg har ikke før vidst hvad den udjævning skulle være godt for,
så den har jeg ikke slået til. Jeg har ikke kunnet konstatere en
forskel med de skriftstørrelser jeg normalt bruger.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 18:39

Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg har ikke før vidst hvad den udjævning skulle være godt for,
> så den har jeg ikke slået til. Jeg har ikke kunnet konstatere en
> forskel med de skriftstørrelser jeg normalt bruger.

Prøv og kig på dit screenshot:
http://lundhansen.dk/bertel/skriftyper.jpg

Kan du se overskriften "Små skrifter" er hakket - specielt "S"?

Hvis du prøver at slå skrifttypeudjævning til, vil du se en forskel. "S"
bliver nemlig mere rundt.

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 11:18

JH skrev:

>Kan du se overskriften "Små skrifter" er hakket - specielt "S"?

>Hvis du prøver at slå skrifttypeudjævning til, vil du se en forskel.

Ja, det skal jeg love for. Tak for oplysningen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-04 16:55

JH skrev:

>> Jeg er uenig.

>Hvorfor?

Fordi postulatet er forkert. Det ved jeg fra 8 års daglig læsning
af store mængder skærmskrift. Jeg har fundet den skrift der giver
mig den mest ubesværede læsning. Derudover ved jeg det fra de
omtalte undersøgelser - altså at der ikke er noget absolut bedste
valg hvad seriffer angår.

>> Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
>> af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
>> for træls at læse.

>Hold da op, findes der virkelig så kræsne surfere.

Hvad mener du med kræsen? Hvorfor skulle jeg anstrenge mit hoved
og mine øjne med at læse trælse sider?

>Hvad var argumenterne for de forskellige holdninger?

Undersøgelser består ikke af argumenter. De består af målinger på
hvad der læses hurtigst og så naturligvis en konklusion.

>> Men postulatet at sans-serif er bedst til skærmlæsning ses langt
>> oftere end det modsatte.

>Måske fordi der er en grund til det.

Der er ingen saglig grund.

>Serif-skrifttyper har som bekendt fødder, og disse fødder kan
>især ved mindre skrifttypestørrelser forstyrre læsningen.

Skrivebordsargumenter vejer ikke så tungt i mine overvejelser som
de praktiske forsøg jeg har læst om, og mine egne erfaringer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 18:41

Bertel Lund Hansen wrote:
> Fordi postulatet er forkert. Det ved jeg fra 8 års daglig læsning
> af store mængder skærmskrift. Jeg har fundet den skrift der giver
> mig den mest ubesværede læsning. Derudover ved jeg det fra de
> omtalte undersøgelser - altså at der ikke er noget absolut bedste
> valg hvad seriffer angår.

Nu var det ikke noget postulat. Jeg angav faktisk en grund til hvorfor
det forholder sig sådan. Jeg gentager:

"Serif-skrifttyper har som bekendt fødder, og disse fødder kan især ved
mindre skrifttypestørrelser forstyrre læsningen. Skrifttypen bliver
simpelthen mere knudret, fordi der er meget få pixels til at lave
bogstaverne pæne. Se fx bogstavet "s", som bliver væsentlig mere knudret
i serif-udgaven."

> Hvad mener du med kræsen? Hvorfor skulle jeg anstrenge mit hoved
> og mine øjne med at læse trælse sider?

Jamen bevares, hvis du virkelig ikke kan holde ud til at læse
serif-typer, så er der jo ikke andet at gøre end at forlade sitet. Med
"kræsen" mener jeg blot at jeg er overrasket over at man kan blive så
irriteret over valg af skrifttype at man forlader sitet.

> Undersøgelser består ikke af argumenter. De består af målinger på
> hvad der læses hurtigst og så naturligvis en konklusion.

Jeg omformulerer: Hvilke argumenter fremfører dem der argumenterer for
hhv. serif og sans-serif skrifttyper?

Du kunne måske delagtiggøre os andre med konklusionerne? Altså, hvad
sagde de målinger, der førte frem til konklusionen? Hvordan blev der
målt? Hvem stod bag målingen?

> Der er ingen saglig grund.

Hvad kalder så du mit argument om at en lille serif-skrifttype er mindre
læsbar end en sans-serif skrifttype? Usagligt?

> Skrivebordsargumenter vejer ikke så tungt i mine overvejelser som
> de praktiske forsøg jeg har læst om, og mine egne erfaringer.
>

Hvad mener du med skrivebordsargumenter?

Hvis du har fundet ud af at serif-skrifttyper er bedst for dig, så er
det jo fint - og bare rolig, jeg skal nok tilføje et alternativt
stylesheet med serif-skrifttyper på mit næste website

Mvh
Jeppe

Erik Ginnerskov (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 08-11-04 22:41

JH wrote:

>> Der er ingen saglig grund.
>
> Hvad kalder så du mit argument om at en lille serif-skrifttype er
> mindre læsbar end en sans-serif skrifttype? Usagligt?

I hvert fald uforståeligt, når postulatet kommer over 3 timer efter at Jens
med al ønskelig tydelighed beviste det modsatte:

<http://www.gyros.dk/usenet/html/smaat.shtml>

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 23:24

Erik Ginnerskov wrote:
> I hvert fald uforståeligt, når postulatet kommer over 3 timer efter at Jens
> med al ønskelig tydelighed beviste det modsatte:
>
> <http://www.gyros.dk/usenet/html/smaat.shtml>
>

Fordi jeg svarer senere, betyder det ikke at jeg ikke har læst Jens' indlæg.

Jeg mener IKKE Jens beviste det modsatte. Der er INGEN af de 4 eksempler
der er særlig læsbare. Jeg har aldrig set nogen sites som har angivet
deres skrittyper så små, for de er jo ulæselige.

Jens har angivet størrelsen i px, men jeg snakkede om points. Hvis Jens
kunne prøve at sætte størrelsen i px til hvad der svarer til fx 8pt og
10pt i IE/Windows, tror jeg det bliver mere tydeligt hvad jeg mener, når
jeg siger at serif-skrifttyper i små størrelser er mindre læsbare end
sans-serif-skrifttyper.

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 11:32

JH skrev:

>Nu var det ikke noget postulat. Jeg angav faktisk en grund til hvorfor
>det forholder sig sådan.

Ja, men det er en grund du (eller en anden) har udspekuleret. Jeg
lægger vægt på praktiske forsøg med hvad der faktisk er lettest
at læse som det kan måles.

Et postulat ophører ikke med at blive et postulat selv om det
begrundes. Det sker først når det kan bevises.

>Jeg gentager:

Det behøver du ikke.

>> Hvad mener du med kræsen? Hvorfor skulle jeg anstrenge mit hoved
>> og mine øjne med at læse trælse sider?

>Jamen bevares, hvis du virkelig ikke kan holde ud til at læse
>serif-typer, så er der jo ikke andet at gøre end at forlade sitet.

