Jeg har aldrig prøvet de nye "ultra-mega-meget *1000" zoom, men det er vist
en gammel sandhed, at jo større område et zoomobjektiv skal dække jo ringere
bliver kvaliteten. - Jeg har en del forskellig Nikon-optik i forvejen og
havde ikke lyst til at ofre det mere, som 18-70 mm sættet koster. Men efter
sigende skulle den optik ikke være helt tosset. Det synes jeg heller ikke
når jeg ser billeder taget med den. Så har du ingen optik i forvejen er det
da det bedste bud. Skal det være helt billigt og du stadig vil have
autofokus og lysmåling, men 1. klasses kvalitet, så køb en 50 mm optik,
enten en Nikkor eller en makro Sigma. Det duer. Du vil kunne tage en bunke
fremragende billeder bare med det ene objektiv! Men det bliver jo en let
tele, altså en 75mm på D70'eren. Helt fint til portrætter. Du kan også ofre
en 4-5000 kr og købe det ultimative (hvad billed-kvalitet angår) 60 mm micro
Nikkor (makroobjektiv) Det er et objektiv der står højt på min ønskeliste.
Det bliver rost til skyerne af ALLE tidsskrifter der tester objektiver og
Nikonkameraer.
Men vil du gerne ha' et alround-valg, så køb 18-70mm'eren. Selv om det ikke
er i den absolutte topklasse, så vil det sikkert ikke betyde noget i
praksis. Billedkvaliteten bliver garanteret højere end med langt de fleste
kompaktkameraer. Det er jo nok, trods alt, de færreste der får lavet
billeder større end A4 format.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at jeg for et par år siden købte en billig (knapt
2000 kr) Voigtländer (Cosina eller hvad det nu er det også hedder) 19-35 mm
zoom. Jeg har allerede haft meget fornøjelse af den på mit F70. Jeg var
meget spændt på hvor "elendig" billederne nu ville blive på D70'eren, som
ifølge tests skulle kræve langt mere af objektiverne.
I praksis viser det sig, at til almindelige snapshots leverer det en ganske
akseptabel kvalitet. Jeg har fået fremkaldt A4 format hos en fotohandler og
det holder! Hvis jeg kigger godt efter og laver ekstreme udsnit på min skærm
kan jeg da se forskel på det og mit 300 mm Nikkor, som koster mange gange
Voigtländeren, men jeg klarer mig nu godt med det ind til videre. - Faktisk
er der, mig bekendt ingen objektiver der er testet til topkvalitet i
vidvinkelområdet! - Desværre!
Det er der DSLR har sin svaghed.
Men, igen, jeg tror nu ikke det har den store betydning i praksis. Endelig
kan man jo bruge et 35mm filmhus når man vil tage ekstreme
vidvinkelbilleder... De er efterhånden billigt til salg!
Men... selv om mega-zoom er praktisk, så har det en bagside....:
Billedkvaliteten falder
"Preben Holm" <64bitNOnoSPAMno@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:4159ae89$0$55830$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej gruppe,
>
> jeg søger et objektiv i en prisklasse der er til at betale for amatøren
> (som jeg jo er), men hvad skal jeg vælge til mit Nikon D70.
> Jeg har i forvejen 18-70 kit objektivet, men overvejer at få mig et
> objektiv med større brændvidde.
>
> Jeg har set på flg.:
>
> - Tamron XR 3,5-6,3/28-300 DI N/AF (Nypris 349,- euro)
> - Tamron XR 3,8-5,6/28-200 NAFD schwarz (Nypris 232,- euro)
> - Tamron LD 4,0-5,6/70-300 M NAFD schwarz (Nypris 147,- euro)
>
> - Sigma DC 4-5,6/55-200 N/AF (Nypris 169,- euro)
> - Sigma 3,5-6,3/28-300 Macro NAFD (Nypris 299,- euro)
> - Sigma C 3,5-5,6/28-200 NAFD (Nypris 185,- euro)
>
> - Nikon AF-G 3,5-5,6/28-200 IF-ED schwarz (Nypris 366,- euro)
> - Nikon AF-G 4,0-5,6/70-300 schw. inkl. HB-26 (Nypris 186,- euro)
> - Nikon AF-D 4,0-5,6/70-300 ED 62 incl. HB-15 (Nypris 406,- euro)
>
>
> Lad mig sige som det første. Jeg kan se ideen i at have et objektiv der
> går fra 28mm til omkring 28-300 mm idet det giver et rigtig godt
> allround-objektiv, men går det meget ud over kvaliteten, at den skal
> være så allround (set f.eks. i forhold til 28-200)?
> Dernæst har prisen jo også en rimelig betydning og jeg ser gerne
> alternativer som f.eks. brugt udstyr, men der må jeg ærligt nok
> indrømme, at jeg er på herrens mark i hvad jeg skal vælge).
> Desuden skal jeg også huske at autofokus er et must (til D70 i hvert
> fald) og lysmålingen skal også helst virke både med og uden flash!
> Dette er også hensyn jeg skal tage til valg af nyt objektiv - hvilke
> objektiver understøtter hvad?
>
> Hvad angår Tamron og Sigma med blænde 6.3 - ja, autofokus stopper med at
> virke, men hvad med kvaliteten. Vejl. udsalgspris er ca. den samme om
> det er 28-200 eller 28-300 objektiverne, så jeg er lidt skeptisk for
> kvaliteten af objektiverne - er der nogen generel sammenhæng.
>
>
> Er der nogle brugte objektiver der kan anbefales - evt. også objektiver
> med fast brændvidde på ca. 140-200 mm.
> F.eks. a'la:
> - Nikon Nikkor 135mm 3,5 Ai
> - Sigma AF UC zoom 70-210mm l:4-5.6
>
> og hvad skal jeg være opmærksom på?
>
>
>
> På forhånd mange tak,
>
> Preben