Merete <starr@ofir.dk> skrev:
> Kan man lære HTML på 2 dage?
Nej! Til html hører også hele css-siden, og det er for
omfattende et materiale at lære på 2 dage.
Du skal igennem hjemmesidens grundopbygning, lære
alle <tags> at kende, lære at lave links, lister, tabeller og
lægge billeder ind (med alle de faldgruber det nu kan give)
- og så er der selve formateringen med css.
Du kan måske lære et wysiwyg-program at kende med
rimelighed på 2 dage, men her lærer du næppe noget om
html og css.
Jeg kender faktisk en dame der har været på Caslons html-
kursus på 2 dage - og hun var mere forvirret bagefter end da
hun startede. Hun kom aldrig i gang med at lave hjemmesider
bagefter - hun var skræmt fra vid og sans.
Det er bedre at lære html og css over en vinter. Start med et
par libris-hæfter eller de mange tutorials der ligger på nettet,
og spørg eksperterne her hvis du går i stå, eller skal have
hjælp til noget helt specifikt der driller i en enkelt browser - du
skal ikke være bange for at spørge - vi har alle været lige meget
begyndere engang.
Jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at anbefale et caslon-kursus
på 2 dage til 6000 kroner - se lige hvad de lover:
http://www.caslon.dk/sw798.asp
De skriver:
<citat>
På kurset gennemgår vi de grundlæggende koder i
HTML-sproget, men vi ser også på mere avancerede
elementer som tabeller, formularer og frames. Desuden
introduceres CSS (Cascading Style Sheet), som
bruges i sammenhæng med HTML-sider.
</citat>
De underviser stadig i hvordan man laver frames, selv om alle andre
fraråder det på grund af alle de ulemper det har - og css er stadig
kun en introduktion, selv om det i dag er en meget vigtig brik i
webudvikling.
Derfor giver jeg ikke en skid for sådan noget - de vil kun trække
penge ud af folk.
--
Allan Vebel
http://html-faq.dk