Du har ikke læst hvad jeg skrev. Jeg skifter ikke automatisk væk
fra sans-serif-skrifter. Jeg gør det hvis de er svære at læse.
Jeg ville naturligvis gøre noget tilsvarende med serifskrifter,
bortset fra at jeg der blot ville forstørre skriften. Det sker
blot sjældnere.

>Med "kræsen" mener jeg blot at jeg er overrasket over at man kan blive så
>irriteret over valg af skrifttype at man forlader sitet.

Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev at jeg slog væk fra
skrifttypen - underforstået: og over til min egen standard. Det
sker dog også at jeg helt forlader sitet.

>Jeg omformulerer: Hvilke argumenter fremfører dem der argumenterer for
>hhv. serif og sans-serif skrifttyper?

De argumenterer ikke. De laver tidsstudier over hvad nogle
forsøgspersoner læser hurtigst, og så konkluderer de at den type
der læses hurtigt, er bedst.

>Du kunne måske delagtiggøre os andre med konklusionerne?

Det har jeg forsøgt på et overordnet plan. Jeg fandt cirka lige
mange undersøgelser til støtte for begge synspunkter (at
sans-serif er bedst eller at serif er bedst).

>Altså, hvad sagde de målinger, der førte frem til konklusionen?

Så vidt jeg husker var der i den tidligere debat links til de
forskellige undersøgelser. Jeg agter ikke at finde dem frem igen.

>> Der er ingen saglig grund.

>Hvad kalder så du mit argument om at en lille serif-skrifttype er mindre
>læsbar end en sans-serif skrifttype? Usagligt?

Når du fremfører det så absolut, er det usagligt. Hvad der læses
lettest kommer an på skrifttype, størrelse, skærmtype,
skærmstørrelse, opløsning og styresystem foruden ydre forhold
(lys, øjne, vinkel, afstand osv.).

Dit argument lyder som det jeg kalder et skrivebordsargument - at
det altså er baseret på spekulationer og ikke undersøgelser.

>Hvis du har fundet ud af at serif-skrifttyper er bedst for dig, så er
>det jo fint

Mit ærinde er ikke at kæmpe min egen sag. Jeg har en knap der
skifter om til min standardskrift og -farver uafhængigt af
designerens valg. Jeg gør blot opmærksom på at der er forkert at
påstå at den ene skrifttype er bedre end den anden. De er i det
store og hele lige gode. Under et konkret sæt betingelser kan den
ene af dem være klart bedre end den anden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 18:44

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ja, men det er en grund du (eller en anden) har udspekuleret. Jeg
> lægger vægt på praktiske forsøg med hvad der faktisk er lettest
> at læse som det kan måles.
>
> Et postulat ophører ikke med at blive et postulat selv om det
> begrundes. Det sker først når det kan bevises.

Du må hellere få pudset hørebrillerne. Det var netop ikke et postulat,
det kan jo tydeligt ses ved Jens' 2. eksempel. Jens har på glimrende vis
demonstreret at ved 8pt (10pt er desværre ikke vist) er en font som
Verdana tydeligere end fx Times.

> Du har ikke læst hvad jeg skrev. Jeg skifter ikke automatisk væk
> fra sans-serif-skrifter. Jeg gør det hvis de er svære at læse.
> Jeg ville naturligvis gøre noget tilsvarende med serifskrifter,
> bortset fra at jeg der blot ville forstørre skriften. Det sker
> blot sjældnere.

Jo, jeg har skam læst hvert et ord, men så er det da på plads.

Egentlig er det spændende i denne sammenhæng ikke hvorvidt du og jeg er
uenige, men nærmere hvordan man som designer skal forholde sig. Hvis
nogle sværger til serif-skrittyper og andre til sans-serif-skrifttyper -
og vel at mærke i en sådan grad at de kan finde på at forlader et sitet
pga. "forkert" valg af skrifttyper - hvad så? Skal man udvikle og
vedligeholde 2 stylesheets? Kan det betale sig ift. antallet (hvem ved
hvor mange) af disse brugere?

> Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev at jeg slog væk fra
> skrifttypen - underforstået: og over til min egen standard. Det
> sker dog også at jeg helt forlader sitet.

OK, nu er jeg forvirret. Jeg læste din udmelding som om du nogle gange
forlader sitet. Det var dét jeg blev overrasket over. Og nu skriver du selv:

"Det sker dog også at jeg helt forlader sitet".

> De argumenterer ikke. De laver tidsstudier over hvad nogle
> forsøgspersoner læser hurtigst, og så konkluderer de at den type
> der læses hurtigt, er bedst.

Så vil jeg gerne se resultatet af en undersøgelse hvor der bliver testet
på størrelserne 8pt og 10pt. Indtil da er jeg ikke overbevist.

> Det har jeg forsøgt på et overordnet plan. Jeg fandt cirka lige
> mange undersøgelser til støtte for begge synspunkter (at
> sans-serif er bedst eller at serif er bedst).

Hvornår, hvor og fra hvem? Det kan jo lige så godt være dit eget
postulat.

> Så vidt jeg husker var der i den tidligere debat links til de
> forskellige undersøgelser. Jeg agter ikke at finde dem frem igen.

OK, men så er det jo ikke nemt, når vi ikke har noget konkret at
diskutere. Jeg vil stadig henvise til Jens' konkrete eksempel.

> Når du fremfører det så absolut, er det usagligt.

Du kan næppe kalde det usagligt. Saglighed betyder noget i retning af
argumentation, upartisk fremstilling, og det er jo netop det jeg mener
jeg har gjort, når jeg peger på Jens' eksempel.

Til grund for ethvert bevis ligger en analyse eller nogle målinger, men
i mange beviser findes der ubendte faktorer, hvilket er grunden til at
forskellige eksperter ofte er uenige.

> Hvad der læses
> lettest kommer an på skrifttype, størrelse, skærmtype,
> skærmstørrelse, opløsning og styresystem foruden ydre forhold
> (lys, øjne, vinkel, afstand osv.).

Ja, det er vi helt enige i.

> Dit argument lyder som det jeg kalder et skrivebordsargument - at
> det altså er baseret på spekulationer og ikke undersøgelser.

Nu må du hellere få fat i ordbogen og finde ud af hvad "spekulation"
betyder. Og kig så igen på Jens' 2. eksempel.

> Mit ærinde er ikke at kæmpe min egen sag. Jeg har en knap der
> skifter om til min standardskrift og -farver uafhængigt af
> designerens valg. Jeg gør blot opmærksom på at der er forkert at
> påstå at den ene skrifttype er bedre end den anden. De er i det
> store og hele lige gode. Under et konkret sæt betingelser kan den
> ene af dem være klart bedre end den anden.
>

Jeg tror efterhånden jeg har slået fast at det var de meget udbredte 8
og 10pt størrelser jeg talte om. Så nej, jeg påstår ikke at den ene
skrifttype er bedre end den anden i ALLE henseender.

