Per Rasmussen skrev:
> Men jeg ville godt gå lidt videre, så man allerede når man
> indtaster nyheden, at man så kan "forme" hvordan teksten
> efterfølgende skal se ud når nyheden bliver vist, og til det
> kunne jeg bl.a. godt tænke mig at ved hjælp af en knap e.lign. at
> kunne indsætte f.eks.: <br>
Der er to dele i dit spørgsmål. Du skal først og fremmest have
serverdelen til at håndtere indtastede koder. Dernæst kan du overveje
hvordan koderne skal indtastes (altså om man skal skrive dem selv eller
man fx kan klikke på en knap for at indsætte en given kode).
Linjeskift (br) kan sagtens håndteres hvis du anvender et almindeligt
textarea - så skal man bare udskifte dem når man udskriver teksten (se
beskrivelsen her <
http://asp-faq.dk/article/?id=3>).
Når det gælder andre koder, kan man vælge forskellige tilgange til det.
Én mulighed er bare at tillade html-koder i teksten. Så kan man
formatere alt hvad man vil - men man risikerer dels at det bliver
misbrugt (fx kan folk indsætte script-kommandoer der ændrer ved
browserens opførsel o.l.), og dels at en "skæv" kode (fx et glemt
anførselstegn eller luk-kode) for konsekvenser for hele den side som
nyheden skal vises på. Hvis man tillader almindelige html-koder, vil det
også være en ide at koble den automatiske linjeskiftserstatning (jf
afsnittet ovenfor) fra - ellers kan man risikere at få <br> sat ind på
steder hvor den ikke hører hjemme.
En anden mulighed er at anvende andre koder end html, og så serverside
konvertere dem til html-koder. Man kan fx tillade
(fed) og så
serverside konvertere til <b>fed</b>. Her vil man typisk kun tillade en
udvalgt del af html-koderne, så man fx kun åbner for inline-formatering
med fed og kursiv mv.
Man behøver ikke at skifte til andre skilletegn end < og > for at
tilbyde en begrænset del af html - man kan sagtens lave et system der
genkender udvalgte html-koder skrevet "normalt" (altså fx <b>...</b>) og
så konverterer resten (Server.HTMLencode er glimrende til denne
konvertering).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html