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 19:27

JH skrev:

>> Et postulat ophører ikke med at blive et postulat selv om det
>> begrundes. Det sker først når det kan bevises.

>Du må hellere få pudset hørebrillerne. Det var netop ikke et postulat,
>det kan jo tydeligt ses ved Jens' 2. eksempel.

Sikke et held Jens kom med det eksempel. Trist at dit postulat
kom først.

>Jens har på glimrende vis demonstreret at ved 8pt (10pt er desværre ikke vist)
>er en font som Verdana tydeligere end fx Times.

Jeg har aldrig sagt at sans-seriffer ikke under visse
omstændigheder er bedst.

>Egentlig er det spændende i denne sammenhæng ikke hvorvidt du og jeg er
>uenige, men nærmere hvordan man som designer skal forholde sig.

Det er nemt. Undlad at specificere en font og en størrelse. Så
står teksten sådan som læseren er vant til at se den. Og hvis nu
ens designønsker gør at skriften skal se ens ud? Jamen, så har
man nok også en mening om hvilken type der passer bedst.

>OK, nu er jeg forvirret. Jeg læste din udmelding som om du nogle gange
>forlader sitet.

Det er ikke nemt at diskutere ordentligt hvis du ikke kan læse
indenad.

>Så vil jeg gerne se resultatet af en undersøgelse hvor der bliver testet
>på størrelserne 8pt og 10pt. Indtil da er jeg ikke overbevist.

Vi er altså enige om at skrivebordsargumenter ikke dur.

>Hvornår, hvor og fra hvem? Det kan jo lige så godt være dit eget
>postulat.

Det er et postulat. Jeg har ikke underbygget det. Men mit
postulat er at der kan findes undersøgelser (prøv Google, det
gjorde jeg).

>OK, men så er det jo ikke nemt, når vi ikke har noget konkret at
>diskutere. Jeg vil stadig henvise til Jens' konkrete eksempel.

Det er alt for lidt. En ordentlig undersøgelse tester personer
under opsyn, udvalgt blandt folk der er vant til de to
skrifttyper henholdsvis og tager højde for alle de tidligere
nævnte faktorer.

>> Når du fremfører det så absolut, er det usagligt.

>Du kan næppe kalde det usagligt.

Jeg kan, jeg gør det, og det er rigtigt.

>Saglighed betyder noget i retning af
>argumentation, upartisk fremstilling, og det er jo netop det jeg mener
>jeg har gjort, når jeg peger på Jens' eksempel.

Ja - med tilbagevirkende kraft. Selv om Jens' eksempel kom først,
er det alt for spinkelt et grundlag at drage din konklusion på.
Jeg tror gere at du nemmest læser sans-serif-skrifter. Jeg tror
ikke du ved ret meget om hvad andre bedst læser.

>Jeg tror efterhånden jeg har slået fast at det var de meget udbredte 8
>og 10pt størrelser jeg talte om. Så nej, jeg påstår ikke at den ene
>skrifttype er bedre end den anden i ALLE henseender.

Og jeg påstår at uanset opløsning er der omstændigheder der kan
gøre begge skrifter til det bedste valg.

Jens eksempel (som er fint til brug her i tråden) repræsenterer
så langt fra alle mulige omstændigheder.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 22:59

Bertel Lund Hansen skrev:

> På mit system er Verdana 8-punkt fuldstændig ulæselig. Times i
> samme størrelse kan dechiffreres, men ikke læses.

Allerførst - man kan ikke sammenligne størrelserne direkte, da der
er forskel på hvor meget en skrift fylder i en given størrelse. Jeg
har sammenlignet Times 8px med Verdana 7px og Times 9px med Verdana
8px - det giver parvis nogenlunde samme fylde.

På min arbejdsmaskine (1152x854 pixels på en 19" skærm) var Verdana
lige læsbar i 7px og rimelig læsbar i 8px - mens Times i 8px var
helt ulæselig og Times i 9px stadig var svær at læse.

Når jeg nu tjekker på min hjemmemaskine (1024x768 på 17"), er
billedet vendt. Her er Verdana ulæselig både i 7px og 8px, mens
Times 8px næsten kan læses og Times 9px fint kan læses. Det svarer
ret præcist til det skærmdump Bertel har lavet.

De to maskiner kører begge Windows 2000, og begge steder har jeg
tjekket med Firefox 1.0PR.

Den indstilling for skrifttypeudjævning der er blevet nævnt i
tråden, har jeg ikke fundet nogen steder (er det noget der kun
ligger i IE?)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 23:15

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Den indstilling for skrifttypeudjævning der er blevet nævnt i
> tråden, har jeg ikke fundet nogen steder (er det noget der kun
> ligger i IE?)

Nej, denne indstilling er i Windows. Man kan finde den ved at
højreklikke på skrivebordet og vælge "Egenskaber". I XP vælger man
derefter fanebladet "Udseende" og klikker på "Effekter..." (nederste
højre hjørne). Nu har du mulighed for at vælge hvilken metode du vil
bruge til at udjævne kanter på skrifttyper.

Jeg kan ikke huske præcis hvor denne indstilling er i fx 98 og 2000, men
det er også et sted under "Egenskaber" ved højreklik på skrivebordet,
mener jeg.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-11-04 23:16

JH skrev:

> "Serif-skrifttyper har som bekendt fødder, og disse fødder kan
> især ved mindre skrifttypestørrelser forstyrre læsningen.

Det troede jeg også i eftermiddags - og sådan så det da også ud da
jeg kiggede på min testside fra min arbejdsmaskine. Men Bertels
skærmdump - og min afprøvning hjemmefra - viser at det ikke er helt
så enkelt at afgøre. Hvor sans-serif-skriften (Verdana) var klart
overlegen på min arbejdsmaskine, er resultatet omvendt (og lige så
klart) fra min hjemmemaskine - her er serif-skriften (Times)
vinderen.

Uanset om dit udsagn er korrekt eller ej, er det et problem der
opstår ved små skrifttyper. Det kan ikke overføres direkte til
større skrifttyper. Alle kan vel være enige om at en for lille
skrifttype virker generende for læsningen. Hvis man vil finde den
mest læsevenlige skrifttype, skal man ikke kigge på skriften i
meget små (eller meget store) varianter - men kigge på den i en
praktisk brødtekststørrelse.

Det er en anden sag hvis man vil finde den bedste skrift til
allround-brug - her bliver det vigtigt om skriften også ser godt ud
i meget små og meget store størrelser.


> Jamen bevares, hvis du virkelig ikke kan holde ud til at læse
> serif-typer, så er der jo ikke andet at gøre end at forlade
> sitet.

Man kan jo også bare slå css fra, eller bruger et bruger-css-ark
til at gennemtvinge serif-visning. Hvis man kender sin browser
(hvad jeg er overbevist om at Bertel gør), er det en smal sag.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (08-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 08-11-04 23:36

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Uanset om dit udsagn er korrekt eller ej, er det et problem der
> opstår ved små skrifttyper. Det kan ikke overføres direkte til
> større skrifttyper. Alle kan vel være enige om at en for lille
> skrifttype virker generende for læsningen. Hvis man vil finde den
> mest læsevenlige skrifttype, skal man ikke kigge på skriften i
> meget små (eller meget store) varianter - men kigge på den i en
> praktisk brødtekststørrelse.

Helt enig! For små skrifttyper er der vel ingen der synes om (heller
ikke mig selv). Nu burde jeg nok have specificeret mere tydeligt, hvad
jeg mente med "små skrifttyper" for at undgå forvirringen. Jeg burde
have skrevet "små skrifttyper med en størrelse på 8 og 10pt". Som jeg
har skrevet giver det ingen mening at tale om skrifttyper på 7 og 8px -
de er ikke særlig læsbare nogen af dem imo.

Og ja, jeg er klar over når vi går højere op i størrelse, så er der ikke
de samme problemer. Jeg ser dog rigtig mange sites, der bruger 8 og
10pt, så ift. dette er det vel relevant at diskutere om ikke sans-serif
skrifttyper i præcis disse størrelser er mere læsbare?

> Man kan jo også bare slå css fra, eller bruger et bruger-css-ark
> til at gennemtvinge serif-visning. Hvis man kender sin browser
> (hvad jeg er overbevist om at Bertel gør), er det en smal sag.

Ja, det håber jeg også, jeg blev bare overrakset over Bertels
kompromisløse holdning om blot at forlade sitet.

Hvor slår man forøvrigt CSS fra? Jeg synes ikke jeg kan finde det i
hverken IE6 eller Firefox.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 00:08

JH skrev:

> Jeg mener IKKE Jens beviste det modsatte.

Det er jeg enig i. Hvis min testside beviser noget, så er det at
læsbarheden af små skrifter afhænger af den maskine man sidder ved
(opløsning, skærmstørrelse og evt. DPI).


> Der er INGEN af de 4 eksempler der er særlig læsbare. Jeg har
> aldrig set nogen sites som har angivet deres skrittyper så
> små, for de er jo ulæselige.

Jeg har bevidst gået helt til grænsen (og måske over) for at
undersøge om problemet med utydelige serifskrifter på grund af
fødderne ville træde frem.


> Jens har angivet størrelsen i px, men jeg snakkede om points.
> Hvis Jens kunne prøve at sætte størrelsen i px til hvad der
> svarer til fx 8pt og 10pt i IE/Windows, tror jeg det bliver
> mere tydeligt hvad jeg mener

Vær så artig: <http://gyros.dk/usenet/html/smaat2.shtml>

Her er forskellige varianter af Times og Verdana fra 6pt til 10pt.
På min hjemmeskærm står alle fint, men den mindste - Times (7pt) -
er dog besværlig at læse. Det skal dog også bemærkes at Verdana 6pt
faktisk fylder mere end Times 7pt (hvor Verdana 7px ellers var
mindre end Times 8px).

Det sidste eksempel på siden er Verdana 9pt mod Times 10pt. Her
fylder de to eksempler præcis lige meget. Det er praktisk hvis man
vil sammenligne læseligheden.

Prøv evt. at eksperimentere med at ændre skriftstørrelsen med
scrollhjul eller lignende. Så vidt jeg kan bedømme, bliver sans-
serif-skriften hurtigt meget kompakt i linjerne når
skriftstørrelsen bliver sat op - hvis jeg vil have et pænt
skriftbillede, vil jeg foretrække at øge linjeafstanden. Serif-
skriften klarer sig klart bedre ved større typer (og uden at pille
ved linjeafstanden).


Min egen (foreløbige) konklusion er derfor at sans-serif-skrifter
klarer sig bedre end serif-skrifter ved små skriftstørrelser mens
det forholder sig omvendt ved større skriftstørrelser. Jeg har ikke
prøvet hvordan det forholder sig hvis man også definerer
linjeafstanden.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 00:23

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Vær så artig: <http://gyros.dk/usenet/html/smaat2.shtml>

Ih, tak

> Her er forskellige varianter af Times og Verdana fra 6pt til 10pt.
> På min hjemmeskærm står alle fint, men den mindste - Times (7pt) -
> er dog besværlig at læse. Det skal dog også bemærkes at Verdana 6pt
> faktisk fylder mere end Times 7pt (hvor Verdana 7px ellers var
> mindre end Times 8px).

Nu tror jeg det bliver tydeligt hvad jeg mener. Det er her
sans-serif-skrifttyperne er stærkest, og jeg vil påstå (uden at at kunne
henvise til nogen statistik) at 8pt og 10pt (som Jens godt nok ikke har
med i eksemplet) er nogle af de mest udbredte størrelser på
professionelle websites. Det er muligt der er ved at ændre sig?

> Det sidste eksempel på siden er Verdana 9pt mod Times 10pt. Her
> fylder de to eksempler præcis lige meget. Det er praktisk hvis man
> vil sammenligne læseligheden.

Jeg synes ikke der er nogen tvivl om at sans-serif er mere læsbar i
disse størrelser. Serif-typerne virker meget knudrede pga. fødderne.

> Prøv evt. at eksperimentere med at ændre skriftstørrelsen med
> scrollhjul eller lignende. Så vidt jeg kan bedømme, bliver sans-
> serif-skriften hurtigt meget kompakt i linjerne når
> skriftstørrelsen bliver sat op - hvis jeg vil have et pænt
> skriftbillede, vil jeg foretrække at øge linjeafstanden. Serif-
> skriften klarer sig klart bedre ved større typer (og uden at pille
> ved linjeafstanden).

Ja, en øget linieafstand vil helt klart hjælpe - faktisk i begge tilfælde.

> Min egen (foreløbige) konklusion er derfor at sans-serif-skrifter
> klarer sig bedre end serif-skrifter ved små skriftstørrelser mens
> det forholder sig omvendt ved større skriftstørrelser. Jeg har ikke
> prøvet hvordan det forholder sig hvis man også definerer
> linjeafstanden.

Enig!

Mvh
Jeppe

Erik Ginnerskov (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 09-11-04 07:31

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

> Det er jeg enig i. Hvis min testside beviser noget, så er det at
> læsbarheden af små skrifter afhænger af den maskine man sidder ved
> (opløsning, skærmstørrelse og evt. DPI).

Som Jens' eksperimenter antyder, svarer Times i en given størrelse
nogenlunde til en Verdana et point mindre - uanset, om teksten angives i
punkter eller pixels.

Ad <http://gyros.dk/usenet/html/smaat.shtml>:

På maskine A (1024x768 på 17")

Ved 100% skrift er Times næsten læselig i 8px og læselig i 9px.
Verdana er ulæselig i både 7 og 8px.

Ved 110% skrift er Times læselig i 8px og 9px
Verdana er ulæselig i 7 px men læselig i 8 px.

Først ved 130% skrift er Verdana 7px læselig.

På maskine B (800x600 på 14")

Times er læselig i begge størrelser ved 100%
Verdana 8px læselig fra 120%.

Men jeg vil dog tilføje, at når Verdana bliver stor nok til at være læselig,
er den lettere at læse end den tilsvarende Times. Så det afhænger af
skriftstørrelsen, hvilken skrifttype, der opleves som læselig

Ad <http://gyros.dk/usenet/html/smaat2.shtml>:

Også her oplever jeg, at Times er læselig ved mindre skriftstørrelse end
Verdana. Men når Verdana først bliver læselig, er den faktisk lettere at
læse end Times.

Så skal vi ikke konkludere, at begge sider har ca. lige meget ret?

Personligt har jeg altid foretrukket sans-serif til skærm (startede med
Arial, men skiftede til Vedana, da jeg stiftede bekendskab med den skrift),
så Jens' lille eksperiment i går slog mig med undren. Men det rokker ikke
ved, at jeg bruger "Verdana, Arial, Sans-Serif" på Hjemmesideskolen.

At jeg så bruger Times på min private hjemmeside, er et spørgsmål om
design - skrifttypen skal modsvare sidens 'skin'. Der har jeg så måttet
sætte skriftstørrelsen op for læsbarheden.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



Per Christoffersen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-11-04 10:08


"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:4190641e$0$33743$14726298@news.sunsite.dk...

> Også her oplever jeg, at Times er læselig ved mindre skriftstørrelse end
> Verdana. Men når Verdana først bliver læselig, er den faktisk lettere at
> læse end Times.
>
> Så skal vi ikke konkludere, at begge sider har ca. lige meget ret?

En anden del af konklusionen er, at der er så mange forhold, der har
indflydelse på læsbarhed, at det er svært at lave målinger på den slags hvis
man ikke holder tungen helt lige i munden.

De eksempler der er lagt ud på nettet ifbm. denne tråd har feks alle en
linjelængde, der ligger over de anbefalinger jeg kender fra grafiske
eksperter. Det har stor indvirken på læsbarhed og læsehastighed.

Endvidere er det ganske svært at måle på sig selv. En klassisk simpel måde
at måle læsbarhed på er at studere andre der læser. En person sidder for an
skærmen og læser, - undersøgeren sidder på den anden side af bordet, og
fokuserer udelukkende på at studere læserens øjne. Det er ganske tydeligt at
se på øjnenes bevgelse, hvornår læsningen flyder, og hvornår den ikke gør.

At skrifterne optræder forskelligt ved samme pixelstørrelse er ikke så
underligt. Verdana er faktisk designet til at læse på skærm, og har derfor
nogle karakteristika, der adskiller den fra traditionelle skrifter. Den er
bredere (og fylder derfor mere) og så har den en højere x-højde (som er den
højde der ca. svarer til et lille o). Begge dele for at gøre tegningen af
bogstavet bedre.

Men begge skrifter har deres styrker ved forskellige pixelstørrelser, og
sandheden er derfor ikke så entydig. Personligt ville jeg nok vælge en anden
skrifttype end Times, hvis det skal være en serif-skrift. Georgia feks. er
designet efter samme principper som Verdana men er en serif-skrift.

Endvidere er det overhovedet ikke til at komme uden om, at læserens
vaner/præferencer spiller en betydelig (ubevidst) rolle for opfattelsen af
hele læsesituationen. Vanernes rolle spillede feks. en rolle i en nyere
dansk læseundersøgelse, som en bekendt (langt ude) til mig har været
involveret i. den klassiske opfattelse af læsbarhed har været at
serif-skrifter er mere læsbare end sans-serif. En undersøgelse som omfattede
DTU-studerende kom imidlertid til det modsatte resultat. Konklusionen på det
var, at de studerende var så vant til at læse bøger med sans-serif-skrifter
(som er meget almindelige i amerikansk faglitteratur), at de havde vænnet
sig mere til det, end serif-skrifterne.

Situationen er egentlig så uiennemskuelig, at min egen holdning er, at man
skal bruge den skrift som man selv mener passer bedst til en given
situation/website. Med valget serif/sans-serif sender man jo også et visuelt
signal om afsenderen.

/Per




JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 10:27

Erik Ginnerskov wrote:
> Så skal vi ikke konkludere, at begge sider har ca. lige meget ret?

Jeg ved ikke om nogen af os "har ret". Mit første svar, som medførte
diskussionen, tog udgangspunkt i at jeg mente at de mest udbredte
skriftstørrelser var 8pt (11px) og 10pt (13px), og min konklusion er -
stadig - at sans-serif er den mest læsevenlige i præcis disse størrelser.

Når vi kommer højere op i størrelse, er de to typer lige gode.

Jeg kan så iøvrigt tilføje at en grund til at serif-skrifttyper ikke er
specielt populære blandt professionelle designere er, at i
hjemmesidernes barndom blev der på mange hjemmelavede sites (som blev
designet med skrigende farver, scroll-tekst animerede gif'er osv.) brugt
Times-skrifttypen. Dette mareridt hænger sikkert stadig (med uret!) ved
i visse personers hukommelse, men har altså ikke noget med virkeligheden
at gøre, når vi taler om skriftstørrelser på ikke under 15px.

> Personligt har jeg altid foretrukket sans-serif til skærm (startede med
> Arial, men skiftede til Vedana, da jeg stiftede bekendskab med den skrift),
> så Jens' lille eksperiment i går slog mig med undren. Men det rokker ikke
> ved, at jeg bruger "Verdana, Arial, Sans-Serif" på Hjemmesideskolen.

Ja, jeg må indrømme at de fleste sites jeg har været med til at udvikle,
har benyttet størrelser på 11/13px, og har derfor også brugt
verdana/arial. Jeg er begyndt at få øjnene op for at bruge andre
skrifttyper også, fx Georgia, men så skal vi jo lidt højere op i
størrelse...

> At jeg så bruger Times på min private hjemmeside, er et spørgsmål om
> design - skrifttypen skal modsvare sidens 'skin'. Der har jeg så måttet
> sætte skriftstørrelsen op for læsbarheden.
>

Helt rigtigt. For en skrifttype handler ikke blot om læsbarhed. Det
handler også om det designmæssige udtryk.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 00:09

JH skrev:

> Nej, denne indstilling er i Windows. Man kan finde den ved at
> højreklikke på skrivebordet og vælge "Egenskaber". I XP vælger
> man derefter fanebladet "Udseende" og klikker på "Effekter..."

O.k. - fundet og afprøvet. Jeg kan ikke se nogen stor forskel, men
lidt sker der da.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 09:35

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> O.k. - fundet og afprøvet. Jeg kan ikke se nogen stor forskel, men
> lidt sker der da.

Jeg skal måske lige tilføje at det hovedsageligt er de store skrifttyper
der bliver pæne.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 00:16

JH skrev:

> Ja, det håber jeg også, jeg blev bare overrakset over Bertels
> kompromisløse holdning om blot at forlade sitet.

Skrev Bertel netop ikke at han bare valgte at se sitet med en
serif-skrift i stedet?

> Hvor slår man forøvrigt CSS fra? Jeg synes ikke jeg kan finde
> det i hverken IE6 eller Firefox.

Bertel bruger Opera. Her har man mulighed for at skifte til "User
mode" der fx kan slå css fra.

I Firefox kan man fx bruge udvidelsen Web Developer, der blandt
meget andet indeholder muligheden for at slå css fra
(Ctrl-Skift-D).

Jeg ved ikke om muligheden findes i IE.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 00:31

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Skrev Bertel netop ikke at han bare valgte at se sitet med en
> serif-skrift i stedet?

Han skrev i hvert fald:

"Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
for træls at læse."

Og det var det jeg kommenterede

> Bertel bruger Opera. Her har man mulighed for at skifte til "User
> mode" der fx kan slå css fra.

Aha, interessant. Ved ikke om det er specielt brugbart, men det er da
rart at have muligheden (de fleste "almindelige" brugere ville nok ikke
tænke over det).

> I Firefox kan man fx bruge udvidelsen Web Developer, der blandt
> meget andet indeholder muligheden for at slå css fra
> (Ctrl-Skift-D).

Ah, den har jeg faktisk installeret. Duh!

> Jeg ved ikke om muligheden findes i IE.

Jeg kan ikke se den i hvert fald, men vil da gerne høre hvor det er,
hvis nogen ved det.

Mvh
Jeppe

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 09:44

JH wrote:
> Jeg kan ikke se den i hvert fald, men vil da gerne høre hvor det er,
> hvis nogen ved det.

Ah, nu har jeg fundet ud af det:

I "Internetindstillinger" på fanebladet "Generelt" klikkes på knappen
"Hjælp til handicappede..." (nederst til højre). I boksen der kommer op
har man mulighed for ignorere farver, skrifttyper og skriftsstørrelser.
Det er XP, IE6.

Mvh
Jeppe

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 11:04

JH skrev:

> I "Internetindstillinger" på fanebladet "Generelt" klikkes på knappen
> "Hjælp til handicappede..." (nederst til højre). I boksen der kommer op
> har man mulighed for ignorere farver, skrifttyper og skriftsstørrelser.
> Det er XP, IE6.

Ja - der er faktisk nogle muligheder også med IE. Men det generelle
problem med dem, er at det er besværligt at skifte mellem
"handicap"-indstillinger og "normale" indstillinger (egentlig har det
ikke noget med handicappede at gøre, hvad MS vist også vil ændre på i
kommende versioner).


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 11:09

JH skrev:

> Han skrev i hvert fald:
>
> "Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
> af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
> for træls at læse."

Ja - "væk fra hjemmesidens *valg* af sans-seriffer" - ikke væk fra
hjemmesiden generelt. Jeg kan nu også godt forestille mig at droppe en
side hvis man mener at skriften på den er for grim (og indholdet ikke
interessant nok til at ignorere det).

[Operas User Mode]

> Aha, interessant. Ved ikke om det er specielt brugbart,

Det er det. Jeg er ikke selv Opera-bruger, og finder skiftet mellem de
forskellige indstillinger i user mode lidt besværligt, men det er så
afgjort brugbart.

> (de fleste "almindelige" brugere ville nok ikke tænke over det).

Det har du ret i - men Bertel hører nok heller ikke til den kategori af
brugere...


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 11:40

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Ja - "væk fra hjemmesidens *valg* af sans-seriffer" - ikke væk fra
> hjemmesiden generelt. Jeg kan nu også godt forestille mig at droppe en
> side hvis man mener at skriften på den er for grim (og indholdet ikke
> interessant nok til at ignorere det).
>
> [Operas User Mode]
>

Ah, på den måde, så undskylder jeg misforståelsen. Jeg tror jeg lider
under (alt) for mange års brug af IE - det er først inden for det sidste
års tid jeg er begyndt at bruge Firefox i stedet for (selv om jeg
desværre er nødt til at bruge IE til visse sites).

> Det er det. Jeg er ikke selv Opera-bruger, og finder skiftet mellem de
> forskellige indstillinger i user mode lidt besværligt, men det er så
> afgjort brugbart.

Det må jeg prøve, selv om jeg forestiller mig at sitet skal være
uhyggelig grimt før jeg vil gøre brug af funktionen.

> Det har du ret i - men Bertel hører nok heller ikke til den kategori af
> brugere...

Hehe, nej det er der nok ingen af os der gør

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 13:20

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Det er det. Jeg er ikke selv Opera-bruger, og finder skiftet mellem de
>forskellige indstillinger i user mode lidt besværligt, men det er så
>afgjort brugbart.

Besværligt? Ctrl-G skifter mellem dokument- og brugerindstilling.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 13:41

Bertel Lund Hansen skrev:

>>Det er det. Jeg er ikke selv Opera-bruger, og finder skiftet mellem de
>>forskellige indstillinger i user mode lidt besværligt,

> Besværligt? Ctrl-G skifter mellem dokument- og brugerindstilling.

Det er ikke skiftet mellem dokument- og brugerindstilling jeg finder
besværligt (selv om jeg ikke kendte genvejen, tak for den). Det er til
gengæld skiftet mellem de forskellige muligheder i brugerindstillingen.

Jeg kommer meget ofte til at klikke på hovedknappen (der skifter
indstillinger for billeder) når jeg i virkeligheden bare vil ned og have
fat i punkterne under brugerindstillinger. Og jeg kan ikke finde ud af
at nulstille brugerindstillingerne - så jeg skal manuelt slå hver enkelt
indstilling til og fra.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 11:40

JH skrev:

>"Jeg bruger kun serifskrifter til det hele og slår
>af og til væk fra hjemmesidens valg af sans-seriffer hvis det er
>for træls at læse."

>Og det var det jeg kommenterede

Nej. Du kommenterede din egen misopfattelse af det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 18:46

Bertel Lund Hansen wrote:
> Nej. Du kommenterede din egen misopfattelse af det.

Åbenbart ikke. Det ser ud til jeg alligevel opfattede det helt korrekt.
Jeg kan se du i et andet svar har skrevet:

"Det sker dog også at jeg helt forlader sitet."

Mvh
Jeppe

Bertel Lund Hansen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-11-04 19:15

JH skrev:

>Åbenbart ikke.

Du er tung i optrækket.

>"Det sker dog også at jeg helt forlader sitet."

Sker det aldrig at du forlader et site i utide?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JH (09-11-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 09-11-04 19:24

Bertel Lund Hansen wrote:
> Du er tung i optrækket.

Ja, og også dum og grim.

> Sker det aldrig at du forlader et site i utide?

Suk.

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 23:13

Per Christoffersen skrev:

> De eksempler der er lagt ud på nettet ifbm. denne tråd har
> feks alle en linjelængde, der ligger over de anbefalinger jeg
> kender fra grafiske eksperter.

Bredden er angivet som 40% (for hver blok). Man kan formindske
linjelængden ved at gøre browservinduet smallere.


> Personligt ville jeg nok vælge en anden skrifttype end Times,
> hvis det skal være en serif-skrift. Georgia feks. er designet
> efter samme principper som Verdana men er en serif-skrift.

Det er rart at vide. Jeg har flusk smækket en Verdana/Georgia-
sammenligning op her: <http://gyros.dk/usenet/html/smaat3.shtml>

Der har også været talt om linjeafstandens betydning - en kopi af
smaat3-siden med line-height: 1.4em (altså 140% af
skriftstørrelsen) kan ses her:
<http://gyros.dk/usenet/html/smaat4.shtml>


> Endvidere er det overhovedet ikke til at komme uden om, at
> læserens vaner/præferencer spiller en betydelig (ubevidst)
> rolle for opfattelsen af hele læsesituationen.

En vigtig og god pointe.


> Situationen er egentlig så uiennemskuelig, at min egen
> holdning er, at man skal bruge den skrift som man selv mener
> passer bedst til en given situation/website.

Jeg synes der kan være en vis fornuft i at vælge skrifter der er
designet med henblik på skærmbrug (altså fx Georgia i stedet for
Times) - og så generelt huske at for små skrifttyper altid er
irriterende. Men ellers er jeg enig; hvis man fra starten har tænkt
læsevenlighed ind i designet, skulle der være gode chancer for at
teksten faktisk også kan læses fornuftigt, uanset om man endte med
en serif eller en sans-serif.

Tak for et oplysende indlæg i øvrigt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Erik Ginnerskov (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-11-04 07:23

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

>> Personligt ville jeg nok vælge en anden skrifttype end Times,
>> hvis det skal være en serif-skrift. Georgia feks. er designet
>> efter samme principper som Verdana men er en serif-skrift.
>
> Det er rart at vide. Jeg har flusk smækket en Verdana/Georgia-
> sammenligning op her: <http://gyros.dk/usenet/html/smaat3.shtml>

Se, nu kunne det være super, hvis du smækkede en småt5.shtml op, hvor du
sammenlignede Times med Georgia (sat i parvis samme størrelse). Det vil
sikkert vise, at Georgia er en langt mere læsevenlig type - imho - end Times

Du kunne måske så efterfølgene lægge alle siderne i en mappe, du kalder
textsammenligning. Så kan de let hives frem en anden gang, for det er
interessante sider at studere. Bl.a. var de to første sider meget
forskellige at se på før og efter at jeg i går slog tekstudjævning til.

Alternativt kunne du arkivere siderne på html-faq.dk.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 10-11-04 15:57

Erik Ginnerskov skrev:

> Se, nu kunne det være super, hvis du smækkede en småt5.shtml op, hvor du
> sammenlignede Times med Georgia (sat i parvis samme størrelse).

Jamen det gør jeg da bare:    
<http://www.gyros.dk/usenet/html/smaat5.shtml>

Jeg har dog ladet Times få et punkt mere end Georgia ved hver
sammenligning - det giver ca. samme fylde.


> Det vil sikkert vise, at Georgia er en langt mere læsevenlig type - imho - end Times

Ja her har jeg i hvert fald ingen problemer med at udpege Georgia som
vinderen. I 7pt er den måske lidt mere uklar end Times - men begge
skrifter er her for små til praktisk brug.
Men i 8 og 10 punkt er Georgia i mine øjne klart tydeligere end Times.
For en ordens skyld skal jeg anføre at jeg bruger følgende
font-angivelse til Times-afsnittene:
   
   font-family: "Times New Roman", Times, serif;

Jeg ved ikke om der er mærkbar forskel på Times New Roman og Times - og
i givet fald hvilken af de to skrifttyper der anvendes på de computere
jeg selv har testet i.


> Du kunne måske så efterfølgene lægge alle siderne i en mappe, du kalder
> textsammenligning.

Jeg vil prøve at lave en mere sammenhængende testpakke når vi engang er
færdige - men indtil videre ligger siderne hvor de er (jeg har ikke for
vane at slette ret meget, så de skal nok være der en rum tid endnu).

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Bertel Lund Hansen (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 10-11-04 19:10

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Ja her har jeg i hvert fald ingen problemer med at udpege Georgia som
>vinderen.

Min brugsfont på mit system er Times New Roman, pkt 12. Den er
jeg så vant til at den samme i pkt. 11 er nemmere for mig end
Georgia pkt. 10.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jens Gyldenkærne Cla~ (11-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-11-04 12:15

Bertel Lund Hansen skrev:

> Min brugsfont på mit system er Times New Roman, pkt 12. Den er
> jeg så vant til at den samme i pkt. 11 er nemmere for mig end
> Georgia pkt. 10.

Vanens magt er stor.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Per Christoffersen (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-11-04 08:52


"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns959CEC28247E7jcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk...
> Per Christoffersen skrev:
>
>> De eksempler der er lagt ud på nettet ifbm. denne tråd har
>> feks alle en linjelængde, der ligger over de anbefalinger jeg
>> kender fra grafiske eksperter.
>
> Bredden er angivet som 40% (for hver blok). Man kan formindske
> linjelængden ved at gøre browservinduet smallere.

Det er en anden ting ved skriftopsætning. At lade linjelængden være op til
brugeren er ikke en metode jeg personligt stoler på. Jeg tror simplethen
ikke på at det er en teknik der er særligt udbredt blandt 'almindelige'
brugere.

Men det er da en fin teknik til læseprøver, så kan man jo undervejs ændre på
lnjeængden, og se hvilken betydning det har.

> Der har også været talt om linjeafstandens betydning - en kopi af
> smaat3-siden med line-height: 1.4em (altså 140% af
> skriftstørrelsen) kan ses her:
> <http://gyros.dk/usenet/html/smaat4.shtml>

Det skulle gerne vise sig, at at læsehastigheden er en funktion af
skriftstørrelse, linjehøjde (skydning) og linjelængde. Jo længere linje, jo
større skydning er nødvendig.
Det er min oplevelse, at skydningen på 1 em generelt er for lille.

/Per



Jens Gyldenkærne Cla~ (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 10-11-04 16:05

Per Christoffersen skrev:

> Det er en anden ting ved skriftopsætning. At lade linjelængden være op til
> brugeren er ikke en metode jeg personligt stoler på.

Det er heller ikke en teknik jeg vil anvende på et rigtigt site.


> Men det er da en fin teknik til læseprøver, så kan man jo undervejs ændre på
> lnjeængden, og se hvilken betydning det har.

Det var netop muligheden for at justere linjelængden selv der fik mig
til at vælge en procentangivelse. Desuden var det også lettere at have
én spaltebredde uanset hvilke fontstørrelser der skulle sammenlignes.


> Det er min oplevelse, at skydningen på 1 em generelt er for lille.

Jeg var overrasket over hvor meget jeg skulle sætte line-height til
(1.4em) før jeg kunne se en mærkbar forskel.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Per Christoffersen (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-11-04 16:26


"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:1mqlrtcs7jy9q$.dlg@jcdmfdk.invalid...
>> Det er min oplevelse, at skydningen på 1 em generelt er for lille.
>
> Jeg var overrasket over hvor meget jeg skulle sætte line-height til
> (1.4em) før jeg kunne se en mærkbar forskel.

Ja det var da også en del. Men måleenheden em skal vist ikke tages helt for
pålydende i skærmsammenhæng, - det hele ser ud til at foregå i prædefinerede
spring. Det er sikkert også godt nok, fordi det skal tilpasses til pixlerne
på skærmen.

Og som sædvanlig er der forholdsvis store forskelle på browserne. Jeg har
lige lavet mig et browservindue, hvor der i højden var plads til 28 linjer,
10 pt, Georgia i Firefox. På samme skærmareal kunne IE kun klare 27
linjer...

/Per



Jens Gyldenkærne Cla~ (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-11-04 23:45

JH skrev:

> Du må hellere få pudset hørebrillerne. Det var netop ikke et
> postulat, det kan jo tydeligt ses ved Jens' 2. eksempel.

Nej - det ses ikke tydeligt. Det eneste der er tydeligt for mig ved
at se på mine egne eksempelsider, er at man ikke let kan kåre en
entydig vinder når man sammenligner læseligheden af serif kontra
sans-serif. Også i de to størrelser du efterlyste er der forskel
fra skærm til skærm.



> Jens har på glimrende vis demonstreret at ved 8pt (10pt er
> desværre ikke vist)

10pt er med nu: <http://gyros.dk/usenet/html/smaat2.shtml>.


> er en font som Verdana tydeligere end fx Times.

Jeg ser ingen klar forskel. Men jeg tror på at vanens magt spiller
en stor rolle - jf. Per Christoffersens indlæg andetsteds i tråden.

NB: Jeg har lagt to sider mere op:
<http://gyros.dk/usenet/html/smaat3.shtml> og
<http://gyros.dk/usenet/html/smaat4.shtml> - hvor jeg har udskiftet
Times med Georgia (der ifølge Per Christoffersen er en serif-skrift
skabt med henblik på skærmbrug). Forskellen på de to sider er at
jeg har øget linjeafstanden på den sidste.

Man kan i øvrigt let teste skrifterne ved forskellige linjelængder
- hvis man ændrer bredden på browseren, følger tekstbredderne med
ned (og de forbliver lige brede).


> Egentlig er det spændende i denne sammenhæng ikke hvorvidt du
> og jeg er uenige, men nærmere hvordan man som designer skal
> forholde sig.

Selv om der kan være uenighed om hvorvidt serif eller sans-serif
generelt er mest læsevenligt, skulle vi gerne kunne blive enige om
at begge former kan anvendes læsevenligt (og begge former kan
tilsvarende anvendes så det er svært at læse dem).

Jeg vil mene at hvis man tænker over læseligheden fra starten af
designfasen - og husker at tænke på at synet svækkes med alderen -
så bør man have gode chancer for at lave et site der fint kan
læses. Jeg kan ikke huske et eneste site hvor det primære problem
med læseligheden var valget af serif/sans-serif, men jeg er til
gengæld stødt på masser af sites hvor der var problemer med for små
skriftstørrelser.


> Hvis nogle sværger til serif-skrittyper og andre
> til sans-serif-skrifttyper - og vel at mærke i en sådan grad
> at de kan finde på at forlader et sitet
> pga. "forkert" valg af skrifttyper - hvad så?

Så ikke noget. Hvis dit indhold er i orden og læsbarheden af dine
sans-seriffer også o.k., er der ikke nogen der vil droppe dit site
alene på grund af skriftvalget. Eventuelle
skrifttypefundamentalister kan slå css helt fra, og benytte præcis
de skrifttyper de selv foretrækker (på et fornuftigt designet site
kan det faktisk være ganske rart at surfe uden css).


[om undersøgelser på området]

> OK, men så er det jo ikke nemt, når vi ikke har noget konkret
> at diskutere. Jeg vil stadig henvise til Jens' konkrete
> eksempel.

Prøv at kigge lidt tilbage i tråden - jeg skrev følgende i går:

,--------
| Du kan se tråden om serif kontra sans-serif her:
| <http://kortlink.dk/dqw>. Der er også link til undersøgelserne.
`--------
(<news:1tz1u5vmvme3y.dlg@jcdmfdk.invalid>)


> Du kan næppe kalde det usagligt. Saglighed betyder noget i
> retning af argumentation, upartisk fremstilling, og det er jo
> netop det jeg mener jeg har gjort, når jeg peger på Jens'
> eksempel.

Jeg har lavet eksempelsiderne for at have noget konkret at
sammenligne på. Det er væsentlig bedre end ingenting, men det udgør
på ingen måde en egentlig undersøgelse. Når du (og Erik i går)
tager mine eksempelsider som bevis for en påstand der er til debat
i tråden, er det en forhastet konklusion.

Siderne ligger så alle kan se dem - og den måde de bliver opfattet
på afhænger dels af det system brugeren sidder ved, og dels af
brugeren selv (vaner, synets styrke). Man kan konkludere hvordan
man selv oplever skrifttyperne, men hvis man vil generalisere, bør
man tjekke om andre har samme oplevelse før man konkluderer.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Ryan Kristensen (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 10-11-04 14:58

On Tue, 09 Nov 2004 23:44:56 +0100, Jens Gyldenkærne Clausen
<jens@gyros.invalid> wrote:

> Nej - det ses ikke tydeligt. Det eneste der er tydeligt for mig ved
> at se på mine egne eksempelsider, er at man ikke let kan kåre en
> entydig vinder når man sammenligner læseligheden af serif kontra
> sans-serif. Også i de to størrelser du efterlyste er der forskel
> fra skærm til skærm.

Og i mit tilfælde fra browser til browser.
<http://gyros.dk/usenet/html/smaat.shtml>
I Opera kan jeg læse Verdana 7px uden problemer, men Times er meget svær
at læse.
I IE kan jeg ikke læse Verdana 8px men Times går lige i 9px.

Bruger en 17" skærm i 1280x960.

--
Ryan Kristensen

inga schmidt (07-11-2004)
Kommentar
Fra : inga schmidt


Dato : 07-11-04 15:48

Kenneth Bergmann wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Hej gruppe,
>
> Er der en font som er speciel læse venlig. Jeg bruger pt. font-family:

Verdana må være noget af det mest læsevenlige, der findes.

--
Mvh Inga
www.initiaweb.dk

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste